More than Just Lines on a Map: Best Practices for U.S Bike Routes
Deltagerinvolverende scenekunst
1. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
DELTAGERINVOLVERENDE SCENEKUNST
Kortlægning af Feltet
2. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
•Hvordan beskriver feltet af kunstnere, der laver deltagerinvolverende scenekunst i Danmark deres egen praksis?
•Hvad siger det om hovedtendenserne i ”det samlede felt”?
•Er der opstået afgrænsede genrer i feltet?
•Hvilke udviklingsmuligheder peger det på i feltet?
SPØRGSMÅL:
3. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
Praktisk:
1)Invitation og ”opvarmning” til seminaret.
2)Publikation: bog eller internetportal.
Forskningsmæssig:
1)Synliggørelse af feltets størrelse og bredde
2)Indholdsanalyse: hvilke kunstsyn, tendenser, genrer og udviklingsmuligheder præger feltet? (Dramaturgisk spørgsmål).
3)Social netværks-analyse: hvordan er netværket organiseret (sociologisk spørgsmål), og hvordan hænger det sammen med det ovenstående?
KORTLÆGNING - FORMÅL
4. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
LANDSKABET (FORDOMMEN)
Teater + deltagelse:
Deltagelsesgreb indgår i undersøgelsen af fortællinger, temaer, fiktioner.
Deltagelsesteater:
Møde mellem deltagere i et iscenesat rum.
Det udvidede (scene)kunstfelt:
Konceptkunst, installationskunst, Live Art, interventionskunst osv.
5. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
SPØRGESKEMAET
1., 2.: Navn på kunstneren/kompagniet og ansatte kunstnere.
3. Anser du interaktivitet/deltagelse for at være hovedfokus i dit arbejde?
4. Hvilke betegnelser bruger du til at beskrive, det du laver?
5., 6., 7., 8., 9.: Netværk: inspireret af, beslægtet med, samarbejdspartnere nationalt og internationalt, støtte.
10. Beskriv kort dit arbejde og hvorfor, du benytter det interaktive element.
11. Eksempel.
12. Kædebrevsfunktion: Nævn tre andre personer i DK.
(NETVÆRKET BESTEMMER, HVEM DER ER EN DEL AF NETVÆRKET)
6. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
1.December/Januar 2014: uformel spørgerunde: Genererer 78 referencer til kunstnere/kunstneriske organisationer.
2.Udsending af spørgeskemaer til referencerne.
3.Løbende udsending af spørgeskemaer til nye referencer i netværket: genererer 53 nye referencer, i alt 131.
4.1. August 2014: foreløbig afslutning af undersøgelsen: i alt 106 skemaer udsendt / 41 besvarelser modtaget (39%).
5.Analyse + Evaluering: seminar d. 13. november.
6.Fortsættelse?
UNDERSØGELSEN
7. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
1. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE
2. KODNING
3. ANALYSE
4. PRÆSENTATION
8. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
-Analysen beskriver ikke kunstnernes praksis, men deres selvbeskrivelser.
-Der er et væsentligt fortolkningskomponent i analytikerens kodning af selvbeskrivelserne.
-Beskrivelserne tager kun i begrænset omfang højde for underforståede markører.
-Vi kender ikke den faktuelle størrelse af ”det samlede felt”, vi ved at der er vigtige referencer, der mangler.
-Hvad vi kan udlede af det her er ikke håndfaste resultater, men ANELSER og spørgsmål, som vi kan diskutere.
FORBEHOLD
9. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
1.Første overblik: anelse om hovedstrømme (tendenser)
2.Andet overblik: anelse om understrømme (genrer)
3.Seminar: diskussion af udviklingsmuligheder
ANALYSE
10. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
Mest anvendte ‘tags’: Multi-sensorisk (7/41), Sted-specifik (7/41), Det intime møde (6/41), Kropslig respons (6/41), Interdisciplinær (5/41).
Anelse: uhomogent felt, men en udbredt samlet interesse omkring deltagerens sansninger og det konkrete rum/møde.
Kulturhistorisk perspektiv: påfaldende få referencer til nye teknologier, spørgsmålet om kunstens grænser, politisk engagement.
Underforstået eller uvæsentligt?
1. FØRSTE OVERBLIK: HOVEDSTRØMME?
11. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
LANDSKABET (FORDOMMEN)
Teater + deltagelse:
Deltagelsesgreb indgår i undersøgelsen af fortællinger, temaer, fiktioner.
Deltagelsesteater:
Møde mellem deltagere i et iscenesat rum.
Det udvidede (scene)kunstfelt:
Konceptkunst, installationskunst, Live Art, interventionskunst osv.
12. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
Indholdskoderne grupperes tematisk mhp. følgende spørgsmål:
-Hvor vigtig er kunsten som referenceramme for feltet?
-Hvor centralt står deltagelse/interaktivitet for udøvernes praksis?
-Hvad er omdrejningspunktet for udøverens ‘refleksionsteori’: publikum / performeren/ ”det fælles tredje” / konteksten?
2. OVERBLIK:
13. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
1. Spørgsmål: Hvor vigtig er kunsten som referenceramme?
Svar:
Det bliver kun i ringe grad tematiseret (uvæsentligt eller underforstået?).
Det optræder ikke som et drivende problem for feltet som helhed.
Men anvendt interaktiv scenekunst kan evt. forstås som endnu en genre.
DELTAGERINVOLVERENDE SCENEKUNST?
Gruppe
‘Tags’
Forekomster
Procent
Kunst
2/50
2/119
1,68%
Ikke-kunst
5/50
10/119
8,40%
In-between
3/50
5/119
4,20%
14. LANDSKABET (FORDOMMEN)
Teater + deltagelse:
Deltagelsesgreb indgår i undersøgelsen af fortællinger, temaer, fiktioner.
