Interessen for mobilt, økologisk hønsehold vokser. Produktionen kræver indsigt og viden om hønens adfærd
og behov, og der gælder særlige regler for mobile huse.
Beskrivelsen her er knyttet til erhvervsmæssigt dyrehold, dvs. flere end 30 høner.
Pjece om konceptet Økologisk Græskalv, som løfter økologiske tyrekalve af malkerace fra at være et restprodukt fra den økologiske mælkeproduktion til at være et økonomisk rentabelt og praktisk håndterbart økologisk kvalitetsprodukt.
Denne vejledning er primært udarbejdet ved indsamling af erfaringer fra dygtige kartoffelavlere og -konsulenter i Økologisk Landsforenings projekt ’Topkvalitet i økologiske spisekartofler’. I vejledningen er samlet de mest centrale dyrkningsparametre i økologisk kartoffelavl.
Rigtig god læselyst!
"Manual for frivillige økologiske efterafgrøder" er en samling af viden om dyrkning af frivillige økologiske efterafgrøder. Det
er et fagligt område, der er stor interesse for, og som fortsat er i udvikling, da der hele tiden indsamles flere dyrkningserfaringer og mere viden om efterafgrøderne
- dels om hver enkelt afgrøde, dels om det indbyrdes samspil
mellem efterafgrøder i blandinger og effekterne af efterafgrøderne for dyrkningsjorden og efterfølgende afgrøder. Formålet med manualen er at samle aktuel viden om frivillige efterafgrøder i økologisk landbrug, herunder give anbefalinger til valg af sorter og sammensætning af blandinger. Endvidere behandles dyrkning, høst, miljømæssige effekter og økonomi. Manualen giver indblik i de mange muligheder, der er for at udnytte forskellige efterafgrøder optimalt i sædskiftet og derved få gavn af de fordele, de hver især kan bidrage med i økologisk planteavl - for jorden, planterne og udbyttet.
Manual for frivillige økologiske efterafgrøder" er udarbejdet i Økologisk Landsforenings projekt ”Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst”, som er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet. Læs mere om projektet på okologi.dk, hvor manualen med tilhørende bilag ligeledes kan downloades og printes.
Rigtig god læselyst!
I det økologiske sædskifte er der en række virkemidler, som bidrager til stabilitet i markdriften og til tilfredsstillende udbytter, og som hindrer opformering af ukrudt og sygdomme. Tilrettelæggelsen af sædskiftet er helt central for at opnå tilfredsstillende resultater i marken. I denne håndbog præsenteres den mest centrale viden til optimering af sædskiftet ift. afgrødevalg, gødning, samt brug af grøngødning og efterafgrøder. Alle er helt afgørende parametre for at
tilføre og producere gødning på markniveau, undgå udvaskning af næringsstoffer og mindske ukrudtsproblemer i den økologiske planteavl. God læselyst!
Man ved fra forskning og fra tyske erfaringer, at den økologiske landbrugsdrift kan forbedres ved at have tilknyttet et biogasanlæg. Dette er omdrejningspunktet for det økologiske landbrugs interesse i biogas
Interessen for mobilt, økologisk hønsehold vokser. Produktionen kræver indsigt og viden om hønens adfærd
og behov, og der gælder særlige regler for mobile huse.
Beskrivelsen her er knyttet til erhvervsmæssigt dyrehold, dvs. flere end 30 høner.
Pjece om konceptet Økologisk Græskalv, som løfter økologiske tyrekalve af malkerace fra at være et restprodukt fra den økologiske mælkeproduktion til at være et økonomisk rentabelt og praktisk håndterbart økologisk kvalitetsprodukt.
Denne vejledning er primært udarbejdet ved indsamling af erfaringer fra dygtige kartoffelavlere og -konsulenter i Økologisk Landsforenings projekt ’Topkvalitet i økologiske spisekartofler’. I vejledningen er samlet de mest centrale dyrkningsparametre i økologisk kartoffelavl.
Rigtig god læselyst!
"Manual for frivillige økologiske efterafgrøder" er en samling af viden om dyrkning af frivillige økologiske efterafgrøder. Det
er et fagligt område, der er stor interesse for, og som fortsat er i udvikling, da der hele tiden indsamles flere dyrkningserfaringer og mere viden om efterafgrøderne
- dels om hver enkelt afgrøde, dels om det indbyrdes samspil
mellem efterafgrøder i blandinger og effekterne af efterafgrøderne for dyrkningsjorden og efterfølgende afgrøder. Formålet med manualen er at samle aktuel viden om frivillige efterafgrøder i økologisk landbrug, herunder give anbefalinger til valg af sorter og sammensætning af blandinger. Endvidere behandles dyrkning, høst, miljømæssige effekter og økonomi. Manualen giver indblik i de mange muligheder, der er for at udnytte forskellige efterafgrøder optimalt i sædskiftet og derved få gavn af de fordele, de hver især kan bidrage med i økologisk planteavl - for jorden, planterne og udbyttet.
