2. Portefølje MARIE WEST
På grænsen mellem byen og de åbne vider, ligger den gamle fyrværkerifabriksgrund. Det blander sig med naturen og lægger sig samtidig op af Seest klassiske parcelhuskvarterer. Da Seest ligger i udkanten af
kolding, bliver dette nye boligområde således en del af et større byperspektiv. Byen er vigtig i den nye områdeplan. Boligerne og de nye beboere må ikke glemme hvad de er en del af, området er vokset ud af byen og
tager på alle de relationer dertil, som den kan. Samtidig har området den store kvalitet at det ligger ud til et større rekreativt område. Det er utrolig vindende for området, at det kan blande by og natur så begge dele
får plads. Med en disponering af lav-tæt byggeri i hele området giver det en intimitet, nærhed og fornemmelse af bytæthed, samtidig med, at åbne områder kan bevares og skabe grønt i det bymæssige.
Mødet mellem byen og landskabet konstrueres i en gennemgående vej der trækker de omkringliggende veje videre ind i området og blander sig med den tilstødende åbne mark, der trækkes ind og bliver til grønne
kiler i den nye bebyggelse. Langs to af de mindre veje, lægger boligerne sig som to længer der strækker sig gennem landskabet. Den gennemgående vej bliver til en boulevard, der fungerer som områdets hovedvej.
Boulevarden er bred nok til at kunne rumme alle områdets trafikanter, både bilister, cyklister og gående og samtidig skabe et byrum, hvor alle mødes i deres færden rundt i kvarteret. De lange længers placering
følger solen. For at få den optimale udnyttelse af solens energi til brug i boligerne er bygningerne placeret så de har den størst mulige flade mod syd. De sydlige facader, er åbne og konstrueret med således at de
optager solens energi til brug i boligerne. Det åbne område omkring bygningerne er lagt ud til leg og ophold, der er plads til både at mødes på fliserne til boldspil, eller på græsset til fælles grill. Parkering er plac-
eret mellem grønne træer på vejen og lægger sig således ud i den struktur der allerede er bygget op omkring et fællesskab og et socialt liv.
Adgangen til boligerne sker fra den nordlige side af bygningen. Dette er planlagt så alle beboere får have og udkig mod syd. Sydsiden får mest sol og er dermed den bedste kilde til naturlig opvarmning. Således
fungerer sydsiden både som den private del hvor man, som beboer selv kan styre, hvor meget sol der ønskes indenfor i boligen, samtidig med at solen hele tiden vil tilføre energi til bygningen. Nordsiden er den
offentlige og lukkede side. Langs hele adgangsfacaden løber en fælles terrasse der fungerer som overgang mellem den offentlige vej og den private bolig. Den fælles terrasse skaber et naturligt sted for beboerne,
at møde hinanden når de er på vej ind eller på vej ud. I bygningsstrukturen indgår også fire fælleshuse, fælleshuse som alle har adgang på samme måde boligerne og som derfor bliver en naturlig del af beboernes
hverdag og færden. Ved fælleshusene skabes en åbning i strukturen, således at dette sted bliver et krydsningspunkt for områdets beboere.
Stier Træer Boulevard Vand Eng
Sol Bilister Cyklister/Gående
5. LEJLIGHED A LEJLIGHED B LEJLIGHED C
LEJLIGHED A LEJLIGHED B LEJLIGHED C
PASSIV VARME
NATURLIG VENTILATION PASSIV AFKØLING
PASSIVVARME
PASSIV VARME
NATURLIG VENTILATION PASSIV AFKØLING
PASSIVVARME
KRYDS VENTILERINGJORDVARME
FEDT/PARTIKEL FILTER
VINTERHAVEVINTERHAVE
VASKVASK
GRÅT VAND
- til genbrug | toilet
Portefølje MARIE WEST
Boligens arkitektur er tænkt udfra ideen omkring at skabe en bolig der har passiv
solopvarmning og køling som en naturlig del af bygningen. Vinterhaven fungerer
som et solopvarmet rum, der varmer den termiske masse på den baglæggende
væg op, så den om natten afgiver varme og om dagen trækker varmt luft ind i
boligen og skaber luftcirkulation. Solskorstenen fungerer sådan at den øverste
del blive opvarmet af solen, og forøger varmeopdriften i boligen, sådan at der på
varme dage skabes en øget naturlig ventilering hele dagen. I lejligheden er alle
køkkener og toiletter opad den samme væg, som optager det grå vand, der enten
bliver ført videre ud til vinterhaverne efter at have været igennem fedt/ partikel
filtret, eller ned i en vandbeholder, hvor vandet bliver brugt til genanvendt til
toiletvand.
