Pernille MB Kynde 20095215

KVÆLSTOFGØDSKNING AF GULERØDDER
INDVIRKNING PÅ UDBYTTE OG HANDELSKVALITET
Pernille Margrethe Bruun Kynde
Bacheloropgave, vinter 2013
15 ECTS
Studienummer: 20095215
Institut: Institut for fødevarer
Hovedvejleder: Seniorforsker Jørn Nygaard Sørensen
Bivejleder: Agronom og grønsagskonsulent Lars Møller

Abstract
Nitrogen is a nutrient that often is related to pollution of the environment, which can be of many different
kinds. It might be pollution of ground water, eutrophication of surface water, greenhouse gas emission be-
cause of denitrification, acid rain and ammonia evaporation. Therefore it is important that the loss of nitro-
gen to the environment will be reduced. The emissions are already regulated in a lot of countries, i.a. Den-
mark. Nitrogen is a very important nutrient for the growth of all plants. It is assimilated by the roots, most
often in the form of nitrate, and then converted to ammonia in the plant. Ammonia is incorporated in most of
the plant’s building blocks, like amino acids and proteins. It is essential for plant growth and in the photosyn-
thetic systems.
Earlier studies have been performed to investigate the importance of nitrogen in relation to yield and quality
of carrots. There are different results, and especially the question about quality and nitrogen cannot be an-
swered in short terms. There is a tendency that nitrogen on sandy soils will increase the yield until a certain
limit. However, on loamy soils the tendency is that there is no relationship between nitrogen fertilizing and
yield, because of the high content of organic matter and nutrients already present in loamy soils.
This study examined the relationship between nitrogen fertilization, yield and quality on two different soil
types. On the sandy soil near Stoholm the fertilizer levels were 0, 34, 86, 34+34 and 34+86 kgN/ha. The soil
was fertilized with ca. 80 kgN/ha before establishment of the experiment. The five plots were repeated twice.
Normal agricultural practice was done in the field and on the plots. Nitrate tests were done through the sea-
son. On the loamy soil near Årslev the fertilizer levels were 0, 40, 80 kgN/ha, and no nitrogen was added
from manure or synthetic fertilizers before the experiment. It was a randomized block design, and the three
plots were repeated four times. Nitrate tests and N-min-analyses were done through the season. In October
the yield was calculated and the quality was analyzed from both experiments. Results of the relationship
between yield, quality and nitrogen fertilizing were analyzed using the program SAS.
On the sandy soil, addition of an increasing amount of nitrogen affected the yield in a negative way. This
means that the greatest yield was obtained in the plot with least nitrogen, only 80 kgN/ha as base fertilizer
and an unknown amount of nutrients released from the soil. On loamy soil there were no significant results
between the different treatments, but an almost significant result with highest yield at 40 kgN/ha. Therefore
we conclude that the optimal nitrogen fertilizer level to obtain the highest yield is 0 kgN/ha on sandy soil, if
the soil is base fertilized, and 40 kgN/ha on loamy soils without base fertilizer. Analyzes of the quality pa-
rameter rot after disease attack, did not find any significant differences between the nitrogen treatments in
Stoholm and Årslev. This is the same when looking at the quality parameters breaked, splitted and forked
carrots, and there was no difference in size between the different treatments too. In Stoholm however, the
amount of forked/deformed carrots, caused by root-knot nematode (Meloidogyne hapla), was significantly
increased with increasing the nitrogen level, in one of two quality analyses. There is a tendency towards
more deformed carrots caused by root-knot nematodes with increased nitrogen level. However, this phenom-
enon has not previously been described in the literature, and further investigations should be performed.
However, the design in this experiment has its limitations. Only two repetitions in Stoholm made the statistic
less reliable. The fact that randomized block design was not used in Stoholm might explain some of the prob-
lems, because other conditions than the nitrogen level may contribute to the results. The experiment in Sto-
holm should have had a no nitrogen plot, because it would have been interesting to know how the yield and
quality were affected by the addition of less than base fertilizer or no nitrogen. Further experiments have to
take these considerations into account.

Forord og tak
Denne bacheloropgave er skrevet for at forsvare bachelorgraden på uddannelsen Jordbrug, Fødevarer og
Miljø, med plantefysiologi og produktion som hovedfag på fakultetet Science and Technology ved Aarhus
Universitet.
Opgaven består af et litteraturstudie kombineret med en eksperimentel del. Sidstnævnte blev udført i samar-
bejde med GartneriRådgivningen/HortiAdvice Scandinavia og Tange Frilandsgartneri A/S. Fokus er kvæl-
stofgødskning af gulerødder, og dennes påvirkning af udbytte og handelskvalitet.
Først stor tak til seniorforsker Jørn Nygaard Sørensen, Institut for Fødevarer i gruppen Planter, Fødevarer og
Bæredygtighed, Årslev forsøgscenter, Aarhus Universitet og til Lars Møller, grønsagskonsulent hos Gartne-
riRådgivningen/HortiAdvice Scandinavia. De har begge været en stor hjælp og har givet god vejledning gen-
nem processen.
Også en stor tak til Tange Frilandsgartneri A/S for samarbejdet omkring forsøgsarbejdet, og særlig tak til
Jytte Rasmussen for hjælp med kvalitetsopgørelser. Sidst men ikke mindst en stor tak til GartneriRådgivnin-
gen/HortiAdvice Scandinavia for at kunne skrive projektet i samarbejde med deres virksomhed og derigen-
nem få mulighed for at snuse til den verden, der er udenfor bøgerne.
Det har været en meget lærerig proces både på fagligt og på personligt niveau.
Aarhus Universitet, 11. januar 2013
Pernille Margrethe Bruun Kynde

Indhold
Introduktion....................................................................................................................................................... 1
Baggrund ........................................................................................................................................................... 2
Kvælstof ........................................................................................................................................................ 2
Kvælstofbehov i gulerødder .......................................................................................................................... 3
Kvælstofoptag og omsætning i afgrøder ....................................................................................................... 4
Kvælstofassimilering................................................................................................................................. 4
Optageforløb i gulerødder ......................................................................................................................... 5
Kvælstofs funktion ........................................................................................................................................ 7
Vækst......................................................................................................................................................... 7
Fotosyntese................................................................................................................................................ 7
Aminosyrer og Proteiner ........................................................................................................................... 8
Miljøkonsekvens............................................................................................................................................ 9
Udbyttepotentiale ........................................................................................................................................ 10
Handelskvalitet............................................................................................................................................ 12
Gulerodsbladplet (Alternaria dauci og Cercospora carotae).................................................................. 12
Cavity spot (Pythium spp) ....................................................................................................................... 12
Knoldbægersvamp (Sclerotinia sclerotiorum) ........................................................................................ 13
Andre sygdomme..................................................................................................................................... 13
Størrelsesfordeling................................................................................................................................... 14
Flækkede og knækkede rødder................................................................................................................ 14
Grenede rødder ........................................................................................................................................ 15
Materialer og metoder ..................................................................................................................................... 16
Markforsøg .................................................................................................................................................. 16
Operationer gennem vækstsæsonen............................................................................................................. 16
Forsøgsdesign.............................................................................................................................................. 17
Gødningstildeling ........................................................................................................................................ 18
Indsamling af resultater............................................................................................................................... 18
Statistiske analyser ...................................................................................................................................... 19
Resultater......................................................................................................................................................... 20
Nitratindhold i jorden .................................................................................................................................. 20
Udbyttebestemmelse.................................................................................................................................... 22
Kvalitetsbestemmelse.................................................................................................................................. 25
Diskussion ....................................................................................................................................................... 27

Nitratindhold i jorden .................................................................................................................................. 27
Sammenligning af testmetoder.................................................................................................................... 28
Effekt af kvælstof på udbytte....................................................................................................................... 29
Effekt af kvælstof på handelskvalitet .......................................................................................................... 31
Kvælstofniveau for optimalt udbytte........................................................................................................... 32
Forsøgets design.......................................................................................................................................... 33
Andre perspektiver ...................................................................................................................................... 33
Konklusion ...................................................................................................................................................... 34
Videre undersøgelser................................................................................................................................... 34
Referencer........................................................................................................................................................ 35

1
Introduktion
Kvælstof (N) er et essentielt element for plantevækst og udvikling (Taiz et al., 2010). Gennem N-cyklus
omdannes N fra atmosfærisk N2 til ammonium og nitrat, der er tilgængeligt for planterne (Raven et al.,
2005).
I agroøkosystemet tilføres N via de naturlige fikseringsprocesser og som organisk eller mineralsk gødning. N
tilføres for at undgå, at det bliver den begrænsende faktor for afgrødernes vækst. I nogle tilfælde er der en
tendens til overgødskning, fordi der mange steder gødskes efter tommelfingerregler i stedet for at gøre brug
af gødningssystemer og analyser (Fink & Scharpf, 1993). Gulerodsproducenter har dog også fokus på N-
forbruget, da et overforbrug ikke er økonomisk ansvarligt, og samtidig kan medføre udbyttetab når gulerods-
toppen rådner (Møller, 2012).
Overskud af N kan have store miljømæssige konsekvenser, såsom N-udvaskning til grund- og overfladevand,
eutrofiering, ammoniakfordampning og lattergasudslip fra denitrifikation. For at undgå de miljømæssige
konsekvenser er der i flere lande indført restriktioner på gødningsmængder til brug i jordbruget
(NaturErhvervstyrelsen, 2012).
Også, og måske især, for produktionen af højværdiafgrøder er N en vigtig komponent. Idet der er mere værdi
på spil på mindre arealer, er gartnerifærdigheder særligt vigtige for både udbytte og kvalitet. Højværdipro-
duktionen er derudover meget afhængig af korrekt N-gødskning, da det ellers kan få konsekvenser både for
udbytte og handelskvalitet (Bundesministerium, 1997).
I gulerodsproduktionen skal der sikres et godt udbytte og en god handelskvalitet. Udbytte og kvalitet hænger
sammen, da kvalitet er en væsentlig parameter i forhold til salgsvarer i højværdiproduktionen. Handelskvali-
tet er i denne opgave defineret ud fra gulerøddernes synlige skader, mangler og fejl, men indebærer ikke
indholdsstoffer i gulerødderne. Derudover er det vigtigt med en tilpas kraftig topvækst, for at undgå besvær-
ligheder ved høst grundet svag top (Naqvi, 2004; Westerveld, 2002).
I dette studie er N-mængdens indvirkning på udbytte og handelskvalitet undersøgt, for at undgå N-tildeling
udover gulerodens behov. Formålet er at finde det optimale gødskningsniveau til den fremtidige gulerods-
produktion, samtidig med at der værnes om natur og miljø.
Projektet består af et litteraturstudie samt egne, GartneriRådgivningens og Årslev forsøgsstations (AU) ek-
sperimentelle undersøgelser fra år 2012.

2
Baggrund
Kvælstof
Kvælstof (nitrogen, N) er et væsentligt makronæringsstof i alle levende organismer. I planter er N ligeledes
et vigtigt næringsstof, idet det indgår i bl.a. aminosyrer og nukleinsyrer, og dermed er en del af alle proteiner,
peptider og enzymer (Taiz et al., 2010). Cirka. 0,5-5 % af planters tørvægt er N. Det resterende er ilt (50 %),
kulstof (40 %), hydrogen (5%) og mineraler (Taiz et al., 2010; Thomsen et al., 2011). Afhængig af planteart,
udviklingsstadie og organ skal N-niveauet være mellem 2-5 % af tørvægten for at planten opnår optimal
vækst (Marschner, 1995).
N optages både som nitrat-N og ammonium-N i planten, og i bælgplanter sker der derudover et direkte optag
af frit N vha. kvælstoffikserende symbiotiske bakterier. N er mobilt i plantens xylem. N-mangelsymptomer
(kloroser) ses på de ældste blade (Taiz et al., 2010) som en gulfarvning, der skyldes mangel på klorofyl
(Thomsen et al., 2011; Walker et al., 2001). N-mangel vil hurtigt føre til reduceret vækst, idet N, som nævnt,
indgår i mange af plantens cellekomponenter. Øget tilførsel vil derimod medføre forsinket senescens, stimu-
lere væksten og ændre på plantens morfologi, i form af øget skud-rod-ratio (Marschner, 1995).
På figur 1 ses N-kredsløbet. Det
ses, at N er til stede mange steder
i det biologiske system. Den
største mængde findes i atmo-
sfæren, hvor omkring 78 % er
nitrogengas, N2 (Raven et al.,
2005). Atmosfærens N kan kun
tilgængeliggøres for primærpro-
ducenterne som ammonium eller
nitrat, ved at trippelbindingen
mellem de to nitrogenatomer
brydes ved naturlig eller indu-
striel kvælstoffiksering. På jor-
den kommer N ind i den biogeo-
kemiske cirkel, som indeholder
tre overordnede stadier: ammoni-
fikation, nitrifikation og assimilation, på figur 1 ses dette som den inderste ring, der indeholder minerali-
zation, nitrification og plant consumption (Pidwirny & Jones, 2009; Raven et al., 2005). Dødt organisk mate-
riale bliver ved ammonifikation/mineralisering, vha. bakterier og svampe omdannet til ammonium. I jorden
vil ammonium opløses i jordvandet og forme ammoniumioner. Nogle ammoniumioner assimileres direkte af
plantens rødder, men en stor del gennemgår nitrifikation, hvor ammonium først omdannes til nitrit vha. Ni-
trosomonas og derefter videre til nitrat vha. Nitrobakter. Herfra kan nitrat assimileres af plantens rødder
(Taiz et al., 2010). Ifølge Raven et al. (2005) sker den største assimilation fra nitrat, idet vores dyrkningsfor-
hold med meget iltning af jorden, giver de rigtige betingelser for den aerobe proces nitrifikation. I jorden
sker også immobilisering af ammonium, hvilket senere vil mineraliseres og derved tilgængeliggøres for plan-
terne. Ved anaerobe forhold er der risiko for denitrifikation, hvor nitrat-N vil omdannes til flygtige N-former
som nitrogengas (N2) og lattergas (N2O). Disse vil herefter blive returneret til atmosfæren. N fjernes også fra
det lokale økosystem ved udvaskning af nitrat, fjernelse af afgrøder, afbrænding af afgrøder og jorderosion
(Raven et al., 2005; Taiz et al., 2010).
Figur 1 Kvælstofkredsløb (Pidwirny & Jones, 2009)

