SlideShare a Scribd company logo

Sjaellandsk_fodbold_2_2015_lores

•
•
P
Peter Vest Hansen
1 of 36
Download to read offline
SJÆLLANDSK FODBOLD Når værdier giver vækst På værestedet lader de unge på til træning Ældrecenter og Frederiksund IK får ældre i form Livsstil presser fodbolden i yderområderne Nr. 2 Maj 2015
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 20152 INDHOLD 3 4 8 14 18 24 27 30 32 34 DBU SJÆLLANDS FODBOLDMAGASIN Side 4 Side 8 Side 14 Side 18 Formål Sjællandsk Fodbold er et ma- gasin, hvor frivillige kan hente inspiration, få ideer og drage nytte af andre fodboldklubbers erfaringer. Bladets indhold er primært henvendt til de mange frivillige i de sjællandske bred- deklubber. Forsidefoto Peter Vest Hansen Udgiver DBU Sjælland Himmelev Bygade 64A 4000 Roskilde Tlf.: 4632 3366 ISSN: 2245-9421 www.dbusjaelland.dk www.facebook.com/ sjaellandskfodbold www.facebook.com/ sjaellandskfodboldung Eftertryk af publikationen er ikke tilladt uden tydelig kildeangivelse. Redaktion Peter Vest Hansen (ansvarshavende redaktør) og Rie Døllner. Grafik Rie Døllner Abonnement Pris for et års abonnement er 100 kroner. Henvendelse til mail beha@dbusjaelland.dk. Bladet udkommer fire gange årligt i månederne marts, maj, juni og oktober. Layout og tryk Zeuner Grafisk AS, Skovdalsvej 22, 8300 Odder, Tlf. 87 46 40 10. Tip/indlæg til bladet Sendes til peve@dbusjaelland.dk De enkelte artikler i Sjællandsk Fodbold behøver ikke nødven- digvis at være sammenfaldende med DBU Sjællands opfattelse og holdning. Leder Vi skal have mere fokus på fodboldmotionisterne TEMA: Fodbolden skal lære af de kommercielle fitnesscentre TEMA: Fodbolden genstartet i Knabstrup IF TEMA: Nyråd arbejder på at sikre arvefølgen TEMA: Når værdier giver vækst På værestedet lader de unge op til dagens træning Ældrecenter og Frederikssund IK får ældre i form Ansvar til de unge giver pote i Sorø Freja Sådan får du unge til at blive frivillige BK Skjold finder fodboldtalenterne i det hele menneske
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 3 LEDER Så ruller bolden atter på de sjællandske fodboldbaner, og som dette nummer af Sjællandsk Fodbold på fineste vis illustrerer, er der masser af spændende initiativer ude blandt de frivillige i de sjællandske klubber. Initiativer der viser, at fodbolden som samlende faktor i den grad kan være med til at gøre en forskel i lokalsamfundet. Det gør vi, fordi fodboldklubberne, der er beliggende i disse om- råder, ikke kan læne sig tilbage og vente på at udviklingen må- ske vender, for det er der reelt set ikke noget der tyder på vil ske. Derfor er vi nødt til at kigge på hvilke muligheder klubben har, og hvordan de bedst kan udnyttes. Det er klart, at fodbolden fortsat skal være den foretrukne sportsgren for drenge overalt på Sjælland, og det er også klart, at pigefodbolden skal fortsætte den flotte udvikling, som har præget den i de sidste mange år. På trods af et mindre fald i antallet af pigespillere i år. Der skal derimod et fornyet fokus på, hvordan fodbold kan bli- ve et mere attraktivt motionstilbud for nye målgrupper som ikke traditionelt set har benyttet sig af klubbens tilbud. Det kræver ny- tænkning, og fra DBU Sjællands side vil vi løbende tage initiativer, der kan inspirere klubberne til at tænke i nye tilbud og løsninger. Det er vigtigt, at vi lærer af hinanden fremfor at opfinde den sam- me dybe tallerken som løsning på de samme udfordringer. Derfor er det mit håb, at dette blads artikler kan forstyrre jer lidt derude, der er i hvert fald masser af inspiration at hente. God læselyst til jer alle Ole Jacobsen, formand for DBU Sjælland Vi skal have mere fokus på fodboldmotionisterne ❜❜Netop udviklingen af fodbolden i de områder på Sjælland, der er præget af en aldrende befolknings- sammensætning og markant færre børn og unge der spiller fodbold, er et tema som vi i bestyrelsen har valgt at sætte fokus på i de kommende år. ❜❜
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 20154 Fodbolden skal lære af de kommercielle fitnesscentre I 2014 konkluderede en rapport fra DIF, at foreningsfodbolden i fremtiden vil møde stigende konkur- rence fra de kommercielle aktører. Mens flere voksne bliver idrætsaktive, falder antallet af forenings- aktive. Rapportens hovedforfatter efterlyser nytænkning i fodboldklubberne og et større fokus på voksne uden talent og fodboldbaggrund. Af Peter Vest Hansen TEMAFoto: Rie Døllner I efteråret 2014 viste en ny DIF-rapport om dansk fodbold, at der på trods af, at flere dyrker idræt, så vælger færre samlet set at gøre det i en forening. Samtidig vokser antallet af nye kommer- cielle idrætsaktører, hvilket udfordrer idrætsforeningerne. Kasper Lund Kirkegaard er forskningsansvarlig i Team Analyse i Danmarks Idrætsforbund og hovedforfatter til rapporten "Fod- bold i Danmark – kulturer, status og udvikling" fra september 2014. Som titlen antyder, undersøger rapporten dansk bredde- fodbolds historie, nutid og fremtid, og rapporten viser, at der er behov for at handle på den øgede konkurrence. - Foreningerne har ikke længere monopol på at udbyde idræts- aktiviteter. Derfor kan man som idrætsudbyder ikke længere tage sin position for givet og falde tilbage på de trygge traditioner længere. Den største vækst i idrætten finder i dag sted uden for foreningsidrættens rammer i bl.a. de kommercielle fitnesscentre – og det er nok et spørgsmål om tid, før de også tilbyder nye akti- viteter og koncepter til for eksempel børnegruppen, som er den gruppe, som foreningsidrætten har bedst tag i, siger Kasper Lund Kirkegaard. Hans pointe er, at hvis DBU og fodboldklubberne ikke formår at udvikle sig i dette voksende idrætsmarked, så vil andre aktører gøre det og spise sig ind på tidligere fast forankrede forenings- domæner. Rapporten viser blandt andet, at antallet af kommer- cielle fitnesscentre er steget voldsomt fra 380 centre I 2007 til 575 I 2014. Dette på trods af, at der over de syv år gennemsnitligt er lukket 35 af disse centre årligt. - Jeg tror ikke, at alle foreningsledere og forbundsbestyrelser har forstået omfanget af hvad det vil sige at være på et idrætsmarked, hvor de ikke længere har monopol, og kan gøre som de altid har gjort. Den nye situation har nogle konsekvenser, som vi ikke ken- der rækkeviden af endnu, men man er nødsaget til at påbegynde analyserne af det og forsøge at sætte ord på udfordringerne for at kunne forstå dem. Foreningerne bliver blandt andet nødsaget til at blive bedre til at lytte og se på de idrætsudbydere, der har haft succes i de seneste 10 år, siger Kasper Lund Kirkegaard. Stagnation i antallet af voksne spillere I et af fremtidsscenarierne i rapporten spekuleres der over hvornår de store fitnesskæder begynder at udbyde fitnessfodbold målret-
Fodbold skal lære af de kommercielle fitnesscentre TEMA 5SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 >> FAKTA Kasper Lund Kirkegaard Kasper Lund Kirkegaard er Forskningsansvarlig analytiker i Dan- marks Idrætsforbund, hvor hans hovedopgave er at udarbejde in- terne og eksterne undersøgelser og analyser af foreningsidrætten. Han er uddannet cand.scient.adm. og skrev i 2012 ph.d. afhandlin- gen ”Fitnesskultur.dk - Fitness-sektorens historie, de aktive udøve- re og breddeidrættens kommercialisering”. Kasper leder til dagligt Team Analyse i DIF Udvikling. Foto: DIF tet fodboldglade voksne, nu hvor fodboldklubberne ikke har den store interesse i alle ’de dårlige’ fodboldspillere. Dette skyldes, at fodbold traditionelt set har fokus på resultater og point. - Klubberne spiller turneringer med fokus på resultater, og spiller- ne skal derfor have et vist sportsligt niveau for at være relevante for klubberne, siger Kasper Lund Kirkegaard. Dette er i sig selv ikke overraskende, men det kan også være en barriere for at tiltrække den type fodboldglade voksne, der primært spiller fodbold for hyggens og helbredets skyld. - Fodbolden har nogle ret store udfordringer på voksensiden. An- delen af voksne over 25 år, der spiller fodbold i foreningsregi, har ikke udviklet sig i mange år, selvom idrætsmarkedet for voksne generelt har været i enorm vækst, forklarer Kasper Lund Kirkegård. Rapporten viser, at I perioden fra 2004-2014 er antallet af idræts- aktive voksne steget med ti procent fra 58 til 68 procent. Men i den samme periode er antallet af foreningsaktive voksne dalet fra 38 procent til 25 procent. ’Mest sved og sundhed for pengene’ Derfor ser Kasper Lund Kirkegaard også et stort uudnyttet po- tentiale i de voksne motionister. Men samtidig påpeger han, at et engagement med at få flere voksne nybegyndere ville kræve, at man spørger ind til deres behov for at være med i et klubfællesskab, hvor man kan blive klogere på hvad de forventer af deres idræt, hvad de ønsker at deres træning skal bestå af, og hvorfor de måske ikke ønsker at spille kampe i frygten for at få skader. Det kræver med andre ord en større lydhørhed over for de nye motionsmedlemmers tilgang til fodbold. Han mener desuden, at der er sket et skred i måden medlem- merne ser på idrætsforeningerne, hvor man som aktiv agerer og tænker mere som kunde end som medlem. Han er blandt andet ikke i tvivl om, at de unge såvel som de voksne motionister sam- ❜❜- Foreningerne har ikke længere monopol på at udbyde idrætsaktiviteter. Derfor kan man som idrætsudbyder ikke længere tage sin position for givet og falde tilbage på de trygge traditioner længere. Den største vækst i idrætten finder i dag sted uden for foreningsidrættens rammer i bl.a. de kommercielle fitnesscentre – og det er nok et spørgsmål om tid, før de også tilbyder nye aktiviteter og koncepter til for eksempel børnegruppen, som er den gruppe, som foreningsidrætten har bedst tag i, siger Kasper Lund Kirkegaard.❜❜
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 20156 >> menligner deres fodboldklub med det, som de kommercielle fit- nesscentre kan tilbyde. - Som idrætsudøver vælger man i dag den idrætsudbyder, hvor man samlet set føler at man får mest ud af det. Der hvor man fø- ler, at det er sjovest at være, og der hvor man får mest sved og sundhed for pengene, forklarer Kasper Lund Kirkegaard. Adskil dagligdagens drift og fremtidens udvikling I en analyse i rapporten understreges det, at der i sammenligning med for eksempel de kommercielle fitnesscentre er begrænset aktivitets- og produktudvikling i fodbolden, ligesom man i klub- berne holder sig tilbage, enten fordi man ikke tør, ikke har evner- ne til at tænke nyt eller ikke har ressourcerne til at være risikovillig og stå i spidsen for nye tiltag. - De små idrætsforeninger oplever problemer med at rekruttere nye frivillige, men får man en god forældrekultur, så er det be- stemt også muligt at hæve frivilligheden i selv en lille fodboldklub til et højere niveau. Helt banalt handler det ofte om at få lidt mere strategi i klubarbejdet. Det lyder måske kedeligt, men for mig be- tyder strategi blot, at man ikke gør ting tilfældigt eller per traditi- on længere, men at man har en mere tydelig plan og en ide med de ting, man gør. Vi kan eksempelvis se, at når forældrene også er medlemmer af en idrætsforening, så er sandsynligheden for at få dem frivilligt engageret i en idrætsforening, markant større, end hvis de bare står på sidelinjen og ser på, mens deres børn spiller fodbold. Hvorfor er forældregruppen ikke også idrætsaktive som medlemmer i foreningen, mens deres børn også er det, spørger Kasper Lund Kirkegaard. Han påpeger vigtigheden af at have formuleret overskuelige ar- bejdsopgaver, som kan overlades til nye frivillige, mens bestyrel- sen retter sit fokus mod det mere langsigtede og strategiske ud- viklingsarbejde, så bestyrelsens energi ikke kvæles i den daglige drift og planlægning. - Den daglige drift dræber alt for ofte klubudvikling og kreativitet. Vi kan se, at hvis man har man en pulje af overskuelige arbejdsop- gaver, så kan det godt lade sig gøre at uddelegere disse opgaver til klubbens øvrige frivillige, så ledelsen kan få fri til at fokusere på at udvikle klubbens aktiviteter til nye målgrupper bl.a. den måde fodbolden organiseres på, siger Kasper Lund Kirkegaard. Luk projekter der ikke virker Han mener også, at man som idrætsforening med fordel kan lære noget af de kommercielle fitnesscentre. For eksempel kan følel- ser nemt stå i vejen for udvikling. -Vi kan også se, at det ikke altid er en fordel, at man har for mange følelser investeret i sin idræt, når man tegner fremtiden og udvik- ler nye aktiviteter. På det kommercielle fitnessmarked er der jo en benhård konkurrence, der kræver, at man lukker de aktiviteter og produkter ned, der ikke virker. Men der er en meget vigtig pointe bag det at lukke noget ned, for derved frigøres plads og ressour- cer til at afprøve noget nyt. I det perspektiv er søgen mod nye al- ternativer til det eksisterende hele tiden er på dagsordenen, siger Kasper Lund Kirkegaard. Han nævner som eksempel Fodbold Fitness, der er et koncept for motionsfodbold på mindre baner med fokus på, at det skal være sundt, sjovt og socialt for alle - uanset deres fodboldbaggrund. Men dette kræver ikke kun en åbenhed over for det nye målgrupper og fodboldformer, det kræver også en anden type markedsføring. - Mange idrætsforeninger er ekstremt dårlige til at markedsføre sig selv. Hvorfor er der for eksempel ikke et januar-tilbud i fod- boldklubben, hvor man kan "komme ned i klubben og løbe fed- tet af med en bold”, i stedet for at svede på et løbebånd i fitnes- scentret, spørger Kasper Lund Kirkegaard. 17. november 2014 afholdt DBU Sjælland et dialogmøde for alle medlemsklubber, hvor Kasper Lund Kirkegaard fortalte om rap- portens resultater og konklusioner. Efter mødet var der works- hops og resultaterne herfra gav input til DBU Sjællands strategi fremadrettet. FAKTA DIF-rapporten Fodbold i Danmark Fulde titel: Fodbold i Danmark - kulturer, status og udvikling Hovedforfatter: Kasper Lund Kirkegaard Medforfattere: Michael Fester og Peter Gottlieb Udgivet: September 2014 Hent rapporten gratis: http://www.dif.dk/da/nyt/dif_undersoeger
BLIV DEN BEDSTE BØRNETRÆNER - FÅ EN C-LICENS BLIV DEN BEDSTE BØRNETRÆNER - FÅ EN C-LICENS Det bedste fodboldmiljø for børn og unge skabes af dygtige og engagerede trænere. Fodboldglæde og spillerudvikling skal gå hånd i hånd – og træneren er nøglen. DBU Sjælland udbyder en træneruddannelse med 12 forskellige kursusforløb, der tilsammen udgør C-træ- neruddannelsen, og som klæder hver enkelt træner på til det spændende fodboldliv som børne- og ung- domstræner. Læs mere om uddannelsen på DBU Sjællands hjemmeside www.dbusjaelland.dk eller ring på 46320 3366.
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 20158 TEMA Fodbolden genstartet Knabstrup IF Vejen til idrætsanlægget i Knabstrup Stationsby bugter sig gennem et idyllisk landskab præget af mark og skov. Solen skinner fra en skyfri himmel, og langs med vejen blafrer Dan- nebrog i luften hele vejen ud til idrætsforeningen på Ven- tegårdsvej. Og det er da også en helt særlig dag. På denne søndag er der efter flere års fravær igen turneringsfodbold på stadion. På banen varmer Knabstrup IF’s spillere op iklædt et lettere krøl- let rødt sæt spilletøj, hvor logoet er lidt mørnet i kanten. Tøjet er ganske givet fundet blandt efterladenskaberne fra fodboldafde- lingen, som drejede nøglen om for tre år siden. Men det spolerer ikke spillernes glæde over, at de endelig har fået deres eget fod- boldhold. I dag står den på hjemmebanedebut for klubbens nye herrese- niorhold i Serie 6, og der er nerver på. Ude på banen kan spil- lende træner Michael Andreasen konstatere, at de mangler deres bagerste mand få minutter før dommer Toni Milde Andersen skal fløjte kampen i gang. – Vores målmand sidder fast i trafikken, men vi forsøger at få kampen udsat ti minutter, lyder det fra Michael Andreasen. Denne historie tager udgangspunkt i idrætsforeningen Knab- strup IF, men kunne i princippet handle om mange andre fod- boldklubber i de tyndere befolkede egne på Sjælland. Men for at forstå historien om de omstændigheder idrætsforeningen agerer under, må vi træde et skridt tilbage i byens historie. Fra 270 medlemmer til lukning Historien om Knabstrup Stationsby er i høj grad også historien om et industrieventyr i råstofsektoren. Den rige lerjord i områ- det omkring herregården Knabstrup Hovedgård førte i 1856 til etableringen af Knabstrup Teglværk, der producerede tegl og mursten og i en periode også keramik. I sine bedste år havde teglværket over 300, primært lokale beboere, ansat. I 1875-76 kom jernbanen til området og omkring stationen (der egentlig lå i Vented) opstod Knabstrup Stationsby. I 1926 stiftede de lo- kale beboere Knabstrup IF, og i 1971 blev hallen bygget af frivillig arbejdskraft. Den lille vestsjællandske idrætsforening Knabstrup IF oplever i disse år stigende forventninger og øget konkurrence om de lokale beboeres fritid. Men efter tre års pause er idrætsforeningen tilbage i sjællandsk fodbold med et herreseniorhold i Serie 6, og nu håber klubben på også at få skabt en ungdomsfødekæde. Ord og billeder: Peter Vest Hansen Fodbolden genstartet Knabstrup IF
9SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 Fodbolden genstartet Knabstrup IF TEMA FAKTA En DIF-rapport om dansk breddefodbold fra efteråret 2014 konkluderede, at foreningsfodbolden i fremtiden vil møde stigende konkurrence fra de kommer- cielle aktører. Derudover viser tal fra Danmarks Statistik, at danskerne fortsat i stor stil flytter fra land til by samt at indbyggerne i landdistrikterne bliver ældre. Derfor har vi i denne udgave af Sjællandsk Fodbold valgt at sætte fodbolden i yderom- råderne under lup med udgangspunkt i tre sjællandske fodboldklubber, der sætter ord og handlinger på de udfordringer de møder i hverdagen.
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201510 TEMA Fodbolden genstartet Knabstrup IF Men da teglværket lukkede i 1988 var det nok uundgåeligt, at det også ville påvirke byens erhvervsliv og beboernes vaner. Kører man i dag gennem byen som besøgende, ser man kun få dagligvareforretninger og håndværkerfirmaer. Som en naturlig konsekvens af dette pendler byens unge og voksne typisk ud af byen til Holbæk eller mod København for at passe deres arbejde eller uddannelse. Den lokale skole for 0. – 6. klasses elever var i 2011 lukningstruet, men klarede skærene og blev i 2012 en lo- kalafdeling af den nye konstellation Engskovskolen, der også har afdelinger i Undløse og Jernløse. Derfor er byens idrætsforening og den selvejende institution, Knabstrup Hallen, i dag det måske væsentligste samlingspunkt for aktiviteter i byen. Let at blive fravalgt som idrætsforening Men kigger vi blot fem år tilbage i DBU Sjællands medlemstal, så kunne Knabstrup IF faktisk mønstre hele 270 fodboldspillere. Me- get sigende fanger vi idrætsforeningens formand Jesper Holm på en håndfri mobiltelefon under en længere køretur. Han forklarer udviklingen med, at der år efter år blev færre og færre medlem- mer i fodboldafdelingen og i 2012 lukkede de den ned. Formanden kan godt mærke, at hans lille idrætsforening er udsat for øget konkurrence i disse år. Han fortæller, at idrætsforeningen tidligere havde godt 500 medlemmer. Det tal er i dag halveret, men svarer trods alt stadig til hver fjerde beboer i Knabstrup Sta- tionsby alene. Han forklarer det med, at forældre og børn i dag stiller langt højere krav til idrætsforeningerne. - Der er så mange tilbud i dag, og det er let at komme frem og tilbage. Forældre kører gerne 20 kilometer for at børnene kan gå til sejlads eller Taekwondo (kampsport red.). Hvis børnene ikke synes om de tilbud de får i idrætsforeningen, så søger de et andet sted hen. Når der er så mange tilbud at vælge mellem, så bliver man let fravalgt som idrætsforening. En gang var der kun DR i tv, og hvis man kedede sig, så røg man ud for at sparke til en bold. I dag er det blevet langt sværere at drive en idrætsforening. Der skal virkelig være nogle dygtige trænere og gode tilbud. Det er de udfordringer man har i de små idrætsforeninger i dag, forkla- rer Jesper Holm. Han forklarer, at der i lokalområdet desuden ligger mange dygti- ge idrætsforeninger ganske tæt på hinanden. I stedet for at satse på fodbolden har den flerstrengede idrætsforening Knabstrup IF i de senere år gjort en særlig indsats for at tilbyde idrætsgrene som de andre lokale foreninger ikke har. Derfor kan man blandt andet gå til skydning, krolf (fodboldgolf) og Line Dance i forenin- gen. Nyt liv i fodboldafdelingen Men da formanden i efteråret 2014 fik en henvendelse fra Mi- chael Andreasen om at genstarte fodboldafdelingen, så var han straks med på ideen. - I dette tilfælde blev vi kontaktet af en gruppe unge mennesker, som havde et hold, men som ikke kunne finde en klub, der pas- sede til deres behov og ønsker. Da de henvendte sig sagde vi ’ja tak’. Nu hvor vi igen kan tilbyde fodbold håber vi på, at få skabt en ungdomsfødekæde i klubben. Allerede nu træner nogle lokale unge indefodbold uden at spille kampe, fortæller Jesper Holm. I tilbuddet lagde Jesper Holm vægt på, at herreseniorspillerne i høj grad ville få luft og mulighed for at udvikle fodboldafdelin- gen. - Det kræver meget benarbejde at starte en idrætsforening op fra bunden, men i Knabstrup IF tilbød vi dem plads til at udvikle sig, næsten som hvis det var deres egen klub, men samtidig ville de have en organisation i ryggen til sparring og økonomisk sikring, forklarer Jesper Holm. >>
11SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 Fodbolden genstartet Knabstrup IF TEMA ❜❜- Der er så mange tilbud i dag, og det er let at komme frem og tilbage. Forældre kører gerne 20 kilometer for at børnene kan gå til sejlads ellerTaekwondo (kampsport red.). Hvis børnene ikke synes om de tilbud de får i idrætsforeningen, så søger de et andet sted hen. Når der er så mange tilbud at vælge mellem, så bliver man let fravalgt som idrætsforening. En gang var der kun DR i tv, og hvis man kedede sig, så røg man ud for at sparke til en bold. I dag er det blevet langt sværere at drive en idrætsforening. Der skal virkelig være nogle dygtige trænere og gode tilbud. Det er de udfordringer man har i de små idrætsforeninger i dag.❜❜ Jesper Holm, formand for Knabstrup IF. >>
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201512 TEMA Fodbolden genstartet Knabstrup IF Ikke så firkantet i Knabstrup Tilbage på banen lykkedes det at få kampen mod Tømmerup GI udsat med ti minutter, og til sidst kommer holdets målmand spænende direkte ind på banen, og kampen kan gå i gang. Ude på sidelinjen fortæller Michael Andreasen, at det netop var den store grad af handlefrihed, der gjorde udslaget for, at gruppen af spillere skrinlagde deres planer om at starte egen fodboldklub og i stedet blev en del af Knabstrup IF. - Vi har spillet mange andre steder, hvor der var meget mere fir- kantet end her i Knabstrup. Vi ville gerne starte vores egen fod- boldklub, fordi vi gerne ville have muligheden for at få vores eget navn og vælge vores egne farver på spilletøjet. Men så havde vi også skullet stå med hele arbejdet selv, forklarer Michael Andre- asen. Han tilføjer, at han og de øvrige spillerne på holdet er villige til at give en hånd med at få idrætsforeningens fodboldafdeling op at køre igen. Lige nu er de 14-16 aktive spillere på holdet, men som man også kan læse på holdets Facebook-side, så er det et åbent hold for alle uanset talent. Eller som de selv skriver ”Det kræver ikke talent, men det kræver vilje..” Teambuilding og røverhistorier For at få skabt et sammenhold i truppen har holdet været på teambuilding-tur i en spejderhytte, arrangeret paintballturne- ring, holdt FIFA-aftener (fodboldspil på spillekonsol) og så står spillerne da heller ikke tilbage for en god bytur sammen. - På det her niveau er det ikke fodbolden alene man kommer for, siger Michael Andreasen. Michael Andreasen har haft lidt rygproblemer op til kampen, men efter et kvarter må han afløse en skadet holdkammerat. I hjemmedebuten kæmper Knabstrups nye fodboldhelte alt det de har lært, og det lykkedes da også for Knabstrup IF at holde nullet i kampens første 30 minutter. Men herefter går den ikke længere. Gæsterne fra Tømmerup bringer sig foran med 0-1 på en udmærket scoring uden chance for Knabstrups målmand Joa- kim Sundstrøm. Stillingen holder til 2. halvleg. Trods en heroisk defensiv indsats fra det trætte hjemmehold lykkedes det i 2. halvleg Tømmerup at score til 0-2. Med kort tid tilbage af kampen må den spillende træner Michael Andreasen ud på sidelinjen med et gult kort og en udvisning. I ren refleks stopper han bolden med hånden i straffesparksfeltet. Tømmerup scorer sikkert til kampens resultat 0 – 3, og Knabstrup-spillere- ne må forlade banen med et nederlag. ”Det er fordi jeg lige har vikarieret som målmand”, forklarer en brødebetynget Michael Andreasen. Men det gør ikke så meget. Efter kampen er stemningen høj, der bliver hentet øl, fortalt røverhistorier om de lokale piger, og den der fest sidste weekend. Og det kan godt være, at drengene ikke fik reddet en sejr hjem til klubben, men til gengæld har de gen- startet fodbolden i deres lille by, og det er da også en slags sejr. >> Michael Andreasen (t.v.) og Joakim Sundstrøm fra Knabstrup IF.
FAIR TALK- vis respekt for modstandere, dommere og hinanden! Taler du ordentligt til dine med - og modspillere? Tænker du over din adfærd på og udenfor banen? Har du styr på dit temperament når bolden triller? Læs mere om Fair Talk på www.dbusjaelland.dk
