1. TENDENS
MAJ 2015 EUROWOMAN | 89
Tekst:xxxxxx.Foto:xxxxxxx.
88 | EUROWOMAN MAJ 2015
TENDENS
Foto:FraEurowomannr.168fotograferetafKrzysztofHerholdtogGettyImages.
“Har du ikke silikonebryster? Hvor er du øko!,” lød bryst-
bomben Linse Kesslers ord til en journalist under et inter-
view. Hovedpersonen fra Familien fra Bryggen, der selv har
fået, hvad den kan trække af silikone, syntes, det var svært
at sætte sig ind i, at en kvinde kunne være au naturel, når
det gjaldt frontpartiet.
For de kunstige bryster bliver mere og mere udbredte i
bybilledet. I Danmark fik 60 kvinder foretaget en brystfor-
størrende operation på privathospital i 2001. I 2012 var
tallet oppe omkring de 2.000. Oveni kommer de mange
operationer, der foretages offentligt. Men det bliver ikke
mere og mere normalt at stå frem og tale om det. Især
ikke, hvis du er kendt og offentlig fortaler for, at unge pi-
ger skal lære at elske sig selv, som de er skabt fra naturens
side. Tænk bare på sangerinden Christina Aguileras hit
Beautiful, hvor hun i det ultimativt kunstige outfit bestå-
ende af silikonebryster, hair extensions og kunstige vipper
synger om, hvordan vi er perfekte i vores forskellighed.
MINE STORE BRYSTER KOM ALDRIG
Da jeg var omkring 13 år, begyndte mine veninder at få
bryster. Nogle voksede sig hurtigt store og fyldige, hvor
mine voksede meget langsomt. De første mange år var jeg
ikke bekymret. Min mor havde store bryster, så det ville jeg
selvfølgelig også få. Mens jeg gik og ventede, blev jeg mere
og mere fascineret af modeindustrien. Især 90’ernes super-
modeller som Claudia Schiffer og Helena Christensen, der
iført afslørende Versace-kreationer flashede perfekte barme,
vakte min opmærksomhed.
Men mine bryster blev aldrig store. De stoppede med
at vokse, da de nåede en lille B-skål, og efter jeg er blevet
voksen – og især efter jeg har ammet to børn – overvejer
jeg, om jeg skal få dem lavet, eller om jeg skal leve resten
Antallet af brystoperationer er støt stigende, og
plastikkirurgerne har kronede dage. Men hvorfor
er det kun et fåtal, der vil tale højt om, at de har
fået opereret bryster? Eurowoman har talt med
topplastikkirurgen, KVINFO-direktøren og kvinden,
der fortrød sine ellers perfekte kunstige bryster for
at blive klogere på tidens kropsideal.
TEKST: AMALIE NEBELONG.
af mit liv med en sølle og lidt slap A-skål. En af de ting,
der holder mig tilbage, er, at jeg ikke er nået frem til, hvor-
for jeg egentlig har brug for store bryster. Er det for min
egen skyld? For min mands? Og vil jeg have det godt med
at fylde noget kunstigt ind i min krop?
QUICK FIX
Kristina Trolle har ligesom jeg reflekteret meget over
silikonebryster. Hun er træner og forfatter til bogen Sili-
konesjæl, der netop er udkommet, og har de seneste 25 år
været en del af fitnessverdenen, som hun med sin bog gør
op med. Ikke med en løftet pegefinger, men for at bidrage
til en meget vigtig debat om alle de krav, vi som kvinder i
dag prøver at leve op til.
Kristina Trolle fik lavet silikonebryster, da hun var i
midten af tyverne og havde ammet to børn. Egentlig var
der ikke noget galt med hendes barm, der heller ikke var
lille, men hun blev alligevel opereret. Hvorfor?
“Jeg ledte konstant efter et quick fix, der kunne gøre mig
glad. Jeg var overbevist om, at silikonen endelig ville få mig
til at elske min krop og dermed også mig selv. Og så arbej-
dede jeg inden for fitnessverdenen og følte, at jeg var nødt til
at leve op til idealet om en veltrænet krop og store bryster.”
