Grundlæggende elektronik lastvogn

IK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN

Lastvogn [kopi]
Elektriske systemer 1

www.if.dk

Lastvogn [kopi]

Elektriske systemer 1
Forord
Redaktør Mogens Jensen
År 2007
Best. nr.

Erhvervsskolernes Forlag
Munkehatten 28
5220 Odense SØ
Telefon 63 15 17 00
Telefax 63 15 17 33
E-mail ef@ef.dk
Internet www.ef.dk

Copyright
Enhver mangfoldiggørelse af tekst
eller illustrationer er forbudt i
henhold til Lov om ophavsret.
Forbudet gælder alle former for
mangfoldiggørelse ved trykning,
fotografering og elektronisk
databehandling.

Kontakt os!
For at kunne forbedre kommende
udgaver vil vi meget gerne modtage
kommentarer til bogen. Denne
opfordring gælder alle brugere,
lærere såvel som elever.

Undervisningsbanken
Denne bog er produceret ved hjælp
af Erhvervsskolernes Forlags Undervis-
ningsbank som findes på Internettet
www.e-books.dk I denne vidensdata-
base ligger mere end 8.000 kapitler
som kan sammensættes helt frit til
bøger. Således kan en lærer nu blive
redaktør og danne sit eget mål-
rettede undervisningsmateriale.

æøåÆØÅ æøåÆØÅ æøåÆØÅ

Indhold

Ladeanlæg - Generelt 1
Vekselstrømsgenerator - Funktion 7
Vekselstrømsgenerator - Med feltdioder 11
Elektronisk spændingsrelæ 13
Bosch ladeanlæg - Elektronisk relæ 15
Vekselstrømsladeanlæg - Fejlfinding 17
Elektriske strømforbrugere 23
Akkumulator 59

æøåÆØÅ æøåÆØÅ æøåÆØÅ

Ladeanlæg – Generelt


Ladeanlæggets formål Komponenter
Generelt Vekselstrømsgenerator
Ladeanlægget indgår som en del af det elektri- Ladeanlæggets hovedkomponenter er:
ske anlæg. • Vekselstrømsgenerator
• Spændingsrelæ
Ladeanlægget er normalt et vekselstrømslade- • Akkumulator
anlæg, og formålet er at forsyne samtlige tilslut-
tede forbrugere i motorkøretøjet med strøm og Vekselstrømsgenerato-
desuden oplade akkumulatoren. rens opgave er at om-
danne mekanisk energi
til elektrisk energi.

Spændingsrelæ
Vekselstrømsgenerato-
ren kræver et spæn-
dingsrelæ for at regulere
ladningen. Relæet kan aa001-03.tif

enten være mekanisk Vekselstrømsgenerator
eller elektronisk. 12 eller 24 V
aa001-01.tif VOLVO

Mekanisk
spændings-
relæ anvendes
ikke mere på
grund af relæ-
ets elektriske
støjudstråling
(interferens).

aa001-05.tif

Mekanisk relæ – 12 eller 24 V

aa001-02.tif VOLVO

aa001-04.tif
am100-02.tif Elektronisk relæ – 12 eller 24 V

© Erhvervsskolernes Forlag aa001.fm - 02 08 19
1


Ventilatorremme Formfortandet smalkilerem

Typer Topdug
Der anvendes tre typer drivremme ved veksel-
strømsladeanlæg: Tensionszone
• Smalkilerem
• Formfortandet smalkilerem Cordlag
• Multi-rib-rem
Cushion
(stødzone)
Smalkilerem

Dækkedug
Tensionszone
Cordlag
Kompressionszone
Cushion aa001-07.tif

(stødzone)

Formfortandede smalkileremme anvendes en-
kelt- eller dobbeltmonterede ved generatorer
med høj ydelse, idet konstruktionen med den
åbne flanke muliggør stor effektoverføring og
anvendelse af remskiver med lille diameter.

Multi-rib-rem
Kompressionszone
aa001-06.tif

Topdug
Smalkilerem anvendes enkeltmonteret ved gene-
ratorer med forholdsvis lille ydelse.
Cushion
(stødzone)
Cordlaget er af polyester, som er indstøbt i så-
kaldt cushion, en særlig blød gummiblanding.

Dækkedug er af antistatisk behandlet tekstil,
der beskytter mod olie, støv mv. og sikrer ens-
artet friktion mod remskiven.
Cordlag Kompressionszone
aa001-08.tif
Kompressionszonen er af speciel gummiblan-
ding, der tåler både stærk varmepåvirkninger og
sammenpresninger. Kileribremme eller flerkilsremme er de nyeste
remme, der anvendes til højtydende generatorer
grundet den meget store overflade, som giver
stor friktion og muliggør høj effektoverføring.

Remmens lave profil muliggør anvendelse af
remtræk med bagsidestrammere og bagside-
træk. Remmens lave vægt begrænser centrifu-
galkraften og fremmer anvendelse til meget
hurtige transmissionstræk.

2


Ladeanlæggets princip
Funktion
Ladeanlægget indgår som en del af det elektri-
ske anlæg sammen med akkumulator og strøm-
forbrugerne.

I et ladeanlæg kan følgende forekomme:
• Ingen ladning
Bagside-
strammer • Ladning
• For lille ladning
aa001-09.tif

Eksempel på automatisk remstramning
Ingen ladning

4

3 6 aa001-10.cdr

Generatoren roterer så langsomt, at der ikke
5
produceres strøm.
2

Strømleveringen foregår da fra akkumulatoren
1
til strømforbrugerne.

ak008-18a.cdr For lille ladning

1 Krumtap 5 Kølekompressor for aircondition
2 Generator 6 Spænderulle
3 Vandpumpe 7 Kilerem
4 Servopumpe 8 Remskive

7

8 aa001-11.cdr

Kan generatorens ladning alene ikke forsyne
strømforbrugerne, hjælper akkumulatoren til
med strømforsyningen.

Hvis dette foregår over længere tid, vil akkumu-
latoren aflades.

ak008-18.tif

3


Normal ladning Vær opmærksom på, at ikke alle forbrugere er
indkoblet konstant og derfor kun kan være med
til at angive en spidsbelastning.

Forbruger A/stk. X/antal Sum

Tændingsanlæg 1,5
aa001-12.cdr El-benzinpumpe 5,5
El-indsprøjtning 8
Generatoren lader og leverer strøm til de ind- Radio 1
koblede strømforbrugere. Sidelys 0,3
Instrumentlys 0,3
Eventuelt strømoverskud lades på akkumulato-
Nummerpladelys 0,4
ren.
Positionslys 0,4
Nærlys 4,5
Fjernlys 5

Ladekarakteristik Baglys 0,4
Bilvarmer 5
Forskellige ydelser
Blinklys 1,75
Vekselstrømsgeneratorer findes i 12 og 24 V-
Stoplys 1,75
anlæg med forskellig ydelse.
Bagagerumslys 0,4

J (A) 14 V 16/35 A Rudehejs 12,5
40 Kølerblæser 16,5
Imaks.
Varmeapparat-
30 7
blæser
El-bagrude 10
20
I 1.500 Bagrudevisker 5
10 Horn 3
El-antenne 5
0
1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 omdr./min Tågelys 4,5
1.500 Baklys 1,75
aa001-13.cdr

Eksempel på 14 V, 35 A generator fra Bosch Viskere 7
Starter 120
Lygtevisker/
5
-vasker
Beregning af generatorydelse i Cigartænder 8
forhold til forbrug Ekstra fjernlys 4,5
Ekstra stoplys 1,75

Når man skal beregne en generators ydelse i for- Dieselforglødning 10

hold til en personbils absolutte forbrug er ske- Spejlvarme 2
maet til højre en mulighed. Sædevarme 2
Tempomat 0,5
Med maksimum forbrug skal der stadig være et
Samlet forbrug: A
overskud på mindst 10 A til akkumulator.

4


På samme måde kan man gøre det på en lastbil. Herudover er det vigtigt, at man overvejer bilens
driftsbetingelser.
Forbruger A/stk. X/antal Sum
Biler med mange start/stop/start i løbet af dagen
Standardbil 18-23
har et større behov end biler, som kører hele da-
ABS 0,5 gen med enkelte stop.
EDC 3,5
Tempomat 0,5 Det viste eksempel på generatorbehov i forhold
Ekstra lys 3 til forbruget på bilen er hentet hos SCANIA.
Sidemarkerings-
0,5 Strømforbruget i bilen er 40 A.
lys
Taglys 4
90
Lastlys 3
80
Sædevarme 2
Spejlvarme 2 70

Fyr 6 60

Batterivarme 7 50 90 A

Radio 1,5 45 A
40

Distributionsbil
Skabslys 1

Fjerntrafikbil
30

20
Påhængsvogn:
10
Baglys 0,5
aa001-15.cdr
Bredde-
0,5 Anbefalet generatorstørrelse
markeringslys
Skabslys 1 o
ABS 0,5
Tågebaglys 1
Baklys 1

Samlet forbrug: A

5


6

Vekselstrømsgenerator – Funktion


Formål Spolens 2 ender er forbundet til 2 slæberinge. På
slæberingene slæber 2 kul. Jernkernens 2 ender
Det er generatorens opgave at oplade akkumu- er opfliget.
latoren og levere strøm til strømforbrugerne.
Fligene er + DF
bøjet imod
hinanden –
Opbygning og danner,
når der går
Komponenter strøm gen-
nem spolen,
Køleplade Slæbering Statorvikling et antal N-
Dæksel og S-spoler. aa007-03.tif
Diode
for
drivleje Magnetfeltet reguleres ved at ændre strøm-
mængden gennem spolen.

Stator
Statoren består af en la-
melleret jernring og ofte
3 statorviklinger, der er
fremstillet af lakisoleret
kobbertråd. De 3 stator-
viklinger er forbundet –
samlet i en stjerne- eller
trekantkobling.
Venti-
Dæksel lator
for aa007-04.tif

slæbe-
ringsleje Slæbekul Polhus Klopolrotor Stjernekobling
aa007-01.tif
Stjernekoblin-
gen giver høje-
re spænding
Rotor end trekant-
koblingen.

aa007-05.tif

Trekantkobling
Trekant-
koblingen
kan med
aa007-02.tif
samme
Rotoren består af en spole isoleret kobbertråd og lednings-
en jernkerne fremstillet af blødt stål. areal give
aa007-06.tif
mere
strøm end stjernekoblingen uden at blive termisk
overbelastet.

7


Dioder Forskellige dioder

PN

+

aa007-10.tif
1 cm Plusdiode
aa007-07.tif

Diode og diodesymbol

Generatorens vekselstrøm skal af hensyn til
akkumulatoren ensrettes. PN

–
Til ensretningen af ladestrømmen anvendes ofte
aa007-11.tif
6 dioder, normalt siliciumdioder.
Minusdiode
En diode tillader kun, at strømmen passerer i en
retning og spærrer for strøm i den modsatte ret- I autoelektronik inden for ladeanlæg skelnes der
ning. mellem 2 slags dioder. De adskiller sig fra hin-
anden ved, at diodematerialet er indbygget i
modsat retning i diodehuset. De kaldes populært
for plus- og minusdioder. Plusdioder, PN-dioder,
er normalt mærket med rød tekst. Minusdioder,
NP-dioder, er normalt mærket med sort eller blå
tekst.

aa007-08.cdr

Gennemgangsretning

aa007-09.cdr
aa007-12.tif
Spærreretning Egenskaber

I gennemgangsretning opstår der et spændings-
tab over dioden på mellem 0,6 og 1,2 V, afhæn-
gig af strømstyrken.

I spærreretningen kan dioden modstå en given
spænding. Overskrides denne spænding, ødelæg-
ges dioden som følge af strømgennemslag.

8


Vekselstrømsprincip Sinuskurve

Funktion
Vekselstrømsgeneratoren anvender princippet
om, at der induceres en elektrisk spænding i en
leder, der udsættes for et varierende magnetfelt.

I generatoren står lederen stille (statoren), og
magnetfeltet bevæges (rotoren).

Drejes en magnet forbi en spole, opstår der en
vekselspænding i spolen.
aa007-15.tif
Spændingen varierer både i polaritet og størrel-
se.
Når spændingen måles med et oscilloskop, frem-
De største udslag fremkommer i 2 stillinger. kommer der en sinuskurve.

Størrelsen af den inducerede spænding er af-
hængig af magnetfeltets styrke og rotations-
hastighed.

Ved hjælp af elektomagnetisme i rotoren dannes
der et magnetfelt i vekselstrømsgeneratoren.

3-faset vekselstrøm
Vekselstrømsgeneratoren er normalt forsynet
med 3 faseviklinger, og i hver vikling opstår der
en vekselspænding. De 3 faser er placeret såle-
des i statoren, at vekselspændinger opstår 120°
forskudt.
aa007-13.tif

Største positive udslag

aa007-16.tif

Ved at anvende 3 faser i stedet for 1 fase opnås
en større ydelse.

aa007-14.tif

Største negative udslag

9


Ensretning af en fase med 1 diode
En diode kan ens-
rette en veksel-
strømsfase,
således at de 0
negative spæn-
dinger udelades, 0
hvorved der
opstår en pulse- 0 180 360 540 720° 0 180 360 540 720°
rende jævnstrøm. aa007-17.tif

Ensretning af en fase med 4 dioder
Hvis både de
positive og
negative spæn-
dinger udnyt-
tes til ensret-
ning, er det
nødvendigt at
anvende 4 dio- aa007-18.tif
der, som sam-
les i en såkaldt brokobling.

Ensretning af 3-faset vekselstrømsgenerator
Der skal anven-
des 6 dioder i en
brokobling for at
ensrette veksel-
strømsgenerato-
rens 3-fasede
vekselstrøm.
aa007-19.tif
Den pulserende
jævnstrøm ledes til akkumulatoren, der optager
de små spændingsvariationer.

De små spændingsvariationer, som er tilbage Generatortyper
som en overlejring, når man ser et oscilloskopbil-
lede af spændingen, kaldes ripple-spænding og Forskellige generatorer
må højst være 5 % af de 14/28 V, som anlægget Der anvendes forskellige typer vekselstrøms-
lader med. generatorer – en uden og en med feltdioder samt
en med magnetiseringsmaskine.

Ved vekselstrømsgeneratorer uden og med felt-
dioder er ladefunktionen ens. Forskellen består i
rotorkredsløbet og i kredsløbet for ladekontrol-
lampen.
o

10

Vekselstrømsgenerator – Med feltdioder


Funktionsprincip Ladning
Rotoren drejes, og ladningen starter på rotorens
Stilstand svage magnetfelt.

Der induceres spænding i statorviklingerne, og
feltdioderne overtager leveringen af rotorstrøm-
men.

Rotorstrømmen forøges, og generatorspændin-
gen stiger, og der lades på akkumulatoren.

Ladekontrollampen slukkes, da der ikke længere
er nogen spændingsforskel over dens to tilslut-
ninger.

Regulering af ladning
Generatoren modtager fuld rotorstrøm og afgiver
maksimal ladestrøm, indtil spændingen er ste-
get til ca. 14 V, henholdsvis 28 V.

Spændingsrelæet begrænser rotorstrømmen, når
aa078-01.cdr reguleringsspændingen opnås, hvorefter spæn-
dingen holdes konstant på ca. 14 V, henholdsvis
Tændingen tilsluttes, og der flyder en svag 28 V.
strøm i rotorkredsløbet.
Ladestrømmen falder i takt med opladningen
Kredsløbet er forbundet med akkumulatorens ved, at spændingsrelæet reducerer rotorstrøm-
+pol gennem tændingskontakten og ladekontrol- men.
lampen videre over spændingsrelæet og gennem
rotoren til stel og akkumulatorens –pol. Strømbegrænsning
Vekselstrømsgeneratoren er strømbegrænsende
Der dannes herved et svagt magnetfelt i rotoren, i sig selv, idet generatorens maksimale lade-
og ladekontrollampen lyser. Dioderne spærrer strøm begrænses af magnetfeltets træghed i
for akkumulatorstrømmen til statoren. statoren.

Generatoren kræver derfor ikke et relæ til
beskyttelse mod for stor strømafgivelse.
o

11


12

Elektronisk spændingsrelæ


Spændingsrelæer - Generelt Elektronisk spændingsrelæ
Det elektroniske spændingsrelæ er ofte indbyg-
Formål get i generatoren, men kan også være placeret
Vekselstrømsgeneratoren kræver et spændings- separat på karrosseriet.
relæ til regulering af ladningen.
Elektroniske relæer består af trykte kredsløb
Generatorens spænding reguleres ved at regule- med dioder, transistorer, modstande og konden-
re rotorstrømmen. satorer.

Dette er nødvendigt for at: Det elektroniske relæ regulerer generatorens
• Afpasse ladningen efter akkumulatorens ladning ved hjælp af transistorer, der slutter og
ladetilstand afbryder rotorstrømmen.
• Beskytte strømforbrugerne mod overspænding
Der anvendes ingen bevægelige dele, der kan sli-
des, og der kræves således ingen vedligeholdelse
eller justering.
Spændingsrelæer - Typer
Opbygning
Spændingsrelæet kan være opbygget enten som
et mekanisk relæ eller som et elektronisk relæ.

aa081-01.tif


13


Mekanisk relæ Regulering i plussiden
Det mekaniske relæ er normalt placeret særskilt Strømmen flyder fra feltdioderne til spændings-
på karrosseriet. relæet, hvorved der dannes forbindelse til roto-
ren, hvorefter strømmen passerer gennem roto-
Generatoren regulerer ladningen ved hjælp af et ren til stel.
kontaktsæt, som ind- og udkobler en modstand i
rotorkredsløbet.

Ulempen ved denne relætype er mekanisk slid
og støj.

Elektromagnet Anker Magnetvinkel

aa078-01.cdr

Spændingskontakter for
lave/høje omdrejninger
aa081-02.tif
Regulering i minussiden
Strømmen flyder fra feltdioderne til rotoren og
videre til spændingsrelæet. Herved danner
spændingsrelæet forbindelse til rotorkredsløbets
Spændingsregulering stelforbindelse.

Generelt
Både det mekaniske og det elektroniske spæn-
dingsrelæ regulerer generatorens spænding og
ladestrøm afhængig af akkumulatorspændingen.

Spændingsrelæet indgår i rotorkredsløbet og re-
gulerer enten plus- eller minusforbindelsen til
rotoren.

aa081-03.cdr

o

14

Bosch ladeanlæg – Elektronisk relæ


Vekselstrømsladeanlæg med Opbygning
elektronisk relæ
I det følgende forklares funktionen af et Bosch R1 R2
Z
12 V vekselstrømsladeanlæg med elektronisk
V2 Elektronisk
relæ. R3
relæ
B
Forklaringen af funktionen må betragtes E C
som principiel for vekselstrømsladeanlæg
V1
med feltdioder og elektronisk relæ.
D+ DF D−
Tændings-
Elektroniske relæer består af trykte kredsløb kontakt
med dioder, transistorer, modstande og konden- For-
brugere Ladekon- Sikrings-
satorer, beskyttet mod fugt og korrosion af plast/ trollampe holder
siliconemasse.
D+ W DF D− B+

Der anvendes ingen bevægelige dele, der kan sli-
+
des, og der kræves således ingen vedligeholdelse
eller justering.

Elektroniske relæer tåler ikke elektriske eller
varmemæssige overbelastninger. −

Akkumulator
Funktion - Stilstand
W G
Fra akkumulatorens +pol flyder en strøm over
− +
tændingskontakten til ladekontrollampen. Der- U Vekselstrøms-
ved ledes strømmen via ladekontrollampen til V
generator
klemme D+ på relæet og videre herfra til emitter
E med tilhørende base B på transistor V1 igen-
aa020-06.cdr
nem modstanden R3 til stel.

Transistor V1 bliver ledende og danner forbin-
delse mellem emitter E og kollektor C. Strøm-
men flyder videre gennem rotoren til stel.

Kredsløbet er sluttet, ladekontrollampen lyser,
og der dannes et svagt magnetfelt i rotoren.

15


Funktion - Ladning
Når rotoren drejer, induceres en spænding i sta- R1 R2
Z
torens tre viklinger, og der flyder en ensrettet
V2 Elektronisk
strøm ud ved feltdioderne. Herved forøges strøm- R3
relæ
men over transistor V1 til rotoren. Rotorens B

magnetfelt øges, og generatorspændingen stiger. E C

V1
Der er ingen spændingsforskel ved ladekontrol- D+ DF D−
lampens tilslutninger, og lampen slukker. Gene- Tændings-
ratorspændingen er endvidere så høj, at der la- kontakt
For-
des på akkumulatoren. brugere Ladekon- Sikrings-
trollampe holder
Lav akkumulatorspænding
D+ W DF D− B+
Ved afladet akkumulator eller stort forbrug er
anlæggets spænding lav.
+

Spændingsforskellen over zenerdioden (Z) ligger
under zenerspændingen, hvorved zenerdioden
afbryder, således at transistor V2 ikke er leden-
de. −

Akkumulator
Transistor V1 er ledende og sikrer generatoren G
W
fuld rotorstrøm, hvilket bevirker, at generatoren
− +
afgiver størst mulig ladestrøm. U Vekselstrøms-
generator
V
Regulering af ladning
Anlæggets spænding stiger, efterhånden som ak- aa020-06.cdr
kumulatoren oplades. Spændingen over zenerdi- o
oden stiger, hvorved zenerdioden bliver ledende,
når reguleringsspændingen er ca. 14 V.

Derved bliver transistor V2 ledende og forbinder
+ til basen (B) på transistor V1.

Transistor V1 afbryder rotorstrømmen, og an-
læggets spænding falder. Spændingen over ze-
nerdioden falder, og transistor V2 er ikke længe-
re ledende. Transistor V1 forbinder minus til ba-
sen og bliver ledende, således at generatoren
medtager fuld rotorstrøm.

Denne proces gentages med en frekvens, der er
afhængig af anlæggets spænding. Ladespændin-
gen holdes konstant på reguleringsspænding, ca.
14 V, og ladestrømmen aftrappes i takt med ak-
kumulatorens opladning.

16

Vekselstrømsladeanlæg – Fejlfinding


Fejlfinding generelt på. Stelforbindelsen foretages til blank over-
flade for at undgå vagabonderende strøm.
Fejlmuligheder Elektroniske styreenheder bør afmonteres
Akkumulatoren og ladeanlægget udgør sammen
med vognens strømforbrugere en enhed. Ved Arbejde på og udmåling af vekselstrøms-
fejlfinding på ladeanlægget er det derfor nødven- ladeanlæg
digt af inddrage: • Kredsløb bør ikke sluttes og afbrydes, mens
• Akkumulatoren anlægget er i drift, ligesom dårlige forbindelser
• Ladeanlægget bør undgås; det gælder også »lusning« af relæ.
• Forbindelser Generatoren må ikke køre i åben kreds, da den
herved kan beskadiges
Ved startvanskeligheder er det endvidere nød-
vendigt af inddrage starteren og dens forbindel-
ser.
Akkumulator
Anvisninger
For at undgå skader på vekselstrømsladeanlæg- Kontrol af ladetilstand
get bør visse anvisninger overholdes. Akkumulatorens ladetilstand kan kontrolleres
med et refraktometer.
Høje selvinduktionsspændinger, fx fremkaldt
ved at slutte og afbryde kredsløb, kan ødelægge Ladetilstand Massefylde ved 20 °C
generatorens dioder og et eventuelt elektronisk Fuldt opladet 1,280
spændingsrelæ samt den øvrige elektronik på Halvt opladet 1,210
bilen.
Afladet 1,130

Induktionsspændingerne kan opstå i veksel-
strømsgeneratorens rotor og stator eller i repa-
rationsudstyr som fx elektrosvejseværk,
CO2-svejseværk og lynlader.

Omvendt akkumulatorpolaritet vil ligeledes
ødelægge generatorens dioder samt dele af bi-
lens øvrige elektronik.

Følgende anvisninger bør derfor nøje overholdes
ved arbejde med vekselstrømslade anlæg.

Akkumulatorpolaritet
• Akkumulatoren skal altid tilsluttes med Er massefylden un-
korrekt polaritet der 1,23 eller forskel-
len større end 0,03,
Lynladning skal akkumulatoren
• Akkumulatorens isolerede kabelsko bør oplades. Lukkede
afmonteres akkumulatorer kan
ikke afprøves med et
Elektrisk og CO2-svejsning refraktometer. De
• Svejseapparatets stelklemme gøres fast kontrolleres med en
direkte på den karrosseridel, der skal svejses akkumulatortester.
aa029-01.tif

17


Belastningsprøve Forskellige akkumulatortestere
For at sikre, at akkumulatoren er i stand til at Der findes et utal af udmærkede akkumulator-
afgive tilstrækkelig strømstyrke, uden at spæn- testere på markedet med mange raffinementer,
dingen bliver reduceret for meget, kan der fore- fx farvemærkning i stedet for metre, automatisk
tages en belastningsprøve. prøvetid osv. Fælles for alle er at vurdere akku-
mulatorens tilstand (se afsnit om akkumulator).
Før belastningsprøven kontrolleres det, om de
enkelte celler har en massefylde på ikke under Akkumulatortestere er udmærket til at konsta-
1,22. Er massefylden mindre, kan akkumulato- tere fejl i akkumulatoren, fx kortslutninger, de-
ren skades ved prøven. fekte separatorer og dårlige forbindelser i lod-
ningerne.
Belastningsprøven udføres ved at belaste akku-
mulatoren med starteren eller en tilsvarende
forbruger, fx en akkumulatortester med en vari-
abel modstand. Starter og forbindelser
Akkumulatortester Belastningsprøve med starter
Forbruget indstilles normalt ved at dreje på Akkumulatorspændingen måles med starter-
kontrolhåndtaget, indtil amperemetret viser en belastning. Denne måling giver ligesom akku-
strøm, der er ca. 3 gange så stor som akkumula- mulatortesteren et billede af akkumulatorens
torens kapacitet i Ah. evne til at afgive en stor strøm.

Eksempel Målingen kan foretages med aktiveret starter.
Akkumulatorkapacitet = 100 Ah
Forbrug = 3 · 100 = 300 A Spændingen bør ved et 12 V-anlæg være mindst
10 V ved aktiveret starter.
Den indstillede belastning holdes i 10 sek. sam-
tidig med, at voltmetret aflæses. Derefter afbry- Måleresultaterne er ikke alene afhængig af
des belastningen. akkumulatoren, hvorfor et utilfredsstillende
måleresultat bør medføre, at akkumulatoren
Kan akkumulatoren ikke holde en spænding på aftages og kontrolleres særskilt.
min. 9,5 V ved en 12 V-akkumulator, er det tegn
på, at den er afladet eller defekt. Forekommer Voltmetret viser akkumulatorspændingen, og
der under prøven luftbobler ved en eller flere amperemetret viser starterstrømmen.
celler, er akkumulatoren defekt.

Håndtag til
belastnings-
modstand

aa029-03.tif
aa029-02.tif Testerens tilslutning

18


Fejlmuligheder Kontrol af ladeanlæg
Spænding Strøm Fejlmulighed Kontrol af afladning
Afladet eller defekt Afladning er et strømforbrug fra akkumulatoren,
For lav For lille
akkumulator når alle strømforbrugere er afbrudt.
I orden eller Kortslutning i starter eller
For høj
for lav kabel En konstant afladning vil bevirke, at akkumula-
Dårlig kontakt ved kabel toren aflades.
I orden For lille
eller starter
Starter og kabelforbindelser Den del af ledningsnettet, som altid er tilsluttet
I orden I orden i orden. Akkumulator fuldt spænding fra akkumulatoren, kan undersøges
opladet
for afladning ved at:
• Fjerne stelkablet og afbryde alle strømforbru-
Kontrol af starterforbindelser gere
Spændingstab i akkumulatorkredsløbet bevir- • Forbinde et analogt voltmeter mellem stelpol
ker, at starteren får tilført for lav spænding med på akkumulatoren og stelkablet
for langsom rotation til følge.

Det samlede spændingstab i kredsløbet bør ikke
overstige 10%.

aa029-06.tif

Viser voltmetret fuld akkumulatorspænding, er
der afladning. Afladningen findes ved at udkoble
de enkelte kredsløb efter tur.

Alternativt kan et amperemeter tilsluttes, og
milliampere kan aflæses. Værdien skal generelt
være under 200 mA.

aa029-04.tif Bemærk
Måling af spændingstab i tilgangssiden Følgende forbrugere kan give udslag:
• Ur
• Tyverialarm
• Centrallås
• Bilvarmer
• Styreenheder, som har tilsluttet konstant
spænding

Hurtig kontrol af vekselstrømsladeanlæg
Vekselstrømsladeanlægget kan kontrolleres i
vognen ved at forbinde et voltmeter over akku-
mulatorens poler og indskyde et amperemeter i
ladeledningen. Desuden forbindes en belast-
ningsmodstand over akkumulatorens poler.
Motoren startes.

aa029-05.tif

Måling af spændingstab i afgangssiden

19


Akkumulatorspændingen bringes under relæets Fejlmuligheder
reguleringsspænding ved hjælp af belastnings- Et vekselstrømsladeanlæg må anses for at være
modstanden. i orden, hvis den målte maksimum ladestrøm og
reguleringsspændingen svarer til data, og hvis
Maksimum ladestrøm aflæses. Belastningen ladningen falder i takt med akkumulatorens
nedsættes herefter til den i data opgivne værdi, opladning.
ofte mellem 5 og 10 A, og ladningen fortsættes.
Fejlmuligheder:
Reguleringsspændingen aflæses, og det konsta- • Ingen ladestrøm
teres, om ladestrømmen falder i takt med akku- Fejlen kan ligge i generator, relæ og forbindel-
mulatorens opladning. ser
• For lille ladestrøm
Fejlen vil normalt ligge i generator eller relæ.
Dette gælder dog normalt ikke elektroniske
relæer, da fejl på disse relæer som regel viser
sig som afbrudt rotorkredsløb eller ved mang-
lende regulering. For slap ventilatorrem kan
også være årsag til for lille ladestrøm
• Ladestrømmen falder ikke i takt med oplad-
ningen
Fejlen vil normalt skyldes defekt spændings-
relæ
• Forkert reguleringsspænding
Fejlen vil normalt skyldes et defekt spæn-
aa029-07.tif
dingsrelæ

Hurtig kontrol af vekselstrømsladeanlæg uden
belastningsmodstand
Tilslut voltmeter over batteriets poler og am- Kontrol af generator og
peremetertangen klemmes om ladeledningen. forbindelser
Kraftige forbrugere i bilen tændes i 30 til 45 sek. Udmåling
for at skabe mulighed for ladning. Generatoren kan udmåles ved at:
• Adskille og udmåle de enkelte komponenter
Motoren startes herefter og køres med ca. 2.500 • Udmåle med diodetester
omdr./min., og maksimal ladestrøm aflæses.
Almindelig forekommende fejl er:
Lad motoren køre videre og kontroller, at lade- • Diodefejl
strømmen falder i takt med opladningen. • Fejl ved rotor
• Fejl i stator
Ved en ladestrøm mellem 5 og 10 A aflæses
reguleringsspændingen.

OBS!
På mange nyere biler er det vanskeligt at få lad-
ningen ned på 10 A, da motorstyring og kørelys
bruger mere strøm, så når ladestrømmen her er
stabiliseret på en konstant værdi mellem 10 og
20 A, aflæses reguleringsspændingen.

20


Kontrol af forbindelser
Vekselstrømsladean-
læggets forbindelser
går ofte gennem multi-
stik, og den nemmeste
måde at kontrollere
forbindelserne på vil
derfor være med en
prøvelampe eller et
voltmeter.

Spændingstab måles,
når generatoren yder
75% af sin effekt.
aa029-09.tif

Måling af spændingstab i ladekredsløbet

Ladekontrollampe
Afbrudt forbindelse
Ladekontrollampen indgår ved mange anlæg
som en del af rotorkredsløbet. En afbrudt lade-
kontrollampeforbindelse medfører derfor, at
anlægget ikke kan lade.

Kontrol af relæ
Årsager til fejl
Almindeligt forekommende fejl ved elektroniske
relæer er afbrudt rotorkredsløb og forkert regu-
leringsspænding. Elektroniske relæer kan nor-
malt ikke justeres.

aa092-01.tif

Princip ¨

21


22

Elektriske strømforbrugere


El-opvarmede systemer Funktion
Strøm fra stik C, når tænding/startkontakt akti-
Miljø og sikkerhed verer relæ 315.
Mange producenter af transportmidler medvir-
ker til en stadig forbedring af førerkomfort og ar- Kontakt 126 anvendes kun som forbindelse af
bejdsmiljø i køretøjerne, idet der er stor sam- ledning til spejlkontakt 123. Ved aktivering af
menhæng mellem trafiksikkerhed og effektivite- kontakt 123 flyder strømmen videre til varme-
ten fra førerens arbejdsplads. Derfor er elektrisk legemet i venstre sidespejl 802 L og højre side-
opvarmede ruder, spejle og sæder standard- spejl 802 R til stel.
udstyr i mange køretøjer.
Opvarmede spejle, bagrude og elektrisk fjern-
Opvarmede spejle styrede spejle – personvogn
Efterfølgende skema viser tilslutningen af op- Jo større areal, der skal være dug- og isfri, desto
varmede spejle på en lastvogn. flere watt er der behov for. Bagruden bruger i
dette tilfælde ca. 215 watt. Sidespejlene kan
fjernstyres fra manøvrekontakt i fordøren.

aj045-21.tif

aj045-20.tif

© Erhvervsskolernes Forlag aj045.fm - 03 01 29
23


aj045-22.tif

Funktion
Strømmen fra klemme 113 flyder til el-bagrude
206 og til varmelegemet i højre og venstre side-
spejle 207 og videre til stel 158.

Sidespejlene fjernstyres med strøm fra sikring
gennem manøvrekontakt 124. Kontakt B vælger
højre eller venstre spejl, og kontakt A om el-mo-
tor skal regulere spejl op, ned eller mod højre el-
ler venstre.

Venstre sidespejlsmotor 126, højre 127.

24


El-opvarmede sæder – lastvogn
Når tænding/startkontakt er aktiveret, flyder
der strøm fra stik C gennem intervalrelæ 321
videre til varmelegeme 803 og termostat 239,
der indkobler begge varmelegemer ved +14 °C
og afbryder ved +27 °C.

aj045-23.tif

2 Topolet el-stik Ved lav temperatur i intervalperioden flyder
3 Trepolet el-stik strømmen videre gennem koblingsstik 3, 2 og 9G
9 Nipolet el-stik
30 Akkumulator
til stel, og kredsen er etableret.
32 El-central
34 Fordelerbro
144 Hovedafbryder
150 Startkontakt
239 Termostat
315»2« Relæ
321 Intervalrelæ
654 Startmotor
660 Vekselstrømsgenerator
803 El-opvarmet sæde

25


El-opvarmede sæder – personvogn
Varmelegemet pr. sæde har en effekt på
ca. 86 watt. Dette system er endvidere monteret
med reostatstyret opvarmning med afbrydelse og
tre varmeniveauer.

Passagersædet kræver en belastning på sidde-
kontakt 121, før varmelegemet bliver aktiveret.
Temperaturgiverne 254 og 255 er opbygget som
NTC-modstande.

Funktion
Strøm fra sikring 10, når tænding er tilsluttet.
Strømmen flyder gennem reostat 252 og 253,
hvis en af varmeniveauerne er etableret. Videre
til varmelegemet 64 og til stel. Passagersædets
varmelegeme afbrydes, hvis sædekontakt 121 er
ubelastet. Temperaturgiverne 252 og 253 aktive-
rer strømimpuls efter niveauindstilling og tem-
peratur.
aj045-24.tif

aj045-25.res

26


El-servomotorer
Anvendelse
Afhængig af hvilken funktion og hvilke kræfter
der skal bruges, findes der mange forskellige el-
motorer i de forskellige køretøjer. De anvendes
f.eks. som:
M
• Blæsermotorer til kølesystem
• Ventilationssystemer
• Vinduesvisker aj045-29.cdr

• Lygtevisker Elektromotor med drosselspole
• Motorer til el-rudehejs og overbelastningsafbryder
• Forskellige former for trinmotorer til side-
spejlsjustering
• El-justerbare sæder mv.

Forskellige skemaer over servomotorer

M

aj045-30.tif

aj045-26.cdr Elektromotor med permanentmagnet
Elektromotor med permanentmagnet med relæstyret drejeretning

Viskere
31 30L 30R El-drevne viskere er almindeligvis udstyret med
en motor med to hastigheder. Motoren er monte-
ret under instrumentbrættet og driver viskerne
M
gennem ledforbindelser.

aj045-27.cdr

Jævnstrømsmotor
(vendbar omdrejningsretning)

aj045-31.tif

31 30
De fleste viskermotorer er forsynet med to ha-
stigheder og automatisk stop, således at visker-
bladene altid standser det samme sted på ruden.
M

En meget anvendt type er viskermotor med per-
manentfeltmagnet, to hastigheder og parke-
aj045-28.cdr

Jævnstrømsmotor ringsstilling.

27


Viskere – Funktion lav hastighed Viskere – Funktion stopstilling

aj045-32.tif

aj045-34.tif

Når viskerkontakten står i stilling 1, vil strøm-
men flyde over denne og til det isolerede kul gen- Når viskerkontakten bliver sat i stilling 0, skal
nem ankerviklingerne, der her udgør 2 lige store strømmen først over den roterende metalplade,
parallelforbundne modstande til stelkullet. inden den kommer over kontakten og til det iso-
lerende kul, der giver den lave hastighed.
Viskermotoren vil køre med lav hastighed, men
med et stort drejningsmoment. Viskermotoren vil få strøm, indtil viskerbladene
når parkeringsstillingen.
Viskere – Funktion høj hastighed
Viskere – Funktion bremsekreds

aj045-33.tif

Når viskerkontakten står i stilling 2, vil strøm- aj045-35.tif

men flyde til det andet isolerede kul over anker-
viklingerne, der her udgør 2 forskellige parallel- Når strømmen til viskermotoren afbrydes, vil
forbundne modstande til stelkullet. Herved bli- den virke som en dynamo på grund af inertien.
ver den samlede modstand mindre og strømmen Strømmen vil gå fra det isolerede kul over kon-
større, så hastigheden vil stige, og drejnings- takt, metalplade og til stel, herfra gennem stel-
momentet vil blive mindre end i stilling 1. kullet og til ankret.

Dette kredsløb vil bevirke, at viskerbladene
stopper øjeblikkeligt.

28


Viskermotor med 2 hastigheder, parkering og net med et sæt sluttekontakter og et sæt bryde-
permanentfelt forsynet med viskerrobot kontakter.

Funktion Brydekontakternes opgaver er at afbryde visker-
En viskerrobot består af en elektronisk del, der motorens bremsekredsløb, inden strømmen slut-
ved hjælp af en drejemodstand kan indstilles til tes til motoren af sluttekontakterne.
at afgive strømimpulser med varierende tids-
intervaller til et mekanisk relæ. Relæet er forsy- Sluttekontakternes opgave er at slutte strøm-
men til viskermotoren uden om viskerkontakten.

aj045-36.tif

Funktion Montering af separat viskerrobot
Ved indkobling af robotten sluttes strømmen til Ved monteringen bør fabrikkens anvisninger
den elektroniske del. Den elektroniske del afgi- nøje følges. I øvrigt gælder følgende:
ver en impuls til det mekaniske relæ. • En viskerrobot kan kun monteres, hvis visker-
motoren er forsynet med automatisk stop
Brydekontakterne afbryder bremsekredsløbet, • Den elektroniske dels ledninger skal tilsluttes
og sluttekontakterne slutter strømmen til moto- korrekt akkumulatorpolaritet og bør i øvrigt
ren. tilsluttes over tændingskontakt og en sikring
• Ledningerne for sluttekontakterne skal forbin-
Viskermotoren starter, hvorefter strømimpulsen des parallelt over viskerkontaktens tilslutnin-
på den elektroniske del til det mekaniske relæ ger for lav hastighed
ophører. Viskerbladene fortsætter dog til parke- • Ledninger fra brydekontakterne skal forbindes
ringsstedet, idet viskermotoren får strøm gen- i serie i bremsekredsløbet. Er motoren ikke
nem parkeringskontakten. Ved næste impuls forsynet med noget egentligt bremsekredsløb,
gentages funktionen. skal disse ledninger ikke forbindes

29


Lysteknik Belysningsniveauet aftager med kvadratet på
afstanden.
Generelt
Transportmidler/redskaber skal være forsynet Lysudbytte måles i lumen pr. watt.

5 cm
med et lysanlæg, der afmærker køretøjet såle- Almindelige glødetrådslamper gi-
des, at dette bliver set. Samtidig skal lysanlæg- ver et lysudbytte på 10 til 30 lumen
get også give det nødvendige lys til oplysning af pr. watt, afhængig af type.
vejen eller arbejdsstedet på sådan måde, at føre-
ren af et køretøj har det optimale udsyn. En candela er den lysstyrke, der
2 cm
udsendes fra et stearinlys med en
aj045-39.cdr
Det er imidlertid nogle modstridende fysiske for- diameter på 2 cm og en flamme på
hold, der gør, at belysning og lysteknik er proble- 5 cm højde.
matisk. Hvis føreren af et køretøj bliver blændet
af en modkørende, vil selv det bedste lysanlæg I stort set alle lygter retningsbestemmes lys-
ikke sikre føreren det nødvendige udsyn. strømmen af en parabol og et lygteglas. Den ret-
ningsbestemte lysstrøm kaldes lysstyrken og
Derfor er der mange bestemmelser vedrørende måles i candela.
lygter, f.eks.:
• Farve
• Placering
• Lysstyrke
2
• Rækkevidde 1m F S

De nærmere regler kan ses i »Detailforskrifter
for køretøjer«, http://www.fstyr.dk/fagomraader/ f
krav/PDF-filer/1804.pdf eller i »Vejledning for
Statens Bilinspektion«, http://www.fstyr.dk/fag- F Brændpunkt S Paraboltop f Brændvidde
omraader/krav/sbi.html. aj045-40.cdr

Parabol/reflektor
Grundbegreber
I lysteknikken anvendes der nogle be- Lystæthed eller luminans er den lysstyrke, der
2
greber, måleenheder og love, som i måles på en flade på 1 m , som rammes af en
det efterfølgende kort gennemgås. retningsbestemt lysstrøm.
aj045-37.cdr

Lysstrøm er den mængde lys, en lampes Enhed Symbol
glødetråd udsender. Lysstrøm måles i lumen. Lysstyrke candela cd
2
Lysstrøm lumen Lm/m
Belysningsniveau er den lysstrøm, der rammer
en flade eller genstand og måles i lux, der er det Belysning lux Lx
2
samme som lumen pr. m . Lystæthed candela/m
2
cd/m
2

Lysudbytte lumen/watt Lm/W
9 m2
4 m2

1 m2 Eksempel
3
m

Candela = lux · kvadratet på afstanden eller
2

Blænder
m

2
cd = Lx · afstand
1
m

Lyskilde Glødelamper
1m Glødelamper er forsynet med 1 eller 2 glødetråde
2m af wolfram, beskyttet af en glaskolbe med en in-
3m aktiv luftart, ofte argon, der ikke angriber gløde-
aj045-38.cdr
tråden ved opvarmningen. Ved at hæve trykket i

30


kolben og eventuelt tilsætte halogen forlænges Nær- og fjernlys
lampens levetid. Nær- og fjernlys er ofte bygget sammen i en lyg-
te, med asymmetrisk nærlys.
Markeringslygter – Tegngivningslygter
De fleste lygter er opbygget med parabol og lyg- Asymmetrisk nærlys
teglas i et PVC-hus. De fleste køretøjer er forsynet med asymmetrisk
nærlys, hvor lampeopbygningen og paraboler be-
Glødetråd/brændpunkt PVC-hus stemmer lysretningen og belysningen.

Lygtens lys er asymmetrisk, dvs. uens i forhold
til lygtens midte.

Herved opnås en 50% længere belysning i højre
vejside, uden at lyset i venstre side ændres eller
virker blændende.

Lygteglas
Glødetråd/nærlys

aj045-51.tif
15°

Lampens glødetråd er placeret i brændpunktet i
parabolen, således at lysstrålerne retningsbe-
stemmes. Lygteglasset får strålerne til at brydes
på sådan måde, at der opnås en jævn fordeling Skærm
af lyset.
Glødetråd/fjernlys
aj045-55.tif
Lygtehus Almindelig nær- og fjernlygtelampe

Nærlysglødetråden er anbragt foran brænd-
punktet med en skærm under. Skærmen har en
skrå afskæring på 15° i venstre side, således at
den ikke dækker over 180°, men kun over 165°.

Lygteglas
Blænder

aj045-52.tif

Enkelte lygter er opbygget uden parabol, men Skærm
med en speciel optik, »Fresnel-optik«, hvor lyset aj045-56.tif

H4-lampe
gennem optikken i glasset retningsbestemmes
og fordeles.
H4-lampen er desuden afblændet foran.

aj045-57.tif

Nærlys med H4-lampe

31


De stråler, der rammer parabolens øverste halv- Parabolens størrelse har stor indvirkning på ly-
del, bliver kastet skråt nedefter. De lysstråler, sets rækkevidde. En fordobling af reflektorens
der på grund af skærmens udskæring rammer (parabolens) diameter fra 130 til 260 mm giver
parabolen i nederste venstre side, kastes skråt dobbelt lysstyrke i 50 m afstand fra køretøjet.
opefter til højre gennem en speciel sektor i lygte-
glasset. Lysstrålerne brydes i denne sektor, såle- Lysstyrke cd
des at lysstrålerne fordeles hensigtsmæssigt i
vejbanens højre side. 16.000

12.000

8.000

4.000
100 150 200 250 mm
Reflektordiameter
aj045-59.cdr

Illustration ovenfor viser lysstyrken ved højre
kørebanehalvdel afhængig af den horisontale re-
flektordiameter.

aj045-58.tif

Eksempler på almindelige glødelamper

Benævnelse Lysstrøm Levetid
Udseende Anvendelse Sokkel
V-W lumen timer
6V
Instrumentbelysning 12 V 4W 35 BA 95 200
24 V
6V
22
Instrumentbelysning 12 V 3W W 2,1 × 9,5 d 200
50
24 V 5W
6V
50
Instrumentbelysning 12 V 5W BA 15 s 200
125
24 V 10 W
Positionslys 6V
45
Nummerpladelys 12 V 5W SV 8,5 200
460
Indvendigt lys 24 V 21 W
Stoplygte
6V
Blinklygte
12 V 21 W 460 BA 15 s 200
Baklygte
24 V
Tågebaglys
6V
Baglygte/stoplygte 12 V 21/5 W 440/35 BAY 15 d 200
24 V

6V
Nær/fjernlys 12 V 45/40 W 600/400-550 P 45T-41 100
24 V 55/50 W

Halogen H1 6V
1.550
Tågelygte 12 V 55 W P 14,5 e 150
1.900
Fjernlygte 24 V 70 W

Halogen H3 6V
1.450
Tågelygte 12 V 55 W PK 22 s 150
1.750
Fjernlygte 24 V 70 W

Halogen H4 12 V 60/55 W 1.650/1.000
P 43T-38 150
Nær/fjernlys 24 V 75/70 W 1.900/1.200

32


Nye pæretyper Lampen frembringer lys efter gasudladnings-
princippet. Ved hjælp af en gnist mellem 2 elek-
H7-pæren troder opstår der i XENON-gas-atmosfæren i
glaskolben et ioniseret gasfelt, hvorigennem der
strømmer en elektrisk strøm, som skaber en lys-
bue i gasblandingen.

Lysudbyttet og lampens levetid er væsentligt
forbedret i forhold til halogenlamper, og energi-
forbruget er reduceret selv med en spænding på
75 V.

Ved udskiftning skal begge lamper udskiftes
samtidig af hensyn til den elektroniske styring,
der tænder gasudladningslampen med en høj-
spændingsimpuls på 24 V ved hjælp af en gnist,
der springer mellem lampens elektroder .
aj045-92.

Styringen regulerer opstartsfasen, således at
H7-pæren er en videreudvikling af H1. driftsfasen, hvor lampeeffekten er 35 W, hurtigt
opnås.
Fordele: 30% mindre blænding pga. mindre
geometriske tolerancer og 20% større lystæthed. Når XENON-lygter anvendes, skal bilen have
Den har længere levetid og mindre energifor- automatisk lysvidderegulering.
brug med en spænding på 12 V og 55 W.
Parabollygte
Den nye reflektorteknik i de tredelte forlygter
stiller større krav til pæren.

For at kunne overholde grænsen mellem lys/
mørke er det nødvendigt med mindre geome-
triske tolerancer i pæren som f.eks. ved pærefat-
ningen.

XENON-lampen

aj045-94.jpg

Reflektoroverfladen har form som en parabol, en
parabel, der er drejet om sin egen akse.

aj045-93.jpg
Ser man ind i reflektoren forfra, anvendes den
D2R D2S øverste halvdel til nærlyset.
til reflektorlygter til super DE-lygter

33


FF-lygte

aj045-95.jpg

Lyskilden er placeret sådan, at lysstrålerne, der
udstråles opad, reflekteres og sendes ned mod
vejbanen. Lysstrålerne bliver herved tilnærmel-
sesvis parallelle.

Lygteglassets slibning sørger for lysfordelingen,
så de lovmæssige krav overholdes. Dette sker ved aj045-97.jpg

hjælp af 2 forskellige former for slibning, cylind-
riske, lodrette profileringer til horisontal spred- FF-lygten har reflektoroverflader, der er formet
ning af lyset og prismatisk struktur på højde frit i rummet. De kan kun beregnes og optimeres
med den optiske akse. med hjælp fra computere. Ved beregningen af de
optimale reflektoroverflader benytter man for-
Dette bevirker en forskydning af lysstrålerne, så skellige beregningsstrategier.
de vigtigste områder på vejbanen får optimalt
lys. Reflektoren er delt op i segmenter, der oplyser
forskellige afsnit på vejbanen. Herved kan næ-
Brændpunkt sten hele reflektoroverfladen anvendes til nær-
lysfunktionen.

aj045-96.jpg

Reflektoroverflade har en udnyttelsesgrad på
aj045-98.jpg
ca. 45%.

Reflektorens flader er konstrueret til at reflekte-
re lysstrålerne fra alle reflektorens segmenter
ned på vejbanen.

Lysets udstråling og spredning bestemmes di-
rekte af reflektorfladerne. Lys/mørkegrænsen og
den asymmetriske belysning i højre side af vej-
banen opnås ved hjælp af de horisontale reflek-
torsegmenter.

34


Brændpunkt • Reflekterende nærlys medfører egenblænding i
dårligt vejr
• Hella DE-tågelygtens lys/mørkegrænse sikrer
minimal egenblænding

Ellipsoid-lygter er konstrueret ud fra et fabri-
kantønske om lille diameter på grund af lille
cw-værdi i bilens karrosseri. Andre bilfabrikker
udstyrer bilerne med lygter, der kan vippes ned i
aj045-99.jpg karrosseriet.

Lygteglasset kan bestå af elastisk kunststof, Systemet egner sig fint til nærlys og tågelys,
som er 10 gange mere modstandsdygtigt mod men til fjernlys er der ingen konstruktionsmæs-
stenslag og er ca. 500 g lettere. FF-reflektor gi- sige fordele. Derfor er der almindelige parabo-
ver en klar defineret lyskegle uden spredning af loid-lygter til fjernlys på de fleste biler.
lys.
Opbygning
Lygten består af ellipsoid-reflektor, en blænder,
en linse og spredeoptik. Lampen er enten H1- el-
Ellipsoid-lygter ler H3-lampe fra 50 til 100 W.

Reflektor Blænde Linse

Spredeoptik
aj048-02.tif

Principopbygning
En samlelinse, et objektiv som i en diasprojek-
tor, fordeler det koncentrerede lys fra reflekto-
aj045-100.jpg
ren til vejbanen. Blænden afgrænser lys/mørke-
græsen meget skarpt.
Generelt
Hella har udviklet et nyt system til nærlys og tå- Reflektor Objektiv
gelys, de såkaldte DE-lygter (Dynamic Energy 1. brænd- 2. brænd-
light). Bosch har tilsvarende lygter PES-lygter, punkt punkt Lysgrænse
(Polyellipsoid-Abblendscheinwerfer). Begge fa-
brikater er grundlæggende ens.

Et optisk system med linse, blænder, reflektor
og forglas giver mulighed for et nærlys med hid- Blænde
til uset præcision. Man kan se længere og brede-
Objektivets
re uden at blænde modkørende, og man bliver brændvidde
heller ikke selv blændet af reflekser fra tåge og aj048-03.tif

dis som ved almindelig lygter.

35


Typisk arrangement
Indeholdende forreste blinklygte, DE-nærlygte
og DE-tågelygte og en paraboloid-fjernlygte i en
enhed.

Blinklygte
Nærlygte

Snit A-A
Lygtehus

Afdække-
skærm

Tågelygte Paraboloid-fjernlygte
aj048-08.tif

aj048-10.tif

Multifocus-lygter
Valeo Complex Shape
Reflektorens betydning
Opbygning
Brændvidde: Lille Stor Valeo Complex Shape lygtesystemet består af 2
separate fjernlygter og 2 separate nærlygter.
Fjernlygterne er traditionelt opbygget, mens
nærlygterne er opbygget med en speciel udfor-
met reflektor og specielt glas.

aj048-09.tif

Det afgørende for optimal lysfordeling er reflek-
toren, dens størrelse, form og geometriske ud-
formning. En dyb reflektor bringer langt lys for-
aj048-11a.tif
an bilen, hvor en flad reflektor lyser mere i bred- Konversionel nærlys med H4-lampe
den.

Derfor er der konstrueret en reflektor med både
lille og stor brændvidde. Dette konstruktions-
princip anvendes i stor udstrækning og var »for-
løberen« for ellipsoid-lygter.

aj048-11b.tif

Valeo Complex med H1-lampe

36

Grundlæggende elektronik lastvogn

Grundlæggende elektronik lastvogn

Recommended

Recommended

More Related Content

Featured

Featured (20)

Grundlæggende elektronik lastvogn