1. 1
VIND
en tur til Berlin for hele klassen
My vision
4 Europe
Efteråret 2012
Undervisningsmagasin udgivet af Den Danske Europabevægelse
LÆS OM...
» Hvordan din klasse vinder
» Opskriften på en go’ viral
» Danmarks fire forbehold
» EU’s institutioner
» EU i hverdagen
» EU’s historie

2. 2
My vision 4 Europe - undervisningsmagasin
Magasinet er udarbejdet i efteråret 2012
Udgivet af
Den Danske Europabevægelse
Rosenørns allé 35 1.th
1970 Frederiksberg C
Gengivelse er kun tilladt med tydelig
kildeangivelse
Redaktion
Kira Kruse Kledal, praktikant
Den Danske Europabevægelse
Julie Christensen, frivillig
Den Danske Europabevægelse
Christine Bille, sekretariatschef
Den Danske Europabevægelse
Charlotte Jørgensen
Kommunikationskonsulent
Den Danske Europabevægelse
Design
Ruben Corlin Mortensen, frivillig
Den Danske Europabevægelse
Billedmateriale
Billederne er primært fra
Europa-Kommissionen
Kontakt
www.eubev.dk
eubev@eubev.dk
Tlf.: 33 141 141
Europabevægelsen
Du sidder nu med vores nye undervis-
ningsmagasin. Det er lavet fordi Europa-
bevægelsen laver en konkurrence om
EU og kortfilm. Kort fortalt går det ud
på, at hvis du går i 8.-10. klasse, så
inviterer Europabevægelsen dig og dine
klassekammerater til at lave en kortfilm
om EU. Videoen lægges op på Facebook
og der kan alle stemme på den film, de
synes er bedst. Den film, som får flest
stemmer vinder og præmien er en
tur til Berlin for hele den klasse, som
vinderne går i. Konkurrencen hedder
”My vision 4 Europe” – fordi det handler
om din/jeres vision for Europa – hvad
synes du Europa bør være nu og i
fremtiden.
I kan enten vælge at lave filmen, som
en del af undervisningen i skolen eller
i jeres fritid. Det er helt op til jer. Det
skal være nemt at gøre, så der er ingen
særlige krav til teknisk udstyr eller
lignende – så det er bare at få mobilen
op af lommen og filme løs.
Filmen skal vare 4 minutter og I skal
være minimum 2 og maksimum 28 om
at lave filmen. Ikke alle behøver være
foran kameraet – nogen skal jo filme,
nogen skrive tekst, hjælpe med scener
osv.
Der er 4 forskellige emner til filmen,
hvor I skal vælge én af dem:
Magasinet her indeholder to forskellige
ting – viden om EU og om film. Vi har
samlet lidt forskellige informationer om
EU – fx hvordan det fungerer og hvad
EU beskæftiger sig med, som I kan
bruge som en slags baggrundsviden,
når I skal lave filmen. Derudover har vi
samlet nogle gode råd om at lave en
film, som andre har lyst til at se – det
kaldes at en film er viral, når man har
lyst til at dele den med andre – og for
at vinde denne konkurrence, skal man
jo netop lave en film, som andre kan lide
og har lyst til at dele – for dermed at få
flere stemmer.
Europabevægelsen, som har lavet
denne konkurrence, er en tværpolitisk
medlemsorganisation, som arbejder
for mere oplysning og debat om Europa
og EU. Det gør vi på mange forskellige
måder både med mere traditionelle
metoder såsom publikationer og debat-
arrangementer, men også som denne
konkurrence gennem sociale medier og
film i stedet for kun skrevet materiale.
My vision 4 Europe-konkurrencen er
muliggjort med støtte fra Europa-
Nævnet – nævnet for fremme af debat
og oplysning om Europa.
Vi glæder os til at se jeres bidrag.
Med venlig hilsen
Erik Boel
Landsformand, Europabevægelsen
My vision 4 Europe
– fordi det handler om din/jeres vision for Europa
1. Forestil jer, at I er blevet kidnappet af rumvæsener, der vil vide hvad EU
går ud på. Hvordan vil I forklare det til dem. Forklar dem det så dramatisk
og kreativt som I kan.
2. Skab en vision af hvordan EU vil se ud i år 2050.
3. Forestil jer at I kunne styre EU for en dag. Hvad ville I gøre for at skabe
det bedst mulige Europa, og hvordan ville I gøre det - vis os det.
4. Lav en historie om superhelten ”Kaptajn Europa” og hvad hans eller
hendes superkræfter ville være.

3. 3
Kære lærere
I Europabevægelsen har vi lavet konkurrencen ”My vision 4
Europe” om at lave den bedste kortfilm om EU/Europa for at
få endnu flere til at forholde sig til og debattere EU og Europa
på en anden måde end vi plejer. Eleverne har konkret mulig-
hed for selv at formidle deres visioner for Europa og bruge
deres viden om, hvordan EU fungerer til noget konkret. Der er
fire kategorier, eleverne kan lave filmene indenfor. Læs mere
om disse under konkurrencereglerne.