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201514 TEMA Nyråd arbejder med at sikre arvefølgen Over de sidste fem år har Nyråd IF haft et stabilt medlemstal på over 170 medlemmer, som spiller fodbold i klubben i dag. Men Nyråd IF står i en for mange fodboldklubber lidt for velkendt situation, at alt for få frivillige løser alt for mange opgaver. - Smider jeg håndklædet i ringen i dag, så er der ingen til at tage over. Det er et stort problem, siger ungdomsformand Sussie An- dersen fra Nyråd IF ærligt. I en årrække har Nyråd IF’s fodboldafdelings ledelse stort set kun bestået af ungdomsformand Sussie Andersen og sportschef Tor- ben Værnskjold. Og om end de to personer gør et forbilledligt stykke arbejde, så er klubben sårbar, hvis den ene eller begge vælger at stoppe en dag. Og netop frygten for fremtiden fik fodboldafdelingen til at sætte alle kræfter ind på at påbegynde den proces, der skal sikre en attraktiv og gennemskuelig struktur for kommende generationer af frivillige, trænere og spillere i Nyråd IF. Forældrene vil gerne deres eget Nyråd er en lille by tre kilometer øst for Vordingborg, der lig- ger smukt placeret mellem skov og farvandet Storstrømmen. Der bor godt 2500 mennesker i Nyråd, og i midten af byen har den flerstrengede idrætsforening til huse i Vintersbøllehallen ved side af Kulsbjerg Skole, der har tre afdelinger. Eleverne kan gå fra 0. – 6. klasse i Nyråd og Mern. Herefter fortsætter skoletiden i hovedskolen i Stensved, der ligger fire kilometer vest for Nyråd. Vi møder Sussie Andersen en formiddag i Vintersbøllehallens ca- feteria. Rundt omkring os er der masser af aktivitet. En gruppe ældre mænd spillet petanque udenfor og hallen er fuld af skole- elever, der dyrker idræt. En af de store tendenser i disse år er, at befolkningen flytter fra de små til de større byer. Men ifølge Sussie Andersen er det ikke her udfordringen ligger for fodboldafdelingen i Nyråd. - Jeg tror ikke, at folk flytter fra Nyråd. De flytter til Nyråd. Vi har mange ressourcestærke mennesker i byen, men det medfører også, at mange ikke sætter deres eget til side til fordel for for- eningsarbejde. Mange bruger meget tid på at pendle, og når de endelig har fri og er hjemme, så vil de gerne dyrke deres eget i form af løb og fitness, siger Sussie Andersen. Sussie Andersen bruger selv 2-3 timer dagligt på at pendle til sit arbejde som radiograf på Rigshospitalet i Glostrup. Hun til- skriver en del af problematikken, at det i dag med mails og mo- biltelefoner er blevet sværere at adskille arbejde og fritid. Men hun mener samtidig, at det kan være en fordel, at man har en fast aftale om at træne et fodboldhold eller deltage i bestyrel- sesarbejdet. Nyråd arbejder på at sikre arvefølgen Sydsjællandske Nyråd IF har succes med at holde på deres medlemmer. Men den lille klub er udfor- dret af, at alt for få frivillige løser alt for mange opgaver. Derfor har klubben nu nedsat en arbejds- gruppe for at sikre arvefølgen og få flere frivillige i klubledelsen. Ord og billeder: Peter Vest Hansen
15SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 Nyråd arbejder med at sikre arvefølgen TEMA - Jeg mener nu også, at det kan være godt at have noget man skal nå på et tidspunkt, så man ikke bliver hængende alt for længe på arbejdet, siger Sussie Andersen. Lokalsamfundet har brug for foreningslivet Klubben har i dag 13 hold tilmeldt DBU Sjællands turneringer for- delt på veteran, senior, ungdom og børnehold. Selvom Nyråd IF de seneste fem år har ligget stabilt på omkring 171 medlemmer, så kan Sussie Andersen godt mærke, at spillerne og deres foræl- dre i dag stiller krav og ikke har den store loyalitet til deres lokale fodboldklub længere. - Jeg mener, at det er vigtigt for vores lokalsamfund, at vi har et velfungerende foreningsliv. Nu skal det ikke være negativt, men vi oplever i dag, at man ikke er så loyal overfor den lokale klub. Er man utilfreds, så skifter man bare klub. Forældre i dag gør alt hvad de kan for, at der ikke skal ligge knaster på deres børns vej. Det er lidt en samfundsholdning. Vi har lige mistet vores U11 år- gang, og før vi havde nået at finde en til at påtage sig ansvaret, så begyndte spillerne at melde sig ind andre steder, fortæller Sussie Andersen. Derfor gør fodboldafdelingen en aktiv indsats for at blive set og hørt i lokalsamfundet. Blandt andet ved at deltage i Nyrådnatten, hvor byens beboere har mulighed for at besøge og få et indtryk af de mange foreninger i lokalområdet. Det samme gælder sam- arbejdet med den lokale skole, hvor fodboldafdelingen snart skal afholde et stort stævne for alle eleverne i 4. klasse. Hvis ingen pjækker, så vil Nyråd IF få besøg af 85 elever og formentlig en del potentielle spillere. Set med Sussie Andersens øjne er samar- bejdet med de lokale klubber et vigtigt parameter, hvis man skal sikre breddefodboldens position i lokalområdet. - Vi har meget samarbejde med naboklubberne. Der er vi blevet gode til ikke at være konkurrenter, men at samarbejde i stedet. Vi samarbejder blandt andet på pigesiden med en naboklub, og det fungerer meget godt.Vi deles om udgifter, hjemmekampe og skiftes til at spille i klubbens egne farver. På den måde sikrer vi, at ❜❜- Smider jeg håndklædet i ringen i dag, så er der ingen til at tage over. Det er et stort problem. ❜❜ Sussie Andersen, ungdomsformand i Nyråd IF. >>
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201516 TEMA Nyråd arbejder med at sikre arvefølgen pigerne får nogle gode oplevelser uden hensyn til klubskel, siger Sussie Andersen. En fælles klubånd I sin tid som frivillig leder i Nyråd IF har det været væsentligt for Sussie Andersen at skabe en fælles klubånd, hvor trænerne sam- arbejder på tværs af årgange og spillerne kender hinanden. Det sker blandt andet gennem 1-2 årlige trænersamlinger og et sæ- sonafslutningsarrangement, hvor 150-170 medlemmer mødes og spiser pølser, kartoffelsalat og børnene får slikposer. -Vi er en lille klub uden prangende faciliteter, som er gode til at få det bedste ud af forholdene. Jeg synes, at vi har været gode til at følge med tiden. Jeg gør meget ud af at holde fast i, at vi ikke skal være 8 klubber i klubben. Det vil sige, at det vi gør på de enkelte hold må ikke komme på tværs af klubbens overordnede filosofi, siger Sussie Andersen. En væsentlig del af den fælles klubfilosofi har været af sportslig karakter. Her har sportschef Torben Værnskjold sammen med Sussie Andersen værnet om at integrere og fastholde principper- ne fra DBU’s Holdninger og Handlinger for bedre børnefodbold og HAK-princippet, der skal sikre, at alle spiller deltager i mindst halvdelen af kampen. Netop derfor er det så magtpåliggende for Sussie Andersen at kæmpe for at sikre arvefølgen i klubben, så andre frivillige er klar til at tage over, hvis hun eller andre ikke længere er der. Arvefølgen skal sikres Fodboldafdelingen har i den forbindelse skævet til deres egen succes med at tiltrække frivillige kræfter til privatstævnet Nyråd Cup. Stævnet havde i år deltagelse af 147 hold og varede fem dage, men på trods af dette var det ikke et problem at finde de 100 krævede frivillige. - Det er aldrig et problem at finde frivillige til Nyråd Cup. Men det er også lukkede og afgrænsede opgaver, som alle kan forholde sig til. Problemet opstår, når man kommer ud i, at der skal tages et ansvar og der forventes en vis mødeaktivitet. Derfor er vi ved at formulere opgavebeskrivelser og tidsforbrug på opgaverne. Det er svært at sælge min post, den opgavemængde er der ingen, der vil sige ja til. Håbet er, at vi kan få de administrative opgaver solgt ved at dele dem lidt op, forklarer Sussie Andersen. For at fremtidssikre klubben har hun i samarbejde med DBU Sjæl- lands klubrådgiver Jan B. Larsen lagt en plan for, hvordan Nyråd IF’s fodboldafdeling kan få skabt en organisation med flere frivil- lige og en bedre fordeling af opgaver og ansvar. Sussie Andersen fortæller, at det undervejs i processen har været en fordel, at der har været objektiv hjælp udefra til at deltage. Selve opgaven går ud på at få synliggjort klubbens værdier, få lavet et årshjul, få lavet en enkelt og god organisationsplan og ikke mindst få de rette folk ind på de rette poster. Processen skal gerne føre til en uddelegering af nogle af de driftsmæssige opga- ver, så klubledelsen får flere kræfter til det visionære arbejde og til at holde fast i klubbens gode udgangspunkt. Blandt andet har Sussie Andersen gennem fire år været med til at arbejde for en lokal kunstgræsbane ligesom hun også hyppigt deltager i møder med Vordingborg Kommune og DBU Sjælland. - Jeg kan godt lide at deltage i den politiske del, når vi skal mødes med kommunen og andre aktører. Derfor vil jeg gerne lidt væk fra den daglige drift. Det skyldes også, at jeg ikke længere har fingeren så meget på pulsen blandt forældrene, fordi min yngste søn er blevet 18 år, forklarer Sussie Andersen. Til at føre opgaven ud i livet har Nyråd IF nedsat en arbejdsgrup- pe af frivillige, der i skrivende stund er i fuld sving med at lave den fremtidige organisationsplan. Samtidig er klubben en del af pro- jekt ”klubber der rykker”hos DBU Sjælland - et udviklingsprojekt med fokus på at styrke klubbernes organisatoriske, økonomiske og sportslige rammer. Projektet var åbent for ansøgninger fra 30. januar til 28. februar i år, og der er afsat 10.000 kroner i udviklings- midler per klub. ❜❜- Det er aldrig et problem at finde frivillige til Nyråd Cup. Men det er også lukkede og afgrænsede opgaver, som alle kan forholde sig til. Problemet opstår, når man kommer ud i, at der skal tages et ansvar og der forventes en vis mødeaktivitet. Derfor er vi ved at formulere opgavebeskrivelser og tidsfor- brug på opgaverne. Det er svært at sælge min post, den opgavemængde er der ingen, der vil sige ja til. Håbet er, at vi kan få de administrative opgaver solgt ved at dele dem lidt op, forklarer Sussie Andersen. ❜❜>>
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201518 TEMA Fodbold for børn ned til 2 år vinder frem Når værdier giver vækst
19SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 Når værdier giver vækst TEMA Man skal helt op på ”pandebrasken” af Sjælland for at komme til Melby-Liseleje Idrætsforening, der er et samlepunkt for de to byers godt 3300 indbyggere. Herfra er der en times kørsel til Kø- benhavn og halvanden times kørsel til Korsør og Næstved. Men på trods af de lange køreafstande har klubbestyrelsen ingen krise over travle pendlere, medlemsflugt til fitnesscentre eller mangel på frivillige. Faktisk tværtimod. Over de sidste ni år er klubben vokset med over 400 medlemmer, som primært er kommet til klubben fra naboklubbernes ”område”. Men at det skulle se sådan ud i dag, det havde nok ikke engang den mest optimistiske foreningsleder troet på, da ny bestyrelse anført af formand Kim Daugbjerg i december 2006 overtog den lille klub med knap 100 medlemmer. Den nye bestyrelse fik en god start, men gik snart lidt i stå. - For en 4-5 år siden kunne vi ikke rigtigt komme videre. Så med hjælp fra Lene Rydal (DBU Sjællands udviklingskoordinator red.) inviterede vi alle trænere/ledere i klubben til morgenmad og frokost samt en debat om, hvilke værdier vi skulle stå for i Mel- by-Liseleje IF Fodbold (værdispil* red.). Vi regnede ikke med, at der ville komme nogen, men der kom 30, og de tog virkelig fat, fortæller formand Kim Daugbjerg. Sundt at prioritere Det blev starten på lidt af en rejse, som tvang de frivillige i klub- ben til at prioritere og definere, hvilken klub de i fællesskab skulle arbejde frem mod. - Det var sundt, fordi det krævede, at man skulle komme med gode argumenter for sine værdier, og så blev man tvunget til at prioritere, hvad der var vigtigst, og vi fik sat ord på, at vi er en breddeklub, siger Lars Faureholm Olsen, senioransvarlig i besty- relsen. Slutresultatet blev et etableret og nedskrevet værdihjul som alle klubbens ledere, trænere og spillere kan agere ud fra. Mel- by-Liseleje IF Fodbolds værdier blev: Tryghed, glæde, samarbej- de, udvikling og fodbold for alle. Værdierne hænger den dag i dag synligt ved indgangen til klubben. Med til værdierne fulgte en handlingsplan omkring forældreinddragelse, uddannelse af trænere, fælles træningspas, gæstetræning på andre årgange, niveauopdelt træning og en plan om fastholdelse af pigespil- lere ved overgangen til kvindesenior. For Melby-Liseleje IF blev værdierne det kompas, der den dag i dag sætter retningen for klubben. - Vores nedskrevne værdier gør det nemmere at argumentere overfor trænere og forældre, når vi er uenige om dispositioner på eller udenfor banen, forklarer Kim Daugbjerg. Træneruddannelse holder på trænerne Med medlemsvæksten er klubben i dag vokset til at have 25 hold hele vejen fra de yngste i årgang 2009 drenge til de ældste Su- perveteraner, hvor alderspræsidenten er fyldt 80 år. Trænerne er frivillige og skal derfor have den rette motivation. - Vi har haft brug for flere og flere frivillige over årene, og det er vigtigt, at de er trænere af lyst og ikke for penge, forklarer Kim Daugbjerg. Derfor betaler klubben for DBU’s træneruddannelser til de træ- nere der ønsker det. På samme måde viser klubben også sine 23 trænere med DBU-licens frem på hjemmesiden. På den måde kan forældre og potentielle spillere se, at fodboldfagligheden er på plads i klubben. - Vi giver altid opbakning til det, hvis en træner ønsker at tage DBU’s B1 eller B2 træneruddannelse. Også selvom vi godt kan se, Mens færre voksne statistisk set dyrker foreningsidræt i Danmark, så går det den modsatte vej i den lille nordsjællandske klub Melby-Liseleje IF Fodbold. Over de seneste ni år er klubbens medlemstal femdoblet. Klubben selv tilskriver det et sæt klare vedtagne værdier. Ord og billeder Peter Vest Hansen >>
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201520 TEMA Når værdier giver vækst at de nok aldrig bliver landstrænere. Det er fordi vi ikke betaler dem, så skal de have noget andet, siger Kim Daugbjerg. Erfaringsmæssigt holder mange klubber igen med at investere i træneruddannelser af frygt for at trænerne vil søge væk. Men hos Melby-Liseleje IF Fodbold er det kun sket en gang. - Vi oplever, at uddannelsen medfører, at de føler sig værdsat af os, og så kan vi se, at de får nogle gode redskaber. Der er faktisk kun én træner, der har forladt os efter vi havde betalt for perso- nens træneruddannelse, siger Kim Daugbjerg. Undgår forældretrænere i 11-mands En gang årligt indkalder klubben trænerne til en samling, hvor alle får nyt trænertøj og samtidig lidt ny inspiration til træning- søvelser fra en ekstern instruktør. Der bliver desuden holdt en årlig træner- og lederfest med påhæng, da det sociale prioriteres højt i Melby-Liseleje Fodbold. Faktisk er det kun omkring forældretrænere, at klubben forsøger at opretholde en grænse. - Vi har en regel om, at vi helst skal undgå forældretrænere fra de spiller 11-mandsfodbold, og det er lykkedes på nær en enkelt undtagelse. Det har vi valgt, fordi vi typisk ser, at den klart bedste eller den klart dårligste enten bliver favoriseret eller det modsat- te. Og med den regel sparer vi dem også for nogle konflikter om- kring middagsbordet, siger Kim Daugbjerg med et smil. Fra U13 og opefter sørger klubben for at bestille uddannede dommere til alle klubbens hold inklusiv døm-selv-kampe på både ungdomssiden, senior og de ældre hold, så de praktiske op- gaver ikke fjerner fokus fra glæden ved at være træner. Seniorafdeling har vokseværk Faktisk kan klubben ikke mærke, at flere danskere statistisk set flyt- termoddestørrebyerogdyrkermindreforeningsidræt.Tværtimod har klubben i dag tre kvindesenior, tre herresenior og fem hold fra Old Boys til Veteran. Klubbens drengekoordinator Jesper Høholt er en af dem, der er kommet til klubben inden for de senere år. - Jeg har boet i Melby i ti år, men har spillet i nabobyen Frederiks- værk. Det at mange voksne gerne vil spille her, det tror jeg har noget at gøre med den hygge og det nærvær, der er i klubben, siger Jesper Høholt. De synlige værdier og gode trænerforhold har også gjort det let- tere at rekruttere frivillige. Selvom der stadig er meget arbejde at lave for bestyrelsen, så føler de en stor opbakning fra forældre og andre frivillige i klubben. Bestyrelsen er bevidst om, at de frivilli- ge ikke siger ja til hvad som helst i dag, og for dem at se handler om at klarlægge opgaver og tidsforbrug. - Det skal være nogle lette og håndgribelige ting, som de frivillige kan byde ind på. Det kan for eksempel være at sørge for grillen til Pigeraketten (DBU pigerekrutteringskoncept red.) eller til ren- gøring af klubhuset. Det er den slags man kan få hjælp til. Det betyder, at vi ikke længere erTordenskjolds soldater i bestyrelsen, indskyder Majbritt Lundsberg. >>
21SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 Når værdier giver vækst TEMA Alle skal behandles på lige fod I bestyrelsen mener de, at fællesskabet på ungdomsholdene bliver styrket af fælles udlandsture, hvor drenge og piger er af sted sammen. Derfor arbejder bestyrelsen på at kunne støtte ungdomsholdene på en udlandstur hvert andet år. Et populært indslag hos klubbens medlemmer er desuden den årlige tipstur- nering med 13 udvalgte kampe, der kan være alt lige fra de ung- dom til veteraner. Og med en palle med (900 øl!) eller sodavand til vinderen, så kan man vel godt sige, at der er en god fest på spil. -Vi kan se, at det giver noget konkurrence og noget at snakke om på tværs af klubben, siger Lars Faureholm Olsen. For at behandle alle spillere ens, så er spilletøjet ens uanset om manspillerpå1.,2.,3.eller4.holdetellerdeyngsteungdomshold. - Uanset niveauet på det hold man spiller på, så har alle ens spille- tøj i klubben. På den måde undgår man sure miner, når spilletøjet går i arv fra 1. til 2. holdet. Det handler om at favne alle i klubben, forklarer Kim Daugbjerg. Overskud til projekter Den klare plan har givet bestyrelsen mentalt overskud til at sætte nye langsigtede projekter i søen, og derfor indledte klubben for et halvt år siden projektet ”En samlet vej mod 2025”, som Rune Andersen fra klubben skal koordinere målsætningen på. Med udgangspunkt i klubbens værdier har alle klubbens pigetrænere mødtes til et seminar for at samle gode ideer og input ind til at sikre spillerudvikling, fastholdelse og en god overgang fra pige- spiller til senior. Projektet sigter mod at lave en samlet strategi og løbende målsætninger, der skal fremtidssikre klubben. - Som et led i projekt ’En samlet vej mod 2025’ mødtes vi her i klubben fra U11 til kvindesenior og spillede først five-a-side fod- bold, og så sluttede vi dagen af med en tur til Brøndby Stadion for at se klubbens kvindehold spille Champions League semifi- nalen. Det betyder mere end man tror for en pigespiller, at en af kvindeseniorspillerne efter sådan en tur siger hej og kan huske, hvad man hedder, siger bestyrelsesmedlem og ungdomsansvar- lig Majbritt Lundsberg. ❜❜- Det (værdispillet red.) var sundt, fordi det krævede, at man skulle komme med gode argumenter for sine værdier, og så blev man tvunget til at prioritere, hvad der var vigtigst, og vi fik sat ord på, at vi er en breddeklub. ❜❜ Lars Faureholm Olsen, bestyrelsesmedlem, Melby-Liseleje IF Fodbold. Fra venstre mod højre Jesper Høholt, Lars Faureholm Olsen og Kim Daugbjerg. >>
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201522 TEMA Når værdier giver vækst Bagsiden af succesen Et andet tiltag der skal være med til at sikre en sammenhæng i klubbens pige/kvindeafdeling er, at pigerne er såkaldte ”føl” el- ler hjælptrænere på de små pigehold i klubben. På samme måde er det en del af klubbens ”røde tråd”, at det primært skal være klubbens egne piger og kvinder, som hjælper til, når klubben hvert år afvikler DBU rekrutteringskonceptet Pigeraketten for at tiltrække nye spillere til klubben. Nu er et lignende tiltag ved at blive stablet på benene for klubbens drengeafdeling med tidlige- re drengetræner Jesper Høholt. Men faktisk er Melby-Liseleje IF Fodbold blevet bidt lidt i halen af deres egen succes, da klubbens faciliteter sætter sine begræns- ninger for væksten. Samtidig kunne klubledelsen godt tænke sig en kunstgræsbane, så de over 500 spillere kunne træne og spil- le kampe i deres egen klub året rundt. Udfordringen ifølge Kim Daugbjerg er, at klubben i dag er afhængige af om forældrene ønsker at køre deres børn de 8-9 kilometer til de nærmeste kunst- græsbaner i Hundested eller Frederiksværk, hvor klubben har en del træningstider på begge baner. Han oplever, at det giver en skævvridning, hvor de ”dygtigste” ungdoms- og seniorspille- re bliver transporteret til træning, men hvor den ”bagerste” del af trupperne typisk ikke kommer til træning på grund af trans- portudfordringer. - Vi har ikke de fysiske rammer til at komme videre på nuværende tidspunkt, siger Kim Daugbjerg. Formanden påpeger, at klubben både på banefaciliteter og om- klædningsfaciliteter er ”bagefter”. Klubben har fire omklædnings- rum til de mange medlemmer, så bænkene, der set med de ro- mantiske briller har et nostalgisk feel, men nok reelt må betragtes som godt slidte af de mange brugere. Øverst på klubbens ønske- seddel står derfor en udbygning af klubhuset med flere omklæd- ningsrum og et møderum. FAKTA Værdispillet* er en gratis mulighed du kan gøre brug af ved at kontakte din klubråd- giver fra DBU Sjælland. Formålet med forløbet er at gennemføre en proces opbygget som et ”værdispil”med henblik på at definere de værdier og holdninger, som ken- detegner din klub. Værdispillet skal være med til at sikre, at din klub får etableret og nedskrevet et fælles og accepteret sæt af værdier – et værdisæt, som kan blive et kulturelt fundament og handlingsgrundlag for alle aktører i og uden for klubben. >>
23SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 THE NEW 2015 BRILLANT SUPER Nyt, kraftfuldt og iøjnefaldende design. Ændret konstruktion med specialudviklet TEIJIN mikrofiber-overflade. Forbedret, livligt opspring. Lettere touch mellem bold og fod. Kontrol og stabilitet bevaret. Suveræn pasform efter håndens anatomi. Nyudviklet NOVA Grip Latex. Ultimativt greb i al slags vejr. Blød inderside for komfort. Minimalt optag af vand. www.select.dk Køb dine handsker og fodbolde hos din lokale Sport Direct forhandler.
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201524
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 25 Tilbage i 2010 blev der i klubben snakket om den udfordring mange af de unge spillere havde, nemlig at de havde svært ved at nå hjem og retur til fodboldklubben inden træning. Den ud- fordring prøvede man at løse ved at lave en lektiecafé i et kæl- derlokale. Jette Amundsen – også kaldet ’Farmor’af spillerene - stod i spid- sen for projektet og har været den drivende kraft, og den som fysisk er til stede alle tre dage om ugen, hvor værestedet er åbent. - Efter noget tid i kælderlokalet fik vi lov at bruge klubbens cafe- teria til formålet, og efter skolereformen blev indført har de fleste allerede lavet deres lektier, så nu er det mere et værested for spil- lerne, fortæller Jette, som er pensioneret folkeskolelærer. På værestedet lader man op I gennemsnit er der cirka 15-17 unge i alderen 12 til 19 år hver dag. Nogle kigger bare forbi, mens andre er der fra start til slut. Der har altid været et overtal af drenge, men en fast lille grup- pe af pigespillere har efterhånden fundet vej til værestedet. Ifølge Jette bruges værestedet i høj grad til at dyrke fællesskabet og lade op til dagens træning. En af spillerne, som kommer i værestedet, er Sebastian på 19 år. Han går på gymnasiet, som ligger tæt på Næstved IF, men bor helt i Skælskør, og han kan ikke nå hjem og retur til træning på en almindelig hverdag. - Jeg kan ikke nå hjem efter skole og retur inden træning, så være- stedet er en rigtig god løsning for mig. Her kan jeg komme efter skole, lave lektier, være sammen med kammeraterne, få noget at spise og lade op til dagens træning, fortæller Sebastian. Mange af spillerne på værestedet er i samme situation som Seba- stian, de bor for langt væk fra skole og fodboldklub til at kunne nå hjem fra skole og retur til træning. Nogle gange får drengene også en lur i sofaen i værestedets åbningstid. Det er helt natur- ligt, ifølge Jette. - Nogle af spillerne kommer langvejs fra og er meget tidlig oppe i hverdagene. De kan godt have brug for en halv time på langs i løbet af eftermiddagen, så det er vigtigt, at de kan få det her. Her er der ingen krav om, at de skal lave noget specielt, når de er her, så hvis det er en lur de har behov for, så er det bare i orden, siger Jette anerkendende. På værestedet lader de unge op til dagens træning Næstved IF’s fodboldafdeling driver med stor succes et værested for klubbens ungdomsspillere tre eftermiddage om ugen. Der er plads til lektielæsning i stillezonen, FIFA – spil på storskærm, bord- tennis i forhallen og eftermiddagsmad til de fremmødte. Værestedet bliver flittig brugt og alle synes glade for muligheden og samværet. Ord og billeder: Rie Døllner ’Farmor’ (Jette Amundsen) omgivet af de mange unge som kommer på værestedet >>
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201526 Anerkendelse fra ledelsen I Næstved IF er der to årlige møder med Jette, hvor værestedet evalueres. Til de møder bringer Jette, spillernes ønsker videre. Det kan være et ønske om det nyeste FIFA spil, et brætspil eller andre ting, som kan være med til at gøre det sjovere at komme i værestedet. - Det er min oplevelse, at klubledelsen er meget lydhør overfor værestedet. Vores ønsker bliver som regel indfriet, og vi bliver taget med på råd i forskellige sammen- hænge, fortæller Jette. Fastholdelse af ungdomsspillere var ikke årsagen til oprettelsen af værestedet eller noget som man var bevidste om dengang. Jette er dog ble- vet bevidst om, at være- stedet har indflydelse på fastholdelsen, specielt for de ungdomsspillere, som kommer langvejs fra. Hvis ikke værestedet var en realitet, ville spiller- ne så stadig være en del af Næstved IF… ? Også Næstved Kommune er bevidste om værestedet eksistens, men har ikke ytret ønske om at tage del i projektet eller støtte det økonomisk. Farmor søger for mad og hygge Det er tydeligt, at spillerne er glade for, at Jette er en del af være- stedet. De siger allesammen glædestrålende hej til Jette, når de kommer. En kvik dreng på 14-15 år øjner chancen, da Jette forla- der lokalet for at kigge til eftermiddagsmaden og henvender sig til Sjællandsk Fodbolds udsendte. - Du må godt skrive, at vi er rigtig glade for ”farmor”. Farmor er meget omsorgsfuld, og vi er vildt taknemmelige for, at hun gider bruge sin tid sammen med os herne- de, fortæller drengen begejstreret. Der er ikke udflugter og lignende i værestedet, idet det fungerer indenfor rammerne af et være- sted.Til gengæld gør Jette og spillerne altid noget ekstra ud af den sidste dag inden jul og sommerferie. Carl og Rikki læser lektier i ’Stillezonen’. Jette Amundsen er den voksne på være- stedet. Hun har været med fra starten og ser ingen grund til at stoppe foreløbig, da hun nyder samværet med de unge mennesker. >>
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 27 Humøret var højt da Aase (t.v.) og Nancy rekrutterede nye fodboldspillere fra deres stand på Lundebjerggård aktivitetscenter. - Først så de på mig som om, at jeg måtte være blevet tosset, fortæller Aase Hansen med et smil. Aase Hansen fortæller om den reaktion hun fik, da hun fortalte Lundebjerggård aktivitetscenter for seniorer, at hun gerne ville starte et fodboldhold op for brugerne. Men skal man nå et nyt sted hen, så må man træde ad nye stier. Heldigvis var både Lun- degården og Frederiksund IK med på ideen om det unikke Fod- bold Fitness-hold for kvinder 60+, hvoraf de fleste ligesom Aase selv aldrig har spillet fodbold i foreningsregi før. Holdet har derfor spillet Fodbold Fitness siden efteråret. Vi møder Aase Hansen i forbindelse med en forårsudstilling på Lundebjerggård, hvor stedet summer af liv. Brugerne af cente- Ældrecenter og Frederiksund IK får ældre i form Fodbold kommet på listen over aktiviteter hos Lundebjerggård aktivitetscenter for seniorer i samarbejde med fodboldklubben Frederikssund IK. I dag spiller otte kvinder og 14 mænd i alderen 65-78 år fodbold hver torsdag mellem 10-11 hos Frederikssund IK. Ord og billeder: Peter Vest Hansen >>
