SlideShare a Scribd company logo
Hvem er menneskene på
kontanthjælp egentlig?
Marie Louise
Schultz-Nielsen
Kontanthjælpen gennem 25 år
af Hansen og Schultz-Nielsen
Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år
1. Hvordan har kontanthjælpen udviklet sig gennem de 25 år?
2. Hvad kendetegner modtagerne af kontanthjælp – og har det
ændret sig over tid?
3. Kan det betale sig at arbejde?
4. Lavere ydelser: Unge, starthjælp og lofter
5. Hvor mange kontanthjælpsmodtagere er relativt fattige?
6. Hvordan er kontanthjælpen i Danmark i forhold til andre
nordeuropæiske lande?
Udviklingen i kontanthjælpen 1987-2012
Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år
Blandt personer i den erhvervsaktive alder var ca. hver femte modtager af
overførselsindkomst i 1987 og 2012. Kontanthjælpsmodtagerne udgør lidt
under 3 % begge år, når man omregner til helårspersoner.
Aktivering spiller en større rolle over tid: I 1994 var det 33 % af
kontanthjælpsmodtagerne, som var i aktivering, i 2012 var det 60 %.
Kontanthjælpsmodtagere
Antal modtagere af kontanthjælp i relation til forsørgelse, 1994-2012
Note: Omfatter alle personer, som i kort eller lang tid af året har modtaget kontanthjælp.
Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år
Flere langtidsmodtagere
Antal måneder kontanthjælpsmodtagere har modtaget hjælp i
løbet af året
Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år
Kontanthjælpsmodtagerne
Kontanthjælpsmodtagere er ofte kendetegnet ved at være: lejere,
kortuddannede, enlige uden børn og – til en vis grad: unge og ikke-vestlige
indvandrere.
Lejere Kort-
uddannede
Enlige
uden
børn
Unge1 Ikke-vestlige
indvandrere
Alle:
1994 69 53 42 38 152
2012 76 57 49 29 19
Langtidsmodtagere3:
1994 81 59 39 21 23
2012 80 60 49 18 24
Karakteristika ved kontanthjælpsmodtagere, %
Note 1: Mellem 18 og 24 år.
Note 2: I 1999 er andelen steget til 27 %
Note 3: 10-12 mdr. af året.
Risiko for at komme på kontanthjælp
Andel af 18-64-årige, der modtog kontanthjælp i løbet af året
8
6
12 15
39
17
27
16
Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år
8
6
12
15
39
17
27
16
Værdi af kontanthjælp i forhold til arbejde
Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år
Nettodækningsgraden måler:
Disponibel indkomst (efter skat og boligudgift) ved kontanthjælp
Disponibel indkomst (efter skat og boligudgift) ved arbejde
Beregnes for forskellige familietyper og på baggrund af den gennemsnitlige
indkomst, jf. OECD.
Kontanthjælpens værdi udhulet
Nettodækningsgrad for udvalgte kontanthjælpsfamilier
38
31
72
63
Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år
57
51
38
31
72
63
57
51
Gevinst ved overgang til lønindkomst
Overgang for enlig forsørger med to børn i daginstitutionsalderen og kontanthjælp til
arbejdsindkomst, 2012
Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år
Starthjælpen forøgede beskæftigelsen,
men betød også flere fattige
Et tidligere studie viste, at beskæftigelsesandelen blandt flygtninge med 4½
års ophold steg fra 30 til 42 %, da kontanthjælpen blev erstattet af den
lavere starthjælp.
De øvrige (knapt 60 %) af flygtningene havde haft 50-120 % større
disponibel indkomst efter boligudgift, hvis de i stedet havde modtaget
kontanthjælp.
Kilde: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse
(2012).
Flere fattige kontanthjælpsmodtagere
frem til 2011
Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år
De reducerede ydelser:
Lofter, 500 kr.-reglen og timeregler
Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år
Virkningen af ophævelsen af de lave ydelser for
andelen af fattige i 2012
Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år
Kontanthjælpen i nabolande i 2012
Hvad kendertegner de kontanthjælpslignende ordninger ?
Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år
Sverige Tyskland Storbritannien Holland Danmark
Metode: Budget Budget Sats +
børneydelser
Sats +
børne-
ydelser
Sats +
børne-
ydelser
Dækkes
husleje?
Ja Ja Ja Delvis Delvis
Svarer til
fattigdoms
-grænse?
Ja Nej Nej Nej Nej
Ændringer
siden
2012?
Nej Nej Ja Nej Ja
Kontanthjælpen i nabolande i 2012
Nettodækningsgrader for kontanthjælpsmodtagere
Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år
19
31
38
63
28
51
Konklusion
1. Kontanthjælpsmodtagere er ofte kendetegnet ved at være: lejere,
kortuddannede, enlige uden børn og – til en vis grad unge og ikke-
vestlige indvandrere.
2. Der er blevet en højere andel af langtidsmodtagere over årene.
3. Incitamenterne til at arbejde er generelt steget, men det er andelen
af relativt fattige også.
4. De lavere ydelser til unge, indvandrere samt ‘lofterne’ kan direkte
aflæses i andelen af relativt fattige.
5. Sammenlignet med andre nordeuropæiske lande er den ‘almindelige’
kontanthjælpen i Danmark høj.
Kontanthjælpen gennem 25 år
Af
Hans Hansen
og
Marie Louise
Schultz-Nielsen

More Related Content

Viewers also liked

Pathophysiology of thromboembolism during pregnancy
Pathophysiology of thromboembolism during pregnancyPathophysiology of thromboembolism during pregnancy
Pathophysiology of thromboembolism during pregnancy
wendwesen alemu
 
Perpres Nomor 28 Tahun 2016
Perpres Nomor 28 Tahun 2016 Perpres Nomor 28 Tahun 2016
Perpres Nomor 28 Tahun 2016
sehatnegeriku
 
Ormeloxifene copy
Ormeloxifene   copyOrmeloxifene   copy
Ormeloxifene copy
Lifecare Centre
 
Anatomi Fisiologi Sistem Pernafasan (Respirasi)
Anatomi Fisiologi Sistem Pernafasan (Respirasi)Anatomi Fisiologi Sistem Pernafasan (Respirasi)
Anatomi Fisiologi Sistem Pernafasan (Respirasi)
pjj_kemenkes
 
SAP Smart forms
SAP Smart formsSAP Smart forms
SAP Smart forms
Jugul Crasta
 
Visual resume gerald
Visual resume geraldVisual resume gerald
Visual resume gerald
Gerardo Calderon
 
Recombinant DNA Technology (Introdcution)
Recombinant DNA Technology (Introdcution)Recombinant DNA Technology (Introdcution)
Recombinant DNA Technology (Introdcution)
Abhishek Roy, M.B.B.S., M.D.
 

Viewers also liked (7)

Pathophysiology of thromboembolism during pregnancy
Pathophysiology of thromboembolism during pregnancyPathophysiology of thromboembolism during pregnancy
Pathophysiology of thromboembolism during pregnancy
 
Perpres Nomor 28 Tahun 2016
Perpres Nomor 28 Tahun 2016 Perpres Nomor 28 Tahun 2016
Perpres Nomor 28 Tahun 2016
 
Ormeloxifene copy
Ormeloxifene   copyOrmeloxifene   copy
Ormeloxifene copy
 
Anatomi Fisiologi Sistem Pernafasan (Respirasi)
Anatomi Fisiologi Sistem Pernafasan (Respirasi)Anatomi Fisiologi Sistem Pernafasan (Respirasi)
Anatomi Fisiologi Sistem Pernafasan (Respirasi)
 
SAP Smart forms
SAP Smart formsSAP Smart forms
SAP Smart forms
 
Visual resume gerald
Visual resume geraldVisual resume gerald
Visual resume gerald
 
Recombinant DNA Technology (Introdcution)
Recombinant DNA Technology (Introdcution)Recombinant DNA Technology (Introdcution)
Recombinant DNA Technology (Introdcution)
 

More from Runa Adriane Riis Larsen

Kompendium - kontanthjælpskonferencen
Kompendium - kontanthjælpskonferencenKompendium - kontanthjælpskonferencen
Kompendium - kontanthjælpskonferencen
Runa Adriane Riis Larsen
 
Status for udmøntning af investeringsstrategien 2
Status for udmøntning af investeringsstrategien 2Status for udmøntning af investeringsstrategien 2
Status for udmøntning af investeringsstrategien 2
Runa Adriane Riis Larsen
 
Bilag 2.1 - Hjørringmetoden pixi udgave
Bilag 2.1 - Hjørringmetoden pixi udgaveBilag 2.1 - Hjørringmetoden pixi udgave
Bilag 2.1 - Hjørringmetoden pixi udgave
Runa Adriane Riis Larsen
 
Hjørringmetoden - stor udgave
Hjørringmetoden - stor udgaveHjørringmetoden - stor udgave
Hjørringmetoden - stor udgave
Runa Adriane Riis Larsen
 
Arbejdsmarkedsudvalgets værdigrundlag 2014
Arbejdsmarkedsudvalgets værdigrundlag 2014Arbejdsmarkedsudvalgets værdigrundlag 2014
Arbejdsmarkedsudvalgets værdigrundlag 2014
Runa Adriane Riis Larsen
 
Majbrit Berlaus oplæg
Majbrit Berlaus oplæg Majbrit Berlaus oplæg
Majbrit Berlaus oplæg
Runa Adriane Riis Larsen
 
Vibeke Jensen
Vibeke Jensen Vibeke Jensen
Vibeke Jensen
Runa Adriane Riis Larsen
 
Ivan leths oplæg
Ivan leths oplæg Ivan leths oplæg
Ivan leths oplæg
Runa Adriane Riis Larsen
 

More from Runa Adriane Riis Larsen (8)

Kompendium - kontanthjælpskonferencen
Kompendium - kontanthjælpskonferencenKompendium - kontanthjælpskonferencen
Kompendium - kontanthjælpskonferencen
 
Status for udmøntning af investeringsstrategien 2
Status for udmøntning af investeringsstrategien 2Status for udmøntning af investeringsstrategien 2
Status for udmøntning af investeringsstrategien 2
 
Bilag 2.1 - Hjørringmetoden pixi udgave
Bilag 2.1 - Hjørringmetoden pixi udgaveBilag 2.1 - Hjørringmetoden pixi udgave
Bilag 2.1 - Hjørringmetoden pixi udgave
 
Hjørringmetoden - stor udgave
Hjørringmetoden - stor udgaveHjørringmetoden - stor udgave
Hjørringmetoden - stor udgave
 
Arbejdsmarkedsudvalgets værdigrundlag 2014
Arbejdsmarkedsudvalgets værdigrundlag 2014Arbejdsmarkedsudvalgets værdigrundlag 2014
Arbejdsmarkedsudvalgets værdigrundlag 2014
 
Majbrit Berlaus oplæg
Majbrit Berlaus oplæg Majbrit Berlaus oplæg
Majbrit Berlaus oplæg
 
Vibeke Jensen
Vibeke Jensen Vibeke Jensen
Vibeke Jensen
 
Ivan leths oplæg
Ivan leths oplæg Ivan leths oplæg
Ivan leths oplæg
 

Marie Louise Schultz Nielsen

  • 1. Hvem er menneskene på kontanthjælp egentlig? Marie Louise Schultz-Nielsen
  • 2. Kontanthjælpen gennem 25 år af Hansen og Schultz-Nielsen Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år 1. Hvordan har kontanthjælpen udviklet sig gennem de 25 år? 2. Hvad kendetegner modtagerne af kontanthjælp – og har det ændret sig over tid? 3. Kan det betale sig at arbejde? 4. Lavere ydelser: Unge, starthjælp og lofter 5. Hvor mange kontanthjælpsmodtagere er relativt fattige? 6. Hvordan er kontanthjælpen i Danmark i forhold til andre nordeuropæiske lande?
  • 3. Udviklingen i kontanthjælpen 1987-2012 Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år Blandt personer i den erhvervsaktive alder var ca. hver femte modtager af overførselsindkomst i 1987 og 2012. Kontanthjælpsmodtagerne udgør lidt under 3 % begge år, når man omregner til helårspersoner. Aktivering spiller en større rolle over tid: I 1994 var det 33 % af kontanthjælpsmodtagerne, som var i aktivering, i 2012 var det 60 %.
  • 4. Kontanthjælpsmodtagere Antal modtagere af kontanthjælp i relation til forsørgelse, 1994-2012 Note: Omfatter alle personer, som i kort eller lang tid af året har modtaget kontanthjælp. Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år
  • 5. Flere langtidsmodtagere Antal måneder kontanthjælpsmodtagere har modtaget hjælp i løbet af året Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år
  • 6. Kontanthjælpsmodtagerne Kontanthjælpsmodtagere er ofte kendetegnet ved at være: lejere, kortuddannede, enlige uden børn og – til en vis grad: unge og ikke-vestlige indvandrere. Lejere Kort- uddannede Enlige uden børn Unge1 Ikke-vestlige indvandrere Alle: 1994 69 53 42 38 152 2012 76 57 49 29 19 Langtidsmodtagere3: 1994 81 59 39 21 23 2012 80 60 49 18 24 Karakteristika ved kontanthjælpsmodtagere, % Note 1: Mellem 18 og 24 år. Note 2: I 1999 er andelen steget til 27 % Note 3: 10-12 mdr. af året.
  • 7. Risiko for at komme på kontanthjælp Andel af 18-64-årige, der modtog kontanthjælp i løbet af året 8 6 12 15 39 17 27 16 Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år 8 6 12 15 39 17 27 16
  • 8. Værdi af kontanthjælp i forhold til arbejde Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år Nettodækningsgraden måler: Disponibel indkomst (efter skat og boligudgift) ved kontanthjælp Disponibel indkomst (efter skat og boligudgift) ved arbejde Beregnes for forskellige familietyper og på baggrund af den gennemsnitlige indkomst, jf. OECD.
  • 9. Kontanthjælpens værdi udhulet Nettodækningsgrad for udvalgte kontanthjælpsfamilier 38 31 72 63 Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år 57 51 38 31 72 63 57 51
  • 10. Gevinst ved overgang til lønindkomst Overgang for enlig forsørger med to børn i daginstitutionsalderen og kontanthjælp til arbejdsindkomst, 2012 Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år
  • 11. Starthjælpen forøgede beskæftigelsen, men betød også flere fattige Et tidligere studie viste, at beskæftigelsesandelen blandt flygtninge med 4½ års ophold steg fra 30 til 42 %, da kontanthjælpen blev erstattet af den lavere starthjælp. De øvrige (knapt 60 %) af flygtningene havde haft 50-120 % større disponibel indkomst efter boligudgift, hvis de i stedet havde modtaget kontanthjælp. Kilde: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse (2012).
  • 12. Flere fattige kontanthjælpsmodtagere frem til 2011 Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år
  • 13. De reducerede ydelser: Lofter, 500 kr.-reglen og timeregler Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år
  • 14. Virkningen af ophævelsen af de lave ydelser for andelen af fattige i 2012 Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år
  • 15. Kontanthjælpen i nabolande i 2012 Hvad kendertegner de kontanthjælpslignende ordninger ? Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år Sverige Tyskland Storbritannien Holland Danmark Metode: Budget Budget Sats + børneydelser Sats + børne- ydelser Sats + børne- ydelser Dækkes husleje? Ja Ja Ja Delvis Delvis Svarer til fattigdoms -grænse? Ja Nej Nej Nej Nej Ændringer siden 2012? Nej Nej Ja Nej Ja
  • 16. Kontanthjælpen i nabolande i 2012 Nettodækningsgrader for kontanthjælpsmodtagere Kilde: Kontanthjælpen gennem 25 år 19 31 38 63 28 51
  • 17. Konklusion 1. Kontanthjælpsmodtagere er ofte kendetegnet ved at være: lejere, kortuddannede, enlige uden børn og – til en vis grad unge og ikke- vestlige indvandrere. 2. Der er blevet en højere andel af langtidsmodtagere over årene. 3. Incitamenterne til at arbejde er generelt steget, men det er andelen af relativt fattige også. 4. De lavere ydelser til unge, indvandrere samt ‘lofterne’ kan direkte aflæses i andelen af relativt fattige. 5. Sammenlignet med andre nordeuropæiske lande er den ‘almindelige’ kontanthjælpen i Danmark høj.
  • 18. Kontanthjælpen gennem 25 år Af Hans Hansen og Marie Louise Schultz-Nielsen