Konkurrencen har til formål at give de unge en unik måde at
engagere sig med EU-anliggender på. Den har til hensigt at
flytte EU-undervisningen ud af klasselokalerne og nå ud til de
unge gennem brugen af moderne kommunikationsmidler. Vi
håber at kunne gøre det endnu mere attraktivt at inddrage
EU-stof i undervisningen, hvor konkurrencen også lægger
op til tværfagligt samarbejde mellem dansk, samfundsfag,
historie, mediefag, idræt, drama, musik samt billedkunst og
samtidig gøre det sjovere og mere nærværende for eleverne
at lære om EU og det Europa, som de er en del af. Det skal
dog pointeres, at det også er muligt for eleverne at deltage i
konkurrencen på egen hånd, hvis der ikke bliver sat undervis-
ningstimer af til det.
Eleverne eller skolerne skal ikke ud og investere i dyrt udstyr,
men i stedet bruge de materialer, de allerede har ved hånden
som fx kameraer i mobiltelefoner, skolens eller forældrenes
videokamera. Det skal være nemt at deltage og det er de
kreative ideer, som gør en film god og ikke det tekniske udstyr.
Konkurrencen er lavet på de unges egne præmisser, forstået
således at den foregår et sted hvor de unge i forvejen er –
nemlig Facebook og for at vinde skal filmen rundt til flest mu-
lige for at få flest stemmer; det med at dele ting er i forvejen
naturligt på dette medie. De unge er i forvejen vant til at lave
mange små film fra deres hverdag, som de deler og netop
derfor er det de sjove, kreative, anderledes elementer,
som gør den bliver delt og ikke hvor godt teknisk
den er lavet, klippet e.l.
Udover Facebook vil filmene også efter-
følgende blive lagt op på bideo.dk, så flere
har mulighed for at se dem og andre kan
bruge dem i deres EU-undervisning. Så det
har på den måde også den virkning, at det
ikke kun er dem, der laver filmen, som får
mere EU-viden, men at filmene kommer bredt
ud, så endnu flere kan bruge den viden. Så
selvom en klasse fx kun vælger at lave en film i en
kategori, kan I efterfølgende se alle de andre film
og andre kan se jeres.
Vi har lavet dette undervisningsmagasin, som vi håber, I kan
få glæde af i undervisningen. Her har vi samlet forskellig viden
om EU – både lidt historie, hvordan det fungerer, men også
hvilke emner som EU beskæftiger sig med og som kan rela-
teres til de unges hverdag. Derudover har vi samlet lidt gode
råd til at lave virale film.
Eleverne skal danne hold på mellem to og 28 elever til at lave
filmene i. Det vil sige at man enten kan lave mange film som
klasse eller bare en samlet. Det er meningen, at der ved store
hold kan være mange forskellige funktioner og det ikke bare
handler om at være foran kameraet, men at skrive ”story-
board”, lave scener, lyde, føre kameraet osv.
Vinderne er det hold, hvis film får flest stemmer og præmien
er en studietur for hele den klasse, som vinderholdet går i.
Studieturen er 4 dage/3 nætter i Berlin med et EU-fokus med
besøg hos fx Kommissionen, den danske ambassade og
andre ting, som sætter fokus på både den historiske
dimension af EU’s opståen samt den samfundsvidenskabelige
dimension af EU i dag og i fremtiden.
I kan læse mere om konkurrencen under konkurrence-
reglerne.
I er meget velkomne til at kontakte Europabevægelsens
sekretariat, hvis I har spørgsmål på enten tlf. 33 141 141
eller eubev@eubev.dk
Særligt til lærerne

4. 4
Konkurrencereglerne
– de hårde facts
My Vision 4 Europe er en konkurrence, der udfordrer folke-
og efterskoleelever i 8.-10. klasse over hele landet til at
være kreative med deres forestillinger om EU. Hold på op til
28 og minimum 2 elever er inviteret til at lave deres egen
kortfilm på 4 minutter og med den udtrykke deres syn på
EU og hvilke ideer og visioner, de har for det europæiske
samarbejdet på en kreativ måde.
Følgende fire emnekriterier sætter rammerne for kort-
filmene, hvoraf der vælges ét emne per film:
Filmene kan både laves i og udenfor undervisningen. De kan
optages med alt fra videokameraer til mobiltelefoner.
Konkurrencen løber fra den 26. november til den
17. december. Det fungerer således, at man starter med
at lægge sin film på Youtube og derefter tager/kopierer sit
link fra You-tube over til konkurrencens facebookside:
www.facebook.com/MyVision4Europe. Man kan tidligst
lægge sin film på Facebook den 26. november – man kan
godt lægge den op senere, så har man bare lidt kortere tid
til at få stemmer i. Her kan man stemme på filmene samt
dele sin film med sine facebookvenner.
Det er den film, som får flest stemmer, som vinder. Hvis
der er to eller flere film, som får lige mange stemmer, vil
det være en jury udpeget af Europabevægelsen, som
vælger vinderen. Vinderen bliver kontaktet direkte og derfor
er det vigtigt at opgive kontaktoplysninger (de vil kunne
være synlige for Europabevægelsen).