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201528 rets mange aktiviteter præsenterer i dag deres værker for omverdenen. Midt mellem patchwork, malerier og andet godt har Aase Hansen en stand, hvor hun præsen- terer Fodbold Fitness for potentielle nye spillere. - Hende her gør en kæmpe indsats. Det er ligeså god træning som nede i motionscenteret, hvis ikke bedre, lyder det fra cen- terrådets næstformand og Fodbold Fitness-spiller Kurt Mikkel- sen (78 år). Det viste sig nemlig, at holdet for kvinder 60 + blev så populært hos mændene, at der i januar også blev startet et herrehold op med 14 mænd. Til at begynde med havde brugerne en frygt for om deres helbred kunne holde til at dyrke fodbold. Flere sagde direkte til Aase Hansen, at de ikke kunne løbe. Men den frygt blev hurtigt gjort til skamme. - Når jeg så ser, hvordan de i dag farer rundt på den bane, så har de vist glemt alt om at de ikke kunne løbe. Så snart bolden er med, glemmer vi alt om, at vi rører os, siger Aase Hansen. Hun roser samtidig Frederikssund IK og særligt næstformand Ja- cob Levin Nielsen for at give en hånd med ved træningen, og klubben for at låne sine baner ud til det nye hold. Aase Hansen har en teori om, at hvis man i foreningsfodbolden skal gøre no- get for folkesundheden hos landets befolkning over 60, så bør man samarbejde med aktivitetscentrene for de ældre. Hun ser en god muligheder i centrene, fordi ældre i dag er væsentligt bedre stillet fysisk end de ældre generationer. For eksempel fortæller centerrådets formand Marianna Davidsen, at Lundebjerggård hver uge bliver benyttet af 1200 meget aktive brugere. Kontingent i frivilligt arbejde Aase Hansen er 67 år og pensioneret bankrådgiver. Hun fik ideen til at starte holdet op, da hun hørte budskabet om, at fodbold er sundt i Go’Aften Danmark, hvor to ældre mænd tal- te med studieværten og en forsker fra Københavns Universitet om et fodboldhold for prostatapatienter og mænd med forhø- jet blodtryk. - Da jeg så det indslag tænkte jeg straks, at det var en god måde at komme det forhøjede blodtryk til livs, som jeg selv døjer med. Det måtte jeg også prøve, fortæller Aase Hansen. Aase Hansen kontaktede efter udsendelsen Frederikssund IK. De fik hurtigt et hold op at stå i samarbejde med det lokale aktivcenter og DBU Sjællands klubrådgiver Birgitte Krustrup. Både herreholdet og kvinde- holdet blev desuden hjulpet sikkert i gang med hjælp til øvelser af professor Peter Kru- strup fra Center for holdspil på Københavns Universitet, som forsker i fodboldens sundheds- fremmende egenskaber og er fodboldtræner. Spillerne på det unikke fodboldhold betaler ikke kontingent, da et af hovedprincipperne hos samarbejdspartneren Lundebjerg- gård aktivitetscenter for seniorer er, at det bygger på frivillighed og gratis tilbud. - Det er nødvendigt for at få alle ud af dørene. Det er også vigtigt, at de ikke føler sig presset til at skulle ud at investere i udstyr, siger Aase Hansen, der selv er frivillig underviser i IT på centeret. I stedet for kontingent har holdet lavet en aftale med Frederiks- sund IK om, at de skal være behjælpelige med frivilligt arbejde et par gange om året. - Spillerne kan bidrage med en hel del til klubbens mange fri- villige opgaver som at bage en kage, hjælpe til ved klubbens 1. holdskampe og diverse andre arrangementer. Indtil videre er jeg virkelig imponeret over, hvordan de går til den på banen, siger Christina Koefoed-Hansen fra Frederikssund IK. Christina Koefoed-Hansen tilføjer, at Frederikssund IK er glade for, at det er lykkedes at få stablet hele to hold på banen i denne aldersgruppe. - Jeg synes det er super, at vi har fået 60+ holdene op at køre, og det er bestemt Aases fortjeneste. Men som klub er vi da stolte af at kunne tilbyde flere aldersgrupper den gode oplevelse, vi selv har med fodbolden. Og så giver det jo håb for os, der er lidt oppe i årene, at vi aldrig behøver at stoppe med den sport vi elsker, udtaler Christina Koefoed-Hansen. Hun tilføjer, at hun håber, at Frederikssund IK også får et 50+ hold op at køre eller for eksempel et hold for kræftramte. Ikke traditionel fodbold Aase Hansen har sin egen teori om, at nogle ældre afholder sig fra at spille fodbold, fordi de ikke har prøvet at spille Fodbold Fit- ness på mindre baner og med små mål. ❜❜- Når jeg så ser, hvordan de i dag farer rundt på den bane, så har de vist glemt alt om at de ikke kunne løbe. Så snart bolden er med, glemmer vi alt om, at vi rører os.❜❜ Aase Hansen, intiativtager til ”momseholdet” - et 60 + Fodbold Fitness-hold for kvinder i Frederikssund. >>
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 29 - Det er fordi de er bange for det. Når de tænker fodbold, så tænker de traditionel fodbold, hvor man skal kunne skyde på mål som Preben Elkjær. De skal bare ud at se, hvordan vi tilpasser banestørrelsen efter antallet af spillere og spiller på små mål, så skal de nok få lyst til at spille med os, siger Aase Hansen. Hun tilføjer, at der bliver taget stort hensyn, når de spiller fod- bold, for at sikre, at alle kan være med. - Hvis nogen siger, at de lige har brug for en ’time out’, så tilpasser vi spillet efter det. Der skal ikke være nogen, der føler, at de ikke kan være med, forklarer Aase Hansen. FAKTA – Aase Hansens tip til Fodbold Fitness for 60+ 1. Find en tovholder: Skal gerne være en lidt sporty ildsjæl, der brænder for projektet. 2. Kontakt dit lokale ældre-aktivitetscenter: Her finder du de aktive ældre, og her kan du få projektet ind som en aktivitet i centeret. Budskabet kan spredes gennem opslag, hjemme- side og stande til aktiviteter. 3. Kontakt din lokale fodboldklub: Spørg om de vil lægge baner til et nyt hold. Hun kan mærke en klar forbedring i sin balance og kondition ef- ter hun nu har spillet fodbold i snart et år. - Fysisk synes jeg, at jeg kunne det meste inden vi startede op. Jeg kunne godt løbe 5 kilometer, men nu kan jeg også sprinte – i hvert fald, hvis det er efter en bold. Men jeg kan også mærke, at min balan- ce har fået det bedre, når vi laver øvelser. Jeg kan mærke, at jeg kan holde til det lidt længere, siger Aase Hansen med et smil. Det ser ud som om, at standen ved forårsudstillingen på Lun- debjerggård har givet pote for Aase Hansen og ”momseholdet”, som de kalder sig selv. To kvinder og en mand har i dag givet til- sagn om, at de helt sikkert gerne vil i gang med at spille. Flere har desuden sagt, at de gerne ville komme forbi og kigge på. 4. Gør det lavpraktisk: Nøjes med at bede deltagerne om at medbringe praktisk tøj. Fodboldudstyr må ikke være et krav, da det kan afskrække. 5. Benarbejde: Det kræver benarbejde at rekruttere spillere. Hvis de er i tvivl, så spørg dem om de ikke har lyst til bare at komme forbi og kigge på. 6. Forhandling: I stedet for kontingent kan man tilbyde fri- villigt arbejde. Det kan være den barriere, der afholder dem fra at deltage.
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201530 De seneste fire år har fodboldklubben Sorø Freja arrangeret klub- bens Nytårscup 27. - 30. december, hvor stort set alle opgaver bliver løst af klubbens unge frivillige. De tager imod stævnedel- tagere, sidder ved dommerbord, overrækker præmier, er kamp- ledere og hjælper til med alle de øvrige opgaver. Det har gjort vejen til et ja kortere hos de unge, når klubben har brug for hjælp til andre opgaver. - Vores nytårscup er stort set baseret på, at de unge klarer de mange forskellige opgaver, der er til et stort indendørsstævne. Vi kan se, at nogen af dem efterfølgende har lettere ved at sige ja til andre opgaver, fordi de ved hvad det at være frivillig drejer sig om, forklarer Thomas Kilde Jakobsen. Thomas Kilde Jakobsen har ansvaret for at afvikle Nytårscuppen og er desuden U15 pigetræner i Sorø Freja. Han har tidligere også siddet i klubbens bestyrelse i en periode, og han oplever en ge- nerel tendens til, at færre unge i dag er bevidste om, at der er brug for frivilliges hjælp for at en forening kan fungere. - Ved at hjælpe til ved en konkret opgave som vores nytårscup, får de unge en fornemmelse af, at de godt kan være frivillige. Jeg oplever en tendens til, at mange unge i dag ikke ved, hvad det vil sige at være frivillige og hvilket ansvar det indebærer, og derfor melder de sig ikke, siger Thomas Kilde Jakobsen. ’Man skal bare prøve det’ I dag har Sorø Freja frivillige hjælpere helt ned til 11-års alde- ren ved Nytårscuppen. En af de unge frivillige er Alma Møller Winther, der spiller på klubbens U15 hold. Udover det tager hun også et ansvar, når tingene skal spille ved klubbens arrangemen- ter. Blandt andet ved at sidde ved dommerbord, være kampleder og stå for præmieoverrækkelsen. - Jeg hjælper til, fordi det er hyggeligt og sjovt at være med. Det er noget man ser frem til at være med til, siger Alma Møller Winther. Har du et råd til andre unge, der ikke selv melder sig når klubben spørger? - Man skal bare prøve det. Jeg siger ja igen, fordi jeg har prøvet det før, og så er det ikke så skræmmende, svarer Alma Møller Winther. Set fra hendes synspunkt er det vigtigste, at hun kan være sam- men med andre unge frivillige. - Ved at hjælpe til er jeg netop sammen med mine venner. Det ville være lidt kedeligt, hvis jeg bare skulle være sammen med de voksne fra klubben, siger Alma Møller Winther. Ved at hjælpe til i klubben har hun fundet ud af, at hun faktisk ret Ansvar til de unge giver pote i Sorø Freja For fem år siden havde Sorø Freja svært ved at få de unge til at hjælpe til ved klubbens arrangementer. Men ved at involvere de unge i afviklingen af klubbens årlige nytårsstævne har de vendt udviklingen, og de unge har fået lettere ved at sige ja. Af Peter Vest Hansen, Foto: Sorø Freja Fodbold
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 31 godt kan lide at tale i mikrofonen ved stævnet. Noget hun i øvrigt ikke finder grænseoverskridende. - Næ, det har jeg gjort siden jeg var en 12-13 år. Jeg synes bare, at det er ret sjovt, siger Alma Møller Winther. Thomas Kilde Jakobsen fortæller, at de så småt er begyndt at for- berede en karrieresti for Alma. - Vi griner lidt af det, men har advaret Alma om, at hun en dag skal sidde i bestyrelsen og eventuelt være forkvinde for Sorø Fre- ja, skriver Thomas Kilde Jakobsen i en mail efterfølgende. Nu melder de sig selv Faktisk er de unge begyndt at efterspørge stævnet lang tid før nytår. Ligesom klubben kun skulle bruge et 15 minutter på at finde 11-12 unge hjælpere, da klubben afviklede DBU’s rekrutte- ringstiltag Pigeraketten. - Allerede når vi rammer juni, så efterspørger de unge nytårscup- pen, og mange af dem hjælper også til ved andre indendørs- stævner, fortæller Thomas Kilde Jakobsen. Som belønning for deres indsats får ungdomsafdelingen del i overskuddet. 25 procent går til klubben og resten går til ung- domsafdelingen. Hvis de unge melder sig til at dømme får de 50 kroner i timen, men Thomas Kilde Jakobsen oplevelse er ikke, at det er pengene, der trækker mest. - Allerede inden vi havde givet besked om, at de fik penge for det, havde 12-14 stykker allerede meldt sig, så jeg tror ikke, at penge- ne er det vigtigste, siger Thomas Kilde Jakobsen. Hans råd er, at man skal blive ved med at spørge de unge og ger- ne give dem konkrete og enkle opgaver. - Jeg kan se en udvikling hos dem. For eksempel var der Rebecca, der først kun ville sidde ved dommerbordet, men ikke sige noget i mikrofonen. Men så fik hun pludselig modet til også at tale i mikrofonen, og nu melder hun sig gerne til det, og hun gør det rigtigt godt, fortæller Thomas Kilde Jaokobsen. Han kan også se, at antallet af fejl begået af de unge er faldende. For et år siden blev der lavet fire fejl, og i år blev der kun begået en fejl. Faktisk blev Nytårscuppen netop til, fordi Thomas Kilde Jakob- sens eget pigehold efterspurgte nyt tøj. Ud fra devisen om ”no- get for noget”foreslog han dem at lave en cup, hvor de så kunne tjene penge. Men da klubbens unge frivillige fortsat er meget unge mener han, at det er for tidligt at spå om, hvor mange af dem, der kommer til at være frivillige i bestyrelser, udvalg og som trænere. - Vi holder nu stævnet på 4. år, så det er nok først om 6-7 år vi kan se, om det hjælper på vores interne fødekæde af trænere og andre frivillige, siger Thomas Kilde Jakobsen. 14-årige Alma Møller Winther fra Sorø Freja.
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201532 - Det er rigtigt vigtigt at få engageret unge mennesker i for- eningslivet. Forenings Danmark er blevet mere og mere grå i toppen, og vi holder ikke for evigt. Samtidig viser undersøgelser, at de unge vi har i dag er mindre frivilligt aktive end tidligere. Derfor er vi nødt til at gøre noget for at få gruppen af unge enga- geret igen. Det betyder også, at vi må indrette os på dem og ikke omvendt. Kan vi ikke håndtere det, så er vi foreninger for fortiden og ikke fremtiden, siger Brian Skov Nielsen. Brian Skov Nielsen er cand. scient.soc og konsulent hos Center for frivilligt socialt arbejde, som er organiseret under Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Deres formål er at hjælpe frivillige og frivillige sociale organisation med at udvik- le rammer for frivilligt socialt arbejde. De unge har travlt Han mener desuden, at det er vigtigt, at idrætsforeningerne for- søger at indrette sig efter de unge. - Når man skal ud at rekruttere unge frivillige, så skal man tage højde for nogle generelle tendenser, hvis man skal lykkedes med sin opgave. Man skal for det første huske, at de her unge menne- sker er ekstremt travle. De går i skole hver dag, laver lektier hver dag og har typisk også et fritidsjob. Det vil sige, at de ender ud med at have en arbejdsdag på langt over de 37 timer. Derfor er det vigtigt, at man som frivillig forening udviser fleksibilitet og sørger for at lægge den frivillige aktivitet på det tidspunkt, hvor det passer ind i den unges kalender, siger Brian Skov Nielsen. Midlertidigt engagement Ifølge Brian Skov Nielsen handler rekruttering af unge frivillige i høj grad om at acceptere, at de unges engagement er midler- tidigt. - Endelig er det også vigtigt at huske, at midlertidighed er et grundvilkår for de her unge mennesker, det livslange medlem- skab er yt, og det er midlertidigheden, der er in. Det skal I se som en styrke i stedet for en svaghed, og det skal I bruge. I skal ar- bejde med at dele jeres aktiviteter op i arrangementer, events og projekter og i små etaper af kortere varighed. Brug midlertidighe- den aktivt og se den som en styrke i forenings og organisations- arbejdet med de unge mennesker, siger han. Det handler derfor om at få brudt tingene op. Det kan være et stæv- ne, hjemmeside, rekruttering af spillere eller frivillige. Det primære er, at de unge kan afgrænse opgaven og putte den på deres CV. Unge bedst til at rekruttere unge BrianSkovNielsenfortæller,atundersøgelserviser,atentredjedel af de unge mennesker, der ikke er frivillige i forvejen, ville være frivillige, hvis de blev spurgt. Han opfordrer derfor foreningerne til at komme ud på ungdomsuddannelserne, der typisk afholder morgensamlinger et par gange om måneden, hvor man kan tale direkte med de unge. En hjælp til denne opgave kan din forening finde på hjemmesiden projektfrivillig.dk, hvor du kan finde en oversigt over alle frivillighedsvejlederne på ungdomsuddannel- serne, som er frikøbt til at tage imod henvendelser fra foreninger. Men ifølge konsulenten virker det bedst, når unge rekrutterer andre unge. - Endelig er det vigtigt, at det der virker allerbedst er, når unge rekrutterer unge. Unge mennesker har ikke tillid til reklamer, Sådan får du unge til at blive frivillige For mange fodboldklubber er det en udfordring at rekruttere unge frivillige. Men ifølge konsulent Brian Skov Nielsen fra Center for frivilligt socialt arbejde, så handler udfordringen om at indrette sig mere på de unges vilkår og acceptere, at deres engagement er midlertidigt. Af Peter Vest Hansen
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 33 ikke tillid til deres lærere, ikke tillid til deres forældre, ikke tillid til voksne mennesker. Men er der nogen de stoler på, så er det deres venner og veninder. Så hvis I allerede har unge frivillige i jeres forening eller organisation, så sørg for, at få dem ud på uddannel- sesinstitutionerne og rekruttere andre unge i deres netværk. Det er det, der virker allerbedst, siger Brian Skov Nielsen. Han tilføjer, at unge fokuserer mere på sagen end på forenin- gen. - Det er sagen, ikke foreningen de unge i dag gerne vil arbejde for. Det kunne være at gøre en forskel for nogle unge eller hjælpe nogen med at dyrke motion, siger han. FAKTA Om Center for frivilligt socialt arbejde Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende videns-, kompeten- ce-, og udviklingscenter organiseret som en selvejende institution under Social- og Integrationsministeriet. Centret blev oprettet i 1992 med det formål at støtte og udvikle det frivillige sociale arbejde i Danmark. Cente- rets opgave er at hjælpe frivillige og frivillige sociale organisationer med at udvikle rammer for frivilligt socialt arbejde, som tiltrækker nye generationer af frivillige og fremmer læring og udvikling. Din fodboldklub kan også gøre brug af centeret. Læs mere her: http://www.projektfrivillighed.dk/ Artiklen her er delvist baseret på videoen ”rekruttering og fastholdelse af unge frivillige”, som kan være en fordel af se i bestyrelsen eller en arbejdsgruppe, hvis I går med tanker om at gøre en indsats på området. Find den her: http://www.frivillighed.dk/Webnodes/Unge+og+frivil- ligt+arbejde/15133 Unge er mange målgrupper Brian Skov Nielsen giver her sit bud på, hvordan man kan til- rettelægge sin kommunikation til de unge. Her er det vigtigt at pointere, at unge ikke er en homogen målgruppe. De er flere målgrupper med forskellige aldre, hobbyer, de kan gå på for- skellige uddannelsesinstitutioner og de er meget forskellige af- hængigt af, hvor de er og hvem de er. Derfor mener han, at man med fordel kan dele dem op efter deres uddannelseskontekst. Gymnasieelever: - Nemme at få fat i. Uselviske og altruistiske. De vil ofte meget gerne ud at lave frivilligt arbejde og gøre en forskel for andre. Handelsskoleelever: - De har fokus på deres fremtid, det handler meget om deres CV. Derfor skal de have ting de kan sætte på deres CV og erfa- ringer de kan bruge i deres videre karriereforløb. Erhvervsskoleelever: Her handler det om at bringe deres praktiske evner i spil, de- res faglighed i spil og få dem inkluderet i fællesskabet. Elever fra videregående uddannelser: - Her handler det meget om at bringe deres studie og deres faglighed i spil og derudover har de også det fællestræk, at de (typisk red.) er flyttet til en ny by for at studere, og derfor gerne vil indgå i sociale fællesskaber. Socialt udsatte unge: - Dem der er blevet valgt fra og ikke går på nogen uddannelse. Det er den allersværeste gruppe at få fat i. De har typisk per- sonlige problemer, sociale problemer, men på den anden side set dem, så er det dem, der har allermest brug for at komme ud i frivilligheden og få sig nogle erfaringer. Brug for at mærke, at de kan rette ryggen og sige, at de betyder noget.
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201534 ”Skal man fremelske talent, skal man kigge på det hele menne- ske”. Sådan lyder en del af fodboldfilosofien i Boldklubben Skjold. Her har måden, hvorpå man tænker fodbold, gennem de senere år udviklet sig til at være markant anderledes i forhold til andre fod- boldklubber. Skjold har på den måde skilt sig ud - et bevidst valg, ikke mindst for at skabe sin egen identitet og bedre resultater. Hvis man som amatørklub vil trække nye medlemmer til og holde på de gamle, kan man nemlig ikke lukrere på at kopiere de store klubber. Det mener trænerstaben for herre-senior: - Hvis man spørger en fodboldspiller, hvad hans mentale tilstand betyder for hans spil, vil han svare, at 50 procent af hans dags- form er i hovedet. Men paradoksalt nok er der ikke mange, der fokuserer 50 procent på den mentale del i fodboldtræningen. Det prøver vi på i BK Skjold, siger træner Flemming Jensen. Sociale relationer Boldklubben Skjold har valgt markant anderledes forhold for de- res herresenior end man ser i andre danske fodboldklubber. Èn af de største forskelle er, at op mod 40 herreseniorspillere kan møde op til træning: 1. og 2. holdet træner nemlig sammen. - Det valg har vi truffet, fordi vi ved, hvor meget det sociale liv betyder for resultaterne på banen. Den bedste på 1. holdet kan være bedste ven med den ringeste på 2.holdet. Men det er alli- gevel på grund af kammeraten, at man når til træning fire gange om ugen. Vi anerkender, at vores spillere giver afkald på mange relationer, når de vælger at bruge deres eftermiddage, aftener og weekender i selskab med os. Derfor skal vi også rette op på den sociale balance, siger Flemming Jensen. Kendte navne Pierre Emil Højbjerg og Yussuf Poulsen ... Ringer der en klokke? De er opvokset i BK Skjold. Både træningen og tilgangen til spil- lere og fodboldspillet ligner meget den tilgang til fodbolden som både Youssef og Pierre Emil voksede op med i BK Skjold. Klubben har gennem tiden fodret rigtig mange divisionsklub- ber med spillere og som sagt også internationalt kendte og stærke fodboldnavne. - Som regel får vi samme tilbagemelding fra de større klubber: ”Skjold har opdraget spillere med en sund tilgang til fodboldli- vet”. Det bunder i, at vores spillere opdrages til at tage medansvar for helheden. Bl.a. er opvarmningen og stabilitetstræning noget seniorspillerne selv står for. Trænerne tror på, at hvis spillerne be- handles som tænkende mennesker, og ikke som superstjerner, bliver de bedre mennesker - og fodboldspillere ... Træner fire gange om ugen Hos BK Skjold træner de 44 spillere meget. Rigtig meget. Spiller- nes alder rangerer mellem 17 og 37 år. I alt 10 spillere er under 18 år. Mange af de helt unge spillere er derfor end ikke seniorer endnu. Alligevel træner de absolut lige så hårdt som de ældre og mere erfarne spillere. BK Skjold finder fodboldtalenterne i det hele menneske Hos BK Skjold gør fællesskabet forskellen. De sociale relationer dyrkes, for hvis spillerens mentale tilstand betyder 50 procent under kampen, skal der også fokuseres på den i træningen – sådan lyder devisen hos BK Skjold Af: Anne Ristorp Kraufeldt
SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 35 - Det er rigtig svært at blive bedre, hvis man kun øver sig 1-2 gange om ugen. Og hos Skjold vil vi gerne have, at spillerne udvikler sig hele fodboldlivet igennem. Ingen går i skole eller til fitness for bare at opretholde status quo. Man vil gerne lære mere. Sådan skal det også være på fodboldbanen, forklarer Flemming Jensen. - Fodboldkampe vindes ikke kun om lørdagen på banen. Det er en proces. Vi træner ud fra devisen: ”Det handler ikke om, hvor god du er nu, men hvor god du kan blive om et år”. Derfor skal de gode og knap så gode træne sammen. For det er ikke sikkert, at den, der er bedst i dag, også er bedst i fremtiden. Måske mister den bedste spiller interessen, fordi det ikke længere er sjovt at gå til fodbold. Den tanke gør vi op med.Vi vil jo gerne beholde vores spillere. Fæl- lesskabet gør forskellen. Vi får skabt en dynamik, som jeg er sikker på skyldes vores tilgang til fodbolden, siger Flemming Jensen. Alle har noget at byde ind med Kan 44 voksne mandlige fodboldspillere forholde sig til hinanden til træning? Ja, mener man hos BK Skjold. At 44 mand træner sammen bety- der nemlig, at hver enkelt spiller må finde noget at byde ind med. - Vi mister da nogle spillere, som ikke ønsker at spille på et hold, hvor han skal forholde sig til en medspiller, der tydeligvis ikke er så stort et talent som ham selv. Og det er vi helt på det rene med. For vi ved, at vi ønsker denne ånd, denne form for træning i vores klub. Og dét holder vi ved, siger en af trænerne for 1. og 2.senior, Flemming Jensen. Derfor byder træningen også på bold, bold og atter bold. Det skal være sjovt og lærerigt at træne. Man vil aldrig opleve, at spillerne sendes ud på en løbetur alene for løbeturens skyld. - Da jeg var knægt, blev vi sendt på løbetur rundt om Bagsværd Sø, til vi kastede op af udmattelse. Det er ikke specielt motive- rende. Derfor vil man også altid opleve, at vi hos Skjold har alle med i træningen, og at vi bevæger os hele tiden, men aldrig kun løbetræner for løbetræningens skyld, siger Flemming Jensen. Storspilleren: Min kærlighed til fodbold blev grundlagt i Skjold Han er kun 19 år og allerede udråbt til at være toneangivende på det danske fodboldlandshold. Måske endda helt i front som kommende anfører. Pierre Emil Højbjerg trådte sine barnefodboldstøvler i BK Skjold, hvor han spillede i syv år. Den sympatiske Bayern München-spil- ler er et fint eksempel på den tilgang, fodboldklubben har til sine spillere: Man forsøger nemlig at fremelske både de fodboldmæs- sige talenter, men i høj grad også de menneskelige talenter hos de unge mennesker. Lillejuleaften bankede Pierre Emil Højbjerg på døren hos sin barndomsklub for at hilse på de unge fans og gamle trænere. Bayern München-spilleren tog sig god tid til at skrive autografer og tage en snak. I en artikel i Dagbladet BT sagde Pierre Emil Højbjerg efterfølgende, at ... hvis du el- sker det, du gør, så gør du det, så godt du kan. Og så starter eventyret ligesom med mig selv" som svar på spørgsmå- let om hvilke gode råd, han havde givet videre til de unge fodboldspillere i BK Skjold. Pierre Emil forklarede yderli- gere, at netop kærligheden til fodbold er en af hans hemme- ligheder bag succesen. En kærlighed som han udviklede i sine ungdomsår i Boldklubben Skjold ... Artiklen har tidligere været bragt i DBU Københavns magasin Københavnsk Fodbold.” FAKTA Boldklubben Skjold blev stiftet på Østerbro i 1915 i boligforeningen ”Brumleby”. I 1934/35 blev klubben medlem af KBU. Ud over Pierre Emil Højbjerg og Youssef Poulsen findes der i dag en række andre spille- re rundt omkring i de danske divisionsklubber og i udlandet, som har spillet ungdoms- fodbold i BK Skjold, f.eks. Kenneth Zohore (Fiorentina), Seejou King (Sporting Lissabon), Casper Højer Nielsen (Lyngby), Bror Blume (Lyngby), Oliver Fredsted (Brønhøj BK) og Ryan Laursen (Esbjerg). Landsholdsspiller Pierre Emile Højbjerg (t.v.) med en ung fan under besøget i barndomsklubben BK Skjold.
DOMMERSKOLE I SOMMERFERIEN Synes du også at dommerfaget er spændende og vil du gerne være en af de mange fodbolddommere på Sjælland, så har du muligheden nu. I uge 31 afholdes den årlige Fodbolddommerskole for unge mellem 15 og 20 år. Fod- bolddommerskolen afholdes i Taastrup FC fra den 27. juli til den 30. juli. Læs mere om fodbolddommerskolen på www.dbusjaelland.dk eller ring til os på telefon: 4632 3366.

Recommended

sjaellandsk_fodbold_1_2015_lores
sjaellandsk_fodbold_1_2015_loressjaellandsk_fodbold_1_2015_lores
sjaellandsk_fodbold_1_2015_loresPeter Vest Hansen
 
Idrætspolitik - 2023-2026.pdf
Idrætspolitik - 2023-2026.pdfIdrætspolitik - 2023-2026.pdf
Idrætspolitik - 2023-2026.pdf
RikkeBorger
 
Vision2020-slideshow
Vision2020-slideshowVision2020-slideshow
Vision2020-slideshowDaniel H Pedersen
 
God arbejdslyst indeks 2018
God arbejdslyst indeks 2018God arbejdslyst indeks 2018
God arbejdslyst indeks 2018
Søren Hybschmann
 
Presentasjon av Henrik Brandt
Presentasjon av Henrik BrandtPresentasjon av Henrik Brandt
Presentasjon av Henrik Brandt
Norges idrettsforbund og olympiske og paralympiske komité
 
Struktur, dansk klubfodbold
Struktur, dansk klubfodboldStruktur, dansk klubfodbold
Struktur, dansk klubfodbold
ContrePied
 
Konference vækst og ledelse 2013
Konference vækst og ledelse 2013Konference vækst og ledelse 2013
Konference vækst og ledelse 2013AnitaDaugaard
 
210630 få styr på klubbens kommunikation
210630 få styr på klubbens kommunikation210630 få styr på klubbens kommunikation
210630 få styr på klubbens kommunikation
Michael Bank Weltz
 

Recommended

sjaellandsk_fodbold_1_2015_lores
sjaellandsk_fodbold_1_2015_loressjaellandsk_fodbold_1_2015_lores
sjaellandsk_fodbold_1_2015_loresPeter Vest Hansen
 
Idrætspolitik - 2023-2026.pdf
Idrætspolitik - 2023-2026.pdfIdrætspolitik - 2023-2026.pdf
Idrætspolitik - 2023-2026.pdf
RikkeBorger
 
Vision2020-slideshow
Vision2020-slideshowVision2020-slideshow
Vision2020-slideshowDaniel H Pedersen
 
God arbejdslyst indeks 2018
God arbejdslyst indeks 2018God arbejdslyst indeks 2018
God arbejdslyst indeks 2018
Søren Hybschmann
 
Presentasjon av Henrik Brandt
Presentasjon av Henrik BrandtPresentasjon av Henrik Brandt
Presentasjon av Henrik Brandt
Norges idrettsforbund og olympiske og paralympiske komité
 
Struktur, dansk klubfodbold
Struktur, dansk klubfodboldStruktur, dansk klubfodbold
Struktur, dansk klubfodbold
ContrePied
 
Konference vækst og ledelse 2013
Konference vækst og ledelse 2013Konference vækst og ledelse 2013
Konference vækst og ledelse 2013AnitaDaugaard
 
210630 få styr på klubbens kommunikation
210630 få styr på klubbens kommunikation210630 få styr på klubbens kommunikation
210630 få styr på klubbens kommunikation
Michael Bank Weltz
 
Samtaleboblen årsrapport 2014
Samtaleboblen årsrapport 2014Samtaleboblen årsrapport 2014
Samtaleboblen årsrapport 2014
Flemming Kent Petersen - Ledelseskonsulent og Coach
 
Tonsser
TonsserTonsser
TonsserMarie Wandahl Jensen
 
Markedsføring sælg klubbens breddearbejde
Markedsføring sælg klubbens breddearbejdeMarkedsføring sælg klubbens breddearbejde
Markedsføring sælg klubbens breddearbejdeTorbenLollike
 
Aarbog 11 1981_baadsgaard_og_andre_hoerer_arbejdersport_fortiden_til
Aarbog 11 1981_baadsgaard_og_andre_hoerer_arbejdersport_fortiden_tilAarbog 11 1981_baadsgaard_og_andre_hoerer_arbejdersport_fortiden_til
Aarbog 11 1981_baadsgaard_og_andre_hoerer_arbejdersport_fortiden_til
SFAH
 
Drejebog Coach og Mentor uddannelsen
Drejebog Coach og Mentor uddannelsenDrejebog Coach og Mentor uddannelsen
Drejebog Coach og Mentor uddannelsenMaria Holmström
 
Ledelse i udvikling - At arbejde med organisationskultur i VisitDenmark
Ledelse i udvikling - At arbejde med organisationskultur i VisitDenmark Ledelse i udvikling - At arbejde med organisationskultur i VisitDenmark
Ledelse i udvikling - At arbejde med organisationskultur i VisitDenmark
Anne Johansen
 
Vej og park april 2015 1
Vej og park april 2015 1Vej og park april 2015 1
Vej og park april 2015 1
Claus Thykjær
 
God arbejdslyst indeks 2016
God arbejdslyst indeks 2016God arbejdslyst indeks 2016
God arbejdslyst indeks 2016
Søren Hybschmann
 
JCI DANMARK 16 siders UDGAVE TRYK
JCI DANMARK 16 siders UDGAVE TRYKJCI DANMARK 16 siders UDGAVE TRYK
JCI DANMARK 16 siders UDGAVE TRYKHelene Brink
 
Profession paa spil_kvalitativ_undersoegelse
Profession paa spil_kvalitativ_undersoegelseProfession paa spil_kvalitativ_undersoegelse
Profession paa spil_kvalitativ_undersoegelse
Dansk Psykolog Forening
 
Eliteidrætsfolder 2016
Eliteidrætsfolder 2016Eliteidrætsfolder 2016
Eliteidrætsfolder 2016
Lisbeth Manley Vorsaa
 
f.reklame AS
f.reklame ASf.reklame AS
f.reklame AS
Mads H. Frederiksen
 
CV - Mette Madsen.pdf
CV - Mette Madsen.pdfCV - Mette Madsen.pdf
CV - Mette Madsen.pdf
MetteMadsen7
 
God arbejdslyst indeks 2017
God arbejdslyst indeks 2017God arbejdslyst indeks 2017
God arbejdslyst indeks 2017
Søren Hybschmann
 
KR_aarsblad_2012
KR_aarsblad_2012KR_aarsblad_2012
KR_aarsblad_2012Jesper C. Bov
 
Kampklar til fremtiden - Rekonstruktionen af Brøndby IF
Kampklar til fremtiden - Rekonstruktionen af Brøndby IFKampklar til fremtiden - Rekonstruktionen af Brøndby IF
Kampklar til fremtiden - Rekonstruktionen af Brøndby IFNanna Brinkler Larsen
 
Broendby_IF_elektronisk_final_ny
Broendby_IF_elektronisk_final_nyBroendby_IF_elektronisk_final_ny
Broendby_IF_elektronisk_final_nyKathrina S. Trond Hansen
 
Forretningsplan Bulldogs Odense
Forretningsplan Bulldogs OdenseForretningsplan Bulldogs Odense
Forretningsplan Bulldogs OdenseJesper Bank
 
Sjaellandsk_fodbold_4_2014_lores
Sjaellandsk_fodbold_4_2014_loresSjaellandsk_fodbold_4_2014_lores
Sjaellandsk_fodbold_4_2014_loresPeter Vest Hansen
 
SELVSTÆNDIG (2) - når idé går fra drøm til virksomhed.
SELVSTÆNDIG (2) - når idé går fra drøm til virksomhed.SELVSTÆNDIG (2) - når idé går fra drøm til virksomhed.
SELVSTÆNDIG (2) - når idé går fra drøm til virksomhed.
OPR-Finance ApS
 

More Related Content

Similar to Sjaellandsk_fodbold_2_2015_lores

Samtaleboblen årsrapport 2014
Samtaleboblen årsrapport 2014Samtaleboblen årsrapport 2014
Samtaleboblen årsrapport 2014
Flemming Kent Petersen - Ledelseskonsulent og Coach
 
Markedsføring sælg klubbens breddearbejde
Markedsføring sælg klubbens breddearbejdeMarkedsføring sælg klubbens breddearbejde
Markedsføring sælg klubbens breddearbejdeTorbenLollike
 
