Este documento describe cuatro posibilidades de comunicación en el entorno educativo con la incorporación de las nuevas tecnologías: mismo tiempo-mismo lugar, distinto tiempo-mismo lugar, mismo tiempo-distinto lugar y distinto tiempo-distinto lugar. Explica cada una de estas posibilidades con ejemplos y señala que el uso de las nuevas tecnologías puede mejorar la calidad de la enseñanza y el aprendizaje al facilitar nuevas formas de comunicación entre docentes y estudiantes.
Este documento describe cuatro posibilidades de comunicación en el entorno educativo con la incorporación de las nuevas tecnologías: mismo tiempo-mismo lugar, distinto tiempo-mismo lugar, mismo tiempo-distinto lugar y distinto tiempo-distinto lugar. Explica cada una de estas posibilidades con ejemplos y señala que el uso de las nuevas tecnologías puede mejorar la calidad de la enseñanza y el aprendizaje al facilitar nuevas formas de comunicación entre docentes y estudiantes.
Lighed, ulighed og social mobilitet - 1. oplægRockwool Fonden
På ROCKWOOL Fondens konference d. 11. oktober 2021 præsenterede forskningsprofessor Signe Hald Andersen og forskningsprofessor Rasmus Landersø fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed den nyeste viden om niveauet for ulighed og social mobilitet i Danmark.
1. oplæg er Rasmus Landersøs.
Oplægget (og resten af konferencen) kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=CVyWwjtZQI8
Inspirationsoplæg om vores digitale hverdag, hvor computeren og mobiltelefonen er blevet en del af vores fællesskaber. Hvad betyder den udvikling for den offentlige digitalisering? Oplægget blev afholdt af Peter Vittrup på Digitaliseringsstyrelsens informationsmødermøder for kommunale medarbejdere i juli 2014.
Blev klogere på det med at spare op. At tage risiko. At have en plan. At livet altid går sin egen gang. Og at vi langt fra altid tager rationelle beslutninger.
Lighed, ulighed og social mobilitet - 1. oplægRockwool Fonden
På ROCKWOOL Fondens konference d. 11. oktober 2021 præsenterede forskningsprofessor Signe Hald Andersen og forskningsprofessor Rasmus Landersø fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed den nyeste viden om niveauet for ulighed og social mobilitet i Danmark.
1. oplæg er Rasmus Landersøs.
Oplægget (og resten af konferencen) kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=CVyWwjtZQI8
Inspirationsoplæg om vores digitale hverdag, hvor computeren og mobiltelefonen er blevet en del af vores fællesskaber. Hvad betyder den udvikling for den offentlige digitalisering? Oplægget blev afholdt af Peter Vittrup på Digitaliseringsstyrelsens informationsmødermøder for kommunale medarbejdere i juli 2014.
Blev klogere på det med at spare op. At tage risiko. At have en plan. At livet altid går sin egen gang. Og at vi langt fra altid tager rationelle beslutninger.
1. Børn af velfærdsstaten
Om familiepolitik og det tidlige barneliv
Cepos Akademi efterår 2013
Oplæg af Lisbet Røge Jensen
2. Lidt om mig
• Oprindeligt finansuddannet, senere
cand.merc. (MIB)
• Freelancer som forlagsredaktør,
sproginstruktør samt assisterende
debatredaktør og lederskribent på Børsen
• Formand for Småbørnsfamilieforeningen
Samfo
• Gift og mor til to børn på henholdsvis 3 og 5
år ...som ikke har gået i vuggestue og nu går i privat forskole
• CEPOS Uni alumna (hold 2, 2006)
• Politisk liberal uden partitilhørsforhold
3. Børn af velfærdsstaten -
det ser vi på
• Familiepolitik
– Barselsloven
– Dagtilbudsloven
– Hvad er meningen?
– Hvem betaler?
– Spiller familien overhovedet en rolle?
• Tesen
– Familielivet er gennempolitiseret. Politiseringen
har svækket familiens autonomitet og autoritet og
undergravet barnets vigtigste base: Hjemmet
4. Barselloven
(Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel)
Formål: At sikre forældre ret til fravær og barselsdagpenge
Ret til fravær:
Mor: 4 + 2 (pligt) + 12 + 32 (46) uger
Far: 2 + 32 (46) uger
Ialt: 112 uger
Ret til dagpenge: 52 uger (3332 kr./uge)
Ret til løn: Fastsat i funktionærloven/overenskomst
Under orlov: Forbudt at afskedige pga. graviditet - omvendt
bevisbyrde
Efter orlov: Ret til at genoptage arbejdet
Hvem betaler: Samlet udgift på de off. finanser 2012:
9.565.680.000 kr. (Danmarks Statistik)
5. Barselsdebat
• Er det pengene værd?