Præmien er en studietur for hele den klasse samt lærere,
som vinderholdet går i. Turen er 4 dage/3 nætter i Berlin
med mulighed for at besøge EU-relaterede steder.
Filmene vil efter konkurrencen være tilgængelige på bideo.
dk
Spørgsmål eller lignende kan rettes til Europabevægelsens
sekretariat på tlf: 33 141 141 eller eubev@eubev.dk
1. Forestil jer, at I er blevet kidnappet af rum-
væsener, der vil vide hvad EU går ud på. Hvordan vil I
forklare det til dem. Forklar dem det så dramatisk og
kreativt som I kan.
2. Skab en vision af hvordan EU vil se ud i år 2050.
3. Forestil jer at I kunne styre EU for en dag. Hvad
ville I gøre for at skabe det bedst mulige Europa, og
hvordan ville I gøre det - vis os det.
4. Lav en historie om superhelten ”Kaptajn Europa”
og hvad hans eller hendes superkræfter ville være.
4

5. 5
En go’ viral
- den spontane distributionsform
Navnet viral kommer af virus, og ligesom en virus kan viraler spre-
des med stor hast til mange brugere. Definitionen på en viral er en
kort film, der spreder sig fra bruger til bruger som en epidemi eller
en computervirus.
Indholdet bryder ofte sociale normer
eller er så bemærkelsesværdigt, at vi
gerne sender dem videre til vores venner.
Denne spontane distributionsform kaldes
for ’peer to peer’, fordi viralerne sendes
rundt mellem ligesindede - folk med
samme interesser og humor. Ofte er
viraler også reklamefilm, som bruges til
markedsføring af produkter. Disse viraler
kaldes ’viral seeding’, idet firmaer køber
sig en kampagnefilm hos et reklame-
bureau, som så sender filmen ud forskel-
lige målrettede steder på nettet for at
give viralen en god start. Men hvis viralen
er uinteressant og mangler originalitet,
dør den hurtigt. Vi har her udvalgt fire
kortfilm fra YouTube, hvoraf den første
er set over 18 millioner gange. De rum-
mer alle sammen originalitet eller bryder
sociale normer.
For at jeres film i konkurrencen kan få
mange stemmer, kræver det, at mange
ser den og synes om den. Jo flere,
der deler filmen med deres venner og
bekendte, desto større viral effekt får
filmen, og jo større chance er der for,
at filmen får mange stemmer. At prøve
at finde opskriften på en god viral er
lidt det samme som at finde opskriften
på, hvordan en sang bliver et hit. Men i
boksen nedenfor har vi forsøgt at give
nogle tips til, hvordan man kan forbedre
forudsætningerne for, at en film bliver
viral og dermed set af flere.
Tænk på, hvad der får dig til at dele en
video med dine venner
Skal videoen få dig til at falde ned af
stolen af grin? Eller kan den også bare
handle om noget, du synes er interes-
sant eller spektakulært?
Forsøg at opleve din historie gennem
seerens øjne
Forestil dig, hvordan seeren vil opleve de
scener, du er ved at planlægge – ellers
kan din film ende med at virke uforståelig
for andre.
De bedste kortfilm er enkle, så gå efter
en simpel, men original handling
Man kan være fristet til at opfinde
de mest komplicerede historier med
indviklede drejninger, som knap nok kan
forklares, men det er som regel de enkle
kortfilm, der er de bedste. Din historie
bør være så enkel, at seeren finder den
indbydende. Tænk på din historie som et
hjem, der er indrettet sådan, at seeren,
som din gæst, får lyst til at opholde sig
i den og nyde det. Lad der være tid og
plads nok til, at seeren kan være dér…
og få mulighed for at iagttage alt ligesom
et barn, som kikker på tingene for første
gang.
Seeren skal aldrig være i tvivl om...
...hvad der foregår på lærredet, eller
være nødt til at gætte sig til, hvad en
given person foretager sig i et bestemt
øjeblik.
De bedste kortfilm viser fra starten
hvis’ historie, de fortæller
Det er nemmest, at lade filmen fortælle
én persons historie. Derved får seeren
en ”hjemmebase”, hvorfra han/hun kan
opleve og forstå begivenhederne.
Det er personernes samspil, interak-
tionen, som puster liv i en historie og
fanger seerens interesse
De bedste dramatiske øjeblikke skabes af
personer, som træffer meningsfulde valg
i deres samspil med hinanden. Lad
hovedpersonen være den, som får
tingene til at ske og som styrer
handlingen.
