Portræt af den afgående formand for BUPL (pædagogernes fagforening), november 2014.

1. 29
PORTRÆT
Manden i midten
takker af
Han har ikke leveret fest-
fyrværkeri i pressen. Til
gengæld har han formået
at samle et splittet BUPL ­og
sikre pædagogfaget bred
­anerkendelse. Henning
­Pedersen takker af efter
otte år som formand.
AfTanja Lærke Larsen, tll@bupl.dk / Foto: Jakob Carlsen
H
enning Pedersen går næsten lyd-
løst op ad de smalle gange i BUPL-
hovedkvarteret og hen til kaffe-
automaten. Han er ikke en spradebasse, der
hamrer ­hånden i bordet, så kopperne ryster.
Han leverer heller ikke saftige kommentarer
til pressen om hvad som helst når som helst.
»Jeg er den person, jeg er,« siger formanden,
der har sidste arbejdsdag som formand lørdag
den 22. november.
»Så kan det godt være, at nogle synes,
det skulle være skarpere eller mere under­
holdende, når jeg udtaler mig. Det får de ikke,
men de får så noget andet.«
Henning Pedersen er ’manden i midten’,
den rolige fynbo, som formåede at samle
fløjene i et splittet BUPL. Han blev pæda­
gogernes formand en majdag i 2006 ved en
ekstraordinær kongres, hvor han overtog
­formandsposten for et BUPL plaget af flere
år med magtkampe, fløjkrige og skiftende
ledere.
UD AF RØGSKYEN. »Jeg er ikke jyde, og jeg
er ikke kvinde. Til gengæld er jeg fynbo og
tilmed født i Tyrens tegn med alt, hvad det
indebærer. Det er noget med jordbundethed,
vedholdenhed, målrettethed, ­robusthed,
­engagement og et temperament, der er skjult
under et roligt ydre. Måske er det det, BUPL
har brug for i den nuværende ­situation,«
sagde Henning Pedersen dengang i sin
­opstillingstale.
Og det var netop det, BUPL havde brug for.
Den rolige, konsensussøgende fynbo blev
’manden i midten’, der samlede fløjene og
skabte fred.
»Han var den rette mand, på den rette tid,
på det rette sted. Han kom ud af røgskyen,
da røgen havde lagt sig, og kunne levere den
stabilitet og troværdighed, der var så hårdt
brug for,« husker Lars Christensen, formand
for BUPL Nordsjælland.
Han mødte Henning Pedersen første gang,
dadetosomungeaktivisterstodoverensværte­
duplikator og trykte løbesedler på Odense
Børnehave- og Fritidspædagogseminar. Lige
siden dengang i de glade 70’ere har de to mænd
været venner og fagforeningskolleger.
IND I PÆDAGOGFAGET. Svendborg på Fyn
er Henning Pedersens fødeby. Hans far,
som var postbud, døde, da sønnen var 10 år
gammel. Moderen stod alene tilbage med
to drenge og måtte ud på arbejdsmarkedet
uden en lang uddannelse. Det var med til at
gøre Henning Pedersen til en undtagelse i
gymnasie­klassen, som i 1960’ernes Svendborg
bestod af byens bedste børn – sønner og døtre
af advokater og tandlæger.
Henning Pedersen blev pædagog, for
’det lå ligesom i tiden’, som han selv siger.
Egentlig havde han andre planer. Han ville
være arkitekt, ingeniør eller tage en anden
videregående uddannelse. Men en tjans
som militærnægter, først på et hjem under
Åndssvageforsorgen og senere på et fritids­
hjem, tændte hans interesse for børn og unge.
Det var det politiske, som fascinerede ham,
og det med at præge og danne den opvoksende
generation. Samtidig blev han fanget af den
umiddelbare positive oplevelse, der er ved at
være sammen med børn og unge og gøre en
forskel for dem. Samme ønske om at gøre
en forskel drog ham senere til fagforenings­
arbejdet.
