Hvor gode er vi så til kvalitetssikret prøvetagning af grundvand i Danmark?

1. TEMA: Kvalitetsstyring
Grundvandsprøvetagning i Danmark –
hvordan gør vi i praksis - en rundspørge blandt 20 større aktører på området i Danmark
Der er over de sidste 20 år udviklet metoder til gennemførelse og detaljeret at afdække den tekniske frem­
gangsmåde.
kvalitetsstyring af grundvandprøvetagning, som kan sikre og doku­ Spørgsmålene blev stillet telefonisk til 20 af
de største aktører på området i Danmark og
mentere tilstrækkeligt gode undersøgelsesresultater, men hvor langt formen med telefoninterview blev valgt for at
er vi kommet i implementering af metoderne? Vi har spurgt 20 af de få et hurtigt og sikkert svar, blandt andet ved
at give mulighed for at forklare spørgsmålene
største aktører på området i Danmark om deres praksis for grund­ i forbindelse med besvarelsen. Aktørgruppen
omfattede 8 offentlige aktører (miljøcentre og
vandsprøvetagning. Rundspørgen viser, at de fleste følger ”god prak­ regioner) med primære opgaver indenfor res­
sis” for prøvetagning, men at de færreste undersøger og kontrollerer sourceovervågning og -kortlægning, 3 vand­
selskaber og 1 analyselaboratorium med pri­
prøvetagningskvaliteten. Artiklen beskriver praksis og peger på no­ mære opgaver indenfor drikkevandskontrol
og 8 rådgivere med primære opgaver inden­
gle oplagte muligheder for forbedring. for forureningsundersøgelser.
Kvalitetsstyring af prøvetagning
på samme principper som for kvalitetsstyring For det første nøglepunkt, kvalitetsstyring
Mogens WiuM af analyser. Særligt på møder arrangeret af af prøvetagning, afdækkede de første 3
Christian grøn ATV­Fonden for Jord og Grundvand og dens spørgsmål, se Tabel 1, at de fleste aktører
prøvetagningsworkshop er metoderne spredt gennemfører prøvetagning efter en intern,
i det danske grundvandsmiljø /11;12/. nedskreven metode, men at kun meget få
Der tages ofte beslutninger med store økono­ På den baggrund var tiden moden til at un­ har baseret den interne metode på en dansk
miske konsekvenser ud fra grundvandsprøver dersøge, om ”god praksis”, standardmetoder eller international standard metode. Dette
udtaget f.eks. i forbindelse med forurening­ og kvalitetsstyring er en del af grundvandsun­ sidste reflekterer måske, at de internationale
sundersøgelser, hvor en vandprøve kan være dersøgelserne, som de udføres i praksis i standarder for prøvetagning som tidligere
afgørende for en registrering som forurenet Danmark. nævnt er mere generelle end konkrete. På
grund, eller i undersøgelser af en grundvands­ den anden side betyder det også, at 25 % ikke
ressources anvendelighed til drikkevands­ Rundspørge arbejder efter en nedskreven metode, dvs.
formål. Rundspørgen var været rettet imod nogle nøg­ arbejder frit ud af hovedet og efter egne, ikke
Grundvandsprøvetagning indgår typisk i et lepunkter for god grundvandsprøvetagning: nedskrevne erfaringer. Konsekvensen af dette
undersøgelsesforløb, der også indeholder en • Kvalitetsstyring af prøvetagning er, at modtagerne af resultater vil have svært
analysedel. Netop analysedelen er i dag godt • Brug og kvalitetsstyring af feltmålinger ved at få oplysninger til vurdering af prøvetag­
styret med krav om akkrediterede analyser, Til sammenligning blev der desuden stillet ningens sammenlignelighed med opgaver
oftest efter standardmetoder med formule­ nogle spørgsmål om kvalitetsstyring af labora­ udført af andre.
rede kvalitetskrav til mange formål, se f.eks. torieanalyser. De fleste bruger feltmålinger til styring af
/1/. Selv hvor akkrediterede analyser ikke har De i alt 16 spørgsmål er udarbejdet som in­ forpumpning og prøvetagningstidspunkt, se
været et krav, har vi ofte som en selvfølgelig dikatorer på status af grundvandsprøvetagn­ Tabel 1, og alle udfører faktisk feltmålinger,
alligevel benyttet disse. Feltanalyser er dog ing, men spørgsmålene havde ikke til formål se Tabel 2. Man kan måske spørge, hvorfor
normalt ikke omfattet af kravene på lige fod
med laboratorieanalyser, uanset at resulta­
ternes betydning kan være sammenlignelig.