Deltagelsesteater:
Møde mellem deltagere i et iscenesat rum.
Det udvidede (scene)kunstfelt:
Konceptkunst, installationskunst, Live Art, interventionskunst osv.
Det anvendte scenekunstfelt:
Deltagerinvolverende teater i ikke- kunstneriske sammenhænge.
15. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
2. Hvor centralt står deltagelse/interaktivitet for udøvernes praksis?
INTERAKTIVITET/DELTAGELSE?
Hovedfokus?
JA (22)
NEJ (9)
DELVIST (10)
Procent
54%
22%
24%
Gruppe
‘Tags’
Forekomster
Procent
Præmis
9/50
27/119
22,7%
Greb
11/50
25/119
21,0%
16. LANDSKABET (FORDOMMEN)
Teater + deltagelse:
Deltagelsesgreb indgår i undersøgelsen af fortællinger, temaer, fiktioner.
Deltagelsesteater:
Møde mellem deltagere i et iscenesat rum.
Det udvidede (scene)kunstfelt:
Konceptkunst, installationskunst, Live Art, interventionskunst osv.
Det anvendte scenekunstfelt:
Deltagerinvolverende teater i ikke- kunstneriske sammenhænge.
17. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
SVAR:
Fordelingen indikerer, at teater+deltagelse / deltagelsesteater faktisk er en meningsfuld forskel i forhold til feltets selvbeskrivelse.
Svargruppen fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem siderne, men med tyngde på deltagelsesteater-siden.
De to ”genrer” er internt heterogene, og der er et relativt stort overlap.
NYT SPØRGSMÅL:
Hvilke udfordringer og udviklingsmuligheder ligger der i de forskellige ‘genrer’?
INTERAKTIVITET/DELTAGELSE?
18. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
3. Hvor ligger tyngden i udøverens ‘refleksionsteori’?
OMDREJNINGSPUNKTET?
PERFORMER
PUBLIKUM
‘DET TREDJE ELEMENT’
KONTEKST
19. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
Gruppe
‘Tags’
Forekomster
Procent
Performeren
5/50
13/119
10,9%
Publikum
19/50
49/119
41,2%
Det tredje element
17/50
32/119
26,9%
Kontekst
13/50
52/119
43,7%
OMDREJNINGSPUNKTET?
20. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
3. Hvor ligger tyngden i udøverens ‘refleksionsteori’?
SVAR (performer/publikum):
Næppe overraskende skriver svargruppen mere om, hvad de tænker om publikums oplevelser og handlinger i situationerne, end om performeren.
NYT SPØRGSMÅL:
Har vi her et potentiale for at udvikle en sammenhængende publikums-dramaturgi?
Hvordan forholder det sig med performerens teknik i det her felt?
OMDREJNINGSPUNKTET?
21. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
Gruppe
‘Tags’
Forekomster
Procent
Performeren
5/50
13/119
10,9%
Publikum
19/50
49/119
41,2%
Det tredje element
17/50
32/119
26,9%
Kontekst
13/50
52/119
43,7%
OMDREJNINGSPUNKTET?
22. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
3. Hvor ligger tyngden i udøverens ‘refleksionsteori’?
SVAR (Det tredje element):
Den relativt lave og meget differentierede tyngde på ”Det tredje element” underbygger, hvad vi har observeret tidligere: Deltagelsesteater som hovedstrømning ift. svargruppen.
NYT SPØRGSMÅL:
Hvilke udviklingspotentialerne ligger der i forskellige materialer, teknologier, medier, former, osv.?
OMDREJNINGSPUNKTET?
23. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
Gruppe
‘Tags’
Forekomster
Procent
Performeren
5/50
13/119
10,9%
Publikum
19/50
49/119
41,2%
Det tredje element
17/50
32/119
26,9%
Kontekst
13/50
52/119
43,7%
OMDREJNINGSPUNKTET?
24. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
3. Hvor ligger tyngden i udøverens ‘refleksionsteori’?
SVAR (Konteksten):
Det samfundsmæssige og politiske engagement træder tydeligere frem end ved første overblik, men fremstår mere forskelligartet og mere ‘indbygget i formen’, end de almindeligt kendte avantgarde dagsordner (aktivering, medejerskab, nye fællesskaber).
NYT SPØRGSMÅL:
Hvilke værdier og agendaer er der på spil? Er værdierne ‘kritiske’ eller ‘affirmative’? Er der tale om forskellige retninger? Hvordan kan de videreudvikles?
OMDREJNINGSPUNKTET?
25. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
HVAD SKAL BARNET HEDDE?
26. 13. NOVEMBER 2014
SEMINAR
AARHUS UNIVERSITET
AU
Hvilke værdier og agendaer er der på spil, og hvordan kan de videreudvikles?
Hvad skal barnet hedde?
SPØRGSMÅL?
INDVENDINGER?
DISKUSSION
Hvilke udfordringer og udviklingsmuligheder ligger der i de forskellige ‘genrer’?
Har vi her et potentiale for at udvikle en sammenhængende publikums- dramaturgi?
Hvordan forholder det sig med performerens teknik i det her felt?
27. LANDSKABET (FORDOMMEN)
Teater + deltagelse:
Deltagelsesgreb indgår i undersøgelsen af fortællinger, temaer, fiktioner.
Deltagelsesteater:
Møde mellem deltagere i et iscenesat rum.
Det udvidede (scene)kunstfelt:
Konceptkunst, installationskunst, Live Art, interventionskunst osv.
Det anvendte scenekunstfelt:
Deltagerinvolverende teater i ikke- kunstneriske sammenhænge.