KAMP MOD BESPARELSER. Henning
Pedersens entré i fagforeningsverdenen i
70’erne falder sammen med en begivenhed,
som bliver en dyster tradition på daginstitu-
tionsområdet: Det var første gang, der blev
sparet på børneområdet. Henning Pedersen
arbejdede aktivistisk mod besparelserne, og
på den måde kom han i kontakt med BUPL. 
børn&unge | nr.20 | 20. november 201428
Henning Pedersen
blev pædagog,
fordi han både var
politisk interesse-
ret og fascineret
af at kunne gøre
en forskel for børn
og unge.

2. 31børn&unge | nr.20 | 20. november 201430
Siden da har besparelser været en tilbage­
vendende begivenhed i kommunerne.
»Medlemmerne oplever forringede vilkår
hver eneste dag. For politikerne er det en
meget større dagsorden at få økonomien til
at hænge sammen end at styrke vores område.
Der har vi i BUPL desværre ikke formået at
trænge helt igennem med vores budskaber
og få politikerne til at prioritere anderledes,«
siger Henning Pedersen.
Vilkårene er paradoksalt nok blevet for-
ringet sideløbende med en anden markant
udvikling, nemlig at pædagogfaget er
­blevet langt mere anerkendt under Henning
Pedersens formandsskab. Blandt andet doku-
menterer mere og mere forskning betydnin-
gen af pædagogers arbejde i daginstitutioner.
Pædagogerne er kommet ind i folkeskolen og
er på den måde også blevet anerkendt for deres
kompetencer.
FEST OG FARVER. På listen over fag­
foreningsformænd ligger pædagogernes af-
gående formand klart i den afdæmpede ende.
Sådan lyder vurderingen fra Kommunernes
Landsforenings (KL's) formand for løn- og
personale, Michael Ziegler, som har mødt
BUPL-formanden flere gange i forhandlings-
situationer.
»Hvor nogle fagforeningsformænd er
højtråbende i pressen og får profileret sig på
den måde, er Henning en type, som ­arbejder
mere roligt, men som bestemt er lige så
­resultatorienteret,« beskriver Michael Ziegler.
»Det kan godt være, at ens medlemmer
sidder og klapper, hvis man er højtråbende.
Men man opnår måske ikke så mange kon­
krete resultater, fordi det blokerer for, at man
kan komme igennem med noget. Henning
har haft succes med at køre den stil, han har
kørt,« siger Michael Ziegler.
NÆSTEN GENERT. For Henning Pedersen
har det været naturligt at køre en lederstil
med fokus på at lytte og samarbejde. Han går
ind for nuancer, og også som person er han
sammensat.
»Jeg har det fint med at stille mig op på
Christiansborg Slotsplads foran 30.000
­mennesker og holde en tale. Men samtidig
er jeg privat en stille og næsten genert person.
Det er der mange af mine venner, der kan
have svært ved at forstå,« siger han.
Den afgående formand vurderer, at netop
hans nuancerede personlighed har været en
force gennem hans BUPL-karriere.
»Jeg er ikke så meget til det sort-hvide. Jeg
tror, det har været min styrke, det med at
ville høre alle synspunkter og så være den, der
konkluderer, hvordan vi kan skabe enighed­
­eller størst mulig opbakning. Det er den
måde, jeg har arbejdet på,« siger han. n
PORTRÆT

Blå bog
● 22. november 2014: Stopper som
formand for BUPL på kongressen.
● Valgt som formand første gang i
2006.
● Hovedkasserer fra 1999 til 2006.
● FU-medlem (faglig sekretær) fra
1996 til 1999.
● Hovedbestyrelsesmedlem i BUPL
Fyns Amt fra 1987 til 1996.
● Formand for BUPL Fyns Amt fra
1976 til 1983.
● Bestyrelsesmedlem i BUPL Fyns
Amt i 1976.
● Uddannet fritidspædagog i 1974
på Seminariet for Fritidspæda­
goger i Vanløse.
● Født den 30. april 1949.
● Gift med Hanne Mikkelsen. Har en
voksen søn. Bor i Nyborg.
Et smut i billedarkiverne
Den afgående BUPL-formand kig-
ger på billeder og kommenterer.