(forsættes på næste side)
Opskriften på en god viral
Indonesisk baby ryger 40 cigaretter om
dagen.
http://www.youtube.com/watch?v=x4c_wI6kQyE
Blenderproducenten Blentec blender en
iPhone i deres serie af ”Will it blend?”.
http://www.youtube.com/watch?v=ZWP8OUytprE
Visitdenmarks kontroversielle og meget
omtalte film om Karen, der søger faren
til sit spædbarn.
http://www.youtube.com/watch?v=GiKRA-syT5M
Felix Baumgartner springer ud fra 39
km højde.
http://www.youtube.com/watch?v=5eVjhQXRDa4ww

6. 6
Filmens handling bør være lige så
spændende at høre som at se
Personerne bør handle på en måde, som producerer lyd,
og de bør være opmærksomme på de lyde, der høres.
Sørg for, at der er ”lydbegivenheder” i din historie: lyd
som tiltrækker dine personers opmærksomhed, og som
kickstarter eller påvirker begivenheder.
Don’t tell it, show it!
Lad handlingen, lydene og genstandene fortælle så meget
af historien som muligt, frem for at bruge dialog. Det er
nemmere at lave en god kortfilm, hvis fokus er på
handlingen frem for dialogen.
Lad ikke slutningen blive for brat, så seeren føler sig
snydt
Sørg for god lyd og/eller undertekster
Ved brug af skilte: skriv stort og tydeligt – forkortelser
kan være nyttige
Brug underlægningsmusik og/eller inddrag sang og
musik i filmen
Gør brug af klassens talenter
Fx dansere, gymnaster, sangere, musikere, tegnere,
tekniske eksperter
Dukketeater eller animationsfilm er også en mulighed
Tag evt. udgangspunkt i berettermodellen & aktantmo-
dellen
...til at tilrettelægge handlingen og persongalleriet
(Fortsat fra side 5)
Berettermodellen viser, hvordan en god historie bygges op med
en stigende spændingskurve og point of no return, hvor seeren
bliver fanget så meget af historien, at han/hun bliver nødt til at
se, hvad den ender med.
Aktantmodellen egner sig især til eventyr, og kan bruges til at
få overblik over, hvilke personkarakterer der skal være med i
filmen, og hvilke roller de har i forhold til hinanden.

7. EU’s historie
The Founding Fathers
Da 2. verdenskrig slutter i 1945 ligger det meste af Europa
i ruiner, og Europa har hårdt brug for en plan for, hvordan
de europæiske lande fremover undgår at bekrige hinanden.
En franskmand ved navn Jean Monnet finder frem til, at for
at kunne føre krig skal man bruge to ting; nemlig jern og kul.
Derfor foreslår
han, at Tyskland
og Frankrig slår
deres kul- og stål-
industrier sam-
men, så driften
bliver styret i
fællesskab. På
den måde vil
krig mellem de to
lande blive utænke-
lig. Den franske
udenrigsminister,
Robert Schuman,
er så begejstret for denne idé, at han præsenterer forslaget
i sin berømte tale d. 9. maj 1950, som nu hedder Schuman-
erklæringen.
Talen overbeviser ikke kun de franske og tyske ledere, men
også Italien og Benelux-landene; Belgien, Luxembourg og
Holland. Derfor beslutter de seks lande at slå deres kul- og
stålindustrier sammen og grundlægger dermed Det
Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) i 1951.
Fundamentet til Den Europæiske Union er hermed lagt.
En fælles markedsplads
Samarbejdet mellem de seks lande går så godt, at de snart
beslutter at udvide det til også at omfatte et økonomisk fælles-
skab. Ideen her er, at det skal gøre handlen mellem landene
lettere og billigere, hvis de sælger og køber varer fra hinanden
på et fælles marked som var det inden for ét stort land. På
den måde undgår man told på varerne, og at lastbiler, tog og
flodpramme, som transporterer varer fra ét land til et andet,
er nødt til at stå i lange køer ved grænserne. Køerne ved
grænserne gør det hele meget langsommeligt, og det og
tolden betyder, at varer fra udlandet bliver dyrere. Derfor
opretter man Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EF) i
1957.
Klubben udvides
Fællesmarkedet bliver hurtigt attraktivt, fordi folk her får bedre
levevilkår, et større udvalg af varer i forretningerne og dermed
flere madvarer at sætte på bordet. Det kan ses i nabolandene,
og i 1960’erne banker flere lande på for at komme med i
denne ”klub”. I 1973 kommer Danmark med i klubben efter
flere års forhandlinger og stor diskussion herhjemme. Men
da danskerne i 1972 går til stemmeurnerne, bliver det et
rungende ’ja’ til EF. Storbritannien og Irland bliver også med-
lemmer i 1973, og op gennem 80’erne og 90’erne vokser EF
til 15 medlemmer. Men det er ikke kun medlemmerne, der
bliver flere af. Også de politikområder man samarbejder om
i EF bliver flere. Miljøbeskyttelse, infrastruktur, ulandshjælp
og terrorbekæmpelse er nu også på tapetet i EF. I 1992 har
samarbejdet ændret så meget karakter og er blevet så tæt,
at man beslutter at skifte navn til Den Europæiske Union (EU),
som bliver skrevet ind i den nye Maastricht-traktat, hvor
Danmark får sine fire forbehold. Det er også i denne traktat,
at de fire friheder indføres: fri bevægelighed for varer, ar-
bejdskraft, personer og penge. Folk fra én medlemsstat kan
nu frit slå sig ned og arbejde i en anden medlemsstat. Med
Schengen-aftalen i 1995, hvor paskontrollen ved grænserne
afskaffes, bliver det også nemmere at rejse rundt i Europa.
