1. Handelsbalancen 2009
Indholdsfortegnelse
Indledning II
Handelsbalancen – Definition, opbygning og tolkning III
Definition III
Publikationens opbygning III
Fordeling af brancher og forbrug på branchekategorier III
Metoden bag handelsbalancen 2009 IV
Øvrige nøglekomponenter i Handelsbalancen 2009 IV
Omsætning IV
Forbrugspotentiale IV
Cobra IV
Pendlerbalance V
Detailhandlen i Danmark V
Omsætningsfordeling i hovedkategorier V
Omsætning, forbrugspotentiale og handelsbalance – udviklingen i Danmark VI
Region Hovedstaden 1
Region Sjælland 31
Region Syddanmark 49
Region Midtjylland 72
Region Nordjylland 92
Bilag 1: Fordeling af brancher i branchekategorier
Bilag 2: Omfordeling af omsætning jf. Bilag 1
©Retail Institute Scandinavia A/S 2010 I

2. Handelsbalancen 2009
Indledning
Kommuner, handelsstandsforeninger, butikskæder og butikker har alle interesse i at have et godt kendskab til
den verden og den situation de befinder sig i. Det er dermed også relevant for disse, at se hvordan
omsætningen i Danmark, regionerne, kommunerne, byerne og sågar de små byområder er fordelt, hvilket
forbrugspotentiale der findes i disse geografiske områder, samt sammenhængen mellem omsætningen og
forbrugspotentialet. Dette vil give mulighed for at lade sig inspirere, sammenligne, se muligheder og
udfordringer. Handelsbalancen 2009 kan derfor være medvirkende til at der ude i regioner, kommuner,
handelsstandsforeninger og virksomheder kan træffes de bedst mulige beslutninger.
I Handelsbalancen 2009 er der foretaget en række ændringer i forhold til de tidligere udgaver. Dette betyder at
denne udgave ikke vil være direkte sammenlignelig med tidligere udgaver. For det første omfordeles der i
højere grad end tidligere. Dette skyldes brancheglidningen, hvilket betyder, at blandt andet dagligvarekæder
konstant udvider sortimentet og dermed sælger varer, der ellers hører til i andre kategorier. For det andet er
der nu i Handelsbalancen 2009 en anden opdeling af branchekategorier. Hvor brancherne i Handelsbalancen
2008 var opdelt i kategorierne ”Dagligvarer”, Tøj og sko” og ”Øvrige udvalgsvarer” er disse tre kategorier
suppleret med kategorierne ”Boligudstyr” og ”Bil, båd og camping”. Dette giver et mere nuanceret billede at
handelsbalancen end tidligere, men betyder som nævnt også, at der vil være problemer forbundet med at
sammenligne med tal fra tidligere udgaver af Handelsbalancen. For det tredje er derfor nu også en unik
fordeling af det rapporterede forbrug, idet de specifikke typer af forbrugsgenstande ligeledes er tilpasset denne
nye opdeling af hovedkategorier.
Handelsbalancen 2009 bygger på omsætningstal fra Regnskabsstatistikken samt forbrugstal fra
Forbrugsundersøgelsen. Førstnævnte udkommer årligt fra Danmarks statistik, og stammer fra oplysninger fra
SKAT samt spørgeskemadata indsamlet af Danmarks Statistik. Sidstnævnte stammer fra en løbende
undersøgelse, der over en treårig periode samler forbrugsdata ind fra en række husstande. Da der
nødvendigvis vil gå tid fra Danmarks Statistik har indsamlet disse data til de er klare til at blive bearbejdet af
Retail Institute Scandinavia A/S, vil det være en tidsmæssig forskydning fra undersøgelsesperioden til
tidspunktet hvor de bliver rapporteret. Handelsbalancen 2009 indeholder således tal fra 2006 og 2007.
Handelsbalancen 2010 vil herefter indeholde tal fra 2006, 2007 og 2008.
I denne publikation fremgår omsætning, forbrugspotentiale og handelsbalancen for samtlige 98 kommuner i
Danmark. Desuden fremgår der data om Cobra-segmenter samt indbyggertal og pendling for hver kommune.
Omsætning og forbrug af tjeneste- og finansielle ydelser er ikke medtaget i undersøgelsen.
Ønskes der videre detaljering, eksempelvis ned på byer eller byområder kan dette løses ved henvendelse til
Retail Institute Scandinavia A/S.
