11. STYRKER
Med ét begrebsapparat kan vi analysere både
medier, kommunikation, interaktion, fællesskaber,
og organisationer
12. STYRKER
Med ét begrebsapparat kan vi analysere både
medier, kommunikation, interaktion, fællesskaber,
og organisationer
Internettet kan iagttages som et netværk af sociale
systemer – eller som et hyperkomplekst
udbredelsesmedie
13. STYRKER
Med ét begrebsapparat kan vi analysere både
medier, kommunikation, interaktion, fællesskaber,
og organisationer
Internettet kan iagttages som et netværk af sociale
systemer – eller som et hyperkomplekst
udbredelsesmedie
Når vores teorier stritter i alle mulige retninger, har
vi brug for en abstrakt teori til at samle dem.
15. SVAGHEDER
Begrebsapparatet er nogle gange hæmmet af Luhmanns
ønske om at lave en universel teori, der dækker ALT
16. SVAGHEDER
Begrebsapparatet er nogle gange hæmmet af Luhmanns
ønske om at lave en universel teori, der dækker ALT
Det resulterer i nogle unødigt svære udlægninger af
mekanismer, der relativt let kan forklares af andre teorier.
17. SVAGHEDER
Begrebsapparatet er nogle gange hæmmet af Luhmanns
ønske om at lave en universel teori, der dækker ALT
Det resulterer i nogle unødigt svære udlægninger af
mekanismer, der relativt let kan forklares af andre teorier.
På trods af Luhmanns teori om kontingente iagttagelser, er
teorien funderet på en objektiv sandhed om, at ‘der findes
systemer’ i verden – Sociale Systemer, s.48
18. If media and techniques of communication
change, if the facilities and sensitivities of
expression change, if codes change from oral to
written communication, and, above all, if the
capacities of reproduction and storage increase,
new structures become possible, and eventually
necessary, to cope with new complexities.
(Luhmann, 1990, p. 100).
20. IAGTTAGELSE OG DISTINKTION
Iagttagelse: distinktionen mellem indikation (betegnelse)
og distinktion (skelnen)
21. IAGTTAGELSE OG DISTINKTION
Iagttagelse: distinktionen mellem indikation (betegnelse)
og distinktion (skelnen)
“Hvis man drager en distinktion, skelnes en markeret inderside fra
en ikke markeret yderside. De to sider og distinktionen mellem dem
udgør tilsammen en form (form = markeret umarkeret).”
-Tække & Paulsen, Luhmann & Organisation
22.
23. Every observation draws a
distinktion in the world and
indicates the side it wants to
observe
- Seidl & Becher
24. Every observation draws a Iagttagelse: kontingent,
distinktion in the world and hverken nødvendig eller
indicates the side it wants to umulig
observe
- Seidl & Becher
33. KOMMUNIKATION
Kommunikation er mindsteelementet i sociale systemer, og det er
kommuikation alene, der reproducerer systemet
34. KOMMUNIKATION
Kommunikation er mindsteelementet i sociale systemer, og det er
kommuikation alene, der reproducerer systemet
Mennesker kommunikerer ikke - kommunikation kommunikerer
35. KOMMUNIKATION
En ytring bliver kun del af kommunikationen, hvis der
efterfølgende knyttes meningsfuldt an til den af en forståelse, og
den forstås kun, hvis den selv meningsfuldt knytter an til
forudgående kommunikation - Tække
36. KOMMUNIKATION
En enhed af tre selektioner:
- Information
- meddelelse (ytring)
- forståelse (meddelt)
37. KOMMUNIKATION
En enhed af tre selektioner:
- Information
- meddelelse (ytring)
- forståelse (meddelt)
Strukturel kobling: psykiske systemer kan
påvirke/irritere kommunikationen fx via mediet ‘sprog’
– men ikke være direkte determinerende for den
39. TRE TYPER MEDIER
• Sprog
Mediet, der gør erkendelse og den
strukturelle kobling mellem sociale og
psykiske systemer sandsynlig
40. TRE TYPER MEDIER
• Sprog
Mediet, der gør erkendelse og den
strukturelle kobling mellem sociale og
psykiske systemer sandsynlig
• Udbredelsesmedier
Medier, der muliggør løsrivelsen af
kommunikation fra tid og rum
41. TRE TYPER MEDIER
• Sprog
Mediet, der gør erkendelse og den
strukturelle kobling mellem sociale og
psykiske systemer sandsynlig
• Udbredelsesmedier
Medier, der muliggør løsrivelsen af
kommunikation fra tid og rum
• Symbolsk generaliserede
kommunikationsmedier
Medier, der sandsynliggør at ytringer
kan blive forstået og have en effekt
44. TRE TYPER SOCIALE SYSTEMER
• Samfundet
Al kommunikation i Verden
• Interaktionssystemer
face-to-face-interaktion
45. TRE TYPER SOCIALE SYSTEMER
• Samfundet
Al kommunikation i Verden
• Interaktionssystemer
face-to-face-interaktion
• Organisationer
Beslutningssystemer
48. SAMFUNDET
kommunikation alt andet
Alle kommunikative elementer, der overhovedet bliver
produceret. Omverden til de andre systemtyper
49. SAMFUNDET
kommunikation alt andet
Alle kommunikative elementer, der overhovedet bliver
produceret. Omverden til de andre systemtyper
Uddifferentieret i en række funktionssystemer
50. SAMFUNDET
kommunikation alt andet
Alle kommunikative elementer, der overhovedet bliver
produceret. Omverden til de andre systemtyper
Uddifferentieret i en række funktionssystemer
fx økonimi, politik, videnskab, ret,
kærlighed, kunst, krig, massemedier
61. MASSEMEDIEFUNKTIONSSYSTEMET
• SGK: Information
• Binær kode: ‘information ikke-information’
• Tække: SGK: Nyheder
• Fordobling af realiteten
62. MASSEMEDIEFUNKTIONSSYSTEMET
• SGK: Information
• Binær kode: ‘information ikke-information’
• Tække: SGK: Nyheder
• Fordobling af realiteten
• Den tredje selektion (forståelse) kan ikke meddeles
tilbage ind i systemet
63. MASSEMEDIEFUNKTIONSSYSTEMET
• SGK: Information
• Binær kode: ‘information ikke-information’
• Tække: SGK: Nyheder
• Fordobling af realiteten
• Den tredje selektion (forståelse) kan ikke meddeles
tilbage ind i systemet
• Envejskommunikation?
