1. “Mutti er et misfoster i den
moderne velfærdsstat”
Katrine Winkel Holm, Rend mig i kødgryderne, 2010
Om børn, børnepasning og modkultur

2. Velfærdskultur
”Det er måske en af de største kulturelle revolutioner overhovedet, at de fleste børn næsten
fra fødslen delvis fjernes fra hjemmet og anbringes i offentlige institutioner”
Forh. Departementschef Erik Ib Schmidt, citeret i KWH, 2010
Den Danske Model: Børnepasning som middel til
v ligestilling i resultatet og
v økonomisk omfordeling
“I kommunale børnepasninger ... er forældrenes
egenbetaling typisk under en tredjedel af
driftsomkostningen [pt. maks. 25%, LRJ]; for familier
med flere børn og for lavtlønnede endda endnu mindre.
Tre fjerdedele af de samlede udgifter betales over de
almindelige skatter. Det har økonomisk lettet
kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og er med til at
forklare, at 96% af alle børn mellem 2-5 år er i
pasningsordninger.”
Mogens Lykketoft, Den Danske Model, AE, 2010

3. Sådan får man børn i
Velfærdsdanmark
9 måneders graviditet, husk: gravid-gymnastik, gravid-yoga,
gravid-svømning, fødselsforberedelse inklusive
feminiserede mænd. Nul alkohol, nul smøger, nul
hårfarve, flyt eventuelt til barnevognsbydelen Østerbro,
brug økologisk make-up,
Fød! Gerne uden bedøvelse, helt sikkert helst uden kejsersnit,
eventuelt med akupunktur eller i et badekar eller stående
Barsel i 9-12 måneder, husk: babyrytmik, babysalmesang,
overpriced café latte en masse, mødregruppe, offentlig
amning, sure læserbreve hvis offentlig amning opleves
som uønsket, økologisk trælegetøj fra Peru, sengetøj i
Liberty stof, hjemmehæklede tæpper, hjemmerørt grød,
hjemmelavet frugtmos, brok over dagpengesatsen, rejser
til eksotiske steder, som var det et fjumreår...

4. Hvor gør vi af småbørnene?
 85% af børn i  1475 institutioner i
vuggestuealderen og Danmark, hvoraf
 91% af børn i  74% er offentlige og
børnehavealderen  resten er selvejende
...passes ude i (flertallet), private og
gennemsnit... puljeordninger, dog
 35 timer om ugen  på kommunernes nåde
KWH, 2010 CEPOS, 2010

5. Hvad er der galt med det her
billede?
 SOCIALISERING
Er virkeligheden:
- Rød stue, 3 mavesure
pædagoger og 9 skrigende
småbørn med grøn snot
Eller
- Familie, hverdagsgøremål,
elskelige barnepiger og ro,
renlighed og
regelmæssighed

6. Det er også for galt:
Hverdagspres, skat og bestikkelse
 Er fuldtidslønarbejde (aka. karriere) til alle
tider og for enhver pris med sikkerhed
enhver småbarnsforælders drøm og
manifestationen af ligestilling?
 Kan en familie leve for én indtægt, når der
også skal være råd til at betale skat?
 Kan man takke nej til statslig bestikkelse i
hundredetusindekroners-størrelsen?

7. Og med det kommunale
børnemonopol går det helt galt...
Kommunerne har monopolstatus på pasningsområdet
−> Ventelister og ensartethed. Urimelighed.
“After over 5 months of planning permission application, we
still do not have the planning permit ... for the preschool.
And we do not even know if we will get it at all! ...
Although we are hoping to have a central Copenhagen
address, it is proving to be extremely difficult due to
municipality regulation. This might explain the lack of
preschools and børnehave in central Copenhagen!”
5. Juli 2011.
Godkendelsen kom 24. April 2012:
“That’s it, we have received the final approval from
Copenhagen Municipality. We are just so thrilled!”

8. Hvad skal man synes om
kollektivismens sære og
centralstyrede arbejdsdeling?
“Kvindernes høje erhvervsdeltagelse er både årsag til
og virkning af den vældige udbygning af
kommunernes og statens rolle, når det gælder
pasning af børn, syge og gamle. Og mens
kvinderne i det gamle samfund varetog denne
omsorg inden for familiens rammer, er det nu
overvejende kvindelig arbejdskraft, der løser
opgaven for det større fællesskab i børnehaver, på
sygehuse og plejehjem mv.”
Mogens Lykketoft, Den Danske Model, AE, 2010

9. Prisinformationen der forsvandt
 En kommunal vuggestueplads i Københavns
Kommune koster månedligt 11.000 kr. per barn.
Forældrene får at vide, den koster 2.780 kr.
 Småbørnspasning er en kostbar ydelse. Småbørn
er omsorgskrævende og skrøbelige.
 But who cares.
– Ingen kvaler, når skattefar betaler.
 Børnene bliver snydt, når vi ikke behøver forholde
os til den vigtige information, som ligger i prisen.

10. Sådan taler de om børn, kvinder og familier: