1. Tapio Matthew Wilkinson
JORDBRUGSTEKNOLOG | SYNOPSISEKSAMEN
Restaurering af
sjældne våde
naturtyper i
Syddanmark
STORELUNG – FYNS STØRSTE HØJMOSE
Antal anslag: 8010, inklusive mellemrum, eksklusiv indholdsfortegnelse, forside, figurer, litteraturliste og
bilag.
Afleveringsdato og sted: Afleveres 19/1 kl 12.00. Dalum Landbrugsskole
Vejleder: Freddie Skov Hundevad

2. Indholdsfortegnelse
Indledning.......................................................................................................................................................... 2
Restaurering af en højmose i Syddanmark.................................................................................................... 2
Problemformulering:......................................................................................................................................... 2
Afgrænsning ...................................................................................................................................................... 2
Metode.............................................................................................................................................................. 2
Hovedindhold .................................................................................................................................................... 2
Højmosens dannelse: .................................................................................................................................... 2
Figur 2. Introduktion til Storelung:................................................................................................................ 4
Overordnede målsætninger for Natura 2000 området Storelung:............................................................... 4
Hvilke er truslerne mod naturværdierne i højmosen Storelung? ................................................................. 5
-Ugunstige hydrologiske forhold: .............................................................................................................. 5
Igangværende pleje og genopretning. .............................................................................................................. 5
Diskussion.......................................................................................................................................................... 6
Konklusion ......................................................................................................................................................... 7
Perspektivering.................................................................................................................................................. 7
Litteraturliste..................................................................................................................................................... 8
Bilag ................................................................................................................................................................... 9

3. Indledning
Restaurering af en højmose i Syddanmark.
Naturtypen højmose er ved at forsvinde, både nationalt og internationalt, da de er blevet voldsomt
udnyttet i form af afvanding og tørvegravning. Ifølge EU-kommissionen er højmoser en af de mest truede
naturtyper i hele EU (Naturstyrelsen, 2011).
Højmosen er kendetegnet som en unik naturtype, hvor tørvemosser skaber et meget surt og næringsfattigt
miljø, hvor kun højt specialiserede dyr og planter kan trives (Larsen, 2007).
Denne synopsis omhandler plejen af højmoser, med fokus på plejen af Fyns største højmose ´Storelung´,
beliggende på Midtfyn (se bilag 1 for oversigtskort).
Jeg vil undersøge højmosernes biologi og dannelseshistorie, og de udfordringer højmoserne står overfor i
dag, for at opnå viden om tilstanden af Storelung, og for at kunne vurdere baggrunden for valgte plejetiltag,
og deres forventede effekt i forhold til højmosens fremtidige beståen.
Problemformulering:
Hvilke trusler står højmosen Storelung overfor, og med hvilke plejemetoder imødekommer man de trusler?
Hvad er udsigten til at plejetiltagene i Storelung vil medføre en god naturtilstand i højmosen ifølge
målsætningerne i Natura 2000 planen for området?
Afgrænsning
Perioden 2008-2015 danner basis for denne synopsis; Dette er 1. planperiode for Natura 2000 indsatsen i
Storelung, og vil således ikke vil omhandle 2. planperiode der forløber fra 2016-2021.
Højmosens dannelseshistorie vil omhandle tilgroningsmoser foruden hængesæk.
Metode
I forbindelse med Natura 2000 planlægningen af Storelung, har Naturstyrelsen og Faaborg-Midtfyn
Kommune udarbejdet basisanalyser, plejeplaner og handleplaner for området. Disse rapporter suppleret
med avisartikler, relevante websider og fagbøger, vil danne vidensgrundlaget for opgaven og besvarelsen af
problemformuleringen.
Hovedindhold
Højmosens dannelse:
Den grundlæggende forudsætning for højmosens dannelse, er et næringsfattigt, fugtigt område som gør at
tørvemosserne (arter af planteslægten Sphagnum) kan etablere sig (Naturstyrelsen, u.d.).
En tilgroningsmose dannes i en sø, der med tiden er blevet fyldt af visne blade og andre plantedele fra
naturen. Samtidig har tilstødende vandløb ført slam med sig. Søens bund bliver langsomt hævet. Græsser,
mosser, siv og andre vandtålende planter etablerer sig ind over søen (Bendix, u.d.). Søen er ved at udvikle
sig til en lavmose, også kaldet kær. Der findes forskellige typer af lavmoser, eller kær, alt afhængigt af
jordbundens surhedsgrad, vandforhold og næringsstoffer (Nielsen, 2006).
Den type af lavmose eller kær, der udvikler sig til højmose, kaldes fattigkær og findes på sur, næringsfattig