• Hvad skal man mene om statsfinansieret barsel
udfra et borgerligt perspektiv?
• Hvem vinder og hvem taber?
– Familier, skatteydere, arbejdsgivere
• Gavner barselsorloven familien som institution?
• Øremærkning: Handler barsel om kvinder og
mænd? Eller om børn?
• Hvad kunne alternativet være?
6. Hvor går børnene hen, når
mor og far går på arbejde?
• Kommunale
institutioner
• Selvejende
institutioner
• Private institutioner
• Passes hjemme
eller på anden vis
• 82% af udepassede
børn er hos komm.
• 14% af udepassede
børn er hos komm.
• 4% af udepassede
børn er hos private
• Nogle få skal ingen
steder
...og hvorfor?
7. Måske fordi det er “billigt”?
“I kommunale børnepasninger
(...) er forældrenes
egenbetaling typisk under en
tredjedel af
driftsomkostningen (...) Tre
fjerdedele (...) Betales over
de almindelige skatter. Det
har økonomisk lettet
kvindernes indtog på
arbejdsmarkedet og er med til
at forklare at 96% af alle børn
mellem 2-5 år er i
pasningsordninger”
8. Udgifter til dagtilbud
• 33,5 mia. kr.
• 14,5% af det
kommunale
servicebudget
(KORA 2012)
• Vuggestuer:
– Forældrebetalingen
udgør 33.613 kr. pa.
• Børnehaver
– Forældrebetalingen
udgør 19.104 kr. pa.
(Danmarks Statistik 2013)
Tilskud må således udgøre
henh. 100.839/57.312 kr.
Og pladserne koste henh.
134.452/76.416 kr. pa.
9. Dagtilbudsloven
(Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge)
Formål (bl.a.):
- at fremme børns og
unges trivsel, udvikling
og læring
- at give familien
fleksibilitet og
valgmuligheder
- at forebygge negativ
social arv og eksklusion
Kommunerne
- skal sørge for pladser
- Føre tilsyn
- Godkende institutioner
- Opfylde pladsgaranti
- Træffe afgørelse om
optagelse
(pladsanvisning, kan ej
indklages)
10. Dagtilbudsloven fortsat...
Tilskud og egenbetaling
- til kommunale, selvejende,
udliciterede og dagpleje skal
gives min. 75% i tilskud
- Driftstilskud til private
- Kommunen kan give tilskud til
pasning af egne børn (kun 34%
gør det, Samfo 2013)
- Søskendetilskud, fripladser,
sunde frokostmåltider samt
tilskud til div.
socialpædagogiske formål
Særligt om private
ordninger
- Etablering og drift kræver
tilladelse fra kommunen, også
selvom ingen off. midler
modtages
- Komm. skal give mulighed for
tilskud til privat pasning, men
ikke nødvendigvis til hele
aldersgruppen
- Aftaler mlm private og forældre
skal godkendes
11. Hvem opdrager børnene, og
hvilken betydning har det?
“I et velfærdssamfund som
vores er børneopdragelse ikke
kun forældrenes opgave, men
et anliggende for hele
samfundet - for staten. (...)
Hvordan foregå r civiliseringen
af vores børn?”
12. Kilder og anbefalet læsning
Kilder
- Barselloven
- Dagtilbudsloven
- Danmarks Statistik
- KORA
- Mogens Lykketoft: Den Danske Model (AE, 2010)
- Apropos: Civilisation og opdragelse, DR P1, 27. Feb. 2013 (podcast)
Anbefalet læsning
- CEPOS-notat: Dagtilbudsloven bør ændres... (2010)
- Ayn Rand: The Comprachicos – i Return of the Primitive
- The Friedman Foundation for Educational Choice (edchoice.org)
- Milton & Rose Friedman: Det Frie Valg
- Katrine Winkel Holm: Rend mig i kødgryderne
Editor's Notes
Jeg er inviteret idag til at tale om familien og velfærdsstaten. Min vinkel på dette bliver, som overskriften indikerer, lidt mere specifik. I et interview vi skal høre uddrag af senere, kalder en antropolog vores tids børn for “børn af velfærdsstaten”. Selvom hun måske har en anden holdning til velfærdsstaten end jeg selv har, så er jeg enig med hende i, at det er sandheden: Børn idag fødes i velfærdsstaten og de passes og opdrages udfra standarder som er defineret inden for den ramme. En analyse af det forhold kan tage udgangspunkt mange steder, og jeg har valgt at fokusere på to love, som udgør en væsentlig del af dansk familielpolitk: Barselsloven og dagtilbudsloven. Relevante forhold i den lovgivning vil jeg derfor gennemgå og debattere med jer. Efterfølgende skal vi - med udgangspunkt i førnævnte antropologs udtalelser - forsøge os med en mere abstrakt debat om, hvad der sker, når man lader staten opdrage børnene.
Lidt om mig. Hvad laver I? Statskundskabere? Jurister? Antropologer? Handelsmænd? Ingeniører? Er I politisk aktive? Er der nogle, der har børn? Er der nogle, der har hørt om/interesseret sig for dette emne?
Barselsloven har til formål at sikre forældre ret til orlov og dagpenge ved barsel. Oprindeligt hørte orlovsrettigheden under arbejderbeskyttelsesloven og blev indført i 1901 som “barselshvile” for kvindelige fabriksarbejdere. Det har ændret sig markant siden. Op gennem årene er den blevet udvidet og mere omfattende idet den nu gælder alle og altså også omfatter retten til barselsdagpenge. Ialt har forældrene ret til fravær i 112 uger, hvoraf der i de 52 uger udbetales dagpenge. Nogle af ugerne er øremærkede moderen, et par er øremærkede faderen og resten er til fri fordeling. Under barsel har man ret til løn, hvis man er funktionæransat. Desuden er der indforhandlet løn i overenskomsterne: Eksempelvis giver Dansk Magisterforenings overenskomst ret til fuld løn i op til 32 uger, mens HK har forhandlet fuld løn i op til 29 uger. Man har ret til ikke at blive fyret på grund af graviditet og orlov og man har ret til at vende tilbage til det samme eller lignende job. Det offentliges udgift til barsel er årligt 10 mia. Kr.
Mere end 90% af danske børn passes uden for hjemmet, når de er fyldt et år. Tallet stiger helt indtil skolealderen. Af disse passes langt de fleste i kommunale og selvejende institutioner, hvor kommunen har anvisningsret og budgetansvar. Private institutioner udgør 8 pct. Af institutionerne, men passer kun 4% af de udepassede børn. Nogle få børn passes hjemme af forældre eller andre. Undrer det jer? Danmark har verdensrekord i institutionspasning. Er det sært? Eller er vi et foregangsland? Hvorfor tror I, at børn i så høj grad passes ude?
En del af den danske model er, at betale centrale ydelser via skatten, herunder børnepasning. Det gør man af fordelingspolitiske årsager, således at man sikrer en “jævnere fordeling af de disponible indkomster, end hvis disse ydelser betales privat”. Sådan skriver Mogens Lykketoft for AE i 2010 i sit notat: Den Danske Model - en europæisk succeshistorie. Loven der sikrer denne omfordeling er Dagtilbudsloven. Den har dog flere formål end blot fordelingspolitiske, nemlig også socialpædagogiske samt opdragelses- og dannelsesformål. Først tager vi dog lige lidt flere tal...
Ifølge Dagtilbudsloven, som vi gennemgår om lidt, må forældrenes betaling maksimalt udgøre 25% af omkostningerne.
Hvem har egentlig ansvaret for børnepasningen? Kommunerne eller familien? Hvilke konsekvenser har det? Lad os høre hvad antropologen siger...
Her til slut vil jeg gerne afspille nogle lydklip fra et DR1 program for jer. I programmet interviewes en antropolog fra Danmarks Pædagogiske Universitet, Eva Gulløv - hvis politiske holdninger jeg iøvrigt intet kendskab har til, så jeg skal ikke tage hende til indtægt for noget liberalt. Hun har skrevet en bog der hedder Civiliserende instituioner, hvor hun og en kollega undersøger, hvem der bestemmer hvad der er god og dårlig opdragelse, hvilket menneskesyn, der ligger bag, og hvordan det udfolder sig i praksis. Hun har nogle interessante betragtninger om, hvad der sker, når man i så høj grad institutionaliserer barndommen. Efter lydklippene kan vi tage en generelt debat om, hvad det betyder både her og nu - og på lang sigt, når børn primært opdrages af og i staten. Interviewerens oplæg er som citeret på sliden her. I det første klip, skal vi høre forskeren forklare det begreb jeg indledte med “børn af velfærdsstaten”. I andet klip forklarer hun, hvordan en såkaldt civilisationsangst i systemet fører til mere og mere standardisering. I tredje klip siger hun faktisk ordet totalitært. Det er interessant af åbenlyse årsager. Det sidste klip er lidt længere. Her forklarer hun, hvordan vi alle accepterer præmissen om institutionaliseringen og statens involvering i børneopdragelsen. Desuden taler om på egne vegne om hvilke konsekvenser det har for et samfund, herunder at det fører til et stabilt men meget homogent samfund. Det sidste kan være problematisk, fordi det begrænser den mangfoldighed, der kan være i at fortolke livet på andre måder. Prøv at hænge i, og så tager vi debatten bagefter.