©Retail Institute Scandinavia A/S 2010 II

3. Handelsbalancen 2009
Handelsbalancen – Definition, opbygning og tolkning
I det følgende er ordet ”handelsbalance” defineret, for at der ikke skal herske tvivl om, hvad der menes, når
dette nøgletal fremgår. Dette vil blive efterfulgt af et eksempel på, hvordan man som læser kan fortolke på de
indekserede handelsbalancer, der findes i publikationen. Herefter beskrives opbygningen af publikationen og
opbygningen af de figurer og grafer man som læser vil støde på.
Definition
Handelsbalancen defineres som forholdet mellem omsætningen og forbrugspotentialet. Ved at undersøge, hvor
mange penge man må forvente borgerne i et bestemt geografisk område bruger på varer og sammenholde
dette med den faktisk omsætning i samme område, får man altså en indikation af, hvor meget af den
omsætning, der skabes i områderne, der stammer fra områdets borgere. Således får man også en indikation af
oplandseffekten. Der er i beregningerne korrigeret for handelsbalancen på landsplan. Det betyder at man kan
vurdere den relative udvikling i området. Såfremt denne korrigering ikke havde fundet sted, så ville det være
sværere at vurdere eksempelvis om en kommune var blevet bedre til at generere omsætning på baggrund af
forbrugspotentialet fra år t til år t+1.
Handelsbalancen er indekseret, hvilket betyder, at et handelsbalanceindeks på 110 viser, at det pågældende
geografiske område omsætter for 10% mere end man måtte forvente, hvis områdets borgere – og kun disse
borgere – alle udelukkende handlede i det pågældende område. Med andre ord gives en indikation af, at der er
flere borgere, der kommer udefra og handler i området end borgere fra området, der tager ud af området når
de handler eller mere generelt, om området omsætning kommer udefra eller indefra. Det er vigtigt at
bemærke, at dette ikke bør betragtes som den eneste mulige konklusion. Alternativt kan det
handelsbalanceindekset nævnt i eksemplet betyde, at borgerne i området bruger flere penge på forbrug end
hvad man kunne forvente ud fra den af Danmarks Statistik anvendte stikprøve.
Publikationens opbygning
Handelsbalancen 2009 giver indledningsvist en præsentation af udviklingen på landsplan. Omsætningen,
forbrugspotentialet og handelsbalancen er således præsenteret i tabelform. Endvidere gives en samlet visuel
præsentation af handelsbalancerne i samtlige af landets kommuner for hver af omsætningskategorierne.
Hermed er det for læser muligt at få en indikation af hvordan de enkelte kommuner formår at skabe omsætning
samt hvorvidt der er en sammenhæng mellem kommunernes handelsbalancer. Forinden er nødvendige
metodebeskrivelser samt øvrige centrale definitioner præsenteret.
Herefter præsenteres samtlige kommuner. For hver kommune er indbyggertal samt ind- og udpendling angivet,
hvorefter kommunens omsætning, forbrugspotentiale og handelsbalance er angivet i tabelform. Slutteligt vises
kommunens fordeling af Cobra-segmenter visuelt på et kommunekort, suppleret med en oversigt i tabelform.
Således vil læser ikke blot få et hurtigt overblik over handlen i kommunen, men også en indikation af hvilken
type borgere, der står bag omsætningen i kommunen.
Fordeling af brancher og forbrug på branchekategorier
Som nævnt indledningsvist, er der i Handelsbalancen 2009 fem hovedkategorier, som danner basis for
analysearbejdet og præsentationerne i publikationen. Disse er som nævnt ”Dagligvarer”, ”Beklædning”,
”Boligudstyr”, ”Øvrige udvalgsvarer” og ”Bil, båd og camping”. Netop denne opdeling er foretaget ud fra en
vurdering af størrelse af brancher og naturlige tilhørsforhold og dermed på baggrund af den viden Retail
Institute Scandinavia A/S har om detailbranchen. For at læser på den ene side kan få et nemt overblik over de
relevante nøgletal og samtidig tilstrækkelig viden, så har det været nødvendigt at foretage denne opdeling,
hvor brancher placeres i overordnede kategorier. Fordelingen af brancher i branchekategorier fremgår af
tabellen i Bilag 1. Ligeledes skal forbruget kategoriseres ud fra disse hovedkategorier. Denne opdeling er dog
meget omfattende, og må for omfangets skyld derfor findes på http://www.retail-institute-
scandinavia.dk/handelsbalance.
©Retail Institute Scandinavia A/S 2010 III

4. Handelsbalancen 2009
Det har desuden været nødvendigt at tage højde for brancheglidning, hvilket betyder at en del af omsætningen
fra Købmænd og døgnkiosker, Supermarkeder, Discountforretninger, Anden servicehandel fra ikke-
specialiserede forretninger og Servicestationer er fordelt ud på flere hovedkategorier. Den eksakte fordeling
fremgår af Bilag 2.