Aarbog 11 1981_baadsgaard_og_andre_hoerer_arbejdersport_fortiden_til
Aarbog 11 1981_baadsgaard_og_andre_hoerer_arbejdersport_fortiden_tilAarbog 11 1981_baadsgaard_og_andre_hoerer_arbejdersport_fortiden_til
Aarbog 11 1981_baadsgaard_og_andre_hoerer_arbejdersport_fortiden_til
SFAH
 
Drejebog Coach og Mentor uddannelsen
Drejebog Coach og Mentor uddannelsenDrejebog Coach og Mentor uddannelsen
Drejebog Coach og Mentor uddannelsenMaria Holmström
 
Ledelse i udvikling - At arbejde med organisationskultur i VisitDenmark
Ledelse i udvikling - At arbejde med organisationskultur i VisitDenmark Ledelse i udvikling - At arbejde med organisationskultur i VisitDenmark
Ledelse i udvikling - At arbejde med organisationskultur i VisitDenmark
Anne Johansen
 
Vej og park april 2015 1
Vej og park april 2015 1Vej og park april 2015 1
Vej og park april 2015 1
Claus Thykjær
 
God arbejdslyst indeks 2016
God arbejdslyst indeks 2016God arbejdslyst indeks 2016
God arbejdslyst indeks 2016
Søren Hybschmann
 
JCI DANMARK 16 siders UDGAVE TRYK
JCI DANMARK 16 siders UDGAVE TRYKJCI DANMARK 16 siders UDGAVE TRYK
JCI DANMARK 16 siders UDGAVE TRYKHelene Brink
 
Profession paa spil_kvalitativ_undersoegelse
Profession paa spil_kvalitativ_undersoegelseProfession paa spil_kvalitativ_undersoegelse
Profession paa spil_kvalitativ_undersoegelse
Dansk Psykolog Forening
 
Eliteidrætsfolder 2016
Eliteidrætsfolder 2016Eliteidrætsfolder 2016
Eliteidrætsfolder 2016
Lisbeth Manley Vorsaa
 
f.reklame AS
f.reklame ASf.reklame AS
f.reklame AS
Mads H. Frederiksen
 
CV - Mette Madsen.pdf
CV - Mette Madsen.pdfCV - Mette Madsen.pdf
CV - Mette Madsen.pdf
MetteMadsen7
 
God arbejdslyst indeks 2017
God arbejdslyst indeks 2017God arbejdslyst indeks 2017
God arbejdslyst indeks 2017
Søren Hybschmann
 
Kampklar til fremtiden - Rekonstruktionen af Brøndby IF
Kampklar til fremtiden - Rekonstruktionen af Brøndby IFKampklar til fremtiden - Rekonstruktionen af Brøndby IF
Kampklar til fremtiden - Rekonstruktionen af Brøndby IFNanna Brinkler Larsen
 
Forretningsplan Bulldogs Odense
Forretningsplan Bulldogs OdenseForretningsplan Bulldogs Odense
Forretningsplan Bulldogs OdenseJesper Bank
 
Sjaellandsk_fodbold_4_2014_lores
Sjaellandsk_fodbold_4_2014_loresSjaellandsk_fodbold_4_2014_lores
Sjaellandsk_fodbold_4_2014_loresPeter Vest Hansen
 
SELVSTÆNDIG (2) - når idé går fra drøm til virksomhed.
SELVSTÆNDIG (2) - når idé går fra drøm til virksomhed.SELVSTÆNDIG (2) - når idé går fra drøm til virksomhed.
SELVSTÆNDIG (2) - når idé går fra drøm til virksomhed.
OPR-Finance ApS
 

Similar to Sjaellandsk_fodbold_2_2015_lores (20)

Samtaleboblen årsrapport 2014
Samtaleboblen årsrapport 2014Samtaleboblen årsrapport 2014
Samtaleboblen årsrapport 2014
 
Tonsser
TonsserTonsser
Tonsser
 
Markedsføring sælg klubbens breddearbejde
Markedsføring sælg klubbens breddearbejdeMarkedsføring sælg klubbens breddearbejde
Markedsføring sælg klubbens breddearbejde
 
Aarbog 11 1981_baadsgaard_og_andre_hoerer_arbejdersport_fortiden_til
Aarbog 11 1981_baadsgaard_og_andre_hoerer_arbejdersport_fortiden_tilAarbog 11 1981_baadsgaard_og_andre_hoerer_arbejdersport_fortiden_til
Aarbog 11 1981_baadsgaard_og_andre_hoerer_arbejdersport_fortiden_til
 
Drejebog Coach og Mentor uddannelsen
Drejebog Coach og Mentor uddannelsenDrejebog Coach og Mentor uddannelsen
Drejebog Coach og Mentor uddannelsen
 
Ledelse i udvikling - At arbejde med organisationskultur i VisitDenmark
Ledelse i udvikling - At arbejde med organisationskultur i VisitDenmark Ledelse i udvikling - At arbejde med organisationskultur i VisitDenmark
Ledelse i udvikling - At arbejde med organisationskultur i VisitDenmark
 
Vej og park april 2015 1
Vej og park april 2015 1Vej og park april 2015 1
Vej og park april 2015 1
 
God arbejdslyst indeks 2016
God arbejdslyst indeks 2016God arbejdslyst indeks 2016
God arbejdslyst indeks 2016
 
JCI DANMARK 16 siders UDGAVE TRYK
JCI DANMARK 16 siders UDGAVE TRYKJCI DANMARK 16 siders UDGAVE TRYK
JCI DANMARK 16 siders UDGAVE TRYK
 
Profession paa spil_kvalitativ_undersoegelse
Profession paa spil_kvalitativ_undersoegelseProfession paa spil_kvalitativ_undersoegelse
Profession paa spil_kvalitativ_undersoegelse
 
Eliteidrætsfolder 2016
Eliteidrætsfolder 2016Eliteidrætsfolder 2016
Eliteidrætsfolder 2016
 
f.reklame AS
f.reklame ASf.reklame AS
f.reklame AS
 
CV - Mette Madsen.pdf
CV - Mette Madsen.pdfCV - Mette Madsen.pdf
CV - Mette Madsen.pdf
 
God arbejdslyst indeks 2017
God arbejdslyst indeks 2017God arbejdslyst indeks 2017
God arbejdslyst indeks 2017
 
KR_aarsblad_2012
KR_aarsblad_2012KR_aarsblad_2012
KR_aarsblad_2012
 
Kampklar til fremtiden - Rekonstruktionen af Brøndby IF
Kampklar til fremtiden - Rekonstruktionen af Brøndby IFKampklar til fremtiden - Rekonstruktionen af Brøndby IF
Kampklar til fremtiden - Rekonstruktionen af Brøndby IF
 
Broendby_IF_elektronisk_final_ny
Broendby_IF_elektronisk_final_nyBroendby_IF_elektronisk_final_ny
Broendby_IF_elektronisk_final_ny
 
Forretningsplan Bulldogs Odense
Forretningsplan Bulldogs OdenseForretningsplan Bulldogs Odense
Forretningsplan Bulldogs Odense
 
Sjaellandsk_fodbold_4_2014_lores
Sjaellandsk_fodbold_4_2014_loresSjaellandsk_fodbold_4_2014_lores
Sjaellandsk_fodbold_4_2014_lores
 
SELVSTÆNDIG (2) - når idé går fra drøm til virksomhed.
SELVSTÆNDIG (2) - når idé går fra drøm til virksomhed.SELVSTÆNDIG (2) - når idé går fra drøm til virksomhed.
SELVSTÆNDIG (2) - når idé går fra drøm til virksomhed.
 