64. MASSEMEDIEFUNKTIONSSYSTEMET
• SGK: Information
• Binær kode: ‘information ikke-information’
• Tække: SGK: Nyheder
• Fordobling af realiteten
• Den tredje selektion (forståelse) kan ikke meddeles
tilbage ind i systemet
• Envejskommunikation?
• Kommunikation realiseres gennem selvreference/
fremmedreference
68. INTERAKTIONSSYSTEMER
Interaktionssystemer betegner de momentane sociale systemer,
der opstår, når to eller flere psykiske systemer er til stede
samtidigt og kan iagttage hinandens tilstedeværelse
- Tække & Paulsen
69. INTERAKTIONSSYSTEMER
Interaktionssystemer betegner de momentane sociale systemer,
der opstår, når to eller flere psykiske systemer er til stede
samtidigt og kan iagttage hinandens tilstedeværelse
- Tække & Paulsen
Beror på distinktionen ‘Til stede ikke til stede’
81. ORGANISATIONER
Organisationer er ikke andet end et komplekst netværk af
beslutningskommunikationer - og altså ikke ledere, ansatte,
bygninger og kontorer - Seidl & Becker
82. ORGANISATIONER
Organisationer er ikke andet end et komplekst netværk af
beslutningskommunikationer - og altså ikke ledere, ansatte,
bygninger og kontorer - Seidl & Becker
Distinktion:
(et system af) beslutninger al anden kommunikation’
83. ORGANISATIONER
Organisationer er ikke andet end et komplekst netværk af
beslutningskommunikationer - og altså ikke ledere, ansatte,
bygninger og kontorer - Seidl & Becker
Distinktion:
(et system af) beslutninger al anden kommunikation’
Lukket i socialdimensionen men åben i sags-dimensionen
85. ORGANISATIONER
Organisationer er kompleksitetsreducerende.
Alle beslutninger er med til at indsnævre organisationens sortiment
af legitime temaer og kommunikationsbidrag
86. ORGANISATIONER
Organisationer er kompleksitetsreducerende.
Alle beslutninger er med til at indsnævre organisationens sortiment
af legitime temaer og kommunikationsbidrag
Beslutninger er kontingente og vedrører forhold, som er reelt
uafgørlige. Altid flere ligeså gyldige alternative muligheder - Dinesen i
‘Luhmann & Organisation’
87. ORGANISATIONER
Organisationer er kompleksitetsreducerende.
Alle beslutninger er med til at indsnævre organisationens sortiment
af legitime temaer og kommunikationsbidrag
Beslutninger er kontingente og vedrører forhold, som er reelt
uafgørlige. Altid flere ligeså gyldige alternative muligheder - Dinesen i
‘Luhmann & Organisation’
Tidligere træffede beslutninger fungerer som beslutningspræmisser
for nye beslutninger.
89. GRUPPEARBEJDE
Hvad sker der, når nye teknologier åbner for en feedback-
kanal tilbage ind i massemediefunktionssystemet?
90. GRUPPEARBEJDE
Hvad sker der, når nye teknologier åbner for en feedback-
kanal tilbage ind i massemediefunktionssystemet?
Ophører det med at være et massemedie? Og hvilken kode
baserer det sig så på?
91. GRUPPEARBEJDE
Hvad sker der, når nye teknologier åbner for en feedback-
kanal tilbage ind i massemediefunktionssystemet?
Ophører det med at være et massemedie? Og hvilken kode
baserer det sig så på?
Hvilke udfordringer stiller den åbne feedback-kanal til den, der
ytrer sig? Er det praktisk ladsiggørligt at tage højde for, når
organisationer vil kommunikere?
92. GRUPPEARBEJDE
Hvad sker der, når nye teknologier åbner for en feedback-
kanal tilbage ind i massemediefunktionssystemet?
Ophører det med at være et massemedie? Og hvilken kode
baserer det sig så på?
Hvilke udfordringer stiller den åbne feedback-kanal til den, der
ytrer sig? Er det praktisk ladsiggørligt at tage højde for, når
organisationer vil kommunikere?
Forsøg ud fra disse betragtninger at analysere organisationers
kommunikation på fx twitter, facebook og i blogs
98. NÆSTE GANG
Medium Theory
Forelæsning ved Nicholai
Forholdsvist let tilgængeligt
Grundlæggende medieteori
99. NÆSTE GANG
Medium Theory
Forelæsning ved Nicholai
Forholdsvist let tilgængeligt
Grundlæggende medieteori
Et sociologisk blik på medier: Hvad gør elektroniske (og nu digitale)
medier ved individer og samfund samt ved det medierede indhold
100. NÆSTE GANG
Medium Theory
Forelæsning ved Nicholai
Forholdsvist let tilgængeligt
Grundlæggende medieteori
Et sociologisk blik på medier: Hvad gør elektroniske (og nu digitale)
medier ved individer og samfund samt ved det medierede indhold
Supplerende læsning: McLuhan: Understanding media; Meyrowitz: No
Sense of Place