4. jordbund. I fattigkæret vil tørvemosser efterhånden dominere vegetationen, og lavmosen kan med tiden
udvikle sig til en højmose (Nielsen, 2006). Dannelse af en højmose er slutstadiet i denne succession.
Tørvemosserne har den egenskab, at de kan suge vand til sig og holde på det. På den måde kan de vokse
højere op over den lavmose de begyndte i. Når tørvemoselaget er vokset 40 - 50 cm over grundvandspejlet,
mister tørvemosserne kontakten til lavmosen og det minerogene vand. Mosen danner sin egen
grundvandstand. Når vegetationen kun modtager vand oppefra, via nedbør, har den minerogene lavmose
udviklet sig til en ombrotrof mose, en højmose. Højmosen er meget næringsfattig, da den kun modtager
næringsstoffer direkte fra luften.
Det øverste lag af tørvemos er så tæt, at der ikke kan komme ilt ned til de døde lag af tørvemosser.
Samtidig dannes der humussyrer i de gamle lag af tørvemos neden under det levende lag (Bendix, u.d.).
Det iltfrie og sure miljø i højmosen gør, at bakterier ikke kan nedbryde døde plantedele. Derfor omsættes
gamle lag af tørvemos ikke, men ophober sig som tørv. Det øverste levende plantelag vil bevæge sig
længere opad og højmosen udvikler med tiden sin hvælvede overflade (se figur 1).
Figur 1:
En højmose har en hvælvet form.
Overfladestrukturen består af tuer og højle, der
forhindrer afstrømning og skaber et varieret
mikroklima. Højmosen består typisk af en central
ombrotrof del, en omgivende minerotrof del, og
en mellemliggende kantskråning (Petersen,
2006). En aktiv højmose der er i balance, er
naturlig træ- og græsfri på selve mosefladen.
Årsagerne til det ugunstige miljø for træer og
græsser, er en kombination af den lave pH-værdi,
en høj vandstand, og at vandforsyningen på
fladen består af næringsfattigt regnvand. Den
etablerede dværgbuskevegetation på
højmosefladen skygger desuden så meget, at eventuelle nye frøplanter har svært ved at etablere sig
(Naturstyrelsen, 2011).

5. Figur 2. Introduktion til Storelung:
Figur 2: Storelung er en højmose beliggende øst for Nørre Broby 20 km sydvest for Odense. Den er præget af
tidligere tørvegravninger med dertilhørende dræningskanaler, bl.a. løber der en N-S gående kanal gennem
mosen, og mosen omgives af en ringkanal. Storelung dækker over et område på 27 ha, hvoraf 12 ha er
lysåbent. Vegetationen i de centrale moseflader er identisk med vegetationen i en aktiv højmose, med en
dominans af tørvemosser. Andre dele af mosen domineres med græsarten blåtop eller er vokset til med dun-
birk eller pil. Planter fra andre mosetyper er også ved at brede sig ind i området (Naturstyrelsen, 2011).
Storelung blev fredet i 1969 og blev i 1998 et EF-habitatområde.
Overordnede målsætninger for Natura 2000 området Storelung:
De overordnede målsætninger for Storelung, er beskrevet i Natura 2000 planen for området (figur 3).
Figur 3. Overordnede målsætninger for Storelung, citeret fra Natura 2000 planen for området.
Planen skal sikre, at areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter ikke går
tilbage eller forringes (Naturstyrelsen, 2011).
Det overordnede mål for området er at:
-Storelung sikres/genskabes som en aktiv selvopretholdende højmose med ringe træopvækst på
højmosefladen og med minimal behov for naturpleje.
-Højmosefladen bliver omgivet af en bræmme af kantskov.
-Højmosen sikres en god-høj naturtilstand.
-Naturtypens forekomst udvides og sikres mulighed for udvikling af bedre strukturer.
-Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og
hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne
(Naturstyrelsen, 2011).