Sjaellandsk_fodbold_2_2015_lores

  • 1. SJÆLLANDSK FODBOLD Når værdier giver vækst På værestedet lader de unge på til træning Ældrecenter og Frederiksund IK får ældre i form Livsstil presser fodbolden i yderområderne Nr. 2 Maj 2015
  • 2. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 20152 INDHOLD 3 4 8 14 18 24 27 30 32 34 DBU SJÆLLANDS FODBOLDMAGASIN Side 4 Side 8 Side 14 Side 18 Formål Sjællandsk Fodbold er et ma- gasin, hvor frivillige kan hente inspiration, få ideer og drage nytte af andre fodboldklubbers erfaringer. Bladets indhold er primært henvendt til de mange frivillige i de sjællandske bred- deklubber. Forsidefoto Peter Vest Hansen Udgiver DBU Sjælland Himmelev Bygade 64A 4000 Roskilde Tlf.: 4632 3366 ISSN: 2245-9421 www.dbusjaelland.dk www.facebook.com/ sjaellandskfodbold www.facebook.com/ sjaellandskfodboldung Eftertryk af publikationen er ikke tilladt uden tydelig kildeangivelse. Redaktion Peter Vest Hansen (ansvarshavende redaktør) og Rie Døllner. Grafik Rie Døllner Abonnement Pris for et års abonnement er 100 kroner. Henvendelse til mail beha@dbusjaelland.dk. Bladet udkommer fire gange årligt i månederne marts, maj, juni og oktober. Layout og tryk Zeuner Grafisk AS, Skovdalsvej 22, 8300 Odder, Tlf. 87 46 40 10. Tip/indlæg til bladet Sendes til peve@dbusjaelland.dk De enkelte artikler i Sjællandsk Fodbold behøver ikke nødven- digvis at være sammenfaldende med DBU Sjællands opfattelse og holdning. Leder Vi skal have mere fokus på fodboldmotionisterne TEMA: Fodbolden skal lære af de kommercielle fitnesscentre TEMA: Fodbolden genstartet i Knabstrup IF TEMA: Nyråd arbejder på at sikre arvefølgen TEMA: Når værdier giver vækst På værestedet lader de unge op til dagens træning Ældrecenter og Frederikssund IK får ældre i form Ansvar til de unge giver pote i Sorø Freja Sådan får du unge til at blive frivillige BK Skjold finder fodboldtalenterne i det hele menneske
  • 3. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 3 LEDER Så ruller bolden atter på de sjællandske fodboldbaner, og som dette nummer af Sjællandsk Fodbold på fineste vis illustrerer, er der masser af spændende initiativer ude blandt de frivillige i de sjællandske klubber. Initiativer der viser, at fodbolden som samlende faktor i den grad kan være med til at gøre en forskel i lokalsamfundet. Det gør vi, fordi fodboldklubberne, der er beliggende i disse om- råder, ikke kan læne sig tilbage og vente på at udviklingen må- ske vender, for det er der reelt set ikke noget der tyder på vil ske. Derfor er vi nødt til at kigge på hvilke muligheder klubben har, og hvordan de bedst kan udnyttes. Det er klart, at fodbolden fortsat skal være den foretrukne sportsgren for drenge overalt på Sjælland, og det er også klart, at pigefodbolden skal fortsætte den flotte udvikling, som har præget den i de sidste mange år. På trods af et mindre fald i antallet af pigespillere i år. Der skal derimod et fornyet fokus på, hvordan fodbold kan bli- ve et mere attraktivt motionstilbud for nye målgrupper som ikke traditionelt set har benyttet sig af klubbens tilbud. Det kræver ny- tænkning, og fra DBU Sjællands side vil vi løbende tage initiativer, der kan inspirere klubberne til at tænke i nye tilbud og løsninger. Det er vigtigt, at vi lærer af hinanden fremfor at opfinde den sam- me dybe tallerken som løsning på de samme udfordringer. Derfor er det mit håb, at dette blads artikler kan forstyrre jer lidt derude, der er i hvert fald masser af inspiration at hente. God læselyst til jer alle Ole Jacobsen, formand for DBU Sjælland Vi skal have mere fokus på fodboldmotionisterne ❜❜Netop udviklingen af fodbolden i de områder på Sjælland, der er præget af en aldrende befolknings- sammensætning og markant færre børn og unge der spiller fodbold, er et tema som vi i bestyrelsen har valgt at sætte fokus på i de kommende år. ❜❜
  • 4. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 20154 Fodbolden skal lære af de kommercielle fitnesscentre I 2014 konkluderede en rapport fra DIF, at foreningsfodbolden i fremtiden vil møde stigende konkur- rence fra de kommercielle aktører. Mens flere voksne bliver idrætsaktive, falder antallet af forenings- aktive. Rapportens hovedforfatter efterlyser nytænkning i fodboldklubberne og et større fokus på voksne uden talent og fodboldbaggrund. Af Peter Vest Hansen TEMAFoto: Rie Døllner I efteråret 2014 viste en ny DIF-rapport om dansk fodbold, at der på trods af, at flere dyrker idræt, så vælger færre samlet set at gøre det i en forening. Samtidig vokser antallet af nye kommer- cielle idrætsaktører, hvilket udfordrer idrætsforeningerne. Kasper Lund Kirkegaard er forskningsansvarlig i Team Analyse i Danmarks Idrætsforbund og hovedforfatter til rapporten "Fod- bold i Danmark – kulturer, status og udvikling" fra september 2014. Som titlen antyder, undersøger rapporten dansk bredde- fodbolds historie, nutid og fremtid, og rapporten viser, at der er behov for at handle på den øgede konkurrence. - Foreningerne har ikke længere monopol på at udbyde idræts- aktiviteter. Derfor kan man som idrætsudbyder ikke længere tage sin position for givet og falde tilbage på de trygge traditioner længere. Den største vækst i idrætten finder i dag sted uden for foreningsidrættens rammer i bl.a. de kommercielle fitnesscentre – og det er nok et spørgsmål om tid, før de også tilbyder nye akti- viteter og koncepter til for eksempel børnegruppen, som er den gruppe, som foreningsidrætten har bedst tag i, siger Kasper Lund Kirkegaard. Hans pointe er, at hvis DBU og fodboldklubberne ikke formår at udvikle sig i dette voksende idrætsmarked, så vil andre aktører gøre det og spise sig ind på tidligere fast forankrede forenings- domæner. Rapporten viser blandt andet, at antallet af kommer- cielle fitnesscentre er steget voldsomt fra 380 centre I 2007 til 575 I 2014. Dette på trods af, at der over de syv år gennemsnitligt er lukket 35 af disse centre årligt. - Jeg tror ikke, at alle foreningsledere og forbundsbestyrelser har forstået omfanget af hvad det vil sige at være på et idrætsmarked, hvor de ikke længere har monopol, og kan gøre som de altid har gjort. Den nye situation har nogle konsekvenser, som vi ikke ken- der rækkeviden af endnu, men man er nødsaget til at påbegynde analyserne af det og forsøge at sætte ord på udfordringerne for at kunne forstå dem. Foreningerne bliver blandt andet nødsaget til at blive bedre til at lytte og se på de idrætsudbydere, der har haft succes i de seneste 10 år, siger Kasper Lund Kirkegaard. Stagnation i antallet af voksne spillere I et af fremtidsscenarierne i rapporten spekuleres der over hvornår de store fitnesskæder begynder at udbyde fitnessfodbold målret-
  • 5. Fodbold skal lære af de kommercielle fitnesscentre TEMA 5SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 >> FAKTA Kasper Lund Kirkegaard Kasper Lund Kirkegaard er Forskningsansvarlig analytiker i Dan- marks Idrætsforbund, hvor hans hovedopgave er at udarbejde in- terne og eksterne undersøgelser og analyser af foreningsidrætten. Han er uddannet cand.scient.adm. og skrev i 2012 ph.d. afhandlin- gen ”Fitnesskultur.dk - Fitness-sektorens historie, de aktive udøve- re og breddeidrættens kommercialisering”. Kasper leder til dagligt Team Analyse i DIF Udvikling. Foto: DIF tet fodboldglade voksne, nu hvor fodboldklubberne ikke har den store interesse i alle ’de dårlige’ fodboldspillere. Dette skyldes, at fodbold traditionelt set har fokus på resultater og point. - Klubberne spiller turneringer med fokus på resultater, og spiller- ne skal derfor have et vist sportsligt niveau for at være relevante for klubberne, siger Kasper Lund Kirkegaard. Dette er i sig selv ikke overraskende, men det kan også være en barriere for at tiltrække den type fodboldglade voksne, der primært spiller fodbold for hyggens og helbredets skyld. - Fodbolden har nogle ret store udfordringer på voksensiden. An- delen af voksne over 25 år, der spiller fodbold i foreningsregi, har ikke udviklet sig i mange år, selvom idrætsmarkedet for voksne generelt har været i enorm vækst, forklarer Kasper Lund Kirkegård. Rapporten viser, at I perioden fra 2004-2014 er antallet af idræts- aktive voksne steget med ti procent fra 58 til 68 procent. Men i den samme periode er antallet af foreningsaktive voksne dalet fra 38 procent til 25 procent. ’Mest sved og sundhed for pengene’ Derfor ser Kasper Lund Kirkegaard også et stort uudnyttet po- tentiale i de voksne motionister. Men samtidig påpeger han, at et engagement med at få flere voksne nybegyndere ville kræve, at man spørger ind til deres behov for at være med i et klubfællesskab, hvor man kan blive klogere på hvad de forventer af deres idræt, hvad de ønsker at deres træning skal bestå af, og hvorfor de måske ikke ønsker at spille kampe i frygten for at få skader. Det kræver med andre ord en større lydhørhed over for de nye motionsmedlemmers tilgang til fodbold. Han mener desuden, at der er sket et skred i måden medlem- merne ser på idrætsforeningerne, hvor man som aktiv agerer og tænker mere som kunde end som medlem. Han er blandt andet ikke i tvivl om, at de unge såvel som de voksne motionister sam- ❜❜- Foreningerne har ikke længere monopol på at udbyde idrætsaktiviteter. Derfor kan man som idrætsudbyder ikke længere tage sin position for givet og falde tilbage på de trygge traditioner længere. Den største vækst i idrætten finder i dag sted uden for foreningsidrættens rammer i bl.a. de kommercielle fitnesscentre – og det er nok et spørgsmål om tid, før de også tilbyder nye aktiviteter og koncepter til for eksempel børnegruppen, som er den gruppe, som foreningsidrætten har bedst tag i, siger Kasper Lund Kirkegaard.❜❜
  • 6. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 20156 >> menligner deres fodboldklub med det, som de kommercielle fit- nesscentre kan tilbyde. - Som idrætsudøver vælger man i dag den idrætsudbyder, hvor man samlet set føler at man får mest ud af det. Der hvor man fø- ler, at det er sjovest at være, og der hvor man får mest sved og sundhed for pengene, forklarer Kasper Lund Kirkegaard. Adskil dagligdagens drift og fremtidens udvikling I en analyse i rapporten understreges det, at der i sammenligning med for eksempel de kommercielle fitnesscentre er begrænset aktivitets- og produktudvikling i fodbolden, ligesom man i klub- berne holder sig tilbage, enten fordi man ikke tør, ikke har evner- ne til at tænke nyt eller ikke har ressourcerne til at være risikovillig og stå i spidsen for nye tiltag. - De små idrætsforeninger oplever problemer med at rekruttere nye frivillige, men får man en god forældrekultur, så er det be- stemt også muligt at hæve frivilligheden i selv en lille fodboldklub til et højere niveau. Helt banalt handler det ofte om at få lidt mere strategi i klubarbejdet. Det lyder måske kedeligt, men for mig be- tyder strategi blot, at man ikke gør ting tilfældigt eller per traditi- on længere, men at man har en mere tydelig plan og en ide med de ting, man gør. Vi kan eksempelvis se, at når forældrene også er medlemmer af en idrætsforening, så er sandsynligheden for at få dem frivilligt engageret i en idrætsforening, markant større, end hvis de bare står på sidelinjen og ser på, mens deres børn spiller fodbold. Hvorfor er forældregruppen ikke også idrætsaktive som medlemmer i foreningen, mens deres børn også er det, spørger Kasper Lund Kirkegaard. Han påpeger vigtigheden af at have formuleret overskuelige ar- bejdsopgaver, som kan overlades til nye frivillige, mens bestyrel- sen retter sit fokus mod det mere langsigtede og strategiske ud- viklingsarbejde, så bestyrelsens energi ikke kvæles i den daglige drift og planlægning. - Den daglige drift dræber alt for ofte klubudvikling og kreativitet. Vi kan se, at hvis man har man en pulje af overskuelige arbejdsop- gaver, så kan det godt lade sig gøre at uddelegere disse opgaver til klubbens øvrige frivillige, så ledelsen kan få fri til at fokusere på at udvikle klubbens aktiviteter til nye målgrupper bl.a. den måde fodbolden organiseres på, siger Kasper Lund Kirkegaard. Luk projekter der ikke virker Han mener også, at man som idrætsforening med fordel kan lære noget af de kommercielle fitnesscentre. For eksempel kan følel- ser nemt stå i vejen for udvikling. -Vi kan også se, at det ikke altid er en fordel, at man har for mange følelser investeret i sin idræt, når man tegner fremtiden og udvik- ler nye aktiviteter. På det kommercielle fitnessmarked er der jo en benhård konkurrence, der kræver, at man lukker de aktiviteter og produkter ned, der ikke virker. Men der er en meget vigtig pointe bag det at lukke noget ned, for derved frigøres plads og ressour- cer til at afprøve noget nyt. I det perspektiv er søgen mod nye al- ternativer til det eksisterende hele tiden er på dagsordenen, siger Kasper Lund Kirkegaard. Han nævner som eksempel Fodbold Fitness, der er et koncept for motionsfodbold på mindre baner med fokus på, at det skal være sundt, sjovt og socialt for alle - uanset deres fodboldbaggrund. Men dette kræver ikke kun en åbenhed over for det nye målgrupper og fodboldformer, det kræver også en anden type markedsføring. - Mange idrætsforeninger er ekstremt dårlige til at markedsføre sig selv. Hvorfor er der for eksempel ikke et januar-tilbud i fod- boldklubben, hvor man kan "komme ned i klubben og løbe fed- tet af med en bold”, i stedet for at svede på et løbebånd i fitnes- scentret, spørger Kasper Lund Kirkegaard. 17. november 2014 afholdt DBU Sjælland et dialogmøde for alle medlemsklubber, hvor Kasper Lund Kirkegaard fortalte om rap- portens resultater og konklusioner. Efter mødet var der works- hops og resultaterne herfra gav input til DBU Sjællands strategi fremadrettet. FAKTA DIF-rapporten Fodbold i Danmark Fulde titel: Fodbold i Danmark - kulturer, status og udvikling Hovedforfatter: Kasper Lund Kirkegaard Medforfattere: Michael Fester og Peter Gottlieb Udgivet: September 2014 Hent rapporten gratis: http://www.dif.dk/da/nyt/dif_undersoeger
  • 7. BLIV DEN BEDSTE BØRNETRÆNER - FÅ EN C-LICENS BLIV DEN BEDSTE BØRNETRÆNER - FÅ EN C-LICENS Det bedste fodboldmiljø for børn og unge skabes af dygtige og engagerede trænere. Fodboldglæde og spillerudvikling skal gå hånd i hånd – og træneren er nøglen. DBU Sjælland udbyder en træneruddannelse med 12 forskellige kursusforløb, der tilsammen udgør C-træ- neruddannelsen, og som klæder hver enkelt træner på til det spændende fodboldliv som børne- og ung- domstræner. Læs mere om uddannelsen på DBU Sjællands hjemmeside www.dbusjaelland.dk eller ring på 46320 3366.
  • 8. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 20158 TEMA Fodbolden genstartet Knabstrup IF Vejen til idrætsanlægget i Knabstrup Stationsby bugter sig gennem et idyllisk landskab præget af mark og skov. Solen skinner fra en skyfri himmel, og langs med vejen blafrer Dan- nebrog i luften hele vejen ud til idrætsforeningen på Ven- tegårdsvej. Og det er da også en helt særlig dag. På denne søndag er der efter flere års fravær igen turneringsfodbold på stadion. På banen varmer Knabstrup IF’s spillere op iklædt et lettere krøl- let rødt sæt spilletøj, hvor logoet er lidt mørnet i kanten. Tøjet er ganske givet fundet blandt efterladenskaberne fra fodboldafde- lingen, som drejede nøglen om for tre år siden. Men det spolerer ikke spillernes glæde over, at de endelig har fået deres eget fod- boldhold. I dag står den på hjemmebanedebut for klubbens nye herrese- niorhold i Serie 6, og der er nerver på. Ude på banen kan spil- lende træner Michael Andreasen konstatere, at de mangler deres bagerste mand få minutter før dommer Toni Milde Andersen skal fløjte kampen i gang. – Vores målmand sidder fast i trafikken, men vi forsøger at få kampen udsat ti minutter, lyder det fra Michael Andreasen. Denne historie tager udgangspunkt i idrætsforeningen Knab- strup IF, men kunne i princippet handle om mange andre fod- boldklubber i de tyndere befolkede egne på Sjælland. Men for at forstå historien om de omstændigheder idrætsforeningen agerer under, må vi træde et skridt tilbage i byens historie. Fra 270 medlemmer til lukning Historien om Knabstrup Stationsby er i høj grad også historien om et industrieventyr i råstofsektoren. Den rige lerjord i områ- det omkring herregården Knabstrup Hovedgård førte i 1856 til etableringen af Knabstrup Teglværk, der producerede tegl og mursten og i en periode også keramik. I sine bedste år havde teglværket over 300, primært lokale beboere, ansat. I 1875-76 kom jernbanen til området og omkring stationen (der egentlig lå i Vented) opstod Knabstrup Stationsby. I 1926 stiftede de lo- kale beboere Knabstrup IF, og i 1971 blev hallen bygget af frivillig arbejdskraft. Den lille vestsjællandske idrætsforening Knabstrup IF oplever i disse år stigende forventninger og øget konkurrence om de lokale beboeres fritid. Men efter tre års pause er idrætsforeningen tilbage i sjællandsk fodbold med et herreseniorhold i Serie 6, og nu håber klubben på også at få skabt en ungdomsfødekæde. Ord og billeder: Peter Vest Hansen Fodbolden genstartet Knabstrup IF
  • 9. 9SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 Fodbolden genstartet Knabstrup IF TEMA FAKTA En DIF-rapport om dansk breddefodbold fra efteråret 2014 konkluderede, at foreningsfodbolden i fremtiden vil møde stigende konkurrence fra de kommer- cielle aktører. Derudover viser tal fra Danmarks Statistik, at danskerne fortsat i stor stil flytter fra land til by samt at indbyggerne i landdistrikterne bliver ældre. Derfor har vi i denne udgave af Sjællandsk Fodbold valgt at sætte fodbolden i yderom- råderne under lup med udgangspunkt i tre sjællandske fodboldklubber, der sætter ord og handlinger på de udfordringer de møder i hverdagen.
  • 10. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201510 TEMA Fodbolden genstartet Knabstrup IF Men da teglværket lukkede i 1988 var det nok uundgåeligt, at det også ville påvirke byens erhvervsliv og beboernes vaner. Kører man i dag gennem byen som besøgende, ser man kun få dagligvareforretninger og håndværkerfirmaer. Som en naturlig konsekvens af dette pendler byens unge og voksne typisk ud af byen til Holbæk eller mod København for at passe deres arbejde eller uddannelse. Den lokale skole for 0. – 6. klasses elever var i 2011 lukningstruet, men klarede skærene og blev i 2012 en lo- kalafdeling af den nye konstellation Engskovskolen, der også har afdelinger i Undløse og Jernløse. Derfor er byens idrætsforening og den selvejende institution, Knabstrup Hallen, i dag det måske væsentligste samlingspunkt for aktiviteter i byen. Let at blive fravalgt som idrætsforening Men kigger vi blot fem år tilbage i DBU Sjællands medlemstal, så kunne Knabstrup IF faktisk mønstre hele 270 fodboldspillere. Me- get sigende fanger vi idrætsforeningens formand Jesper Holm på en håndfri mobiltelefon under en længere køretur. Han forklarer udviklingen med, at der år efter år blev færre og færre medlem- mer i fodboldafdelingen og i 2012 lukkede de den ned. Formanden kan godt mærke, at hans lille idrætsforening er udsat for øget konkurrence i disse år. Han fortæller, at idrætsforeningen tidligere havde godt 500 medlemmer. Det tal er i dag halveret, men svarer trods alt stadig til hver fjerde beboer i Knabstrup Sta- tionsby alene. Han forklarer det med, at forældre og børn i dag stiller langt højere krav til idrætsforeningerne. - Der er så mange tilbud i dag, og det er let at komme frem og tilbage. Forældre kører gerne 20 kilometer for at børnene kan gå til sejlads eller Taekwondo (kampsport red.). Hvis børnene ikke synes om de tilbud de får i idrætsforeningen, så søger de et andet sted hen. Når der er så mange tilbud at vælge mellem, så bliver man let fravalgt som idrætsforening. En gang var der kun DR i tv, og hvis man kedede sig, så røg man ud for at sparke til en bold. I dag er det blevet langt sværere at drive en idrætsforening. Der skal virkelig være nogle dygtige trænere og gode tilbud. Det er de udfordringer man har i de små idrætsforeninger i dag, forkla- rer Jesper Holm. Han forklarer, at der i lokalområdet desuden ligger mange dygti- ge idrætsforeninger ganske tæt på hinanden. I stedet for at satse på fodbolden har den flerstrengede idrætsforening Knabstrup IF i de senere år gjort en særlig indsats for at tilbyde idrætsgrene som de andre lokale foreninger ikke har. Derfor kan man blandt andet gå til skydning, krolf (fodboldgolf) og Line Dance i forenin- gen. Nyt liv i fodboldafdelingen Men da formanden i efteråret 2014 fik en henvendelse fra Mi- chael Andreasen om at genstarte fodboldafdelingen, så var han straks med på ideen. - I dette tilfælde blev vi kontaktet af en gruppe unge mennesker, som havde et hold, men som ikke kunne finde en klub, der pas- sede til deres behov og ønsker. Da de henvendte sig sagde vi ’ja tak’. Nu hvor vi igen kan tilbyde fodbold håber vi på, at få skabt en ungdomsfødekæde i klubben. Allerede nu træner nogle lokale unge indefodbold uden at spille kampe, fortæller Jesper Holm. I tilbuddet lagde Jesper Holm vægt på, at herreseniorspillerne i høj grad ville få luft og mulighed for at udvikle fodboldafdelin- gen. - Det kræver meget benarbejde at starte en idrætsforening op fra bunden, men i Knabstrup IF tilbød vi dem plads til at udvikle sig, næsten som hvis det var deres egen klub, men samtidig ville de have en organisation i ryggen til sparring og økonomisk sikring, forklarer Jesper Holm. >>
  • 11. 11SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 Fodbolden genstartet Knabstrup IF TEMA ❜❜- Der er så mange tilbud i dag, og det er let at komme frem og tilbage. Forældre kører gerne 20 kilometer for at børnene kan gå til sejlads ellerTaekwondo (kampsport red.). Hvis børnene ikke synes om de tilbud de får i idrætsforeningen, så søger de et andet sted hen. Når der er så mange tilbud at vælge mellem, så bliver man let fravalgt som idrætsforening. En gang var der kun DR i tv, og hvis man kedede sig, så røg man ud for at sparke til en bold. I dag er det blevet langt sværere at drive en idrætsforening. Der skal virkelig være nogle dygtige trænere og gode tilbud. Det er de udfordringer man har i de små idrætsforeninger i dag.❜❜ Jesper Holm, formand for Knabstrup IF. >>
  • 12. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201512 TEMA Fodbolden genstartet Knabstrup IF Ikke så firkantet i Knabstrup Tilbage på banen lykkedes det at få kampen mod Tømmerup GI udsat med ti minutter, og til sidst kommer holdets målmand spænende direkte ind på banen, og kampen kan gå i gang. Ude på sidelinjen fortæller Michael Andreasen, at det netop var den store grad af handlefrihed, der gjorde udslaget for, at gruppen af spillere skrinlagde deres planer om at starte egen fodboldklub og i stedet blev en del af Knabstrup IF. - Vi har spillet mange andre steder, hvor der var meget mere fir- kantet end her i Knabstrup. Vi ville gerne starte vores egen fod- boldklub, fordi vi gerne ville have muligheden for at få vores eget navn og vælge vores egne farver på spilletøjet. Men så havde vi også skullet stå med hele arbejdet selv, forklarer Michael Andre- asen. Han tilføjer, at han og de øvrige spillerne på holdet er villige til at give en hånd med at få idrætsforeningens fodboldafdeling op at køre igen. Lige nu er de 14-16 aktive spillere på holdet, men som man også kan læse på holdets Facebook-side, så er det et åbent hold for alle uanset talent. Eller som de selv skriver ”Det kræver ikke talent, men det kræver vilje..” Teambuilding og røverhistorier For at få skabt et sammenhold i truppen har holdet været på teambuilding-tur i en spejderhytte, arrangeret paintballturne- ring, holdt FIFA-aftener (fodboldspil på spillekonsol) og så står spillerne da heller ikke tilbage for en god bytur sammen. - På det her niveau er det ikke fodbolden alene man kommer for, siger Michael Andreasen. Michael Andreasen har haft lidt rygproblemer op til kampen, men efter et kvarter må han afløse en skadet holdkammerat. I hjemmedebuten kæmper Knabstrups nye fodboldhelte alt det de har lært, og det lykkedes da også for Knabstrup IF at holde nullet i kampens første 30 minutter. Men herefter går den ikke længere. Gæsterne fra Tømmerup bringer sig foran med 0-1 på en udmærket scoring uden chance for Knabstrups målmand Joa- kim Sundstrøm. Stillingen holder til 2. halvleg. Trods en heroisk defensiv indsats fra det trætte hjemmehold lykkedes det i 2. halvleg Tømmerup at score til 0-2. Med kort tid tilbage af kampen må den spillende træner Michael Andreasen ud på sidelinjen med et gult kort og en udvisning. I ren refleks stopper han bolden med hånden i straffesparksfeltet. Tømmerup scorer sikkert til kampens resultat 0 – 3, og Knabstrup-spillere- ne må forlade banen med et nederlag. ”Det er fordi jeg lige har vikarieret som målmand”, forklarer en brødebetynget Michael Andreasen. Men det gør ikke så meget. Efter kampen er stemningen høj, der bliver hentet øl, fortalt røverhistorier om de lokale piger, og den der fest sidste weekend. Og det kan godt være, at drengene ikke fik reddet en sejr hjem til klubben, men til gengæld har de gen- startet fodbolden i deres lille by, og det er da også en slags sejr. >> Michael Andreasen (t.v.) og Joakim Sundstrøm fra Knabstrup IF.
  • 13. FAIR TALK- vis respekt for modstandere, dommere og hinanden! Taler du ordentligt til dine med - og modspillere? Tænker du over din adfærd på og udenfor banen? Har du styr på dit temperament når bolden triller? Læs mere om Fair Talk på www.dbusjaelland.dk
  • 14. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201514 TEMA Nyråd arbejder med at sikre arvefølgen Over de sidste fem år har Nyråd IF haft et stabilt medlemstal på over 170 medlemmer, som spiller fodbold i klubben i dag. Men Nyråd IF står i en for mange fodboldklubber lidt for velkendt situation, at alt for få frivillige løser alt for mange opgaver. - Smider jeg håndklædet i ringen i dag, så er der ingen til at tage over. Det er et stort problem, siger ungdomsformand Sussie An- dersen fra Nyråd IF ærligt. I en årrække har Nyråd IF’s fodboldafdelings ledelse stort set kun bestået af ungdomsformand Sussie Andersen og sportschef Tor- ben Værnskjold. Og om end de to personer gør et forbilledligt stykke arbejde, så er klubben sårbar, hvis den ene eller begge vælger at stoppe en dag. Og netop frygten for fremtiden fik fodboldafdelingen til at sætte alle kræfter ind på at påbegynde den proces, der skal sikre en attraktiv og gennemskuelig struktur for kommende generationer af frivillige, trænere og spillere i Nyråd IF. Forældrene vil gerne deres eget Nyråd er en lille by tre kilometer øst for Vordingborg, der lig- ger smukt placeret mellem skov og farvandet Storstrømmen. Der bor godt 2500 mennesker i Nyråd, og i midten af byen har den flerstrengede idrætsforening til huse i Vintersbøllehallen ved side af Kulsbjerg Skole, der har tre afdelinger. Eleverne kan gå fra 0. – 6. klasse i Nyråd og Mern. Herefter fortsætter skoletiden i hovedskolen i Stensved, der ligger fire kilometer vest for Nyråd. Vi møder Sussie Andersen en formiddag i Vintersbøllehallens ca- feteria. Rundt omkring os er der masser af aktivitet. En gruppe ældre mænd spillet petanque udenfor og hallen er fuld af skole- elever, der dyrker idræt. En af de store tendenser i disse år er, at befolkningen flytter fra de små til de større byer. Men ifølge Sussie Andersen er det ikke her udfordringen ligger for fodboldafdelingen i Nyråd. - Jeg tror ikke, at folk flytter fra Nyråd. De flytter til Nyråd. Vi har mange ressourcestærke mennesker i byen, men det medfører også, at mange ikke sætter deres eget til side til fordel for for- eningsarbejde. Mange bruger meget tid på at pendle, og når de endelig har fri og er hjemme, så vil de gerne dyrke deres eget i form af løb og fitness, siger Sussie Andersen. Sussie Andersen bruger selv 2-3 timer dagligt på at pendle til sit arbejde som radiograf på Rigshospitalet i Glostrup. Hun til- skriver en del af problematikken, at det i dag med mails og mo- biltelefoner er blevet sværere at adskille arbejde og fritid. Men hun mener samtidig, at det kan være en fordel, at man har en fast aftale om at træne et fodboldhold eller deltage i bestyrel- sesarbejdet. Nyråd arbejder på at sikre arvefølgen Sydsjællandske Nyråd IF har succes med at holde på deres medlemmer. Men den lille klub er udfor- dret af, at alt for få frivillige løser alt for mange opgaver. Derfor har klubben nu nedsat en arbejds- gruppe for at sikre arvefølgen og få flere frivillige i klubledelsen. Ord og billeder: Peter Vest Hansen
  • 15. 15SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 Nyråd arbejder med at sikre arvefølgen TEMA - Jeg mener nu også, at det kan være godt at have noget man skal nå på et tidspunkt, så man ikke bliver hængende alt for længe på arbejdet, siger Sussie Andersen. Lokalsamfundet har brug for foreningslivet Klubben har i dag 13 hold tilmeldt DBU Sjællands turneringer for- delt på veteran, senior, ungdom og børnehold. Selvom Nyråd IF de seneste fem år har ligget stabilt på omkring 171 medlemmer, så kan Sussie Andersen godt mærke, at spillerne og deres foræl- dre i dag stiller krav og ikke har den store loyalitet til deres lokale fodboldklub længere. - Jeg mener, at det er vigtigt for vores lokalsamfund, at vi har et velfungerende foreningsliv. Nu skal det ikke være negativt, men vi oplever i dag, at man ikke er så loyal overfor den lokale klub. Er man utilfreds, så skifter man bare klub. Forældre i dag gør alt hvad de kan for, at der ikke skal ligge knaster på deres børns vej. Det er lidt en samfundsholdning. Vi har lige mistet vores U11 år- gang, og før vi havde nået at finde en til at påtage sig ansvaret, så begyndte spillerne at melde sig ind andre steder, fortæller Sussie Andersen. Derfor gør fodboldafdelingen en aktiv indsats for at blive set og hørt i lokalsamfundet. Blandt andet ved at deltage i Nyrådnatten, hvor byens beboere har mulighed for at besøge og få et indtryk af de mange foreninger i lokalområdet. Det samme gælder sam- arbejdet med den lokale skole, hvor fodboldafdelingen snart skal afholde et stort stævne for alle eleverne i 4. klasse. Hvis ingen pjækker, så vil Nyråd IF få besøg af 85 elever og formentlig en del potentielle spillere. Set med Sussie Andersens øjne er samar- bejdet med de lokale klubber et vigtigt parameter, hvis man skal sikre breddefodboldens position i lokalområdet. - Vi har meget samarbejde med naboklubberne. Der er vi blevet gode til ikke at være konkurrenter, men at samarbejde i stedet. Vi samarbejder blandt andet på pigesiden med en naboklub, og det fungerer meget godt.Vi deles om udgifter, hjemmekampe og skiftes til at spille i klubbens egne farver. På den måde sikrer vi, at ❜❜- Smider jeg håndklædet i ringen i dag, så er der ingen til at tage over. Det er et stort problem. ❜❜ Sussie Andersen, ungdomsformand i Nyråd IF. >>
  • 16. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201516 TEMA Nyråd arbejder med at sikre arvefølgen pigerne får nogle gode oplevelser uden hensyn til klubskel, siger Sussie Andersen. En fælles klubånd I sin tid som frivillig leder i Nyråd IF har det været væsentligt for Sussie Andersen at skabe en fælles klubånd, hvor trænerne sam- arbejder på tværs af årgange og spillerne kender hinanden. Det sker blandt andet gennem 1-2 årlige trænersamlinger og et sæ- sonafslutningsarrangement, hvor 150-170 medlemmer mødes og spiser pølser, kartoffelsalat og børnene får slikposer. -Vi er en lille klub uden prangende faciliteter, som er gode til at få det bedste ud af forholdene. Jeg synes, at vi har været gode til at følge med tiden. Jeg gør meget ud af at holde fast i, at vi ikke skal være 8 klubber i klubben. Det vil sige, at det vi gør på de enkelte hold må ikke komme på tværs af klubbens overordnede filosofi, siger Sussie Andersen. En væsentlig del af den fælles klubfilosofi har været af sportslig karakter. Her har sportschef Torben Værnskjold sammen med Sussie Andersen værnet om at integrere og fastholde principper- ne fra DBU’s Holdninger og Handlinger for bedre børnefodbold og HAK-princippet, der skal sikre, at alle spiller deltager i mindst halvdelen af kampen. Netop derfor er det så magtpåliggende for Sussie Andersen at kæmpe for at sikre arvefølgen i klubben, så andre frivillige er klar til at tage over, hvis hun eller andre ikke længere er der. Arvefølgen skal sikres Fodboldafdelingen har i den forbindelse skævet til deres egen succes med at tiltrække frivillige kræfter til privatstævnet Nyråd Cup. Stævnet havde i år deltagelse af 147 hold og varede fem dage, men på trods af dette var det ikke et problem at finde de 100 krævede frivillige. - Det er aldrig et problem at finde frivillige til Nyråd Cup. Men det er også lukkede og afgrænsede opgaver, som alle kan forholde sig til. Problemet opstår, når man kommer ud i, at der skal tages et ansvar og der forventes en vis mødeaktivitet. Derfor er vi ved at formulere opgavebeskrivelser og tidsforbrug på opgaverne. Det er svært at sælge min post, den opgavemængde er der ingen, der vil sige ja til. Håbet er, at vi kan få de administrative opgaver solgt ved at dele dem lidt op, forklarer Sussie Andersen. For at fremtidssikre klubben har hun i samarbejde med DBU Sjæl- lands klubrådgiver Jan B. Larsen lagt en plan for, hvordan Nyråd IF’s fodboldafdeling kan få skabt en organisation med flere frivil- lige og en bedre fordeling af opgaver og ansvar. Sussie Andersen fortæller, at det undervejs i processen har været en fordel, at der har været objektiv hjælp udefra til at deltage. Selve opgaven går ud på at få synliggjort klubbens værdier, få lavet et årshjul, få lavet en enkelt og god organisationsplan og ikke mindst få de rette folk ind på de rette poster. Processen skal gerne føre til en uddelegering af nogle af de driftsmæssige opga- ver, så klubledelsen får flere kræfter til det visionære arbejde og til at holde fast i klubbens gode udgangspunkt. Blandt andet har Sussie Andersen gennem fire år været med til at arbejde for en lokal kunstgræsbane ligesom hun også hyppigt deltager i møder med Vordingborg Kommune og DBU Sjælland. - Jeg kan godt lide at deltage i den politiske del, når vi skal mødes med kommunen og andre aktører. Derfor vil jeg gerne lidt væk fra den daglige drift. Det skyldes også, at jeg ikke længere har fingeren så meget på pulsen blandt forældrene, fordi min yngste søn er blevet 18 år, forklarer Sussie Andersen. Til at føre opgaven ud i livet har Nyråd IF nedsat en arbejdsgrup- pe af frivillige, der i skrivende stund er i fuld sving med at lave den fremtidige organisationsplan. Samtidig er klubben en del af pro- jekt ”klubber der rykker”hos DBU Sjælland - et udviklingsprojekt med fokus på at styrke klubbernes organisatoriske, økonomiske og sportslige rammer. Projektet var åbent for ansøgninger fra 30. januar til 28. februar i år, og der er afsat 10.000 kroner i udviklings- midler per klub. ❜❜- Det er aldrig et problem at finde frivillige til Nyråd Cup. Men det er også lukkede og afgrænsede opgaver, som alle kan forholde sig til. Problemet opstår, når man kommer ud i, at der skal tages et ansvar og der forventes en vis mødeaktivitet. Derfor er vi ved at formulere opgavebeskrivelser og tidsfor- brug på opgaverne. Det er svært at sælge min post, den opgavemængde er der ingen, der vil sige ja til. Håbet er, at vi kan få de administrative opgaver solgt ved at dele dem lidt op, forklarer Sussie Andersen. ❜❜>>
  • 17.
  • 18. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201518 TEMA Fodbold for børn ned til 2 år vinder frem Når værdier giver vækst
  • 19. 19SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 Når værdier giver vækst TEMA Man skal helt op på ”pandebrasken” af Sjælland for at komme til Melby-Liseleje Idrætsforening, der er et samlepunkt for de to byers godt 3300 indbyggere. Herfra er der en times kørsel til Kø- benhavn og halvanden times kørsel til Korsør og Næstved. Men på trods af de lange køreafstande har klubbestyrelsen ingen krise over travle pendlere, medlemsflugt til fitnesscentre eller mangel på frivillige. Faktisk tværtimod. Over de sidste ni år er klubben vokset med over 400 medlemmer, som primært er kommet til klubben fra naboklubbernes ”område”. Men at det skulle se sådan ud i dag, det havde nok ikke engang den mest optimistiske foreningsleder troet på, da ny bestyrelse anført af formand Kim Daugbjerg i december 2006 overtog den lille klub med knap 100 medlemmer. Den nye bestyrelse fik en god start, men gik snart lidt i stå. - For en 4-5 år siden kunne vi ikke rigtigt komme videre. Så med hjælp fra Lene Rydal (DBU Sjællands udviklingskoordinator red.) inviterede vi alle trænere/ledere i klubben til morgenmad og frokost samt en debat om, hvilke værdier vi skulle stå for i Mel- by-Liseleje IF Fodbold (værdispil* red.). Vi regnede ikke med, at der ville komme nogen, men der kom 30, og de tog virkelig fat, fortæller formand Kim Daugbjerg. Sundt at prioritere Det blev starten på lidt af en rejse, som tvang de frivillige i klub- ben til at prioritere og definere, hvilken klub de i fællesskab skulle arbejde frem mod. - Det var sundt, fordi det krævede, at man skulle komme med gode argumenter for sine værdier, og så blev man tvunget til at prioritere, hvad der var vigtigst, og vi fik sat ord på, at vi er en breddeklub, siger Lars Faureholm Olsen, senioransvarlig i besty- relsen. Slutresultatet blev et etableret og nedskrevet værdihjul som alle klubbens ledere, trænere og spillere kan agere ud fra. Mel- by-Liseleje IF Fodbolds værdier blev: Tryghed, glæde, samarbej- de, udvikling og fodbold for alle. Værdierne hænger den dag i dag synligt ved indgangen til klubben. Med til værdierne fulgte en handlingsplan omkring forældreinddragelse, uddannelse af trænere, fælles træningspas, gæstetræning på andre årgange, niveauopdelt træning og en plan om fastholdelse af pigespil- lere ved overgangen til kvindesenior. For Melby-Liseleje IF blev værdierne det kompas, der den dag i dag sætter retningen for klubben. - Vores nedskrevne værdier gør det nemmere at argumentere overfor trænere og forældre, når vi er uenige om dispositioner på eller udenfor banen, forklarer Kim Daugbjerg. Træneruddannelse holder på trænerne Med medlemsvæksten er klubben i dag vokset til at have 25 hold hele vejen fra de yngste i årgang 2009 drenge til de ældste Su- perveteraner, hvor alderspræsidenten er fyldt 80 år. Trænerne er frivillige og skal derfor have den rette motivation. - Vi har haft brug for flere og flere frivillige over årene, og det er vigtigt, at de er trænere af lyst og ikke for penge, forklarer Kim Daugbjerg. Derfor betaler klubben for DBU’s træneruddannelser til de træ- nere der ønsker det. På samme måde viser klubben også sine 23 trænere med DBU-licens frem på hjemmesiden. På den måde kan forældre og potentielle spillere se, at fodboldfagligheden er på plads i klubben. - Vi giver altid opbakning til det, hvis en træner ønsker at tage DBU’s B1 eller B2 træneruddannelse. Også selvom vi godt kan se, Mens færre voksne statistisk set dyrker foreningsidræt i Danmark, så går det den modsatte vej i den lille nordsjællandske klub Melby-Liseleje IF Fodbold. Over de seneste ni år er klubbens medlemstal femdoblet. Klubben selv tilskriver det et sæt klare vedtagne værdier. Ord og billeder Peter Vest Hansen >>
  • 20. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201520 TEMA Når værdier giver vækst at de nok aldrig bliver landstrænere. Det er fordi vi ikke betaler dem, så skal de have noget andet, siger Kim Daugbjerg. Erfaringsmæssigt holder mange klubber igen med at investere i træneruddannelser af frygt for at trænerne vil søge væk. Men hos Melby-Liseleje IF Fodbold er det kun sket en gang. - Vi oplever, at uddannelsen medfører, at de føler sig værdsat af os, og så kan vi se, at de får nogle gode redskaber. Der er faktisk kun én træner, der har forladt os efter vi havde betalt for perso- nens træneruddannelse, siger Kim Daugbjerg. Undgår forældretrænere i 11-mands En gang årligt indkalder klubben trænerne til en samling, hvor alle får nyt trænertøj og samtidig lidt ny inspiration til træning- søvelser fra en ekstern instruktør. Der bliver desuden holdt en årlig træner- og lederfest med påhæng, da det sociale prioriteres højt i Melby-Liseleje Fodbold. Faktisk er det kun omkring forældretrænere, at klubben forsøger at opretholde en grænse. - Vi har en regel om, at vi helst skal undgå forældretrænere fra de spiller 11-mandsfodbold, og det er lykkedes på nær en enkelt undtagelse. Det har vi valgt, fordi vi typisk ser, at den klart bedste eller den klart dårligste enten bliver favoriseret eller det modsat- te. Og med den regel sparer vi dem også for nogle konflikter om- kring middagsbordet, siger Kim Daugbjerg med et smil. Fra U13 og opefter sørger klubben for at bestille uddannede dommere til alle klubbens hold inklusiv døm-selv-kampe på både ungdomssiden, senior og de ældre hold, så de praktiske op- gaver ikke fjerner fokus fra glæden ved at være træner. Seniorafdeling har vokseværk Faktisk kan klubben ikke mærke, at flere danskere statistisk set flyt- termoddestørrebyerogdyrkermindreforeningsidræt.Tværtimod har klubben i dag tre kvindesenior, tre herresenior og fem hold fra Old Boys til Veteran. Klubbens drengekoordinator Jesper Høholt er en af dem, der er kommet til klubben inden for de senere år. - Jeg har boet i Melby i ti år, men har spillet i nabobyen Frederiks- værk. Det at mange voksne gerne vil spille her, det tror jeg har noget at gøre med den hygge og det nærvær, der er i klubben, siger Jesper Høholt. De synlige værdier og gode trænerforhold har også gjort det let- tere at rekruttere frivillige. Selvom der stadig er meget arbejde at lave for bestyrelsen, så føler de en stor opbakning fra forældre og andre frivillige i klubben. Bestyrelsen er bevidst om, at de frivilli- ge ikke siger ja til hvad som helst i dag, og for dem at se handler om at klarlægge opgaver og tidsforbrug. - Det skal være nogle lette og håndgribelige ting, som de frivillige kan byde ind på. Det kan for eksempel være at sørge for grillen til Pigeraketten (DBU pigerekrutteringskoncept red.) eller til ren- gøring af klubhuset. Det er den slags man kan få hjælp til. Det betyder, at vi ikke længere erTordenskjolds soldater i bestyrelsen, indskyder Majbritt Lundsberg. >>
  • 21. 21SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 Når værdier giver vækst TEMA Alle skal behandles på lige fod I bestyrelsen mener de, at fællesskabet på ungdomsholdene bliver styrket af fælles udlandsture, hvor drenge og piger er af sted sammen. Derfor arbejder bestyrelsen på at kunne støtte ungdomsholdene på en udlandstur hvert andet år. Et populært indslag hos klubbens medlemmer er desuden den årlige tipstur- nering med 13 udvalgte kampe, der kan være alt lige fra de ung- dom til veteraner. Og med en palle med (900 øl!) eller sodavand til vinderen, så kan man vel godt sige, at der er en god fest på spil. -Vi kan se, at det giver noget konkurrence og noget at snakke om på tværs af klubben, siger Lars Faureholm Olsen. For at behandle alle spillere ens, så er spilletøjet ens uanset om manspillerpå1.,2.,3.eller4.holdetellerdeyngsteungdomshold. - Uanset niveauet på det hold man spiller på, så har alle ens spille- tøj i klubben. På den måde undgår man sure miner, når spilletøjet går i arv fra 1. til 2. holdet. Det handler om at favne alle i klubben, forklarer Kim Daugbjerg. Overskud til projekter Den klare plan har givet bestyrelsen mentalt overskud til at sætte nye langsigtede projekter i søen, og derfor indledte klubben for et halvt år siden projektet ”En samlet vej mod 2025”, som Rune Andersen fra klubben skal koordinere målsætningen på. Med udgangspunkt i klubbens værdier har alle klubbens pigetrænere mødtes til et seminar for at samle gode ideer og input ind til at sikre spillerudvikling, fastholdelse og en god overgang fra pige- spiller til senior. Projektet sigter mod at lave en samlet strategi og løbende målsætninger, der skal fremtidssikre klubben. - Som et led i projekt ’En samlet vej mod 2025’ mødtes vi her i klubben fra U11 til kvindesenior og spillede først five-a-side fod- bold, og så sluttede vi dagen af med en tur til Brøndby Stadion for at se klubbens kvindehold spille Champions League semifi- nalen. Det betyder mere end man tror for en pigespiller, at en af kvindeseniorspillerne efter sådan en tur siger hej og kan huske, hvad man hedder, siger bestyrelsesmedlem og ungdomsansvar- lig Majbritt Lundsberg. ❜❜- Det (værdispillet red.) var sundt, fordi det krævede, at man skulle komme med gode argumenter for sine værdier, og så blev man tvunget til at prioritere, hvad der var vigtigst, og vi fik sat ord på, at vi er en breddeklub. ❜❜ Lars Faureholm Olsen, bestyrelsesmedlem, Melby-Liseleje IF Fodbold. Fra venstre mod højre Jesper Høholt, Lars Faureholm Olsen og Kim Daugbjerg. >>
  • 22. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201522 TEMA Når værdier giver vækst Bagsiden af succesen Et andet tiltag der skal være med til at sikre en sammenhæng i klubbens pige/kvindeafdeling er, at pigerne er såkaldte ”føl” el- ler hjælptrænere på de små pigehold i klubben. På samme måde er det en del af klubbens ”røde tråd”, at det primært skal være klubbens egne piger og kvinder, som hjælper til, når klubben hvert år afvikler DBU rekrutteringskonceptet Pigeraketten for at tiltrække nye spillere til klubben. Nu er et lignende tiltag ved at blive stablet på benene for klubbens drengeafdeling med tidlige- re drengetræner Jesper Høholt. Men faktisk er Melby-Liseleje IF Fodbold blevet bidt lidt i halen af deres egen succes, da klubbens faciliteter sætter sine begræns- ninger for væksten. Samtidig kunne klubledelsen godt tænke sig en kunstgræsbane, så de over 500 spillere kunne træne og spil- le kampe i deres egen klub året rundt. Udfordringen ifølge Kim Daugbjerg er, at klubben i dag er afhængige af om forældrene ønsker at køre deres børn de 8-9 kilometer til de nærmeste kunst- græsbaner i Hundested eller Frederiksværk, hvor klubben har en del træningstider på begge baner. Han oplever, at det giver en skævvridning, hvor de ”dygtigste” ungdoms- og seniorspille- re bliver transporteret til træning, men hvor den ”bagerste” del af trupperne typisk ikke kommer til træning på grund af trans- portudfordringer. - Vi har ikke de fysiske rammer til at komme videre på nuværende tidspunkt, siger Kim Daugbjerg. Formanden påpeger, at klubben både på banefaciliteter og om- klædningsfaciliteter er ”bagefter”. Klubben har fire omklædnings- rum til de mange medlemmer, så bænkene, der set med de ro- mantiske briller har et nostalgisk feel, men nok reelt må betragtes som godt slidte af de mange brugere. Øverst på klubbens ønske- seddel står derfor en udbygning af klubhuset med flere omklæd- ningsrum og et møderum. FAKTA Værdispillet* er en gratis mulighed du kan gøre brug af ved at kontakte din klubråd- giver fra DBU Sjælland. Formålet med forløbet er at gennemføre en proces opbygget som et ”værdispil”med henblik på at definere de værdier og holdninger, som ken- detegner din klub. Værdispillet skal være med til at sikre, at din klub får etableret og nedskrevet et fælles og accepteret sæt af værdier – et værdisæt, som kan blive et kulturelt fundament og handlingsgrundlag for alle aktører i og uden for klubben. >>
  • 23. 23SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 THE NEW 2015 BRILLANT SUPER Nyt, kraftfuldt og iøjnefaldende design. Ændret konstruktion med specialudviklet TEIJIN mikrofiber-overflade. Forbedret, livligt opspring. Lettere touch mellem bold og fod. Kontrol og stabilitet bevaret. Suveræn pasform efter håndens anatomi. Nyudviklet NOVA Grip Latex. Ultimativt greb i al slags vejr. Blød inderside for komfort. Minimalt optag af vand. www.select.dk Køb dine handsker og fodbolde hos din lokale Sport Direct forhandler.
  • 25. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 25 Tilbage i 2010 blev der i klubben snakket om den udfordring mange af de unge spillere havde, nemlig at de havde svært ved at nå hjem og retur til fodboldklubben inden træning. Den ud- fordring prøvede man at løse ved at lave en lektiecafé i et kæl- derlokale. Jette Amundsen – også kaldet ’Farmor’af spillerene - stod i spid- sen for projektet og har været den drivende kraft, og den som fysisk er til stede alle tre dage om ugen, hvor værestedet er åbent. - Efter noget tid i kælderlokalet fik vi lov at bruge klubbens cafe- teria til formålet, og efter skolereformen blev indført har de fleste allerede lavet deres lektier, så nu er det mere et værested for spil- lerne, fortæller Jette, som er pensioneret folkeskolelærer. På værestedet lader man op I gennemsnit er der cirka 15-17 unge i alderen 12 til 19 år hver dag. Nogle kigger bare forbi, mens andre er der fra start til slut. Der har altid været et overtal af drenge, men en fast lille grup- pe af pigespillere har efterhånden fundet vej til værestedet. Ifølge Jette bruges værestedet i høj grad til at dyrke fællesskabet og lade op til dagens træning. En af spillerne, som kommer i værestedet, er Sebastian på 19 år. Han går på gymnasiet, som ligger tæt på Næstved IF, men bor helt i Skælskør, og han kan ikke nå hjem og retur til træning på en almindelig hverdag. - Jeg kan ikke nå hjem efter skole og retur inden træning, så være- stedet er en rigtig god løsning for mig. Her kan jeg komme efter skole, lave lektier, være sammen med kammeraterne, få noget at spise og lade op til dagens træning, fortæller Sebastian. Mange af spillerne på værestedet er i samme situation som Seba- stian, de bor for langt væk fra skole og fodboldklub til at kunne nå hjem fra skole og retur til træning. Nogle gange får drengene også en lur i sofaen i værestedets åbningstid. Det er helt natur- ligt, ifølge Jette. - Nogle af spillerne kommer langvejs fra og er meget tidlig oppe i hverdagene. De kan godt have brug for en halv time på langs i løbet af eftermiddagen, så det er vigtigt, at de kan få det her. Her er der ingen krav om, at de skal lave noget specielt, når de er her, så hvis det er en lur de har behov for, så er det bare i orden, siger Jette anerkendende. På værestedet lader de unge op til dagens træning Næstved IF’s fodboldafdeling driver med stor succes et værested for klubbens ungdomsspillere tre eftermiddage om ugen. Der er plads til lektielæsning i stillezonen, FIFA – spil på storskærm, bord- tennis i forhallen og eftermiddagsmad til de fremmødte. Værestedet bliver flittig brugt og alle synes glade for muligheden og samværet. Ord og billeder: Rie Døllner ’Farmor’ (Jette Amundsen) omgivet af de mange unge som kommer på værestedet >>
  • 26. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201526 Anerkendelse fra ledelsen I Næstved IF er der to årlige møder med Jette, hvor værestedet evalueres. Til de møder bringer Jette, spillernes ønsker videre. Det kan være et ønske om det nyeste FIFA spil, et brætspil eller andre ting, som kan være med til at gøre det sjovere at komme i værestedet. - Det er min oplevelse, at klubledelsen er meget lydhør overfor værestedet. Vores ønsker bliver som regel indfriet, og vi bliver taget med på råd i forskellige sammen- hænge, fortæller Jette. Fastholdelse af ungdomsspillere var ikke årsagen til oprettelsen af værestedet eller noget som man var bevidste om dengang. Jette er dog ble- vet bevidst om, at være- stedet har indflydelse på fastholdelsen, specielt for de ungdomsspillere, som kommer langvejs fra. Hvis ikke værestedet var en realitet, ville spiller- ne så stadig være en del af Næstved IF… ? Også Næstved Kommune er bevidste om værestedet eksistens, men har ikke ytret ønske om at tage del i projektet eller støtte det økonomisk. Farmor søger for mad og hygge Det er tydeligt, at spillerne er glade for, at Jette er en del af være- stedet. De siger allesammen glædestrålende hej til Jette, når de kommer. En kvik dreng på 14-15 år øjner chancen, da Jette forla- der lokalet for at kigge til eftermiddagsmaden og henvender sig til Sjællandsk Fodbolds udsendte. - Du må godt skrive, at vi er rigtig glade for ”farmor”. Farmor er meget omsorgsfuld, og vi er vildt taknemmelige for, at hun gider bruge sin tid sammen med os herne- de, fortæller drengen begejstreret. Der er ikke udflugter og lignende i værestedet, idet det fungerer indenfor rammerne af et være- sted.Til gengæld gør Jette og spillerne altid noget ekstra ud af den sidste dag inden jul og sommerferie. Carl og Rikki læser lektier i ’Stillezonen’. Jette Amundsen er den voksne på være- stedet. Hun har været med fra starten og ser ingen grund til at stoppe foreløbig, da hun nyder samværet med de unge mennesker. >>
  • 27. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 27 Humøret var højt da Aase (t.v.) og Nancy rekrutterede nye fodboldspillere fra deres stand på Lundebjerggård aktivitetscenter. - Først så de på mig som om, at jeg måtte være blevet tosset, fortæller Aase Hansen med et smil. Aase Hansen fortæller om den reaktion hun fik, da hun fortalte Lundebjerggård aktivitetscenter for seniorer, at hun gerne ville starte et fodboldhold op for brugerne. Men skal man nå et nyt sted hen, så må man træde ad nye stier. Heldigvis var både Lun- degården og Frederiksund IK med på ideen om det unikke Fod- bold Fitness-hold for kvinder 60+, hvoraf de fleste ligesom Aase selv aldrig har spillet fodbold i foreningsregi før. Holdet har derfor spillet Fodbold Fitness siden efteråret. Vi møder Aase Hansen i forbindelse med en forårsudstilling på Lundebjerggård, hvor stedet summer af liv. Brugerne af cente- Ældrecenter og Frederiksund IK får ældre i form Fodbold kommet på listen over aktiviteter hos Lundebjerggård aktivitetscenter for seniorer i samarbejde med fodboldklubben Frederikssund IK. I dag spiller otte kvinder og 14 mænd i alderen 65-78 år fodbold hver torsdag mellem 10-11 hos Frederikssund IK. Ord og billeder: Peter Vest Hansen >>