3
Kvælstofbehov i gulerødder
Grundet stor bekymring omkring miljøet i forhold til forurening med store mængder N, er der lavet N-
normer for at begrænse brugen.
I Danmark er N-normen den mængde N, der maksimalt må tilføres afgrøden set på ejendomsniveau. Normen
fastsættes ud fra forsøg omkring afgrødens behov og forfrugtens N-tilførsel. Derudover korrigeres der for N-
prognosen, som er lavet ud fra N-målinger i jorden vinteren forinden og ud fra modelberegninger
(LandbrugsInfo, 2012). Normen skal også stemme overens med det politisk fastsatte niveau, derfor vil nor-
men ofte være lavere end det ses i tabel 1.
Der findes mange forskellige metoder til at fastsætte planters N-behov, og dermed N-kvoterne. I Danmark
laves der behovsanalyser ud fra N-min-analyser (på lerjorde), som er baseret på jordens indhold af uorganisk
N ved gødningstidspunktet og ud fra brug af hurtigtestere, der bestemmer jordens indhold af nitrat i prøveud-
tagningsdybde (Sørensen, 2009). Derudover gøres der i nogle lande brug af planteanalyser, hvor det kritiske
niveau af N i planten bestemmes. Der bruges også computersimuleringsmodeller, der udregner plantevækst,
N-optag, N-mineralisering og N-tab (Salo, 1999). Det er væsentligt, i forhold til bestemmelse at N-kvoter, at
se på forfrugtsværdi. Forfrugtsværdien er værdien af det N som den foregående afgrøde har efterladt i jorden
og i planterester i jorden, som bliver tilgængeligt for den efterfølgende afgrøde (NaturErhvervstyrelsen,
2012). Der er stor forskel mellem afgrøder. Fx bruges N-fikserende bælgplanter ofte i sædskiftet for at sikre
en god forfrugtsværdi til næste afgrøde, da disse planter efterlader store mængder N i jorden efter høst i for-
hold til fx korn (Eriksen & Mogensen, 2001; Hardy & Watson, 1982).
I Danmark er N-normen til gulerødder sat til 100-125 kgN/ha afhængig af jordtype og vandingsmuligheder.
Den største mængde gødning må gives på sandede jorde og på vandet jord, se tabel 1. Ifølge DLBR (2012)
må mængden korrigeres med 0,1 kgN/hkg gulerødder, ved udbytte over 400 hkg/ha.
Tabel 1 Vejledning om gødsknings- og harmoniregler (NaturErhvervstyrelsen, 2012)
Generelt spredes den normerede mængde gødning over flere gange i løbet af vækstperioden, så den første
mængde gives inden såning som grundgødning, og de efterfølgende først gives inde i vækstperioden (Abdel-
Mawly, 2004; Chen et al., 2004; DLBR, 2012; Uddin et al., 2004). Dette gøres primært for at mindske risi-
koen for udvaskning i den første del af vækstsæsonen, hvor gulerødderne ikke har så stort et N-optag
(Møller, 2012).

4
Kvælstofoptag og omsætning i afgrøder
Kvælstofassimilering
N absorberes over hele rodens overflade både som ammonium og som nitrat (Taiz et al., 2010). Optages N
som nitrat skal det omdannes til ammonium for at blive inkorporeret i organiske strukturer. Denne nitratas-
similering sker ved reducering af nitrat, først til nitrit vha. nitratreduktase og derefter reduceres nitrit til am-
monium vha. nitritreduktase, se ligning 1 og 2 (Marschner, 1995). Lys, kulhydrat, ammonium- og nitrat-N
har indvirkning på dannelsen af enzymerne i N-assimileringen og dermed også på hastigheden af denne reak-
tion (Oaks, 1994; Sivasankar & Oaks, 1996). Størstedelen af nitrat assimileres i roden, men er der store kon-
centrationer af nitrat, bliver noget transporteret via xylemet til bladene, hvor det assimileres i stedet
(Marschner, 1995; Taiz et al., 2010). Dog sker nitratreduktionen i gulerødder primært i bladene, hvorfor stør-
stedelen transporteres dertil i xylemet (Darwinkel, 1975). Assimileringen, og dermed reduktionen af nitrat, er
væsentligt mere energikrævende i antallet af ATP-molekyler end den direkte assimilering af ammonium
(Marschner, 1995).
Ligning 1 Reduktion af nitrat til nitrit (Taiz et al., 2010) Ligning 2 Reduktion af nitrit til ammonium (Taiz et al., 2010)
Assimileringen af ammonium sker via glutamin-glutamat syntesevejen, se ligning 3 og 4 samt figur 2.
Figur 2 Assimileringen af nitrat i majs. Jo tykkere pile, jo større vigtighed.
1: nitrogenase, 2: nitrattransportører, 3: nitratreduktase, 4: nitrireduktase, 5: glutaminsyntase, 6: glutamatsyntase,
7: glutamatdehydrogenase, 8: Phosphorenolpyrovat carboxylase, 9: glukose-6-fosfat dehydrogenase og 6-phosphogluconate
dehydrogenase, 10: ferredoxin pyridine nukleotid reduktase. TCAC er citronsyrecyklus (tricarboxylic acid cycle)
(Sivasankar & Oaks, 1996).

5
Assimileringen foregår i forbindelse med citronsyrecyklussen, da der er behov for mange kulstofskeletter til
syntesen af bl.a. aminosyrer (Marschner, 1995). For at undgå det toksiske ammonium, inkorporeres ammo-
nium hurtigt i aminosyrer, amider og andre molekyler. De vigtigste enzymer i assimileringen af ammonium,
gennem glutamin-glutamat-syntesevejen, er glutaminsyntase og glutamatsyntase (Sivasankar & Oaks, 1996;
Taiz et al., 2010)
Ligning 3 Ammonium sættes på glutamat og danner glutamin vha. enzymet glutaminsyntase (Taiz et al., 2010)
G H4 T D
Det øgede niveau af glutamin i cellerne stimulerer aktiviteten af glutamatsyntase. Enzymet flytter amidgrup-
pen fra glutamin til 2-oxoglutarate og der dannes to molekyler glutamat. I gulerødder og andre rodfrugter er
der store koncentrationer af glutamin, idet det er på denne form, N gemmes i roden (Salisbury & Ross,
1992).
Ligning 4 Omdannelsen af glutamin til to molekyler glutamat (Taiz et al., 2010)
G 2 ( DH H ) F 2 D F
Transamineringen fra glutamin og glutamat til andre aminosyrer sker vha. aminotransferaser. Disse enzymer
findes i cytoplasma, kloroplaster, mitokondrier, glyoxysomer og peroxisomer. Ved dannelse af aminosyrer
kommer aminogruppen fra glutamin eller glutamat, mens kulstofskelettet kommer fra glykolysen eller fra
citronsyrecyklussen (Taiz et al., 2010).
Den største vækstrate fås ved en tilførsel af både ammonium og nitrat til planterne. Ved tilførsel af begge
kvælstofformer er det nemmere for planten at regulere den intracellulære pH vha. ammonium, og at opbevare
kvælstof uden at det koster meget energi vha. nitrat (Marschner, 1995).
Optageforløb i gulerødder
I en artikel af Weier et al. (1994) klassi-
ficeres arten gulerod som en art med
langsom vækst, et lavt N-optag i starten
af væksten, højt N-optag i den vigtige
vækstfase og en slutfase med faldende
N-optag. Denne tendens ses tydeligt i
figur 3 og 4. Samme optag og vækstkur-
ve ses i andre studier. Gysi et al. (1988)
observerer et langsomt startoptag, efter-
fulgt af en kraftig vækst og et stort N-
optag, og ved tredje måned et reduceret
N-optag. McMahon & Price (1982)
observerer start af N-optag efter 22
dage, og et langsomt optag indtil dag
66, hvorfra der er stort N-optag indtil
høst. Samme tendens ses i forsøg af
Westerveld (2005). Ifølge McMahon & Price (1982) sker det størtste N-optag og den største akkumulering
(60%) efter dag 80, næsten 3 måneder efter såning. Derfor er det vigtigt, at der er nok tilgængeligt N på dette
Figur 3 Gulerodssorten ”Ingot’s” N-optag gennem sæsonen. Det er tydeligt at
N-optaget starter sent, først i 9. uge efter såning. Herefter stiger det, og falder
lidt igen i slutningen af vækstsæsonen. N-optaget følger sigmodialkurven (Wei-
er et al., 1994).

6
tidspunkt. Salo (1999) og Chen et
al. (2004) bruger sigmodial (S)-
kurven til at forklare selvsamme
observation af gulerødders N-
optag. Salo (1999) observerer et
højt N-optag efter 2,5 måned,
hvilket fortsætter indtil høst, dog
med et fald i den sidste måned.
Dette er fundet ud fra N-indhold i
rod og skud (Salo, 1999). Chen et
al. (2004) har brugt Kjeldahl me-
toden til at analysere N-indholdet i
guleroden ved forskellige vækst-
stadier. De finder, at vækstraten og
dermed N-behovet er meget lavt i
den første måned efter såning. Ved
udregning på forsøg med Kinakål
ses det, at der i gennemsnit er et
optag på 8,5 kgN/ha pr. uge i de
første 7 uger. Fra 7. uge og frem til
høst steg det ugentlige optag til 22
kgN/ha. Samme resultater blev fun-
det for gulerod (Chen et al., 2004). I
forsøget med gulerod er sigmodial-
kurven særlig tydelig, idet optag af N stabiliseres efter 90 dage, se figur 4.
Ved at se på sigmodialkurven i forhold til vækststadierne finder Westerveld (2005), at initieringen af gulero-
den sker mellem dag 13 og 34 efter såning. Ifølge sigmodialkurven kræver initieringen altså ikke det store N-
optag, hvilket måske skyldes lagringsenergi i frøet. Derefter kommer en periode med eksponentiel vækst i
både top og rod mellem dag 35 og 65 efter såning. Startende mellem dag 50 og 68 efter såning, ses en hurtig
lineær rodvækst som fortsætter indtil høst. Det stemmer godt overens med det store N-optag i netop denne
periode. Ligeledes starter en hurtig lineær topvækst samtidig med rodvæksten, men topvæksten stopper lang-
somt efter dag 100. Dette stemmer også overens med det udglattede N-optag omkring dag 90-100 efter så-
ning (Westerveld, 2005).
Grunden til den lange N-optagsperiode er ifølge Salo (1999), at gulerødder har et stort oplagringsbehov i
roden, som stilles gennem hele vækstsæsonen.
Indholdet af uorganisk N i jorden stemmer overens med optageforløbet hos Salo (1999), hvor der den første
måned efter gødskning er en stor mængde N i jorden. Herefter er N-mængden faldende gennem hele sæsonen
pga. planternes optag. Akkumuleringen af tørstof i gulerod stemmer også overens med optag af N, i forsøg
foretaget af McMahon and Price (1982).
Figur 4 Tørstofakkumulering, N-indhold og N-optag i Kinakål og Gulerod ved for-
skellige kvælstoftildelinger. Både optag og akkumulering følger sigmodialkurven
(Chen et al., 2004).

7
Kvælstofs funktion
N som nitrat, ammonium og frit N danner bl.a. aminosyrer, amider, peptider, aminer og ureider, som er byg-
gestenene i proteiner, nukleinsyrer, coenzymer, sekundære produkter, membranbestanddele, plantehormoner
og klorofyl (Marschner, 1995; Raven et al., 2005; Thomsen et al., 2011). Derfor er N livsnødvendigt for alle
organismer på jorden. I dette afsnit vil der redegøres for, hvad N bruges til i planten.
Vækst
N har stor betydning for planters vækstrate. Det er bl.a. vist i forsøg med salat (Lactuca sativa L.) af Walker
et al. (2001) i et hydroponisk system. Forsøget består af to behandlinger, 0N og +N. Det viser, at der er tyde-
ligt hæmmet vækst i 0N-parcellen i forhold til den gødskede parcel (8000 mmol nitrat/L). Walker et al.
(2001) fandt svagere grønfarvning af bladene, langsommere vækst og længere rødder med mindre forgrening
i 0N-parcellen. Forsøget viser også en depressiv effekt ved mangel på N, idet den absolutte vækstrate falder
allerede efter 10 dage ved 0N, mens dette fald først sker omkring dag 40 for den gødskede parcel. I forsøg
udført af Ali et al. (2006) fandt man ligeledes at væksten er afhængig af N-tilførsel. Man fandt, at mange
variable har sammenhæng med N. Antal blade, plantehøjde, frisk- og tørvægt af plante og af rod, rodlængde
og roddiameter er alle størst ved tildeling af N (150 kgN/ha) fremfor i kontrollen (0 kgN/ha). Dette viser, at
tilførsel af N bidrager til vækst i hele planten.
Ifølge Taiz et al. (2010) har nitrat-N stor betydning ved cellestrækning, mens ammonium-N styrker cellede-
ling i rodmeristemet.
Fotosyntese
For mange forskellige plantearter gælder det, at der er en
stærk korrelation mellem bladnitrogenindhold og fotosyntese
(Evans, 1989).
Ifølge Evans (1989) bliver mere end 75 % af blad-N alloke-
ret til enzymer i Calvin Benson cyklussen samt til pigment-
proteinkomplekser og elektrontransportkomponenter. Det vil
sige, at den største mængde N bliver allokeret til fotosynte-
sereaktioner.
I lysreaktionen er N vigtig, fordi det her er direkte relateret
til pigment-proteinkomplekser, reaktionscentre i fotosynte-
sen, komponenter af elektrontransportkæden (cytocrome b/f
og ferredoxin NADP reductase komplekser) og til ATP-
syntesen (Evans, 1989). Størstedelen af thylakoid-N findes i
klorofyl (60-85 %). En større mængde thylakoid-N pr. enhed
klorofyl giver højere rater af oxygenudvikling, hvilket bety-
der, at elektrontransportkapaciteten øges ved stigende N-
mængde, se figur 5 (Evans, 1989). Westerveld (2002) fandt, at
klorofylindholdet i bladene er direkte korreleret med total-N i
planten, men at det i forsøget ikke er korreleret til udbyttets
størrelse.
I mørkecyklus ses ligeledes en sammenhæng mellem N og
fotosynteseaktivitet. Enzymet ribulose 1,5-biphosfate carbo-
xylase (Rubisco) indeholder mere N, jo større mængder blad-
Figur 5 Kapaciteten af elektrontransport set i forhold til
bladnitrogen, vækst ved tre forskellige lysintensiteter,
%-vis fuld sollys (Evans, 1989)
Figur 6 RuBP carboxylase som funktion af total leaf
nitrogen i flere forskellige planter. Jo større mængde
bladkvælstof, jo større mængde kvælstof i enzymet
Rusbico (Evans, 1989).

8
N der er i planten, se figur 6. Det har sammenhæng med øget N-tildeling. Det betyder, at aktiviteten i mørke-
cyklus af fotosyntesen, Calvin Benson cyklen, og dermed den potentielle fotosynteseaktivitet vil stige ved
større N-mængde (Evans, 1989). Den potentielle fotosynteseaktivitet er dog også afhængig af andre faktorer.
Ifølge et forsøg af Thiagarajan et al. (2012) lavet på to sorter af gulerødder med forskellige tildelinger af N,
ses det, at N har en effekt på carboxyleringseffektiviteten i Calvin Benson cyklussen. Da carboxyleringen
udføres vha. Rubisco hænger det godt sammen med resultatet af Evans (1989), der fandt større N-indhold i
Rubisco med større mængde N.
Thiagarajan et al. (2012) fandt lav
aktivitet af Rubisco og dårlig
carboxyleringseffekt ved 0 kgN/ha, se
resultaterne i figur 7. Ved gødskning
med over 50 kgN/ha var der derimod
høj fotosyntetisk hastighed, hvilket
skyldes en god carboxyleringseffekt og
at N befinder sig i Rubiscoproteinkom-
plexer. Thiagarajan et al. (2012) fandt,
at det optimale N-niveau er 100 kgN/ha
når man ønsker at opnå maksimal car-
boxyleringseffektivitet i gulerødder.
Derudover viser de, at den fotosyntetiske
hastighed stiger med mængden af blad-N
indtil 150 kgN/ha, dvs. 2,65 % blad-N.
Derudaf konkluderer Thiagarajan et al. (2012), at der for at opnå optimal fotosynteseaktivitet skal gødskes
med 100-150 kgN/ha, hvilket passer med mætningspunktet for blad-N. Over 150 kgN/ha er der ingen øget
fotosynteseaktivitet, hvilket tyder på at Rubiscoenzymet ved dette niveau er mættet.
Aminosyrer og Proteiner
Efter assimileringen af ammonium gennem glutamin-glutamat syntesevejen kan det nu organisk bundne N
bruges i syntesen af andre molekyler såsom amider, ureider, aminosyrer, aminer, peptider og proteiner. Kul-
stofskelettet i aminosyrerne stammer fra intermediater i fotosyntesen, glykolysen og citronsyrecyklussen.
Aminotransferaser/transaminaser sørger for at få flyttet aminogrupper fra glutamat og glutamin til andre
kulstofskeletter, og derved danne nye aminosyrer. Aminosyrerne sættes yderligere sammen til proteiner i
proteinsyntesen, hvor aminosyrerne kobles sammen vha. peptidbindinger (Marschner, 1995). Det er vist, at
dannelsen af proteiner stimuleres ved tilførsel af nitrat, idet aktiviteten af nitratreduktase stimuleres. Herved
øges dannelsen af nitratreduktase mRNA, og dermed også syntesen af protein (Taiz et al., 2010).
De dannede organiske N-komponenter bruges bl.a. til transport af N, til opretholdelse af cellestruktur og
osmoregulering, til tungmetalaftoksificering og som sekundære messengers (Taiz et al., 2010).
Gulerødder har behov for N af ovennævnte grunde. Der er behov for en stor fotosyntetisk aktivitet, idet der
er behov for vækst både i rod og i top. Roden skal vokse gennem hele sæsonen for at blive til det rodprodukt
forbrugerne efterspørger, mens det er vigtigt at toppen også holdes sund for at sikre fotosyntetisk aktivitet,
yderligere vækst og for at sikre muligheden for brug af topløfter i høst.
Figur 7 Fotosyntetisk hastighed Pn ved forskellige kvælstofmængder
(Thiagarajan et al., 2012). Fotosyntetisk hastighed måles i CO2 fordi kuldi-
oxid forbruges ved fotosyntesen, og derfor er mål for hvor stærkt syste-
met kører. Tallene er signifikant forskellige ved forskellige bogstaver.

9
Miljøkonsekvens
N-forurening er gennem de sidste årtier kommet på
dagsordenen i store dele af verden. Med den kraftigt
voksende verdensbefolkning er der behov for flere
fødevarer, hvorved der kommer et stort pres på jord-
bruget, som intensiverer produktionen og øger brugen
af gødning. Dermed er de naturlige næringsstofcykler
ødelagt, da der er større input af N end den naturlige
denitrifikationsproces kan følge med til at recirkulere
til atmosfæren, hvorved der vil ske et tab (Raven et al.,
2005). Figur 8 giver et godt billede af den intensivere-
de produktion, da der skal en stor stigning i gødnings-
forbruget til, for at producere fødevarer nok til at mæt-
te den voksende verdensbefolkning.
Det øgede forbrug af næringsstoffer, og især N, har
haft indvirkning på økosystemerne. Men det er ikke kun det øgede pres på handelsgødning, der skaber miljø-
problemerne. Det er i højere grad vores dårlige evne til at udnytte og recirkulere næringsstofferne, der gør, at
der sker store tab både ved brug af kunstgødning og organisk gødning. Udvaskning er et stort problem i for-
hold til nitrat-N, da dette ikke bindes til jordkolloiderne, men er mobilt i jordvandet, og derfor nemt vaskes
ned under røddernes optagezone (Taiz et al., 2010). Dette er mange steder et problem i forhold til forurening
af grundvandet og dermed drikkevandsreserverne, bl.a. i USA (Raven et al., 2005; Taiz et al., 2010). Eutrofi-
ering af vandige miljøer er ligeledes en konsekvens af for store mængder overskydende næringsstoffer. Næ-
ringsstofferne udvaskes til vandmiljøet, hvor der sker opblomstring af alger, som nedbrydes af aerobe bakte-
rier, hvorved der opstår iltsvind i vandmiljøet. Syreregn er også et forureningsproblem, der stammer fra gød-
ningsindustrien. Svovldioxider og nitrogenoxider interagerer og danner syreregn, som falder ned og skader
både terrestriale og akvatiske økosystemer (Raven et al., 2005). Denitrifikation er ligeledes en belastning for
miljøet i form af drivhusgassen lattergas, N2O, der sammen med frit nitrogen, N2, er slutprodukt i denne ana-
erobe proces, som finder sted især om efteråret i vandmættede jorde (Salo, 1999). Lattergasudledning fra
denitrifikation, står dog kun for en meget lille andel af den samlede udledning af drivhusgasser, hvilket sva-
rer til ca. 4-6 % af den samlede menneskeskabte forøgelse af drivhusgaseffekten (LandbrugsInfo, 2011b).
Spørgsmålet er derfor, om det vil gøre en særlig stor forskel at skrue ned for N-forbruget i forhold til at
mindske den samlede drivhusgasudledning. Samtidig sker der også en lille ammoniakfordampning ved ned-
brydning/kompostering af plantemateriale (Salo, 1999).
Gulerødderne
Ved forsøg i Finland har man fundet, at denitrifikation, udvaskning og ammoniakfordampning fra grønsags-
produktion hver har været årsag til tab af 15 kgN/ha pr. år (Salo, 1999). Et kinesisk forsøg fandt en stigende
udvaskning med stigende N-mængder (Chen et al., 2004). De fandt også et generelt stigende N-tab med sti-
gende N-niveau, hvor der med gødskningsmængderne 240N og 480N var et tab på hhv. 57 kgN/ha og 173
kgN/ha (Chen et al., 2004). I forsøg af Salo (1999) blev det fundet, at der ved højere N-gødskning var mere
N tilbage i jorden efter høst, hvilket var signifikant ved højeste N-gødskning (100 kgN/ha). Et dansk forsøg
med gulerødder viser samme resultat. Ved tildeling af en optimal mængde N (60 kgN/ha i dette forsøg) var
der et N-overskud på 27 kg nitrat-N/ha, mens der ved højeste gødningsniveau (180 kgN/ha) var et overskud
på 67 kgN/ha (Thorup-Kristensen, 1999).
Figur 8 Forbruget af næringsstoffer er steget med den stigende
befolkningstilvækst gennem de sidste 60 år. Kurven for for-
bruget af N-gødning har samme hældning som for total næ-
ringsstoffer (IFA, 2012).

10
Udbyttepotentiale
I litteraturen er der stor uenighed om, hvorvidt stigende N-gødskning er lig med stigende udbytter. Det er der
flere grunde til. Forsøgene kan være opbygget forskelligt og der kan være forskellige jordbunds-, vandings-,
gødnings-, og klimaforhold. Et eksempel kan være, at NPK-gødning vil forvrænge billedet i forhold til ren
N-gødning, og at der fra næringsrige jorder vil være stor mineralisering af N, hvorfor resultaterne kan være
svære at tolke. I det følgende teoriafsnit bliver det forsøgt at sammenligne de mest sammenlignelige kilder
og gøre fejlkilderne klare, sådan at det er muligt at lave reelle konklusioner derudfra.
I den gennemlæste litteratur er det nogenlunde samme billede der tegner sig. Udbyttet stiger ved stigende N-
mængde indtil et vist punkt på sandjorde, mens der ikke ses nogen signifikant udbyttestigning på lerjorde,
tørvejorde og generelt jorde med højt indhold af organisk materiale. Et større udbytte, grundet større N-
mængde vil, ifølge Abdel-Mawly (2004) og Ali et al. (2006), skyldes en øget rodmængde samt et øget
bladoverfladeareal, hvorfor der vil være en større fotosynteseaktivitet. Derudover, som beskrevet i afsnittet
omkring kvælstofs funktion, sker der en øget syntese af aminosyrer og proteiner og dermed øget vækst.
På sandjorde er der i nogle forsøg fundet god
effekt af N-gødskning. I Norge er der på sandjord
fundet en signifikant stigning i både total- og
salgsudbytte op til højeste gødningsmængde med
160 kgN/ha første forsøgsår, og øget udbytte op
til gødskning med 80 kgN/ha i andet forsøgsår
(Seljåsen et al., 2012), se figur 9. I et treårigt for-
søg i Canada fandt Westerveld (2005);
Westerveld et al. (2006) tre forskellige udbyttere-
sponser på N i sandjord; 1. år ingen respons på
øget N, 2. år udbyttestigning op til højeste N-
dosering på 220 kgN/ha, og i 3. forsøgsår udbyt-
testigning op til 100 kgN/ha. I Michigan fandt
man også en udbyttestigning på sandjord. Her
fandt Warncke (1996), at der var et stigende
udbytte indtil gødskning med 90 kgN/ha. Han
fandt ligeledes, at det er lige så godt at gødske
med 90 kgN/ha på én gang, som det er at gødske
2*55kgN/ha, og at det er signifikant bedre med 90 kgN/ha, end med 3*55kgN/ha (Warncke, 1996). Også i
Danmark ses samme billede. Sørensen (1999) fandt, at der på grovkornet sandjord var et stigende udbytte
indtil 120-240 kgN/ha, hvorefter udbyttet var faldende ved tildeling af højere N-mængder. Et tysk forsøg
viser også signifikant forskel mellem gødskning med 0 og 159 kgN/ha, med udbyttestigning fra 63 t/ha til 88
t/ha (Gutezeit, 2002). Andre forsøg viser dog ikke samme signifikante effekt af stigende N-niveau på
sandjorde. Bl.a. fandt Westerveld (2002) ingen signifikant effekt af øget N-mængde på hverken totaludbytte,
rodvægt eller salgsbart udbytte ved forsøg med 4 forskellige doseringer af N på sandjord. Ligeledes blev
der heller ikke i et tidligere tysk forsøg fundet signifikant stigning i udbytte ved stigende N-gødskning, 0, 50,
100, 150 og 200 kgN/ha, på sandjord (Gutezeit, 1999, 2000).
Trods tilnærmelsesvis samme jordtype og samme klimabetingelser i ovennævnte forsøg, er der altså store
forskelle. Fra størst udbytte ved 0 kgN/ha og op til 220 kgN/ha. Kun en lille N-respons på sandjord, som er
vist i nogle artikler vil ofte skyldes, at der har været meget organisk materiale i jorden, som har kunnet
Figur 9 Totaludbyttet af gulerødder på sand-, ler- og tørvejord,
afhængigt af N-gødskningsniveau. Viser signifikant forskel mellem 0
og 80 kgN/ha ved alle tre jordtyper. Y-aksen viser ton/ha, værdierne
er omregnet fra g/parcel. Det er en fejl i artiklen, at der står kg/ha.
Figuren er modificeret efter den oprindelige figur 2A i artiklen (Sel-
jåsen et al., 2012)

11
mineraliseres. Desuden er der mulighed for, at der har været en stor N-pulje under pløjelaget, der ikke er
taget hensyn til.
På lerjorde, og jorde med store mængder or-
ganisk materiale, ses der derimod ikke signifi-
kante stigninger ved øget N-tildeling, se figur
10 (Pettipas et al., 2006; Salo, 1999; Sørensen,
1999; Sørensen, 1993; Warncke, 1996;
Westerveld, 2005; Westerveld et al., 2006).
Faktisk viser Westerveld (2002), at totaludbyt-
tet af gulerødder, på jord med højt indhold af
organisk materiale, var signifikant højere
uden N-gødskning end det var med 30, 60, 90
og 120 kgN/ha. Dog var der året efter ikke
signifikant forskel mellem N-parcellerne. I et dansk forsøg på to lokaliteter i Lammefjorden på dyndjorde,
findes der ligeledes intet øget udbytte med stigende N. Der er nærmere tendens til at øget N giver mindre
udbytte på begge lokaliteter (Jørgensen, 1976). Det stemmer godt overens med, at der i den nuværende pro-
duktion af gulerødder på Lammefjorden ikke tilføres N (Møller, 2012). Også forsøg på Årslev forsøgsstation,
på lerjord, viste ingen signifikant stigning i udbytte (Sørensen, 1999). Salo (1999) konkluderer, at gulerødder
er insensitive overfor N, idet udbyttet var ens med og uden kvælstofgødskning. Dog finder Seljåsen et al.
(2012) i 2. forsøgsår et øget totaludbytte på både ler- og dyndjord med 80-160 kgN/ha som det optimale,
ligesom det sås på sandjorden, se figur 9. På sandet lerjord i Tyskland findes også en N-respons, hvor det
største udbytte fås ved mellem 80 og 140 kgN/ha (Wiebe, 1987).
Grunden til den manglende N-respons, der findes på mange organiske jorde, er at der ofte i forvejen er et
stort indhold af N i jorden før forsøgets start pga. en god forfrugt (Pettipas et al., 2006; Seljåsen et al., 2012;
Warncke, 1996; Westerveld et al., 2006) og stor mineralisering af det organiske materiale i jorden. I tyskland
er der fx målt en nettomineralisering på 150 kgN/ha pr. år på sandjorde (Gutezeit, 2000; Westerveld et al.,
2006). Det viser derudover, at gulerod som afgrøde er god til at optage tilbageværende N fra forfrugten og
udnytte det mineraliserede N i jorden, hvori det dybe rodsystem også har en væsentlig betydning (Kristensen
& Thorup-Kristensen, 2004; Warncke, 1996; Westerveld, 2005). I nogle tilfælde optager guleroden endda
mere N end den tildeles (Warncke, 1996; Westerveld, 2002). Der ses i nogle tilfælde et luksusoptag, idet
guleroden optager mere N end den har behov for ved at danne større rodsystem og gemme nitrat-N i plantens
vakuoler (Warncke, 1996).
Efter gennemgang af litteraturen er der meget der tyder på, at behovet for N-gødskning er markant større på
sandjord end på ler-, dynd- og humusjord, da der ofte ikke ses merudbytte på disse typer jorde ved N-
tildeling. Gulerødder har bl.a. pga. deres dybtgående rodnet mulighed for effektivt at udnytte jordens indhold
af tilgængeligt N og mineraliseret N fra den organiske pulje. Det betyder, at gulerødder generelt har et meget
beskedent behov for ekstra N-tilførsel på frugtbar jord, mens gulerødder på næringsfattig jord giver stor ud-
bytterespons ved N-tilførsel op til et vist niveau. Ovenstående viser altså, at det for at fastlægge gulerødder-
nes N-behov, er vigtigt at kende til jordens indhold af plantetilgængeligt N, jordens N-
mineraliseringspotentiale samt gulerøddernes roddybde.
Figur 10 Gennemsnitligt bruttoudbytte af gulerødder i forhold til sti-
gende kvælstofniveau på sandet lerjord. Det ses, at der ikke er signifi-
kante udbytteforskelle (Pettipas et al., 2006).

12
Handelskvalitet
Handelskvalitet er kvaliteten af det endelige produkt, der kan handles med. Små, store, skæve, grenede, rev-
nede og rådne gulerødder må ikke komme med i gulerodsposerne. Mange sygdomme påvirker både udbytte
og handelskvalitet (Naqvi, 2004). Sygdomme vil ofte opstå på lager, hvorved der er risiko for at der kommer
rådne eller plettede gulerødder med i posen, hvilket er en væsentlig årsag til nedgang i handelskvaliteten.
Grundet at mange af sygdommene er udsædsbårne, er de fleste gulerodssygdomme et problem på verdens-
plan (Naqvi, 2004). Det er en generel opfattelse, at høje N-tilførsler i mange tilfælde medfører dårlig hold-
barhed pga. udvikling af svampesygdomme på lager eller under halm (Bundesministerium, 1997; Marschner,
1995; Ritenour, 2010). Nedenstående litteraturstudie vil forsøge at opklare om det er sandt.
Der er i dette afsnit sat fokus på påvirkning af handelskvalitet ved forskellige N-tildelinger.
Gulerodsbladplet (Alternaria dauci og Cercospora carotae)
Gulerodsbladplet er et stort problem i gulerodsmarker over hele verden og den økonomisk vigtigste gule-
rodssygdom på verdensplan (Naqvi, 2004). Sygdommen er udsædsbåren. Bladplet skader gulerodens vækst,
idet skadede blade vil give mindre overfladeareal til fotosynteseaktivitet og dermed mindre vækst. Sygdom-
men er også indirekte relateret til udbyttetab, fordi gulerødderne ikke kan tages op af jorden med høstmaski-
nerne, pga. svækket top. Gulerodsbladplet påvirker altså ikke direkte handelskvaliteten idet den ikke infice-
rer roden, men den påvirker udbyttet (Naqvi, 2004).
Det ses i litteraturen, at graden af angreb af bladplet falder med stigende N-P-K-gødningsmængde (Vintal et
al., 1999; White et al., 1983). Andre forsøg har vist, at det er N der giver denne virkning (Warncke, 1996;
Westerveld, 2002, 2005; Westerveld et al., 2003). I et canadisk forsøg fandt man, at der var et signifikant
fald i angreb af bladplet både på sandjord og på jord med højt indhold af organisk materiale, med stigende N-
gødskning (Westerveld, 2002, 2005; Westerveld et al., 2003). Dog sås der kun fald i angreb op til den anbe-
falede mængde N på de to jordtyper ved hhv. 110 og 60 kgN/ha. Der blev ligeledes fundet et fald i antallet af
bladlæsioner og en større mængde levende blade ved høst ved højere N-gødskning (Westerveld, 2002, 2005;
Westerveld et al., 2003). Warncke (1996) fandt et fald i bladplet på 46 % ved at gå fra 28 til 90 kgN/ha. De
færre angreb af bladplet ved høje gødskningsmængder sker, fordi planterne ikke er stressede og dermed ikke
er så modtagelige for angreb (Warncke, 1996), og pga. den senere senescens, hvilket reducerer angreb af
bladplet (Westerveld, 2005; Westerveld et al., 2003).
Anden litteratur viser dog ikke denne sammenhæng mellem N og bladpletangreb. Thomas (1943) fandt bl.a.,
at antallet af angreb kun er 2/3 ved behandling uden N sammenlignet med behandling med N, samt at graden
af skade i 0N-forsøget var halveret (Thomas, 1943). Her er dog tale om vækst i vandkultur, hvilket kan være
svært sammenligneligt med markforhold.
Cavity spot (Pythium spp)
Cavity spot er en jordbåren gulerodssygdom, som giver pletter og fordybninger i roden, hvilket forringer
handelskvaliteten. Det er den tredje mest økonomisk vigtige sygdom i USA, men findes også i Europa, Au-
stralien og Asien (Naqvi, 2004).
I et canadisk forsøg med stigende N-niveau er der ikke fundet sammenhæng mellem cavity spot og N-
gødskning (Westerveld, 2002; Westerveld et al., 2003). Et ældre new zealandsk forsøg viser dog signifikant
flere angreb af cavity spot ved stigende N-mængde (0, 100, 250 og 500 kgN/ha), hvis N er på ammonium-
form, og nitrifikation bliver forhindret. Der blev ikke set signifikant effekt når N blev tildelt på nitratform
(Goh & Ali, 1983). Efterfølgende er man dog blevet bevidste om, at cavity spot skyldes to arter af Pythium

13
(Møller, 2012), hvorfor det altså er ved Pythium-arterne der skal findes en sammenhæng til mængden af N.
Men der kan være en sammenhæng som ikke er set i det canadiske forsøg, idet der her ikke kunne skelnes
mellem ammonium- og nitratoptag. En sammenhæng mellem NP-gødning og Pythium ultimum er fundet i et
drivhuseksperiment med næringsstofopløsninger, lavet på kimplanter af storkenæb (Geranium). Her ses det,
at der ved øget NP-tildeling er signifikant flere planter inokuleret med Pyhium ultimum der dør. Det konklu-
deres, at det er en høj koncentration af fosfor eller høj koncentration af N, der giver den negative virkning.
De viser, at det er N-mængden, ikke N-formen, der giver den store plantedødelighed (Gladstone &
Moorman, 1989).
Knoldbægersvamp (Sclerotinia sclerotiorum)
Knoldbægersvamp rammer både gulerodens top og rod, men er
primært en lagersvamp (Cezarina et al., 2003). Når den ram-
mer toppen vil den, ligesom bladplet, forårsage vanskeligheder
ved høst med topløfter, idet toppen ofte vil rådne. Mange for-
skellige plantearter, planteslægter og plantefamilier er ramt af
denne svampesygdom (Naqvi, 2004).
Der er i litteraturen enighed om, at øget N-mængde øger
vækstbetingelserne for knoldbægersvampen. Peters et al.
(2005) fandt, at den tætte bladvækst, som resultat af høj N-
gødskning, bidrog til betingelser der er gode for vækst af knoldbægersvamp, hvilket tydeligt ses af figur 11.
Couper (2001) fandt også, at graden af infektionsudbrud af knoldbægersvamp er signifikant sværere både på
top og rod ved tildeling af N. Han fandt, at tildeling af 60 kgN/ha frem for 6 kgN/ha øger risikoen for tidlige-
re rækkelukning, tættere bladdække og mere falden top, hvilke giver gode betingelser for udvikling af knold-
bægersvamp (Couper, 2001). Rækkelukning resulterer i mindre vindbevægelse, øget luftfugtighed og højere
temperatur, hvilke alle er faktorer, der er positive for spiring (carpogenic germination), frigivelse af ascospo-
rer og starten på bladinfektion (Couper, 2001). Samtidig viste Couper (2001), at høj luftfugtighed og jord-
kontakt begge påvirker udviklingen af knoldbægersvamp positivt. N-reduktion vil altså, ifølge Couper
(2001), resultere i mindre bladmasse, mindre risiko for at toppen vælter, knækker og har jordkontakt, samt
mere åben top og dermed mindre luftfugtighed under toppen.
Andre sygdomme
Der er også andre sygdomme der er væsentlige årsager til frasortering i pakkeriet, bl.a. sortplet (Rhexocer-
cosporidium carotae) og Kraterråd (Rhizoctonia carotae/Athelia arachnoidea). I gennemgang af litteraturen
blev der ikke fundet nogen sammenhæng mellem N-gødskning og sværhedsgraden af disse sygdomme. Der-
imod blev der fundet sammenhæng mellem sværhedsgraden af angreb af Lakridsråd (Mycocentrospora ace-
rina) og N-tildelingen. Der blev fundet signifikant sværere angreb ved øget N-mængde fra 40 til 160 kgN/ha
i kommenafgrøder (Evenhuis et al., 1995). Med øget N-tilførsel er der større tendens til at planterne vælter,
og til at perioder med bladfugtighed bliver længere, hvilke begge fremmer lakridsråd (Evenhuis et al., 1995).
Der er fundet resultater der indikerer, at øget N-mængde påvirker skurv (Streptomyces scabies) i kartoffel-
produktionen. Her fandt man, at stigende N-mængde forårsager en øget mængde skurv (Lapwood & Dyson,
1966). Mængden af Violet rodfiltsvamp (Helicobasidium brebissonii/Rhizoctonia crocorum) kan også være
påvirket af N. Ældre forsøg af Whitney (1954) viser, at Rhizoctonia crocorum producerer større kolonier i et
kød-malt-agar-vækstmedie, hvor kød-delen indeholder 8-85 % N. Det antages, at det er det høje indhold af N
der giver kraftig vækst af mycelium. Modsat finder Garrett (1948), at vækst i kød-malt-agar-vækstmedie og
tildeling af natrium-N begge har en reducerende virkning på overlevelsesgraden af svampen. De to forsøg
omkring rodfiltsvamp er lavet i laboratorium med vækstmedier i agar og jord, hvilket er svært direkte at
Figur 11 Kvælstofgødsknings indvirkning på knold-
bægersvamp i stængler og rødder, orange = % syge
stængler, rød = % syge rødder (Peters et al., 2005)