Tabel 1. Resultater af spørgsmål vedrørende kvalitetsstyring af prøvetagning.
For grundvandsprøvetagning er der igen­
nem de sidste 20 år i Danmark udviklet en Foretages Er den Benyttes Foretages der Foretages Arbejdes
”god praksis” beskrevet i anvisninger /2;3/ og prøvetagning nedskrevne feltmålinger kvalitetskontrol prøvetagning der ens
håndbøger /4;5/. Der er desuden udarbejdet efter en egen metode til styring af af prøvetagning akkrediteret i alle
nedskreven baseret på prøvetagning firmaets
internationale standarder/6;7/for prøvetagn­ metode en standard afdelinger
ing af grundvand, som på grund af et meget
Ja 15 3 17 7 2 4
generelt indhold desværre er af begrænset
Nej 5 17 3 13 18 3
nytteværdi for praktisk prøvetagning. Endelig
er der i de seneste år udviklet metoder til I alt 20 20 20 20 20 7
kvalitetsstyring af prøvetagning /8­10/baseret % ja 75 15 85 35 10 57
38 • Vand & Jord

2. TEMA: Kvalitetsstyring
der udføres feltmålinger, hvis de ikke be­ teten, for eksempel som højest acceptabel oratorierne, mens eget arbejde i form
nyttes til styring af prøvetagningen, da disse usikkerhed eller detektionsgrænse. Tilsvar­ af prøvetagning og feltmålinger udføres
aktører heller ikke benytter feltmåleresultater ende udfører kun få kvalitetskontrol af felt­ uden de samme krav.
i stedet for laboratorieanalyser, men det er målingerne, 30 %, mens de fleste blot udfører De fleste, 84 %, stiller også krav til ana­
der sikkert gode grunde til. Det positive er kalibrering og føre log bog over kalibrering­ lysekvaliteten, men kun halvdelen kontrol­
her, at det efter mange års indsats er lykkedes sresultater og anvendelse af udstyr. Kvalitet­ lerer, om kravene er opfyldt. Her er det
at aflive volumentænkningen i forbindelse skontrol af akkrediterede laboratorieanalyser tankevækkende, at alle offentlige aktører
med grundvandsprøvetagning (forpumpning er som nævnt standard, men der findes i dag (miljøcentre, regioner og vandselskaber)
af 10 boringsvoluminer inden prøvetagning) også praktisk anvendelige metoder til kvalitet­ stiller krav til analysekvaliteten, mens kun
til fordel for at anvende forpumpning til sta­ skontrol af feltmålinger, se f.eks. /13/. Kun to godt halvdelen af de private aktører (rådgi­
bile feltmålinger inde prøvetagning. Konse­ aktør udfører feltmålinger under en akkredi­ vere) gør det. Tilsvarende er det kun de of­
kvensen er grundvandsprøvetagning med tering, og her bliver der også udført kvalitet­ fentlige aktører, der kontrollerer opfyldelse af
mere reproducerbare og repræsentative re­ skontrol. Konsekvensen af de manglende krav kvalitetskravene. Det kan skyldes, at der f.eks.
sultater for de fleste, selvom enkelte aktører til og den manglende kontrol af feltmålekval­ for grundvandsovervågningen er formuleret
endnu ikke har taget metoden til sig. Det skal itet er, at vi ikke ved, om målingerne er gode konkrete analysekvalitetskrav og krav til kon­
dog bemærkes, at der for prøvetagning af nok til formålet. trol af overholdelse, se f.eks. /14;15/. Det kan
grundvandboringer i drift, typisk i forbindelse Mange benytter feltmålinger i stedet for give anledning til undren, at mange benytter
med drikkevandskontrol, ikke er brug for felt­ laboratorieanalyser, se Tabel 2, 45 %. Det er akkrediterede laboratorier, som kan give
målinger til styring af prøvetagning. som nævnt fornuftigt, fordi feltmålinger ofte oplysninger om analysekvaliteten, uden at
De færreste foretager kvalitetskontrol af på grund af prøvernes begrænsede holdbar­ stille krav til analysekvaliteten og kontrollere
prøvetagningen, og endnu færre benytter hed vil være mere pålidelige end laboratorie­ overholdelse af kravene.
akkrediteret prøvetagning, 10 %, se Tabel 1. målinger. På den anden side er dette i strid
Begrundelsen for den begrænsede kvalitet­ med bekendtgørelsen om kvalitetskrav til Status og handlemuligheder
skontrol af prøvetagning kan dels findes i miljømålinger /1/, fordi målingerne til kontrol Overordnet er status, at de fleste aktører
manglende krav herom, se f.eks. /1/, dels i og overvågning af grundvand for flere af para­ indenfor grundvandsundersøgelser arbejder
tidligere tiders mangel på praktisk anvende­ metrene skal udføres akkrediteret og under efter den ”gode praksis”, som er udviklet
lige metoder til formålet. Det skal bemærkes, overholdelse af specificerede kvalitetskrav. over de sidste 20 år, de fleste endda i form af
at hvor der ved akkreditering af analyseme­ Dette kan som sagt kun dokumenteres af nedskrevne metoder. Derimod er kvalitetssty­
toder stilles krav om omfattende kvalitetskon­ meget få aktører. Konsekvensen er, at mod­ ring og –kontrol kun lidt i brug for prøvetag­
trol, så har dette ikke hidtil været praksis for tagerne af resultater ikke kan vurdere, om ning og feltmålinger, selv hvor feltmålinger
akkreditering af prøvetagning. Konsekvensen målingerne er gode nok, og ofte heller ikke erstatter akkrediterede laboratorieanalyser,
er dels, at vi ikke kender usikkerheden på overholde bekendtgørelsen om kvalitetskrav hvor kvalitetsstyring og –kontrol ellers er
prøvetagningen, dels at vi ikke har oplysnin­ til miljømålinger. På den anden side ville kon­ en selvfølge. Kun de offentlige aktører med
ger til at rette en eventuel indsats for at form­ sekvensen af ikke at anvende feltmåleresulta­ hovedopgaver indenfor ressourceovervågning
indske usikkerheden på en undersøgelses re­ ter være, at modtagerne ofte ville få mindre og –kortlægning stiller konsekvent krav til og
sultater hen imod den del, hvor en forbedring pålidelige resultater. kontrollerer laboratoriernes analysekvalitet,
giver størst effekt. De fleste benytter feltfiltrering af prøverne mens det ikke er praksis for de private rådgi­
For 7 aktører kan prøvetagning udføres af for de parametre, hvor dette er vigtigt. Kon­ vere med hovedopgaver indenfor forurenings­
forskellige afdelinger, og i cirka halvdelen kan sekvensen af, at rigtigt mange har fundet ud undersøgelser.
man forvente samme fremgangsmåde uanset af, at det har stor betydning at filtrere prø- Hvis modtagerne af resultater af grund­
afdeling, se Tabel 1. To aktører har ikke ned­ verne i felten, er, at der opnås mere pålidelige vandsundersøgelser skal være sikre på at få
skrevne metoder, men mener alligevel at ar­ resultater for parametre som organisk stof, den rigtige og ensartede kvalitet til formålet,
bejde ens i alle afdelinger. Konsekvensen af jern, mangan og andre metaller. er indarbejdning af kvalitetsstyring af både
forskellig fremgangsmåde i forskellige afdelin­ feltmålinger og prøvetagning nødvendig.
ger er, at modtagerne af resultater end ikke Kvalitetsstyring af laboratorieanalyser Den indsats forudsætter, at der stilles krav
ved anvendelse af samme aktør kan være Alle benyttede akkrediterede laboratorier til om kvalitetsstyring og –kontrol, samt at der
sikre på sammenlignelige resultater. analyser, se Tabel 3. Det er tankevækkende, er en villighed til at betale de (begrænsede)
at der kræves akkreditering (dvs. nedskrevne ekstra omkostninger. Redskaber som akkredi­
Brug og kvalitetsstyring af feltmålinger metoder, kvalitetskontrol mm.) af analyselab­ tering og personcertificering er til rådighed
For det andet nøglepunkt, se Tabel 2,
Tabel 2. Resultater af spørgsmål vedrørende brug og kvalitetsstyring af feltmålinger
feltmåling, fremgår det som nævnt, at alle
udfører feltmålinger, de fleste for pH, led- Udføres Er der Foretages Foretages Anvendes Filtreres
ningsevne, ilt, redox potential og temperatur, feltmålinger formuleret kvalitetskontrol feltmålinger felt-målinger udvalgte
mange også for mere avancerede parametre krav til af feltmålinger akkrediteret i stedet parametre i
feltmåle- for labora- felten
som jern, mangan og sulfid. De mere avan- kvaliteten torieresultater
cerede målinger kræver operationer tæt på
Ja 20 5 6 2 9 16
laboratorieanalyser, men er berettiget på
Nej 0 15 14 18 11 4
grund af den meget begrænsede holdbarhed
af prøver til disse parametre. I alt 20 20 20 20 20 20
Kun få har formuleret krav til feltmålekvali­ % ja 100 25 30 10 45 80
15. årgang nr. 1, februar 2008 • 39

3. TEMA: Kvalitetsstyring
for at overvåge, at kravene om for ek­ Tabel 3. Resultater af spørgsmål vedrørende kvalitetsstyring af laboratorieanalyser
sempel nedskrevne metoder og kvali­ Er der formuleret krav Kontrolleres Benyttes akkrediteret
tetskontrol indarbejdes og efterleves. til analysekvalitet opfyldelse heraf laboratorium
Derudover ville en indsats for at udarbejde Ja 16 5 20
standarder for prøvetagning af praktisk nytte­ Nej 3 5 0
værdi være en hjælp til fremover at sikre sam­
menlignelig prøvetagning, også i grundvands­ I alt 19 10 20
undersøgelser. % ja 84 50 100
Efterskrift
Arbejdet bag undersøgelsen har været støttet Udredningsprojekt U3. 1989. Lossepladsprojektet. - A Nordtest Handbook for Sampling Planners on
af Nordic Innovation Centre. Desuden takker 5. Grøn, C., Falkenberg, J., and Weber, K. Håndbog i Sampling Quality Assurance and Uncertainty Estima­
vi mange gange for den seriøse deltagelse prøvetagning af jord og grundvand. 2003. Køben­ tion. 2007. Nordtest.
i undersøgelsen, hvor vi overalt blev over­ havn, Denmark, Amternes Videncenter for Jordforu­ 11. Wium, M. Theory of Sampling, jordprøvetagning i
ordentligt positivt modtaget og fik ærlige rening. teori og praksis. Boringer og Prøvetagning. ATV Jord
besvarelser på nærgående spørgsmål. 6. ISO. Guidance on sampling of groundwater at contami­ & Grundvand. 31-1-2006.
nated sites. 5667-18. 2001. 12. Wium, M. Praktisk vandprøvetagning ­ erfaringer og
Referencer 7. ISO. Guidance on sampling of groundwaters. 5667-11. anbefalinger. Prøvens Vej fra bor til bord. ATV Jord &
1. Miljøministeriet. Bekendtgørelse om kvalitetskrav til 1993. Grundvand. 6­10­2004.
miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, 8. Grøn, C., Hansen, J B, Andersen, K. J., Joutti, A., Wahl- 13. Grøn, C., Falkenberg, J., Andersen, J. S., Børresen, M.,
certificerede personer m.v. Bekendtgørelse 1353. ström, M., Laine-Ylijoki, J., Fridjonsson, H., Bendik­ Pettersen, A., Nilsson, S., Håkansson, K., and Laiho, J.
2006. sen, T., and Nordbäck, J. Nordtest Sampler Certifica­ V. P. Quality Control Manual for Field Measurements.
2. Århus Amt. Grundvandsboringer. 1991. tion Scheme Handbook. 2005. Udkast. 2005. Udkast.
3. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. 9. Eurachem, EUROLAB, CITAC, and Nordtest. Measure­ 14. Danmarks Miljøundersøgelser. Liste over miljø­
Teknisk anvisning for Grundvandsovervågning. 2004. ment uncertainty arising from sampling ­ A guide to fremmede stoffer og tungmetaller i NOVANA. 2007.
4. Kjeldsen, P., Andersen, L. J., Christiansen, K., Grøn, C., methods and approaches. 2007. 15. Danmarks Miljøundersøgelser. Krav til kvalitetssikring
Kirkegaard, C., Lund, U., Olsen, L. N., Segato, H., and 10. Grøn, C., Hansen, J B, Magnusson, B., Nordbotten, A., af kemiske analyser i NOVANA. 2006.
Wium, M. Grundvandsprøvetagning og feltmåling. Krysell, M., and Lund, U. Uncertainty from sampling
Artiklerne til Tema: Kvalitetsstyring
er skrevet af:
Christian Grøn, DHI, kvalitetschef, cand. scient, lic.
techn.. Har arbejdet med miljøkemi, kvalitetsstyring og
forurenet jord/grundvand siden 1986. E-mail: chg@
dhigroup.com.
MoGens WiuM, GEO, miljøtekniker. Har arbejdet med
praktiske opgaver inden for jord og grundvandsunder­
søgelser siden 1983. E-mail: mwi@geo.dk
BirGitte hansen, GEUS, grundvandskortlægning.
E-mail: bgh@geus.dk
Lærke thorLinG sørensen, GEUS, Geokemiker, senior­
rådgiver. Har arbejdet med grundvandskemi, overvåg­
ning og kortlægning siden 1986. Email: lts@geus.dk
40 • Vand & Jord