Manual for frivillige økologiske efterafgrøder" er udarbejdet i Økologisk Landsforenings projekt ”Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst”, som er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet. Læs mere om projektet på okologi.dk, hvor manualen med tilhørende bilag ligeledes kan downloades og printes.
Rigtig god læselyst!
I det økologiske sædskifte er der en række virkemidler, som bidrager til stabilitet i markdriften og til tilfredsstillende udbytter, og som hindrer opformering af ukrudt og sygdomme. Tilrettelæggelsen af sædskiftet er helt central for at opnå tilfredsstillende resultater i marken. I denne håndbog præsenteres den mest centrale viden til optimering af sædskiftet ift. afgrødevalg, gødning, samt brug af grøngødning og efterafgrøder. Alle er helt afgørende parametre for at
tilføre og producere gødning på markniveau, undgå udvaskning af næringsstoffer og mindske ukrudtsproblemer i den økologiske planteavl. God læselyst!
Man ved fra forskning og fra tyske erfaringer, at den økologiske landbrugsdrift kan forbedres ved at have tilknyttet et biogasanlæg. Dette er omdrejningspunktet for det økologiske landbrugs interesse i biogas
Efterafgrøder skal vælges, blandes og dyrkes med lige så stor opmærksomhed, som du ofrer på hovedafgrøden, hvis du skal have fuldt udbytte af dem. Denne folder er del af en elektronisk driftshåndbog, produceret af Økologisk Landsforening. Øvrige emner i driftshåndbogen samt film om udvalgte emner findes elektronisk på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug.
Jordpakning rammer økologer ekstra hårdt, fordi det ikke er muligt at kompensere for skaderne med gødning og pesticider. Denne folder er del af en elektronisk driftshåndbog. Øvrige emner i driftshåndbogen samt film om udvalgte emner findes elektronisk på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug.
Sunde yvere er forudsætning for at producere økologisk mælk af høj kvalitet. Denne folder er del af en elektronisk driftshåndbog, produceret af Økologisk Landsforening. Øvrige emner i driftshåndbogen samt film om udvalgte emner findes elektronisk på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug.
Rapsjordlopper og glimmerbøsser kan forvolde stor skade i økologisk vinterraps. De kan ikke bekæmpes og angreb bør derfor forebygges effektivt. Materialet er udarbejdet af Økologisk Landsforening i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger II, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Svovlmangel i kløvergræsmarker, vintersæd og raps er en udbredt risiko, som økologer skal tage alvorligt og forebygge. Læs i dette faktaark hvordan. Arket er udarbejdet af Økologisk Landsforening i projektet "Demonstration af nye økologiske løsninger", som er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Vommikrober, fodermidler og management. Drøvtyggere er værdifulde landbrugsdyr. Desværre bøvser de energi i form af metan svarende til en halv liter dieselolie om dagen. Der er både god økonomi og klimaeffekt i at mindske tabet. "Klimavenlig mælkeproduktion" er udarbejdet i Økologisk Landsforenings projekt Demonstration af nye økologiske løsninger II.
Målet med håndbogen Etablering af økologiske biogasanlæg samler nøgleinformation om etablering af økologiske biogasanlæg, så flere økologiske landmænd vil overveje muligheden for at investere i og producere biogas. Med denne håndbog kan økologiske landmænd og andre interesserede derfor få overblik over, hvad det indebærer at etablere et biogasanlæg, og hvilke krav og muligheder der er i det. Håndbogen henvender sig primært til økologiske landmænd, der ønsker overblik over processens enkelte trin, når et biogasanlæg skal etableres. Andre interesserede kan også have udbytte af hæftet, idet konsulenter, myndigheder, brancheorganisationer og virksomheder på mange måder er involveret, når man etablerer økologisk biogasproduktion. Håndbogen er udgivet af Økologisk Landsforening 2017.
Det Økologiske Biomassekatalog er en kort gennemgang af betydende regelsæt for input og anvendelse af restprodukter i biogasanlæg. Kataloget giver overblik over, hvilke input, som er hhv. økologiske og godkendte som økologisk gødning og ikke-økologiske men lovlige at anvende i økologisk produktion. Samtidig indeholder kataloget en negativ-liste med produkter, som ikke må udbringes på økologiske marker. Listerne indeholder en kort beskrivelse af produkterne samt reglerne for anvendelse.
Det Økologiske Biomassekatalog er udgivet af Økologisk Landsforening i 2017 i projektet "Flere økologiske biogasanlæg for bedre økonomi og mindre miljøbelastning", som er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.
Det Økologiske Gødningskatalog 2017 giver inspiration til, hvordan økologisk landbrug i højere grad kan udnytte næringsstoffer fra tilgængelige biomasser i markdriften. Målet med kataloget er at inspirere til godt håndværk i gødningsplanlægningen og sammen med det gode sædskifte øge næringsstofudnyttelsen og forbedre udbytterne i den økologiske planteavl.
Det Økologiske Gødningskatalog 2017 er udgivet af Økologisk Landsforening i projektet ”Næringsstofforsyning for fremtidens økologi”, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.
Efterafgrøder skal vælges, blandes og dyrkes med lige så stor opmærksomhed, som du ofrer på hovedafgrøden, hvis du skal have fuldt udbytte af dem. Denne folder er del af en elektronisk driftshåndbog, produceret af Økologisk Landsforening. Øvrige emner i driftshåndbogen samt film om udvalgte emner findes elektronisk på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug.
Jordpakning rammer økologer ekstra hårdt, fordi det ikke er muligt at kompensere for skaderne med gødning og pesticider. Denne folder er del af en elektronisk driftshåndbog. Øvrige emner i driftshåndbogen samt film om udvalgte emner findes elektronisk på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug.
Sunde yvere er forudsætning for at producere økologisk mælk af høj kvalitet. Denne folder er del af en elektronisk driftshåndbog, produceret af Økologisk Landsforening. Øvrige emner i driftshåndbogen samt film om udvalgte emner findes elektronisk på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug.
Rapsjordlopper og glimmerbøsser kan forvolde stor skade i økologisk vinterraps. De kan ikke bekæmpes og angreb bør derfor forebygges effektivt. Materialet er udarbejdet af Økologisk Landsforening i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger II, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Svovlmangel i kløvergræsmarker, vintersæd og raps er en udbredt risiko, som økologer skal tage alvorligt og forebygge. Læs i dette faktaark hvordan. Arket er udarbejdet af Økologisk Landsforening i projektet "Demonstration af nye økologiske løsninger", som er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Vommikrober, fodermidler og management. Drøvtyggere er værdifulde landbrugsdyr. Desværre bøvser de energi i form af metan svarende til en halv liter dieselolie om dagen. Der er både god økonomi og klimaeffekt i at mindske tabet. "Klimavenlig mælkeproduktion" er udarbejdet i Økologisk Landsforenings projekt Demonstration af nye økologiske løsninger II.
Målet med håndbogen Etablering af økologiske biogasanlæg samler nøgleinformation om etablering af økologiske biogasanlæg, så flere økologiske landmænd vil overveje muligheden for at investere i og producere biogas. Med denne håndbog kan økologiske landmænd og andre interesserede derfor få overblik over, hvad det indebærer at etablere et biogasanlæg, og hvilke krav og muligheder der er i det. Håndbogen henvender sig primært til økologiske landmænd, der ønsker overblik over processens enkelte trin, når et biogasanlæg skal etableres. Andre interesserede kan også have udbytte af hæftet, idet konsulenter, myndigheder, brancheorganisationer og virksomheder på mange måder er involveret, når man etablerer økologisk biogasproduktion. Håndbogen er udgivet af Økologisk Landsforening 2017.
Det Økologiske Biomassekatalog er en kort gennemgang af betydende regelsæt for input og anvendelse af restprodukter i biogasanlæg. Kataloget giver overblik over, hvilke input, som er hhv. økologiske og godkendte som økologisk gødning og ikke-økologiske men lovlige at anvende i økologisk produktion. Samtidig indeholder kataloget en negativ-liste med produkter, som ikke må udbringes på økologiske marker. Listerne indeholder en kort beskrivelse af produkterne samt reglerne for anvendelse.
Det Økologiske Biomassekatalog er udgivet af Økologisk Landsforening i 2017 i projektet "Flere økologiske biogasanlæg for bedre økonomi og mindre miljøbelastning", som er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.
Det Økologiske Gødningskatalog 2017 giver inspiration til, hvordan økologisk landbrug i højere grad kan udnytte næringsstoffer fra tilgængelige biomasser i markdriften. Målet med kataloget er at inspirere til godt håndværk i gødningsplanlægningen og sammen med det gode sædskifte øge næringsstofudnyttelsen og forbedre udbytterne i den økologiske planteavl.
Det Økologiske Gødningskatalog 2017 er udgivet af Økologisk Landsforening i projektet ”Næringsstofforsyning for fremtidens økologi”, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.
Fremtiden - Fordring for bedre smag, kvalitet og bæredygtighed
Mobile stalde til kvæg, svin og fjerkræ
1. NYE ØKOLOGISKE
LØSNINGER
MOBILE STALDE TIL KVÆG, SVIN
OG FJERKRÆ
11/18
Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske
Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Økologiske landmænd er innovative, og mobile staldløsninger til fjerkræ, svin og
kvæg dukker op i landskabet. De mobile løsninger udvikler økologien.
2. NYE ØKOLOGISKE
LØSNINGER11/18
Der er interesse for mobile staldløs-
ninger inden for alle husdyrarter. På
fjerkræområdet er produktionsformen
forholdsvis veletableret, og flere land-
mænd producerer kyllinger og æg i mo-
bile huse. Et bud er, at der er omkring
10.000 æglæggende høns i Danmark,
der er opstaldet i en form for mobil
stald. På svineområdet er produktions-
formen ny, og kommerciel svineproduk-
tion i mobilstalde er begrænset til få
producenter. På kvægområdet ser vi nu
de første mobile løsninger til kalve på
græs, og enkelte praktiserer at malke i
mobil malkestald.
HVORFOR MOBIL STALD
For nuværende er der ikke nogen klar
definition af, hvad en mobil stald er. I
projektet ’Mobile staldsystemer til svin
og fjerkræ’ er en mobil stald defineret
som en enhed, der flyttes efter afgrø-
den. Dette resulterer i flytninger enten
dagligt, ugentligt eller månedligt alt ef-
ter husdyrart og type af stald.
Der er forskellige grunde til at interesse-
re sig for mobile stalde. Nogle af disse
er:
• At undgå investeringer i faste stald-
bygninger
• At få husdyrene med rundt i sæd-
skiftet
• At reducere parasitproblemer med
hyppige flytninger
• At udnytte dyrenes fourageringsad-
færd og øge optag af grovfoder
• At give slagtesvin mulighed for at
rode
• At øge udelivet for husdyrene
• At etablere sig billigt – afhænger dog
af konkret valg af løsning
SVIN PÅ FARTEN
Det er pt. muligt at købe to forskellige
typer af mobile slagtesvinestalde i Dan-
mark. Desuden har enkelte landmænd
YDERLIGERE INFORMATION
Film:
• Årets Økohåndværker,
Dyrevelfærd (svin)
• Mobilt hønsehold på Stensbølgaard
• Sunde kalve på græs
Rapporter mm:
• Slagtesvin på friland,
Aarhus Universitet
• Økologisk ægproduktion i mobilt hus,
Økologisk Landsforening
Andet:
• Vejledning om økologisk jordbrugs-
produktion
• Vejledning om miljøregulering af
husdyrhold
• Vejledning vedrørende indretning og
drift af udendørs sohold (Byggeblad)
PROJEKTETS MATERIALER
Denne folder er del af en elektronisk
driftshåndbog. Øvrige emner i drifts-
håndbogen samt film om udvalgte emner
findes elektronisk på Økologisk Landsfor-
enings hjemmeside: okologi.dk/landbrug
Forsidefoto:
Slagtesvin på bælter fra Purple Farm
MOBILE STALDE
MOBILE STALDE TIL KVÆG, SVIN OG FJERKRÆ
selv bygget mere eller mindre mobi-
le anlæg. De to vogne, det er muligt at
købe, er beskrevet i det følgende.
Purple Farm - den mobile svinestald
Denne stald er den største og mest me-
kaniserede. Der er produceret tre stalde
indtil videre, en stald til fravænningsgri-
se (15–40 kg) og to stalde til slagtesvin.
Alle stalde rummer 150 svin, og de kører
hos ejeren af Purple Farm, landmand
Hans Henrik Thomsen.
Staldene kører på bælter med hydrau-
lisk fremdrift via traktorens hydraulik.
Det gør vognen skånsom med hensyn til
trykskade og nedsætter kravet til træk-
kraft. Der er af sikkerhedsgrunde kame-
ra på vognens gavl således, at traktor-
fører kan se, hvad der sker i løbegården
under transporten.
Alle stalde har monteret fodersiloer med
flexsnegl samt en palletank med drikke-
vand. En specialbygget vogn med silo
og snegl samt vandtank kører foder og
vand ud til staldene.
Staldene er monteret med automatisk
styrede gardiner på begge langsider. I
slagtesvinestaldene er der sorterings-
vægte, der letter arbejdet med udvej-
ning samt muliggør fasefodring. Des-
uden indeholder de en sygesti.
Svin:
Lars Lambertsen,
Økologisk
Landsforening
Fjerkræ:
Tina Bøje Clausen,
ØkologiRådgivning
Danmark
3. Gode råd om mobile stalde
Skadedyr
På trods af daglige eller ugentlige flytninger kan der alligevel opstå problemer
med skadedyr som mus og rotter. Undgå spild af foder på jord og gulv og vær
opmærksom på, om staldens konstruktion gør det muligt for mus eller rotter at
bo i f.eks. i sandwichelementer.
Flytning
Sørg for, at det er let at flytte huset. Jo oftere en stald skal flyttes, jo lettere bør
den være at flytte.
Foder og vand
Indret en praktisk logistik omkring transport af foder og vand. Generelt kan et
alt for strømkrævende set up ikke anbefales, med mindre man kan eller vil være
afhængig af kabler eller generator. Solceller kan levere noget strøm, men i et
ujævnt flow efter vejr og solskinstimer.
Den mobile grisehytte
Hytten er udviklet af Magnus Nyman
Lindö i samarbejde med Instituttet för
Jordbruks- och Miljöteknik i Uppsala.
Den forhandles herhjemme af Esben In-
gerslev, som pt selv har en i brug til 25
slagtesvin. Den fås i to størrelser til hhv.
25 og 50 svin. Hytten er på hjul og træk-
kes fremad med en traktor.
Esben Ingerslev oplyser, at det tager ca.
fem minutter at flytte den mobile hytte
med løbegård ca. 20 meter til nyt græs.
Opfyldning af hyttens fodersilo og vand-
tank udføres på sammenlagt én time pr.
uge. Strømforsyningen til foderanlæg
kommer fra solpaneler, som oplader
hyttens batterier. Fodring sker automa-
tisk via et foderanlæg og et langtrug
langs hyttens ene væg.
Erfaringer med mobile stalde til svin
• Få tilfælde af negativ adfærd hos
svinene
• Når vognene flyttes dagligt, kan
det være en udfordring at etablere
sølehuller.
• Det anbefales, at der i sommerhalv-
året opsættes en form for over-
dækning, så svinene har skygge på
udearealet.
• Planlægning er vigtig, således at man
i våde perioder ikke kører på alt for
vandlidende arealer.
• Ved en daglig flytning når især større
svin at rode arealet totalt op, men
ikke i en grad, så det har effekt på
ukrudt som f.eks. kvik.
• I vækstsæsonen genetablerer
græsdækket sig typisk efter grisenes
kortvarige besøg.
FJERKRÆ PÅ HJUL
Der findes forskellige typer af mobile
systemer til æglæggende høns, der va-
rierer mht. pris, udstyr og arbejdstid.
Af mobile vogne i Danmark kan nævnes
den tyske Hühnermobil, den australske
Chicken Caravan, Det Mobile Hønsehus
fra Organic by Nørskov, Haugaard 500,
ROWA og flere forskellige hjemmebyg-
gede vogne herunder campingvogne. To
vogne, der er forskellige mht. udstyr og
pris er beskrevet herunder.
Campinghøns – den enkle og arbejds-
krævende løsning
Udtjente campingvogne er en billig
løsning, da de ofte kan afhentes gratis.
Campingvogne benyttes på Topkær-
gaard, som tager al indmad ud af vog-
nene og installerer siddepinde og fælles
redekasser på væggene. På gulvet er der
foder- samt hjemmelavede vandbehol-
dere med drikkenipler. Vognene males
sorte, så de får et neutralt udseende.
Arbejdet i denne form for mobilt høn-
sehus er 100 pct. manuelt og derfor tid-
4. Økologisk Landsforening · Silkeborgvej 260 · 8230 Åbyhøj · okologi.dk · 87 32 27 00
krævende. Hønsene lukkes manuelt ud
og ind hver morgen og aften, æggene
samles manuelt, og fodring og fyldning
af vandbeholder sker dagligt i hver cam-
pingvogn. Udmugning sker efter behov
ved, at gødningen fra hver vogn skovles
direkte over på en frontlæsser.