6. Hvilke er truslerne mod naturværdierne i højmosen Storelung?
I forbindelse med Natura 2000 planlægningen af området, er der lavet en basisanalyse af Storelung (Erik
Vinther, 2006) hvori der listet de største trusler mod områdets naturværdier.
-Ugunstige hydrologiske forhold: Skabt af de mange interne drængrøfter og den omgivende ringkanal.
Afvandingen har forårsaget en sammensynkning af tørven, se figur 4 (Erik Vinther, 2006). Højmosens
karakteristiske hvælvede tørvemasse kun findes i et meget begrænset omfang.
Figur 4: Dræning af Storelung har medført en sætning af mosens overflade. Vandstanden i mosen er næsten på
grundvandsniveau. Genskabelse af en optimal hydrologi er afgørende for højmosens bevarelse.
Næringsstofbelastning: Emissionen af ammoniak fra landbruget reguleres gennem
husdyrgodkendelsesloven, som bidrager til at mindske ammoniakudledning fra punktkilder. Men det
vurderes, at tålegrænserne er overskredet for højmosen alene af baggrundsbelastningen fra udlandet
(Ellerman, 2007).
I vores tilbageværende højmoser, er der i de aktive højmoseflader forekommet plantearter der ikke
tidligere er forekommet der, typisk birk, blåtop og bølget bunke. Dette kan sættes i forbindelse med
kvælstofnedfaldet i nutiden (Petersen, 2006).
-Reduktion af arealet: Randområderne er groet til i dun-birk og grå-pil. Vedplanter dækker store dele af
den lysåbne moseflade, der også er delvist tilgroet med tagrør og blåtop (Erik Vinther, 2006).
Igangværende pleje og genopretning.
I forbindelse med EU-Life projektet er der i efteråret 2008 gennemført en rydning af den 12 ha lysåbne del
af mosefladen for træer og buske. 2 ha birkeskov på tidligere højmoseareal blev også ryddet med henblik
på at genskabe arealet til aktiv højmose.
Det kan være nødvendigt at skære opvæksten ned, for at bevare den lysåbne moseflade (Skovhus, 2012).
Rydninger skal sikre, at de planter og dyr der er tilpasset lysåbne forhold ikke skygges væk.
I forbindelse med rydninger i højmoser, er det vigtigt at undgå voldsomme forstyrrelser af højmosefladen
(figur 5).

7. Figur 5. Rydninger i Storelung har medført fysiske skader på højmosefladen.
Figur 5: Både græsning og færdsel/kørsel giver sammenpresning af tørv, og der er meget der tyder på at alene
sammenpresning af tørven kan øge forekomsten af blåtop. Sammenpresningen øger næringstilgængeligheden, og
øget næringstilgængelighed kan være medvirkende til at forklare forekomsten af blåtop i flotte hængesækområder på
Storelung, hvor blåtop var fraværende i 2006. Når der gennemføres tiltag er det vigtigt at være meget præcis overfor
entreprenøren (Risager, 2011). Det kan være en fordel at foretage rydningerne inden man lukker grøfter og dræn.
Rydningsmaskiner vil have lettere ved at køre over arealet, men køreplader er ofte nødvendige alligevel, da tørven i
højmosen har en ringe bæreevne. Nogle gange kan hård frost over længere tid styrke tørvens bæreevne. Derfor foregår
større rydninger i højmoser ofte om vinteren (Naturstyrelsen, 2011).
I 2010 er der foretaget hævning af vandstanden på højmosefladen ved blokering af interne drænrør
(Naturstyrelsen, 2011). I figur 6 har jeg beskrevet hensigten med genoprettelse af den naturlige hydrologi i
Storelung.
Figur 6:
Hensigten med en genopretning af de naturlige vandstandsforhold i højmosen, er at skabe betingelserne
for, at Sphagnummosserne kan blive dominerende så flere arter der er tilknyttet højmosens sure,
næringsfattige, våde og fugtige bund vil genindvandre. Genskabelse af en naturlig hydrologi i højmosen
kan på den måde forhindre uønsket opvækst af træer og græsser, og standse den iltning og
mineraliseringen af tørvelagene, som afvandingen forårsager.
I Fåborg-Midtfyns handleplan for Storelung kan man læse, at vandstanden i ringkanalen der omkranser
Storelung ikke er blevet hævet i forbindelse med plejetiltagene 1. planperiode (Skovhus, 2012).
Diskussion
Plejeindsatsen i Storelung er fokuseret på både rydninger i mosefladen og forbedringer af hydrologien. Man
vil kun opnå en træ og græs fri højmoseflade i en intakt højmose. Man kan derfor diskutere behovet for
rydninger, før at man har etableret en optimal hydrologi. Ellers vil de uønskede vækster blive ved med at
forekomme i højmosefladen. Der er måske behov for en mere helhedsorienteret løsning for Storelung.