POST-AMMEBARM
Men er det fordi, at de ellers ikke føler sig gode nok, at
4.000 danske kvinder årligt får lavet bryster (og tallet er
støt stigende)?
For at blive klogere ringer jeg til den danske topkirurg
Benedikte Thuesen, der holder til på Københavns Privat-
hospital i Lyngby nord for København.
Benedikte Thuesen har mere end 25 års erfaring med
at operere bryster. Og hendes patienter er mere end til-
Brysterne,
INGENVIL
TALEOM
>

2. TENDENS
MAJ 2015 EUROWOMAN | 91
Tekst:xxxxxx.Foto:xxxxxxx.
Tekst:xxxxxx.Foto:xxxxxxx.
90 | EUROWOMAN MAJ 2015
TENDENS
fredse med resultatet. Faktisk ville de fleste af dem ønske,
at de havde gjort det noget før, selv om de selvfølgelig har
et forskelligt udgangspunkt for en operation.
“Den mest almindelige grund til, at kvinder får lavet
silikonebryster, er, at de har ammet, og deres bryster derfor
er kommet til at se anderledes ud. Derefter er der to mindre
grupper, der udgøres af unge piger, som er kede af, at de fra
naturens side ikke er udstyret med lige så meget kirtelvæv
som veninderne, og en gruppe af kvinder på 50+, der har
fået øjnene op for, at det kan lade sig gøre at ændre ved en
lidt kedelig og træt barm,” siger Benedikte Thuesen.
Jeg selv tilhører den største gruppe med post-ammebarm og
synes, at min begrundelse for evt. at få gjort noget ved det
faktisk er berettiget. For mig er det ikke bare et spørgsmål om
forfængelighed, men fordi jeg nærmest ikke ejer bryster mere.
Forfængelighed er ellers kendetegnende for den typiske
brystoperationskandidat, fortæller Benedikte Thuesen:
“Min typiske patient er en kvinde, der gerne vil gøre no-
get ud af sit udseende og godt kan lide, at proportionerne pas-
ser. Så langt de fleste ønsker, at resultatet skal se naturligt ud.
De er repræsenteret i alle samfundslag og er simpelthen bare
trætte af at skulle prøve 50 bh’er, før noget måske passer.”
UNDERSKUD PÅ SELVTILLIDSKONTOEN
Kristina Trolle har, så længe hun kan huske, ihærdigt for-
søgt at efterleve idealet om den perfekte pige og kvinde.
Flere gange er filmen knækket for hende, som da hun som
helt ung kæmpede med en spiseforstyrrelse, eller da hun
som voksen kvinde med karriere og fire børn brød sam-
men og var overbevist om, at hun var dødelig syg, selv om
alle lægerne fortalte hende, at hun var super sund.
Silikonebrysterne, som Kristina Trolle vågnede op
med efter fuld narkose, var meget flotte. Og hele forløbet
omkring operationen gik problemfrit. Alligevel var alt ikke
helt o.k. Allerede efter operationen, da Kristina Trolle
lå med de vildeste smerter, dukkede en lille stemme op
inde i hende selv, som satte spørgsmålstegn ved, hvorfor
hun havde udsat sig selv for dette frivilligt. Den samme
stemme, som tidligere i hendes liv gentagne gange havde
givet sig til kende i underbevidstheden:
“Den lille stemme udfordrede mig og fik mig til at
reflektere over, om det nu virkelig var mine bryster, der
havde brug for at blive fikset, eller om der var et andet
sted, jeg skulle begynde. Den spurgte mig, om jeg var klar
over, at det var et ret stort indgreb, jeg skulle igennem,
uden at det ville være for min sundheds skyld. Det var min
forfængelighed og min frygt for ikke at være god nok, der
fik mig til det.”