Da alle boliger konstrueres sammen to og to skaber de samtidig muligheden for at udvikle på de enkelte lejligheder i samspil med nabolej-
ligheden. Konstruktionen skal ses sådan at to boliger består af en konstruktion, hvor hver bolig spejler sig over en bærende væg indeholdende
alle installationer. Stueplan er konstant, alle boliger har den samme stueplan, således at det ydre udtryk bevares. Adgang, indgang og udgang
er konstant og skaber en samhørighed mellem alle boligerne. På førstesalen opløses den konstante struktur, her er konstruktionen opbygget
således at hele enheden med de to boliger opdeles i fire værelser. Lejlighederne udlejes som enten mulighed A, B eller C, men kan over tid altid
laves om i samspil med naboen. Således kan en to værelses laves om til både en tre værelses og en fire værelses.
Diagram over boligtyer
Diagram overbæredygtighedsprincipper
7. - Konkurranceforslag udarbejdet sammen med Trine Jensen og Julie Keinicke
Portefølje MARIE WEST
mellem by og landskab | fremtidens bæredygtige almene bolig
8. Portefølje MARIE WEST
På grænsen mellem byen og de åbne vider, ligger den gamle fyrværkerifabriksgrund. Det blander sig med naturen og lægger sig samtidig op af Seest klassiske parcelhuskvarterer. Da Seest ligger i udkanten af
kolding, bliver dette nye boligområde således en del af et større byperspektiv. Byen er vigtig i den nye områdeplan. Boligerne og de nye beboere må ikke glemme hvad de er en del af, området er vokset ud af byen og
tager på alle de relationer dertil, som den kan. Samtidig har området den store kvalitet at det ligger ud til et større rekreativt område. Det er utrolig vindende for området, at det kan blande by og natur så begge dele
får plads. Med en disponering af lav-tæt byggeri i hele området giver det en intimitet, nærhed og fornemmelse af bytæthed, samtidig med, at åbne områder kan bevares og skabe grønt i det bymæssige.
Mødet mellem byen og landskabet konstrueres i en gennemgående vej der trækker de omkringliggende veje videre ind i området og blander sig med den tilstødende åbne mark, der trækkes ind og bliver til grønne
kiler i den nye bebyggelse. Langs to af de mindre veje, lægger boligerne sig som to længer der strækker sig gennem landskabet. Den gennemgående vej bliver til en boulevard, der fungerer som områdets hovedvej.
Boulevarden er bred nok til at kunne rumme alle områdets trafikanter, både bilister, cyklister og gående og samtidig skabe et byrum, hvor alle mødes i deres færden rundt i kvarteret. De lange længers placering
følger solen. For at få den optimale udnyttelse af solens energi til brug i boligerne er bygningerne placeret så de har den størst mulige flade mod syd. De sydlige facader, er åbne og konstrueret med således at de
optager solens energi til brug i boligerne. Det åbne område omkring bygningerne er lagt ud til leg og ophold, der er plads til både at mødes på fliserne til boldspil, eller på græsset til fælles grill. Parkering er plac-
eret mellem grønne træer på vejen og lægger sig således ud i den struktur der allerede er bygget op omkring et fællesskab og et socialt liv.
Adgangen til boligerne sker fra den nordlige side af bygningen. Dette er planlagt så alle beboere får have og udkig mod syd. Sydsiden får mest sol og er dermed den bedste kilde til naturlig opvarmning. Således
fungerer sydsiden både som den private del hvor man, som beboer selv kan styre, hvor meget sol der ønskes indenfor i boligen, samtidig med at solen hele tiden vil tilføre energi til bygningen. Nordsiden er den
offentlige og lukkede side. Langs hele adgangsfacaden løber en fælles terrasse der fungerer som overgang mellem den offentlige vej og den private bolig. Den fælles terrasse skaber et naturligt sted for beboerne,
at møde hinanden når de er på vej ind eller på vej ud. I bygningsstrukturen indgår også fire fælleshuse, fælleshuse som alle har adgang på samme måde boligerne og som derfor bliver en naturlig del af beboernes
hverdag og færden. Ved fælleshusene skabes en åbning i strukturen, således at dette sted bliver et krydsningspunkt for områdets beboere.
Stier Træer Boulevard Vand Eng
Sol Bilister Cyklister/Gående
11. LEJLIGHED A LEJLIGHED B LEJLIGHED C
LEJLIGHED A LEJLIGHED B LEJLIGHED C
PASSIV VARME
NATURLIG VENTILATION PASSIV AFKØLING
PASSIVVARME
PASSIV VARME
NATURLIG VENTILATION PASSIV AFKØLING
PASSIVVARME
KRYDS VENTILERINGJORDVARME
FEDT/PARTIKEL FILTER
VINTERHAVEVINTERHAVE
VASKVASK
GRÅT VAND
- til genbrug | toilet
Portefølje MARIE WEST
Boligens arkitektur er tænkt udfra ideen omkring at skabe en bolig der har passiv
solopvarmning og køling som en naturlig del af bygningen. Vinterhaven fungerer
som et solopvarmet rum, der varmer den termiske masse på den baglæggende
væg op, så den om natten afgiver varme og om dagen trækker varmt luft ind i
boligen og skaber luftcirkulation. Solskorstenen fungerer sådan at den øverste
del blive opvarmet af solen, og forøger varmeopdriften i boligen, sådan at der på
varme dage skabes en øget naturlig ventilering hele dagen. I lejligheden er alle
køkkener og toiletter opad den samme væg, som optager det grå vand, der enten
bliver ført videre ud til vinterhaverne efter at have været igennem fedt/ partikel
filtret, eller ned i en vandbeholder, hvor vandet bliver brugt til genanvendt til
toiletvand.
Da alle boliger konstrueres sammen to og to skaber de samtidig muligheden for at udvikle på de enkelte lejligheder i samspil med nabolej-
ligheden. Konstruktionen skal ses sådan at to boliger består af en konstruktion, hvor hver bolig spejler sig over en bærende væg indeholdende
alle installationer. Stueplan er konstant, alle boliger har den samme stueplan, således at det ydre udtryk bevares. Adgang, indgang og udgang
er konstant og skaber en samhørighed mellem alle boligerne. På førstesalen opløses den konstante struktur, her er konstruktionen opbygget
således at hele enheden med de to boliger opdeles i fire værelser. Lejlighederne udlejes som enten mulighed A, B eller C, men kan over tid altid
laves om i samspil med naboen. Således kan en to værelses laves om til både en tre værelses og en fire værelses.
Diagram over boligtyer
Diagram overbæredygtighedsprincipper
13. Et Behandlinghus for Depressionslidende
- Afgangsprojekt - Karch 2012
Portefølje MARIE WEST
Et Behandlingshus for Depressionslidende
14. Projektet
Mit afgangsprojekt er et forslag til et Behandlingscenter for Depressionslidende på Nørreallé. Behan-
dlingshuset skal ses som et nyt sundhedstilbud i tråd med de nye lokale Sundhedshuse og Sundhedscen-
terer for Kræftramte.
Det er et tilbud der kan give den depressionsramte et individuelt, fleksibelt behandlingsforløb, baseret
på kontinuitet, tværfaglighed, empati og tryghed. Huset rummer en række offenlige og private tilbud. Der
er mulighed for at èn “ind fra gaden”- konsultation eller aftale en konsultation med en af husets læger,
kigge på informationsmateriale og gå til informationsmøder. Der er tilbud om gruppeterapi, individuel
terapi med psykolog eller psykiatere. Der er mulighed for at komme til lysterapi, massage eller motion og
mindfuldness undervisning, rådgivning om regler for sygefravær eller besæftigelsesafklaring. Og til sidst
tilbyder husett også muligheden for social samvær med andre depressionslidende.
Den nye typografi
Gennem en analyse af tidernes forskellig sundhedsfremmende bygninger, fastslåes det at der er opstået
en ny typografi, hvor bygningerne er mindre selvstændig enheder, der har tilknytning til større hospi-
tal. Typografien er opstået som del af en ny tidsånd, hvor sygdomsbehandlingen ses som mere end at
bekæmpe en sygdom med medicinske metoder. Sygedom opfattes i stigende grad som en integreret del
af det menneske der har sygdommen og derfor tager den nye typografi udgangspunkt i behandlingen af
hele mennesket. Der er fokus på livsstil, forebygning og de psykiske problemmer sygedommen kan føre
med sig. De nye behandlingsenheder er steder hvor de mere indirekte værdier som sanseligheder, socialt
samvær og omsorgsfulhed er i centrale. Det er typisk bygninger hvor der er arbejdet med:
• at inde og ude-rum fletter sig sammen
• overskuelighed i planløsningen
• hjemlighed i bygningers komposition, som ofte er mere brud op
end en samlet enhed
• variation i det rumlig udbud
Portefølje MARIE WEST
Maggie Center
London
Rehab Basel Sundhedscenter for
kræftramte København
Maggie Center
Glasgow
Luft Rationalitet Sanselighed
“Almideligt Hospital” 1885 Rigshospitalet 1970 Sundhedscenter for kræftramte 2012
Typografisk udvikling af for sundhedsfaciliteter
Den nye typografi
Nørrebrogade
Jagtvej
Fælleparken
Sankt Hans torv
Fredensbro
Kontekst
17. Programmering og facader
Behandlingshus for depressionsliende er et sted hvor man som depressionslidende kan få et kontinueligt
og individuelt forløb, ved at have flere behandlingsformer samlet på et sted. Projektes udformning og
programmering er præget af et ønske om at være et “både og” - projekt, der arbejder med det kontinu-
elige og det individuelle og derfor placere sig mellem to skalaer. Den ene er en skala der kommunikere
om husets helheder og overskueligheden. Det er det rationelle i opbyningen og logikken om hvordan
enhederne placere sig i forlængelse af hinanden med lange gange der indrammer et haverum. Den anden
skala er den mennskelige og nedbrudte skala. Den ses i måden husetsbehandlings enheder for lov til
at markere sig og være deres egne. Her er bygningskroppen nedbrudt, så man bevæger sig igennem er
individuelle enheder.
_Mur
_Træ
_ydre materiale
_Birketræer _Sort malet fyrtræ _Mørk keramiksten
Portefølje MARIE WEST
Visualisering af huset østfacade
Diagram over facadebeklædning
Materialer
19. Rumligintention
Som depressionslidende opleves verden ofte kaostisk og svær at navigere i. Derfor har det været en
intention at skabe et sted hvor der bevist er taget stilling til mængden og formen at de indtryk de depres-
sionslidende møder i huset. Rumforløbet er en bevægelse igennem en række overgange, der markere
filtreringen fra byens indtryksmæssige kaos ind til de fokuserede rum hvor behandlingen foregår.
Hos depressionsliendende giver det menning at arbejde med at bringe opmærksomheden tilbage til krop-
pen og til den fysiske virkelighed, ved at arbejde med at stimulere kroppensanser, derfor er der i projektet
tre klare tematikker, Natur, Lys og Komposition.
Fokuset for projektet var at skabe en arkitektur, der forholder sig til, hvordan et behandlingsforløb
udspiller sig, ved at den tager stilling til, hvornår der er behov for tryghed, nærhed, anonymitet, klarhed
eller distraktioner. I kompositioner er der derfor arbejdet med at skabe balance mellem det enkelte og det
komplekse, det tunge og det lette og det overskuelige og det menneskelige. Rummene indeholder klarhed
og enkelhed for at skabe et sted hvor det er let at handle, samtidig med at de indenholder en detailering
og rumlig diversitet der skal forhindre at de bliver upersonlige og fremkalde følelsen af tomhed.
At komme fri af en depression er en proces. Det er små forsigtige tiltag og langsome fremskidt, men
håber er at hvert skidt fører videre til noget mere.. Derfor er hovedgrebet bygningensflow, hvor hver ele-
ment fører videre til noget andet. Hvor rum forsvinder rundt om hjørner, forstætter ud gennem åbninger,
eller vidre ind i andre rum.
pudset mørkt betonpudset mørkt beton
skovbund
dun-birk
oliebehandlede fyrtræsbrædder
mørke keramiksten
sort malede lodret fyrtræs bræddebeklædning
præfabrikerede Mos-Sedum tag
sort malede lodret fyrtræs bræddebeklædning
paradisæbletræ
zink tagbeklædning
skovbund hvidtjørn
Portefølje MARIE WEST
Snit gennem kontor
Skitse til niche ved undervisningslokale
Skitse til lille undervisningslokale