8. Konklusion
Uden en forbedring af hydrologien, vil Storelung med tiden miste sit præg af højmose.
Hvis det lykkedes at genskabe en optimal hydrologi i Storelung, vil det øge chancerne for et større areal af
aktiv højmoseflade.
Interne drængrøfter er blevet blokeret for at forbedre hydrologien, men der kan være behov for at
forbedre højmosens naturlige hydrologi yderligere.
Det er meget usikkert om plejetiltagene i højmosen vil medføre opnåelse en gunstig tilstand ifølge Natura
2000 planen for Storelung. Højmosen får alt sin næring fra luften, og nedfald af luftbåren kvælstof er en
stor trussel mod højmosen, og spiller sammen med afvandingen, arealreduktionen og de fysiske skader
efter rydninger, en betydelig faktor for uønskede arters etablering i højmosefladen, der på kort sigt og på
lang sigt udgør en trussel mod højmosens sundhed.
Perspektivering
Kvælstofudledningen fra landbruget reguleres af husdyrgodkendelsesloven. Det er vigtig, at der synergi
mellem forvaltningen af husdyrgodkendelsesloven og forvaltningen af plejeindsatsen i særligt følsomme
naturtyper, således at kvælstofpåvirkningen fra landbruget til følsomme naturtyper begrænses mest muligt.

9. Litteraturliste
Bendix, M. (u.d.). http://www.skoven-i-skolen.dk/leksikon/mosen. Hentet fra http://www.skoven-i-
skolen.dk/leksikon/mosen: http://www.skoven-i-skolen.dk/leksikon/mosen
Brorson, C. (30. November 2013). Lad moserne ligge. Randers Amtsavis. Hentet fra
http://amtsavisen.dk/randers/lad-moserne-ligge
Ellerman, T. (2007). Luftbåren kvælstof forurening. Danmarks miljøundersøgelser. Hentet fra
http://www2.dmu.dk/pub/mb12.pdf
Erik Vinther, D. F.-L. (2006). Natura 2000 basisanalyse. Habitatområde H103 Storelung. Odense: Fyns amt
Natur- og Vandmiljøafdelingen. Hentet Januar 2016 fra
http://www2.blst.dk/download/ode/Habitatomr_pdf/H103Storelung.pdf
Naturstyrelsen. (2011). Natura 2000-plan 2010-2015. Storelung. Odense: Miljøministeriet, Naturstyrelsen.
Hentet fra http://www2.blst.dk/download/ode/plan2011/119Plan.pdf
Naturstyrelsen. (2011). Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder. Naturstyrelsen. Hentet fra
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/hoejmose_erfaringshfte_dk_low.pdf
Naturstyrelsen. (u.d.). Om højmoser - beskrivelse af naturtypen højmose. Hentet fra
http://naturstyrelsen.dk/85565: http://naturstyrelsen.dk/85565
Odense, Miljøcenter. (2009). Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Storelung Natura 2000-område
nr.119. Odense: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet. Hentet fra
http://www2.blst.dk/publikationer/naturplanforslag/119_Storelung.pdf
Skovhus, K. (2012). Natura 2000-handleplan Storelung. Faaborg: Fåborg-Midtfyn Kommune. Hentet fra
http://storelung.dk/images/pleje/N119_Storelung_LAV.pdf

10. Bilag
Bilag 1: Oversigtskort over projektområdet: