SlideShare a Scribd company logo

Energi&Bolig_Vol4_web

•
•
J
Jacob Ernstved-Rasmussen
1 of 36
Download to read offline
+ SPARERÅD · ENERGITIPS · KLIMA · GUIDE · TEST · KONKURRENCE MAGASIN FRA DIT ENERGISELSKAB SEAS-NVE NUMMER 35 · APRIL 2015 MILJØMÆRKER DET SKAL DU BRUGE DEM TIL TILSKUD SÅDAN FÅR DU TILSKUD TIL DINE ENERGI­ FORBEDRINGER FIBER LYNHURTIGT NET GIVER NYT LIVTIL SMÅ SAMFUND Test af elcykler Teknik: Kom med i vindmøllens maskinrum Mød 10 foreninger, der modtog donation fra SEAS-NVE “Vi skal forholde os til klimaet” ULLA ESSENDROP OG MIKKEL FØNSSKOV DE MILJØBEVIDSTE TV-VÆRTER VIND GRILL MED MOBIL- OPLADER SIDE 5 12
Leder “Målet om at være din bedste forbindelse forpligter” DK/28/003 HÅNDTASKE. Metallic grå, blå, sort. NU 199,- 199,- NU SPAR 100,- Ansvarshavende chefredaktør / Centerdirektør Torben Schwabe ts@lyngbystorcenter.dk Redaktør Cathrine Park cp@allercp.dk Art director Karina Marcuslund km@allercp.dk Stylist Cecilie Martensen cm@allercp.dk Overordnet Projektleder Tina Holdgård Hansen tha@allercp.dk Centerprojektleder Christina Heick cg@allercp.dk forsidefoto Ditte Capion foto Ditte Capion, Erik Bjørn Kompagni, iStock og Michael Rygaard / Kam Co. tryk Aller tryk A/s Apropos tager forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Artikler i Apropos må citeres, når det sker med tyde- lig angivelse af Apropos som kilde samt angivelse af måned og år på det nummer af Apropos, der citeres fra. Tillige skal citat-reglerne overholdes. forside: foto diTTe cAPiOn Styling cAThRine PARK hår- og makeup henRiK STeen for Lancôme model vAneSSA / unique øreringe 40 kr. fra HM Kjole fAuST cOuTuRe 2.799 kr. fra BUCH COPenHAgen EU Ecolabel : XX/YY/ZZZ Brugt papir bør så vidt muligt afleveres til genanvendelse H vis du bor i vores forsynings- område, er du medejer af SEAS-NVE. Så er du andels- haver, fordi vi er et andelsselskab. Hver dag arbejder vi med vores vision, der handler om at være din bedste forbindelse, og med vores mis- sion; at være den ansvarlige pioner, der varetager andelshavernes interesser inden for energi og fibernet. Det gør vi blandt andet ved gennem de seneste 12 år at have erstattet luftledninger med kabler i jorden. For at du kan være sikker på at have strøm, også når det blæser. Det store projekt afsluttede vi i december sidste år, og her i Energi Bolig kan du læse en reportage fra afslutningen i Holbæk, hvor det sidste kabelskab blev monte- ret. Sidste år hævede vi også en lang række kabelskabe for at undgå at skulle slukke for din strøm på grund af fare for oversvømmelser. Og i år har vi hævet en transformerstation. Af samme årsag. Ansvarligt og pioner-agtigt. Målet om at være din bedste for- bindelse forpligter. Det er derfor en vigtig del af vores strategi at bidrage til at udvikle vores region. Der hvor du bor og færdes i det daglige. Det gør vi blandt andet sammen med vores datterselskab, Fibia, ved at rulle fiber- net ud. Ikke til alle på én gang, men område for område. Fordi vi er klar over fiberens betydning for bosætning og tiltrækningskraften i de tyndere befol- kede områder. Det kan du læse mere om længere inde i magasinet. Måske er du aktiv i en klub eller en forening. Eller måske har du en god idé, der kan komme andre til gode. SEAS-NVE ønsker at støtte aktivite- ter, der gavner fællesskabet i vores forsyningsområde. Det vil vi, fordi de aktiviteter er med til at udvikle vores region. Derfor kan du søge om en dona- tion på 10.000 kroner til din aktivitet via vores hjemmeside. Længere inde i dette magasin kan du læse historien om nogle af de steder, vi støttede sidste år. Og måske hente inspiration til selv at søge. Rigtig god læselyst! JESPER HJULMAND Administrerende direktør SEAS-NVE Udgiver SEAS-NVE Strømmen A/S Hovedgaden 36 4520 Svinninge Telefon 70 29 29 29 www.seas-nve.dk energiogbolig@seas-nve.dk facebook.com/seasnve Ansv. chefredaktør Jesper Lange Redaktion Caroline Lange Møller Anja Nielsen Carsten Fischer Stine Lintrup Jeanette Andersen Kristoffer Høst-Madsen Anne Pontoppidan Thyssen Jacob Ernstved-Rasmussen Pernille Kleding Camilla Folsach Madsen Journalister Morten Steiniche Maria Præst Peter Klar Rasmus Løppenthin Karen Greve Camilla Folsach Madsen Selina Juul Mette Mølbak Sofie Korsgaard Peter Juncker Art direction og design Aller Client Publishing Forsidefoto Thomas Howalt Andersen Oplag 305.939 Tryk Aller Tryk Distribution Post Danmark Rettigheder SEAS-NVE “Hver dag arbejder vi med vores vision, der handler om at være din bedste forbindelse.” 2 SEAS-NVE • Energi Bolig
6 Interview For tv-værterne Ulla Essen- drop og Mikkel Fønsskov er det de små ting, der gælder, når det kommer til at spare på energien og skåne klimaet. 10 Teknologi: Kom med i vindmøllens maskinrum Bliv klog på det imponerende elværk, når vi kigger op i maskinrummet. 14 Få tilskud til dine energirenoveringer Læs, hvordan du skruer ned for dit energiforbrug og sam- tidig får tilskud til at gøre det. 18 Guide: Det betyder de mange miljømærker Bedre indeklima og fair rå- varepriser. Her er mærkerne, som du skal holde øje med. Lige til at hive ud og gemme. 20 Reportage: Den dag, strømmen blev sikret Vi var med, da de sidste luftledninger blev taget ned og erstattet af strømkabler i jorden og dermed afsluttede 14 års anlægsarbejde. 24 Tema: Mød 10 glade donationsmodtagere SEAS-NVE uddeler hvert år 20 dontationer a 10.000 kroner til initiativer, der styr- ker fællesskabet i lokalom- råderne. Vi har mødt 10 af modtagerne fra 2014 – og deres alsidige projekter. 31 Fibernet spreder liv i små bysamfund Hurtigt internet er ikke kun noget, der gavner streaming og download. For de små byer kan det gøre en verden til forskel. I HVERT NUMMER 4 Blandet nyt Om blandt andet Formel E og eltårne, der lige nu udstilles på kunstmuseum. 5 Konkurrence Svar rigtigt på spørgsmålet – så bliver du måske den heldige vinder af en grill med indbygget mobiloplader. 12 Test: Elcykler Vi er hoppet på den eldrevne jernhest og har testet seks elcykler. Læs også, hvad du skal tænke på, før du køber. 28 Opskrifter Du kan sagtens lave mad til to dage, der både er velsmagende og varieret. Se her hvordan. 30 Nyttige spareråd Sådan undgår du madspild, til glæde for både din økonomi og miljøet. 35 Mød en andelshaver Mød fåreopdrætterne Anne og Ove Hjelm, der er andelshavere i SEAS-NVE. 36 5 gode spørgsmål Aflæs elmåleren – og hvad mere? Få svarene på, hvad du skal huske, når du står over for en flytning. Indhold 12 Bliv Drømmer du også om en cykel med motor? Så læs med her. 20 6Læs, hvordan de to nye studieværter i ‘Aftenshowet’ passer på miljøet. 28Lækre opskrifter til to dage. 24 ARTIKLER Vinderne af et RASMUS-juletræ med LED-belysning fra sidste nummers konkurrence er: Anne Christensen, Mørkøv Bjarne Petersen, Kalundborg Jette Klingenberg, Dianalund Jørgen Bendorf Jensen, Dianalund Heine Lütgemeier Eskesen, Vordingborg Svend Aage Rasmussen, Maribo Freja Fredslund, St. Merløse Maria Nielsen, Varde Lone Nørregren, Hvidovre Leif Jensen, Nykøbing Falster Energi Bolig • SEAS-NVE 3
Før elkablerne blev gravet ned i jorden, var transformer- tårne en del af det danske landskab. Både med deres karakteristiske udseende og den summende lyd, der kom fra dem. Nu har de to kunstnere Randi Katrine genoplivet tårnene i udstillin- gen ‘Mellem tårne’, der vises på kunstmuseet Arken i Ishøj frem til den 1. november. Udstillingen er blevet til med hjælp fra Birger Bagger Mikkelsen, afdelingschef i SEAS-NVE, som fortæl- ler, at han blev kontaktet af kunstnerduoen, der blandt andet skulle bruge tegninger af tårnene med de korrekte mål: “De havde masser af bil- leder af tårnene, men mang- lede nogle måltegninger, som vi fandt til dem sammen med forskellige materialer, som vi ikke længere skal bruge.” Udstillingen med kopierne af de 11 transformertårne er placeret i Arkens største rum. Tårnene udsender også summende lyde, men her er lydene dog modificerede, så hvert tårn har sin egen lyd. “Det er en alletiders udstil- ling, som vækker mange minder,” siger Birger Bagger Mikkelsen. Kan det lade sig gøre at aflæse elmåleren, selv om man er blind? Ja, med applikationen ‘Be My Eyes’, der er opfundet af Hans Jørgen Wiberg fra Dansk Blindesamfund. Med app’en kan en blind få kontakt med en seende, som gennem den blindes smartphone- kamera kan fortælle, hvad den blinde ‘kigger’ på. Hans Jørgen Wiberg fortæller, at en af hans venner går meget op i sit elforbrug. Ap- plikationen kan downloades på bemyeyes.org. 11.500 blinde og 128.000 seende har tilmeldt sig tjenesten. Blinde kan nu aflæse elmåleren TRANSFORMERTÅRNE PÅ MUSEUM Kilde: Dansk Energi af danskernes elforbrug i 2014 blev dækket af vind- energi? Det er verdensrekord. 39% Vidste du, at ... Den 23. januar i år blev ‘strømmens dag’ markeret i hele Norden. Dagen blev brugt til at sætte fokus på elektriciteten. Vidste du for eksempel, at vi i 2013 kun stod uden elektricitet i sammen- lagt 21 minutter på trods af forskellige storme? Det skandina- viske elnet er i øvrigt så velfungerende, at resten af Europa i øjeblikket arbejder på at skabe et lige så driftsikkert elnet. Kilde: Dansk Energi Sådan fordeler en husejers elforbrug sig: Underholdning 6%Opvarmning 10% Madlavning 1% Småapparater 20% Vask Køling 12% Belysning En husstand med fire personer bruger i gennemsnit 5.200 kWh årligt. Læs mere på seas-nve.dk/enfamiliehus Strømmens dag 39% 12% 4 SEAS-NVE • Energi Bolig Blandet nyt
Større tilskud til energiforbedringer Den 1. januar 2015 satte SEAS-NVE energisparetilskuddet op med 40 procent. Energisparetilskuddet gives blandt andet til forbedringer som efterisolering, varmepumper, energivinduer og installation af solvarme i boligen. Det forhøjede energisparetilskud gælder både for private og for mindre erhvervskunder. “Årsagen er, at det danske marked for energibesparelser er i vækst, og for at matche udviklingen forhøjer vi energisparetilskuddet,” fortæller Anne-Birgitte Grønvall, som er energirådgiver i SEAS-NVE. Den, der sidder for bordenden, bestemmer. Hos os er det vores kunder. Og vi vil gerne have dig med i vores repræsentantskab. På den måde sikrer vi et andels- selskab, der varetager vores ejeres interesser inden for energi og fibernet. Fra september kan du melde dig som kandidat, hvis du bor i Ringsted, Køge, Faxe og Vording- borg kommuner. Læs mere om at stille op eller tip en ven på: seas-nve.dk/repvalg15 Deltag i valget på: facebook.com/seasnve #repvalg15 #seasnve Verdensmesterskaberne for elbiler hedder Formel E, og det første verdensmesterskab af slagsen er netop i gang nu. Det startede i Beijing i september sidste år og slutter i London i juni i år. Til den tid vil der være kørt 10 løb i storbyer rundt om i verden. 10 teams har deltaget i verdensmesterska- bet i de eldrevne sportsvogne, der er stillet til rådighed af Williams og McLaren, der begge er aktive inden for motorsport. Elbilerne er stort set støjfrie. Læs og se mere på fiaformulae.com I januar faldt andelen af tv- seere med over 12 procent på udsendelserne for USA’s største net af kabel-tv. Det skyldes især, at folk i stedet for at se traditionelt tv vælger streamingtjenester. Denne udvikling ses også i Danmark, hvor Waoo!, der er det fælles salgsselskab for ni danske elselskaber, i løbet af 2015 lancerer rene streaming- pakker, som ikke kræver et tv-abonnement. Kilde: Berlingske Nyhedsbureau Verdens første Formel E for elbiler er i gang Kabel-tv udfordres af streamingtjenesterne Vær med til at bestemme fremtiden i SEAS-NVE Vidste du, at SEAS-NVE’s elnet er 27.089kilometer langt Kilde:SEAS-NVE VIND Vind en Biolite BaseCamp – et transportabel komfur til udendørs madlavning SEAS-NVE vil gerne være med til at udvikle vores re- gion. Det gør vi blandt andet ved hvert år at støtte en god idé, en klub, forening eller et arrangement, der frem- mer fællesskabet, med en donation. Hvor mange donationer ud- deler SEAS-NVE hvert år? Svarmuligheder: 10 20 30 Præmie: Tre styk Biolite BaseCamp til at lave mad i det fri, hvor du kan oplade din telefon samtidig. Værdi 2.999 kroner per styk. Send dit svar til os på vores Facebook-side – facebook.com/ seasnve (klik på ‘Konkurrence’) – eller gå ind på seas-nve.dk/ konkurrence og skriv dit svar der. Så er du med i konkurren- cen om 3 x Biolite BaseCamp. Du kan også sende os dit svar med posten eller aflevere det personligt i receptionen i Svin- ninge. Konkurrencen slutter tirsdag den 12. maj klokken 12. Vinderne får direkte besked. (Til sammenligning er der 40.077 kilometer rundt om Jorden ved ækvator) Energi Bolig • SEAS-NVE 5
6 SEAS-NVE • Energi Bolig Det nye værts- par har prydet sendefladen siden februar 2015. klima “Vi skal forholde os til
Energi Bolig • SEAS-NVE 7 I Mikkel Fønsskovs lejlighed på Østerbro drejer elmåleren langsomt rundt. Han har dobbeltisoleret sine vinduer, husker at slukke lyset og har intet på standby, mens Ulla Essendrop sorterer sit affald, spiser efter årsti- derne og sjældent smider mad ud. Det er måske ikke lige det, du tænker, når de to tjekkede tv-værter toner frem på skærmen i ‘Aftenshowet’, men miljøet – og hvordan vi passer bedst muligt på det – ligger dem begge meget på sinde. Senest har Mikkel som vært på vejrmagasinet ‘Jagten på det vilde vejr’ rejst verden rundt for at vise, hvordan vejret i disse år er ekstremt, og hvilke konsekvenser det har for de menne- sker, der lever, hvor elementerne raser. Og det har gjort stort indtryk på ham. MIKKEL: “I Danmark har vi de sene- ste år oplevet mere ekstreme skybrud, større oversvømmelser og kraftigere regnvejr, men herhjemme er vejret jo ikke noget, vi dør af – vi mærker det på en anden måde. I forbindelse med programmerne har jeg mødt menne- “Jeg har boet nogle år i Berlin, og det er altså ret vildt, hvor langt bagud vi er i Danmark i forhold til affaldssortering.” Mikkel Fønsskov Interview et” De populære tv-værter Ulla Essendrop og Mikkel Fønsskov er det nye makkerpar på DR’s ‘Aftenshowet’. Ulla har tidligere dækket store sportsbegivenheder i hele verden, mens Mikkel har jagtet konsekvenserne af klimaforandringerne, men når det kommer til miljø, er de helt på bølgelængde. Tekst: Maria Præst · Foto: Thomas Howalt Andersen
8 SEAS-NVE • Energi Bolig Interview sker, der virkelig har mærket konse- kvenserne. Og deres mentalitet er helt anderledes. På Filippinerne har de lige været ramt af den værste orkan nogensinde, men selv om de oplever voldsom smerte og har mistet alt, har de en happy-go-lucky-mentalitet: Vi skal videre. Klimaet ændrer folks indstilling og kultur, og jeg har mødt rigtig stor kampånd. De store ændringer i klimaet har altid været der, men i disse år går det bare rigtig stærkt. Det skal vi lære at forholde os til. “ De små ting tæller Én ting er de store klimakatastrofer ude i verden, men hvor meget fylder det egentlig i de to værters hverdag? ULLA: “Jeg tænker meget over det i det daglige, hvor jeg sorterer mit affald og sørger for, at ting ikke står på standby, bruger elsparepærer og alle de der små ting. Jeg ved ikke, om det er naivt, men jeg tror på, at hvis vi alle sammen gør de ting, så gør det en forskel.” MIKKEL: “Jeg har boet nogle år i Berlin, og det er altså ret vildt, hvor langt bagud vi er i Danmark i forhold til affaldssortering. Dér har alle fire skraldespande i hjemmet til blik, papir, bioaffald og almindeligt affald, så det tænker jeg også meget over herhjemme. Jeg bor i en gammel lejlighed på Øster- bro fra 1930’erne, og da jeg lige flyt- tede ind, kunne jeg mærke på murene, når den her sibiriske kulde blæste fra øst. De var iskolde. Derfor har jeg fået sat et ekstra lag på vinduerne indven- digt og furet dem med sådan noget plastik-klister, så det ikke trækker. Det er små ting til en lille pris, men det har gjort en kæmpe forskel. Jeg har også fået lagt gulvvarme i mit badeværelse, for det synes jeg er totalt luksus, men der valgte jeg, at det skulle varmes op med vand i stedet for el.” Ulla sender ham et imponeret blik og bryder ind. ULLA: “Du har været meget ambitiøs.” MIKKEL: “Ja, det er vigtigt, synes jeg. Jeg bruger nærmest heller ikke noget el – elselskabet har flere gange været ude forbi, fordi de ikke kunne forstå, at mit forbrug var så lavt.” ULLA: “Jeg slukker også altid lyset i ét rum, hvis jeg går ind i et andet. Og sørger for at lukke døren. Det er sådan nogle ting, min far altid sagde: Du skal ikke fyre for gråspurvene.” Mikkel griner højt og nikker begej- stret. MIKKEL: “Ja, lige præcis. Det er ligesom Elisabeth Friis i ‘Matador’,” fortæller Mikkel smilende og afbryder sig selv: “Ja, jeg er i virkeligheden en gammel mand fanget i en ung mands krop,” hvoref- ter han fortsætter: “Men når hun gik ud af køkkenet, slukkede hun altid lyset og lukkede døren, og det sidder bare dybt i mig. Vores forældre punkede os for de ting, da vi voksede op lige efter energikrisen, og siden er forbruget bare steget. Men nu har finanskrisen vendt det hele, så vi igen skal lære, at ressourcerne ikke varer evigt. I sidste ende handler det jo om at bruge sin sunde fornuft.” Kloden skal nok overleve Ulla Essendrop er kendt som sports- vært og er netop kommet hjem fra Qatar, hvor hun har dækket håndbold- herrernes VM, mens Mikkel har boltret sig som vejrvært på DR. Men hvad kan de som nyt makkerpar egentlig lære af hinandens forskelligheder? ULLA: “Mikkel er enormt naturlig – og det giver ham stor troværdighed. Vi er først ved at lære hinanden at kende nu, men når jeg har set ham på skærmen tidligere, har jeg altid tænkt, at sådan er han garanteret også i vir- “Vi smed sjældent mad ud i min familie, og er der en halv pakke tilba- ge af noget hjemme hos os i dag, så bygger jeg næste dags måltid op omkring det.”Ulla Essendrop TIP MIKKEL OG ULLAS TRE ENERGITIP Brug din sunde fornuft Sluk lyset i rum, du ikke er i, sluk for standby, brug elsparepærer, og vælg altid A+, når du køber nye elapparater. Mad med omtanke Spis efter årstiderne, så du vælger de fødevarer, det koster mindst energi at få ud i butikkerne, og undgå madspild. Mange bække små Husk alle de små ting i dagligdagen. Hvis alle passer på miljøet, kan vi gøre en forskel. 2 1 3
Energi Bolig • SEAS-NVE 9 Ulla Essen- drop og Mikkel Føns- skov tænker i det daglige over deres forbrug – både når det kommer til energi, klima og miljø. keligheden. Og det er han. Det skinner igennem, at folk godt kan lide at tale med ham, og han har sådan en dejlig ro. Der er ingenting, der kan hyle ham ud af den.” Mikkel Fønsskov smiler sit største smil. Han er nemlig sådan én, der bare vader ind i folk med træsko på, fortæl- ler han, mens han tænker over, hvad han kan lære af Ulla. MIKKEL: “Ulla er jo ligesom jeg opvok- set vest for Valby Bakke, og det er man ikke i tvivl om. Hun betoner sit provins- gen og bruger det positivt, at hun lige er kommet ind med firetoget. Samtidig er hun skarp, stædig og har en utrolig bred vifte, hvor hun sagtens kan gå fra en sportsværtsrolle til et gigantisk show til en dokumentar om rod i familien,” fortæl- ler han om sin nye kollega. Der er altså stor respekt for hin- andens faglige kvaliteter hos det nye makkerpar, der dog også godt kan ud- fordre hinanden – også når det handler om miljø og klima: ULLA: “Nu, hvor du har set eks- tremerne og konsekvenserne, da du lavede det vilde vejr, er du så bekymret på klodens vegne?” MIKKEL: “Nej, det er jeg ikke. Hvis vi alle sammen skulle gå og bekymre os om i morgen, ville vi slet ikke kunne fungere som mennesker. Kloden skal nok overleve – det har den altid gjort. Men vi skal selvfølgelig bruge vores sunde fornuft og alle sammen gøre, hvad vi kan for at nedbringe påvirk- ningen. Mange bække små er godt, og det ved jeg jo, at du også praktise- rer,” lyder det fra Mikkel, der sender stafetten tilbage til Ulla med et nyt spørgsmål: “I forhold til mad – tænker du over miljøet der?” ULLA: “Jeg tænker meget over at spise økologisk, og jeg spiser også efter årstiderne. Lige nu er det for ek- sempel rodfrugter, der kræver mindst energi at høste og få i butikkerne. Jeg køber aldrig bær og eksotiske frugter som ananas om vinteren.” MIKKEL: “Gud, det gør jeg. Nu får jeg helt dårlig samvittighed.” Han tager hænderne op til ansigtet og gemmer sig lidt, mens Ulla fortsætter. ULLA: “En anden ting i forhold til mad, som jeg også har med hjemmefra, er fokus på madspild. Vi smed sjældent mad ud i min familie, og er der en halv pakke tilbage af noget hjemme hos os i dag, så bygger jeg næste dags måltid op omkring det. Jeg har det skidt med at smide mad ud, fordi jeg føler, det er frås. Igen; det er de små ting, men det er også dét, der gør det overskueligt, så jeg rent faktisk gør noget ved det.” ∫ MIKKEL FØNSSKOV Født den 20. februar 1984 og vokset op i Svendborg med sine forældre og to yngre søstre. Uddannet journalist med en MA i europæi- ske studier fra Rom. Du kender ham som vejrvært på ‘Go’morgen Danmark’ på TV 2 og senest vejrmagasinet ‘Jagten på det vilde vejr’ på DR 1. Siden februar har han været vært på ‘Aftenshowet’. Bor på Østerbro i København. ULLA ESSENDROP Født den 1. december 1976 i Calcutta, Indien, men kom til Danmark som treårig, hvor hun er opvokset i Aalborg. Uddannet cand.mag. i kommunikation og medievidenskab. Ulla er kendt som sports- vært på både TV 2 og DR, og i februar skiftede hun sporten ud med værtsrollen på ‘Aftenshowet’ på DR1. Bor i København sammen med sin kæreste, tv-værten Jimmy Bøjgaard. Mikkel Fønsskov er meget miljøbevidst, men når det kommer til at købe de råvarer, der er i sæson, kom- mer han til kort over- for Ulla Essendrop.
10 SEAS-NVE • Energi Bolig M øllerneihav- vindmølleparken RødsandIIudgøret imponerendesyn. Tilsammenharde90 vindmøller,derliggerpået 34kvadratkilometerstort områdesydforNystedpå Lolland,eneffektpå207 MW.Deproducerer800 millionerkWhomåret,som ernoktilatdække200.000 husstandesårligeelforbrug. Derudovererdergravet 75kilometerkabelframøl- lernened,ogdisseerkoblet tiltransformerstationen, somogsåerhavbaseret.Via et40kilometerlangtkabel ledesstrømmenviderefra transformerstationenindi detdanskeelnet.Ogvidere tildinstikkontakt. Vindmølleparkenerbyg- getafE.ONi2009,ogi 2013købteSEAS-NVE80 procentafRødsandII.E.ON ejerdesidste20procentog forestårdendagligedrift. Herkanduse,hvadder gemmersigidet70meter højeelværk. VINGE Vingerne(3)måler46meterogvejer 12tonhver.Dedrejerikraftafet stortvingeleje(4),sombrugestilat fådetoptimaleudafvindenogtil atstandsemøllen,nårforeksempel vindstyrkenbliverforhøj.Vingerne eraerodynamiske,hvilketdanner undertrykpådenenesideafvingen. Dervedtrækkesrotoren(samlet betegnelsefordetrevinger)rundt, påsammemådesomdetundertryk, derskabesoverdenøverstedelaf enkrumflyvinge,gørflyetistandtil atholdesigoppe.Møllevingerneer fremstilletafglasfiber. Hvordanfungererenhavvindmølle?Kommedindenfor ienSiemens2,3MW101,somerénafde90vindmøller ihavvindmølleparkenRødsandIIsydforLolland. Tekst:PeterKlar·Illustration:AllerCP,E.ONogSiemens DETTÅRNHØJEELVÆRK Teknik SPINNER Spinneren(1)ervindmøl- lensnæse.Holdesfastaf spinnerbeslag(2). NB:Talleneiteksternerefererertil tallenepåtegningenherunder. 21 4 6 789 1012 1113 2 3
Energi Bolig • SEAS-NVE 11 VINDMÅLER Vindmåleren(13)målervind- hastighedenogvindretningen, såvindmøllenfårdetoptimale udafvinden.Startvindener firemeterisekundet(m/s),og møllenstandserautomatisk ved25m/s.Denmaksimale produktionafstrømfinder stedved12m/s. TÅRNET Tårnet(16)er68,5meter højtoptilnav-højde. Tårneterlavetafstålog rummerbådeenperson- liftogenstige,dergør detmuligtatkommeopi maskinrummet,nacellen. NACELLE Nacellen(21)erbetegnelsen forselvedethusitoppenaf møllen,hvorkomponentersom styringselektronik,transmis- sionoggearkassesidder. NAV Vingernesamlesinavet(5), dervejer24ton. HOVEDLEJE Deterhovedlejet(6),der tagertrykketogslørfraden 60tontungerotor,nårmøllen kører.Hastighedenpåmøllens vingervariererfra6til18 omdrejningeriminuttet. HOVEDAKSEL Hovedakselen,(7)densåkald- telowspeed-aksel,forbinder hovedleje(6)oggearkasse(8). GEARKASSEOG GENERATOR Gearkassen(8)omsætter energienfrarotorentilgene- ratoren(12)medenudveks- lingpå1:91.Detbetyder,at hvisvingehastighedener16 omdrejningeriminuttetiden eneendeafgearkassen,såer omdrejningerneihovedakslen (7)–efteratgearkassenhar gjortsitarbejde–øgettil 1.456omdrejninger(16gan- ge91).Vedmaksimalvinge- hastighed(18omdrejningeri minuttet)producerermøllen 2,3MWitimen.Gearkassen erforbundettilgeneratoren viakardanakslen(10).Gene- ratorenholdesnedkøletafen generatorblæser(20). BREMSESKIVEN Bremseskiven(9)standser møllenhelt,nårgearkassen harsænkethastighedenpå highspeed-akslentil150 omdrejningeriminuttet.Møl- lenstandserautomatisk,når detblæserover25m/s,eller hvisdenselvregistrererenfejl imøllenssikkerhedssystem, såsomatdermanglersmøring igearkassen.Derudover standserE.ONmøllenhelti forbindelsemedserviceog reparation. SERVICEKRAN Servicekranen(11)brugestil atfåværktøjogreservedele opimøllen,nårderskalfore- tagesserviceogreparationer. KRØJ Deterkrøj-gearene(14),der sørgerforatdrejevindmøllens rotorognacelle(21),somdet aflangemaskinhusøverstpå møllenhedder,tildenrigtige positioniforholdtilvinden. Krøj-gearenekørerpåkrøj- ringen(15). BUNDRAMME Hovedleje(6)oggearkassen (8)ermonteretpåbundram- men(17). OLIEFILTER Oliefilteret(18)renserolien forsmåpartiklerigearkassen. OLIEKØLER Oliekøleren(19)sørgerforat holdetemperaturennedepå gearolie. 1 14 15 16 18 19 20 17 5
12 SEAS-NVE • Energi Bolig Test stærke elcykler Fem tips til begynderen 1. Det er en speciel oplevelse at sidde på en elcykel første gang, så det er en god idé at have prøvekørt flere forskellige cykler, inden du vælger en model. 2. Hæng dig ikke i herre- og damemodeller. Forhandlerne i testen op- lyser, at langt de fleste mænd køber cykler med lav indstigning – altså hvad vi traditionelt set tidligere har opfattet som en damecykel. 3. Husk at lade batteriet op, hver gang du har brugt cyklen. 4. Spørg altid ind til, hvilken type batteri- garanti cyklen har, inden du køber. 5. Der kan opstå mange spørgsmål i købsproces- sen, når du skal inve- stere i en elcykel – især dem af teknisk karakter. Sørg endelig for at få svar på dem alle, inden du beslutter dig. Vi har testet en række elcykler fra det danske marked – og hjælper dig godt på vej til dit første køb. Tekst: Rasmus Loppenthin · Foto: PR D anskerne er vilde med elcykler, og det ses i salgstal- lene. I 2007 blev der solgt små 3.000 elcykler herhjemme, mens der nu årligt triller omkring 20.000 elcykler ud af landets butikker. Det viser tal fra Danske Cykelhandlere. Måske fordi elcyklerne efter- hånden er kommet ned i et prisleje, hvor flere kan være med. Læs her mere om nogle af de forskel- lige modeller, der er på markedet i øjeblikket. Sådan gjorde vi Forskellene på de forskellige hjælpe- motorers kraft var ubetydelig. Derfor giver det ikke nogen mening decideret at sammenligne cyk- lernes motorstyrke. I stedet har vi sam- menlignet cyklernes design, mekanik, komfort og generelle funktionalitet. Om testeren Rasmus Løppenthin er journalist og har blandt andet skre- vet om cykelsport for Weekendavisen, Veloropa og Feltet.dk. Han er ivrig motions- cyklist, når solen skinner. Mål og materialer: 28” hjul og aluminiumsstel Kapacitet: Fuldt opladt kan batteriet køre op til 75 kilome- ter. Opladningstid er 5 timer Vægt: 23 kilo Mekanik: 7 gear (Nexus) og fodbremse og en håndbremse for forhjulet (V-bremse) Pris: 13.499 kr. Set hos: Fri Bikeshop i Vanløse Beskrivelse: I stedet for at adoptere et mere futuristisk look, som nogle elcykelprodu- center anvender, holder Kilde- moes fast i sit klassiske look. Stellet er kurvet, og sadlen stor og blød. Køreoplevelse: Køreople- velsen er stort set identisk med Elvira Madigan Classic, men motoren piber ikke og skifter hastighedsniveau mere elegant. Målgruppe: Til dig, der vil have solidt dansk cykelkram, sidde oprejst og have en motor, der trækker dig over bakker og gennem modvind – og gerne vil betale lidt ekstra for at mærke en bedre kvalitet. SOLIDT DANSK DESIGN KILDEMOES CITY EL Mål og materialer: Cyklen har 28” hjul og stel af aluminium Kapacitet: Fuldt opladt kan batteriet køre 25-50 kilome- ter. Opladningstid er 5 timer Vægt: 25 kilo Mekanik: 7 gear (Nexus) og fodbremse og to håndbremser (V-bremse) Pris: Vejl. udsalgspris 15.999 kr., set til 7.999 kr. Set hos: Cykelland i Rødovre Beskrivelse: Cyklen har vun- det flere elcykel-test, og den fremstår også solid med sit klassiske design med en tynd saddel, der former sig efter bagdelen, og har læderhånd- tag. Køreoplevelse: Du sidder be- hageligt oprejst, og motoren er kraftfuld og giver en god hjælp ud af krydsene. To ting trækker dog lidt ned: Motoren piber en anelse, og den stopper et kort sekund, når du skifter gear. Målgruppe: Trods småfejl lig- ner det testens bedste køb til kampagneprisen. Til gengæld får du mere for pengene andre steder, hvis du kun kan finde den til vejledende udsalgspris. EN BEHAGELIG KLASSIKER ELVIRA MADIGAN CLASSIC 6
