Presentation av Anne Holmen, professor i parallelsproglighed, leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet. 12. maj 2016

1. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Anne Holmen
Workshop
Dansk som andetsprog i fagene

2. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
1) Runde
2) Oplæg: Sprogs betydning for deltagelse, læring
og undervisning
3) Øvelser: Hvordan adskiller fag/emner sig
sprogligt?
4) Oplæg: Ordforråd og læsning
5) Flersprogede elevers resurser
6) Opsummering om sprog og fag
Plan for workshoppen

3. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Sprogs betydning for deltagelse, læring og undervisning
1) Sprog er et centralt element i alle lærings- og
udviklingsprocesser:
Man møder det nye i sprogligt formidlede situationer, man
matcher det nye med det kendte bl.a. ved hjælp af sprog
og man prøver sin viden af vha sprog
2) Dialog og formidling er kernen i al pædagogik, og
fordi fag kan identificeres ved deres vidensformer og
sproglige registre
3) Når man skal lære noget nyt vha et nyt sprog, står man
over for en dobbeltopgave

4. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Ulriksen m.fl. (2008): Når gymnasiet er en
fremmed verden
Skolesprog adskiller sig fra hverdagssprog – No one
is a native speaker in academic language
At ”bryde koden” i gymnasiet stiller krav
• til det sociale klima i klassen
• til de fagspecifikke kommunikationsformer i
klasserummet
• til feedback og anden evaluering af elever

5. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Sprog og læring
”Sprog er ikke noget, man har (eller ikke
har). Det er noget, man bygger op
gennem hele skoleforløbet” … ” og det
gælder i øvrigt alle de sprog, børnene
kender og møder”
(Interview med skoleleder i EVAs evaluering
vedrørende tosprogede elever fra 2007)

6. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Anne Leth Pedersen, 2006: 53
Svar fra studerende med andetsprogsbaggrund på: Hvad
vil det sig at være fagligt hæmmet pga sit sprog?
Det vil sige at man ikke får fuldt udbytte af en
forelæsning. Det sprog, der tales ved forelæsningen,
er et andet end det, man taler på gaden.
Men det vil også sige, at man har svært ved at få sig en
læsegruppe. Og dermed er alt svært.
Sidder man og løser opgaver, tør man ikke gå op til
tavlen. Det er kommunikationen, der er problemet. De
tosprogede er mere passive. Og så er der en risiko
for, at man bliver hjemme og er mindre engageret.

7. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Hiba El-Mohbi: ”Jeg virker nok bare dum”
Som tosprogede elever har vi det svært i
timerne, specielt i danskfaget. Læreren
nævner fx som en selvfølge en ”kendt” dansk
forfatter ....
Mange tør ikke spørge. De tænker: ”Jeg
virker nok bare dum. Jeg er lige begyndt at
enes med klassekammeraterne og læreren.
Et dumt spørgsmål vil bare ødelægge det”

8. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
El-Mohbi
Et andet eksempel: Hvis gymnasielæreren
spørger en etsproget elev, hvad han/hun
mener om et læst Tove Ditlevsen-digt, kan
svaret fx være: ”Tove Ditlevsens digt
fokuserer på identitetskonflikter på en
fængslende måde, og jeg kunne umiddelbart
relatere mig følelsesmæssigt til det”. Når
man som tosproget hører det og
sammenligner det med, hvad man selv ville
have sagt, lader man langsomt sin oprakte
hånd synke.

9. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
El-Mohbi
Diskussionerne i timerne og i grupperne kan
virke meget afskrækkende på os tosprogede
elever. Hvis man går i en klasse, hvor
formuleringsniveauet blandt eleverne er højt,
så forholder de fleste tosprogede sig helt
tavse under diskussionerne....
Jeg synes, at læreren skal gribe ind. Men
hvordan? Jeg mener, at det er vigtigt, at
læreren tager hensyn til de sproglige
forskelle, at læreren støtter og ikke kun
kommenterer negativt.

10. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Fagenes sproglige register
Fag er vinduer på verden – bestemte perspektiver som
den ses udfra
Fagene er præget af vidensformer, som udtrykkes
sprogligt forskelligt
På grund af formålet adskiller matematikopgaver sig fra
beskrivelse af fysikeksperimenter, kommenterede
befolkningsstatistikker og aviskronikker

11. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Lærebogsmateriale om fordøjelsessystemet
Blodet i tarmene er rigt på næringsstoffer fra
den fordøjede mad, og det løber til kroppens
største kirtel: leveren. Den ligger …
Leveren omdanner især skadelige stoffer til
uskadelige, og det kaldes afgiftning. Et
eksempel er rusmidlet alkohol i øl, vin og
spiritus. Leveren afgifter alkoholen, så en del
af dens skadelige virkninger fortager sig.

12. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Lærebogsmateriale om fordøjelsessystemet
Blodet i tarmene er rigt på næringsstoffer fra
den fordøjede mad, og det løber til kroppens
største kirtel: leveren. Den ligger …
Leveren omdanner især skadelige stoffer til
uskadelige, og det kaldes afgiftning. Et
eksempel er rusmidlet alkohol i øl, vin og
spiritus. Leveren afgifter alkoholen, så en del
af dens skadelige virkninger fortager sig.

13. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Blodet i tarmene er rigt på næringsstoffer
fra den fordøjede mad, og det løber til
kroppens største kirtel: leveren. Den
ligger …
Leveren omdanner især skadelige stoffer til
uskadelige, og det kaldes afgiftning. Et
eksempel er rusmidlet alkohol i øl, vin og
spiritus. Leveren afgifter alkoholen, så en
del af dens skadelige virkninger fortager
sig

14. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Typiske ord og udtryk i det
naturfaglige register
Enheder: lever, stoffer, rusmidler
Relationer mellem enheder: består af, inddeles i, er
sammensat af, indgår i
Processer: omdanne, løbe, optage, nedbryde, opløse,
også som nominaliseringer: afgiftning, nedbrydning,
opløsning

15. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Fagets sproglige register
En klynge af forbundne træk, der har en mere-end-
tilfældig tendens til at optræde sammen
Det naturfaglige register er bl.a. kendetegnet ved, at
det organiserer fænomener i verden vha tekniske
taksonomier, der klassificerer disse i forhold til over- og
underordning eller i forhold til sammensætning, det vil
sige hvordan dele indgår i en helhed.
(fra Tore Sørensen i Laursen 2008)

16. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Bronzealderen 1800-400 f.Kr.
I bronzealderen steg befolkningstallet. Man fortsatte
med at rydde skoven for at få græsning til
kreaturerne og marker til korndyrkning. Man var
bofaste, så længe der var udbytte at hente på de
opdyrkede arealer. Men man kendte ikke til effektiv
gødskning af jorden, så når jorden var udpint, måtte
man rydde og opdyrke ny jord og måske også flytte
bopladsen.
Tegningen forsøger at vise, hvorledes en boplads i
bronzealderen formentlig kunne se ud

17. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Læringssamtaler (Laursen 2008)
Mette: Hvad er det, der er i spyt, som vi rigtig gerne skulle bruge
Ali: Nåh, det er enzymer
Mette: Enzymer. Det er da rigtigt. Jeg har skrevet det heroppe (peger
på tavlen). I vores spyt er der enzymer. Og hvad er det de
gør?
...
Lene: De gør maden mindre
Mette: Ja, kan du huske, hvad vi kaldte det?
Ali: Var det ikke enzymer?
Mette: Det er rigtigt nok. Enzymerne i spyttet gør maden mindre. Vi
havde et ord for at gøre mindre
Ali: Minimeret
Mette: Det kunne man godt kalde det
Ali: Skrumpet
Mette: Prøv at kigge op på tavlen
Ali: Spaltet
Mette: Ja de spalter

18. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Med specifikt sprogligt fokus (Laursen 2008)
Irene: Rødder hvad hedder det i ental? Er der nogen der kan
sige det?
Meriem: Rød
Irene: Ja det kunne man faktisk godt tro. Det er faktisk tit,
de skifter vokal. Rod
Meriem: Gulerod
Irene: Ja, det er rigtigt. Det hedder nemlig ikke gulerød
Irene: Det må vi bare leve med
Meriem: Leve med?
Irene: Det betyder, vi bliver nødt til at finde os i det

19. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Læserens ordforrådsstørrelse spiller den største rolle for
læseforståelsen (andre faktorer er f.eks. viden om emnet, brug af
læsestrategier og hurtig ordafkodning og -genkendelse)
Jo mere specialiseret ordforrådet i teksten er, jo stærkere er denne
sammenhæng
95-98% af ordene i en given tekst skal være kendte for at læseren
kan opnå en rimelig grad af læseforståelse og kan anvende
læsestrategier
Udover ordforrådsstørrelsen har også dybdeforståelsen af ordforrådet
betydning for læseforståelsen
Ordforråd og læsning

20. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
55 kursister tog en dansk ordforrådstest
Ordene var opdelt i fire niveauer efter hyppighed:
niveau 1(lettest) f.eks: hjemland, abort og afhøre
niveau 2, f.eks.: prestige, bagatel og gavl
niveau 3, f.eks.: afkrog, otium og glane
niveau 4 (sværest), f.eks.: vasal, slev og
annektere
Tester i alt 120 ord
En score på 26 korrekte svar (ud af 30 mulige)
betyder, at kursisten kan siges at beherske dette
frekvensniveau.
Ordforrådsstørrelsen hos en gruppe HF-kursister (Lindegaard
Svensson)

21. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
1 doven
2 lavmælt ____skrøbelig
3 overflødig ____unødvendig
4 salig ____uden lyst til at
5 sart bestille noget
6 skeptisk
Eksempel fra testen

22. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Dansksprogede (44) Tosprogede (10)
Gns/points 84,91 40,40
Laveste score 51 27
Højeste score 113 65
Score range 62 38
Antal
kursister på:
Niveau 0
Niveau 1
Niveau 2
Niveau 3
Niveau 4
0
20
15
9
0
6
4
0
0
0
Dansksprogede og tosprogede kursister

23. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Status: Vi har altså en gruppe kursister med et
forholdsvist begrænset ordforråd. Vi har også en
masse tekster (i alle fagene), som indeholder
mange nye ord og ord, der bruges på en anden
måde end kursisterne er vant til.
Men hvad så? Lærer kursisterne ikke bare
betydningen af disse ord, når de støder på
dem under læsningen? Og så løser
problemet vel sig selv eller hvad? Det er jo en
kendt sag, at langt de fleste ord (bortset fra de
hyppigste 2000) læres gennem læsning
Hvad så?

24. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Det positive:
Når kursisten møder nye ord i fagtekster, får han mulighed for (på sigt i hvert
fald) at opbygge en dybdeforståelse af ordene og anden viden om ordene,
som han ikke ville kunne få alene fra definitioner og ordlister.
De gode læsere (dem med rimeligt stort ordforråd og gode læsestrategier) kan
– hvis ellers der ellers er clues nok at gå efter – godt regne sig frem til
”nye” ords betydning, når de møder dem under selvstændig læsning.
Det knapt så positive:
Gode som dårlige læsere ignorerer mange nye ord. Disse læres selvsagt ikke.
Mange læsere kan – af flere årsager - ikke gætte sig frem til betydningen af
nye ord
Mange kursister kan ikke slå ordet korrekt op i ordbogen
Den dygtige kursist, der har bemærket et nyt ord og gættet sig til den rigtige
betydning (eller har slået ordet rigtigt op) under læsning, kan ikke
nødvendigvis huske det senere.
Hvad sker der, når eleven støder på ukendte ord,
mens han læser?

25. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Tekstvalg: Måske skal vi ikke altid vælge så svære tekster men på den anden
side skal teksterne også have et indlæringspotentiale, også rent sprogligt.
Glossering af tekster: Er nok en rigtig god idé. Man kan også finde illustrationer
(ud over dem der allerede er i teksten) for at understøtte læseforståelsen.
Introduktion til teksterne: Man kan gøre det nemmere for den ordforrådssvage
kursist at læse lektien ved at give dem lidt viden om emnet i forvejen. Så
det er godt at bruge lidt tid på lektien til næste gang i slutningen af timen.
Decideret ordforrådsarbejde: Det er nødvendigt at fokusere direkte på
ordforrådet, det faglige såvel som det ikke-faglige, hvis vi skal optimere
kursisternes forståelse og læring. Tid til træning i gættestrategier og brug af
ordlege og –øvelser vil være givet godt ud.
Hvad betyder alt dette for undervisere på HF?

26. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Flersprogede elevers potentielle resurser
Har et større sprogligt repertoire at trække på
Kan fx drage nytte af modersmål og andre kendte sprog ved at
bygge bro til det nye
Kan benytte sig af sprogsammenligninger, oversættelser og
andre slags ”translanguaging”
Sproglig opmærksomhed
Mere opmærksom på forholdet mellem sprog og kultur

27. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Sprog er vigtigt, men tages for givet
I etsprogede sammenhænge er der
tendens til bare at bruge sproget og
ikke reflektere over dette – også når
det blokerer for forståelse og forhindrer
deltagelse
I flersprogede sammenhænge melder
sproget sig hele tiden som et særligt
genstandsfelt

28. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Sprog og fag
I flersprogede sammenhænge er alle lærere også
sproglærere:
• Fokus på elevernes skriftlige og mundtlige
produktion af sprog
• Fokus på læse- og lyttestrategier
• Fokus på fagenes sproglige register
• Fokus på elevernes sproglige resurser
• Metasprog om læring, sprog og fag –
italesættelse

29. www.cip.ku.dk  +45 35 32 86 39  cip@hum.ku.dk
Henvisninger
Danmarks Evalueringsinstitut (2007): Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. København
El Mohbi, H. (2002): Jeg virker nok bare dum. Dansknoter, 1, 15-19
Holmen, A. (2011): Den gode gartner og ukrudtet. Om minoritetselever i grundskolens danskfag. I:
Haas, C. et al. (red.): Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag,
31-116
Holmen, A. (2015): Sproglig diversitet blandt eleverne i grundskolen – fra problem til potentiale. I:
Gregersen, A. S. (red.): Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis. Samfundslitteratur, 23-54
Laursen, H. P. (red.): Sproget med i alle fag. Andetsprog og didaktik i folkeskolen.
Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 3.
Lund, K. & Søgaard Sørensen, M. & Bertelsen, E. (2006): Muligheder og barrierer. En undersøgelse af
overgangen mellem sprogcentre og erhvervsuddannelser. Ministeriet for flygtninge, indvandrere
og integration.
Lund, K. & Bertelsen, E. (2008): Fra Studieprøven til de videregående uddannelser. En undersøgelse
af de nødvendige og tilstrækkelige kompetencer. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og
integration.
Petersen, A. Leth (2006):Studieeffektivitet og sproglige kompetencer. Aarhus Universitet.
Rådgivnings- og støttecentret
Ulriksen, L. & Murning, S. & Ebbensgaard, A. Bitsch (2008): Når gymnasiet er en fremmed verden.
Eleverfaringer. Social baggrund. Fagligt udbytte. Samfundslitteratur