14
overføre til markforhold. Derudover er det to forskellige skadevoldere der undersøges, men efter artiklerne at
dømme, er fokus i begge artikler, sygdommen violet rodfiltsvamp.
Størrelsesfordeling
I et pakistansk forsøg på lerjord blev det fundet, at roddiameteren øgedes signifikant med øget N-niveau op
til højeste tildeling på 150 kgN/ha, med gennemsnitligt 28,5 mm ved 0 kgN/ha mod 37,0 mm ved 150
kgN/ha. I forsøget blev der også fundet et øget udbytte med stigende N-tildeling (Ali et al., 2006). Et andet
forsøg viser, at mængden af små gulerødder (affald, diameter < 20 mm) falder signifikant med en øget
gødskning på op til 80 kgN/ha på både sand- og lerjord. I 2. forsøgsår sås dog ingen signifikant effekt af N
(Seljåsen et al., 2012), ligesom der heller ikke sås nogen effekt i et canadisk forsøg (Pettipas et al., 2006).
Heller ikke Westerveld (2002) fandt signifikant forskel på størrelsesfordelingen ved 5 forskellige tildelinger
af N på sand- og lerjord. Samme forfatter fandt dog andre resultater i et andet forsøg. Her var signifikant
flere store gulerødder (diameter > 44 mm) ved N-tildeling op til det højeste niveau på 200 kgN/ha, på sand-
jord i begge forsøgsår. Ligeledes fandt Westerveld (2005) i begge forsøgsår på sandjord, signifikant færre
medium gulerødder (diameter 20 mm - 44 mm) ved N-niveau op til 200 kgN/ha. I et ud af to forsøgsår fandt
man her også signifikant flere affaldsgulerødder ved højere gødskningsniveau, grundet større andel små,
grenede og flækkede gulerødder. Der var 6 % affaldsgulerødder ved 0 kgN/ha og 11,5 % affaldsgulerødder
ved 200 kgN/ha på sandjord (Westerveld, 2005). Der er altså, hvis der findes forskelle, tendens til større
gulerødder ved højere N-tilførsel.
Flækkede og knækkede rødder
Ifølge litteraturen giver øget N-mængde større risi-
ko for flækkede rødder. Seljåsen et al. (2012) viste,
at andelen af flækkede rødder stiger i en ud af fire
sorter med stigende N-niveau. Der er signifikant
flere flækkede rødder ved 80 kgN/ha i forhold til
ved 0 kgN/ha. I de tre andre sorter er mængden af
flækkede rødder ligeledes stigende, dog ikke signi-
fikant (Seljåsen et al., 2012). I forsøg af Batra &
Kalloo (1990) fandt de ligeledes signifikant flere
flækkede rødder ved øget N-mængde med 0, 30, 60
og 90 kgN/ha, fra 10 % til 20 % flækkede rødder.
Også i et tysk forsøg sås denne sammenhæng, da N-
tildeling på 150 kgN/ha gav en øget forekomst af
flækkede rødder på sandjord i forhold til 0N. Der sås også en øget mængde på lerjord, men dette var ikke
signifikant, se figur 12 (Gutezeit, 2002). Goodman (1953) fandt derimod flere flækkede rødder ved stigende
udbytte, frem for ved stigende N-mængde. Det blev i forsøget ikke vist, at N-niveauet skulle have signifikant
effekt på udbyttes størrelse, dog var der tendens til at høje N-mængder gav lavere udbytte (Goodman, 1953).
Det tyder derfor i dette forsøg på, at stigende N giver reduceret udbytte og derved også en reduceret mængde
flækkede gulerødder.
Mængden af flækkede rødder er dog ikke kun relateret til N. Ifølge Møller (2012) er det velkendt i praksis, at
jo kraftigere vækst, og derved større rødder, jo større vil andelen af flækkede rødder også være. Den kraftige
vækst har ikke kun sammenhæng med N-niveau, men også med de generelle vækstbetingelser. Flækkede
rødder opstår pga. kraftig vækst, store rødder og stor saftspænding (turgortryk/indvendigt vandtryk)
(Mcgarry, 1993, 1995). Stor saftspænding opstår som følge af fugtig jord og høj luftfugtighed, især på høst-
tidspunktet. Tilbage i 1980 blev samme tendens observeret; jo mere våd jord og jo større gulerødder, jo stør-
Figur 12 Mængden af flækkede rødder (split roots) i forhold til N-
gødskning. Der er signifikant forskel på sandjord, markeret med
forskellige bogstaver, men ikke på lerjord (Gutezeit, 2002).

15
re var tendensen til at gulerødderne flækkede (Knott, 1980). Hvorledes N påvirker saftspændingen i roden,
hvis der altså er en sammenhæng, har været vanskeligt at finde i dette litteraturstudie. Dog viser et forsøg fra
år 1969, at der ved brug af store mængder N sker en stigning i vandindholdet i guleroden, hvilket bevirkede
flere skader ved mekanisk høst (Böttcher et al., 1968). Barlow et al. (1983) har ligeledes i et forsøg med hve-
de fundet, at øget proteinniveau i hvede, altså øget N, leder til et øget vandindhold.
Mængden af knækkede rødder stiger ligeledes ved øget N-niveau. Ali et al. (2003) finder ved kvalitetstest
efter høst, at der sker en signifikant stigning fra 1,1 % knækkede ved 0 kgN/ha til 9 % knækkede ved 200
kgN/ha. Der er signifikant forskel mellem alle fire behandlinger på hhv. 0, 50, 100, 150 og 200 kgN/ha (Ali
et al., 2003). En anden forsøgsopstilling viser samme tendens. Her har gulerødder været udsat for et fald på
0,75 m inden analyse af andel knækkede rødder (Hartz et al., 2005). De fandt, at en stigning i N-niveau fra
99 til 207 kgN/ha (gennemsnit af fem gårde), gav en stigning i knækprocent fra 39 % til 50 % (Hartz et al.,
2005).
Grenede rødder
I forhold til effekten af N på grenede rødder, er der større tvivl. Seljåsen et al. (2012) fandt ingen signifikant
effekt af at øge N-mængden fra 0 til henholdsvis 60 og 180 kgN/ha. I et tysk forsøg fandt Gutezeit (2002) et
fald i antallet af grenede rødder ved stigende N-niveau, hvilket dog ikke var signifikant. I Indien er der der-
imod fundet en signifikant stigning i antallet af grenede rødder fra 19 % til 34 % (gennemsnit af to års resul-
tater) ved øget N-mængde fra 0 til 90 kgN/ha (Batra & Kalloo, 1990).
I litteraturen er der ikke noget entydigt svar på om N-gødskning skader eller fremmer kvaliteten af gulerød-
der. De fleste kilder mener, at øget N-gødning reducerer angreb af bladplet, giver større gulerødder samt
færre flækkede og knækkede gulerødder. På den anden side er tendensen, at en øget kvælstoftildeling frem-
mer angreb af knoldbægersvamp, lakridsråd og skurv. I forhold til cavity spot, violet rodfiltsvamp og grene-
de gulerødder er der både litteratur for og imod brugen af N, mens der ikke er fundet litteratur om sortplet og
kraterråd, hvilket gør det svært at konkludere noget ud fra litteraturstudiet.

16
Materialer og metoder
Markforsøg
F sø ”S y f ø s kvæ s ff sy ” b v v p y k ssæs å 2012
på Årslev forsøgsstation og på Tange Frilandsgartneri A/S i samarbejde med GartneriRådgivnin-
gen/HortiAdvice Scandinavia. Formålet med forsøget var at undersøge behovet for N, ud fra måling af nitrat
i jorden med nitratstrips. Testene blev lavet gennem sæsonen i parceller med forskellig tildeling af N. Derud-
fra skulle der opnås viden om det optimale indhold af nitrat i jorden i de forskellige vækstfaser i gulerod. Idet
viden om jordens aktuelle indhold af nitrat vil hjælpe med at præcisere, hvor meget N der skal tilføres ved
eftergødskning. I Årslev blev der samtidig taget N-min-analyser af jordprøverne for at sammenligne de to
metoder.
Operationer gennem vækstsæsonen
Tange Frilandsgartneri A/S
Demonstrationsforsøg, gennemført med hjælp fra gartneriets personale, etableret i mark 140-2 ved navn
”H k J , 1, 2, 3” (N 56° 51.8642 E 9° 24.1133). JB 1, grovsandet sort jord, hvor forfrugten var markært.
Jorden blev pløjet, stenstrenglagt og bedformet i foråret 2012. Gulerod (Daucus carota L.) cv. Nairobi blev
sået d. 18. maj med 122 frø pr. m. med en Monosem, enkornssåmaskine i 2 cm dybde. Marken er blevet be-
handlet med pesticider og andre midler efter
behov.
 Herbicider: Glyfonova 360 (17.10,
18.5, 24.5), Fenix (18.5, 31.5, 6.6,
13.6, 21.6) og Fusilade Max (13.7),
hhv. før fremspiring, efter fremspi-
ring og til nedvisning af korn og
græsukrudt.
 Toppleje: Epso Mikrotop (25.7,
14.8), Urea (25.7) og Amistar
(25.7).
 Insekticider: Cyperb 100 (25.7) og
Karate WG (24.8).
 Fungicider: Signum (14.8).
 Mod bormangel: Solubor DF 17
(24.8)
Derudover var der gjort brug af varslingssystemer for gulerodsfluer vha. gule limplader, som blev skiftet
ugentligt. Marken blev vandet d. 15. august og d. 10. september med 30 mm vand.
Inden forsøget blev anlagt, blev der taget jordprøver. Resultaterne ses i tabel 2.
Tabel 2 Jordprøveresultater taget før forsøgsopsætning, Stoholm.
Reaktionstal Fosfortal
mg/100g
Kaliumtal
mg/100g
Magnesiumtal
mg/100g
Kobbertal
mg/100g
Bortal
mg/100g
Fiskbæk stk. 1 venstre 6,1 3,9 7,0 4,5 3,0 3,8
Foto 1 Google Earth. Forsøgets placering.

