Artikel til gruppen LAR - erfa-gruppe på vegne af Karin Kragsig Peschardt

1. 6
LOMMEPARKER KAN FREMME
SUNDHEDEN FOR MENNESKER
De seneste års forskning af relationen mellem menne-
ske og natur peger kraftigt på at naturen har nogle po-
sitive effekter på mennesket, og at adskillelsen mel-
lem menneske og natur bør minimeres. Naturen bør
derimod være en del af vores hverdag, hvad end det
er der vi sidder og spiser vores frokost på arbejdsplad-
sen, cykler gennem på vej til skole eller arbejde eller
der hvor vi opholder os, når vi kommer hjem.
Men i dag er tæt by struktur det foretrukne byplan-
lægnings koncept, blandt andet fordi det har nogle
positive effekter på transport systemer, økonomi og
boligmasse. Men det lægger også et stort pres på an-
tallet af grønne m2
, der er til rådighed til parker, plad-
ser og grønne forbindelser.
Vores moderne liv er for mange kendetegnet af et stil-
lesiddende og fysisk inaktivt arbejdsliv der sammen
med fritid og familieliv skal gå op i en højere enhed.
I kølvandet på det, ses der er en generel tendens til at
folkesundheden i byerne er ramt af et stigende antal
af mennesker, der lider af fedme og fedme relatere-
de livsstilssygdomme, så som hjertekar sygdomme
og diabetes. Der ses en tydelig stigning i antallet af
mennesker med mentale lidelser, så som stress og de-
pression. Og social isolation eller ensomhed kan også
være en tilstedeværende faktor, på trods af, at der el-
lers bor mange mennesker på få kvadratmeter.
Naturen er ikke i sig selv problemløser, men natur og
sundhedsforskningen viser at umiddelbar adgang til
grønne områder øger brugsfrekvensen og dermed
kan naturen bidrage til bedre velbefindende. Daglig
eksponering til grønne områder kan således fremme
fysisk aktivitet, skabe mødepladser og give mental
hvile og styrke, til at klare hverdagens udfordringer.
Men tid og afstand er helt enkelt med til at mange
bymennesker sjældent tager ud i naturen og så bliver
byens grønne områder pludselig en væsentlig para-
meter for folkesundheden i byerne.
Størstedelen af os alle færdes til dagligt i bymiljøer der, sammenlignet med men-
neskets oprindelige levesteder, adskiller sig markant. Livet på arbejdspladsen, i
byen, i hjemmet er for mange af os afkoblet naturen og naturen er noget vi besø-
ger når vi har tid og mulighed for at bevæge os et stykke ud af byen. Men natur
i byen, i byrummet og ved arbejdspladsen kan understøtte det gode liv og give
en sundhedsmæssig livskvalitet, både i relation til det fysiske, sociale og mentale
helbred. Og det er ikke afgørende med store naturområder, også byens mindste
parker – lommeparkerne har en effekt.
TRIVSEL
Af Landskabsarkitekt
og Ph.d. Karin Kragsig
Peschardt
Første gang begrebet
lommepark blev intro-
duceret var i 1967 i New
York. Paley Park er tegnet
af landskabsarkitekterne
ZION&BREN. Parken er
en lille rolig oase mellem
byens høje huse.
Fotos: Karin Kragsig
Peschardt