(Fortættes på næste side)
Fra jern og kul til union med 27 lande
Fælles kul og stålproduktion vil øjeblikkeligt sikre
tilvejebringelsen af fælles grundlag for økonomisk
udvikling, første etape mod den europæiske føderation
“
Vidste du at...
EU’s to franske fædre hedder
Jean Monnet og Robert Schuman
Citat af Robert Schuman 9. maj 1950
I 1968 lykkes det de Seks at afskaffe tolden på hinandens
varer, og verdens største handelsfællesskab er nu skabt
7

8. 8
Familien samles
Da Berlinmuren falder i 1989 og den Kolde Krig slutter, bliver
landene i Central- og Østeuropa fri af jerntæppet og til selv-
stændige demokratier, som nu står i kø for at blive medlem-
mer af EU.
De tidligere kommunistiske lande, som har frigjort sig fra Sov-
jetunionen, som Rusland hedder på det tidspunkt, gør nu en
stor indsats for at opfylde EU’s krav til medlemskab. I 2004
bliver mange af østlandene medlemmer, og man kalder det
den store østudvidelse med 10 nye lande, hvor Øst- og Vest-
europa samles under EU’s tag. Forhandlingerne om optagelse
af de ti lande, bliver igangsat under Danmarks formandskab
i 1993, og meget passende underskrives den endelige aftale
om udvidelsen i 2002 – også under det efterfølgende danske
formandskab. I 2007 kommer yderligere to medlemmer til,
nemlig Bulgarien og Rumænien. Familien er nu så godt som
samlet. Men der er stadig plads til familieforøgelser, og i juli
2013 forventes Kroatien at blive det 28 medlem.
EU i fremtiden
Kommissionen har i 2010 lavet en vækstplan for, hvad
EU skal leve op til i 2020, og som derfor hedder Europa
2020-strategien. Strategien bygger på tre overordnede mål
for EU:
• Intelligent vækst: udvikling af en økonomi baseret på viden
og innovation.
• Bæredygtig vækst: sørge for en effektiv, grønnere og mere
konkurrencedygtig økonomi.
• Inklusiv vækst: sørge for en økonomi med høj beskæftigelse,
der sikrer social og geografisk samhørighed.
Mere konkret foreslår Kommissionen, at EU i 2020 skal have
opfyldt følgende punkter:
• 75 % af befolkningen i aldersgruppen 20-64 skal være i
beskæftigelse.
• 3 % af EU's samlede bruttonationalprodukt (BNP) skal
investeres i forskning og udvikling.
• EU's klimamål skal indfries: EU’s CO2-udledning skal
reduceres med 20 % i forhold til CO2-niveauet for 1990, og
forbruget af vedvarende energi skal øges med 20 %.
• Andelen af unge der forlader skolen tidligt skal reduceres til
10 %, og andelen der gennemfører en videregående
uddannelse bør være mindst 40 %.
• Personer i fare for fattigdom bør reduceres med
20 millioner.
Det store spørgsmål er nu:
Hvad sker der ellers i EU i fremtiden?
Vidste du at...
For at et land kan blive medlem af EU, skal det leve op til
disse tre Københavnerkriterier:
• have en velfungerende markedsøkonomi
• have demokratiske institutioner og respektere menneske-
rettighederne
• være i stand til at følge EU’s love
Udover at opfylde kriterierne skal Rådet enstemmigt sige
god for kandidatlandets optagelse i EU, Parlamentet skal
godkende afgørelsen, og Kommissionen skal give sit besyv
med.
På dette kort over Europa er de 27 EU-lande markeret med
gult.

9. EU’s institutioner
Fra jern og kul til union med 27 lande
Det Europæiske Råd
– EU-landenes stemme
Det Europæiske Råd består af EU’s
præsident, Herman Van Rompuy, alle
medlemslandenes statsministre og
Kommissionens formand. Det
Europæiske Råd holder møde hvert
halve år og bestemmer EU’s overord-
nede politiske linje – med andre ord
hvilken vej EU skal gå og hvilke politiske
områder, der skal lægges vægt på. Det
Europæiske Råd kan altså ikke lave love.
Europa-Kommissionen
– Varetager fælles interesser
I Europa-Kommissionen sidder 27
kommissærer, én fra hvert medlems-
land, som holder møde hver onsdag i
Bruxelles for at tale om de opgaver EU
skal løse og finde ud af, hvad der er
bedst for EU som helhed.
Kommissærerne bliver udvalgt af reger-
ingen i deres land og derefter godkendt
af Europa-Parlamentet for fem år af
gangen, og de har ansvaret for hver
deres politikområde fx landbrug eller
uddannelse. Kommissærerne repræ-
senterer ikke deres land, men hele EU,
og må altså ikke give udtryk for deres
nationale interesser. Kommissionen har
som den eneste EU-institution ret til at
foreslå nye love – den såkaldte initiativ-
ret. Kommissionen skal desuden sikre,
at medlemslandene overholder trak-
taterne. Til at hjælpe sig med deres
arbejde har kommis-
særerne mange eksperter
ansat såsom jurister,
oversættere, sekretærer
osv.
Europa-Parlamentet
– Folkets stemme
Europa-Parlamentet repræsenterer
hele EU’s befolkning og består af 754
medlemmer, som er valgt direkte af
medlemslandenes befolkninger for fem
år af gangen. Det sker ved de såkaldte
Europaparlamentsvalg, hvor næste valg
er i juni 2014. Parlamentet holder møde
hver måned i Strasbourg i Frankrig
for at tage stilling til de nye love, som
Kommissionen har foreslået. Derudover
har Parlamentet løbende udvalgsmøder
inden for 20 forskellige politikområder.
Hvis et flertal i Parlamentet ikke synes
om et forslag, kan det bede
Kommissionen om at ændre det, indtil
parlamentsmedlemmerne er sikre på, at
det bliver en god lov.
Det afhænger af landets størrelse, hvor
mange medlemmer hvert land har i
Parlamentet. Danmark har pt. 13
parlamentsmedlemmer.
Lige nu er der stor debat om, hvorvidt
Danmark skal gå ned på 12 mandater
fra 2014, fordi Kroatien tiltræder EU
i juli 2013 og parlamentspladserne
dermed skal fordeles mellem 28 lande i
stedet for de nu 27 lande.
Parlamentsmedlemmerne er opdelt
efter deres politiske holdninger og ikke
efter deres nationalitet. Parlamentet
har flere forskellige roller i EU. En af
Parlamentets opgaver er, at de skal
kontrollere om de andre EU-institutioner,
specielt Kommissionen, er demokra-
tiske. Desuden har Parlamentet oftest
lige så meget at skulle have sagt som
Rådet, når det gælder vedtagelse af
EU’s love og budget. Før i tiden havde
Parlamentet kun lidt indflydelse på EU
lovgivningen og blev derfor i medierne
kaldt et Mickey Mouse-Parlament, men i
dag, efter den seneste traktat (Lissabon-
traktaten) kan Parlamentarikerne ikke
siges at være tegneseriefigurer, da
Parlamentet i dag er medlovgiver på
over halvdelen af de politikområder, EU
beskæftiger sig med.
(fortsættes på næste side)
Martin Schulz,
Formand for
Europa-Parlametet
Herman Van Rompuy,
Formand for Det
Europæiske Råd
José Manuel Barosso,
Formand for Europa-
Kommissionen
9
Den danske kommissær hedder
Connie Hedegaard, og hun har
ansvar for klimaområdet.

10. (fortsat fra side 9)
Ministerrådet
– EU-landenes stemme
Ministerrådet består af medlemslandenes ministre. Hvis
emnet ved et rådsmøde er økonomi, er det fx landenes
økonomi- og finansministre, der mødes. Rådet repræsenterer
derfor medlemslandenes holdninger. Rådet betragtes også
som EU’s lovgivende institution, fordi Rådet sammen med
Parlamentet kan vedtage love. Hvis en lov skal vedtages i EU,
sender Danmark altså den minister, som er ansvarlig for det
pågældende politikområde. Når Rådet skal stemme om et
lovforslag, har hvert medlemsland et fastsat antal stemmer.
Danmark har syv stemmer ud af 345 i alt.
Antal stemmer pr. land i Ministerrådet:
Sådan bliver en lov til i EU
EU har en fælles måde at tage beslutninger på, som hedder
den fælles beslutningsprocedure.
Kommissionen kommer med et forslag til en ny lov og sender
det til Rådet og Parlamentet.
Europa-Parlamentet og Rådet har begge lov til at vedtage en
lov, men skal være enige om et forslag til en ny lov, før de kan
vedtage den.
Institutionerne kan to gange forsøge at blive enige, og hvis de
gør det, kan forslaget vedtages.
Hvis de ikke bliver enige, får de hjælp af et udvalg, der har lige
mange repræsentanter fra Rådet og Parlamentet, og som
skal opnå et forlig. I sjældne tilfælde bliver de aldrig enige, og
forslaget bliver ikke til noget.
De fleste lovforslag vedtages dog efter første eller anden
behandling, fordi de tre institutioner er gode til at blive enige.
Frankrig, Italien, Storbritannien og Tyskland 29
Polen og Spanien 27
Rumænien 14
Nederlandene 13
Belgien, Grækland, Portugal, Tjekkiet og Ungarn 12
Bulgarien, Sverige og Østrig 10
Danmark, Finland, Irland, Litauen, Slovakiet 7
Cypern, Estland, Letland, Luxembourg, Slovenien 4
Malta 3
I alt 345
10

11. 11
Resultatet af et dansk nej i 1992
Baggrund for forbeholdene
I 1991 udarbejdede man i EU en ny
traktat, som skulle godkendes i alle
medlemslandene før den kunne træde i
kraft. Resultatet af folkeafstemningen i
Danmark 1992 blev et nej, fordi trak-
taten indebar, at Danmark skulle afgive
suverænitet til EU på flere nye områder,
og danskerne var ikke parate til at give
afkald på mere af deres selv-
bestemmelsesret. Maastricht-traktaten,
som den hed, kunne dermed ikke træde i
kraft som planlagt.
