Anden del af et internt retskrivningskursus på Masters Reklame. Denne gang om kommaer, anden tegnsætnng og punktopstillinger.

1. KOMMAER
Hvorfor er det nu så vigtigt?

2. DERFOR!
2

3. Komma mellem to helsætninger også kaldet hovedsætninger
Analysér sætningen: Er der to udsagnsled (”jeg” foran) og to grundled,
så skal der være et komma.
Han kunne ikke se skoven, for den var helt skjult af træer.
Han kunne ikke se skoven og gik lige ind i det først og det bedste træ.
Hun tog sin frakke af, og så gik hun ind i stuen.
Hun tog sin frakke af og gik ind i stuen.
MENER DU VIRKELIG, AT JEG SKAL SIDDE OG ANALYSERE HVER
ENESTE SÆTNING, JEG SKRIVER …?
BARE ROLIG!
3

4. Hovedregel nr. 1: Komma foran hv-ord
• Hvem, hvad hvor, hvordan, hvorledes, hvorfor osv.
• Eksempler:
Ved du, hvor han gik hen?
Jeg har ingen anelse om, hvem hun er?
Det er umuligt at vide, hvordan det ser ud I morgen?
4

5. Hovedregel nr. 2: Komma foran som og der
• Sæt komma foran som og der, hvis du kan bytte dem om med
hinanden
• Eksempler:
Han besøgte ofte den familie, som boede overfor.
De handlede ikke i supermarkedet, der lå lige ved siden af.
5

6. Hovedregel nr. 3: Komma foran at – nogle gange…
• Det er helt tydeligt, at grammatik kan være svært.
• Det er helt tydeligt, at mange har svært ved at sætte kommaer.
• Sæt aldrig komma foran navnemåde-at:
• Jeg er god til, at sætte kommaer forkert
• Jeg er god til at sætte kommaer korrekt
HUSKEREGEL
Hvis du kan læse at som og, så skal der ikke komma foran.
6

7. Hovedregel nr. 4: Sæt altid komma for men… Altid!
• Han var god til at sætte kommaer, men dårlig til at stave.
• Hun tog sin jakke på, men frøs stadig.
7

8. Hovedregel nr. 5: Indskud, udråb og spørgende tilføjelser
• Hvis noget kan udelades, uden at sætningen mister mening, så
sætter vi komma omkring det.
• Indskud (understreget)
• Den lille familie, som netop havde solgt deres gamle hus, var
lykkelige for det nye hus på landet.
• Udråb
• Nu skal du spise skovsneglen, Mulle!
• Spørgende tilføjelse
• Du vil jo gerne være i klubben, ikk’ Mulle!
8

9. Hovedregel nr. 6: Komma ved opremsninger
• Ved en liste, hvor der kunne stå og, eller, men mellem ordene.
• På hans indkøbsseddel stod der både frugt, grøntsager, kød, mælk og
vaskepulver.
• De havde bestemt, at ferien skulle tilbringes i enten Spanien, Italien
eller Frankrig.
• Nok se, ikke røre.
9

10. Meningskomma
• De løb en time, før træneren indstillede dagens træning.
• De løb, en time før træneren indstillede dagens træning.
• Benådes ej, hænges.
• Benådes, ej hænges.
10

11. Kommaer: Så la’ da vær’!
• Komma efter hilsner
Kære Søren,
Med venlig hilsen,
• Lad dig ikke narre af lange indledninger og lange sætninger
• Til trods for de faldende huspriser og den alt for generelt meget
lange liggetid for ejerlejligheder på det syd- og sønderjyske
boligmarked så valgte han alligevel at gøre forsøget og sætte
lejligheden til salg hos den mest succesfulde ejendomsmægler i
Kolding.
• Komma mellem punkterne i en punktopstilling
11

12. Punktopstillinger
Sæt kun punktum mellem de enkelte punkter hvis de indeholder
helsætninger (sætning med et udsagnsled og et grundled).
Punktopstillinger er fantastiske af følgende grunde:
• Opstillingen bryder grafisk med resten af teksten.
• Listeformen er god til at skabe overblik.
• Punkterne fremhæver hovedbudskaberne i en tekst.
12

13. Punktopstillinger
Sæt ALDRIG komma mellem punkterne – og heller ikke og mellem
næstsidste og sidste punkt.
FORKERT
Når du skal lave en punktopstilling, er følgende tre ting altid bandlyst:
• At sætte kommaer mellem de enkelte punkter,
• At skrive og mellem næstsidste og sidste punkt og
• At lave punkter, der ikke er sprogligt parallelle.
KORREKT
Når du skal lave en punktopstilling, er følgende tre ting altid bandlyst:
• At sætte kommaer mellem de enkelte punkter
• At skrive og mellem næstsidste og sidste punkt
• At lave punkter, der ikke er sprogligt parallelle.
13

14. Punktopstillinger
Sørg for, at punkterne i din punktopstilling er sprogligt parallelle.
FORKERT:
En punktopstilling hjælper læseren:
• når den giver læseren overblik
• Den skal fremhæve de vigtigste informationer.
• Og så skal man i øvrigt overholde de grammatiske regler.
KORREKT
En punktopstilling hjælper læseren, når den:
• giver læseren overblik
• fremhæver de vigtigste informationer
• overholder de grammatiske regler.
14

15. Punktopstillinger
Begynd med småt, hvis punkterne er meget korte (f.eks. består af ét
ord), OG hvis punkterne fuldender den sætning, der indleder
punktopstillingen.
En punktopstilling hjælper læseren, når den:
• giver læseren overblik
• fremhæver de vigtigste informationer
• overholder de grammatiske regler.
Han holdt meget af de simple ting i livet:
• cigaretter
• whisky
• nøgne pi’r
15

16. Punktopstillinger
Sæt punktum efter det sidste punkt i din punktopstilling, medmindre den
er:
• en indholdsfortegnelse
• en tabel
• et regnskab
• en madopskrift.
16

17. Anden tegnsætning (udråbstegn, anførselstegn og andet utøj)
• ! Udråbstegn – vær varsom! Udråbstegn hedder udråbstegn, fordi det
sættes efter et udråb. Eks.: Pas på! Skrid! Kom frisk!
• ” ” Anførselstegn eller citationstegn
• Jeg er ikke ligefrem ”sur”, men …
Skriv i stedet, hvad du mener.
• Skråstreger – la’ vær’! Vi har et par gode, solide, danske ord, som
kan gøre udmærket fyldest. Brug i stedet og eller eller
• Apostrof – pas på!
• Succes’en, whisky’en,
• Succesen, whiskyen
• Forkortelser:
• Når forkortelsen udtales som et ord, så bruger man ikke
apostrof.
• F.eks.: Natos, Unescos
• Men: FN’s, BT’s
17

18. At stjæle fra én er tyveri. At stjæle fra flere er research
Derfor tak til:
• bro-blog.dk
• sproget.dk
• Karin Vestersgaard
18