Fagforeningsaktivisme. »Det var
en meget aktivistisk tid med mange
demonstrationer. Jeg kan ikke huske
de nærmere omstændigheder for bil­
ledet her, men det har sikkert været en
aktionsdag, hvor fagforeningerne slog
sig sammen.«
På talerstolen. Henning som formand
for BUPL Fyns Amt. Det er en af de første
gange, han taler offentligt på talerstolen.
»Jeg havde det fint med at stille mig op på
talerstolen. Jeg stiller mig ikke op, bare
for at stille mig op. Men når jeg har en sag
og et budskab, jeg gerne vil ud med, kan
jeg gøre det uden problemer.«
Overenskomstkonference. Kort tid
før Henning beslutter at forlade sin for­
mandspost i BUPL Fyns Amt. »Der havde
været en lang periode med konflikt og
fraktionsdannelse, som jeg ikke brød
mig om. Når jeg gik ned ad gågaden i
Odense, vendte folk ryggen til mig. Jeg
trak mig fra formandsposten i BUPL Fyns
Amt. Men jeg havde tydeligvis ikke fået
nok af fagforeningsarbejdet og vendte
hurtigt tilbage.«
Pressefoto:LesKaner
Christine Antorini (S). »Noget af
det, der har været fascinerende ved
formandsjobbet, er at komme tæt
på beslutningstagerne og gøre et
forsøg på at påvirke dem. Det er en
vigtig del af jobbet. Når jeg taler med
Christine Antorini, fortæller jeg om
den enkelte skolepædagogs vilkår.«
Storebæltsbroen.
»Den har jeg kørt med
toget over mange gan­
ge for at komme hjem
til Fyn. Fagforenings­
miljøet er meget Kø­
benhavner-domineret.
Jeg har altid sat en ære
i at gøre opmærksom
på, at jeg er fynbo.«
OB. »Jamen,
man skal jo have
andet end sit
arbejde at fylde
tilværelsen med.
Jeg kan godt
finde på at råbe
lidt, når jeg sid­
der på stadion.
Ikke ukvemsord,
men i begej­
string, når der
bliver scoret.«
500 millioner kroner på finansloven. »Aller­
bedst er det selvfølgelig, når man påvirker på det
store plan, og det skaber lidt bedre muligheder
og lidt bedre vilkår for pædagogerne. Som da der
blev afsat 500 millioner kroner ekstra til børne­
området på finansloven i 2012, og som i år, hvor
der er afsat en milliard kroner ekstra over fire år.«
BUPL. »BUPL er blevet en del af
min identitet. Når jeg engang
sidder i gyngestolen og tænker
tilbage, står der BUPL hen over mit
arbejdsliv og liv. Jeg må få lavet
mig et visitkort, hvor der står ’for­
henværende forbundsformand’.«
I mediernes søgelys. »Jeg er tit kommet ud fra et møde og har fået et kamera
stukket i hovedet. Jeg ser ofte meget alvorlig ud, når jeg bliver interviewet. Det
er, fordi jeg koncentrerer mig om at ’ramme rigtigt’.«
2006Formandsvalget. »Jeg var manden
i midten – ham, der samlede BUPL
trods alle de grupperinger, der havde
været… Og det havde jeg det fint
med, som man kan se.«
2006
Foto:HenrikSendelbach
Storkonflikten. »Der har været perioder, hvor jeg klart har haft fornemmelsen af at stå alene. Under overens­
komstforhandlingerne i 2008 stod der pludselig en gruppe ovre på den anden side af vejen, som havde arrange­
ret en demonstration vendt imod mig. De var utilfredse med en aftale, jeg havde været med til at forhandle. Det
øjeblik, de stillede sig op, var jeg klar over, at der ikke var andre end mig, der kunne tage stilling til, hvordan jeg
skulle reagere. Jeg gik ned på gaden og snakkede med dem. Det havde de ikke lige troet.«
2008
1982
1977
1970'erne
2011
Foto: AVISEN.dkFoto: Henrik Frydkjær
Foto: AVISEN.dk
Foto: AVISEN.dk
Foto: AVISEN.dk
Foto: AVISEN.dk