17
Årslev forsøgsstation
Forsøg etableret i forsøgsmark E210, bed 1-2 i sandet lerjord JB 6. Sorten Bolero blev sået d. 22. maj med en
Hege såmaskine i 2 cm dybde med 100 frø pr. m række. Forinden blev der udtaget jordprøver til analyse.
Resultaterne af jordprøverne ses i tabel 3. Marken blev behandlet med ukrudtsmidlet Fenix to gange i juli.
Tabel 3 Jordprøveresultater taget før forsøgsopsætning, d. 17. april 2012, Årslev.
Dyb-
de
Sulfat-
svovl
Tør-
stof
Reak-
tionstal
Fosfor Kalium Magne-
sium
Ammonium-
N
Nitrat-
N
N-
min
cm mg/100g % mg/100g mg/100g mg/100g mg/kg mg/kg kg/ha
0-25 0,1 89 6,4 3,7 17,0 4,3 2,3 5,1 27
25-50 0,1 90 6,6 2,6 11,8 3,7 0,6 2,4 11
N-min 0-50 cm 39
Forsøgsdesign
Forsøg opsat d. 6. juli 2012. Forsøgsplot 1,70 m * 10 m. Hvert bed indeholdt fire rækker med 42,5 cm af-
stand mellem yder- og midterrække, og 45 cm mellem midterrækkerne. Forsøget blev lavet med to gentagel-
ser, med fem forskellige behandlinger, altså 10 forsøgsplots i alt. De 10 plots blev ikke randomiseret. For-
søgsopsætningen ses i figur 13.
10m 10m 10m 10m 10m
1. gentagelse
Parcel 0
0N
Parcel 1
34N
Parcel 2
68N
Parcel 3
34+34N
Parcel 4
34+68N 1,7 m
Kørespor
2. gentagelse
Parcel 0
0N
Parcel 1
34N
Parcel 2
68N
Parcel 3
34+34N
Parcel 4
34+68N
Figur 13 Forsøgsopstilling af demonstrationsforsøg ved Stoholm, ikke randomiseret. Forsøgsplot på 10m*1,7m. Intet værn
mellem parcellerne. N-mængderne er det der er gødsket med ud over grundgødningen på 80 kgN/ha.
Nettoforsøgsparcellen var 1,6 m * 10 m. Hvert bed indeholdt 3 rækker med 50 cm i rækkeafstand. Forsøget
blev lavet med fire gentagelser med tre forskellige behandlinger, altså i alt 12 forsøgsplots. Forsøget var op-
sat efter fuldt randomiseret blokdesign, se forsøgsopstillingen på figur 14.
10m 10m
1,6m
141 80N 147 40N 1,6m
1,6m
142 40N 148 0N 1,6m
1,6m
143 0N 149 80N 1,6m
1,6m

18
144 80N 150 40N 1,6m
1,6m
145 40N 151 0N 1,6m
1,6m
146 0N 152 80N 1,6m
1,6m
Figur 14 Forsøgsopstilling i Årslev, fuldt randomiseret blok design. Hvert forsøgsplot var 10m*1,6m. Der var værn mellem alle
parceller, værnet ses som de tomme rubrikker i figuren. Tallene 141-152 er parcelnumrene. Der er ikke givet grundgødning.
Gødningstildeling
Grundgødsket d. 4. april med NPKS 5-7-25-3 1Mg (5,0 % N), svarende til 30 kgN/ha. Derudover gødsket
med 50 kgN/ha nedfældet svinegylle d. 9. april. Hele marken blev eftergødsket d. 24. juli med 125 kg kal-
kammonsalpeter (N 27 2Mg), svarende til 34 kgN/ha, spredt med en Bredal K65 gødningsspreder. Derud-
over er der eftergødsket ved spredning med hånd i forsøgsplots, se tabel 4. Ved eftergødskning til hele mar-
ken d. 24. juli, blev plot 0 dækket med presenning for at undgå gødskning af parcellen.
Tabel 4 Tildeling af N i demonstrationsforsøg ved Tange Frilandsgartneri A/S
Forsøgsparcel Tildelt kvælstof
kgN/ha
Dato N-tildeling i alt
kgN/ha
0 Ingen eftergødskning 80
1 34 (som resten af marken) 24.7 114
2 68 24.7 148
3 34 + 34 24.7 og 14.8 148
4 34 + 68 24.7 og 14.8 182
Grundgødsket med 38 P og 200 K kg/ha (PK 4-21) før såning. Arealet blev d. 22. juni tilført 0, 40 eller 80
kgN/ha med kalkammonsalpeter. Gødskningen foregik med en modificeret Nordsten såmaskine i 2,5 meters
bredde, hvilket gjorde, at en række i værnet på begge sider også blev gødet.
Indsamling af resultater
Gennem hele sæsonen blev der næsten ugentligt taget jordprøver i 30 cm dybde, 5 cm fra inderrækken, med
jordspyd, 10-15 stik i hver parcel. Jordprøverne blev enten i marken eller på gartneriet testet for nitratindhold
ved brug af RQ-Easy med nitratstrips. Resultaterne på RQ-Easy, mg NO3
-
/L, blev sammenlignet med tal fra
tabel 11 i bilag 1, som er lavet efter en udregningsformel, også vist i bilag 1. Dermed blev kg nitrat-N/ha
fundet, på prøvetagningstidspunktet i prøveudtagningsdybden 30 cm.
Prøveopgravninger og indsamling af plantemateriale til udbyttekalkulering blev lavet d. 9. oktober, 144 dage
efter såning. Opgravning af 4 rækker á 1 m i hver parcel. Friskvægt af rod og top blev bestemt i marken vha.
Berkley-vægt 50LB/23kg. Alle opgravede rødder blev poset med nummer og taget med til gartneriet. Den

19
ene halvdel af prøverne blev vasket og undersøgt for kvalitetsparametre med hjælp fra gartneriets kvalitets-
personale d. 9. oktober. Den anden halvdel blev opbevaret på kølelager for at se, om der var forskel i udvik-
ling i råd og sygdom på rødderne ved forskellige N-niveauer. Disse prøver blev d. 30. november undersøgt
for samme kvalitetsparametre som første gang, med hjælp fra kvalitetspersonale fra Tange Frilandsgartneri.
Jordens indhold af nitrat er målt 5 gange gennem sæsonen (14/6, 9/7, 2/8, 20/8, 19/9) med RQ-Easy nitratte-
ster, med jordprøvetagning i 25 cm dybde og 10 cm fra rækken, 15 stik i hver parcel. Nitrat-N-værdien er her
fundet ud fra samme formel som er vist i bilag 1. I beregningen er regnet med 25 cm jordlag, da det er nor-
mal praksis i Danmark.
Jordprøver til N-minanalyser var identiske med jordprøverne til RQ-Easytesten. N-minprøven blev nedfros-
set straks efter prøvetagning og senere sendt til Agrolab (Institut Koldingen GmbH). Der blev lavet analyser
for nitrat-N, ammonium-N og tørstof.
Prøveopgravning og udbytteopgørelse blev udført den 4. oktober, 135 dage efter såning, ved opgravning af 3
rækker á 4 m i hver parcel. Gulerødderne blev vasket og størrelsessorteret. Årsager til frasortering blev be-
stemt.
Statistiske analyser
Data fra begge lokaliteter blev analyseret vha. programmet SAS (Statistical Analysis System) af Jørn Ny-
gaard Sørensen, Aarhus Universitet. Variablene er testet mod gentagelser og behandlinger (N-tilførsler), altså
analyseret ud fra forskellige N-behandlinger, som beskrevet under gødningstildeling, både i forhold til udbyt-
te og kvalitetsparametre. Signifikans blev bestemt ved P<0,05.

20
Resultater
I denne del af opgaven beskrives resultaterne for N-gødskning i forhold til udbytte og forskellige kvalitetspa-
rametre. Derudover vil resultater fra nitrattest med RQ-Easy gennem gulerøddernes vækstsæson indgå.
Nitratindhold i jorden
Nitratindholdet i jorden er målt vha. RQ-Easy-nitrattester 11 gange igennem vækstsæsonen. Der er spredt N-
gødning d. 24.7 og d. 14.8 med forskelligt niveau i de fem parceller. Formålet er at finde det optimale gød-
ningsniveau til gulerødder i forhold til udbytte og kvalitet.
Af figur 15 ses det, at nitratindholdet i parcel 0 og 1, med hhv. 0 og 34 kgN/ha, forbliver lavt gennem sæso-
nen, dog med lidt udsving. Parcel 2 med 68 kgN/ha har et højt indhold af nitrat-N i august måned, hvorefter
det gradvist optages i planten eller går tabt i jorden. Parcel 3 og 4 med hhv. 34+34 og 34+68 kgN/ha følger
de to første parcellers forløb, og viser herefter et højt indhold af nitrat-N sidst i august og først i september,
inden det helt forsvinder. Overordnet ses der et højt indhold af nitrat-N i jorden ved første måling, grundet
højt niveau af grundgødning (30 + 50 kgN/ha). Efter første eftergødskning sker der en stigning i nitratind-
hold i de fire gødskede parceller, og et fald i den ikke-gødskede 0-parcel. Den største stigning ses som for-
ventet i parcel 2, da denne har fået dobbelt mængde. Ved anden eftergødskning af behandling 3 og 4, er alle
parceller løbet tør for nitrat-N, undtagen parcel 2, som fik dobbelt mængde ved første gødskning. Trods
gødskning kun af parcel 3 og 4 ses stigning af nitrat-N i jorden i alle parceller, med undtagelse af parcel 2.
Herefter falder nitratindholdet i alle parceller. Midt i september ses en lille stigning af nitrat-N i alle parcel-
ler, hvorefter det forsvinder og alle parceller er tømt for nitrat-N ved sidste måling i oktober. Talværdierne
for nitratindholdet kan ses i bilag 2 for både Stoholm og Årslev.
Figur 15 Figur over gennemsnitligt nitratindhold i jorden (0-30 cm) gennem vækstsæsonen, lavet vha. kurveudjævning. De
angivne mængder N er eftergødskningen, ud over de 80 kgN/ha i grundgødning. Sådato: 18. maj. Talværdierne hvor skemaet
er lavet ud fra findes i bilag 2.
0
20
40
60
80
100
120
140
20/jun 10/jul 30/jul 19/aug 08/sep 28/sep 18/okt
RQNitrat-N,kg/ha
Vækstsæsonen 2012
Nitratindhold i jorden gennem vækstsæsonen
Stoholm
0 N
34 N
68 N
34+34 N
34+68 N
Tilført gødning
24.7
Tilført gødning
14.8

21
Andre observationer
Midt i august blev der observeret væltet top i alle parceller undtagen i 0-parcellen. Den væltede top ses som
et tegn på overgødskning. Senere i august observeres dog også væltet top i parcel 0, samtidig med at den
fremstår lys og gul, som tegn på N-mangel. Selv mindste gødskningsniveau, grundgødning på 80 kgN/ha, ser
altså ud til ikke at kunne fastholde en opretstående top. Den 30. august observeres den flotteste top i parcel 4.
Den 13. september ses meget tydelig farveforskel på parcel 0 og de andre parceller, selv på lang afstand.
Parcel 0 fremstår meget lys og gul, altså et tydeligt N-mangel symptom.
Forskellen på N-minanalyser og nitrattest er, at man ved N-minanalyser finder mængden af mineralsk N i
jorden ved prøvetagningstidspunkt, - altså både mængden af ammonium og nitrat (Videnscentret, 2012). Ved
nitrattest findes kun mængden af nitrat i jorden ved 0-30 cm på prøvetagningstidspunkt (Sørensen, 2009).
Inden tildeling af N ses samme niveau af nitrat-N i jorden under alle tre parceller. Ved tildeling af N ses der
en tydelig forskel mellem mængden af nitrat-N i jorden i de tre forskellige behandlinger. 0N-parcellen inde-
holder mindst og 80N-parcellen indeholder mest nitrat-N. Mængden af nitrat-N er faldende i alle tre behand-
linger, indtil der i sidste nitratmåling 19. september ses en lille stigning ved alle tre N-niveauer. Forløbet ses
tydeligt i figur 16.
Som det ses af figur 16 og 17, følger N-minmetoden meget godt RQ-Easy-metoden i forhold til at bestemme
indholdet af mineralsk N i jorden. N-min-metoden starter på et lidt lavere niveau ved første måling, men de
to målemetoder ligger meget tæt gennem hele sæsonen. Dog kendes den sidste N-min-måling af mineralsk
N-indhold ikke, hvorfor det ikke vides, om der også ved N-min-målingen vil ske et opsving til sidst i mæng-
den af mineralsk N, ligesom det ses for nitrat-N ved målingen med nitrattesteren.
Figur 16 Figur over nitratindholdet i jorden (0-25 cm) gennem vækstsæsonen, lavet vha. kurveudjævning, RQ-Easy-tester,
Årslev forssøgsstation.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
14. jun 9. jul 2. aug 20. aug 19. sep
RQNitrat-N,kg/ha
Vækstsæsonen 2012
Nitratindhold i jorden gennem vækstsæsonen
Årslev
0 N
40 N
80 N
Tilført gødning
22. juni

22
Figur 17 Figur over kvælstofindhold i jorden gennemvækstsæsonen, N-minanalyse (0-25 cm), lavet vha. kurveudjævning,
Årsslev forsøgsstation. Resultaterne fra sidste jordprøve d. 19.9 nåede ikke at blive analyseret inden opgavens aflevering,
derfor slutter grafen ved 20. august.
Udbyttebestemmelse
Ved statistisk test (SAS) er der fundet signifikant forskel på udbytterne både af rod og top med forskellig N-
tilførsel. Dog ses forskellen tydeligst i rodudbyttet. Der ses i tabel 5 signifikante forskelle, hvor det gælder, at
øget N-niveau giver færre ton rod/ha. 0 kgN/ha gav signifikant flere tons rod end 68 kgN/ha. 34 kgN/ha var
ikke signifikant forskellig fra 0 kgN/ha, men gav signifikant højere rodudbytte end 34 + 68 kgN/ha gjorde.
Ses der på udbytte af toppen, er der signifikant mere top ved 0 kgN/ha og 34+68 kgN/ha i forhold til 68
kgN/ha. Den mindste mængde top blev fundet ved gødskning med 68 kgN/ha. Tallene er også afbilledet på
figur 18.
Tabel 5 Udtræk fra SAS over statistiske udregninger på udbytterne i Stoholm med 2 observationer i hver behandling. Forsø-
get er grundgødsket med 80 kgN/ha i sorten Nairobi. Analysen er lavet d. 3. oktober 2012. LSD står for Least Significant
difference (mindst sikre forskel), som viser, at der mellem to resultater med forskellige bogstaver er signifikant forskel. *
P<0,05 dvs. resultatet er signifikant.
N-tilførsel
kgN/ha
Udbytte af rødder
t/ha
Udbytte af top
t/ha
0 125 a 22 ab
34 120 ab 18 bc
68 113 bc 17 c
34+34 115 bc 21 ab
34+68 107 c 23 a
* *
LSD 10 4
0
20
40
60
80
100
14. juni 9. juli 2. august 20. august
N-min,kgN/ha
Vækstsæson 2012
Kvælstofindhold i jorden gennem vækstsæsonen
Årslev
N-min-analyse
0 N
40 N
80 N
Tilført gødning
22. juni

