• Share
  • Email
  • Embed
  • Like
  • Save
  • Private Content
Aarhus brand som kulturby
 

Aarhus brand som kulturby

on

  • 1,148 views

 

Statistics

Views

Total Views
1,148
Views on SlideShare
1,148
Embed Views
0

Actions

Likes
0
Downloads
4
Comments
0

0 Embeds 0

No embeds

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

    Aarhus brand som kulturby Aarhus brand som kulturby Presentation Transcript

    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Aarhus’ brand som kulturby - om kultur som vækstmotor, oplevelsesøkonomi og branding
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Min baggrund Speciale: ”Provinsbyen der vil være kulturhovedstad” http://www.kommunikationsforum.dk/anne-jensen-3 Promus – Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Aarhus – Samlingssted for byens musikliv – Faciliterer musikbranchen i byen og danner netværk – Professionaliserer og styrker vækstlaget gennem mentorordning, kurser og videndeling – Styrker musikbranchens synlighed og relationer til dens nationale og internationale aktører – Arbejder for at gøre Aarhus attraktiv for udefrakommende aktører i musikbranchen – www.promus.dk Uddannet i musikvidenskab og fransk
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Dagens program Kultur som vækstmotor ‒ Oplevelsesøkonomi ‒ Richard Florida og den kreative klasse Hvordan gøres byer kreative? Kultur som branding ‒ Opgave 1) ‒ Værdipositionering Aktuelt i Aarhus ‒ Brandingproces ‒ 2017 og Opgave 2) Afrunding og diskussion
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Kultur som vækstmotor Oplevelsesøkonomi Der er enighed om, at kultur = vækst ”Richard Florida og efterfølgende analyser har påvist effekter af de kreative erhverv i forhold til regioners og byers attraktivitet og dermed bosætning og erhvervstiltrækning” (arb. gruppe., Region Midt) Richard Florida: The Rise of the Creative Class (2002) ‒ den kreative klasse ‒ de 3 T’er ‒ stedskvalitet ‒ kritik af Florida
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Richard Florida:The Rise of the Creative Class Økonom Geograf Interesseret i byudvikling med vækst som fokus Har lavet mange statistiske undersøgelser, som ligger til grund for argumentet:“With the decline of physical constraints on cities and communities in recent decades, creativity has become the principal driving force in the growth and development of cities, regions and nations” (Florida 2005: 1)
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Richard Florida- den kreative klasse ”people whose function is to create meaningful new things” Den ”super-kreative” kerne - skaber produkter, som let kan bruges i en bred vifte af områder /danner teorier der kan appliceres på mange forskellige cases. Det kan være ingeniører, forskere, forfattere, kunstnere, designere, arkitekter samt ”the thought leadership of modern society”: kulturpersonligheder, tænketankforskere og andre meningsdannere. De andre kreative - arbejder med kreativ problemløsning og søger innovative løsningsformer. De er professionelle indenfor videnintensive sektorer, f.eks. IT, finans‐, sundheds‐ og business‐sektorer. Twist: Alle er iflg. Florida kreative – klassen er ikke elitær
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Richard Florida:De 3 T’er For at en by kan udvikle sig i dag, skal den udnytte sit kreative potentiale og afgørende er 3 faktorer: Teknologi – tidssvarende teknologi skal være til stede -> konkret Talent – uddannelse og kompetencer skal være til steder -> konkret Tolerance – byen skal have ”low barriers of entry” -> abstrakt
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Richard Florida”The quality of place” ”time‐space‐compression” (Massey) – i den globaliserede tidsalder er det ikke længere nødvendigt med fysisk tilstedeværelse for at udføre et job “The companies follow the people – or, in many cases, are started by them” (Florida 2005: 35) Derfor drejer det sig altså om at tiltrække de mennesker, der kan være motor for vækst: den kreative klasse.
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Kritik af Richard Florida Dorte Skot-Hansen: Tolerance bliver [...] nærmest et uforpligtende bagtæppe, som den kreative klasse kan udfolde sig på baggrund af, en slags farverig, multikulti iscenesættelse, hvor synligheden af bøsser, kunstnere og farvede giver lokalkolorit og benyttes til bekræftelse af den kreative klasses opfattelse af sig selv som tolerante . (Skot‐Hansen 2007: 56) Parametrene for Floridas statistik – uklare definitioner Terminologien og løse formuleringer, f.eks. ”Alle er kreative”, ”...create meaningful new things”
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Oplevelsesøkonomi Pine & Gilmore: ”The Experience Economy – Work is Theatre and Every Business a Stage” (1999) Relevans er noget forbrugerne gerne vil betale mere for – produktet er ofte det samme I dag: kreative alliancer mellem kultur og erhvervsliv, med fokus på at skabe merværdi, fortrinsvis økonomisk Eks. – Vækst via Oplevelser (EBST 2008) – Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi – Vækstpuljen – VisitÅrhus
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Oplevelsesøkonomi-buzz Fra KICK OFF 2011 v/ direktør for V-Å Jens Hausted
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Der eksisterer altså et ønske om at indrette byersom kreative hubs, kreative steder... Hvordan gøres det ud fra en politisk beslutning?
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Top-down Ambitionen om at skabe en kreativ by eller kulturby ender let i ”fyrtårne”-strategi: Godt eksempel: Sculptures by the Sea 2009 – Fungerede godt, var velbesøgt og kom bredt ud Mindre godt eks: Filmby Aarhus – Det er ikke lykkedes at skabe et sprudlende og kreativt miljø, men primært en erhvervspark ~ kontorhotel Skidt eksempel: Dreamhouse – Ambitionen var et kreativt iværksætterhus, men efter 3 år var der ingen vækst.
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Top-down- Skidt eksempel: Dreamhouse Lasse Andersson: ”Byen og de kreative iværksættere - Oplevelsesbyens kulturelle infrastruktur og iværksættermiljøer” (2009): ”Dreamhouse blev altså ret hurtigt et projekt, der blev udviklet af Erhvervsafdelingen og med input fra Kulturforvaltningen angående kulturen og kunsten. Men det var som sådan ikke en integreret proces, hvor viden, kultur og erhverv arbejdede sammen med et fælles mål om at skabe rammebetingelserne for de kreative iværksættere.” (Andersson:144)
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Bottom-up Skabe rammer for kreativitet -> opfordre til aktivitet ‒ Rammerne skal være så fleksible, at de svarer til Floridas ”tolerante by” Støtte vækstlaget – men hvad er det? ‒ Noget der skal vækste ‒ ≠ undergrund ‒ Hvornår er man en del af vækstlaget? (niveau) Styrke fødekæden – men hvad er det? ‒ Noget der kan suge vækstlaget op ‒ Afsætning og økonomi ‒ Dynamisk økosystem (Jane Jacobs)
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Produktion vs. Import Bottom-up: I idéen om at skabe rammer for kreativitet, ligger et fokus på produktion Her har Aarhus måske sin styrke ‒ Filmby Aarhus, Promus, Godsbanen ‒ Uddannelse Her er svaret på, hvorfor Herning ikke bliver en kulturby!
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Diskussion1) Hvad er dét ord eller den sætning/begreb, der kan karakterisere Aarhus identitet? Hvorfor?Lillebror – lillesøsterHellere lille og vågen end stor og dovenØnske om vækst i alle lagSamarbejde ml. kreative fagNærhedLige-ved-og-næstenModerne nostalgiMådehold - Selvstændighed
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Branding- værdipositionering Speciel egenskabspositionering – vha. en særlig egenskab, e.g. ”Verdens mindste storby” Fordelspositionering – lover en fordel, e.g. ”Aarhus er bedst i DK til at understøtte kreative iværksættere” Brugerpositionering – ideel for en målgruppe af brugere, e.g. iværksættere, eller studerende Kategoripositionering – bedst inden for en kategori, e.g. ”Aarhus er førende på musikområdet”Philip Kotler: Kotler om marketing (1999)
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Fra branding til placebranding Handler basalt set om at overføre teknik og teori fra trad. marketing til steder eller byer Placemarketing er ikke bare en udvidelse af produktmarketing Minder mere om corporate branding
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Placebranding Udfordringer: – Byer er mere komplekse end produkter – Brandet skal passe til byen – Brandet skal bygge videre på noget allerede eksisterende – Målgruppen er mangfoldig Risici: – Udelukkelse af diversiteten og marginalisering af visse befolkningsgrupper – Stereotypiseringer – Brand resistance
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Mit bud vækstlag + talentudvikling
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Aarhus’ potentiale som”vækstlagsby” Tese: Vækstlaget har potentialet til at fungere både inkluderende + innovativt + positionerende Mangfoldighed og innovation i samme begreb Aarhus er bedst til vækstlag -> fordelspositionering ‒Kreativt kredsløb -> talentflugt er ikke noget problem
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Den aktuelle proces- Aarhus Brandingproces igangsat af Aarhus Kommune Goosebumps og Global Cities står for den”We always refine our thinking down to a single, savagely simple, toe-curling belter of a proposition” vs. Aarhus2017-projektet – der insisterer på ikke at vælge ét tema -> er det et problem?
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Den aktuelle proces- Sønderborg Ét klart, oplagt tema: Kultur over grænser Samarbejde med Schleswig-Holstein Det tyske mindretal - Flensborg Historie Europæisk projekt
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Diskussion 2) Giv et bud på et koncept for den fedeste event/idé, der vil kunne fungere som centralt element i løbet af kulturhovedstadsår 2017 ForklarIntegration af den blege danskerMangfoldighedSuspendere al trafik og gadebelysning i tre dage – live rollespil – Aarhus i 1200-tallet
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Positionering handler ikke omeksklusion Austin – the Live Music Capital of the World Ét koncept for den fedeste event i 2017 betyder ikke, at der ikke skal ske andet!- Derfor kan vækstlag godt være brandet, mens vi samtidig arbejder for en hel fødekæde.
    • Anne Jensen Aarhus’ brand som kulturby 28.2.2011Spørgsmål?anne@promus.dkwww.twitter.com/annejensen_www.promus.dk