  • 28. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201528 rets mange aktiviteter præsenterer i dag deres værker for omverdenen. Midt mellem patchwork, malerier og andet godt har Aase Hansen en stand, hvor hun præsen- terer Fodbold Fitness for potentielle nye spillere. - Hende her gør en kæmpe indsats. Det er ligeså god træning som nede i motionscenteret, hvis ikke bedre, lyder det fra cen- terrådets næstformand og Fodbold Fitness-spiller Kurt Mikkel- sen (78 år). Det viste sig nemlig, at holdet for kvinder 60 + blev så populært hos mændene, at der i januar også blev startet et herrehold op med 14 mænd. Til at begynde med havde brugerne en frygt for om deres helbred kunne holde til at dyrke fodbold. Flere sagde direkte til Aase Hansen, at de ikke kunne løbe. Men den frygt blev hurtigt gjort til skamme. - Når jeg så ser, hvordan de i dag farer rundt på den bane, så har de vist glemt alt om at de ikke kunne løbe. Så snart bolden er med, glemmer vi alt om, at vi rører os, siger Aase Hansen. Hun roser samtidig Frederikssund IK og særligt næstformand Ja- cob Levin Nielsen for at give en hånd med ved træningen, og klubben for at låne sine baner ud til det nye hold. Aase Hansen har en teori om, at hvis man i foreningsfodbolden skal gøre no- get for folkesundheden hos landets befolkning over 60, så bør man samarbejde med aktivitetscentrene for de ældre. Hun ser en god muligheder i centrene, fordi ældre i dag er væsentligt bedre stillet fysisk end de ældre generationer. For eksempel fortæller centerrådets formand Marianna Davidsen, at Lundebjerggård hver uge bliver benyttet af 1200 meget aktive brugere. Kontingent i frivilligt arbejde Aase Hansen er 67 år og pensioneret bankrådgiver. Hun fik ideen til at starte holdet op, da hun hørte budskabet om, at fodbold er sundt i Go’Aften Danmark, hvor to ældre mænd tal- te med studieværten og en forsker fra Københavns Universitet om et fodboldhold for prostatapatienter og mænd med forhø- jet blodtryk. - Da jeg så det indslag tænkte jeg straks, at det var en god måde at komme det forhøjede blodtryk til livs, som jeg selv døjer med. Det måtte jeg også prøve, fortæller Aase Hansen. Aase Hansen kontaktede efter udsendelsen Frederikssund IK. De fik hurtigt et hold op at stå i samarbejde med det lokale aktivcenter og DBU Sjællands klubrådgiver Birgitte Krustrup. Både herreholdet og kvinde- holdet blev desuden hjulpet sikkert i gang med hjælp til øvelser af professor Peter Kru- strup fra Center for holdspil på Københavns Universitet, som forsker i fodboldens sundheds- fremmende egenskaber og er fodboldtræner. Spillerne på det unikke fodboldhold betaler ikke kontingent, da et af hovedprincipperne hos samarbejdspartneren Lundebjerg- gård aktivitetscenter for seniorer er, at det bygger på frivillighed og gratis tilbud. - Det er nødvendigt for at få alle ud af dørene. Det er også vigtigt, at de ikke føler sig presset til at skulle ud at investere i udstyr, siger Aase Hansen, der selv er frivillig underviser i IT på centeret. I stedet for kontingent har holdet lavet en aftale med Frederiks- sund IK om, at de skal være behjælpelige med frivilligt arbejde et par gange om året. - Spillerne kan bidrage med en hel del til klubbens mange fri- villige opgaver som at bage en kage, hjælpe til ved klubbens 1. holdskampe og diverse andre arrangementer. Indtil videre er jeg virkelig imponeret over, hvordan de går til den på banen, siger Christina Koefoed-Hansen fra Frederikssund IK. Christina Koefoed-Hansen tilføjer, at Frederikssund IK er glade for, at det er lykkedes at få stablet hele to hold på banen i denne aldersgruppe. - Jeg synes det er super, at vi har fået 60+ holdene op at køre, og det er bestemt Aases fortjeneste. Men som klub er vi da stolte af at kunne tilbyde flere aldersgrupper den gode oplevelse, vi selv har med fodbolden. Og så giver det jo håb for os, der er lidt oppe i årene, at vi aldrig behøver at stoppe med den sport vi elsker, udtaler Christina Koefoed-Hansen. Hun tilføjer, at hun håber, at Frederikssund IK også får et 50+ hold op at køre eller for eksempel et hold for kræftramte. Ikke traditionel fodbold Aase Hansen har sin egen teori om, at nogle ældre afholder sig fra at spille fodbold, fordi de ikke har prøvet at spille Fodbold Fit- ness på mindre baner og med små mål. ❜❜- Når jeg så ser, hvordan de i dag farer rundt på den bane, så har de vist glemt alt om at de ikke kunne løbe. Så snart bolden er med, glemmer vi alt om, at vi rører os.❜❜ Aase Hansen, intiativtager til ”momseholdet” - et 60 + Fodbold Fitness-hold for kvinder i Frederikssund. >>
  • 29. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 29 - Det er fordi de er bange for det. Når de tænker fodbold, så tænker de traditionel fodbold, hvor man skal kunne skyde på mål som Preben Elkjær. De skal bare ud at se, hvordan vi tilpasser banestørrelsen efter antallet af spillere og spiller på små mål, så skal de nok få lyst til at spille med os, siger Aase Hansen. Hun tilføjer, at der bliver taget stort hensyn, når de spiller fod- bold, for at sikre, at alle kan være med. - Hvis nogen siger, at de lige har brug for en ’time out’, så tilpasser vi spillet efter det. Der skal ikke være nogen, der føler, at de ikke kan være med, forklarer Aase Hansen. FAKTA – Aase Hansens tip til Fodbold Fitness for 60+ 1. Find en tovholder: Skal gerne være en lidt sporty ildsjæl, der brænder for projektet. 2. Kontakt dit lokale ældre-aktivitetscenter: Her finder du de aktive ældre, og her kan du få projektet ind som en aktivitet i centeret. Budskabet kan spredes gennem opslag, hjemme- side og stande til aktiviteter. 3. Kontakt din lokale fodboldklub: Spørg om de vil lægge baner til et nyt hold. Hun kan mærke en klar forbedring i sin balance og kondition ef- ter hun nu har spillet fodbold i snart et år. - Fysisk synes jeg, at jeg kunne det meste inden vi startede op. Jeg kunne godt løbe 5 kilometer, men nu kan jeg også sprinte – i hvert fald, hvis det er efter en bold. Men jeg kan også mærke, at min balan- ce har fået det bedre, når vi laver øvelser. Jeg kan mærke, at jeg kan holde til det lidt længere, siger Aase Hansen med et smil. Det ser ud som om, at standen ved forårsudstillingen på Lun- debjerggård har givet pote for Aase Hansen og ”momseholdet”, som de kalder sig selv. To kvinder og en mand har i dag givet til- sagn om, at de helt sikkert gerne vil i gang med at spille. Flere har desuden sagt, at de gerne ville komme forbi og kigge på. 4. Gør det lavpraktisk: Nøjes med at bede deltagerne om at medbringe praktisk tøj. Fodboldudstyr må ikke være et krav, da det kan afskrække. 5. Benarbejde: Det kræver benarbejde at rekruttere spillere. Hvis de er i tvivl, så spørg dem om de ikke har lyst til bare at komme forbi og kigge på. 6. Forhandling: I stedet for kontingent kan man tilbyde fri- villigt arbejde. Det kan være den barriere, der afholder dem fra at deltage.
  • 30. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201530 De seneste fire år har fodboldklubben Sorø Freja arrangeret klub- bens Nytårscup 27. - 30. december, hvor stort set alle opgaver bliver løst af klubbens unge frivillige. De tager imod stævnedel- tagere, sidder ved dommerbord, overrækker præmier, er kamp- ledere og hjælper til med alle de øvrige opgaver. Det har gjort vejen til et ja kortere hos de unge, når klubben har brug for hjælp til andre opgaver. - Vores nytårscup er stort set baseret på, at de unge klarer de mange forskellige opgaver, der er til et stort indendørsstævne. Vi kan se, at nogen af dem efterfølgende har lettere ved at sige ja til andre opgaver, fordi de ved hvad det at være frivillig drejer sig om, forklarer Thomas Kilde Jakobsen. Thomas Kilde Jakobsen har ansvaret for at afvikle Nytårscuppen og er desuden U15 pigetræner i Sorø Freja. Han har tidligere også siddet i klubbens bestyrelse i en periode, og han oplever en ge- nerel tendens til, at færre unge i dag er bevidste om, at der er brug for frivilliges hjælp for at en forening kan fungere. - Ved at hjælpe til ved en konkret opgave som vores nytårscup, får de unge en fornemmelse af, at de godt kan være frivillige. Jeg oplever en tendens til, at mange unge i dag ikke ved, hvad det vil sige at være frivillige og hvilket ansvar det indebærer, og derfor melder de sig ikke, siger Thomas Kilde Jakobsen. ’Man skal bare prøve det’ I dag har Sorø Freja frivillige hjælpere helt ned til 11-års alde- ren ved Nytårscuppen. En af de unge frivillige er Alma Møller Winther, der spiller på klubbens U15 hold. Udover det tager hun også et ansvar, når tingene skal spille ved klubbens arrangemen- ter. Blandt andet ved at sidde ved dommerbord, være kampleder og stå for præmieoverrækkelsen. - Jeg hjælper til, fordi det er hyggeligt og sjovt at være med. Det er noget man ser frem til at være med til, siger Alma Møller Winther. Har du et råd til andre unge, der ikke selv melder sig når klubben spørger? - Man skal bare prøve det. Jeg siger ja igen, fordi jeg har prøvet det før, og så er det ikke så skræmmende, svarer Alma Møller Winther. Set fra hendes synspunkt er det vigtigste, at hun kan være sam- men med andre unge frivillige. - Ved at hjælpe til er jeg netop sammen med mine venner. Det ville være lidt kedeligt, hvis jeg bare skulle være sammen med de voksne fra klubben, siger Alma Møller Winther. Ved at hjælpe til i klubben har hun fundet ud af, at hun faktisk ret Ansvar til de unge giver pote i Sorø Freja For fem år siden havde Sorø Freja svært ved at få de unge til at hjælpe til ved klubbens arrangementer. Men ved at involvere de unge i afviklingen af klubbens årlige nytårsstævne har de vendt udviklingen, og de unge har fået lettere ved at sige ja. Af Peter Vest Hansen, Foto: Sorø Freja Fodbold
  • 31. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 31 godt kan lide at tale i mikrofonen ved stævnet. Noget hun i øvrigt ikke finder grænseoverskridende. - Næ, det har jeg gjort siden jeg var en 12-13 år. Jeg synes bare, at det er ret sjovt, siger Alma Møller Winther. Thomas Kilde Jakobsen fortæller, at de så småt er begyndt at for- berede en karrieresti for Alma. - Vi griner lidt af det, men har advaret Alma om, at hun en dag skal sidde i bestyrelsen og eventuelt være forkvinde for Sorø Fre- ja, skriver Thomas Kilde Jakobsen i en mail efterfølgende. Nu melder de sig selv Faktisk er de unge begyndt at efterspørge stævnet lang tid før nytår. Ligesom klubben kun skulle bruge et 15 minutter på at finde 11-12 unge hjælpere, da klubben afviklede DBU’s rekrutte- ringstiltag Pigeraketten. - Allerede når vi rammer juni, så efterspørger de unge nytårscup- pen, og mange af dem hjælper også til ved andre indendørs- stævner, fortæller Thomas Kilde Jakobsen. Som belønning for deres indsats får ungdomsafdelingen del i overskuddet. 25 procent går til klubben og resten går til ung- domsafdelingen. Hvis de unge melder sig til at dømme får de 50 kroner i timen, men Thomas Kilde Jakobsen oplevelse er ikke, at det er pengene, der trækker mest. - Allerede inden vi havde givet besked om, at de fik penge for det, havde 12-14 stykker allerede meldt sig, så jeg tror ikke, at penge- ne er det vigtigste, siger Thomas Kilde Jakobsen. Hans råd er, at man skal blive ved med at spørge de unge og ger- ne give dem konkrete og enkle opgaver. - Jeg kan se en udvikling hos dem. For eksempel var der Rebecca, der først kun ville sidde ved dommerbordet, men ikke sige noget i mikrofonen. Men så fik hun pludselig modet til også at tale i mikrofonen, og nu melder hun sig gerne til det, og hun gør det rigtigt godt, fortæller Thomas Kilde Jaokobsen. Han kan også se, at antallet af fejl begået af de unge er faldende. For et år siden blev der lavet fire fejl, og i år blev der kun begået en fejl. Faktisk blev Nytårscuppen netop til, fordi Thomas Kilde Jakob- sens eget pigehold efterspurgte nyt tøj. Ud fra devisen om ”no- get for noget”foreslog han dem at lave en cup, hvor de så kunne tjene penge. Men da klubbens unge frivillige fortsat er meget unge mener han, at det er for tidligt at spå om, hvor mange af dem, der kommer til at være frivillige i bestyrelser, udvalg og som trænere. - Vi holder nu stævnet på 4. år, så det er nok først om 6-7 år vi kan se, om det hjælper på vores interne fødekæde af trænere og andre frivillige, siger Thomas Kilde Jakobsen. 14-årige Alma Møller Winther fra Sorø Freja.
  • 32. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201532 - Det er rigtigt vigtigt at få engageret unge mennesker i for- eningslivet. Forenings Danmark er blevet mere og mere grå i toppen, og vi holder ikke for evigt. Samtidig viser undersøgelser, at de unge vi har i dag er mindre frivilligt aktive end tidligere. Derfor er vi nødt til at gøre noget for at få gruppen af unge enga- geret igen. Det betyder også, at vi må indrette os på dem og ikke omvendt. Kan vi ikke håndtere det, så er vi foreninger for fortiden og ikke fremtiden, siger Brian Skov Nielsen. Brian Skov Nielsen er cand. scient.soc og konsulent hos Center for frivilligt socialt arbejde, som er organiseret under Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Deres formål er at hjælpe frivillige og frivillige sociale organisation med at udvik- le rammer for frivilligt socialt arbejde. De unge har travlt Han mener desuden, at det er vigtigt, at idrætsforeningerne for- søger at indrette sig efter de unge. - Når man skal ud at rekruttere unge frivillige, så skal man tage højde for nogle generelle tendenser, hvis man skal lykkedes med sin opgave. Man skal for det første huske, at de her unge menne- sker er ekstremt travle. De går i skole hver dag, laver lektier hver dag og har typisk også et fritidsjob. Det vil sige, at de ender ud med at have en arbejdsdag på langt over de 37 timer. Derfor er det vigtigt, at man som frivillig forening udviser fleksibilitet og sørger for at lægge den frivillige aktivitet på det tidspunkt, hvor det passer ind i den unges kalender, siger Brian Skov Nielsen. Midlertidigt engagement Ifølge Brian Skov Nielsen handler rekruttering af unge frivillige i høj grad om at acceptere, at de unges engagement er midler- tidigt. - Endelig er det også vigtigt at huske, at midlertidighed er et grundvilkår for de her unge mennesker, det livslange medlem- skab er yt, og det er midlertidigheden, der er in. Det skal I se som en styrke i stedet for en svaghed, og det skal I bruge. I skal ar- bejde med at dele jeres aktiviteter op i arrangementer, events og projekter og i små etaper af kortere varighed. Brug midlertidighe- den aktivt og se den som en styrke i forenings og organisations- arbejdet med de unge mennesker, siger han. Det handler derfor om at få brudt tingene op. Det kan være et stæv- ne, hjemmeside, rekruttering af spillere eller frivillige. Det primære er, at de unge kan afgrænse opgaven og putte den på deres CV. Unge bedst til at rekruttere unge BrianSkovNielsenfortæller,atundersøgelserviser,atentredjedel af de unge mennesker, der ikke er frivillige i forvejen, ville være frivillige, hvis de blev spurgt. Han opfordrer derfor foreningerne til at komme ud på ungdomsuddannelserne, der typisk afholder morgensamlinger et par gange om måneden, hvor man kan tale direkte med de unge. En hjælp til denne opgave kan din forening finde på hjemmesiden projektfrivillig.dk, hvor du kan finde en oversigt over alle frivillighedsvejlederne på ungdomsuddannel- serne, som er frikøbt til at tage imod henvendelser fra foreninger. Men ifølge konsulenten virker det bedst, når unge rekrutterer andre unge. - Endelig er det vigtigt, at det der virker allerbedst er, når unge rekrutterer unge. Unge mennesker har ikke tillid til reklamer, Sådan får du unge til at blive frivillige For mange fodboldklubber er det en udfordring at rekruttere unge frivillige. Men ifølge konsulent Brian Skov Nielsen fra Center for frivilligt socialt arbejde, så handler udfordringen om at indrette sig mere på de unges vilkår og acceptere, at deres engagement er midlertidigt. Af Peter Vest Hansen
  • 33. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 33 ikke tillid til deres lærere, ikke tillid til deres forældre, ikke tillid til voksne mennesker. Men er der nogen de stoler på, så er det deres venner og veninder. Så hvis I allerede har unge frivillige i jeres forening eller organisation, så sørg for, at få dem ud på uddannel- sesinstitutionerne og rekruttere andre unge i deres netværk. Det er det, der virker allerbedst, siger Brian Skov Nielsen. Han tilføjer, at unge fokuserer mere på sagen end på forenin- gen. - Det er sagen, ikke foreningen de unge i dag gerne vil arbejde for. Det kunne være at gøre en forskel for nogle unge eller hjælpe nogen med at dyrke motion, siger han. FAKTA Om Center for frivilligt socialt arbejde Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende videns-, kompeten- ce-, og udviklingscenter organiseret som en selvejende institution under Social- og Integrationsministeriet. Centret blev oprettet i 1992 med det formål at støtte og udvikle det frivillige sociale arbejde i Danmark. Cente- rets opgave er at hjælpe frivillige og frivillige sociale organisationer med at udvikle rammer for frivilligt socialt arbejde, som tiltrækker nye generationer af frivillige og fremmer læring og udvikling. Din fodboldklub kan også gøre brug af centeret. Læs mere her: http://www.projektfrivillighed.dk/ Artiklen her er delvist baseret på videoen ”rekruttering og fastholdelse af unge frivillige”, som kan være en fordel af se i bestyrelsen eller en arbejdsgruppe, hvis I går med tanker om at gøre en indsats på området. Find den her: http://www.frivillighed.dk/Webnodes/Unge+og+frivil- ligt+arbejde/15133 Unge er mange målgrupper Brian Skov Nielsen giver her sit bud på, hvordan man kan til- rettelægge sin kommunikation til de unge. Her er det vigtigt at pointere, at unge ikke er en homogen målgruppe. De er flere målgrupper med forskellige aldre, hobbyer, de kan gå på for- skellige uddannelsesinstitutioner og de er meget forskellige af- hængigt af, hvor de er og hvem de er. Derfor mener han, at man med fordel kan dele dem op efter deres uddannelseskontekst. Gymnasieelever: - Nemme at få fat i. Uselviske og altruistiske. De vil ofte meget gerne ud at lave frivilligt arbejde og gøre en forskel for andre. Handelsskoleelever: - De har fokus på deres fremtid, det handler meget om deres CV. Derfor skal de have ting de kan sætte på deres CV og erfa- ringer de kan bruge i deres videre karriereforløb. Erhvervsskoleelever: Her handler det om at bringe deres praktiske evner i spil, de- res faglighed i spil og få dem inkluderet i fællesskabet. Elever fra videregående uddannelser: - Her handler det meget om at bringe deres studie og deres faglighed i spil og derudover har de også det fællestræk, at de (typisk red.) er flyttet til en ny by for at studere, og derfor gerne vil indgå i sociale fællesskaber. Socialt udsatte unge: - Dem der er blevet valgt fra og ikke går på nogen uddannelse. Det er den allersværeste gruppe at få fat i. De har typisk per- sonlige problemer, sociale problemer, men på den anden side set dem, så er det dem, der har allermest brug for at komme ud i frivilligheden og få sig nogle erfaringer. Brug for at mærke, at de kan rette ryggen og sige, at de betyder noget.
  • 34. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 201534 ”Skal man fremelske talent, skal man kigge på det hele menne- ske”. Sådan lyder en del af fodboldfilosofien i Boldklubben Skjold. Her har måden, hvorpå man tænker fodbold, gennem de senere år udviklet sig til at være markant anderledes i forhold til andre fod- boldklubber. Skjold har på den måde skilt sig ud - et bevidst valg, ikke mindst for at skabe sin egen identitet og bedre resultater. Hvis man som amatørklub vil trække nye medlemmer til og holde på de gamle, kan man nemlig ikke lukrere på at kopiere de store klubber. Det mener trænerstaben for herre-senior: - Hvis man spørger en fodboldspiller, hvad hans mentale tilstand betyder for hans spil, vil han svare, at 50 procent af hans dags- form er i hovedet. Men paradoksalt nok er der ikke mange, der fokuserer 50 procent på den mentale del i fodboldtræningen. Det prøver vi på i BK Skjold, siger træner Flemming Jensen. Sociale relationer Boldklubben Skjold har valgt markant anderledes forhold for de- res herresenior end man ser i andre danske fodboldklubber. Èn af de største forskelle er, at op mod 40 herreseniorspillere kan møde op til træning: 1. og 2. holdet træner nemlig sammen. - Det valg har vi truffet, fordi vi ved, hvor meget det sociale liv betyder for resultaterne på banen. Den bedste på 1. holdet kan være bedste ven med den ringeste på 2.holdet. Men det er alli- gevel på grund af kammeraten, at man når til træning fire gange om ugen. Vi anerkender, at vores spillere giver afkald på mange relationer, når de vælger at bruge deres eftermiddage, aftener og weekender i selskab med os. Derfor skal vi også rette op på den sociale balance, siger Flemming Jensen. Kendte navne Pierre Emil Højbjerg og Yussuf Poulsen ... Ringer der en klokke? De er opvokset i BK Skjold. Både træningen og tilgangen til spil- lere og fodboldspillet ligner meget den tilgang til fodbolden som både Youssef og Pierre Emil voksede op med i BK Skjold. Klubben har gennem tiden fodret rigtig mange divisionsklub- ber med spillere og som sagt også internationalt kendte og stærke fodboldnavne. - Som regel får vi samme tilbagemelding fra de større klubber: ”Skjold har opdraget spillere med en sund tilgang til fodboldli- vet”. Det bunder i, at vores spillere opdrages til at tage medansvar for helheden. Bl.a. er opvarmningen og stabilitetstræning noget seniorspillerne selv står for. Trænerne tror på, at hvis spillerne be- handles som tænkende mennesker, og ikke som superstjerner, bliver de bedre mennesker - og fodboldspillere ... Træner fire gange om ugen Hos BK Skjold træner de 44 spillere meget. Rigtig meget. Spiller- nes alder rangerer mellem 17 og 37 år. I alt 10 spillere er under 18 år. Mange af de helt unge spillere er derfor end ikke seniorer endnu. Alligevel træner de absolut lige så hårdt som de ældre og mere erfarne spillere. BK Skjold finder fodboldtalenterne i det hele menneske Hos BK Skjold gør fællesskabet forskellen. De sociale relationer dyrkes, for hvis spillerens mentale tilstand betyder 50 procent under kampen, skal der også fokuseres på den i træningen – sådan lyder devisen hos BK Skjold Af: Anne Ristorp Kraufeldt
  • 35. SJÆLLANDSK FODBOLD NR. 2 2015 35 - Det er rigtig svært at blive bedre, hvis man kun øver sig 1-2 gange om ugen. Og hos Skjold vil vi gerne have, at spillerne udvikler sig hele fodboldlivet igennem. Ingen går i skole eller til fitness for bare at opretholde status quo. Man vil gerne lære mere. Sådan skal det også være på fodboldbanen, forklarer Flemming Jensen. - Fodboldkampe vindes ikke kun om lørdagen på banen. Det er en proces. Vi træner ud fra devisen: ”Det handler ikke om, hvor god du er nu, men hvor god du kan blive om et år”. Derfor skal de gode og knap så gode træne sammen. For det er ikke sikkert, at den, der er bedst i dag, også er bedst i fremtiden. Måske mister den bedste spiller interessen, fordi det ikke længere er sjovt at gå til fodbold. Den tanke gør vi op med.Vi vil jo gerne beholde vores spillere. Fæl- lesskabet gør forskellen. Vi får skabt en dynamik, som jeg er sikker på skyldes vores tilgang til fodbolden, siger Flemming Jensen. Alle har noget at byde ind med Kan 44 voksne mandlige fodboldspillere forholde sig til hinanden til træning? Ja, mener man hos BK Skjold. At 44 mand træner sammen bety- der nemlig, at hver enkelt spiller må finde noget at byde ind med. - Vi mister da nogle spillere, som ikke ønsker at spille på et hold, hvor han skal forholde sig til en medspiller, der tydeligvis ikke er så stort et talent som ham selv. Og det er vi helt på det rene med. For vi ved, at vi ønsker denne ånd, denne form for træning i vores klub. Og dét holder vi ved, siger en af trænerne for 1. og 2.senior, Flemming Jensen. Derfor byder træningen også på bold, bold og atter bold. Det skal være sjovt og lærerigt at træne. Man vil aldrig opleve, at spillerne sendes ud på en løbetur alene for løbeturens skyld. - Da jeg var knægt, blev vi sendt på løbetur rundt om Bagsværd Sø, til vi kastede op af udmattelse. Det er ikke specielt motive- rende. Derfor vil man også altid opleve, at vi hos Skjold har alle med i træningen, og at vi bevæger os hele tiden, men aldrig kun løbetræner for løbetræningens skyld, siger Flemming Jensen. Storspilleren: Min kærlighed til fodbold blev grundlagt i Skjold Han er kun 19 år og allerede udråbt til at være toneangivende på det danske fodboldlandshold. Måske endda helt i front som kommende anfører. Pierre Emil Højbjerg trådte sine barnefodboldstøvler i BK Skjold, hvor han spillede i syv år. Den sympatiske Bayern München-spil- ler er et fint eksempel på den tilgang, fodboldklubben har til sine spillere: Man forsøger nemlig at fremelske både de fodboldmæs- sige talenter, men i høj grad også de menneskelige talenter hos de unge mennesker. Lillejuleaften bankede Pierre Emil Højbjerg på døren hos sin barndomsklub for at hilse på de unge fans og gamle trænere. Bayern München-spilleren tog sig god tid til at skrive autografer og tage en snak. I en artikel i Dagbladet BT sagde Pierre Emil Højbjerg efterfølgende, at ... hvis du el- sker det, du gør, så gør du det, så godt du kan. Og så starter eventyret ligesom med mig selv" som svar på spørgsmå- let om hvilke gode råd, han havde givet videre til de unge fodboldspillere i BK Skjold. Pierre Emil forklarede yderli- gere, at netop kærligheden til fodbold er en af hans hemme- ligheder bag succesen. En kærlighed som han udviklede i sine ungdomsår i Boldklubben Skjold ... Artiklen har tidligere været bragt i DBU Københavns magasin Københavnsk Fodbold.” FAKTA Boldklubben Skjold blev stiftet på Østerbro i 1915 i boligforeningen ”Brumleby”. I 1934/35 blev klubben medlem af KBU. Ud over Pierre Emil Højbjerg og Youssef Poulsen findes der i dag en række andre spille- re rundt omkring i de danske divisionsklubber og i udlandet, som har spillet ungdoms- fodbold i BK Skjold, f.eks. Kenneth Zohore (Fiorentina), Seejou King (Sporting Lissabon), Casper Højer Nielsen (Lyngby), Bror Blume (Lyngby), Oliver Fredsted (Brønhøj BK) og Ryan Laursen (Esbjerg). Landsholdsspiller Pierre Emile Højbjerg (t.v.) med en ung fan under besøget i barndomsklubben BK Skjold.
  • 36. DOMMERSKOLE I SOMMERFERIEN Synes du også at dommerfaget er spændende og vil du gerne være en af de mange fodbolddommere på Sjælland, så har du muligheden nu. I uge 31 afholdes den årlige Fodbolddommerskole for unge mellem 15 og 20 år. Fod- bolddommerskolen afholdes i Taastrup FC fra den 27. juli til den 30. juli. Læs mere om fodbolddommerskolen på www.dbusjaelland.dk eller ring til os på telefon: 4632 3366.