Metoden bag Handelsbalancen 2009
Som nævnt under Indledning måler Handelsbalancen forholdet mellem omsætningen i et område og det
forbrugspotentiale, der er i et område. Den egentlige formel lyder således:
Omsætning
Forbrugspotentiale x 100 = Handelsbalance-indeks
Et Handelsbalance-index på mere end 100 indikerer således og som nævnt, at der omsættes for mere af den
pågældende varegruppe i området end der forbruges i området. Der må således være nogle udenfor området,
der lægger forbrug i området, og dermed er med til at øge områdets omsætning.
Det skal bemærkes, at Handelsbalancen for hele Danmark altid er positiv fordi der i omsætningstallene for
detailhandelen fra Danmarks Statistik også kan ligge salg til andre end private og turister, men i
forbrugspotentialet er kun indregnet det private forbrug.
Når vi beregner handelsbalanceindeks for kommuner (eller andre mindre geografiske områder), går vi ind og
korrigerer for dette ved at dividere disse handelsbalancetal med landstallene. Således får man som læser et
mere reelt indtryk af hvordan kommunernes butikker præsterer i forhold til det forbrugspotentiale, der er i
kommunen og omegnen.
Øvrige nøglekomponenter i Handelsbalancen 2009
Nedenfor er relevante komponenter præsenteret og uddybet, så der for læser er forståelse for de beregninger
og forudsætninger, der ligger bag forståelsen og fortolkningen af Handelsbalancen.
Omsætning – Stammer fra Regnskabsstatistikken fra Danmarks Statistik. Denne bygger på oplysninger fra
SKAT samt spørgeskemadata. For enkelte kommuner har det ikke været muligt at fremskaffe omsætningstal for
samtlige fem kategorier. Dette har skyldtes, at konkurrencesituationen virksomhederne imellem fordrede
diskretionering. I de tilfælde har vi enten fastholdt diskretioneringen eller estimeret på baggrund af egene
ekspertvurderinger. Omsætningstallene er eksklusiv moms. Omsætningen er i 2007-tal, hvilket betyder at der
er sammenlignelighed. Der er diskonteret på baggrund af prisudviklingen ned på varegrupper. Dette for at nå
frem til de mest retvisende og sammenlignelige omsætningstal.
Forbrugspotentiale – Stammer fra Forbrugsstatistikken fra Danmarks statistik. Denne bygger på en løbende
undersøgelse, der over en treårig periode samler forbrugsdata ind fra en række husstande. På baggrund af en
repræsentativ stikprøve på ca. 3000 fordelt over hele landet, er respondenterne bedt om at angive
husstandenes forbrug ned på varenummerniveau. Denne stikprøve har vi kodet efter vores Cobra-
segmenteringsmodel, hvorved vi kan opskalere stikprøven til hele Danmark, baseret på kommunernes andele
af de 7 cobrasegmenter. Således tages der tages her også højde for forskelle imellem øst/vest, demografiske
forskelle samt forskelle mellem adfærdsmønstre blandt segmenterne. Forbrugspotentialet er gennem
analysearbejdet fratrukket moms. Forbrugspotentialet er fremdiskonterede 2006-tal, hvilket betyder at der er
sammenlignelighed. Der er også her diskonteret på baggrund af prisudviklingen ned på varegrupper. Dette igen
for nå frem til de mest retvisende og sammenlignelige forbrugstal. Idet forbrugstallene fra Danmarks Statistik
er angivet inklusiv moms, har det været nødvendigt at udtrække denne i beregningerne.
Cobra – Er et segmenteringsværksøj, der anvendes til at klassificere og profilere husstande i Danmark på
baggrund af en række sociodemografiske variable. Således er landet delt ind i mange små Cobra-områder.
Segmenterne benævnes ”Lejlighed & Afbetaling”, ”Byandel & Trendsetter”, ”Kapital & Kredit”, ”Bofællesskab &
©Retail Institute Scandinavia A/S 2010 IV

5. Handelsbalancen 2009
Service”, ”Landboer & Lokalpatriot”, ”VelfærdsDanmark & Soliditet” og ”Ældre & Traditioner”. For videre
forklaring af de specifikke segmenter kan Retail Institute Scandinavia A/S kontaktes.
Pendlerbalance – Er beregnet ud fra antal indbyggere, indpendlere og udpendlere i kommunerne.
Pendlerbalancen beregnes derfor således:
En værdi over 100 indikerer således, at der dagligt er flere mennesker i kommunen end indbyggere. En værdi
under 100 indikerer derimod at der dagligt er færre mennesker i byen end indbyggere.
©Retail Institute Scandinavia A/S 2010 V