Folketingets EU-positive partier og SF
gik derfor sammen for at finde frem til
en løsning, som kunne godkendes, så
Danmark kunne tiltræde Maastricht-
traktaten. Resultatet blev den såkaldte
Edinburgh-afgørelse, hvor Danmark fik
ret til fire forbehold ift. Maastricht-trak-
taten. Der blev efterfølgende udskrev-
et en ny folkeafstemning i 1993 om
vedtagelsen af Maastricht-traktaten +
Edinburgh-afgørelsen. Her sagde flertal-
let af danskerne nu ja, og Danmark fik
dermed de fire forbehold: retsforbehol-
det, forsvarsforbeholdet, euroforbehol-
det og unionsborgerskabet.
Forbeholdene indebærer, at Danmark
ikke er forpligtiget til at følge EU’s regler
inden for forbeholdenes områder, men
omvendt heller ikke kan drage fordel af
lovene, hvilket er blevet en større ulempe
for Danmark i takt med, at flere proble-
mer er blevet grænseoverskridende og
dermed kræver internationale løsninger.
Det gælder fx cyberkriminalitet, terror
og klimaproblemer.
I takt med at verden udvikler sig,
kommer der også nye traktater til i
EU-samarbejdet. Med vedtagelsen af
Lissabon-traktaten blev en stor del
af de politikområder, som falder ind
under Danmarks forbehold, flyttet fra
at være såkaldte mellemstatslige til at
være overstatslige. Og da Danmark har
forbehold over for den overstatslige
dimension inden for de fire forbehold,
betyder det, at vi ikke sidder med ved
forhandlingsbordet på flere områder
end tidligere.
Forskellen på et overstatsligt og et
mellemstatsligt samarbejde er, at ved
et overstatsligt samarbejde kan EU lave
regler, der påvirker borgerne i medlems-
landene med øjeblikkelig virkning. Ved et
mellemstatsligt samarbejde skal Folke-
tinget i Danmark godkende reglerne, før
de kan påvirke borgerne.
Danmark kan inden for de fire forbehold
ikke deltage, hvis beslutningerne tages
på overstatsligt niveau. Vi deltager altså
ikke, når lovene har direkte retsvirk-
ning for borgerne. Hvis et lovforslag fx
handler om, at EU-landene skal udveksle
informationer om flypassagerer for at
bekæmpe fx terror eller narkotika-
smugling, kan Danmark, pga. retsforbe-
holdet, ikke være med i sådan en aftale
og kan dermed gå glip af værdifulde
informationer.
Det betyder, at efter Lissabon-traktatens
vedtagelse har de danske forbehold fået
endnu flere vidtrækkende konsekvenser
for Danmark, fordi Danmark på flere
områder står uden for indflydelse.
Retsforbeholdet
Retsforbeholdet handler bl.a. om fælles
regler for asyl, indvandring, og civilret fx
EU-regler for skilsmisser og forældre-
myndighed i sager, som går på tværs af
landegrænser. Alle disse områder, inklu-
siv politisamarbejdet, forhandles nu på
overstatsligt niveau, hvor Danmark ikke
kan deltage. Fx har det den konsekvens,
at en skilsmissesag afgjort i et andet EU-
land i værste fald skal gå om i Danmark,
fordi vi, pga. retsforbeholdet, ikke har
lov til at godkende afgørelsen. En anden
konsekvens er, at danske
menneskesmuglere som sælger men-
nesker til prostitution og tvangsarbejde
rundt om i verden har bedre vilkår i
Danmark, fordi vi ikke er forpligtet af
EU’s regler om at retsforfølge stats-
borgere, der har været involveret i
menneskehandel uden for landets græn-
ser. Kommissionen skønner at omkring
flere hundrede tusinde, de fleste kvinder
og børn, hvert år bliver ofre for
menneskehandel til EU. De fleste bliver
solgt til prostitution.
Forsvarsforbeholdet
Forsvarsforbeholdet betyder, at
Danmark ikke kan stille militær kapaci-
tet til rådighed for EU-ledede indsatser
i konfliktområder. Helt konkret har det
betydet, at Danmark ikke kunne
medvirke ved fredsoperationer i Bosnien
i 90’erne, EU-indsatser der gjorde det
muligt at holde valg i Congo i 2003,
eller beskyttelse af flygtninge fra krisen i
Darfur.
Euroforbeholdet
Euroforbeholdet betyder, at Danmark
ikke har euroen som valuta, men i stedet
den danske krone. Danmark har dog
valgt, at den danske krone skal følge
euroen sådan, at hvis euroens værdi sti-
ger eller falder, så gør den danske krone
det samme.