Energi Bolig • SEAS-NVE 13 Mål og materialer: Cyklen har 28” hjul og stel af aluminium Kapacitet: Batteriet holder mellem 25 og 85 kilometer, afhængigt af motorforbrug. Opladningstid er 7 timer Vægt: 21 kilo Mekanik: 7 gear (Nexus) og fodbremse og en håndbremse på forhjulet (V-bremse) Pris: 10.999 kr. Set hos: 8-bikes.dk i Vanløse Beskrivelse: Cyklen er relativt slank i designet og altså uden de bløde kurver, man ser på nogle damecykler. For at holde prisen nede er der kun tre hastighedsniveauer og ingen affjedring ved dækkene. Køreoplevelse: Du får, hvad du betaler for. Motoren er fuldt på højde med de dyrere model- ler og har ikke Elvira Madigans småskavanker. Men sadlen er ikke så komfortabel som te- stens lignende modeller, og der er heller ikke nogen affjedring til at afdæmpe stød. Målgruppe: Motoren er så kraftig, at de fleste vil få glæde af denne cykel. Kan du ikke finde Elvira Madigans model til kampagnepris, vil jeg som førstegangskøber kraftigt overveje denne model. Mål og materialer: 24” hjul og aluminiumsstel Kapacitet: Batteriet kan køre mellem 40 og 190 kilometer, afhængigt af køreøkonomi. Opladningstid er 3,5 timer Vægt: 23,6 kilo Mekanik: 7 gear (Shimano) og hydraulisk fælgbremse samt håndbremse Pris: 18.999 kr. Set hos: 8-bikes.dk i Vanløse Beskrivelse: Store, brede dæk, massiv affjedring og et styr, der giver en fremskudt position. Display, som viser hastighed og resterende antal kilometer på batteriet. Køreoplevelse: Der er noget enormt maskulint over at sidde på så robust et stykke mekanik – som samtidig afbøder alle bump og stød via sin kraftige affjedring. Målgruppe: De fleste vil kunne have glæde af denne model, som både har høj og lav indstigning. Men den er så robust og sporty, at den nok mest henvender sig til dig, der gerne vil cykle langt eller en tur i skoven, men til tider har brug for lidt hjælp. GOD TIL FØRSTEGANGSKØBEREN GAZELLE ORANGE PURE INNERGY TIL LANGTURSCYKLISTEN CUBE TOURING HYBRID PRO ANTHRAZIT Mål og materialer: 24” hjul og aluminiumsstel Kapacitet: Fuldt opladt kan batteriet køre op til 70 kilome- ter. Opladningstid er 5-6 timer Vægt: 22 kilo Mekanik: 7 gear (Nexus) og en håndbremse på forhjulet (rulle- bremse med ABS-blokerings- frit system) Pris: 12.699 kr. Set hos: Fri Bikeshop i Vanløse Beskrivelse: Hollandsk producent, som generelt laver cykler i et slankt design uden for mange detaljer. Denne model er en relativt klassisk damecykel med et hastigheds- niveau, der styres både ma- nuelt og via et håndtag, som regulerer motoren på samme måde, som gashåndtaget på en knallert. Køreoplevelse: Dette er bedstemor med slag i, som på mange måder givet testens lækreste køreoplevelse. Har du indstillet motoren til kun at give en smule hjælp, giver det et boost at dreje håndtaget i bund – eksempelvis når du rammer en bakke. Målgruppe: Medmindre man specifikt går efter en robust cykel med solid affjedring, klarer denne cykel sig godt på alle parametre. Mål og materialer: 24” hjul og aluminiumsstel Kapacitet: Fuldt opladt kan batteriet køre op til 120 kilometer. Opladningstid er 5-6 timer Vægt: 24 kilo Mekanik: 7 gear (Nexus) og hydrauliske fælgbremser både for og bag Pris: 18.999 kr. Set hos: Fri Bikeshop i Vanløse Beskrivelse: Slank i designet og en motor monteret ved kæden. Den er bygget som en herrecykel og har sadlen placeret noget højere i forhold til styret, så man sidder lænet mere forover. Det giver en bedre aerodynamik. Den har et display, som angiver hastig- hed. Køreoplevelse: Solidt kram, og det fungerer godt med displayet. Man sidder ikke helt lige så afslappet som på Kildemoes-modellen, men den fremskudte position er mere sporty. Målgruppe: Til dig, som stadig vil fremad, men ikke har helt så meget krudt i benene som tidligere. GI’ DEN GAS BATAVUS TORINO SLANK OG AERODYNAMISK BATAVUS STREAM BEDST TIL PRISEN
14 SEAS-NVE • Energi Bolig
Energi Bolig • SEAS-NVE 15 Energisparetilskud energiforbedringer  Der kan være mange tusinde kroner at spare ved et lavere energiforbrug, når du energirenoverer. Og hvis du samtidig udnytter muligheden for at få et tilskud fra SEAS-NVE til forbedringen, bliver udbyttet endnu større.  Tekst: Peter Klar · Foto: SEAS-NVE A t man kan foretage energiforbedrin- ger og samtidig få tilskud til projektet, lyder jo som en rigtig god nyhed, men sandheden er, at ener- gisparetilskuddet faktisk har eksisteret i flere år. Alle energiselskaber skal hvert år indberette og dokumentere energibespa- relser, og denne forplig- telse overholder SEAS-NVE blandt andet ved at yde tilskud til dine energifor- bedringer. Vi får retten til at indberette din energibespa- relse til Energistyrelsen – til gengæld får du så et ener- gisparetilskud. SEAS-NVE’s energisparetilskud tilbydes alle og er landsdækkende. En fornuftig investering  “Håndværkerfradraget op- hørte per 1. januar 2015, men der er altså stadigvæk tilskud at få, og med den seneste forhøjelse af vores tilskud med 40 pro- cent ser energisparetilskud- det rigtig fornuftigt ud for forbrugerne,” siger energi- rådgiver i SEAS-NVE Anne- Birgitte Grønvall.  Hvor meget du kan få i tilskud, afhænger af, hvilken type energiforbedring du får foretaget, og hvor meget du derved reducerer dit energi- forbrug med. Derudover skal både du og den hånd- værker, du benytter, følge nogle bestemte retnings- linjer i processen. Bagefter kan du glæde dig over, at din investering i en billigere og mere energibesparende løsning bliver endnu billigere og tjener sig hurtigere hjem. “Hvis du for eksempel vil installere en luft-til-luft-var- mepumpe i et hus med olie- eller gasfyr, er tilskuddet faktisk rigtig højt – helt op til 4.600 kroner,” forklarer Anne-Birgitte Grønvall. Isolering før varmekilde Hvis du overvejer en ny opvarmningskilde, er det vigtigt at gøre tingene i den rigtige rækkefølge, så du får den størst mulige energi- besparelse ud af investe- ringen. “Hvis du skal have en ny opvarmningskilde og for eksempel gerne vil overgå til en varmepumpe, er det vig- tigt at sørge for, at dit hus er godt isoleret. Du skal starte med at efterisolere, og så kan du investere i den nye opvarmningskilde bagefter,” forklarer Christian Holt Jørgensen, som er salgs- ingeniør i SEAS-NVE. Ifølge Anne-Birgitte Grøn- vall er mange forbrugere rig- Sådan søger du om tilskud:   • Kontakt en håndværker. • Få et tilbud på energi- forbedringen, hvor tilskuddet er trukket fra. • Få udført energiforbed- ringen. • Fakturaen indeholder energisparetilskuddet, som er fratrukket. Husk, når du har modta- get SEAS-NVE’s tilskud, kan du ikke få tilskud til samme energiforbedring hos et andet selskab. Læs mere på energispareportalen.dk “Med den seneste forhøjelse af vores tilskud med 40 procent ser energi- sparetilskuddet rigtig fornuftigt ud.” Christian Holt Jørgensen, salgsingeniør i SEAS-NVE Få tilskud til dine 
16 SEAS-NVE • Energi Bolig tig glade for ordningen, men der er stadig også mange, som desværre ikke ved, at den findes. “Størsteparten af de henvendelser, vi får, kommer fra forbrugere, der synes, at de bruger for meget energi og gerne vil have en lavere energiregning. Der gives typisk energisparetilskud til nye opvarmningskilder – for eksempel en varmepumpe – efterisolering og energi- ruder,” siger Anne-Birgitte  Grønvall.    Vælg håndværker fra tilskudsordningen Vil du have tilskud, skal du bare vælge en af de hånd- værkere, der er med i SEAS- NVE’s tilskudsordning. De findes over hele landet – også i nærheden af dig. Du kan finde dem på seas-nve.dk/tilskud. “Når håndværkeren giver dig et tilbud på en energi- forbedring, skal det fremgå af tilbuddet, hvad du kan få i tilskud fra SEAS-NVE, og du skal acceptere, at vi ind- beretter energibesparelsen til Energistyrelsen. Når du så får fakturaen fra håndvær- keren efter udført arbejde, er tilskuddet trukket fra. Og hvis nu håndværkeren ikke er klar over muligheden for dette tilskud, er det jo rart, hvis du selv er opmærksom på det, så håndværkeren kan sørge for at få tilmeldt sig ordningen på energispare- portalen.dk,” siger Christian Holt Jørgensen. ∫ Energisparetilskud DET KAN DU FÅ TILSKUD TIL: EFTERISOLERING Forbedring af tag, ydervægge, funda- menter, gulve mod jord/terrændæk, vinduer og døre.   SOLFANGER Energisparetilskud- det gives til installa- tion af solfangere.    VARMEANLÆG  Udskiftning af gasfyr, oliefyr, varmtvands- beholder og fjernvarmeanlæg.   VARMEPUMPER  Luft-til-luft-varme- pumpe, luft-til-vand- varmepumpe og jordvarmepumpe. Læs mere om de forskellige opvarmningsformer og efterisolering i kataloget ‘Varmen på rette sted’, som du kan læse eller bestille på seas-nve.dk/brochurer. Kilde: SEAS-NVE “Størsteparten af de henvendelser, vi får, kommer fra forbrugere, der synes, at de bruger for meget energi.” Anne-Birgitte Grønvall, energirådgiver i SEAS-NVE
Energi Bolig • SEAS-NVE 17 Skoringen i Holbæk fik et energisparetilskud fra SEAS-NVE og skar 40 procent af elregningen alene ved at skifte forretningens halogenspots ud med LED-spots. Som en ekstra gevinst præsenterer butikkens sko sig nu endnu bedre end før. Tekst: Peter Klar · Foto: Jeppe Carlsen Nyt lys sælger varen – og koster mindre B elysningen har stor betydning for, hvordan varer i en forretning tager sig ud i kundernes øjne, men det var nu først og fremmest for at spare på eludgifterne, at Skoringen i Ahlgade i Hol- bæk i efteråret udskiftede samtlige spots i butikken. “Det var primært for at spare strøm. Vi regner med at reducere vores sam- lede strømforbrug med 40 procent. De gamle metal- halogenspots udviklede meget varme, så vi brugte også en del strøm på at holde temperaturen i forret- ningen nede. Det sparer vi også på nu,” siger indehaver Jan Thomassen, der i alt har sparet 80.000 kroner årligt på elregningen efter sin investering og tilskuddet. Den forbedrede præsen- tation af de nye skomodeller var en ekstra gevinst ved at udskifte de strømslugende halogenspots med LED- spots. Lyset sælger varen “Det er lyset, der sælger varen, og nu er LED-tekno- logien så udviklet, at det ikke længere går ud over farvegengivelsen. Nu er det de rigtige farver, der kommer frem. De nye spots er mere fokuserede på et bestemt punkt, så lyset i forretningen ikke længere er så diffust, og man bliver heller ikke blændet som før, fordi LED- dioderne sidder længere tilbage i spotten,” forklarer Jan Thomassen. Den markante elbespa- relse er opnået, uden at det har kostet Skoringen værdi- fuld åbningstid, idet det kun var de enkelte spots i de eksisterende strømskinner, der skulle udskiftes. Jan Thomassen anslår, at investeringen i den nye belysning har en afskriv- ningstid på tre-fire år. Det var rapporten efter et besøg af en energirådgiver fra SEAS-NVE, der førte til, at Skoringen valgte spotløsnin- gen. Energisparetilskuddet fra SEAS-NVE blev på cirka 2.000 kroner. “Det var nu ikke drevet af muligheden for tilskud. Jeg ser det som en ekstra bonus, jeg selvfølgelig gerne tager med oven i den store besparelse,” siger Jan Tho- massen. ∫ “Vi regner med at reducere vores samlede strøm- forbrug med 40 procent.” Jan Thomassen fik sat nye spots op i sin skoforretning – og barberede 80.000 kroner af sin elregning årligt.
Sådan gennemskuer du den store Har du også svært ved at gennemskue, hvad de forskellige miljømærker egentlig betyder? Her kan du få et hurtigt overblik, så du ved, hvilke mærker du skal kigge efter inden for sundhed, miljø og energivenlighed. Tekst: Maria Præst · Foto: iStock RAIN- FOREST ALLIANCE- MÆRKET Hvad er det? Privat miljømærke på typisk chokolade, bananer og kaffe. Papiret, som Energi Bolig trykkes på, er også certificeret med dette mærke. Hvad betyder mærket? Mærket sikrer, at der er taget hensyn til bæredygtig udvikling samt dyre- og planteliv i regn- skoven under produktionen af produktet. Hvem står bag? Den amerikanske miljøorga- nisation Rainforest Alliance. Læs mere på www.rainforest- alliance.org. INDE- KLIMA- MÆRKET Hvad er det? Mærket giver dig mulighed for at vælge de byggevarer og produkter, der giver det bedst mulige indeklima. Hvad betyder mærket? Indeklimamærket sikrer, at produktet har en lav indeklima- påvirkning og ikke frigiver skadelige stoffer og partikler i luften. Hvem står bag? Dansk Indeklima Mærkning under Teknologisk Institut. Læs mere på www.teknologisk.dk. FSC- MÆRKET Hvad er det? FSC-mærket er et privat, internationalt mærke til træ og papir. FSC står for Forest Stewardship Council. Hvad betyder mærket? I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end sko- ven kan nå at reproducere. Samtidig bliver truede arter og udsatte områder beskyttet, og arbejderne er sikret uddan- nelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn. Hvem står bag? FSC Danmark. Læs mere på www.dk.fsc.org. SVANE- MÆRKET OG EU ECO- LABEL Hvad er det? Svanemærket og EU’s blomstermærke, kaldet EU Ecolabel, er Danmarks offi- cielle miljømærker og findes på ikke-fødevarer som shampoo, kosmetik, papir og elektronik. Hvad betyder mærkerne? Mærkerne er din garanti for, at produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori – lige fra udvinding af råstoffer over produktion til brug og bortskaffelse af produktet. Hvem står bag? Miljømærkning Danmark. Læs mere på www.ecolabel.dk. FAIR- TRADE Hvad er det? Fairtrade Mærket sikrer produ- centerne fair betaling og gode arbejdsvilkår. Mærket stammer oprindeligt fra Holland og hed indtil 2010 Max Havelaar. Hvad betyder mærket? Fairtrade betyder, at småbøn- der og plantagearbejdere i Afrika, Asien og Syd- og Mel- lemamerika får en fair pris for deres råvarer og overskud til at investere i et bedre liv. Hvem står bag? Fairtrade Mærket Danmark. Læs mere på www.fairtrade- maerket.dk. MILJØ GUIDE: TAG UD OG GEM JUNGLE AF MILJØMÆRKER 18 SEAS-NVE • Energi Bolig
ENERGY STAR Hvad er det? Et frivilligt mærke til de mest energieffektive it-produkter som computere, skærme og printere. Hvad betyder mærket? Energy Star stiller krav til pro- duktets energiforbrug i både drift og standby. Hvem står bag? EU-Kommissionen. Læs mere på www.energystar.gov. EU’S ENERGI- MÆRKE Hvad er det? Energimærket viser, hvor ener- gieffektivt produktet er – og er obligatorisk på elektronikpro- dukter som køleskabe, fjernsyn og vaskemaskiner. Hvad betyder mærket? Energimærket fortæller, hvor stort det årlige energiforbrug er. For de fleste produkter går skalaen fra G til A+++. Den bedste klasse er altid markeret med en mørkegrøn pil. Hvem står bag? EU-Kommisionen. Læs mere på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk DEN BLÅ KRANS Hvad erdet? Den Blå Krans sikrer, at produktet er allergivenligt og findes typisk på sæber, creme, lotion og vaskepulver. Hvad betyder mærket? Produkter mærket med Den Blå Krans indeholder ikke parfume, farvestoffer, optisk hvidt, formaldehyd, produktsminke eller andre unødvendige stoffer. Hvem står bag? Astma-Allergi Danmark. Læs mere på www.astma-allergi.dk. EU’S ØKO- LOGILOGO Hvad er det? EU’s svar på det danske økolo- gimærke. Hvad betyder mærket? Mærket betyder det samme som det røde ø og skal være på alle økologiske emballe- rede fødevarer fra EU. Derfor har danske økologiske varer altid EU-logoet ved siden af ø-mærket. Hvem står bag? EU-Kommissionen. Læs mere på www.foedevarestyrelsen.dk. Ø-MÆRKET Hvad er det? Det danske økologimærke viser, at EU-reglerne for økolo- gisk produktion er overholdt. Hvad betyder mærket? Fødevarer mærket med det røde ø er fremstillet af råvarer fra økologiske landbrug, hvor der ikke er brugt kunstgødning og sprøjtegift – og ikke er tilsat sødestoffer, smagsforstærkere eller farvestoffer. Hvem står bag? Fødevarestyrelsen. Læs mere på www.foedevarestyrelsen.dk. NØGLE- HULS- MÆRKET Hvad er det? Nøglehulsmærket er et nordisk ernæringsmærke på blandt an- det mælk, yoghurt, fisk, kylling, frugt, bær, grøntsager, brød, pasta og mel. Hvad betyder mærket? Mærket er din sikkerhed for, at produktet har et lavt indhold af fedt, sukker og salt og/eller et højt indhold af kostfibre. Hvem står bag? Fødevareministeriet. Læs mere på www.noeglehullet.dk. FULD- KORNS- MÆRKET Hvad er det? Fuldkornsmærket gør det nemt at vælge fuldkorn og findes på brød, mel, pasta, kiks og morgenmadsprodukter. Hvad betyder mærket? Fødevaren indeholder mindst 50 procent fuldkorn, højst 7 procent fedt og 5 procent sukker. Hvem står bag? Fuldkornspartnerskabet, der blandt andet består af Føde- varestyrelsen. Læs mere på www.fuldkorn.dk. PLEJE ENERGI FØDEVARER Energi Bolig • SEAS-NVE 19 Energistyrelsen har en oversigt med energimærker, som du kan bruge til at vælge de mest energieffektive elapparater og få energi- mærket dit hus. Læs mere på www.sparenergi.dk.
Reportage Medarbejdere på villavejen Mange mennesker har gennem de sene- ste 14 år været involveret i SEAS-NVE’s store kabellægningsprojekt. Elmontører, regnskabsfolk, underleverandører og den administrerende direktør for SEAS- NVE, Jesper Hjulmand, hyggesnakker og ignorerer kulden, mens de venter på ceremonien, der skal markere kabellæg- ningsprojektets afslutning: montering af det sidste kabelskab ud for Rørvangsvej nummer 5 i Holbæk.
Energi Bolig • SEAS-NVE 21 Kort før nytår monterede SEAS-NVE det sidste kabelskab i Holbæk. Dermed afsluttede de 14 års anlægsarbejde med at føre strømmen fra de gamle luft- ledninger til kabler i jorden. Tekst: Karen Greve · Foto: Mikkel Bache STRØMMEN BLEV BEGRAVET D ecembersolen hænger lavt over Holbæk denne formiddag, og på en stille villavej står godt 70 mennesker i gule jakker­ samlet om et lille grønt kabelskab. SEAS-NVE’s elmontører har gennem de seneste 14 år monteret elkabler for at fremtidssikre vores strømforsyning. Om et øjeblik bliver kablerne i skabet forbundet til nummer 5 på Rørvangsvej, hvorefter de gamle elledninger i luften klippes over. Dermed slutter det 14 år lange og 2,2 mil- liarder store kabellægningsprojekt. Afleveret til tiden og inden for budgettet. Der er flere grunde til at føre strøm gennem kabler i jorden i stedet for gennem luftledninger. Luftledningerne er langt mere påvirkelige i forhold til vejr og vind, og desuden skal der beskæres træer for at holde ledningerne fri af grene og løv. Kabler i jorden minimerer risikoen for, at andels- haverne forstyrres af strømafbrydelser. Det har også en positiv afsmitning på vedligeholdelses- udgifterne. Den administrerende direktør i SEAS-NVE, Jesper Hjulmand, sætter afslutningsvist tingene i perspektiv: “Det er en epoke, der slutter nu. For 100 år siden begyndte vores selskab at sætte lys over Syd- og Vestsjælland. De luftledninger er nu historie, og vi har fremtidssikret os, fordi strøm er så vigtig en leverance,” siger Jesper Hjulmand. Den dag,
22 SEAS-NVE • Energi Bolig Kabelskab monteres 62-årige Benny Visholm har monte- ret flere hundrede kabelskabe alene i år. Han træder uden tøven hen til skabet, bøjer de dobbeltisolerede rør fra hinanden og slutter strømmen til under klapsalver og muntre tilråb fra hans kollegaer. Få dage senere går han på pension efter 41 års tro tje- neste med at sørge for stabil strøm til sjællænderne. Han afslutter sin tjene- ste i SEAS-NVE med manér, da han med afslutningen af kabellægnings- projektet samtidig sætter det sidste punktum for et af SEAS-NVE’s største projekter i nyere tid. Tidslinje 1912 SEAS stiftes med henblik på at sikre Syd- sjælland lys og strøm via elmaster. 1913 NVE stiftes med samme formål for Nordvestsjælland. Tidslinjen herunder består af udpluk af SEAS-NVE’s historie. Den fulde tidslinje kan ses på seas-nve.dk/tidslinje.
Energi Bolig • SEAS-NVE 23 Reportage Derfor skal strømmen ned i jorden • De gamle luftledninger er let påvirkelige af vejr og vind med tilsvarende risiko for strømafbry- delser. • Det kræver beskæring at holde ledningerne fri af grene og løv hvert år. • Forsyningssikkerheden er langt bedre med jordkabler. • Udgiften til vedligehold er mindre. Elkabel klippes Svalerne må finde et andet sted at hvile vingerne, for de gamle elmaster er snart historie. Det kræver kun en kran, en tang og fem minut- ters arbejde, før de 100 år gamle kabler til Rørvangsvej nummer 5 er væk. Teltet Projektet er gennem- ført til tiden, inden for de økonomiske rammer, og strøm- men er sikret nu. For de mennesker, der har arbejdet med at planlægge, økono- mistyre og montere, er det vemodigt at afslutte projektet. Da det sidste kabelskab er monteret, går selskabet ind i et telt, hvor en pølsevogn står parkeret ved indgangen. 1999 Stormen den 3. december forårsager store materielle ødelæggelser, og flere andels- havere er uden strøm i dagevis. 2000 SEAS-NVE beslutter at lægge luftledningerne i jorden for at fremtids- sikre strømmen. 2001 Arbejdet påbegyndes. 2014 Projektet afsluttes i december i Holbæk.
24 SEAS-NVE • Energi Bolig S temningen sitrer bag den lille scene i byens forsam- lingshus. Der er en uge til premieren på årets stykke, og dette er sidste øveaften. De 23 spændte med- lemmer i Tingsted Amatørteater føler sig klar. “De er klar. Lige nu er det småting, der skal rettes til,” for- klarer instruktør Jesper Pedersen. Det er ikke kun de mange timers øvelse af det stykke, de selv har skrevet, men også det nye udstyr, der gør ham fortrøstnings- fuld. Amatørteatret har nemlig for nylig­fået et nyt lyssystem takket være den donation på 10.000 kroner, som gruppen i efteråret 2014 modtog fra SEAS-NVE. Og det har gjort en verden til forskel for ama- tørteatret. Ikke kun i forhold til lyset under sceneskift og dæmpning af rampelys, men også for motivationen. Og fremtidens spirer på forsam- lingshusets teaterscene. “Der bliver et helt andet engagement. Det kan ofte være et problem at tiltrække de unge, men de er nem- mere at lokke til, hvis man har noget ordentligt udstyr,” forklarer Jesper Pedersen, der selv har spillet med i 12 år, men de seneste to år været instruktør. “Hvis du spørger mig, er det den bedste investering nogensinde,” konstaterer han med øjnene rettet mod scenen, hvor generalprøven allerede er i gang. Støtte gav appetit På scenen er vi i efterkrigs- tidens Nykøbing, nærmere bestemt restauranten Ritz i 1947, hvor byens borgere mødes i caféen – høj som lav. I kulissen står 77-årige Karl Erik Boesen. Han har været med i teatertruppen, siden den blev oprettet i 1982. 32 år er det blevet til, fortæller Hos Tingsted Amatørteater har de fået endnu mere teaterblod på tanden, efter de fik tilskud fra SEAS-NVE til en ny lyspult. Det har ikke alene styr- ket fællesskabet, men også kampgejsten. Tekst: Camilla Folsach Madsen · Foto: Mikkel Bache Tilskud fra energiselskab gav et styrket fællesskab Det er især under sceneskift og dæmp- ning, at det nye system brillerer. Det nye lyssystem har stået Tingsted Amatørteater i 17.000 kroner, og donatio- nen er gået til den nye lyspult.
Energi Bolig • SEAS-NVE 25 Donationer han med hviskende stemme under en veloptegnet mou- stache. Og han forestiller sig, at han skal blive ved, så længe han kan.  “Det giver en masse fornø- jelse, og det er godt socialt at spille teater. Jeg får rigtig meget ud af det,” smiler han, inden en kogekone med papillotter i håret minder Karl Erik om, at det er hans tur til at gå på scenen som redaktør Nørlund. Susanne Wilk er kasserer i teatertruppen, og det var hende, der i al hemmelighed sendte en ansøgning til SEAS-NVE om at få tilskud til en ny lyspult. “De blev alle rigtig glade, da jeg fortalte, at vi havde fået støtten til et nyt lys- system, og det gav folk blod på tanden til at få mere nyt udstyr. Så nu vil vi også gerne have et nyt lydsystem,” griner Susanne Wilk. Lyspult gik op i røg Den gamle lyspult valgte blot få uger forinden på teatralsk vis at give op med både røg og blå lyn fra sin plads i scenens hjørne. Hel- digvis var det nye lyssystem allerede bestilt og stod klar ugen efter. I alt har investeringen i lyset kostet 17.000 kroner – inklusive pulten, dæmper, nye kabler og kyndig vejled- ning af de allerbedste tekni- kere fra Dansk Amatørtea- ters Sammenslutning. Næste skridt er nye LED-lamper, så man på scenen nemmere kan skifte mellem dag og nat. På scenen bliver der suf- fleret ivrigt, når folk glem- mer deres replikker, og der grines højlydt, når den kunstneriske frihed tager over, og de indstuderede re- plikker tilføres spontanitet. Ind i spottet af de ni store lamper i loftet træder konen med korslagte arme. Bag den syrlige attitude gemmer Grete Herskind sig. Hun er formand for teatertruppen og har været medlem af Tingsted Amatørteater i 18 år. Sekundet forinden stod hun ude bag scenen og var ét stort smil, mens hun læ- ste sine replikker igennem. “Folk giver den en ekstra skalle, nu da vi har fået nyt udstyr. Nogle gange skal man lige hive sig selv op af sofaen for at komme herned onsdag aften, men man går altid herfra med en masse energi og et smil på læ- ben. Det er et fælles projekt, vi er sammen om. Det giver os alle en masse glæde,” forklarer hun. ∫ ? Hvorfor uddeler SEAS-NVE donationer? SEAS-NVE vil gerne skabe værdi til hver enkelt andels- haver og bidrage til fællesska- bet i regionen. Derfor uddeler SEAS-NVE to gange om året 100.000 kroner til lokale foreninger og initiativer, der harmonerer med vores værdier og ståsted som andelsejet virksomhed. Opfylder I disse kriterier, kan I søge om en donation: • Aldersgrænse for at an- søge er minimum 18 år. • Klubben, foreningen eller arrangementet skal ligge eller foregå i vores forsyningsområde. • Aktiviteten, der ansøges til, skal komme fælles- skabet i regionen til gode. • Vi giver ikke donationer til enkeltpersoner, da vi gerne vil styrke fælles- skabet i regionen. • Vi giver ikke donationer til politiske partier eller foreninger samt religiøse formål. • Ansatte eller besty- relses- og repræsen- tantskabsmedlemmer i SEAS-NVE eller i et af vores datterselskaber kan ikke søge på vegne af den ansøgende klub, for- ening eller arrangement. Læs mere på seas-nve.dk/donationer Ansøgningsfrister er hvert år 10. marts og 10. september. Har du spørgsmål om do- nationer, kan du skrive til: donationer@seas-nve.dk Amatørteatret har eksisteret i 32 år. “Det giver en mas- se fornøjelse, og det er godt socialt at spille teater.” Karl Erik Boesen Instruktør Jesper Peder- sen finpudser sammen med teatertruppen de sidste detaljer inden premieren.
26 SEAS-NVE • Energi Bolig Donationer Hvert år uddeler SEAS-NVE 10.000 kroner til 20 initiativer i vores forsy- ningsområde. Donationerne falder som regel på et tørt sted og vækker glæde hos modtagerne. Læs her om de øvrige ni, der søgte og fik en dona- tion i efteråret 2014. Tekst: Sofie Korsgaard · Foto: Mikkel Bache MØD DE ANDRE DONATIONS- MODTAGERE FRA EFTERÅRET 2014: SEAS-NVE støtter lokale projekter, ildsjæle og velgørenhed Redskaber til sjov børnegymnastik Da Hvidebæk Gymnastik- forening ved Kalundborg sidste år skiftede lokaler, manglede de pludselig redskaber. Tanja Gregersen, næstformand og in- struktør i foreningen, besluttede sig for at søge støtte fra SEAS- NVE. Pengene skal bruges på en Airtrack – en stor, oppustelig rullemadras, som er uundværlig på et rigtigt gymnastikhold. Socialt fælles- skab for unge med Aspergers Asperger syndrom er en form for autisme, der gør, at det kan være svært at danne venskaber. Men i for- eningen AGiS (Asper- ger Gruppen i Stevns) mødes de med andre i samme situation hver onsdag aften på Hårlev Bibliotek. Foreningen tæller omkring 12 unge, og pengene fra donationspuljen skal bruges til at ryste gruppen endnu mere sammen. Frelsens Hær kæmper for sam- fundets svageste Hos Frelsens Hær i Næstved er Anja Adjoh daglig leder i kampen mod social uretfærdighed, og der er nok at se til. Men aktiviteterne koster, og derfor søgte Anja støtte fra SEAS-NVE. Donatio- nen er tiltrængt, for stolene i deres lokaler er simpelthen ved at knække sammen, fortæller Anja, der er uddannet pædagog. Røde Kors uddelte julemad til børnefamilier Hos Røde Kors i Odsherred tog de for seks år siden initiativet til at samle julemad ind til trængende børne- familier i området. Donationen gik sidste år til at dække noget af den regning, som Røde Kors fik hos SuperBrugsen, der leve- rer indholdet til de mange julekasser. Du kan læse de fulde historier om hvert enkelt sted på seas-nve.dk/donationer
Energi Bolig • SEAS-NVE 27 Disse fik også donationer i 2014 • Eggeslevmagle Skole, Skælskør • Støtteforeningen Tingstøtterne, Køge • Værestedet Perronen, Nykøbing Falster • Nysted Middelalderfestival, Nysted • Møns Håndboldklub, Møn • Kalundborg Svømmeklub, Kalundborg • Sorø Gymnastikforening, Sorø • Fjordgården, Holbæk • Skomagerhusets støtteforening, Rødby • Roskilde Svømning, Roskilde 150 år gammel mølle fik kærlig hånd En gammel mølle har på kort tid skabt et fællesskab blandt de lokale i landsbyen Viemose. Missionen var at forvandle møllen til et vartegn, men den 150 år gamle mølle fra 1866 trængte til en kærlig hånd. Bestyrelsen for møllelauget arbejder nu på højtryk for at sætte møl- len i stand efter de gamle håndværks- traditioner og med originale materialer og farver. Rulleskøjteklub fik mere udstyr til elever Anders Hansen er idrætslærer og stiftede sammen med tre andre lærere i december 2013 Nakskov Rulleklub. “Vi stod alle selv meget på rulleskøjter, og det ville vi gerne dele med vores familier. Vores tanke var derfor, at det skulle være et sted, hvor hele familien kunne være med,” siger han. Indtil videre tæller rulleklubben omkring 25 medlemmer i alle aldre – blandt andet også hans to døtre på seks og ni år. Rulle- klubben vil gerne have muligheden for at invitere skoler og gymnasier, så flere prøver den anderle- des måde at bevæge sig på og får lyst til at stå på rulleskøjter. Det kræver dog en del udstyr, hvis en skoleklasse eksempelvis skal have en prøvetime, og derfor søgte Anders om en donation fra SEAS-NVE. Skatehal med rampe til børn og unge Søren Hansen fik i efteråret 2013 øje på det per- fekte lokale til en skatehal og fik idéen til at lave en skatehal for byens børn og unge. Kort tid efter havde han samlet en gruppe forældre, og i sep- tember 2014 kunne de slå dørene op til Haslevs første indendørs skatehal. “Vi havde håbet at få omkring 70 medlemmer inden for de første tre måneder, men nu har vi al- lerede 131,” fortæller Søren Hansen. Alt er stablet på benene af de frivillige og deres børn. Ramperne blev også bygget af en frivillig tømrer, og for at få større ramper søgte foreningen en donation fra SEAS-NVE. Multibane til to aktive lokalsamfund I de to landsbyer Gyrstinge og Ørslev- vester, der ligger lidt nord for Ringsted, bor der tilsammen 900 mennesker. At holde liv i små samfund som disse kræver masser af initiativ og sammenhold blandt de lokale. Og det er de gode til nord for Ringsted, hvor det nyeste projekt er at etablere en multibane foran den lokale skole. Den skal samle både børn og voksne om fysiske aktiviteter. Fritidsklub fik ud- styr til jubilæums- forestilling I den kommunale fritidsklub i Holbæk Kommune har de Cirkus Kæphøj, hvor de vil lave verdens bedste børnecirkusforestil- ling. Klubben består af 70 børn og unge og fire engagerede voksne. For at kunne blive ved med at lege cirkus besluttede støt- teforeningen Kæphøjs Venner i oktober at søge om en donation fra SEAS-NVE’s do- nationspulje. Pengene skal bruges på udstyr til at fejre Cirkus Kæp- højs 30-års jubilæum i år med forestillingen ‘GallaCirkus’.
28 SEAS-NVE • Energi Bolig Mad DAG 1 Kuller med kapers- tomatsauce DET SKAL DU BRUGE: 2 løg 1 spsk. olivenolie 1 glas ansjoser 500 g cherrytomater (eller to dåser hakkede tomater) 2 spsk. kapers ½ glas sorte oliven, cirka 70-100 g 1 tsk. salt Friskkværnet peber 800-1.000 g kuller eller anden hvid fisk 2 spsk. olivenolie 1 tsk. havsalt Friskkværnet peber TILBEHØR: Kartofler eller brød SÅDAN GØR DU: Pil og hak løgene meget fint. Varm olivenolien i en gryde, og sautér dem, til de bliver bløde. Kom ansjoserne i, og steg dem, til de er helt opløst. Det tager cirka to minutter. Tilsæt tomater, og lad saucen simre ved svag varme i cirka 15-20 minutter, til den får en god, intens smag. Kom lidt vand i bun- den, hvis du bruger hele tomater. Hak kapers og oliven, og tilsæt dem. Smag til med salt og peber. Læg fisken med skindsiden opad på en bageplade beklædt med bagepa- pir. Dryp olivenolie henover, og krydr med salt og peber. Sæt ovnen på 180 grader, og kom fisken ind med det samme, så du også benytter dig af opvarmningsperioden. Fisken er færdig efter cirka 15-20 minutter, når skindet let løsner sig, og kødet er hvidt og fast. Tag lidt under halvdelen af fisken fra, og gem den til dagen efter. Gem også overskydende sauce til dagen efter. Servér fisken med tomatsauce og kartofler eller brød. Lav mad til to dage – og spar på energien Du bruger mindre tid, el og færre penge, hvis du laver mad til flere dage ad gangen. Her får du to opskrifter, der giver både sunde og velsmagende retter – og som på ingen måder er kedelige. Opskrifter: Mette Mølbak · Foto: Klein Co ApS
Energi Bolig • SEAS-NVE 29 Opskrifterne er fra bogen ‘Mad til 2 dage’ af Mette Mølbak, Politikens Forlag, 176 sider, 250 kroner. Så lidt vand skal du bruge, når du koger pasta: Til tørret pasta beregnes 3 gange pastaens vægt. Til frisk pasta beregnes 2 gange pastaens vægt. TIP ENERGI DET SKAL DU BRUGE: 400 g spaghetti eller linguine Fisk og tomatsauce fra dagen før ½ bundt bredbladet persille Evt. sorte oliven til pynt SÅDAN GØR DU: Kog pastaen, og pluk den overskydende fisk fra dagen før, og opvarm den sammen med tomatsaucen. Afdryp pastaen i en sigte, og kom den i en skål. Fordel sauce og fisk over pastaen. Drys med hakket persille, og top eventuelt med ekstra hakkede oliven, hvis du har overskud fra dagen før. Husk: Læg tætsluttende låg på gryden. Bring i kog på højeste trin, og viderekog på lavest mulige trin. DAG 2 Pasta puttanesca
Nyttige spareråd Restemad er gratis mad En gennemsnitlig dansk familie med to voksne og børn smider ifølge Landbrug Fødevarer mad ud for 7.200 kroner om året. Få en ny holdning til din restemad. Restemad er ikke en straf – restemad er bonusmad: Når du husker at bruge din restemad, sparer du både en ekstra tur til supermar- kedet, en del penge på dit madbudget og gør miljøet en god tjeneste. Hav styr på dit køleskab Madspildsfælden lurer, når du har et proppet køleskab, og du ikke ved, hvad der gem- mer sig bagerst. Hav derfor et overskueligt køleskabsindhold. De ældre og de åbne fødevarer skal stilles forrest, helst på en hylde i din øjenhøjde, så du hele tiden er opmærksom på at bruge dette først. Tænk også dine rester ind madlavningen – uanset om det er hverdags- mad, en festmiddag eller madpakken, du skal lave. Stil kun det mad frem, som du skal bruge Stil maden gradvist ind på bordet, i takt med at maden bliver spist. Der er ingen grund til, at maden står fremme på bordet i flere timer og bliver dårlig. Maden skal helst stå fremme på bordet i maksimum to timer, hvis du vil genbruge maden senere. Frys maden Det meste af overskuds- mad og rester kan fryses. Brød kan skæres i skiver og fryses, og rester af retter kan portions- opdeles og fryses. Selv fløde, krydderurter, overskydende grøntsager fra grøntsags- skuffen, overskydende frugt fra frugtskålen, ost, m.v. kan potionsopdeles og fryses. Men husk også at holde orden på dine rester, notér datoerne, og få resterne brugt. Før en madspilds- dagbog Registrér, hvor meget mad du smider ud. Du bliver automa- tisk opmærksom på at smide mindre ud, og du vil lære af dine erfaringer – især efter en stor middag eller frokost – og blive klogere på det. Planlæg dine indkøb Køb bevidst mad til flere dage, og hav en plan for at trylle resterne af for eksempel gårsdagens laks om til spæn- dende laksesalat. Planlægning er et godt våben i kampen mod madspild. Inden du køber ind, bør du lave en madplan eller en indkøbsliste. Og husk: Mæng- derabat er godt – men kun hvis du ikke smider en masse af det ud. Du kender det sikkert – den dårlige samvittighed ved at smide mad ud. Det går ikke alene ud over din pengepung, det er også skidt for miljøet. Følg disse simple gode råd fra Selina Juul, der er stifter af Danmarks største frivillige bevægelse mod madspild, og smid mindre mad ud. Tekst: Selina Juul · Foto: Fintan Damgaard og Anette Vadla Ravnaas FAKTA OM MADSPILD Samlet set smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne have været spist. Husholdnin- gernes madspild udgør 260.000 ton per år, mens der i servicesektoren er et årligt madspild på 227.000 ton (hvoraf 163.000 ton er fra detailhandlen, 29.000 ton fra hoteller og restauranter, mens 31.000 ton er fra institutioner og storkøkkener. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton per år, mens fødevare- industrien står for et årligt madspild på 133.000 ton. Kilde: Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse ‘Danmark uden affald II’ – tal fra 2015) Arrangementet ‘Sammen mod madspild’ blev afholdt på Rådhuspladsen i Køben- havn, hvor Stop Spild Af Mad bespiste over 6.000 men- nesker med god overskuds- mad, som ellers var blevet smidt ud. Selina Juul blev sidste år kåret til Årets Dansker. Hun har stiftet forbrugerbevæ- gelsen Stop Spild Af Mad, og hun har gjort det til sin mission at hjælpe os med at begrænse madspild. 30 SEAS-NVE • Energi Bolig Sådan undgår du madspild Vidste du, at ... madspild koster danskerne 11,6 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter?  Kilde: Landbrug Fødevarer (2014) ?
Fiber Energi Bolig • SEAS-NVE 31 Fælles lokal front får fibernet til at sprede sig Bare fordi du bor på en ø eller i en landsby, står du ikke sidst i køen til at få fibernet. Du kan selv være med til at få fibernettet til dit område, og chancerne stiger, hvis I er flere, der går sammen om at efterspørge det. Tekst: Peter Klar · Foto: Linnea Skov Jensen H ar du nogensinde snakket om bredbånd hen over hækken med din nabo? Måske ærgrer hun sig lige så meget over den dårlige forbindelse som dig selv. Og hvad med genboen og det øvrige nabolag? Selv om I kan have vidt forskellige ønsker til, hvad en hurtigere bredbåndsforbindel- se skal bruges til, udgør I måske netop dén borgergruppe, der skal til for at tiltrække fibernettet til jeres område. Jens Tang er projektkoordinator i Fibia og står for kontakten til de lokal- områder og borgergrupper, som ønsker at få fibernet. Han møder mange for- skellige årsager til, at borgere ønsker at få fibernet i deres område. “Nogle vil helt enkelt bare gerne have hurtigere internet, mens andre ønsker fibernet på grund af de forbedrede tv-muligheder. Og så er der også en del borgere, der ønsker en fiberforbindelse for at få et mere stabilt internet, end de er vant til med de nuværende kob- berforbindelser,” siger han. Hvis du er repræsentant for en borgergruppe eller forening, kan du henvende dig til Fibia og fortælle, at I er flere, der er interesserede i at få fibernet. Hvis du henvender dig på egne vegne, gælder det om at få na- boer, genboer, andre beboere og måske virksomheder i området til at interes- sere sig for sagen. Jo flere I er, desto større bliver chancen for, at fibernettet kommer ud til jer. “Vi samarbejder meget gerne med personer, der er folkevalgte, fordi “Vi samarbejder meget gerne med personer, der er folkevalgte, fordi de har opbakning til at tale på flere personers eller et helt områdes vegne.” Jens Tang, projektkoordinator i Fibia Der skulle 63 interes- serede til, før muligheden for fibernet i Tappernøje kunne undersøges. Det lykkedes Jacob Vedel Nielsen (t.v.) og Bent Hansen (t.h.) at indsamle underskrifter fra 68 ­– ud af 72 mulige.
32 SEAS-NVE • Energi Bolig de har opbakning til at tale på flere personers eller et helt områdes vegne. Det kan være et lokalråd, en bolig- el- ler grundejerforening, der ønsker at få fibernet,” siger Jens Tang. Fibia tilbyder informationsmøder, hvor I kan få svar på alle spørgsmål og blive præsenteret for de produkt- løsninger, der følger med etablering af fibernet. Om gravemaskinerne går i gang, afhænger i sidste ende af, hvor mange bindende bestillinger du og din gruppe af medborgere afgiver. Blød rabat og hård asfalt Hidtil har Fibia udrullet fibernet dér, hvor SEAS-NVE alligevel skulle grave for at lægge kabler til gadelys og el, og de fleste fiberkabler er derfor lagt i jor- den i byområder. Den strategi ophørte sidste år. Nu lægger Fibia fiberkabler alene for fibernettets skyld, og den nye strategi øger din mulighed for som borger at påvirke, om dit område skal have fibernet. “Nu er vi ikke længere afhængige af, at der også skal lægges el, og så skal vi til at vælge fra projekt til projekt, for vi kan ikke rulle fibernettet ud på én gang i hele forsyningsområdet. Jo flere nye fibernetkunder, vi kan nå i et nyt område i forhold til investeringen, jo bedre ser økonomien i det pågældende projekt ud, og jo større er chancen for, at vi realiserer projektet,” siger Peter Fredsted From, som er salgschef i Fibia. Der er andre faktorer end geografi og befolkningstæthed, som spiller ind, når Fibia skal beslutte, om fibernettet skal føres ind i et nyt område. Der kan for eksempel være store omkostninger forbundet med at grave i helt eller delvist fredede bymiljøer. En blød rabat i et landområde er billigere at grave i end en asfalteret vej med grus nedenunder. Og det er en ekstra udgift, hvis et nyt område ligger langt fra den eksisterende fiberinfrastruktur. “Men i takt med at vi udbygger fiber- nettet mere og mere, får denne faktor mindre og mindre betydning,” siger Peter Fredsted From. Fibernet med søkabel Derfor kan nogle småt befolkede øer godt få fibernet tidligere end andre områder med flere borgere. Det kræ- ver, at øerne i forvejen er forbundet med søkabler, hvor eldelen skal udskif- tes. Det er forklaringen på, at Fibia nu kan forsyne beboerne på Askø, Omø og Agersø med fibernet. Der er altså ikke noget fast krav til, hvor mange borgere I som minimum skal være i jeres område for at kunne få fibernet. Et isoleret landsted tre kilo- meter nede ad en markvej er dog lige i underkanten, tør projektleder Jens Tang godt slå fast. Og dog, for hvis du driver et stort landbrug, har du mulig- hed for at få en erhvervsaftale, hvor du selv skal betale for tilslutningen. For private fibernetkunder er tilslutningen gratis. Om maskinerne går i gang med at grave, afhænger i sidste ende af, hvor mange bindende bestillinger på sit fibernet-produkt Fibia modtager. ∫ Fiber “Jo flere nye fibernetkunder, vi kan nå i et nyt om- råde i forhold til in- vesteringen, jo større er chancen for, at vi realiserer projektet.” Bent Hansen (t.v.) og Jacob Vedel Nielsen (t.h.) skaffede på tre måneder underskrifter fra 68 inte- resserede for at få fibernet i deres by, Tappernøje. Værd at vide om fibernet Fibernettet løber gennem kabler, der graves ned i jorden, og Fibia har derfor en række omkostninger med at etablere fibernet. Hvis du er repræsentant for en borgergruppe eller forening i dit lokalområde, kan du henvende dig til Fibia og fortælle, at I er flere, der er interesserede i at få fibernet. Jo flere I er, der ønsker at få fibernet, jo større er muligheden for at fremskynde planerne og få fibernet tidligere. Fibia tilbyder informationsmøder, hvor I kan få svar på jeres spørgsmål og få præsenteret de forskellige løsningsmuligheder. Læs mere på fibia.dk/ambassadør
Fiber Energi Bolig • SEAS-NVE 33 A t et lynhurtigt internet er sagen, kan både de ansatte og bebo- erne på institutionen Marjatta ved Tappernøje tale med om. Før der blev ført lynhurtigt fibernet ind til den selvejende institutions hovedsæde for udviklingshæmmede børn, unge og voksne, var hastigheden nemlig så langsom, at det ofte slet ikke var muligt at komme på nettet. “Vi havde hårdt brug for en ordentlig forbindelse, så det var virkelig til- trængt, da vi fik den,” fortæller Thomas Meyhoff Crone, som er administrati- onschef på Marjatta. Og det vakte hurtigt opsigt i lokal- området, da Marjatta fik adgang til fibernettet. Også beboerne i området ville kunne få glæde af en ny, hurtig internetforbindelse. Henning Berg Andersen er lærer på Marjatta og nyder derfor godt af det hurtige internet, når han er på arbejde. Men Henning Berg Andersen ønskede sig også et lige så hurtigt internet i sit hjem, der ligger i nærheden af institu- tionen. Fibernet gav streaming-tv Derfor gik han i gang med at undersøge, hvor mange husstande der skulle til for, at der kunne blive gravet yderligere kabler ned. Marjatta havde nemlig en erhvervsforbindelse, og beboerne skul- le bruge en privatforbindelse. Der skulle 63 interesserede til, fik han at vide. “Efter selv at have gået rundt til alle husstandene fik jeg mine to gode naboer Jacob Vedel Nielsen og Bent Hansen til at hjælpe mig med at skaffe underskrifter. Der gik i alt tre måneder med at få skaffet 68 interesserede. Der er kun 72 huststande i området, så det er en betydelig andel, der har tilmeldt sig. Det har været et stort arbejde,” fortæller Henning Berg Andersen. Det kommer også til at gavne nogle af beboerne på Marjatta, at der bliver gravet kabler ned til de private borgere i området, fortæller Thomas Meyhoff Crone: “Et par af beboerne i husene hos os vil også gerne have lagt en privat- forbindelse ind, så de kan se tv via fiberbåndet. Som det er nu, kan de nemlig ikke se tv via vores erhvervs- forbindelse.” Marjatta har i øvrigt været så begejstret for fiberbåndet, at ledelsen har besluttet, at der også skal læg- ges fibernet ind til tre af institutionens voksensteder, der ligger ved Præstø Fjord, ved Vindbyholt og uden for Store Heddinge. “Det er vigtigt, at alle vores beboere har adgang til hurtigt internet, så de kan komme på det trådløse netværk med deres mobiler, iPads og compute- re,” afslutter Thomas Meyhoff Crone. ∫ Energi Bolig • SEAS-NVE 33 Fibernet spredte sig som ringe i vandet Da institutionen Marjatta fik fibernet, inspirerede det beboerne i området til at følge trop. Tekst: Morten Steiniche · Foto: Linnea Skov Jensen “Vi havde hårdt brug for en ordentlig forbindelse, så det var virkelig til- trængt, da vi fik den.” Thomas Meyhoff Crone, administrationschef på Marjatta På insitutionen Marjatta har beboerne især glæde af den streaming, der nu er mulig med deres hurtige fibernet.
34 SEAS-NVE • Energi Bolig F or den lokale ildsjæl Steen Olsen fra Eggeslevmagle var det meget mere end hurtige nyheder på net- tet og et knivskarpt tv-signal, der var på spil. Det lynhurtige fibernet skulle være med til at redde den lille by. “Hvis landsbyerne også skal eksiste- re i fremtiden, så er der nogle faktorer, der bare skal være i orden. Der skal være kloakering, rent vand, elektricitet og den slags – og der skal selvfølgelig også være adgang til hurtigt internet. Det gælder vores overlevelse i de små landsbysamfund, hvis vi vil fastholde beboerne og trække nye til,” siger han. “Jeg sad ofte selv og arbejdede i weekenderne, hvor internetforbin- delsen hele tiden røg. Det er slet ikke holdbart for en hjemmearbejdsplads eller for en studerende, der sidder og skal skrive opgave. Vi var nødt til at gøre noget, ellers ville huspriserne simpelthen falde.” Beboere lavede fælles front Derfor tog Steen Olsen sagen i egen hånd og nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulighederne for at finde en løsning, der kunne sikre hurtigt og stabilt internet til det lille samfund med nogleoghalvfems hus- stande. Det var i januar 2014. “Ikke ret lang tid derefter havde vi et møde med SEAS-NVE (som varetog fiberaktiviteterne, før SEAS-NVE og NRGi sammen dannede Fibia, red.), der sagde, at hvis vi kunne skaffe 50 private tilmeldinger og seks virksom- heder, der var interesserede i at få fibernet, så var de klar til at rykke ud med gravemaskinerne.” Beboerne i den sydvestsjællandske by samledes derefter i det lokale for- samlingshus. “Vi endte med at skaffe 82 tilmeldin- ger, og allerede efter sommerferien gik Fibia i gang med at grave.” Da der blev åbnet for fibernettet i oktober sidste år, fejrede landsbyen det med en formel åbning med grillpar- ty og et besøg fra TV Øst, der kom forbi og sendte direkte fra begivenheden. I dag nyder Steen Olsen goderne ved fibernettet i fulde drag: “Ja, det er dejligt. Jeg bruger mest internettet til at korrespondere med andre mennesker og til søgning af ny- heder, men jeg er også meget glad for det knivskarpe tv, som jeg mest bruger til at se nyheder og sport.” ∫ Lynhurtigt net kan redde lokalsamfund Det var frygten for faldende huspriser, der fik den lokale ildsjæl Steen Olsen til at kæmpe for fibernet i Eggeslevmagle. Og det lykkedes. Fiber “Vi var nødt til at gøre noget, ellers ville huspriserne simpelthen falde.” Steen Olsen har gjort en ihærdig indsats for, at beboerne i Eggeslev- magle skulle få fibernet.
Mød en andelshaver SEAS-NVE er et andelsselskab med 375.000 andelshavere, der alle ejer vores virksomhed. Vores fornemmeste opgave er at levere værdi inden for energi og fibernet til dem. På denne side møder du nogle af de mange andelshavere, der har gavn af SEAS-NVE – og er med til at gøre os til det energiselskab, vi er. Tekst: Peter Juncker · Foto: Jeppe Carlsen Mød en andelshaver Energi Bolig • SEAS-NVE 35 Hvad bruger I strøm på? Anne: Tidligere fyrede vi med brænde i en biokedel, men i dag har vi anskaffet os en varmeveksler. Vi har også opsat en solfanger. Jeg bruger strømmen til mit elhegn. Ellers må de største strømslugere være vores maskiner på 380 volt: kom- pressoren, vinkelsliberen, trykluftanlægget – og min pelssymaskine. Betyder miljøet meget for jer? Anne: Ja, miljø og bære- dygtighed er nøgleordene for det liv, vi lever. Vi har fra starten valgt at være øko- loger og udnytter alt på de dyr, vi opdrætter. Derudover smider vi aldrig mad ud. Det handler nok meget om, hvor- dan man er opdraget. Gene- relt er jeg dybt rystet over mange menneskers holdning til forbrug og ressourcer. Kloden er ved at eksplodere i rovdrift og forurening, men ingen politikere gør rigtigt noget ved det. Hvad synes I om at være andelshavere i SEAS-NVE? Ove: Det er jeg meget be- vidst om, fordi det giver os indflydelse på beslutnings- processen. Hvis nu det var et af de andre selskaber, kunne det sælges til amerikanerne. (SEAS-NVE kan ikke sælges, red.) Vi har været andelshavere, siden vi flyttede herned i 1983. Gennem tiden har mange elselskaber forsøgt at lokke os med, at de kunne garan- tere nogle helt andre priser. Men der har jeg altid sagt, at det er jeg ligeglad med. Som kunder og andelshavere i SEAS-NVE er det vores net, som ligger nede i jorden. Også selv om vi måske kun ejer 25 meter af det. Kan I mærke, at SEAS- NVE lytter til jer som andelshavere? Ove: Ja, jeg har ikke noget at udsætte. Generelt synes jeg, at de er ret vakse til at tage hånd om, hvad der sker. For eksempel da vores ledninger faldt ned under en storm og lå og gnistrede oppe på vejen. Der var SEAS-NVE her to timer se- nere, og i dag er ledningerne gravet ned i jorden. Hvad giver det jer ellers af fordele? Ove: Som nævnt er miljøet meget vigtigt for os. Derfor er jeg glad for, at jeg kan være med til at investere i Global Energi, hvor man via SEAS-NVE donerer 12 øre per kWh til Klimafonden. Jeg kan godt lide, at SEAS-NVE ikke bare producerer el, men også forsøger at gøre noget ved al energisvineriet. ∫ Anne Hjelm opdrætter gotlandske får til fødevarer, skind- og uldproduktion. Hun og hendes mand har helt bevidst valgt et energiselskab, hvori de kan være andelshavere. “Vi lever for miljø og bæredygtighed” For Anne Hjelm og hendes mand, Ove, har det været vigtigt at have indflydelse i deres energiselskab. Miljø, bæredygtighed og de gotlandske får er vigtige for Anne Hjelm og hendes mand.
14 Få til- skud til dine energi- forbedringer Læs, hvordan du skruer ned for dine udgif- ter til energi og samtidig får tilskud til at gøre det. 30 Nyttige spareråd Sådan undgår du madspil – til glæde for både din økonomi og miljøet. I dette nummer af LÆS OGSÅ 6 Interview For tv-værterne Ulla Essendrop og Mikkel Fønsskov er det de små ting, der gælder, når det kommer til at spare på energien og skåne klimaet. 18 Guide: Det betyder de mange miljømærker Bedre indeklima og fair råvarepriser. Her er mærkerne, du skal holde øje med. Glæd dig til næste nummer af Energi Bolig, der lander i din postkasse i juli 2015. 1 Hvem skal melde flytning, når jeg bor i leje- eller ejerbolig? Du har selv ansvar for at melde din flytning, senest tre hverdage før flyt- ningen sker. I nogle tilfælde kan der ligge private aftaler med din udlejer eller ejendomsmægler om, at de sør- ger for at melde din flytning. 2 Hvordan melder jeg flytning? Når du flytter, har du tre muligheder for at melde det til SEAS-NVE: Du kan ringe til SEAS-NVE’s kundeservice på 70 29 29 29, eller du kan gå ind på hjemmesiden seas-nve.dk/flytning. Her udfylder du blot flytteformularen med de relevante oplysninger om adresse, målernummer, målervisning m.m. Dette gælder for alle. Du kan også sende kundecenteret en e-mail med dine oplysninger. Skriv til kundecenter@seas-nve.dk. 3 Kan jeg beholde min el- aftale, selv om jeg flytter væk fra SEAS-NVE’s forsynings- område? Ja, uden problemer. Uanset hvor i Danmark du flytter hen, kan SEAS-NVE hjælpe dig med at få din elaftale flyttet med. Du kan beholde din nuværende elaftale eller genfor- handle den, hvis bindingsperioden er overstået. Indsend din tilflytning via flytteformularen på vores hjem- meside, senest tre hverdage før du flytter. Så håndterer SEAS-NVE alt papirarbejdet. Dermed er du sikret strøm fra den dag, du overtager den nye adresse. 4 Hvad er tidsfristen for at melde flytningen – og sker der noget, hvis jeg overskrider den? Generelt: Jo før, jo bedre, men senest tre hverdage før flyttedatoen. Hvis du overskrider fristen – for eksempel med et par måneder – kan der opstå et økonomisk mellemværende, som efterfølgende må afklares med udlejer eller anden lejer. 5 Skal jeg foretage mig noget på selve flyttedagen? Husk altid at aflæse din elmåler på selve flyttedagen – både der, hvor du flytter fra, og i den nye bolig. Når vi har modtaget din flytteformular, dit opkald eller din e-mail, vil vi sende dig et velkomstbrev vedrørende din nye adresse og en slutopgørelse vedrø- rende din gamle adresse, hvis du har meldt både tilflytning og fraflytning. Tjek altid, at alle data stemmer. Vær opmærksom på at melde den nye adresse til Betalingsservice ud fra velkomstbrevet, da en betalingsser- viceaftale ikke kan tages med fra sted til sted. Du skal vente med at afmelde Betalingsservice på den fraflyttede adresse, til betalingen af slutopgørel- sen er gået igennem. 5 spørgsmål Når du skal flytte, kan der opstå mange spørgsmål om stort og småt. Her er nogle af de mest almindelige spørgsmål, vi får, når vores kunder skal flytte. Tekst: Peter Juncker – jeg skal flytte! Hjælp

Recommended

Energi&Bolig_september2014_web
Energi&Bolig_september2014_webEnergi&Bolig_september2014_web
Energi&Bolig_september2014_webJacob Ernstved-Rasmussen
 
Energi&Boligjuni2015_web
Energi&Boligjuni2015_webEnergi&Boligjuni2015_web
Energi&Boligjuni2015_webJacob Ernstved-Rasmussen
 
Energi&Bolig_Vol3_KORR4
Energi&Bolig_Vol3_KORR4Energi&Bolig_Vol3_KORR4
Energi&Bolig_Vol3_KORR4Jacob Ernstved-Rasmussen
 
100 år med kompositter
100 år med kompositter100 år med kompositter
100 år med kompositter
Plastindustrien
 
Introduction
IntroductionIntroduction
Introduction
Kevin Ha
 
Cv mohammad eid 2016
Cv mohammad eid 2016Cv mohammad eid 2016
Cv mohammad eid 2016
Mohammad Eid
 
Insonias!
Insonias!Insonias!
Insonias!Vinicius Espinolla
 
Europass_Giovanni_Conti
Europass_Giovanni_ContiEuropass_Giovanni_Conti
Europass_Giovanni_ContiGiovanni Conti
 

Recommended

Energi&Bolig_september2014_web
Energi&Bolig_september2014_webEnergi&Bolig_september2014_web
Energi&Bolig_september2014_webJacob Ernstved-Rasmussen
 
Energi&Boligjuni2015_web
Energi&Boligjuni2015_webEnergi&Boligjuni2015_web
Energi&Boligjuni2015_webJacob Ernstved-Rasmussen
 
Energi&Bolig_Vol3_KORR4
Energi&Bolig_Vol3_KORR4Energi&Bolig_Vol3_KORR4
Energi&Bolig_Vol3_KORR4Jacob Ernstved-Rasmussen
 
100 år med kompositter
100 år med kompositter100 år med kompositter
100 år med kompositter
Plastindustrien
 
Introduction
IntroductionIntroduction
Introduction
Kevin Ha
 
Cv mohammad eid 2016
Cv mohammad eid 2016Cv mohammad eid 2016
Cv mohammad eid 2016
Mohammad Eid
 
Insonias!
Insonias!Insonias!
Insonias!Vinicius Espinolla
 
Europass_Giovanni_Conti
Europass_Giovanni_ContiEuropass_Giovanni_Conti
Europass_Giovanni_ContiGiovanni Conti
 
Eureka Colour Coating
Eureka Colour CoatingEureka Colour Coating
Eureka Colour Coating
satechnology
 
Essay Writing Week 7
Essay Writing Week 7Essay Writing Week 7
Essay Writing Week 7
The Learning Club
 
Facebook Campaign
Facebook CampaignFacebook Campaign
Facebook CampaignNeeraj Kumar
 
JoAnnSanbornprofile
JoAnnSanbornprofileJoAnnSanbornprofile
JoAnnSanbornprofileJanna Avner
 
政治的無関心の構造ー政治イメージ・不信・世代ー
政治的無関心の構造ー政治イメージ・不信・世代ー政治的無関心の構造ー政治イメージ・不信・世代ー
政治的無関心の構造ー政治イメージ・不信・世代ー
Masaki Hata
 
hani elfeki cv
hani elfeki cvhani elfeki cv
hani elfeki cvhani elfeki
 
agtm article Dec 2014
agtm article Dec 2014agtm article Dec 2014
agtm article Dec 2014Jennifer Johnston
 
Capacity building via OpenCoesione, the Italian open strategy on cohesion po...
Capacity building via OpenCoesione, the Italian open strategy on cohesion po...Capacity building via OpenCoesione, the Italian open strategy on cohesion po...
Capacity building via OpenCoesione, the Italian open strategy on cohesion po...
carloamati
 
7 Cases
7 Cases7 Cases
7 CasesBjarne Vesterager-Sørensen
 
EONmagasinet2_2015
EONmagasinet2_2015EONmagasinet2_2015
EONmagasinet2_2015Julie Ring-Hansen Holt
 
Informationsmøde
InformationsmødeInformationsmøde
InformationsmødeWihlborg_Frischknecht
 
Drift som-et-felt-for-innovation
Drift som-et-felt-for-innovationDrift som-et-felt-for-innovation
Drift som-et-felt-for-innovation
EVAnetDenmark
 
Total Wind og Anabel
Total Wind og AnabelTotal Wind og Anabel
Total Wind og AnabelAnabel Logro
 
09 Sundhed og klima - Guide til udviklingsplaner
09 Sundhed og klima - Guide til udviklingsplaner09 Sundhed og klima - Guide til udviklingsplaner
09 Sundhed og klima - Guide til udviklingsplanerDet Danske Spejderkorps
 
Fremtidens afloebssystem
Fremtidens afloebssystemFremtidens afloebssystem
Fremtidens afloebssystem
EVAnetDenmark
 
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Plastindustrien
 
Børsen 29. oktober 2013
Børsen 29. oktober 2013Børsen 29. oktober 2013
Børsen 29. oktober 2013
Morten Harboe-Jepsen
 
Plastdagen 2013 - Viggo Aavang Jensen (EnergiDanmark) - Frit energimarked, hv...
Plastdagen 2013 - Viggo Aavang Jensen (EnergiDanmark) - Frit energimarked, hv...Plastdagen 2013 - Viggo Aavang Jensen (EnergiDanmark) - Frit energimarked, hv...
Plastdagen 2013 - Viggo Aavang Jensen (EnergiDanmark) - Frit energimarked, hv...
Plastindustrien
 
Afgangsprojekt bygningsingeniør
Afgangsprojekt bygningsingeniørAfgangsprojekt bygningsingeniør
Afgangsprojekt bygningsingeniør
acld2006
 
Brochure kort solarpark
Brochure kort solarparkBrochure kort solarpark
Brochure kort solarparkKarina Vester Schultz
 
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
Plastindustrien
 
Energi- og klimakommunikation - Operate Zoom
Energi- og klimakommunikation - Operate ZoomEnergi- og klimakommunikation - Operate Zoom
Energi- og klimakommunikation - Operate ZoomMikkel Feldstedt Brandrup
 

More Related Content

Viewers also liked

Eureka Colour Coating
Eureka Colour CoatingEureka Colour Coating
Eureka Colour Coating
satechnology
 
Essay Writing Week 7
Essay Writing Week 7Essay Writing Week 7
Essay Writing Week 7
The Learning Club
 
JoAnnSanbornprofile
JoAnnSanbornprofileJoAnnSanbornprofile
JoAnnSanbornprofileJanna Avner
 
政治的無関心の構造ー政治イメージ・不信・世代ー
政治的無関心の構造ー政治イメージ・不信・世代ー政治的無関心の構造ー政治イメージ・不信・世代ー
政治的無関心の構造ー政治イメージ・不信・世代ー
Masaki Hata
 
Capacity building via OpenCoesione, the Italian open strategy on cohesion po...
Capacity building via OpenCoesione, the Italian open strategy on cohesion po...Capacity building via OpenCoesione, the Italian open strategy on cohesion po...
Capacity building via OpenCoesione, the Italian open strategy on cohesion po...
carloamati
 

Viewers also liked (8)

Eureka Colour Coating
Eureka Colour CoatingEureka Colour Coating
Eureka Colour Coating
 
Essay Writing Week 7
Essay Writing Week 7Essay Writing Week 7
Essay Writing Week 7
 
Facebook Campaign
Facebook CampaignFacebook Campaign
Facebook Campaign
 
JoAnnSanbornprofile
JoAnnSanbornprofileJoAnnSanbornprofile
JoAnnSanbornprofile
 
政治的無関心の構造ー政治イメージ・不信・世代ー
政治的無関心の構造ー政治イメージ・不信・世代ー政治的無関心の構造ー政治イメージ・不信・世代ー
政治的無関心の構造ー政治イメージ・不信・世代ー
 
hani elfeki cv
hani elfeki cvhani elfeki cv
hani elfeki cv
 
agtm article Dec 2014
agtm article Dec 2014agtm article Dec 2014
agtm article Dec 2014
 
Capacity building via OpenCoesione, the Italian open strategy on cohesion po...
Capacity building via OpenCoesione, the Italian open strategy on cohesion po...Capacity building via OpenCoesione, the Italian open strategy on cohesion po...
Capacity building via OpenCoesione, the Italian open strategy on cohesion po...
 

Similar to Energi&Bolig_Vol4_web

Drift som-et-felt-for-innovation
Drift som-et-felt-for-innovationDrift som-et-felt-for-innovation
Drift som-et-felt-for-innovation
EVAnetDenmark
 
Total Wind og Anabel
Total Wind og AnabelTotal Wind og Anabel
Total Wind og AnabelAnabel Logro
 
09 Sundhed og klima - Guide til udviklingsplaner
09 Sundhed og klima - Guide til udviklingsplaner09 Sundhed og klima - Guide til udviklingsplaner
09 Sundhed og klima - Guide til udviklingsplanerDet Danske Spejderkorps
 
Fremtidens afloebssystem
Fremtidens afloebssystemFremtidens afloebssystem
Fremtidens afloebssystem
EVAnetDenmark
 
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Plastindustrien
 
Børsen 29. oktober 2013
Børsen 29. oktober 2013Børsen 29. oktober 2013
Børsen 29. oktober 2013
Morten Harboe-Jepsen
 
Plastdagen 2013 - Viggo Aavang Jensen (EnergiDanmark) - Frit energimarked, hv...
Plastdagen 2013 - Viggo Aavang Jensen (EnergiDanmark) - Frit energimarked, hv...Plastdagen 2013 - Viggo Aavang Jensen (EnergiDanmark) - Frit energimarked, hv...
Plastdagen 2013 - Viggo Aavang Jensen (EnergiDanmark) - Frit energimarked, hv...
Plastindustrien
 
Afgangsprojekt bygningsingeniør
Afgangsprojekt bygningsingeniørAfgangsprojekt bygningsingeniør
Afgangsprojekt bygningsingeniør
acld2006
 
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
Plastindustrien
 
Energi- og klimakommunikation - Operate Zoom
Energi- og klimakommunikation - Operate ZoomEnergi- og klimakommunikation - Operate Zoom
Energi- og klimakommunikation - Operate ZoomMikkel Feldstedt Brandrup
 
Powerpointpræsentation SD Products
Powerpointpræsentation SD ProductsPowerpointpræsentation SD Products
Powerpointpræsentation SD Products
Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise
 
Grobund prospekt juni19
Grobund prospekt juni19Grobund prospekt juni19
Grobund prospekt juni19
JettieNielsen
 
Vand&energi detfuldepotentiale
Vand&energi detfuldepotentialeVand&energi detfuldepotentiale
Vand&energi detfuldepotentiale
Peter Møller
 
Inspirationskatalog
InspirationskatalogInspirationskatalog
Inspirationskatalog
Økologisk Landsforening
 
Pressemeddelelse
PressemeddelelsePressemeddelelse
Pressemeddelelse
JettieNielsen
 

Similar to Energi&Bolig_Vol4_web (20)

7 Cases
7 Cases7 Cases
7 Cases
 
EONmagasinet2_2015
EONmagasinet2_2015EONmagasinet2_2015
EONmagasinet2_2015
 
Informationsmøde
InformationsmødeInformationsmøde
Informationsmøde
 
Drift som-et-felt-for-innovation
Drift som-et-felt-for-innovationDrift som-et-felt-for-innovation
Drift som-et-felt-for-innovation
 
Total Wind og Anabel
Total Wind og AnabelTotal Wind og Anabel
Total Wind og Anabel
 
09 Sundhed og klima - Guide til udviklingsplaner
09 Sundhed og klima - Guide til udviklingsplaner09 Sundhed og klima - Guide til udviklingsplaner
09 Sundhed og klima - Guide til udviklingsplaner
 
Fremtidens afloebssystem
Fremtidens afloebssystemFremtidens afloebssystem
Fremtidens afloebssystem
 
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
 
Børsen 29. oktober 2013
Børsen 29. oktober 2013Børsen 29. oktober 2013
Børsen 29. oktober 2013
 
Plastdagen 2013 - Viggo Aavang Jensen (EnergiDanmark) - Frit energimarked, hv...
Plastdagen 2013 - Viggo Aavang Jensen (EnergiDanmark) - Frit energimarked, hv...Plastdagen 2013 - Viggo Aavang Jensen (EnergiDanmark) - Frit energimarked, hv...
Plastdagen 2013 - Viggo Aavang Jensen (EnergiDanmark) - Frit energimarked, hv...
 
Afgangsprojekt bygningsingeniør
Afgangsprojekt bygningsingeniørAfgangsprojekt bygningsingeniør
Afgangsprojekt bygningsingeniør
 
Brochure kort solarpark
Brochure kort solarparkBrochure kort solarpark
Brochure kort solarpark
 
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
 
Energi- og klimakommunikation - Operate Zoom
Energi- og klimakommunikation - Operate ZoomEnergi- og klimakommunikation - Operate Zoom
Energi- og klimakommunikation - Operate Zoom
 
Brochure bestyrelse Solarpark
Brochure bestyrelse Solarpark Brochure bestyrelse Solarpark
Brochure bestyrelse Solarpark
 
Powerpointpræsentation SD Products
Powerpointpræsentation SD ProductsPowerpointpræsentation SD Products
Powerpointpræsentation SD Products
 
Grobund prospekt juni19
Grobund prospekt juni19Grobund prospekt juni19
Grobund prospekt juni19
 
Vand&energi detfuldepotentiale
Vand&energi detfuldepotentialeVand&energi detfuldepotentiale
Vand&energi detfuldepotentiale
 
Inspirationskatalog
InspirationskatalogInspirationskatalog
Inspirationskatalog
 
Pressemeddelelse
PressemeddelelsePressemeddelelse
Pressemeddelelse
 

Energi&Bolig_Vol4_web

  • 1. + SPARERÅD · ENERGITIPS · KLIMA · GUIDE · TEST · KONKURRENCE MAGASIN FRA DIT ENERGISELSKAB SEAS-NVE NUMMER 35 · APRIL 2015 MILJØMÆRKER DET SKAL DU BRUGE DEM TIL TILSKUD SÅDAN FÅR DU TILSKUD TIL DINE ENERGI­ FORBEDRINGER FIBER LYNHURTIGT NET GIVER NYT LIVTIL SMÅ SAMFUND Test af elcykler Teknik: Kom med i vindmøllens maskinrum Mød 10 foreninger, der modtog donation fra SEAS-NVE “Vi skal forholde os til klimaet” ULLA ESSENDROP OG MIKKEL FØNSSKOV DE MILJØBEVIDSTE TV-VÆRTER VIND GRILL MED MOBIL- OPLADER SIDE 5 12
  • 2. Leder “Målet om at være din bedste forbindelse forpligter” DK/28/003 HÅNDTASKE. Metallic grå, blå, sort. NU 199,- 199,- NU SPAR 100,- Ansvarshavende chefredaktør / Centerdirektør Torben Schwabe ts@lyngbystorcenter.dk Redaktør Cathrine Park cp@allercp.dk Art director Karina Marcuslund km@allercp.dk Stylist Cecilie Martensen cm@allercp.dk Overordnet Projektleder Tina Holdgård Hansen tha@allercp.dk Centerprojektleder Christina Heick cg@allercp.dk forsidefoto Ditte Capion foto Ditte Capion, Erik Bjørn Kompagni, iStock og Michael Rygaard / Kam Co. tryk Aller tryk A/s Apropos tager forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Artikler i Apropos må citeres, når det sker med tyde- lig angivelse af Apropos som kilde samt angivelse af måned og år på det nummer af Apropos, der citeres fra. Tillige skal citat-reglerne overholdes. forside: foto diTTe cAPiOn Styling cAThRine PARK hår- og makeup henRiK STeen for Lancôme model vAneSSA / unique øreringe 40 kr. fra HM Kjole fAuST cOuTuRe 2.799 kr. fra BUCH COPenHAgen EU Ecolabel : XX/YY/ZZZ Brugt papir bør så vidt muligt afleveres til genanvendelse H vis du bor i vores forsynings- område, er du medejer af SEAS-NVE. Så er du andels- haver, fordi vi er et andelsselskab. Hver dag arbejder vi med vores vision, der handler om at være din bedste forbindelse, og med vores mis- sion; at være den ansvarlige pioner, der varetager andelshavernes interesser inden for energi og fibernet. Det gør vi blandt andet ved gennem de seneste 12 år at have erstattet luftledninger med kabler i jorden. For at du kan være sikker på at have strøm, også når det blæser. Det store projekt afsluttede vi i december sidste år, og her i Energi Bolig kan du læse en reportage fra afslutningen i Holbæk, hvor det sidste kabelskab blev monte- ret. Sidste år hævede vi også en lang række kabelskabe for at undgå at skulle slukke for din strøm på grund af fare for oversvømmelser. Og i år har vi hævet en transformerstation. Af samme årsag. Ansvarligt og pioner-agtigt. Målet om at være din bedste for- bindelse forpligter. Det er derfor en vigtig del af vores strategi at bidrage til at udvikle vores region. Der hvor du bor og færdes i det daglige. Det gør vi blandt andet sammen med vores datterselskab, Fibia, ved at rulle fiber- net ud. Ikke til alle på én gang, men område for område. Fordi vi er klar over fiberens betydning for bosætning og tiltrækningskraften i de tyndere befol- kede områder. Det kan du læse mere om længere inde i magasinet. Måske er du aktiv i en klub eller en forening. Eller måske har du en god idé, der kan komme andre til gode. SEAS-NVE ønsker at støtte aktivite- ter, der gavner fællesskabet i vores forsyningsområde. Det vil vi, fordi de aktiviteter er med til at udvikle vores region. Derfor kan du søge om en dona- tion på 10.000 kroner til din aktivitet via vores hjemmeside. Længere inde i dette magasin kan du læse historien om nogle af de steder, vi støttede sidste år. Og måske hente inspiration til selv at søge. Rigtig god læselyst! JESPER HJULMAND Administrerende direktør SEAS-NVE Udgiver SEAS-NVE Strømmen A/S Hovedgaden 36 4520 Svinninge Telefon 70 29 29 29 www.seas-nve.dk energiogbolig@seas-nve.dk facebook.com/seasnve Ansv. chefredaktør Jesper Lange Redaktion Caroline Lange Møller Anja Nielsen Carsten Fischer Stine Lintrup Jeanette Andersen Kristoffer Høst-Madsen Anne Pontoppidan Thyssen Jacob Ernstved-Rasmussen Pernille Kleding Camilla Folsach Madsen Journalister Morten Steiniche Maria Præst Peter Klar Rasmus Løppenthin Karen Greve Camilla Folsach Madsen Selina Juul Mette Mølbak Sofie Korsgaard Peter Juncker Art direction og design Aller Client Publishing Forsidefoto Thomas Howalt Andersen Oplag 305.939 Tryk Aller Tryk Distribution Post Danmark Rettigheder SEAS-NVE “Hver dag arbejder vi med vores vision, der handler om at være din bedste forbindelse.” 2 SEAS-NVE • Energi Bolig
  • 3. 6 Interview For tv-værterne Ulla Essen- drop og Mikkel Fønsskov er det de små ting, der gælder, når det kommer til at spare på energien og skåne klimaet. 10 Teknologi: Kom med i vindmøllens maskinrum Bliv klog på det imponerende elværk, når vi kigger op i maskinrummet. 14 Få tilskud til dine energirenoveringer Læs, hvordan du skruer ned for dit energiforbrug og sam- tidig får tilskud til at gøre det. 18 Guide: Det betyder de mange miljømærker Bedre indeklima og fair rå- varepriser. Her er mærkerne, som du skal holde øje med. Lige til at hive ud og gemme. 20 Reportage: Den dag, strømmen blev sikret Vi var med, da de sidste luftledninger blev taget ned og erstattet af strømkabler i jorden og dermed afsluttede 14 års anlægsarbejde. 24 Tema: Mød 10 glade donationsmodtagere SEAS-NVE uddeler hvert år 20 dontationer a 10.000 kroner til initiativer, der styr- ker fællesskabet i lokalom- råderne. Vi har mødt 10 af modtagerne fra 2014 – og deres alsidige projekter. 31 Fibernet spreder liv i små bysamfund Hurtigt internet er ikke kun noget, der gavner streaming og download. For de små byer kan det gøre en verden til forskel. I HVERT NUMMER 4 Blandet nyt Om blandt andet Formel E og eltårne, der lige nu udstilles på kunstmuseum. 5 Konkurrence Svar rigtigt på spørgsmålet – så bliver du måske den heldige vinder af en grill med indbygget mobiloplader. 12 Test: Elcykler Vi er hoppet på den eldrevne jernhest og har testet seks elcykler. Læs også, hvad du skal tænke på, før du køber. 28 Opskrifter Du kan sagtens lave mad til to dage, der både er velsmagende og varieret. Se her hvordan. 30 Nyttige spareråd Sådan undgår du madspild, til glæde for både din økonomi og miljøet. 35 Mød en andelshaver Mød fåreopdrætterne Anne og Ove Hjelm, der er andelshavere i SEAS-NVE. 36 5 gode spørgsmål Aflæs elmåleren – og hvad mere? Få svarene på, hvad du skal huske, når du står over for en flytning. Indhold 12 Bliv Drømmer du også om en cykel med motor? Så læs med her. 20 6Læs, hvordan de to nye studieværter i ‘Aftenshowet’ passer på miljøet. 28Lækre opskrifter til to dage. 24 ARTIKLER Vinderne af et RASMUS-juletræ med LED-belysning fra sidste nummers konkurrence er: Anne Christensen, Mørkøv Bjarne Petersen, Kalundborg Jette Klingenberg, Dianalund Jørgen Bendorf Jensen, Dianalund Heine Lütgemeier Eskesen, Vordingborg Svend Aage Rasmussen, Maribo Freja Fredslund, St. Merløse Maria Nielsen, Varde Lone Nørregren, Hvidovre Leif Jensen, Nykøbing Falster Energi Bolig • SEAS-NVE 3
  • 4. Før elkablerne blev gravet ned i jorden, var transformer- tårne en del af det danske landskab. Både med deres karakteristiske udseende og den summende lyd, der kom fra dem. Nu har de to kunstnere Randi Katrine genoplivet tårnene i udstillin- gen ‘Mellem tårne’, der vises på kunstmuseet Arken i Ishøj frem til den 1. november. Udstillingen er blevet til med hjælp fra Birger Bagger Mikkelsen, afdelingschef i SEAS-NVE, som fortæl- ler, at han blev kontaktet af kunstnerduoen, der blandt andet skulle bruge tegninger af tårnene med de korrekte mål: “De havde masser af bil- leder af tårnene, men mang- lede nogle måltegninger, som vi fandt til dem sammen med forskellige materialer, som vi ikke længere skal bruge.” Udstillingen med kopierne af de 11 transformertårne er placeret i Arkens største rum. Tårnene udsender også summende lyde, men her er lydene dog modificerede, så hvert tårn har sin egen lyd. “Det er en alletiders udstil- ling, som vækker mange minder,” siger Birger Bagger Mikkelsen. Kan det lade sig gøre at aflæse elmåleren, selv om man er blind? Ja, med applikationen ‘Be My Eyes’, der er opfundet af Hans Jørgen Wiberg fra Dansk Blindesamfund. Med app’en kan en blind få kontakt med en seende, som gennem den blindes smartphone- kamera kan fortælle, hvad den blinde ‘kigger’ på. Hans Jørgen Wiberg fortæller, at en af hans venner går meget op i sit elforbrug. Ap- plikationen kan downloades på bemyeyes.org. 11.500 blinde og 128.000 seende har tilmeldt sig tjenesten. Blinde kan nu aflæse elmåleren TRANSFORMERTÅRNE PÅ MUSEUM Kilde: Dansk Energi af danskernes elforbrug i 2014 blev dækket af vind- energi? Det er verdensrekord. 39% Vidste du, at ... Den 23. januar i år blev ‘strømmens dag’ markeret i hele Norden. Dagen blev brugt til at sætte fokus på elektriciteten. Vidste du for eksempel, at vi i 2013 kun stod uden elektricitet i sammen- lagt 21 minutter på trods af forskellige storme? Det skandina- viske elnet er i øvrigt så velfungerende, at resten af Europa i øjeblikket arbejder på at skabe et lige så driftsikkert elnet. Kilde: Dansk Energi Sådan fordeler en husejers elforbrug sig: Underholdning 6%Opvarmning 10% Madlavning 1% Småapparater 20% Vask Køling 12% Belysning En husstand med fire personer bruger i gennemsnit 5.200 kWh årligt. Læs mere på seas-nve.dk/enfamiliehus Strømmens dag 39% 12% 4 SEAS-NVE • Energi Bolig Blandet nyt
  • 5. Større tilskud til energiforbedringer Den 1. januar 2015 satte SEAS-NVE energisparetilskuddet op med 40 procent. Energisparetilskuddet gives blandt andet til forbedringer som efterisolering, varmepumper, energivinduer og installation af solvarme i boligen. Det forhøjede energisparetilskud gælder både for private og for mindre erhvervskunder. “Årsagen er, at det danske marked for energibesparelser er i vækst, og for at matche udviklingen forhøjer vi energisparetilskuddet,” fortæller Anne-Birgitte Grønvall, som er energirådgiver i SEAS-NVE. Den, der sidder for bordenden, bestemmer. Hos os er det vores kunder. Og vi vil gerne have dig med i vores repræsentantskab. På den måde sikrer vi et andels- selskab, der varetager vores ejeres interesser inden for energi og fibernet. Fra september kan du melde dig som kandidat, hvis du bor i Ringsted, Køge, Faxe og Vording- borg kommuner. Læs mere om at stille op eller tip en ven på: seas-nve.dk/repvalg15 Deltag i valget på: facebook.com/seasnve #repvalg15 #seasnve Verdensmesterskaberne for elbiler hedder Formel E, og det første verdensmesterskab af slagsen er netop i gang nu. Det startede i Beijing i september sidste år og slutter i London i juni i år. Til den tid vil der være kørt 10 løb i storbyer rundt om i verden. 10 teams har deltaget i verdensmesterska- bet i de eldrevne sportsvogne, der er stillet til rådighed af Williams og McLaren, der begge er aktive inden for motorsport. Elbilerne er stort set støjfrie. Læs og se mere på fiaformulae.com I januar faldt andelen af tv- seere med over 12 procent på udsendelserne for USA’s største net af kabel-tv. Det skyldes især, at folk i stedet for at se traditionelt tv vælger streamingtjenester. Denne udvikling ses også i Danmark, hvor Waoo!, der er det fælles salgsselskab for ni danske elselskaber, i løbet af 2015 lancerer rene streaming- pakker, som ikke kræver et tv-abonnement. Kilde: Berlingske Nyhedsbureau Verdens første Formel E for elbiler er i gang Kabel-tv udfordres af streamingtjenesterne Vær med til at bestemme fremtiden i SEAS-NVE Vidste du, at SEAS-NVE’s elnet er 27.089kilometer langt Kilde:SEAS-NVE VIND Vind en Biolite BaseCamp – et transportabel komfur til udendørs madlavning SEAS-NVE vil gerne være med til at udvikle vores re- gion. Det gør vi blandt andet ved hvert år at støtte en god idé, en klub, forening eller et arrangement, der frem- mer fællesskabet, med en donation. Hvor mange donationer ud- deler SEAS-NVE hvert år? Svarmuligheder: 10 20 30 Præmie: Tre styk Biolite BaseCamp til at lave mad i det fri, hvor du kan oplade din telefon samtidig. Værdi 2.999 kroner per styk. Send dit svar til os på vores Facebook-side – facebook.com/ seasnve (klik på ‘Konkurrence’) – eller gå ind på seas-nve.dk/ konkurrence og skriv dit svar der. Så er du med i konkurren- cen om 3 x Biolite BaseCamp. Du kan også sende os dit svar med posten eller aflevere det personligt i receptionen i Svin- ninge. Konkurrencen slutter tirsdag den 12. maj klokken 12. Vinderne får direkte besked. (Til sammenligning er der 40.077 kilometer rundt om Jorden ved ækvator) Energi Bolig • SEAS-NVE 5
  • 6. 6 SEAS-NVE • Energi Bolig Det nye værts- par har prydet sendefladen siden februar 2015. klima “Vi skal forholde os til
  • 7. Energi Bolig • SEAS-NVE 7 I Mikkel Fønsskovs lejlighed på Østerbro drejer elmåleren langsomt rundt. Han har dobbeltisoleret sine vinduer, husker at slukke lyset og har intet på standby, mens Ulla Essendrop sorterer sit affald, spiser efter årsti- derne og sjældent smider mad ud. Det er måske ikke lige det, du tænker, når de to tjekkede tv-værter toner frem på skærmen i ‘Aftenshowet’, men miljøet – og hvordan vi passer bedst muligt på det – ligger dem begge meget på sinde. Senest har Mikkel som vært på vejrmagasinet ‘Jagten på det vilde vejr’ rejst verden rundt for at vise, hvordan vejret i disse år er ekstremt, og hvilke konsekvenser det har for de menne- sker, der lever, hvor elementerne raser. Og det har gjort stort indtryk på ham. MIKKEL: “I Danmark har vi de sene- ste år oplevet mere ekstreme skybrud, større oversvømmelser og kraftigere regnvejr, men herhjemme er vejret jo ikke noget, vi dør af – vi mærker det på en anden måde. I forbindelse med programmerne har jeg mødt menne- “Jeg har boet nogle år i Berlin, og det er altså ret vildt, hvor langt bagud vi er i Danmark i forhold til affaldssortering.” Mikkel Fønsskov Interview et” De populære tv-værter Ulla Essendrop og Mikkel Fønsskov er det nye makkerpar på DR’s ‘Aftenshowet’. Ulla har tidligere dækket store sportsbegivenheder i hele verden, mens Mikkel har jagtet konsekvenserne af klimaforandringerne, men når det kommer til miljø, er de helt på bølgelængde. Tekst: Maria Præst · Foto: Thomas Howalt Andersen
  • 8. 8 SEAS-NVE • Energi Bolig Interview sker, der virkelig har mærket konse- kvenserne. Og deres mentalitet er helt anderledes. På Filippinerne har de lige været ramt af den værste orkan nogensinde, men selv om de oplever voldsom smerte og har mistet alt, har de en happy-go-lucky-mentalitet: Vi skal videre. Klimaet ændrer folks indstilling og kultur, og jeg har mødt rigtig stor kampånd. De store ændringer i klimaet har altid været der, men i disse år går det bare rigtig stærkt. Det skal vi lære at forholde os til. “ De små ting tæller Én ting er de store klimakatastrofer ude i verden, men hvor meget fylder det egentlig i de to værters hverdag? ULLA: “Jeg tænker meget over det i det daglige, hvor jeg sorterer mit affald og sørger for, at ting ikke står på standby, bruger elsparepærer og alle de der små ting. Jeg ved ikke, om det er naivt, men jeg tror på, at hvis vi alle sammen gør de ting, så gør det en forskel.” MIKKEL: “Jeg har boet nogle år i Berlin, og det er altså ret vildt, hvor langt bagud vi er i Danmark i forhold til affaldssortering. Dér har alle fire skraldespande i hjemmet til blik, papir, bioaffald og almindeligt affald, så det tænker jeg også meget over herhjemme. Jeg bor i en gammel lejlighed på Øster- bro fra 1930’erne, og da jeg lige flyt- tede ind, kunne jeg mærke på murene, når den her sibiriske kulde blæste fra øst. De var iskolde. Derfor har jeg fået sat et ekstra lag på vinduerne indven- digt og furet dem med sådan noget plastik-klister, så det ikke trækker. Det er små ting til en lille pris, men det har gjort en kæmpe forskel. Jeg har også fået lagt gulvvarme i mit badeværelse, for det synes jeg er totalt luksus, men der valgte jeg, at det skulle varmes op med vand i stedet for el.” Ulla sender ham et imponeret blik og bryder ind. ULLA: “Du har været meget ambitiøs.” MIKKEL: “Ja, det er vigtigt, synes jeg. Jeg bruger nærmest heller ikke noget el – elselskabet har flere gange været ude forbi, fordi de ikke kunne forstå, at mit forbrug var så lavt.” ULLA: “Jeg slukker også altid lyset i ét rum, hvis jeg går ind i et andet. Og sørger for at lukke døren. Det er sådan nogle ting, min far altid sagde: Du skal ikke fyre for gråspurvene.” Mikkel griner højt og nikker begej- stret. MIKKEL: “Ja, lige præcis. Det er ligesom Elisabeth Friis i ‘Matador’,” fortæller Mikkel smilende og afbryder sig selv: “Ja, jeg er i virkeligheden en gammel mand fanget i en ung mands krop,” hvoref- ter han fortsætter: “Men når hun gik ud af køkkenet, slukkede hun altid lyset og lukkede døren, og det sidder bare dybt i mig. Vores forældre punkede os for de ting, da vi voksede op lige efter energikrisen, og siden er forbruget bare steget. Men nu har finanskrisen vendt det hele, så vi igen skal lære, at ressourcerne ikke varer evigt. I sidste ende handler det jo om at bruge sin sunde fornuft.” Kloden skal nok overleve Ulla Essendrop er kendt som sports- vært og er netop kommet hjem fra Qatar, hvor hun har dækket håndbold- herrernes VM, mens Mikkel har boltret sig som vejrvært på DR. Men hvad kan de som nyt makkerpar egentlig lære af hinandens forskelligheder? ULLA: “Mikkel er enormt naturlig – og det giver ham stor troværdighed. Vi er først ved at lære hinanden at kende nu, men når jeg har set ham på skærmen tidligere, har jeg altid tænkt, at sådan er han garanteret også i vir- “Vi smed sjældent mad ud i min familie, og er der en halv pakke tilba- ge af noget hjemme hos os i dag, så bygger jeg næste dags måltid op omkring det.”Ulla Essendrop TIP MIKKEL OG ULLAS TRE ENERGITIP Brug din sunde fornuft Sluk lyset i rum, du ikke er i, sluk for standby, brug elsparepærer, og vælg altid A+, når du køber nye elapparater. Mad med omtanke Spis efter årstiderne, så du vælger de fødevarer, det koster mindst energi at få ud i butikkerne, og undgå madspild. Mange bække små Husk alle de små ting i dagligdagen. Hvis alle passer på miljøet, kan vi gøre en forskel. 2 1 3
  • 9. Energi Bolig • SEAS-NVE 9 Ulla Essen- drop og Mikkel Føns- skov tænker i det daglige over deres forbrug – både når det kommer til energi, klima og miljø. keligheden. Og det er han. Det skinner igennem, at folk godt kan lide at tale med ham, og han har sådan en dejlig ro. Der er ingenting, der kan hyle ham ud af den.” Mikkel Fønsskov smiler sit største smil. Han er nemlig sådan én, der bare vader ind i folk med træsko på, fortæl- ler han, mens han tænker over, hvad han kan lære af Ulla. MIKKEL: “Ulla er jo ligesom jeg opvok- set vest for Valby Bakke, og det er man ikke i tvivl om. Hun betoner sit provins- gen og bruger det positivt, at hun lige er kommet ind med firetoget. Samtidig er hun skarp, stædig og har en utrolig bred vifte, hvor hun sagtens kan gå fra en sportsværtsrolle til et gigantisk show til en dokumentar om rod i familien,” fortæl- ler han om sin nye kollega. Der er altså stor respekt for hin- andens faglige kvaliteter hos det nye makkerpar, der dog også godt kan ud- fordre hinanden – også når det handler om miljø og klima: ULLA: “Nu, hvor du har set eks- tremerne og konsekvenserne, da du lavede det vilde vejr, er du så bekymret på klodens vegne?” MIKKEL: “Nej, det er jeg ikke. Hvis vi alle sammen skulle gå og bekymre os om i morgen, ville vi slet ikke kunne fungere som mennesker. Kloden skal nok overleve – det har den altid gjort. Men vi skal selvfølgelig bruge vores sunde fornuft og alle sammen gøre, hvad vi kan for at nedbringe påvirk- ningen. Mange bække små er godt, og det ved jeg jo, at du også praktise- rer,” lyder det fra Mikkel, der sender stafetten tilbage til Ulla med et nyt spørgsmål: “I forhold til mad – tænker du over miljøet der?” ULLA: “Jeg tænker meget over at spise økologisk, og jeg spiser også efter årstiderne. Lige nu er det for ek- sempel rodfrugter, der kræver mindst energi at høste og få i butikkerne. Jeg køber aldrig bær og eksotiske frugter som ananas om vinteren.” MIKKEL: “Gud, det gør jeg. Nu får jeg helt dårlig samvittighed.” Han tager hænderne op til ansigtet og gemmer sig lidt, mens Ulla fortsætter. ULLA: “En anden ting i forhold til mad, som jeg også har med hjemmefra, er fokus på madspild. Vi smed sjældent mad ud i min familie, og er der en halv pakke tilbage af noget hjemme hos os i dag, så bygger jeg næste dags måltid op omkring det. Jeg har det skidt med at smide mad ud, fordi jeg føler, det er frås. Igen; det er de små ting, men det er også dét, der gør det overskueligt, så jeg rent faktisk gør noget ved det.” ∫ MIKKEL FØNSSKOV Født den 20. februar 1984 og vokset op i Svendborg med sine forældre og to yngre søstre. Uddannet journalist med en MA i europæi- ske studier fra Rom. Du kender ham som vejrvært på ‘Go’morgen Danmark’ på TV 2 og senest vejrmagasinet ‘Jagten på det vilde vejr’ på DR 1. Siden februar har han været vært på ‘Aftenshowet’. Bor på Østerbro i København. ULLA ESSENDROP Født den 1. december 1976 i Calcutta, Indien, men kom til Danmark som treårig, hvor hun er opvokset i Aalborg. Uddannet cand.mag. i kommunikation og medievidenskab. Ulla er kendt som sports- vært på både TV 2 og DR, og i februar skiftede hun sporten ud med værtsrollen på ‘Aftenshowet’ på DR1. Bor i København sammen med sin kæreste, tv-værten Jimmy Bøjgaard. Mikkel Fønsskov er meget miljøbevidst, men når det kommer til at købe de råvarer, der er i sæson, kom- mer han til kort over- for Ulla Essendrop.
  • 10. 10 SEAS-NVE • Energi Bolig M øllerneihav- vindmølleparken RødsandIIudgøret imponerendesyn. Tilsammenharde90 vindmøller,derliggerpået 34kvadratkilometerstort områdesydforNystedpå Lolland,eneffektpå207 MW.Deproducerer800 millionerkWhomåret,som ernoktilatdække200.000 husstandesårligeelforbrug. Derudovererdergravet 75kilometerkabelframøl- lernened,ogdisseerkoblet tiltransformerstationen, somogsåerhavbaseret.Via et40kilometerlangtkabel ledesstrømmenviderefra transformerstationenindi detdanskeelnet.Ogvidere tildinstikkontakt. Vindmølleparkenerbyg- getafE.ONi2009,ogi 2013købteSEAS-NVE80 procentafRødsandII.E.ON ejerdesidste20procentog forestårdendagligedrift. Herkanduse,hvadder gemmersigidet70meter højeelværk. VINGE Vingerne(3)måler46meterogvejer 12tonhver.Dedrejerikraftafet stortvingeleje(4),sombrugestilat fådetoptimaleudafvindenogtil atstandsemøllen,nårforeksempel vindstyrkenbliverforhøj.Vingerne eraerodynamiske,hvilketdanner undertrykpådenenesideafvingen. Dervedtrækkesrotoren(samlet betegnelsefordetrevinger)rundt, påsammemådesomdetundertryk, derskabesoverdenøverstedelaf enkrumflyvinge,gørflyetistandtil atholdesigoppe.Møllevingerneer fremstilletafglasfiber. Hvordanfungererenhavvindmølle?Kommedindenfor ienSiemens2,3MW101,somerénafde90vindmøller ihavvindmølleparkenRødsandIIsydforLolland. Tekst:PeterKlar·Illustration:AllerCP,E.ONogSiemens DETTÅRNHØJEELVÆRK Teknik SPINNER Spinneren(1)ervindmøl- lensnæse.Holdesfastaf spinnerbeslag(2). NB:Talleneiteksternerefererertil tallenepåtegningenherunder. 21 4 6 789 1012 1113 2 3
  • 11. Energi Bolig • SEAS-NVE 11 VINDMÅLER Vindmåleren(13)målervind- hastighedenogvindretningen, såvindmøllenfårdetoptimale udafvinden.Startvindener firemeterisekundet(m/s),og møllenstandserautomatisk ved25m/s.Denmaksimale produktionafstrømfinder stedved12m/s. TÅRNET Tårnet(16)er68,5meter højtoptilnav-højde. Tårneterlavetafstålog rummerbådeenperson- liftogenstige,dergør detmuligtatkommeopi maskinrummet,nacellen. NACELLE Nacellen(21)erbetegnelsen forselvedethusitoppenaf møllen,hvorkomponentersom styringselektronik,transmis- sionoggearkassesidder. NAV Vingernesamlesinavet(5), dervejer24ton. HOVEDLEJE Deterhovedlejet(6),der tagertrykketogslørfraden 60tontungerotor,nårmøllen kører.Hastighedenpåmøllens vingervariererfra6til18 omdrejningeriminuttet. HOVEDAKSEL Hovedakselen,(7)densåkald- telowspeed-aksel,forbinder hovedleje(6)oggearkasse(8). GEARKASSEOG GENERATOR Gearkassen(8)omsætter energienfrarotorentilgene- ratoren(12)medenudveks- lingpå1:91.Detbetyder,at hvisvingehastighedener16 omdrejningeriminuttetiden eneendeafgearkassen,såer omdrejningerneihovedakslen (7)–efteratgearkassenhar gjortsitarbejde–øgettil 1.456omdrejninger(16gan- ge91).Vedmaksimalvinge- hastighed(18omdrejningeri minuttet)producerermøllen 2,3MWitimen.Gearkassen erforbundettilgeneratoren viakardanakslen(10).Gene- ratorenholdesnedkøletafen generatorblæser(20). BREMSESKIVEN Bremseskiven(9)standser møllenhelt,nårgearkassen harsænkethastighedenpå highspeed-akslentil150 omdrejningeriminuttet.Møl- lenstandserautomatisk,når detblæserover25m/s,eller hvisdenselvregistrererenfejl imøllenssikkerhedssystem, såsomatdermanglersmøring igearkassen.Derudover standserE.ONmøllenhelti forbindelsemedserviceog reparation. SERVICEKRAN Servicekranen(11)brugestil atfåværktøjogreservedele opimøllen,nårderskalfore- tagesserviceogreparationer. KRØJ Deterkrøj-gearene(14),der sørgerforatdrejevindmøllens rotorognacelle(21),somdet aflangemaskinhusøverstpå møllenhedder,tildenrigtige positioniforholdtilvinden. Krøj-gearenekørerpåkrøj- ringen(15). BUNDRAMME Hovedleje(6)oggearkassen (8)ermonteretpåbundram- men(17). OLIEFILTER Oliefilteret(18)renserolien forsmåpartiklerigearkassen. OLIEKØLER Oliekøleren(19)sørgerforat holdetemperaturennedepå gearolie. 1 14 15 16 18 19 20 17 5
  • 12. 12 SEAS-NVE • Energi Bolig Test stærke elcykler Fem tips til begynderen 1. Det er en speciel oplevelse at sidde på en elcykel første gang, så det er en god idé at have prøvekørt flere forskellige cykler, inden du vælger en model. 2. Hæng dig ikke i herre- og damemodeller. Forhandlerne i testen op- lyser, at langt de fleste mænd køber cykler med lav indstigning – altså hvad vi traditionelt set tidligere har opfattet som en damecykel. 3. Husk at lade batteriet op, hver gang du har brugt cyklen. 4. Spørg altid ind til, hvilken type batteri- garanti cyklen har, inden du køber. 5. Der kan opstå mange spørgsmål i købsproces- sen, når du skal inve- stere i en elcykel – især dem af teknisk karakter. Sørg endelig for at få svar på dem alle, inden du beslutter dig. Vi har testet en række elcykler fra det danske marked – og hjælper dig godt på vej til dit første køb. Tekst: Rasmus Loppenthin · Foto: PR D anskerne er vilde med elcykler, og det ses i salgstal- lene. I 2007 blev der solgt små 3.000 elcykler herhjemme, mens der nu årligt triller omkring 20.000 elcykler ud af landets butikker. Det viser tal fra Danske Cykelhandlere. Måske fordi elcyklerne efter- hånden er kommet ned i et prisleje, hvor flere kan være med. Læs her mere om nogle af de forskel- lige modeller, der er på markedet i øjeblikket. Sådan gjorde vi Forskellene på de forskellige hjælpe- motorers kraft var ubetydelig. Derfor giver det ikke nogen mening decideret at sammenligne cyk- lernes motorstyrke. I stedet har vi sam- menlignet cyklernes design, mekanik, komfort og generelle funktionalitet. Om testeren Rasmus Løppenthin er journalist og har blandt andet skre- vet om cykelsport for Weekendavisen, Veloropa og Feltet.dk. Han er ivrig motions- cyklist, når solen skinner. Mål og materialer: 28” hjul og aluminiumsstel Kapacitet: Fuldt opladt kan batteriet køre op til 75 kilome- ter. Opladningstid er 5 timer Vægt: 23 kilo Mekanik: 7 gear (Nexus) og fodbremse og en håndbremse for forhjulet (V-bremse) Pris: 13.499 kr. Set hos: Fri Bikeshop i Vanløse Beskrivelse: I stedet for at adoptere et mere futuristisk look, som nogle elcykelprodu- center anvender, holder Kilde- moes fast i sit klassiske look. Stellet er kurvet, og sadlen stor og blød. Køreoplevelse: Køreople- velsen er stort set identisk med Elvira Madigan Classic, men motoren piber ikke og skifter hastighedsniveau mere elegant. Målgruppe: Til dig, der vil have solidt dansk cykelkram, sidde oprejst og have en motor, der trækker dig over bakker og gennem modvind – og gerne vil betale lidt ekstra for at mærke en bedre kvalitet. SOLIDT DANSK DESIGN KILDEMOES CITY EL Mål og materialer: Cyklen har 28” hjul og stel af aluminium Kapacitet: Fuldt opladt kan batteriet køre 25-50 kilome- ter. Opladningstid er 5 timer Vægt: 25 kilo Mekanik: 7 gear (Nexus) og fodbremse og to håndbremser (V-bremse) Pris: Vejl. udsalgspris 15.999 kr., set til 7.999 kr. Set hos: Cykelland i Rødovre Beskrivelse: Cyklen har vun- det flere elcykel-test, og den fremstår også solid med sit klassiske design med en tynd saddel, der former sig efter bagdelen, og har læderhånd- tag. Køreoplevelse: Du sidder be- hageligt oprejst, og motoren er kraftfuld og giver en god hjælp ud af krydsene. To ting trækker dog lidt ned: Motoren piber en anelse, og den stopper et kort sekund, når du skifter gear. Målgruppe: Trods småfejl lig- ner det testens bedste køb til kampagneprisen. Til gengæld får du mere for pengene andre steder, hvis du kun kan finde den til vejledende udsalgspris. EN BEHAGELIG KLASSIKER ELVIRA MADIGAN CLASSIC 6
  • 13. Energi Bolig • SEAS-NVE 13 Mål og materialer: Cyklen har 28” hjul og stel af aluminium Kapacitet: Batteriet holder mellem 25 og 85 kilometer, afhængigt af motorforbrug. Opladningstid er 7 timer Vægt: 21 kilo Mekanik: 7 gear (Nexus) og fodbremse og en håndbremse på forhjulet (V-bremse) Pris: 10.999 kr. Set hos: 8-bikes.dk i Vanløse Beskrivelse: Cyklen er relativt slank i designet og altså uden de bløde kurver, man ser på nogle damecykler. For at holde prisen nede er der kun tre hastighedsniveauer og ingen affjedring ved dækkene. Køreoplevelse: Du får, hvad du betaler for. Motoren er fuldt på højde med de dyrere model- ler og har ikke Elvira Madigans småskavanker. Men sadlen er ikke så komfortabel som te- stens lignende modeller, og der er heller ikke nogen affjedring til at afdæmpe stød. Målgruppe: Motoren er så kraftig, at de fleste vil få glæde af denne cykel. Kan du ikke finde Elvira Madigans model til kampagnepris, vil jeg som førstegangskøber kraftigt overveje denne model. Mål og materialer: 24” hjul og aluminiumsstel Kapacitet: Batteriet kan køre mellem 40 og 190 kilometer, afhængigt af køreøkonomi. Opladningstid er 3,5 timer Vægt: 23,6 kilo Mekanik: 7 gear (Shimano) og hydraulisk fælgbremse samt håndbremse Pris: 18.999 kr. Set hos: 8-bikes.dk i Vanløse Beskrivelse: Store, brede dæk, massiv affjedring og et styr, der giver en fremskudt position. Display, som viser hastighed og resterende antal kilometer på batteriet. Køreoplevelse: Der er noget enormt maskulint over at sidde på så robust et stykke mekanik – som samtidig afbøder alle bump og stød via sin kraftige affjedring. Målgruppe: De fleste vil kunne have glæde af denne model, som både har høj og lav indstigning. Men den er så robust og sporty, at den nok mest henvender sig til dig, der gerne vil cykle langt eller en tur i skoven, men til tider har brug for lidt hjælp. GOD TIL FØRSTEGANGSKØBEREN GAZELLE ORANGE PURE INNERGY TIL LANGTURSCYKLISTEN CUBE TOURING HYBRID PRO ANTHRAZIT Mål og materialer: 24” hjul og aluminiumsstel Kapacitet: Fuldt opladt kan batteriet køre op til 70 kilome- ter. Opladningstid er 5-6 timer Vægt: 22 kilo Mekanik: 7 gear (Nexus) og en håndbremse på forhjulet (rulle- bremse med ABS-blokerings- frit system) Pris: 12.699 kr. Set hos: Fri Bikeshop i Vanløse Beskrivelse: Hollandsk producent, som generelt laver cykler i et slankt design uden for mange detaljer. Denne model er en relativt klassisk damecykel med et hastigheds- niveau, der styres både ma- nuelt og via et håndtag, som regulerer motoren på samme måde, som gashåndtaget på en knallert. Køreoplevelse: Dette er bedstemor med slag i, som på mange måder givet testens lækreste køreoplevelse. Har du indstillet motoren til kun at give en smule hjælp, giver det et boost at dreje håndtaget i bund – eksempelvis når du rammer en bakke. Målgruppe: Medmindre man specifikt går efter en robust cykel med solid affjedring, klarer denne cykel sig godt på alle parametre. Mål og materialer: 24” hjul og aluminiumsstel Kapacitet: Fuldt opladt kan batteriet køre op til 120 kilometer. Opladningstid er 5-6 timer Vægt: 24 kilo Mekanik: 7 gear (Nexus) og hydrauliske fælgbremser både for og bag Pris: 18.999 kr. Set hos: Fri Bikeshop i Vanløse Beskrivelse: Slank i designet og en motor monteret ved kæden. Den er bygget som en herrecykel og har sadlen placeret noget højere i forhold til styret, så man sidder lænet mere forover. Det giver en bedre aerodynamik. Den har et display, som angiver hastig- hed. Køreoplevelse: Solidt kram, og det fungerer godt med displayet. Man sidder ikke helt lige så afslappet som på Kildemoes-modellen, men den fremskudte position er mere sporty. Målgruppe: Til dig, som stadig vil fremad, men ikke har helt så meget krudt i benene som tidligere. GI’ DEN GAS BATAVUS TORINO SLANK OG AERODYNAMISK BATAVUS STREAM BEDST TIL PRISEN
  • 14. 14 SEAS-NVE • Energi Bolig
  • 15. Energi Bolig • SEAS-NVE 15 Energisparetilskud energiforbedringer  Der kan være mange tusinde kroner at spare ved et lavere energiforbrug, når du energirenoverer. Og hvis du samtidig udnytter muligheden for at få et tilskud fra SEAS-NVE til forbedringen, bliver udbyttet endnu større.  Tekst: Peter Klar · Foto: SEAS-NVE A t man kan foretage energiforbedrin- ger og samtidig få tilskud til projektet, lyder jo som en rigtig god nyhed, men sandheden er, at ener- gisparetilskuddet faktisk har eksisteret i flere år. Alle energiselskaber skal hvert år indberette og dokumentere energibespa- relser, og denne forplig- telse overholder SEAS-NVE blandt andet ved at yde tilskud til dine energifor- bedringer. Vi får retten til at indberette din energibespa- relse til Energistyrelsen – til gengæld får du så et ener- gisparetilskud. SEAS-NVE’s energisparetilskud tilbydes alle og er landsdækkende. En fornuftig investering  “Håndværkerfradraget op- hørte per 1. januar 2015, men der er altså stadigvæk tilskud at få, og med den seneste forhøjelse af vores tilskud med 40 pro- cent ser energisparetilskud- det rigtig fornuftigt ud for forbrugerne,” siger energi- rådgiver i SEAS-NVE Anne- Birgitte Grønvall.  Hvor meget du kan få i tilskud, afhænger af, hvilken type energiforbedring du får foretaget, og hvor meget du derved reducerer dit energi- forbrug med. Derudover skal både du og den hånd- værker, du benytter, følge nogle bestemte retnings- linjer i processen. Bagefter kan du glæde dig over, at din investering i en billigere og mere energibesparende løsning bliver endnu billigere og tjener sig hurtigere hjem. “Hvis du for eksempel vil installere en luft-til-luft-var- mepumpe i et hus med olie- eller gasfyr, er tilskuddet faktisk rigtig højt – helt op til 4.600 kroner,” forklarer Anne-Birgitte Grønvall. Isolering før varmekilde Hvis du overvejer en ny opvarmningskilde, er det vigtigt at gøre tingene i den rigtige rækkefølge, så du får den størst mulige energi- besparelse ud af investe- ringen. “Hvis du skal have en ny opvarmningskilde og for eksempel gerne vil overgå til en varmepumpe, er det vig- tigt at sørge for, at dit hus er godt isoleret. Du skal starte med at efterisolere, og så kan du investere i den nye opvarmningskilde bagefter,” forklarer Christian Holt Jørgensen, som er salgs- ingeniør i SEAS-NVE. Ifølge Anne-Birgitte Grøn- vall er mange forbrugere rig- Sådan søger du om tilskud:   • Kontakt en håndværker. • Få et tilbud på energi- forbedringen, hvor tilskuddet er trukket fra. • Få udført energiforbed- ringen. • Fakturaen indeholder energisparetilskuddet, som er fratrukket. Husk, når du har modta- get SEAS-NVE’s tilskud, kan du ikke få tilskud til samme energiforbedring hos et andet selskab. Læs mere på energispareportalen.dk “Med den seneste forhøjelse af vores tilskud med 40 procent ser energi- sparetilskuddet rigtig fornuftigt ud.” Christian Holt Jørgensen, salgsingeniør i SEAS-NVE Få tilskud til dine 
  • 16. 16 SEAS-NVE • Energi Bolig tig glade for ordningen, men der er stadig også mange, som desværre ikke ved, at den findes. “Størsteparten af de henvendelser, vi får, kommer fra forbrugere, der synes, at de bruger for meget energi og gerne vil have en lavere energiregning. Der gives typisk energisparetilskud til nye opvarmningskilder – for eksempel en varmepumpe – efterisolering og energi- ruder,” siger Anne-Birgitte  Grønvall.    Vælg håndværker fra tilskudsordningen Vil du have tilskud, skal du bare vælge en af de hånd- værkere, der er med i SEAS- NVE’s tilskudsordning. De findes over hele landet – også i nærheden af dig. Du kan finde dem på seas-nve.dk/tilskud. “Når håndværkeren giver dig et tilbud på en energi- forbedring, skal det fremgå af tilbuddet, hvad du kan få i tilskud fra SEAS-NVE, og du skal acceptere, at vi ind- beretter energibesparelsen til Energistyrelsen. Når du så får fakturaen fra håndvær- keren efter udført arbejde, er tilskuddet trukket fra. Og hvis nu håndværkeren ikke er klar over muligheden for dette tilskud, er det jo rart, hvis du selv er opmærksom på det, så håndværkeren kan sørge for at få tilmeldt sig ordningen på energispare- portalen.dk,” siger Christian Holt Jørgensen. ∫ Energisparetilskud DET KAN DU FÅ TILSKUD TIL: EFTERISOLERING Forbedring af tag, ydervægge, funda- menter, gulve mod jord/terrændæk, vinduer og døre.   SOLFANGER Energisparetilskud- det gives til installa- tion af solfangere.    VARMEANLÆG  Udskiftning af gasfyr, oliefyr, varmtvands- beholder og fjernvarmeanlæg.   VARMEPUMPER  Luft-til-luft-varme- pumpe, luft-til-vand- varmepumpe og jordvarmepumpe. Læs mere om de forskellige opvarmningsformer og efterisolering i kataloget ‘Varmen på rette sted’, som du kan læse eller bestille på seas-nve.dk/brochurer. Kilde: SEAS-NVE “Størsteparten af de henvendelser, vi får, kommer fra forbrugere, der synes, at de bruger for meget energi.” Anne-Birgitte Grønvall, energirådgiver i SEAS-NVE
  • 17. Energi Bolig • SEAS-NVE 17 Skoringen i Holbæk fik et energisparetilskud fra SEAS-NVE og skar 40 procent af elregningen alene ved at skifte forretningens halogenspots ud med LED-spots. Som en ekstra gevinst præsenterer butikkens sko sig nu endnu bedre end før. Tekst: Peter Klar · Foto: Jeppe Carlsen Nyt lys sælger varen – og koster mindre B elysningen har stor betydning for, hvordan varer i en forretning tager sig ud i kundernes øjne, men det var nu først og fremmest for at spare på eludgifterne, at Skoringen i Ahlgade i Hol- bæk i efteråret udskiftede samtlige spots i butikken. “Det var primært for at spare strøm. Vi regner med at reducere vores sam- lede strømforbrug med 40 procent. De gamle metal- halogenspots udviklede meget varme, så vi brugte også en del strøm på at holde temperaturen i forret- ningen nede. Det sparer vi også på nu,” siger indehaver Jan Thomassen, der i alt har sparet 80.000 kroner årligt på elregningen efter sin investering og tilskuddet. Den forbedrede præsen- tation af de nye skomodeller var en ekstra gevinst ved at udskifte de strømslugende halogenspots med LED- spots. Lyset sælger varen “Det er lyset, der sælger varen, og nu er LED-tekno- logien så udviklet, at det ikke længere går ud over farvegengivelsen. Nu er det de rigtige farver, der kommer frem. De nye spots er mere fokuserede på et bestemt punkt, så lyset i forretningen ikke længere er så diffust, og man bliver heller ikke blændet som før, fordi LED- dioderne sidder længere tilbage i spotten,” forklarer Jan Thomassen. Den markante elbespa- relse er opnået, uden at det har kostet Skoringen værdi- fuld åbningstid, idet det kun var de enkelte spots i de eksisterende strømskinner, der skulle udskiftes. Jan Thomassen anslår, at investeringen i den nye belysning har en afskriv- ningstid på tre-fire år. Det var rapporten efter et besøg af en energirådgiver fra SEAS-NVE, der førte til, at Skoringen valgte spotløsnin- gen. Energisparetilskuddet fra SEAS-NVE blev på cirka 2.000 kroner. “Det var nu ikke drevet af muligheden for tilskud. Jeg ser det som en ekstra bonus, jeg selvfølgelig gerne tager med oven i den store besparelse,” siger Jan Tho- massen. ∫ “Vi regner med at reducere vores samlede strøm- forbrug med 40 procent.” Jan Thomassen fik sat nye spots op i sin skoforretning – og barberede 80.000 kroner af sin elregning årligt.
  • 18. Sådan gennemskuer du den store Har du også svært ved at gennemskue, hvad de forskellige miljømærker egentlig betyder? Her kan du få et hurtigt overblik, så du ved, hvilke mærker du skal kigge efter inden for sundhed, miljø og energivenlighed. Tekst: Maria Præst · Foto: iStock RAIN- FOREST ALLIANCE- MÆRKET Hvad er det? Privat miljømærke på typisk chokolade, bananer og kaffe. Papiret, som Energi Bolig trykkes på, er også certificeret med dette mærke. Hvad betyder mærket? Mærket sikrer, at der er taget hensyn til bæredygtig udvikling samt dyre- og planteliv i regn- skoven under produktionen af produktet. Hvem står bag? Den amerikanske miljøorga- nisation Rainforest Alliance. Læs mere på www.rainforest- alliance.org. INDE- KLIMA- MÆRKET Hvad er det? Mærket giver dig mulighed for at vælge de byggevarer og produkter, der giver det bedst mulige indeklima. Hvad betyder mærket? Indeklimamærket sikrer, at produktet har en lav indeklima- påvirkning og ikke frigiver skadelige stoffer og partikler i luften. Hvem står bag? Dansk Indeklima Mærkning under Teknologisk Institut. Læs mere på www.teknologisk.dk. FSC- MÆRKET Hvad er det? FSC-mærket er et privat, internationalt mærke til træ og papir. FSC står for Forest Stewardship Council. Hvad betyder mærket? I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end sko- ven kan nå at reproducere. Samtidig bliver truede arter og udsatte områder beskyttet, og arbejderne er sikret uddan- nelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn. Hvem står bag? FSC Danmark. Læs mere på www.dk.fsc.org. SVANE- MÆRKET OG EU ECO- LABEL Hvad er det? Svanemærket og EU’s blomstermærke, kaldet EU Ecolabel, er Danmarks offi- cielle miljømærker og findes på ikke-fødevarer som shampoo, kosmetik, papir og elektronik. Hvad betyder mærkerne? Mærkerne er din garanti for, at produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori – lige fra udvinding af råstoffer over produktion til brug og bortskaffelse af produktet. Hvem står bag? Miljømærkning Danmark. Læs mere på www.ecolabel.dk. FAIR- TRADE Hvad er det? Fairtrade Mærket sikrer produ- centerne fair betaling og gode arbejdsvilkår. Mærket stammer oprindeligt fra Holland og hed indtil 2010 Max Havelaar. Hvad betyder mærket? Fairtrade betyder, at småbøn- der og plantagearbejdere i Afrika, Asien og Syd- og Mel- lemamerika får en fair pris for deres råvarer og overskud til at investere i et bedre liv. Hvem står bag? Fairtrade Mærket Danmark. Læs mere på www.fairtrade- maerket.dk. MILJØ GUIDE: TAG UD OG GEM JUNGLE AF MILJØMÆRKER 18 SEAS-NVE • Energi Bolig
  • 19. ENERGY STAR Hvad er det? Et frivilligt mærke til de mest energieffektive it-produkter som computere, skærme og printere. Hvad betyder mærket? Energy Star stiller krav til pro- duktets energiforbrug i både drift og standby. Hvem står bag? EU-Kommissionen. Læs mere på www.energystar.gov. EU’S ENERGI- MÆRKE Hvad er det? Energimærket viser, hvor ener- gieffektivt produktet er – og er obligatorisk på elektronikpro- dukter som køleskabe, fjernsyn og vaskemaskiner. Hvad betyder mærket? Energimærket fortæller, hvor stort det årlige energiforbrug er. For de fleste produkter går skalaen fra G til A+++. Den bedste klasse er altid markeret med en mørkegrøn pil. Hvem står bag? EU-Kommisionen. Læs mere på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk DEN BLÅ KRANS Hvad erdet? Den Blå Krans sikrer, at produktet er allergivenligt og findes typisk på sæber, creme, lotion og vaskepulver. Hvad betyder mærket? Produkter mærket med Den Blå Krans indeholder ikke parfume, farvestoffer, optisk hvidt, formaldehyd, produktsminke eller andre unødvendige stoffer. Hvem står bag? Astma-Allergi Danmark. Læs mere på www.astma-allergi.dk. EU’S ØKO- LOGILOGO Hvad er det? EU’s svar på det danske økolo- gimærke. Hvad betyder mærket? Mærket betyder det samme som det røde ø og skal være på alle økologiske emballe- rede fødevarer fra EU. Derfor har danske økologiske varer altid EU-logoet ved siden af ø-mærket. Hvem står bag? EU-Kommissionen. Læs mere på www.foedevarestyrelsen.dk. Ø-MÆRKET Hvad er det? Det danske økologimærke viser, at EU-reglerne for økolo- gisk produktion er overholdt. Hvad betyder mærket? Fødevarer mærket med det røde ø er fremstillet af råvarer fra økologiske landbrug, hvor der ikke er brugt kunstgødning og sprøjtegift – og ikke er tilsat sødestoffer, smagsforstærkere eller farvestoffer. Hvem står bag? Fødevarestyrelsen. Læs mere på www.foedevarestyrelsen.dk. NØGLE- HULS- MÆRKET Hvad er det? Nøglehulsmærket er et nordisk ernæringsmærke på blandt an- det mælk, yoghurt, fisk, kylling, frugt, bær, grøntsager, brød, pasta og mel. Hvad betyder mærket? Mærket er din sikkerhed for, at produktet har et lavt indhold af fedt, sukker og salt og/eller et højt indhold af kostfibre. Hvem står bag? Fødevareministeriet. Læs mere på www.noeglehullet.dk. FULD- KORNS- MÆRKET Hvad er det? Fuldkornsmærket gør det nemt at vælge fuldkorn og findes på brød, mel, pasta, kiks og morgenmadsprodukter. Hvad betyder mærket? Fødevaren indeholder mindst 50 procent fuldkorn, højst 7 procent fedt og 5 procent sukker. Hvem står bag? Fuldkornspartnerskabet, der blandt andet består af Føde- varestyrelsen. Læs mere på www.fuldkorn.dk. PLEJE ENERGI FØDEVARER Energi Bolig • SEAS-NVE 19 Energistyrelsen har en oversigt med energimærker, som du kan bruge til at vælge de mest energieffektive elapparater og få energi- mærket dit hus. Læs mere på www.sparenergi.dk.
  • 20. Reportage Medarbejdere på villavejen Mange mennesker har gennem de sene- ste 14 år været involveret i SEAS-NVE’s store kabellægningsprojekt. Elmontører, regnskabsfolk, underleverandører og den administrerende direktør for SEAS- NVE, Jesper Hjulmand, hyggesnakker og ignorerer kulden, mens de venter på ceremonien, der skal markere kabellæg- ningsprojektets afslutning: montering af det sidste kabelskab ud for Rørvangsvej nummer 5 i Holbæk.
  • 21. Energi Bolig • SEAS-NVE 21 Kort før nytår monterede SEAS-NVE det sidste kabelskab i Holbæk. Dermed afsluttede de 14 års anlægsarbejde med at føre strømmen fra de gamle luft- ledninger til kabler i jorden. Tekst: Karen Greve · Foto: Mikkel Bache STRØMMEN BLEV BEGRAVET D ecembersolen hænger lavt over Holbæk denne formiddag, og på en stille villavej står godt 70 mennesker i gule jakker­ samlet om et lille grønt kabelskab. SEAS-NVE’s elmontører har gennem de seneste 14 år monteret elkabler for at fremtidssikre vores strømforsyning. Om et øjeblik bliver kablerne i skabet forbundet til nummer 5 på Rørvangsvej, hvorefter de gamle elledninger i luften klippes over. Dermed slutter det 14 år lange og 2,2 mil- liarder store kabellægningsprojekt. Afleveret til tiden og inden for budgettet. Der er flere grunde til at føre strøm gennem kabler i jorden i stedet for gennem luftledninger. Luftledningerne er langt mere påvirkelige i forhold til vejr og vind, og desuden skal der beskæres træer for at holde ledningerne fri af grene og løv. Kabler i jorden minimerer risikoen for, at andels- haverne forstyrres af strømafbrydelser. Det har også en positiv afsmitning på vedligeholdelses- udgifterne. Den administrerende direktør i SEAS-NVE, Jesper Hjulmand, sætter afslutningsvist tingene i perspektiv: “Det er en epoke, der slutter nu. For 100 år siden begyndte vores selskab at sætte lys over Syd- og Vestsjælland. De luftledninger er nu historie, og vi har fremtidssikret os, fordi strøm er så vigtig en leverance,” siger Jesper Hjulmand. Den dag,
  • 22. 22 SEAS-NVE • Energi Bolig Kabelskab monteres 62-årige Benny Visholm har monte- ret flere hundrede kabelskabe alene i år. Han træder uden tøven hen til skabet, bøjer de dobbeltisolerede rør fra hinanden og slutter strømmen til under klapsalver og muntre tilråb fra hans kollegaer. Få dage senere går han på pension efter 41 års tro tje- neste med at sørge for stabil strøm til sjællænderne. Han afslutter sin tjene- ste i SEAS-NVE med manér, da han med afslutningen af kabellægnings- projektet samtidig sætter det sidste punktum for et af SEAS-NVE’s største projekter i nyere tid. Tidslinje 1912 SEAS stiftes med henblik på at sikre Syd- sjælland lys og strøm via elmaster. 1913 NVE stiftes med samme formål for Nordvestsjælland. Tidslinjen herunder består af udpluk af SEAS-NVE’s historie. Den fulde tidslinje kan ses på seas-nve.dk/tidslinje.
  • 23. Energi Bolig • SEAS-NVE 23 Reportage Derfor skal strømmen ned i jorden • De gamle luftledninger er let påvirkelige af vejr og vind med tilsvarende risiko for strømafbry- delser. • Det kræver beskæring at holde ledningerne fri af grene og løv hvert år. • Forsyningssikkerheden er langt bedre med jordkabler. • Udgiften til vedligehold er mindre. Elkabel klippes Svalerne må finde et andet sted at hvile vingerne, for de gamle elmaster er snart historie. Det kræver kun en kran, en tang og fem minut- ters arbejde, før de 100 år gamle kabler til Rørvangsvej nummer 5 er væk. Teltet Projektet er gennem- ført til tiden, inden for de økonomiske rammer, og strøm- men er sikret nu. For de mennesker, der har arbejdet med at planlægge, økono- mistyre og montere, er det vemodigt at afslutte projektet. Da det sidste kabelskab er monteret, går selskabet ind i et telt, hvor en pølsevogn står parkeret ved indgangen. 1999 Stormen den 3. december forårsager store materielle ødelæggelser, og flere andels- havere er uden strøm i dagevis. 2000 SEAS-NVE beslutter at lægge luftledningerne i jorden for at fremtids- sikre strømmen. 2001 Arbejdet påbegyndes. 2014 Projektet afsluttes i december i Holbæk.
  • 24. 24 SEAS-NVE • Energi Bolig S temningen sitrer bag den lille scene i byens forsam- lingshus. Der er en uge til premieren på årets stykke, og dette er sidste øveaften. De 23 spændte med- lemmer i Tingsted Amatørteater føler sig klar. “De er klar. Lige nu er det småting, der skal rettes til,” for- klarer instruktør Jesper Pedersen. Det er ikke kun de mange timers øvelse af det stykke, de selv har skrevet, men også det nye udstyr, der gør ham fortrøstnings- fuld. Amatørteatret har nemlig for nylig­fået et nyt lyssystem takket være den donation på 10.000 kroner, som gruppen i efteråret 2014 modtog fra SEAS-NVE. Og det har gjort en verden til forskel for ama- tørteatret. Ikke kun i forhold til lyset under sceneskift og dæmpning af rampelys, men også for motivationen. Og fremtidens spirer på forsam- lingshusets teaterscene. “Der bliver et helt andet engagement. Det kan ofte være et problem at tiltrække de unge, men de er nem- mere at lokke til, hvis man har noget ordentligt udstyr,” forklarer Jesper Pedersen, der selv har spillet med i 12 år, men de seneste to år været instruktør. “Hvis du spørger mig, er det den bedste investering nogensinde,” konstaterer han med øjnene rettet mod scenen, hvor generalprøven allerede er i gang. Støtte gav appetit På scenen er vi i efterkrigs- tidens Nykøbing, nærmere bestemt restauranten Ritz i 1947, hvor byens borgere mødes i caféen – høj som lav. I kulissen står 77-årige Karl Erik Boesen. Han har været med i teatertruppen, siden den blev oprettet i 1982. 32 år er det blevet til, fortæller Hos Tingsted Amatørteater har de fået endnu mere teaterblod på tanden, efter de fik tilskud fra SEAS-NVE til en ny lyspult. Det har ikke alene styr- ket fællesskabet, men også kampgejsten. Tekst: Camilla Folsach Madsen · Foto: Mikkel Bache Tilskud fra energiselskab gav et styrket fællesskab Det er især under sceneskift og dæmp- ning, at det nye system brillerer. Det nye lyssystem har stået Tingsted Amatørteater i 17.000 kroner, og donatio- nen er gået til den nye lyspult.
  • 25. Energi Bolig • SEAS-NVE 25 Donationer han med hviskende stemme under en veloptegnet mou- stache. Og han forestiller sig, at han skal blive ved, så længe han kan.  “Det giver en masse fornø- jelse, og det er godt socialt at spille teater. Jeg får rigtig meget ud af det,” smiler han, inden en kogekone med papillotter i håret minder Karl Erik om, at det er hans tur til at gå på scenen som redaktør Nørlund. Susanne Wilk er kasserer i teatertruppen, og det var hende, der i al hemmelighed sendte en ansøgning til SEAS-NVE om at få tilskud til en ny lyspult. “De blev alle rigtig glade, da jeg fortalte, at vi havde fået støtten til et nyt lys- system, og det gav folk blod på tanden til at få mere nyt udstyr. Så nu vil vi også gerne have et nyt lydsystem,” griner Susanne Wilk. Lyspult gik op i røg Den gamle lyspult valgte blot få uger forinden på teatralsk vis at give op med både røg og blå lyn fra sin plads i scenens hjørne. Hel- digvis var det nye lyssystem allerede bestilt og stod klar ugen efter. I alt har investeringen i lyset kostet 17.000 kroner – inklusive pulten, dæmper, nye kabler og kyndig vejled- ning af de allerbedste tekni- kere fra Dansk Amatørtea- ters Sammenslutning. Næste skridt er nye LED-lamper, så man på scenen nemmere kan skifte mellem dag og nat. På scenen bliver der suf- fleret ivrigt, når folk glem- mer deres replikker, og der grines højlydt, når den kunstneriske frihed tager over, og de indstuderede re- plikker tilføres spontanitet. Ind i spottet af de ni store lamper i loftet træder konen med korslagte arme. Bag den syrlige attitude gemmer Grete Herskind sig. Hun er formand for teatertruppen og har været medlem af Tingsted Amatørteater i 18 år. Sekundet forinden stod hun ude bag scenen og var ét stort smil, mens hun læ- ste sine replikker igennem. “Folk giver den en ekstra skalle, nu da vi har fået nyt udstyr. Nogle gange skal man lige hive sig selv op af sofaen for at komme herned onsdag aften, men man går altid herfra med en masse energi og et smil på læ- ben. Det er et fælles projekt, vi er sammen om. Det giver os alle en masse glæde,” forklarer hun. ∫ ? Hvorfor uddeler SEAS-NVE donationer? SEAS-NVE vil gerne skabe værdi til hver enkelt andels- haver og bidrage til fællesska- bet i regionen. Derfor uddeler SEAS-NVE to gange om året 100.000 kroner til lokale foreninger og initiativer, der harmonerer med vores værdier og ståsted som andelsejet virksomhed. Opfylder I disse kriterier, kan I søge om en donation: • Aldersgrænse for at an- søge er minimum 18 år. • Klubben, foreningen eller arrangementet skal ligge eller foregå i vores forsyningsområde. • Aktiviteten, der ansøges til, skal komme fælles- skabet i regionen til gode. • Vi giver ikke donationer til enkeltpersoner, da vi gerne vil styrke fælles- skabet i regionen. • Vi giver ikke donationer til politiske partier eller foreninger samt religiøse formål. • Ansatte eller besty- relses- og repræsen- tantskabsmedlemmer i SEAS-NVE eller i et af vores datterselskaber kan ikke søge på vegne af den ansøgende klub, for- ening eller arrangement. Læs mere på seas-nve.dk/donationer Ansøgningsfrister er hvert år 10. marts og 10. september. Har du spørgsmål om do- nationer, kan du skrive til: donationer@seas-nve.dk Amatørteatret har eksisteret i 32 år. “Det giver en mas- se fornøjelse, og det er godt socialt at spille teater.” Karl Erik Boesen Instruktør Jesper Peder- sen finpudser sammen med teatertruppen de sidste detaljer inden premieren.
  • 26. 26 SEAS-NVE • Energi Bolig Donationer Hvert år uddeler SEAS-NVE 10.000 kroner til 20 initiativer i vores forsy- ningsområde. Donationerne falder som regel på et tørt sted og vækker glæde hos modtagerne. Læs her om de øvrige ni, der søgte og fik en dona- tion i efteråret 2014. Tekst: Sofie Korsgaard · Foto: Mikkel Bache MØD DE ANDRE DONATIONS- MODTAGERE FRA EFTERÅRET 2014: SEAS-NVE støtter lokale projekter, ildsjæle og velgørenhed Redskaber til sjov børnegymnastik Da Hvidebæk Gymnastik- forening ved Kalundborg sidste år skiftede lokaler, manglede de pludselig redskaber. Tanja Gregersen, næstformand og in- struktør i foreningen, besluttede sig for at søge støtte fra SEAS- NVE. Pengene skal bruges på en Airtrack – en stor, oppustelig rullemadras, som er uundværlig på et rigtigt gymnastikhold. Socialt fælles- skab for unge med Aspergers Asperger syndrom er en form for autisme, der gør, at det kan være svært at danne venskaber. Men i for- eningen AGiS (Asper- ger Gruppen i Stevns) mødes de med andre i samme situation hver onsdag aften på Hårlev Bibliotek. Foreningen tæller omkring 12 unge, og pengene fra donationspuljen skal bruges til at ryste gruppen endnu mere sammen. Frelsens Hær kæmper for sam- fundets svageste Hos Frelsens Hær i Næstved er Anja Adjoh daglig leder i kampen mod social uretfærdighed, og der er nok at se til. Men aktiviteterne koster, og derfor søgte Anja støtte fra SEAS-NVE. Donatio- nen er tiltrængt, for stolene i deres lokaler er simpelthen ved at knække sammen, fortæller Anja, der er uddannet pædagog. Røde Kors uddelte julemad til børnefamilier Hos Røde Kors i Odsherred tog de for seks år siden initiativet til at samle julemad ind til trængende børne- familier i området. Donationen gik sidste år til at dække noget af den regning, som Røde Kors fik hos SuperBrugsen, der leve- rer indholdet til de mange julekasser. Du kan læse de fulde historier om hvert enkelt sted på seas-nve.dk/donationer
  • 27. Energi Bolig • SEAS-NVE 27 Disse fik også donationer i 2014 • Eggeslevmagle Skole, Skælskør • Støtteforeningen Tingstøtterne, Køge • Værestedet Perronen, Nykøbing Falster • Nysted Middelalderfestival, Nysted • Møns Håndboldklub, Møn • Kalundborg Svømmeklub, Kalundborg • Sorø Gymnastikforening, Sorø • Fjordgården, Holbæk • Skomagerhusets støtteforening, Rødby • Roskilde Svømning, Roskilde 150 år gammel mølle fik kærlig hånd En gammel mølle har på kort tid skabt et fællesskab blandt de lokale i landsbyen Viemose. Missionen var at forvandle møllen til et vartegn, men den 150 år gamle mølle fra 1866 trængte til en kærlig hånd. Bestyrelsen for møllelauget arbejder nu på højtryk for at sætte møl- len i stand efter de gamle håndværks- traditioner og med originale materialer og farver. Rulleskøjteklub fik mere udstyr til elever Anders Hansen er idrætslærer og stiftede sammen med tre andre lærere i december 2013 Nakskov Rulleklub. “Vi stod alle selv meget på rulleskøjter, og det ville vi gerne dele med vores familier. Vores tanke var derfor, at det skulle være et sted, hvor hele familien kunne være med,” siger han. Indtil videre tæller rulleklubben omkring 25 medlemmer i alle aldre – blandt andet også hans to døtre på seks og ni år. Rulle- klubben vil gerne have muligheden for at invitere skoler og gymnasier, så flere prøver den anderle- des måde at bevæge sig på og får lyst til at stå på rulleskøjter. Det kræver dog en del udstyr, hvis en skoleklasse eksempelvis skal have en prøvetime, og derfor søgte Anders om en donation fra SEAS-NVE. Skatehal med rampe til børn og unge Søren Hansen fik i efteråret 2013 øje på det per- fekte lokale til en skatehal og fik idéen til at lave en skatehal for byens børn og unge. Kort tid efter havde han samlet en gruppe forældre, og i sep- tember 2014 kunne de slå dørene op til Haslevs første indendørs skatehal. “Vi havde håbet at få omkring 70 medlemmer inden for de første tre måneder, men nu har vi al- lerede 131,” fortæller Søren Hansen. Alt er stablet på benene af de frivillige og deres børn. Ramperne blev også bygget af en frivillig tømrer, og for at få større ramper søgte foreningen en donation fra SEAS-NVE. Multibane til to aktive lokalsamfund I de to landsbyer Gyrstinge og Ørslev- vester, der ligger lidt nord for Ringsted, bor der tilsammen 900 mennesker. At holde liv i små samfund som disse kræver masser af initiativ og sammenhold blandt de lokale. Og det er de gode til nord for Ringsted, hvor det nyeste projekt er at etablere en multibane foran den lokale skole. Den skal samle både børn og voksne om fysiske aktiviteter. Fritidsklub fik ud- styr til jubilæums- forestilling I den kommunale fritidsklub i Holbæk Kommune har de Cirkus Kæphøj, hvor de vil lave verdens bedste børnecirkusforestil- ling. Klubben består af 70 børn og unge og fire engagerede voksne. For at kunne blive ved med at lege cirkus besluttede støt- teforeningen Kæphøjs Venner i oktober at søge om en donation fra SEAS-NVE’s do- nationspulje. Pengene skal bruges på udstyr til at fejre Cirkus Kæp- højs 30-års jubilæum i år med forestillingen ‘GallaCirkus’.
  • 28. 28 SEAS-NVE • Energi Bolig Mad DAG 1 Kuller med kapers- tomatsauce DET SKAL DU BRUGE: 2 løg 1 spsk. olivenolie 1 glas ansjoser 500 g cherrytomater (eller to dåser hakkede tomater) 2 spsk. kapers ½ glas sorte oliven, cirka 70-100 g 1 tsk. salt Friskkværnet peber 800-1.000 g kuller eller anden hvid fisk 2 spsk. olivenolie 1 tsk. havsalt Friskkværnet peber TILBEHØR: Kartofler eller brød SÅDAN GØR DU: Pil og hak løgene meget fint. Varm olivenolien i en gryde, og sautér dem, til de bliver bløde. Kom ansjoserne i, og steg dem, til de er helt opløst. Det tager cirka to minutter. Tilsæt tomater, og lad saucen simre ved svag varme i cirka 15-20 minutter, til den får en god, intens smag. Kom lidt vand i bun- den, hvis du bruger hele tomater. Hak kapers og oliven, og tilsæt dem. Smag til med salt og peber. Læg fisken med skindsiden opad på en bageplade beklædt med bagepa- pir. Dryp olivenolie henover, og krydr med salt og peber. Sæt ovnen på 180 grader, og kom fisken ind med det samme, så du også benytter dig af opvarmningsperioden. Fisken er færdig efter cirka 15-20 minutter, når skindet let løsner sig, og kødet er hvidt og fast. Tag lidt under halvdelen af fisken fra, og gem den til dagen efter. Gem også overskydende sauce til dagen efter. Servér fisken med tomatsauce og kartofler eller brød. Lav mad til to dage – og spar på energien Du bruger mindre tid, el og færre penge, hvis du laver mad til flere dage ad gangen. Her får du to opskrifter, der giver både sunde og velsmagende retter – og som på ingen måder er kedelige. Opskrifter: Mette Mølbak · Foto: Klein Co ApS
  • 29. Energi Bolig • SEAS-NVE 29 Opskrifterne er fra bogen ‘Mad til 2 dage’ af Mette Mølbak, Politikens Forlag, 176 sider, 250 kroner. Så lidt vand skal du bruge, når du koger pasta: Til tørret pasta beregnes 3 gange pastaens vægt. Til frisk pasta beregnes 2 gange pastaens vægt. TIP ENERGI DET SKAL DU BRUGE: 400 g spaghetti eller linguine Fisk og tomatsauce fra dagen før ½ bundt bredbladet persille Evt. sorte oliven til pynt SÅDAN GØR DU: Kog pastaen, og pluk den overskydende fisk fra dagen før, og opvarm den sammen med tomatsaucen. Afdryp pastaen i en sigte, og kom den i en skål. Fordel sauce og fisk over pastaen. Drys med hakket persille, og top eventuelt med ekstra hakkede oliven, hvis du har overskud fra dagen før. Husk: Læg tætsluttende låg på gryden. Bring i kog på højeste trin, og viderekog på lavest mulige trin. DAG 2 Pasta puttanesca
  • 30. Nyttige spareråd Restemad er gratis mad En gennemsnitlig dansk familie med to voksne og børn smider ifølge Landbrug Fødevarer mad ud for 7.200 kroner om året. Få en ny holdning til din restemad. Restemad er ikke en straf – restemad er bonusmad: Når du husker at bruge din restemad, sparer du både en ekstra tur til supermar- kedet, en del penge på dit madbudget og gør miljøet en god tjeneste. Hav styr på dit køleskab Madspildsfælden lurer, når du har et proppet køleskab, og du ikke ved, hvad der gem- mer sig bagerst. Hav derfor et overskueligt køleskabsindhold. De ældre og de åbne fødevarer skal stilles forrest, helst på en hylde i din øjenhøjde, så du hele tiden er opmærksom på at bruge dette først. Tænk også dine rester ind madlavningen – uanset om det er hverdags- mad, en festmiddag eller madpakken, du skal lave. Stil kun det mad frem, som du skal bruge Stil maden gradvist ind på bordet, i takt med at maden bliver spist. Der er ingen grund til, at maden står fremme på bordet i flere timer og bliver dårlig. Maden skal helst stå fremme på bordet i maksimum to timer, hvis du vil genbruge maden senere. Frys maden Det meste af overskuds- mad og rester kan fryses. Brød kan skæres i skiver og fryses, og rester af retter kan portions- opdeles og fryses. Selv fløde, krydderurter, overskydende grøntsager fra grøntsags- skuffen, overskydende frugt fra frugtskålen, ost, m.v. kan potionsopdeles og fryses. Men husk også at holde orden på dine rester, notér datoerne, og få resterne brugt. Før en madspilds- dagbog Registrér, hvor meget mad du smider ud. Du bliver automa- tisk opmærksom på at smide mindre ud, og du vil lære af dine erfaringer – især efter en stor middag eller frokost – og blive klogere på det. Planlæg dine indkøb Køb bevidst mad til flere dage, og hav en plan for at trylle resterne af for eksempel gårsdagens laks om til spæn- dende laksesalat. Planlægning er et godt våben i kampen mod madspild. Inden du køber ind, bør du lave en madplan eller en indkøbsliste. Og husk: Mæng- derabat er godt – men kun hvis du ikke smider en masse af det ud. Du kender det sikkert – den dårlige samvittighed ved at smide mad ud. Det går ikke alene ud over din pengepung, det er også skidt for miljøet. Følg disse simple gode råd fra Selina Juul, der er stifter af Danmarks største frivillige bevægelse mod madspild, og smid mindre mad ud. Tekst: Selina Juul · Foto: Fintan Damgaard og Anette Vadla Ravnaas FAKTA OM MADSPILD Samlet set smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne have været spist. Husholdnin- gernes madspild udgør 260.000 ton per år, mens der i servicesektoren er et årligt madspild på 227.000 ton (hvoraf 163.000 ton er fra detailhandlen, 29.000 ton fra hoteller og restauranter, mens 31.000 ton er fra institutioner og storkøkkener. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton per år, mens fødevare- industrien står for et årligt madspild på 133.000 ton. Kilde: Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse ‘Danmark uden affald II’ – tal fra 2015) Arrangementet ‘Sammen mod madspild’ blev afholdt på Rådhuspladsen i Køben- havn, hvor Stop Spild Af Mad bespiste over 6.000 men- nesker med god overskuds- mad, som ellers var blevet smidt ud. Selina Juul blev sidste år kåret til Årets Dansker. Hun har stiftet forbrugerbevæ- gelsen Stop Spild Af Mad, og hun har gjort det til sin mission at hjælpe os med at begrænse madspild. 30 SEAS-NVE • Energi Bolig Sådan undgår du madspild Vidste du, at ... madspild koster danskerne 11,6 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter?  Kilde: Landbrug Fødevarer (2014) ?
  • 31. Fiber Energi Bolig • SEAS-NVE 31 Fælles lokal front får fibernet til at sprede sig Bare fordi du bor på en ø eller i en landsby, står du ikke sidst i køen til at få fibernet. Du kan selv være med til at få fibernettet til dit område, og chancerne stiger, hvis I er flere, der går sammen om at efterspørge det. Tekst: Peter Klar · Foto: Linnea Skov Jensen H ar du nogensinde snakket om bredbånd hen over hækken med din nabo? Måske ærgrer hun sig lige så meget over den dårlige forbindelse som dig selv. Og hvad med genboen og det øvrige nabolag? Selv om I kan have vidt forskellige ønsker til, hvad en hurtigere bredbåndsforbindel- se skal bruges til, udgør I måske netop dén borgergruppe, der skal til for at tiltrække fibernettet til jeres område. Jens Tang er projektkoordinator i Fibia og står for kontakten til de lokal- områder og borgergrupper, som ønsker at få fibernet. Han møder mange for- skellige årsager til, at borgere ønsker at få fibernet i deres område. “Nogle vil helt enkelt bare gerne have hurtigere internet, mens andre ønsker fibernet på grund af de forbedrede tv-muligheder. Og så er der også en del borgere, der ønsker en fiberforbindelse for at få et mere stabilt internet, end de er vant til med de nuværende kob- berforbindelser,” siger han. Hvis du er repræsentant for en borgergruppe eller forening, kan du henvende dig til Fibia og fortælle, at I er flere, der er interesserede i at få fibernet. Hvis du henvender dig på egne vegne, gælder det om at få na- boer, genboer, andre beboere og måske virksomheder i området til at interes- sere sig for sagen. Jo flere I er, desto større bliver chancen for, at fibernettet kommer ud til jer. “Vi samarbejder meget gerne med personer, der er folkevalgte, fordi “Vi samarbejder meget gerne med personer, der er folkevalgte, fordi de har opbakning til at tale på flere personers eller et helt områdes vegne.” Jens Tang, projektkoordinator i Fibia Der skulle 63 interes- serede til, før muligheden for fibernet i Tappernøje kunne undersøges. Det lykkedes Jacob Vedel Nielsen (t.v.) og Bent Hansen (t.h.) at indsamle underskrifter fra 68 ­– ud af 72 mulige.
  • 32. 32 SEAS-NVE • Energi Bolig de har opbakning til at tale på flere personers eller et helt områdes vegne. Det kan være et lokalråd, en bolig- el- ler grundejerforening, der ønsker at få fibernet,” siger Jens Tang. Fibia tilbyder informationsmøder, hvor I kan få svar på alle spørgsmål og blive præsenteret for de produkt- løsninger, der følger med etablering af fibernet. Om gravemaskinerne går i gang, afhænger i sidste ende af, hvor mange bindende bestillinger du og din gruppe af medborgere afgiver. Blød rabat og hård asfalt Hidtil har Fibia udrullet fibernet dér, hvor SEAS-NVE alligevel skulle grave for at lægge kabler til gadelys og el, og de fleste fiberkabler er derfor lagt i jor- den i byområder. Den strategi ophørte sidste år. Nu lægger Fibia fiberkabler alene for fibernettets skyld, og den nye strategi øger din mulighed for som borger at påvirke, om dit område skal have fibernet. “Nu er vi ikke længere afhængige af, at der også skal lægges el, og så skal vi til at vælge fra projekt til projekt, for vi kan ikke rulle fibernettet ud på én gang i hele forsyningsområdet. Jo flere nye fibernetkunder, vi kan nå i et nyt område i forhold til investeringen, jo bedre ser økonomien i det pågældende projekt ud, og jo større er chancen for, at vi realiserer projektet,” siger Peter Fredsted From, som er salgschef i Fibia. Der er andre faktorer end geografi og befolkningstæthed, som spiller ind, når Fibia skal beslutte, om fibernettet skal føres ind i et nyt område. Der kan for eksempel være store omkostninger forbundet med at grave i helt eller delvist fredede bymiljøer. En blød rabat i et landområde er billigere at grave i end en asfalteret vej med grus nedenunder. Og det er en ekstra udgift, hvis et nyt område ligger langt fra den eksisterende fiberinfrastruktur. “Men i takt med at vi udbygger fiber- nettet mere og mere, får denne faktor mindre og mindre betydning,” siger Peter Fredsted From. Fibernet med søkabel Derfor kan nogle småt befolkede øer godt få fibernet tidligere end andre områder med flere borgere. Det kræ- ver, at øerne i forvejen er forbundet med søkabler, hvor eldelen skal udskif- tes. Det er forklaringen på, at Fibia nu kan forsyne beboerne på Askø, Omø og Agersø med fibernet. Der er altså ikke noget fast krav til, hvor mange borgere I som minimum skal være i jeres område for at kunne få fibernet. Et isoleret landsted tre kilo- meter nede ad en markvej er dog lige i underkanten, tør projektleder Jens Tang godt slå fast. Og dog, for hvis du driver et stort landbrug, har du mulig- hed for at få en erhvervsaftale, hvor du selv skal betale for tilslutningen. For private fibernetkunder er tilslutningen gratis. Om maskinerne går i gang med at grave, afhænger i sidste ende af, hvor mange bindende bestillinger på sit fibernet-produkt Fibia modtager. ∫ Fiber “Jo flere nye fibernetkunder, vi kan nå i et nyt om- råde i forhold til in- vesteringen, jo større er chancen for, at vi realiserer projektet.” Bent Hansen (t.v.) og Jacob Vedel Nielsen (t.h.) skaffede på tre måneder underskrifter fra 68 inte- resserede for at få fibernet i deres by, Tappernøje. Værd at vide om fibernet Fibernettet løber gennem kabler, der graves ned i jorden, og Fibia har derfor en række omkostninger med at etablere fibernet. Hvis du er repræsentant for en borgergruppe eller forening i dit lokalområde, kan du henvende dig til Fibia og fortælle, at I er flere, der er interesserede i at få fibernet. Jo flere I er, der ønsker at få fibernet, jo større er muligheden for at fremskynde planerne og få fibernet tidligere. Fibia tilbyder informationsmøder, hvor I kan få svar på jeres spørgsmål og få præsenteret de forskellige løsningsmuligheder. Læs mere på fibia.dk/ambassadør
  • 33. Fiber Energi Bolig • SEAS-NVE 33 A t et lynhurtigt internet er sagen, kan både de ansatte og bebo- erne på institutionen Marjatta ved Tappernøje tale med om. Før der blev ført lynhurtigt fibernet ind til den selvejende institutions hovedsæde for udviklingshæmmede børn, unge og voksne, var hastigheden nemlig så langsom, at det ofte slet ikke var muligt at komme på nettet. “Vi havde hårdt brug for en ordentlig forbindelse, så det var virkelig til- trængt, da vi fik den,” fortæller Thomas Meyhoff Crone, som er administrati- onschef på Marjatta. Og det vakte hurtigt opsigt i lokal- området, da Marjatta fik adgang til fibernettet. Også beboerne i området ville kunne få glæde af en ny, hurtig internetforbindelse. Henning Berg Andersen er lærer på Marjatta og nyder derfor godt af det hurtige internet, når han er på arbejde. Men Henning Berg Andersen ønskede sig også et lige så hurtigt internet i sit hjem, der ligger i nærheden af institu- tionen. Fibernet gav streaming-tv Derfor gik han i gang med at undersøge, hvor mange husstande der skulle til for, at der kunne blive gravet yderligere kabler ned. Marjatta havde nemlig en erhvervsforbindelse, og beboerne skul- le bruge en privatforbindelse. Der skulle 63 interesserede til, fik han at vide. “Efter selv at have gået rundt til alle husstandene fik jeg mine to gode naboer Jacob Vedel Nielsen og Bent Hansen til at hjælpe mig med at skaffe underskrifter. Der gik i alt tre måneder med at få skaffet 68 interesserede. Der er kun 72 huststande i området, så det er en betydelig andel, der har tilmeldt sig. Det har været et stort arbejde,” fortæller Henning Berg Andersen. Det kommer også til at gavne nogle af beboerne på Marjatta, at der bliver gravet kabler ned til de private borgere i området, fortæller Thomas Meyhoff Crone: “Et par af beboerne i husene hos os vil også gerne have lagt en privat- forbindelse ind, så de kan se tv via fiberbåndet. Som det er nu, kan de nemlig ikke se tv via vores erhvervs- forbindelse.” Marjatta har i øvrigt været så begejstret for fiberbåndet, at ledelsen har besluttet, at der også skal læg- ges fibernet ind til tre af institutionens voksensteder, der ligger ved Præstø Fjord, ved Vindbyholt og uden for Store Heddinge. “Det er vigtigt, at alle vores beboere har adgang til hurtigt internet, så de kan komme på det trådløse netværk med deres mobiler, iPads og compute- re,” afslutter Thomas Meyhoff Crone. ∫ Energi Bolig • SEAS-NVE 33 Fibernet spredte sig som ringe i vandet Da institutionen Marjatta fik fibernet, inspirerede det beboerne i området til at følge trop. Tekst: Morten Steiniche · Foto: Linnea Skov Jensen “Vi havde hårdt brug for en ordentlig forbindelse, så det var virkelig til- trængt, da vi fik den.” Thomas Meyhoff Crone, administrationschef på Marjatta På insitutionen Marjatta har beboerne især glæde af den streaming, der nu er mulig med deres hurtige fibernet.
  • 34. 34 SEAS-NVE • Energi Bolig F or den lokale ildsjæl Steen Olsen fra Eggeslevmagle var det meget mere end hurtige nyheder på net- tet og et knivskarpt tv-signal, der var på spil. Det lynhurtige fibernet skulle være med til at redde den lille by. “Hvis landsbyerne også skal eksiste- re i fremtiden, så er der nogle faktorer, der bare skal være i orden. Der skal være kloakering, rent vand, elektricitet og den slags – og der skal selvfølgelig også være adgang til hurtigt internet. Det gælder vores overlevelse i de små landsbysamfund, hvis vi vil fastholde beboerne og trække nye til,” siger han. “Jeg sad ofte selv og arbejdede i weekenderne, hvor internetforbin- delsen hele tiden røg. Det er slet ikke holdbart for en hjemmearbejdsplads eller for en studerende, der sidder og skal skrive opgave. Vi var nødt til at gøre noget, ellers ville huspriserne simpelthen falde.” Beboere lavede fælles front Derfor tog Steen Olsen sagen i egen hånd og nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulighederne for at finde en løsning, der kunne sikre hurtigt og stabilt internet til det lille samfund med nogleoghalvfems hus- stande. Det var i januar 2014. “Ikke ret lang tid derefter havde vi et møde med SEAS-NVE (som varetog fiberaktiviteterne, før SEAS-NVE og NRGi sammen dannede Fibia, red.), der sagde, at hvis vi kunne skaffe 50 private tilmeldinger og seks virksom- heder, der var interesserede i at få fibernet, så var de klar til at rykke ud med gravemaskinerne.” Beboerne i den sydvestsjællandske by samledes derefter i det lokale for- samlingshus. “Vi endte med at skaffe 82 tilmeldin- ger, og allerede efter sommerferien gik Fibia i gang med at grave.” Da der blev åbnet for fibernettet i oktober sidste år, fejrede landsbyen det med en formel åbning med grillpar- ty og et besøg fra TV Øst, der kom forbi og sendte direkte fra begivenheden. I dag nyder Steen Olsen goderne ved fibernettet i fulde drag: “Ja, det er dejligt. Jeg bruger mest internettet til at korrespondere med andre mennesker og til søgning af ny- heder, men jeg er også meget glad for det knivskarpe tv, som jeg mest bruger til at se nyheder og sport.” ∫ Lynhurtigt net kan redde lokalsamfund Det var frygten for faldende huspriser, der fik den lokale ildsjæl Steen Olsen til at kæmpe for fibernet i Eggeslevmagle. Og det lykkedes. Fiber “Vi var nødt til at gøre noget, ellers ville huspriserne simpelthen falde.” Steen Olsen har gjort en ihærdig indsats for, at beboerne i Eggeslev- magle skulle få fibernet.
  • 35. Mød en andelshaver SEAS-NVE er et andelsselskab med 375.000 andelshavere, der alle ejer vores virksomhed. Vores fornemmeste opgave er at levere værdi inden for energi og fibernet til dem. På denne side møder du nogle af de mange andelshavere, der har gavn af SEAS-NVE – og er med til at gøre os til det energiselskab, vi er. Tekst: Peter Juncker · Foto: Jeppe Carlsen Mød en andelshaver Energi Bolig • SEAS-NVE 35 Hvad bruger I strøm på? Anne: Tidligere fyrede vi med brænde i en biokedel, men i dag har vi anskaffet os en varmeveksler. Vi har også opsat en solfanger. Jeg bruger strømmen til mit elhegn. Ellers må de største strømslugere være vores maskiner på 380 volt: kom- pressoren, vinkelsliberen, trykluftanlægget – og min pelssymaskine. Betyder miljøet meget for jer? Anne: Ja, miljø og bære- dygtighed er nøgleordene for det liv, vi lever. Vi har fra starten valgt at være øko- loger og udnytter alt på de dyr, vi opdrætter. Derudover smider vi aldrig mad ud. Det handler nok meget om, hvor- dan man er opdraget. Gene- relt er jeg dybt rystet over mange menneskers holdning til forbrug og ressourcer. Kloden er ved at eksplodere i rovdrift og forurening, men ingen politikere gør rigtigt noget ved det. Hvad synes I om at være andelshavere i SEAS-NVE? Ove: Det er jeg meget be- vidst om, fordi det giver os indflydelse på beslutnings- processen. Hvis nu det var et af de andre selskaber, kunne det sælges til amerikanerne. (SEAS-NVE kan ikke sælges, red.) Vi har været andelshavere, siden vi flyttede herned i 1983. Gennem tiden har mange elselskaber forsøgt at lokke os med, at de kunne garan- tere nogle helt andre priser. Men der har jeg altid sagt, at det er jeg ligeglad med. Som kunder og andelshavere i SEAS-NVE er det vores net, som ligger nede i jorden. Også selv om vi måske kun ejer 25 meter af det. Kan I mærke, at SEAS- NVE lytter til jer som andelshavere? Ove: Ja, jeg har ikke noget at udsætte. Generelt synes jeg, at de er ret vakse til at tage hånd om, hvad der sker. For eksempel da vores ledninger faldt ned under en storm og lå og gnistrede oppe på vejen. Der var SEAS-NVE her to timer se- nere, og i dag er ledningerne gravet ned i jorden. Hvad giver det jer ellers af fordele? Ove: Som nævnt er miljøet meget vigtigt for os. Derfor er jeg glad for, at jeg kan være med til at investere i Global Energi, hvor man via SEAS-NVE donerer 12 øre per kWh til Klimafonden. Jeg kan godt lide, at SEAS-NVE ikke bare producerer el, men også forsøger at gøre noget ved al energisvineriet. ∫ Anne Hjelm opdrætter gotlandske får til fødevarer, skind- og uldproduktion. Hun og hendes mand har helt bevidst valgt et energiselskab, hvori de kan være andelshavere. “Vi lever for miljø og bæredygtighed” For Anne Hjelm og hendes mand, Ove, har det været vigtigt at have indflydelse i deres energiselskab. Miljø, bæredygtighed og de gotlandske får er vigtige for Anne Hjelm og hendes mand.
  • 36. 14 Få til- skud til dine energi- forbedringer Læs, hvordan du skruer ned for dine udgif- ter til energi og samtidig får tilskud til at gøre det. 30 Nyttige spareråd Sådan undgår du madspil – til glæde for både din økonomi og miljøet. I dette nummer af LÆS OGSÅ 6 Interview For tv-værterne Ulla Essendrop og Mikkel Fønsskov er det de små ting, der gælder, når det kommer til at spare på energien og skåne klimaet. 18 Guide: Det betyder de mange miljømærker Bedre indeklima og fair råvarepriser. Her er mærkerne, du skal holde øje med. Glæd dig til næste nummer af Energi Bolig, der lander i din postkasse i juli 2015. 1 Hvem skal melde flytning, når jeg bor i leje- eller ejerbolig? Du har selv ansvar for at melde din flytning, senest tre hverdage før flyt- ningen sker. I nogle tilfælde kan der ligge private aftaler med din udlejer eller ejendomsmægler om, at de sør- ger for at melde din flytning. 2 Hvordan melder jeg flytning? Når du flytter, har du tre muligheder for at melde det til SEAS-NVE: Du kan ringe til SEAS-NVE’s kundeservice på 70 29 29 29, eller du kan gå ind på hjemmesiden seas-nve.dk/flytning. Her udfylder du blot flytteformularen med de relevante oplysninger om adresse, målernummer, målervisning m.m. Dette gælder for alle. Du kan også sende kundecenteret en e-mail med dine oplysninger. Skriv til kundecenter@seas-nve.dk. 3 Kan jeg beholde min el- aftale, selv om jeg flytter væk fra SEAS-NVE’s forsynings- område? Ja, uden problemer. Uanset hvor i Danmark du flytter hen, kan SEAS-NVE hjælpe dig med at få din elaftale flyttet med. Du kan beholde din nuværende elaftale eller genfor- handle den, hvis bindingsperioden er overstået. Indsend din tilflytning via flytteformularen på vores hjem- meside, senest tre hverdage før du flytter. Så håndterer SEAS-NVE alt papirarbejdet. Dermed er du sikret strøm fra den dag, du overtager den nye adresse. 4 Hvad er tidsfristen for at melde flytningen – og sker der noget, hvis jeg overskrider den? Generelt: Jo før, jo bedre, men senest tre hverdage før flyttedatoen. Hvis du overskrider fristen – for eksempel med et par måneder – kan der opstå et økonomisk mellemværende, som efterfølgende må afklares med udlejer eller anden lejer. 5 Skal jeg foretage mig noget på selve flyttedagen? Husk altid at aflæse din elmåler på selve flyttedagen – både der, hvor du flytter fra, og i den nye bolig. Når vi har modtaget din flytteformular, dit opkald eller din e-mail, vil vi sende dig et velkomstbrev vedrørende din nye adresse og en slutopgørelse vedrø- rende din gamle adresse, hvis du har meldt både tilflytning og fraflytning. Tjek altid, at alle data stemmer. Vær opmærksom på at melde den nye adresse til Betalingsservice ud fra velkomstbrevet, da en betalingsser- viceaftale ikke kan tages med fra sted til sted. Du skal vente med at afmelde Betalingsservice på den fraflyttede adresse, til betalingen af slutopgørel- sen er gået igennem. 5 spørgsmål Når du skal flytte, kan der opstå mange spørgsmål om stort og småt. Her er nogle af de mest almindelige spørgsmål, vi får, når vores kunder skal flytte. Tekst: Peter Juncker – jeg skal flytte! Hjælp