23
Figur 18 Udbytte t/ha af rod og top sat i forhold til N-tilførslen, i sorten Nairobi i forsøget ved Stoholm. N-tilførsel er efter-
gødskning efter de 80 kgN/ha i grundgødning.
Ved forsøget på Årslev forsøgsstation er der ikke fundet signifikant forskel i størrelsesfordelingen, i frasorte-
ringen eller i andelen af brugbare gulerødder ved forskellige mængder N. Derimod er totaludbyttet næsten1
signifikant forskelligt mellem 0 kgN/ha og 40 kgN/ha. I tabel 6 kan tallene for frasorterede gulerødder, total-
udbytte og brugbart udbytte ses, mens størrelsesfordelingen ses i figur 19.
Tabel 6 Udtræk fra SAS over statistiske udregninger på udbytterne i Stoholm med 4 observationer i hver behandling. Forsø-
get er foretaget med sorten Bolero. Analysen er lavet d. 4. oktober 2012. LSD står for Least Significant difference (mindst
sikre forskel), som viser, at der mellem to resultater med forskellige bogstaver er signifikant forskel. + P<0,10 dvs. resultatet
er næsten signifikant. ns, resultatet er ikke signifikant.
N-tilførsel
kgN/ha
Frasorterede
t/ha
Totaludbytte
t/ha
Brugbart udbytte
t/ha
0 22 94 67
40 23 100 74
80 24 99 70
ns + ns
LSD 6
1
I statistik er signifikansniveauet på 5 %, dvs. at der er mindre end 5 % risiko for at man tager fejl. Ved næsten signifi-
kant, er der mindre end 10 % risiko for at man tager fejl, P<0,1.
0
20
40
60
80
100
120
140
160
0 34 68 34+34 34+68
Udbytte,t/ha
N-tilførsel, kg/ha
Udbytte ved forskellig N-tilførsel
Stoholm
Udbytte top
Udbytte rod

24
0
20
40
60
80
100
120
0 40 80
Udbytte,t/ha
N-tilførsel, kg/ha
Udbytte ved forskellig N-tilførsel
Årslev
Frasorteret
< 50 g
50-150 g
150-250 g
> 250 g
Figur 19 Udbytte t/ha, opdelt i størrelser og frasorterede, sat i forhold til N-tilførslen, Årslev forsøgsstation. Ikke tilført
grundgødning.

25
Kvalitetsbestemmelse
Ved 1. kvalitetsundersøgelse af gulerødder fra N-gødningsforsøget blev der kun fundet signifikante resultater for deforme og brugbare gulerødder. Re-
sultaterne viser, at andelen af deforme gulerødder er stigende med stigende tilførsel af N, mens andelen af brugbare er faldende med stigende tilførsel af
N. Der er signifikant forskel mellem 0 kgN/ha og 68 kgN/ha, hvor der ses en stigning i antal deforme, og et fald i antal brugbare. Dette ses tydeligt i
tabel 7. Væsentligt at nævne er, at deforme gulerødder i forsøget alle var angrebet af rodgallenematoder, Meloidogyne hapla.
Ved undersøgelse af gulerødder fra N-gødskningsforsøget, efter lagring i kølerum i næsten 2 måneder, blev der ikke fundet nogen signifikante forskelle
mellem de forskellige behandlinger, se tabel 8. Hverken på størrelse, råd eller andel deforme eller gode. Råd grundet sygdomme, blev lagt under katego-
rien ” å ”, v f v sk k k hv ken type sygdom, der var tale om uden laboratorieundersøgelser. Resultaterne ses i tabel 8. Der
blev observeret sorte/rådne spidser, violet rodfiltsvamp, almindelig rodfiltsvamp, gulerodsfluer, storknoldet knoldbægersvamp samt råd i rodøjne og
sortråd. Derudover blev der observeret tydelig knoldbægersvamp i nogle af prøverne, da de blev åbnet.
Andre observationer
I marken blev der fundet knoldbægersvamp d. 30. august i bunden af parcel 2, 3 og 4, mens der d. 19. september var sket udvikling af knoldbæger-
svamp i alle parceller.
Tabel 7 Udtræk fra SAS over statistiske udregninger på kvalitetsbestemmelserne i Stoholm med 2 observationer i hver behandling. Forsøget er grundgødsket med 80 kgN/ha i
sorten Nairobi. Analysen er lavet d. 3. oktober 2012. Små <20 mm i diameter. LSD står for Least Significant difference (mindst sikre forskel), som viser, at der mellem to re-
sultater med forskellige bogstaver er signifikant forskel. * P<0,05 dvs. resultatet er signifikant. ns, resultatet er ikke signifikant.
N-tilførsel
kgN/ha
Små
%
Skurv
%
Gulerodsflue
%
Rodfiltsvamp
%
Flækkede
%
Revnede
%
Knækkede
%
Deforme
%
Brugbare
%
0 2 0 0 0 0 1 0 19 b 76 a
34 2 0 0 1 0 0 0 22 b 76 a
68 3 1 1 1 0 0 1 43 a 50 b
34+34 3 0 0 0 0 0 0 51 a 46 b
34+68 2 1 1 0 1 0 0 51 a 44 b
ns ns ns ns ns ns ns * *
LSD 19 17

26
Tabel 8 Udtræk fra SAS over statistiske udregninger på kvalitetsbestemmelserne efter næsten to måneder på kølelager, Stoholm med 2 observationer i hver behandling. For-
søget er grundgødsket med 80 kgN/ha i sorten Nairobi. Analysen er lavet d. 1. december 2012. Små <20 mm i diameter. Store > 250g. Råd indebærer alle former for råd, da
det ikke var muligt at skelne mellem forskellige sygdomme. LSD står for Least Significant difference (mindst sikre forskel), som viser, at der mellem to resultater med forskel-
lige bogstaver er signifikant forskel. ns, resultatet er ikke signifikant.
N-
tilførsel
kgN/ha
Små
%
Store
%
Råd
%
Deforme
%
Brugbare
%
0 3 2 16 14 66
34 3 1 22 12 63
68 3 0 18 23 56
34+34 3 0 19 25 53
34+68 3 0 28 12 57
ns ns ns ns ns
Ved kvalitetsforsøget i Årslev blev der ikke fundet nogen signifikante forskelle mellem behandlingerne, hverken på råd, insektskader eller deforme
gulerødder. Forsøget viser altså ikke, at der er en tendens til hverken øget eller faldende kvalitet ved øget N-gødskningsniveau.
Tabel 9 Udtræk fra SAS over statistiske udregninger på kvalitetsbestemmelserne på Årslev forsøgsstation med 4 observationer i hver behandling. Forsøget er lavet med sorten
Bolero. Analysen er lavet d. 4. oktober 2012. LSD står for Least Significant difference (mindst sikre forskel), som viser, at der mellem to resultater med forskellige bogstaver er
signifikant forskel. ns, resultatet er ikke signifikant.
N-
tilførsel
kgN/ha
Frasorterede
t/ha
Frasorterede
%
Brugbare
%
Skurv
%
Knoporm
%
Brun
hud
%
Gulerodsfluer
%
Revnede
%
Deforme
%
Grenede
%
Knækkede
%
0 22 23 72 1 2 7 6 1 3 3 1
40 23 23 73 0 1 6 6 1 3 3 2
80 24 24 71 1 1 6 8 1 2 3 1
Ns ns ns ns ns ns ns ns Ns ns ns

27
Diskussion
Nitratindhold i jorden
Ifølge litteraturstudiet omkring N-optag i gulerødder starter initieringen af roden cirka 2-5 uger efter såning
(Westerveld, 2005). Dette er ikke en meget N-krævende proces, og derfor sker der ikke så stort et optag,
hvilket vi heller ikke har set i vores forsøg. Derimod sker den eksponentielle vækst 9-11 uger efter såning
(McMahon & Price, 1982; Salo, 1999; Weier et al., 1994). Denne eksponentielle vækst ses både i forsøg i
Årslev og ved Stoholm, ved en nedgang i mængden af nitrat i jorden. I Årslev ses det 8 uger efter såning,
mens det først ses efter 10 uger i Stoholm. Salo (1999) fandt ligeledes et fald i mængden af uorganisk N i
jorden gennem vækstsæsonen, hvilket stemte overens med N-optageforløbet. Gulerødders vækst følger en
sigmodialkurve (Chen et al., 2004; Salo, 1999), hvilket betyder, at der er langsom begyndelsesvækst, som
beskrevet ovenfor, og at der sker en nedgang i vækst sidst i vækstforløbet. Denne nedgang i vækst sidst i
vækstforløbet sker også i Stoholm omkring 16. uge efter såning (start september), hvor det i figur 15 i resul-
tatafsnittet ses, at 34+68 N-parcellen stopper N-optaget for en periode. I Årslev ses ved nitrattest en stigning
i nitrat-N-indhold i jorden i målingen fra september, figur 16, hvilket tyder på, at der også i Årslev er et fal-
dende N-optag sidst på sæsonen. Det langsomme optag i starten, derefter den eksponentielle vækst og til
sidst nedgang i N-optag, viser altså, at gulerødderne i vores forsøg følger sigmodialkurven.
N-forløbet i Årslev viser tydeligt, at der forbruges eller nedvaskes N gennem sæsonen, hvorfor der sker en
kontinuerlig nedgang i mængden af mineralsk N (N-min-analysen, figur 17) og af nitrat-N (RQ-Easy, figur
16).
Der er i de to forsøg steder, hvor der ses udsving på kurverne. Omkring d. 20. august (uge 33) sker der en
stigning i nitratindhold i alle parcellerne i Stoholm (også de der ikke blev eftergødsket d. 14. august). Denne
stigning må skyldes mineralisering. Ifølge DMI (2012) var denne uges middeltemperatur cirka 3 grader høje-
re end ugen før og der var væsentligt mindre nedbør. Middeltemperaturen var 18,3 °C, hvilket må være det
der har givet udslaget i form af en større mineralisering. En højere temperatur bør dog også føre til et større
planteoptag, men da det er så sent på sæsonen (ca. 90 dage efter såning), passer det med, at optaget af N i
planterne er ved at aftage. I sidste måling med nitrattesteren, både i Stoholm og i Årslev, ses et øget indhold
af nitrat. Det tyder på, at der sker en mineralisering af N helt hen mod slutningen af vækstsæsonen. I denne
uge (uge 38) var der ifølge DMI (2012) lavere temperatur og mere nedbør end der var i ugen forinden. Gen-
nemsnitstemperaturen var 10 °C. Den lavere temperatur vil normalt ikke føre til en større mineralisering. Det
sker kun, hvis optaget af N samtidig er stoppet helt i denne periode, dvs. når sigmodialkurven er nedadgåen-
de eller stillestående. Så kan der, ved samme mineraliseringsrate, men ved et mindre optag, være et N-
overskud i jorden. Ifølge forsøg med mineralisering, sker denne også ved lave temperaturer på 5-5,5 ˚C
(Müller & Niemsdorff, 2006; Neve et al., 1996). Det betyder, s så sk v 10˚C, og det
derfor er sandsynligt, at det er det, vi ser ud fra kurverne.
Udover ovennævnte formodede mineraliseringer, følger nitratindholdet i Stoholm det forventede. Der ses en
stigning i jordens nitratindhold efter første gødskning, undtagen i 0-parcellen, samt et øget nitratindhold efter
2. gødskning til parcel 3 og 4. Også resultaterne fra Årslev er som forventede med et fald af N i jorden gen-
nem vækstsæsonen.
Der er forskel på udregningen af nitrat i de to forsøg, da RQ-Easyvejledningen og dermed tabellen brugt i
Stoholm, er efter tyske standarder, hvor nitratværdien er udregnet med prøvedybde på 30 cm. I Årslev er der