Unionsborgerskabet
I Maastricht-traktaten blev det beslut-
tet, at alle der er statsborgere i et
medlemsland også er unionsborgere.
Det danske forbehold overfor unions-
borgerskabet er et forbehold over for,
at unionsborgerskabet ikke må erstatte
det danske statsborgerskab. Da EU fik
ny traktat i 1999, Amsterdam-traktaten,
vedtog man, at unionsborgerskabet
ikke træder i stedet for det nationale
statsborgerskab, men blot supplerer det
med flere rettigheder inden for Unionen
som f.eks. at alle Unionsborgere frit kan
færdes og opholde sig i alle EU-landene.
Derfor har det danske forbehold overfor
unionsborgerskabet ikke længere nogen
praktisk betydning.
Danmarks fire forbehold

12. 12
EU i hverdagen
12
Kemifri mascara
EU har større betydning for din hverdag,
end du måske lige går og tror. Skal
vipperne f.eks. være farvede, har EU
sikret dig imod brugen af farlige
kemikalier i mascaraen. I det såkaldte
Kosmetikdirektiv står der nemlig, at
kosmetik der bliver solgt i EU ikke må
indeholde sundhedsskadelige stoffer.
Det betyder bl.a., at producenterne skal
have foretaget en undersøgelse af deres
produkter for at sikre, at de ikke inde-
holder skadelige stoffer. Der skal
desuden tages specielt hensyn til produk-
ter, som anvendes af gravide eller børn.
Ifølge kosmetikdirektivet er det heller
ikke tilladt at teste hverken de færdige
produkter eller ingredienser på dyr.
Sikker handel på nettet
EU har også sikret dig bedre rettigheder,
når du handler på Internettet. Det er
lykkedes for EU’s institutioner at for-
handle en aftale på plads, der er gæld-
ende for alle EU’s medlemslande, og som
gør det mere overskueligt og sikkert for
dig at købe over nettet. Aftalen betyder
bl.a., at du har minimum syv dages retur-
ret, og at den fulde pris for varen skal
oplyses, så du ikke bliver overrasket over
moms og portogebyrer efterfølgende.
Ingen monster-mobilregning
Et andet eksempel på at EU har lettet
hverdagen, er når du bruger din mobil-
telefon på ferie i udlandet. Risikoen for
panikanfald, når du ser mobilregningen
efter ferien, er blevet væsentlig mindre.
Under Det Danske Formandskab, i første
halvdel af 2012, blev man nemlig på
europæisk plan enig om at sænke
priserne på data roaming, som er det,
der gør telefonregningen dyr, når du er
på ferie, fordi din mobiltelefon benytter
mobilnettet hos et udenlandsk selskab.
Det betyder i praksis, at det siden
1. juli er blevet markant billigere at
sms’e, ringe, tjekke mails, opdatere
Facebook, finde rute-vejledninger, og
hvad man ellers bruger mobilen til, når
man er i et andet EU-land.
Aftalen gør, at prisen for data roaming
er faldet fra 20 kr. pr. MB til 6,52 kr. for
brug af data inden for EU.
Hooligans go home!
Fodboldvold er et udbredt fænomen i
Europa, og ofte krydser slagsbrødrene
grænserne for at kæmpe mod andre
hooligans. I 2007 gik Kommissionen og
UEFA sammen om at finde en model for
at komme den grænseoverskridende
kriminalitet til livs. EU’s politienhed Euro-
pol arbejder nu på at etablere et fælles
europæisk hooliganregister, så de volde-
lige fans ikke kan komme ind på stadion
til internationale kampe. På den måde
håber Europol at komme fodboldvolden
til livs ved at udelukke de mest voldelige
fans og nægte dem indrejse i andre
europæiske lande.
Danmark kan i den forbindelse ende som
Sorteper, fordi det før omtalte rets-
forbehold sandsynligvis vil spænde ben
for et sådant samarbejde.
Den store vide verden venter på dig…
Hvis du drømmer om at studere i et
andet land, er Erasmus måske noget
for dig. Her kan du komme på gratis
studieophold i 33 andre europæiske
lande og endda få et legat med i baga-
gen. Erasmus er et EU-støttet program,
hvor målsætningen er at berige livet hos
europæiske studerende både akademisk,
sprogligt og interkulturelt. Udover de 27
EU-lande er også Norge, Island,
Liechtenstein, Tyrkiet, Kroatien og
Schweiz med i udvekslingen af studer-
ende.
I 2012 fejrer Erasmus sølvbryllup. På de
25 år har mere end 3 millioner studer-
ende fået muligheden for at opleve en
anden europæisk kultur på tæt hold, og
Erasmus er i dag det mest succesfulde
udvekslingsprogram i verden.
Et udlandsophold giver en større faglig
viden, bedre sprogkundskaber og bedre
karrieremuligheder i Danmark, og derfor
har de seneste regeringer, på begge
sider af midten, haft stor fokus på at
få studerende til at pakke bøgerne og
krydse grænserne.
Større betydning end du måske lige går og tror