Selv om Kristina Trolle havde store forventninger til,
hvad hendes nye frontparti ville få af betydning for hendes
selvværd og ikke mindst for hendes sexliv, fandt hun rime-
lig hurtigt ud af, at det ikke ændrede ved noget som helst.
“For mig skabte det at få silikonebryster en kunstig
midlertidig løsning på underskuddet på selvtillidskontoen.
Men hurtigt fandt jeg jo bare noget andet, jeg var utilfreds
med,” siger Kristina Trolle.
Efter et års tid var hun i stand til at indrømme over for
sig selv, at brysterne ikke havde gjort hende gladere. Og
efter fem år indså hun, at hun ikke kunne være tro mod sig
selv, hvis implantaterne blev i hendes krop. De var blevet
et symbol på, hvor langt hun var kommet væk fra sig selv.
Som et led i at få det bedre med sig selv måtte implanta-
terne ud. Og det kom de.
ET UNATURLIGT KROPSIDEAL
Titlen på Kristina Trolles bog, Silikonesjæl, siger en del om
det samfund, vi som kvinder står i. Der hersker et unatur-
ligt kropsideal, som er meget svært at leve op til, medmin-
dre man opsøger en plastikkirurg. Og kvindeidealet er alle
vegne. Især i medie- og gadebilledet bliver vi konfronteret
med de store kunstige bryster. Og medmindre det er deci-
derede reklamer for silikonebryster på busserne, bliver det
langtfra altid italesat, at der faktisk er tale om netop det.
Kunstige bryster.
Til denne artikel
ville jeg gerne have talt
med en kvinde, der
havde fået lavet bryster
og var glad for det. Jeg
ville gerne have hørt om
de positive oplevelser
ved pludselig at få sin
drømmebarm. Men
ingen af de kvinder,
jeg var i kontakt med,
ønskede at stå frem ved
navn og dele deres erfa-
ringer med jer læsere.
Hvorfor vil mange
kvinder ikke tale om de-
res kunstige bryster, når
vi nu taler om så meget
andet? Hvorfor fortæl-
ler kendisser ikke åbent
om, at de har fået lavet bryster, så deres mange unge fans
ikke bliver foranlediget til at tro, at deres idol pludselig har
fået store, strittende og formfuldendte bryster over natten?
Selvfølgelig er det o.k. at synes, at det er en privatsag.
Det er jo i sagens natur ret intimt. Men har man samtidig
som kvinde et ansvar for, at man med sine kunstige bryster
støtter op om et unaturligt kropsideal, som unge piger ikke
nødvendigvis er i stand til at navigere i? Og når man er
popstjerne, lever man af at være offentligt tilgængelig på
tv, Instagram osv., hvor førnævnte kendisser hellere end
gerne stiller deres bryster frem til offentligt skue. Dermed
ved de vel også, at de unge – i det her tilfælde piger – spej-
ler sig i deres handlinger og kropsfremstillinger?
Ligesom jeg synes Kristina Trolle også, at det er lidt
pudsigt, at ingen af disse kvinder, for hvem det var det
rigtige at blive opereret, vil stå frem ved navn og lade sig
interviewe. Som hun siger:
“Hvorfor er det, at man ikke vil dele det med andre,
hvis man vitterlig er glad for sine bryster, og de har gjort
en forskel? Selvfølgelig er det ikke alle, der vil stille sig
frem og blotte sig. Men hvis så mange kvinder hviler i,
at de har fået lavet silikonebryster, hvorfor så ikke slå på
tromme for, at det er o.k.? Der er et eller andet galt her.”
Kristina Trolle er helt med på, at det kan være det rig-
tige for nogle kvinder at få en brystforstørrende operation.
Men hun opfordrer til, at en så stor beslutning bør tages
VÆRD AT VIDE OM
SILIKONEBRYSTER
Langt de fleste implantater vil skulle
skiftes efter 15 til 30 år. Så du skal
regne med at begynde at spare op
dagen efter, at du er blevet opereret.
Små implantater giver små problemer,
store implantater giver store proble-
mer. Jo større implantaterne er, jo
mindre plads er der til dem, og jo mere
sandsynligt er det, at de kommer til at
‘bule ud’ uhensigtsmæssige steder.