Flytningen af campingvognene foregår
let, inden hønerne lukkes ud om morge-
nen. Campingvognene flyttes rundt ef-
ter behov, så der hele tiden er frisk græs
til rådighed.
Haugaard 500 – den teknologiske og
rationelle løsning
Inventaret i huset er bygget op med et
etageanlæg placeret i midten. Øverst er
der siddepinde med gødningsbånd un-
der. Dernæst følger rederne, som består
af fællesreder med astro turf underlag.
Rederne kan lukkes af og har en hæld-
ning, så æggene triller ned på et bånd
under rederne. Hønerne kan drikke
vand via drikkenipler placeret umiddel-
bart uden for redekasserne. Foderet er
placeret på gulvet i store beholdere. En
veranda i begge sider giver fleksibilitet
efter skiftende vejrforhold.
I denne type af hus foregår en del auto-
matisk. Udgangslågerne åbner og lukker
vha.entimer.Detsammegælderlysihu-
set. Der er dog også manuelle løsninger:
åbning af ventilationsluger, opfyldning
af foderbeholdere, indsamling af æg fra
ægbånd samt udmugning. Ægbåndet
trækkes med en skraldenøgle hen til den
ene ende af vognen, hvor der er indrettet
en sektion til pakning af æg. Gødnings-
båndet tømmes på samme måde.
MOBILE KALVE
Svanholm Landbrug har bygget sine
egne mobile kalvehytter, som bruges til
kalve i mælkefodringsperioden i som-
merhalvåret. Kalvene går i deres tre
første levedøgn ved koen, hvorefter de
flyttes ud i en mobil hytte med fem til
seks kalve i hver. Hytterne flyttes dagligt
med en minilæsser, således at kalvene
kommer på nyt græs hver dag. Hytten er
opbygget på et skelet af stålrør (polytun-
nel) med sider af træplader og tag af pre-
senning spændt ud over stålrørene.
Driftsleder Kristine Dalbach fremhæver
følgende fordele ved mobile kalve:
• Reduceret parasittryk
• Ingen arbejde med at strø og muge ud
• Ingen problemer med fluer
REGLER OG LOVGIVNING
Lovgivningen på området er uklar, og
reglerne for de forskellige mobile løsnin-
ger varierer alt efter type af stald, hus-
dyrart samt størrelsen på faste staldan-
læg på ejendommen i forvejen. Gå der-
for allerede i planlægningsfasen i dialog
med kommunens miljøafdeling. Kom-
munerne er i de fleste tilfælde positive
over for mobile staldsystemer.
For fjerkræ gælder samme krav til areal
mm. uanset, om det er en stald til 3.000
høns eller et mobilt hus til 30.
For svin gælder, at der både i økologi-
reglerne og lov om udendørs svinehold
er forskel på krav til indvendigt areal pr.
dyr alt efter, om det er i en stald eller hyt-
te. Det er forfatternes vurdering, at langt
de fleste mobile løsninger til slagtesvin
kan betegnes som hytter, hvorfor anvis-
ningerne i byggebladet: ’Vejledning ved-
rørende indretning og drift af udendørs
sohold’ skal følges.
Der forhandles mobile løsninger, hvor
det er noget tvivlsomt, om alle miljø-
og økologiregler overholdes. Husk, at
det uanset type af husdyr eller mobil
løsning er dig som besætningsejer, der
er ansvarlig for at overholde gældende
love og regler.
ØKONOMI
Finansiering af udstyr
Da der er tale om rullende materiel, er
det ofte teknisk muligt at lease stalde-
ne. Det kræver dog, at man finder et lea-
singselskab, der er interesseret. Der er
allerede enkelte mobile stalde, der er fi-
nansieret på denne måde, men man må
formode, at ikke alle leasingselskaber
vil være interesseret i dette, fordi det er
et ukendt marked.
Afsætning af specialprodukter
Der findes ikke pt. et mærke eller ligne-
de for æg eller kød, der er produceret i
mobile stalde. Det er derfor ikke muligt
at opnå merpris for produktet ved af-
sætning via de almindelige afsætnings-
kanaler. Derfor vil det oftest kun være
økonomisk interessant at producere i
mobile stalde, hvis der er tale om direk-
te afsætning.
Mobile kalvehytter på Svanholm