2. 7
Med de sundhedsmæssige udfordringer man i dag
står overfor, og med en erkendelse af at antallet af
grønne m2
må gå på kompromis med de positive ef-
fekter, der i øvrigt afstedkommer ved tæt byplanlæg-
ning, rejste der sig et spørgsmål om hvordan de få
grønne kvadratmeter, der er til rådighed i byen, kan
opfylde nogle af de behov mennesket har for mødet
med naturen.
LOMMEPARKERNES
SUNDHEDSPOTENTIALE
Et ph.d. studie fra Institut for Geovidenskab og Na-
turressourcer ved Københavns Universitet fra 2014,
undersøgte den sundhedsmæssige effekt af byens
mindste parker – lommeparkerne.
De ni lommeparker der var udvalgt til at indgå i stu-
diet var ikke over 5000 m2
, de havde alle egne ind-
gange, var offentligt tilgængelige og der skulle være
minimum lidt vegetation tilstede.
I studiet blev brugen og brugerne af de ni udvalgte
lommeparker kortlagt gennem en spørgeskemaun-
dersøgelse. Ifølge undersøgelsen bruger langt de fle-
ste mennesker lommeparkerne til social interaktion,
hvile og genopladning. Desuden er der også en klar
tendens til at folk hyppigst besøger lommeparkerne,
hvis de ligger indenfor 300 meter fra folks hjem, ar-
bejde eller anden ærinde i byen. Jo tættere lommepar-
ken ligger på folks daglige færden jo hyppigere bliver
de altså brugt.
LOMMEPARKERNES DESIGN
Ud over brugsmønstre undersøgte man også hvorle-
des man designmæssigt kan optimere lommeparker-
ne til at tilgodese social interaktion, hvile og genop-
ladning. At socialisere i lommeparker kræver selvsagt
inventar der understøtter det at mødes. Og så er den
visuelle adgang vigtig. Det kan enten være gennem
visuel adgang ind og ud af parken eller ved at der er
større åbne arealer hvor folk kan samles.
Hvis man derimod har behov for uforstyrret ophold
med henblik på at hvile sig er distancering til byens
pulserende liv afgørende. Omsluttethed og visuel
afkobling til omgivelserne, skabt af beplantning er af-
gørende for at denne type af brug kan stimuleres. Og
er man stresset skal denne beplantning have et vildt
naturpræg hvor urørthed og artsdiversitet skal priori-
teres højt i designfasen.
Gennem ph.d. studiet blev det vist at selv små grønne
lommer i byen kan have et sundhedsmæssigt poten-
tiale. Det i sig selv er afgørende for den måde man
fremadrettet tænker grøn struktur i byen. Det er altså
ikke afgørende kun at have store parker for at fremme
sundheden. Små steder kan også skabe værdi og ram-
mer for sundhedsfremmende aktiviteter, men i denne
sammenhæng er det vigtigt at man ikke anser lom-
meparkerne som isolerede enheder i byen, men som
en del af et større netværk hvor lommeparkerne kob-
ler grønne stiforbindelser, større parker, boulevarder,
grønne tage osv.
EVIDENSBASERET SUNDHEDSDESIGN
Den forskningsmæssige tilgang der lå til grund for
ph.d.studietbetegnessomevidensbaseretsundheds­
design (EBSD). En tilgang, der kobler: brugernes be-
hov, æstetiske og praktiske landskabsarkitektoniske
færdigheder, erfaringer, forskning samt velbegrundet
praktisk erfaring.
Et lille grønt åndehul
tilbagetrukket fra vejen og
visuelt frakoblet omgi-
velserne ved hjælp af
beplantning kan være nok
til at få følelsen af distance
til byens pulserende liv.
Den første lommepark i København, Odins lomme,
blev etableret i 2009. Parken er tegnet af landskabs-
arkitekterne Thing & Wainø. Parken ligger på det tæt
befolkede Nørrebro.

3. 8
Natur og sundhedsforskningen har gennem de sene-
ste årtier fastslået at der er en positiv sammenhæng
mellem menneskers velbefindende og eksponering til
natur. Med de tendenser vi i dag ser med stigende ur-
banisering og fortsat distancering mellem menneske
og natur er det altafgørende, at man begynder at anse
naturmiljøet som en selvfølge i den urbane planlæg-
ning. Men naturmiljøer er ikke sundhedsfremmende
hvis ikke man erkender de varierende behov og desig-
nkoncepter der opstilles gennem eksisterende forsk-
ningsprojekter. Derfor er den EBSD tilgang en vigtig
parameter i fremtidige design og planlægningspro-
cesser af alt det mellem husene således den sund-
hedsmæssige effekt og kvalitet sikres. Sammentænk-
ning af natur og urbanitet bør altså blive en selvfølge
i udvikling af byerne således vi derigennem skaber
rammer for fysisk aktivitet, naturbaseret leg, læring,
social interaktion, og ikke mindst for det behov vi alle
har, for at koble fra en hektisk hverdag i det urbane
miljø.
At integrere EBSD i alle processens faser fra projektets
første tanker til evalueringen af det færdige resultat,
sikrer en kvalitet hvor brugerens velbefindende sæt-
tes i centrum. Erfaringer fra det færdige resultat sikrer
endnu mere kvalitet i kommende designfaser af sund-
hedsfremmende miljøer.
TRIVSEL
FAKTA BOKS
Karin Kragsig Peschardt er uddannet landskabsarkitekt fra IGN – Københavns Universitet i 2009. Hun har
en Ph.d. i Natur og Sundhed hvor menneskets mentale-, sociale- og fysiske velbefindende sættes i fokus
i relation til uderummets fysiske design. Karin arbejder hos Grontmij A/S hvor hun kobler tankerne om
natur og sundhed med de mange klimatilpasningsprojekter, der i øjeblikket implementeres landet over.
For yderligere oplysninger kontakt kkp@grontmij.dk
Hele afhandlingen kan findes på: http://ign.ku.dk/formidling/publikationer/ign-phd-thesis/
Beplantning kan være med
til at skabe rumlig variation
og dermed give en fornem-
melse af at parken er større
end den reelt er.