Mange plastikkirurger vil ikke operere
helt unge piger med helt normale
barme, da det fra en patients side kræ-
ver stor overvejelse at træffe beslut-
ningen om at blive opereret.
Du har meget ondt efter en operation
og vil fx ikke kunne løfte dine børn i op
til 14 dage efter.
Langt de fleste kvinder, der får lavet
silikonebryster, får lavet en skål, der
harmonerer med deres krop.
De fleste unge piger, der bliver
opereret, vil gerne have godt med
fylde opadtil.
Mange kvinder, der er blevet opereret
i en ung alder, kommer tilbage senere
og får lavet deres bryster lidt mindre.
Kun få ønsker dem fjernet helt.
Langt de fleste implantater lægges
bag den store brystmuskel, således at
undersøgelse for brystkræft er mulig.
Ved denne placering kan implantaterne
også fjernes igen, uden dine bryster vil
have ændret sig det store, idet der er
mindre pres på kirtelvævet og huden,
der derfor strækkes mindre.
Når du ammer, lægger mælkedepo-
terne sig uden på den store bryst-
muskel. Derfor er der stort pres på
kirtelvæv og hud. Det er også grunden
til, at huden bliver slap efter amningen.
Kirtelvævet trækker sig sammen, men
huden har svært ved at følge med.
Hvis du fortryder en brystoperation,
kan det sagtens gøres om igen. Prisen
er den samme, som da du fik lagt
implantaterne ind.
De færreste plastikkirurger i
Danmark vil lave de helt store
‘Dolly Parton-bryster’.
Kilde: Benedikte Thuesen.
“JEG LEDTE KONSTANT
EFTER ET QUICK FIX,
DER KUNNE GØRE MIG
GLAD. JEG VAR OVER-
BEVIST OM, AT
SILIKONEN VILLE FÅ
MIG TIL ENDELIG
AT ELSKE MIN KROP”
Kristina Trolle
50´ernes store pin-
upmodel og kulturelt
ikon Bettie Page
var en af de første
Playboy-playmates.
Langtfra alle kvinder
er så heldige fra
naturens side
Fransk fotokunst
år 1900. Dengang
måtte kvinder
gerne have brede
hofter og små
runde bryster
1950’er-bryster. Idealet
var stadig langt fra de
store, kunstige bryster, vi
ser i mediebilledet i dag
Full body-tan og
naturlige bryster anno
1975. Det kvindelige
kropsideal har ændret
sig en del siden
Skal kvinder lave
om på deres naturlige
udseende for at leve
op til kropsidealet
anno 2015?
>
Nude fra 30’erne med
små naturlige bryster

3. 92 | EUROWOMAN MAJ 2015
TENDENS
på det rette grundlag, som når undertegnede i en moden
alder overvejer en operation efter to amninger, hvor min
barm er efterladt til ukendelighed. For her er jo ikke tale
om en operation, hvor du får en ny hofte, så du kan gå. Vi
taler derimod om et temmelig stort indgreb, der intet har
med din sundhed at gøre.
KVINDER SKAL PLEASE VERDEN
For at belyse sagen nærmere har jeg brug for en overdom-
mer, der kan hjælpe mig med at forstå vores samfund og
det herskende kvindeideal. Det ved direktør i KVINFO
(Køn, Viden, Information, Forskning, red.) Nina Groes en
masse om. Og hun synes bestemt heller ikke, at kvinder
har det nemt i dag.
“Vi lever i et samfund, hvor der er et stort pres på
kvinder. Et større pres, end der er på mænd. Kvinder skal
please verden. De bliver bedømt på deres krop i stedet for
det, de tilfører verden,” siger Nina Groes.
Men kunne vi som kvinder ikke bare vælge at lade være med at
følge et oppustet kropsideal?