28
brugt jordspyd på 25 cm og der er derfor regnet med dette, da 25 cm er danske standarder. Tallene fra Sto-
holm er altså 1/6 for høje i forhold til hvad de danske udregninger normalt er.
Derudover er der forskel mellem prøveudtagningerne i de to forsøg. I Stoholm er jordprøverne taget med stik
5 cm fra rækken, mens stikkene er taget 10 cm fra rækken i Årslev. Det kan have en betydning, idet der er
forskel på hvor meget mineralsk N der er i rækken, i kanten af rækken og mellem rækkerne. I et demonstra-
tionsforsøg fra 2011 med RQ-Easy-prøvetagning d. 18. oktober fandt Møller (2011) at der i rækken var 25
kgN/ha, i kanten af rækken var 40 kgN/ha mens der mellem rækkerne var 50 kgN/ha. Det kan altså have stor
betydning, hvor og hvor ensartet jordprøverne udtages.
Sammenligning af testmetoder
RQ-Easytester er en metode til at teste jorden for indhold af nitrat-N i prøveudtagningsdybden. Denne meto-
de er nem at bruge, idet prøven ofte kun tages i 25-30 cm dybde, hvorimod der i N-min-analyser oftest bru-
ges jordprøver ned til 75 cm dybde2
(Videnscentret, 2012). Nitratindholdet kan testes med det samme med
RQ-Easy, mens N-min-analyser skal indsendes til videre laboratorieanalyse. Grundet den enkle håndtering,
er nitrattesteren et godt værktøj, når grønsagsavleren skal teste jorden for N inden eftergødskning. Spørgsmå-
let er dog, om nitrattesteren giver et pålideligt resultat i forhold til at bestemme jordens indhold af N.
Der er flere problemer i forbindelse med nitrattesteren:
1. Måling på kun 25-30 cm kan være og er, ifølge flere kilder i litteraturen (Warncke, 1996; Westerveld
et al., 2006) for lille en del af rodzonen. Midt og sent i vækstsæsonen vil gulerodens rodsystem være
dybere end det, og vil dermed kunne fange N i dybere jordlag (Thorup-Kristensen, 2006). Det er alt-
så blot en analyse af nitratindholdet i de øverste 25-30 cm, og ikke en beregning af det totale nitrat-
indhold i rodzonen.
2. Nitrattest kan ved brug på meget sorte jorde være misvisende, idet testen af nitratindholdet sker vha.
sammenligning af farveindeks. Derfor kan en nitrattest fra sort jord vise et større nitratindhold end
der egentlig er i jorden. Dette kan være en væsentlig fejlkilde i Stoholm.
3. Måling af nitrat-N vil ikke være direkte sammenligneligt med måling af plantetilgængeligt N. Og det
er stort set umuligt at gætte sig til hvor stort indholdet af ammonium er i forhold til nitrat i jorden ud
fra en nitratmåling. Som beskrevet i teoriafsnittet er omdannelsen fra nitrat til nitrit til ammonium
bakteriel, og der er derfor mange faktorer der har indvirkning på processen.
4. Det at omsætningen fra ammonium til nitrat er bakteriel og dermed temperaturafhængig, har betyd-
ning for ammoniumindholdet i jorden (Jones & Hood, 1980; Madigan et al., 2009; Marschner,
1995). I foråret med forholdsvis lave jordtemperaturer, kan ammoniumindholdet i jorden være langt
højere end nitratindholdet, på grund af en begrænset mikrobiel aktivitet og dermed begrænset nitrifi-
kation af ammonium til nitrat vha. Nitrofiers (Avrahami et al., 2003; Jones & Hood, 1980; Madigan
et al., 2009). Om sommeren er jordtemperaturen høj og den mikrobielle omsætning fra ammonium
til nitrat kan derfor være stor. Kun en mindre del af det mineralske N vil derfor være på ammonium-
form, mens størstedelen vil være på nitratform i de varme sommermåneder. Derfor er det ikke hen-
sigtsmæssigt at benytte RQ-Easy i foråret, når temperaturen er lav.
Hvis man derfor finder fx 60 kg nitrat-N i 30 cm dybde, skal man herefter selv gætte sig til hvor meget am-
monium-N der er, samt hvor meget mineralsk N der er i jorden under de 30 cm. Der ville en N-min-analyse
2
Både N-min og nitrattest vil fortælle mere om indholdet af N i jorddybden med dybere jordprøver. Grunden til, at der
ikke altid tages dybe jordprøver, som kunne fortælle om hele rodsystemet – ca. 1 m. dybde ved gulerødder er at det er
mere besværligt.

29
på 70 cm give et mere klart billede, idet det meste af rodzonen kommer med og både ammonium- og nitrat-N
analyseres.
Når man ser på de to forskellige metoder brugt i forsøget i Årslev, er der ikke de store forskelle (figur 16 og
17). RQ-Easytesteren viser generelt større mængder nitrat, end N-min viser indhold af mineralsk N. Det bur-
de ikke kunne være rigtigt, da N-min-analyse måler både ammonium og nitrat. I ældre litteratur ses en sam-
menligning af N-min-analyse og en quicktest (Merck) meget lignende RQ-Easy-testmetoden. De finder, at
quicktesten viser for lidt nitrat-N i jorden i forhold til N-min-analysen. Forskellen mellem analyseresultater-
ne forklares med, at der ikke er korrigeret for forskelle i jordens vandindhold (Scharpf & Grantzau, 1985).
Men det kan ikke være vandindhold der forklarer forskellen i vores forsøg, da RQ-Easy-resultaterne ligger
over N-min-analysens resultater, og vandindholdet tilnærmelsesvist er medregnet ved at korrigere for jordens
tørstofindhold. Årsagen kan i vores tilfælde være usikkerhed på RQ-Easy-måleapparatet. Sørensen (2009)
har i et forsøg af hurtigmetoder til N-test også fundet, at RQ-Easy finder for højt nitratindhold i forhold til
laboratorietest. Han finder, at metoden viser 20 % for meget i standardfortyndinger, mens den i jordekstrak-
ter viser 50 % for højt indhold af nitrat. Denne usikkerhed ses tydeligt i Stoholm efter tildeling af N til parcel
3 og 4 d. 14. august. Resultaterne kan ses i tabel 10, der er et uddrag fra tabel 12 i bilag 2. Jordens indhold af
nitrat-N øges med ca. 45 kgN/ha ved tildeling af 34kgN/ha og med ca. 125 kgN/ha (gennemsnit af to test)
ved tilførsel af 68 kgN/ha. Der ses, som tidligere beskrevet, en mineralisering i alle parceller, hvorfor N-
niveauet i de tre ugødskede parceller er mellem 25 og 45 kgN/ha. Springet fra under 5 kgN/ha til ca. 45 i
parcel 3 skyldes formentlig også mineralisering, og så ses effekten af gødningstildelingen først ugen efter. I
parcel 4 skyldes springet fra under 5 kgN/ha til ca. 125 kgN/ha ligeledes mineraliseringen, men også N-
tildelingen. Hvis der højest er mineraliseret 45 kgN/ha (som i parcel 2) er 68 kgN/ha af det samlede indhold
ikke nok til at nå de 125 kgN/ha. Derfor må der være tale om målefejl, der viser et ekstra nitratindhold, som
set hos Sørensen (2009), eller pga. sort jord.
Tabel 10 Uddrag af tabel over nitratindhold i jorden ved Stoholm gennem vækstsæsonen. Hele tabellen findes som tabel 12 i
bilag 2.
Derudover kan man se, at der formentlig har været en stor pulje af ammonium i jorden i starten af juni, hvor
jordtemperaturen endnu ikke er ret høj, idet RQ-Easy ikke følger samme stigning som N-min ved 40N og
80N, se figur 16 og 17.
Det kan konkluderes, at RQ-Easy-metoden kan benyttes til bestemmelse af mineralsk N-indhold set i forhold
til N-min-analysen. Dog bør der inden vækstsæsonen tages N-min-analyser for at sikre, at gødningsniveauet
passer i starten af vækstsæsonen. I forhold til at skulle styre eftergødskningsbehovet omkring 1. august, vil
RQ-Easy være et godt værktøj. Dog skal man være opmærksom på, at RQ-Easy finder et lidt højere indhold
af nitrat end N-min-analysen gør (Sørensen, 2009).
Effekt af kvælstof på udbytte
I Årslev, der har lerjord med JB nr. 6, blev der ikke fundet signifikant effekt på udbyttet ved stigende mæng-
der N op til 80 kgN/ha. Derimod blev der fundet næsten signifikant forskel, med udbyttestigning op til brug

30
af 40 kgN/ha. At der ikke blev fundet signifikante stigninger i udbytte på lerjord er ingen overraskelse. Ifølge
litteraturen er det nemlig det mest normale på lerjorde og andre jorde med højt indhold af organisk materiale,
at der ikke ses et udbytterespons ved et øget N-niveau (Pettipas et al., 2006; Salo, 1999; Sørensen, 1999;
Sørensen, 1993; Warncke, 1996; Westerveld, 2005; Westerveld et al., 2006). At der så alligevel ses en stig-
ning i udbytte op til 40 kgN/ha, hvilket næsten er signifikant, viser at jorden ved Årslev ikke har indeholdt en
stor nok mængde mineralsk N til at få et optimalt udbytte uden tilsætning af N. N-niveauet i jorden blev målt
d. 14. juni inden gødskning, og der var ifølge N-min-analysen 52-57 kg mineralsk N/ha og ifølge RQ-Easy
mellem 74 og 77 kg nitrat-N/ha3
. Det viser altså, at gulerødderne har haft et behov på omkring 90-100
kgN/ha, hvilket er summen af N-minværdierne og den optimale gødskningsmængde på 40 kgN/ha. Herud-
over er der sket en mineralisering af N gennem sæsonen som vi ikke kender til. Hvis muligt burde den også
indregnes i udregning af N-behov. Ifølge Salo (1999) fjernes der 1,6 kg N pr. ton rod der produceres. Dvs. at
der med 100 ton rodudbytte ved 40kgN/ha er fjernet 160 kgN/ha. Optaget har været 120 kgN/ha (160 kgN/ha
minus 40 kgN/ha som var optimal gødskningsmængde) fra jordens N-min-indhold og mineralisering. Der ses
ikke signifikant større udbytte ved brug af de 80 kgN/ha hvilket viser, at der imellem de to N-niveauer har
været en mætning, og derfor ikke sker en yderligere udbyttestigning. Tidligere forsøg omkring udbytte og
kvælstof på Årslev forsøgsstation, fandt ingen signifikant effekt af en stigende N-tildeling (Sørensen, 1999).
Ifølge litteraturstudiet er det normalt, at der på sandjorde ses en udbyttestigning ved stigende N-gødskning,
men dog kun til et vist niveau. Nogle finder udbyttestigninger op til brug af 80-100 kgN/ha (Seljåsen et al.,
2012; Warncke, 1996; Westerveld, 2005), mens andre forsøg viser udbyttestigninger ved brug af mellem 120
og 240 kgN/ha (Gutezeit, 2002; Seljåsen et al., 2012; Sørensen, 1999; Westerveld, 2005). Men stigende ud-
bytte har ikke været tilfældet på sandjorden i forsøget nær Stoholm. Her er i stedet et signifikant lavere ud-
bytte ved stigende mængde N. Der er signifikant forskel mellem parcel 0, kun grundgødsket med 80 kgN/ha
og parcel 2 med 148 (80N + 68N) kgN/ha. Derudover er det vigtigt at medregne forfrugtsværdien fra foregå-
ende afgrøde, hvilket er 15 kgN/ha fra markært (NaturErhvervstyrelsen, 2012). Sandjorden ved Stoholm har
altså fået store mængder N, selv i 0-parcellen, der gav størst udbytte ved et N-niveau på 95 kgN/ha (80N
grundgødning + 15N forfrugtsværdi). I litteraturen findes også eksempler på, at der ikke er øget udbytte ved
stigende N (Gutezeit, 2000; Westerveld, 2002). Her er begrundelsen også, at der er for stort indhold af N i
jorden, grundet mineralisering af organisk materiale. I sandjorden blev der i starten af juni målt et indhold af
nitrat-N på 24,8 kg/ha efter grundgødskning (80kgN/ha). Dette startniveau i juli måned må derfor have været
rigeligt, idet der ikke efterfølgende blev gødsket i 0-parcellen, som viste sig at have signifikant størst udbyt-
te. Dog er der højst sandsynligt sket en mineralisering af svinegyllen som var grundgødning, og en bag-
grundsmineralisering i løbet af juni, juli og august. Mineraliseringsraterne kender vi ikke, og derfor er det
svært at finde frem til det egentlige behov. I parcel 0 med højst udbytte var der altså gødsket med 95 kgN/ha
(80N+15N), hvilket gav et udbytte på 125 ton/ha. Ifølge Salo (1999) har der været et optag på 200 kgN/ha
(125ton/ha * 1,6 kgN/ton rod), hvorfra de 105 kgN/ha må stamme fra jordens N-min-indhold og mineralise-
ring.
Ud over brugen af det tilførte N, sker der også en mineralisering af N i jorden kontinuerligt gennem vækst-
sæsonen. Da mineraliseringsraten ikke kendes gennem vækstsæsonen, er det vanskeligt at give et bud på det
egentlige N-behov, også set ud fra at mineraliseringen er klima-, jordbunds- og årsafhængig. Derudover blev
markerne ved Stoholm grundgødsket med svinegylle, 15 ton/ha, hvilket fører til ca. 50 kgN/ha. Det kan dog
være usikkert hvor meget marken præcist har fået, idet nyttevirkningen varierer alt efter vejret på udbring-
ningstidspunktet. Husdyrgødningen bidrager markant til planternes N-forsyning i august-september.
3
Videre udregninger sker med N-min-data, da jeg ovenfor har gjort fejlkilderne for RQ-Easy klare, bl.a. for høj måling
af nitratindhold, og det derfor er mest pålideligt at bruge N-min-data til videre udregninger.

Pernille MB Kynde 20095215

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to Pernille MB Kynde 20095215

Similar to Pernille MB Kynde 20095215 (6)

Pernille MB Kynde 20095215