”Skønhedsidealet er så central en del af vores kultur
og det, vi bedømmer hinanden på, at det bliver enormt
integreret i vores selvbillede. For os er udseendet også en
målestok for en hel masse andre ting – har man succes på
sit arbejde, har man det godt osv.,” siger Nina Groes.
Hun henviser til en omfattende undersøgelse udarbej-
det ved University of the West of England for den britiske
stats ligestillingskontor, der sidste år beviste, at hvis du
som kvinde har et negativt billede af din krop, begrænser
det dig i alt, hvad du gør.
“Dit syn på din egen krop har afgørende betydning for,
hvad du føler, du har ret til, og hvad du er i stand til. Det er
også en af grundene til, at kvinder oftere holder sig tilbage
som fx ledere og iværksættere. Fordi vi har et negativt
billede af os selv og ikke synes, at vi er pæne nok. Og det
er ikke, fordi kvinder er forskruede,
men fordi vi som samfund har et for-
skruet ideal for, hvordan især kvinder
skal se ud.”
KROPSIDEALET HOLDER OS
TILBAGE
Nina Groes er skræmt over, hvordan
man kan se reaktionerne på kropsi-
dealet helt ned hos de yngste piger:
“Man kan se det hos de unge
piger, når de skal række hånden op
i klassen. De tvivler på, om de ser
godt nok ud til at sige noget. Så det
handler ikke bare om deres selvtillid
i forhold til deres udseende. Det bliver til noget grundlæg-
gende omkring deres selvværd. ”Er det o.k., at jeg er her?
Er det o.k., at jeg siger min mening? Er det o.k., at jeg siger
nej, hvis en fyr gør noget, jeg ikke har lyst til?” Kropsidealet
holder os tilbage i så mange henseender, og det synes jeg er
skræmmende. At udseendet skal være så afgørende.”
Når jeg færdes i samfundet, er jeg som kvinde meget
opmærksom på, hvordan jeg fremstår. Både når jeg er
mor i andres påsyn, når jeg er kvinde i bylivet, og når jeg
skal være professionel i forskellige sammenhænge. Nogle
gange har jeg taget mig selv i at tænke så meget over, hvad
den, jeg taler med, mon synes om mig, at jeg har glemt at
høre efter. Så er dét at få lavet silikonebryster bare et led i,
at jeg vil være perfekt i alle henseender?
FLERE PIGER MISTRIVES
Og kan vi overhovedet bremse den udvikling, hvor kvin-
der skal lave om på sig selv for at føle sig ‘rigtige’? Ifølge
Nina Groes skal der et stort indgreb til. Også i skolerne.
“Skolerne skal også gøre
opmærksom på det her og
inddrage det i undervisningen,
så man kan påvirke pigerne
tidligt og standse en udvikling,
hvor flere piger mistrives,”
siger hun.
Jeg har stadig langtfra drop-
pet ideen om at få lavet sili-
konebryster efter at have talt
med eksperterne. Og jeg sy-
nes, det er o.k. Men jeg synes
samtidig også, det er vigtigt
med en debat omkring emnet
og en åbenhed, så ingen tror,
at det er naturligt. Som Kristina Trolle er inde på, er ens
begrundelse for at gøre det den, der betyder allermest. For
hvis du har det dårligt med dig selv, vil en flot kavalergang
ikke gøre dig gladere. Men hvis du som mig egentlig bare
er ked af, at dine bryster er forsvundet efter en eller flere
fødsler, er det en anden sag. At jeg så alligevel agter at få
lavet dem større, end de oprindelig var, handler nok mere
om min egen personlige brystfetich, der går helt tilbage til
dengang med supermodellerne. •
“DIT SYN PÅ EGEN
KROP HAR AFGØRENDE
BETYDNING FOR,
HVAD DU FØLER, DU
HAR RET TIL”
Nina Groes
Kabaret i Paris i 1928. “Kvinder
skal please verden,” som KVINFO-
direktør Nina Groes siger
Gode, gamle
Pamela Anderson.
Hollywoodstjerner
med silikonebry-
ster er med til at
sætte standarden
for os andre