Udannelsbibliotekaren is a magazine for librarians in the educational sector. It is in Danish. I wrote the article on page 14 (and frontpage) about mobile services.

1. 9. årgang - Nr. 2 - december 2008
Waauh... min bog er allerede kommet!
Om sms-tjenester ….. Læs side 14
Er det sliddet værd at tage en master?
….. Læs side 16
Gode tips til lønforhandlingen
….. Læs side 20

2. indhold
Uddannelsesbibliotekaren udgives af faggruppen
Bibliotek & Uddannelse under Bibliotekarforbundet
REdaktiON:
Marianne Lund (ansv.)
IBC Kolding, mlu@ibc.dk
Louise thostrup
Professionshøjskolen Metropol
loth@phoe.dk
Else Marie andersen
indhold
Thisted Gymnasium & HF-Kursus,
ema@thisted.dk
synsfeltet
Bente thorup andersen
Fagligt Forum ved en skillevej?
Nordjyllands Erhvervsakademi, bta@noea.dk
Fagligt Forum er ved at nedlægge sig selv. Formand Claus Bjerg fortæller hvorfor og gør
Birgit Brink Lund status over, hvad Fagligt Forum har betydet i de 4-5 år, netværket har eksisteret.
Tietgen Business College, bibnon@tietgen.dk
..............................................................................................................................................................side 3
UddaNNElsEsBIBlIoTEKarEN udkommer to gange
om året, i juni og december.
de nye i dEff
En ny dEFF-programgruppe så i 2007 dagens lys og blev døbt ”Nye Institutioner”.
Bladet tilsendes gratis medlemmer af faggruppen. Formålet er at tilgodese mvu-, kvu- og nu også ungdomsuddannelsernes interesser.
abonnement på UddaNNElsEsBIBlIoTEKarEN i Gruppen præsenterer selv en håndfuld af mange projekter, de har gang i.
øvrigt koster kr. 150,- og kan tegnes ved hen- ..............................................................................................................................................................side 5
vendelse til Bente Thorup andersen, bta@noea.dk
Et øjebliksbillede af UC-bibliotekerne
deadline for næste nummer af UddaNNElsEs- Bibliotekslandskabet ændrer sig. de mange cvu-biblioteker er fusioneret sammen i otte
BIBlIoTEKarEN er 1. maj 2009. store enheder. Her er de ved at finde deres ben at stå på med ny biblioteksorganisation og
Indlæg sendes til: Marianne Lund
udnævnelse af en fælles leder. Uddannelsesbibliotekaren tegner et portræt.
IBC Kolding, Tvedvej 7, 6000 Kolding, mlu@ibc.dk
........................................................................................................................................................... side 10
BEstyRELsEN fOR faGGRUppEN
BiBLiOtEk & UddaNNELsE Hvorfor har jeg ikke gjort det noget før – om sms-tjenester
anne Marie Busch-petersen, kontaktperson til BF ”det er jo simpelthen fantastisk”. sådan reagerede en sygeplejerskestuderende i roskilde
Professionshøjskolen UCC. læreruddannelsen på en sms-besked om hjemkommet materiale. Bibliotekar anders Munck Jensen opfordrer
Blaagaard, amp@cvustork.dk uddannelsesbibliotekerne til at bruge sms – det giver bonus.
Bente thorup andersen, kasserer ........................................................................................................................................................... side 14
Nordjyllands Erhvervsakademi, bta@noea.dk
Med masteruddannelsen i bagagen
Birgit Brink Lund, , sekretær Hvad får man som uddannelsesbibliotekar ud af at efteruddanne sig? det giver Helen
Tietgen Business College, bibnon@tietgen.dk Grundtvig Kristensen og Ester Hørmann nogle svar på i dette interview.
dina Lemming pedersen, medlemsregistrering ........................................................................................................................................................... side 16
aurehøj Gymnasium og Gentofte Hovedbibliotek
dlp@aurehoej.dk skoda og uddannelsesbibliotekerne
det er lykkedes en gruppe uddannelsesbibliotekarer at få skoda i tale. Mette Hansen
Erik Ove Hansen webredaktør fortæller, hvordan det er sket, og hvad der kom ud af det.
sosU Fyn, svendborg, erha@sosufyn.dk
........................................................................................................................................................... side 19
Louise thomsen, suppleant
Nordjyllands Erhvervsakademi, loth@noea.dk Gode tips om løn og lønudvikling
Hvad har jeg af muligheder for at få mere i løn? Hvordan er det nu lige med
Henvendelse vedrørende medlemskab af faggruppen funktions- og kvalifikationstillæg? Ulla Thorborg fra BF ser på uddannelses-
Bibliotek & Uddannelse:
bibliotekarernes muligheder.
dina Lemming pedersen ........................................................................................................................................................... side 20
aurehøj Gymnasium, studiecentret
skolevej 7, 2820 Gentofte petit
Tlf.: 3975 0149, dlp@aurehoej.dk www.stopplagiat.nu. Konference i samarbejde med Gl-E. Ny i redaktionen.
Eventuelt citat fra Uddannelsesbibliotekaren er ........................................................................................................................................................... side 22
kun tilladt med tydelig kildehenvisning
Nyt fra bestyrelsen
Grafisk: X-tension ApS, Sdr. Bjert ........................................................................................................................................................... side 24
Tryk: InPrint, Kolding
Oplag: 450
ISSN: 1600-4043
Forside: studerende fra sygeplejerskeuddannelsen
roskilde. Foto: anders Munck Jensen
2 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008

3. Synsfeltet
fagligt forum ved en skillevej
Claus Bjerg alting har en tid… En tid til at fødes, en tid til at...
Formand for Faglig Forum det gælder også biblioteksorganisationer. fagligt forum blev dannet i 2004
VIA University College. Bibliotekerne
for at varetage cvu-bibliotekernes interesser. Men med cvu’ernes overgang
til professionshøjskoler ændres også det biblioteksfaglige landskab. det har
fagligt forum taget konsekvensen af og nedlægger formodentlig sig selv i
foråret 2009. formand Claus Bjerg gør status ….
Nyt biblioteksledernetværk viden, ideer, manualer mv. En kortlægning af forberedt temadag 25. marts 2009 i odense om
Med etablering af professionshøjskoler (phs) er UC-bibliotekslandskabet mhp. personale, ”Professionshøjskolernes videnproduktion og om
der dannet nye større biblioteksorganisationer. bibliotekssystem, licensforhold, videncenter- videnregistreringssystemet PUrE”.
Mange steder er der udpeget bibliotekschefer supportering, kompetenceudviklingsprogrammer, I styregruppen har der været enighed om, at
og biblioteksledere. Et biblioteksledernetværk budgetter er så småt startet. et biblioteksledernetværk for phs kan sikre den
for phs er under dannelse og har holdt de første Tove schmidt, UC-Vest og projektleder på PUrE, nødvendige synlighed i forhold til skolerne,
møder. Hensigten er, at et sådant forum drøfter kom direkte fra møde i rektorkollegiet, hvor hun til det samarbejdende biblioteksvæsen og
fælles biblioteksanliggender på landsplan på om formiddagen havde fremlagt status på PUrE. de øvrige interessenter, samt medvirke til at
vegne af phs, blandt andet i forhold til rektor- rektorerne havde været meget interesserede og sikre biblioteksfaglig udvikling og videndeling
kollegiet, Undervisningsministeriet, danmarks positive. der forventes afholdt endnu et møde for området - og derved erstatte Fagligt
Evalueringsinstitut, styrelsen for Bibliotek og i ledernetværket inden jul, hvor emnet vil være Forum i denne opgave. Vi satser på en over-
Medier, dEFF og andre interessenter. samarbejde om kompetenceudvikling, herunder dragelsesforretning, når Fagligt Forum ned-
kurser, copydan, e-bøger m.m. lægger sig selv – formodentlig i foråret 2009.
dette biblioteksledernetværk var senest samlet
28. oktober i slagelse. Netværket er indtil videre Et farvel til fagligt forum Fagligt Forum har siden 2004 været et bib-
helt uformelt, og enkelte steder er der ikke ansat styregruppen i Fagligt Forum har erkendt, at nye lioteksfagligt netværk, som den enkelte biblioteks-
ledere, men på mødet var alle phs-biblioteker samarbejdsflader er under udvikling, og vi har medarbejder ”gratis” har kunnet tilslutte sig.
repræsenteret ved enten leder eller kontaktperson. konkluderet, at Fagligt Forums rolle er udspillet Vi har ikke været organiseret i en formel
Ingeniørhøjskolerne - der også var inviteret i det nye organisatoriske landskab. Fagligt struktur med medlemskab og kontingenter,
- havde meldt afbud, men de er generelt Forum har derfor i sidste halvår 2008 nedtonet idet kræfterne ikke har skullet bruges på
interesserede i at deltage i netværket. Mødet sine aktiviteter, og forretningsudvalget har disse organisatoriske tiltag. Fagligt Forums
viste mange samarbejdsflader, herunder mulig- håndteret det mest presserende. der er udsendt arbejde har været ledet af en bredt sammensat
heder for erfaringsudveksling og deling af et enkelt nyhedsbrev, og styregruppen har styregruppe og har været finansieret først og 4
Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 3

4. fremmest af overskuddet fra de årlige tiv, bl.a. i Fagligt Forums arbejde med de vel- registrere og formidle viden, og en vigtig mission
odense-konferencer. rekruttering til styre- besøgte konferencer i odense, som uden tvivl i at sikre forudsætninger for generering af
gruppen har været konsensuspræget og er sket har medvirket til at flytte mange biblioteks- professionsfaglig viden.
i forbindelse med konferencerne og gennem medarbejderes fokus til de nye fremtidige faglige
styregruppens opfordringer til enkeltpersoner udfordringer. Temaerne for disse konferencer har andre står klar
om at indgå i arbejdet. styregruppen har haft været: Med dannelsen af et landsdækkende BF-tillids-
intention om at sikre en alsidig faglig og • Det virtuelle bibliotek (2003) mandskollegium for phs tror jeg, at biblioteks-
geografisk sammensætning, således at flest • Videnscenter - uden bibliotek - nej (2004) medarbejdernes interesser vil blive varetaget i
mulige vinkler på biblioteksfaglig udvikling har • DEFF og mig (2005) forhold til phs og i forhold til Biblioteks-
kunnet inddrages. Fagligt Forum har dog af • Akkreditering hvordan? (2006) ledernetværk for professionshøjskolerne.
hensyn til mere formelle samarbejdsflader haft • Viden i spil (2007) Jeg tror også, at biblioteksmedarbejdernes
et forretningsudvalg, formand og en kasserer. • Bibliotekarrolle i spil (2008) interesser i biblioteksfaglig udvikling – og i
kompetenceudvikling - fremover kan varetages
Hvad har fagligt forum betydet? Viden i spil af nedennævnte fora, hvori en del phs-ansatte
Fagligt Forum har siden dannelsen i 2004 ønsket Udover konferencerne og relationerne til Under- allerede i forvejen er aktive:
at sætte fokus på biblioteksudvikling i de 22 visningsministeriet, dEFF, rektorforsamlingen, - Bibliotek og Uddannelse
cvu’er, som senere blev til 8 phs’er. Fagligt danmarks Evalueringsinstitut mm. har forarbejdet - Brugergruppen for biblioteksundervisning i
Forum har organisatorisk og kvalitetsmæssigt med at sikre en bibliotekskonsulent-funktion i danmarks Forskningsbiblioteksforening
arbejdet for at sikre, at uddannelsesbibliotekerne Undervisningsministeriet, PUrE samt arbejdet - Faggruppen for Biblioteksbrugerundervisning
og deres medarbejdere har kunnet være aktive med rapporten ”Viden i spil” som inspirations- - Nye Institutioner
medspillere i denne proces. Vi har samarbejdet katalog til phs’ernes biblioteksudvikling været - licensgruppen for Uddannelsesbiblioteker
og haft møder med rektorkollegiet og Under- særdeles centralt. Udsendelse af regelmæssige (lUB).
visningsministeriet for at fremme et fokus på nyhedsbreve har været et forsøg på at medvirke Biblioteksledernetværket vil naturligvis også
bibliotekernes og bibliotekspersonalets vigtige til biblioteksfaglig videndeling. Fagligt Forum fortløbende varetage den biblioteksfaglige
medansvar i sikring af kvalitet i uddannelses- har på denne måde arbejdet for en større udvikling.
og udviklingsarbejdet indenfor mellem- bevidsthed på bibliotekernes betydning for phs’s
uddannelserne. videnformidlende og -genererende processer. På mange måder har Fagligt Forum haft en
rolle i forhold til Undervisningsministeriet,
Fagligt Forum har haft den glæde, at Under- ”Viden i spil”2 præsenterer mange af de ud- rektorkollegiet og de fritstående institutioner.
visningsministeriet i maj 2006 i sit oplæg til fordringer, som phs-bibliotekerne står overfor Nu er der så skabt et nyt organisatorisk landskab
“Fremtidssikring af de professionsbaserede og som fordrer gennemtænkte, kreative og for phs-bibliotekerne og deres personale.
videregående uddannelser”1 eksplicit under- robuste løsninger. den udkom ultimo 2006 og
stregede, at der skulle ske en styrkelse og blev udarbejdet i regi af rektorkollegiet og afslutningsvis skal siges en meget stor tak
samordning af phs-bibliotekerne i forbindelse Undervisningsministeriet . den har givetvis til skiftende styregruppemedlemmer og til
med dannelse af phs. inspireret i dannelsen af nye phs-biblioteks- personer som i forskellige sammenhænge
organisationer og har haft stor betydning for har repræsenteret Fagligt Forum. Uden deres
Odense-konferencerne bibliotekernes mulighed for at manifestere sig vedholdende og konstruktive indsats havde
samarbejdet med bibliotekskonsulent Peter i den organisatoriske udvikling. den påpeger, at Fagligt Forum ikke kunnet arbejde til gavn for
rubeck har været et omdrejningspunkt og bibliotekerne og deres personale har en vigtig den biblioteksfaglige udvikling. n
sikret et fremadrettet biblioteksfagligt perspek- opgave i at sætte ”viden i spil”, dvs. indsamle,
1
Fremtidssikring af de professionsbaserede videregående uddannelser. Undervisningsministeriet, 2.maj 2006
http://www.folketinget.dk/samling/20051/almdel/UDU/Bilag/364/274487.PDF (hentet 23.8.08)
2
Viden i spil. Undervisningsministeriet, 2006
http://www.uvm.dk/admin/institutionsstruktur/documents/Videnispil.pdf (hentet 19.10.08)
4 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008

5. Nye institutioner - Nye institu
de nye i
En ny dEff-programgruppe så i
2007 dagens lys og fik navnet Nye Nye institutioner
institutioner. det blev etableret for
- en programgruppe under DEFF, Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek.
at tilgodese uvm-institutionernes
ønsker til udviklingen inden for dEff. Medlemmer:
Gruppens navn var i øvrigt til at Mai aggerbeck, VIa University College (formand)
begynde med ”Mindre institutioner”, Gitte Gjøde, Ingeniørhøjskolen, Århus
Thomas Kjær, Professionshøjskolen University College Nordjylland
men med dannelsen af professions- lars Kofod-Jensen, Professionshøjskolen Metropol
højskolerne var institutionerne ikke lis Faurholt, University College syd
just små længere, og navnet blev Niels Hasselgaard Jensenius, det administrative Bibliotek
da ”Nye institutioner”. spørgsmålet Bente Thorup andersen, Nordjyllands Erhvervsakademi
Jakob Nedergaard Mortensen, dEFF-sekretariatet
er så, hvor længe man betragtes
Kirsten due, dEFF-sekretariatet
som ”ny” – men med gymnasiernes
indtræden i januar 2009 kan navnet læs mere om Nye Institutioners indsatsområder, aktuelle projekter, arrangementer mm.
vel gå an lidt endnu? på gruppens wiki www.deff.dk/ni.
Her fortæller gruppen om nogle af de
mange projekter, de har gang i.
Hvem er Nye institutioner til for? Hvad skal Nye institutioner?
Nye Institutioner (NI) blev etableret for at til- På det overordnede plan arbejder NI med syn-
godese uvm-institutionernes ønsker til udvik- lighed, forankring og driftsmæssige løsninger
lingen inden for dEFF. dette er programgruppens for biblioteksfunktionen på uddannelses-
primære opgave. NI repræsenterer tre uddan- institutionerne, som skal imødekomme et væld
nelsesmæssige ’søjler’ inden for undervisnings- af såvel eksterne som interne udfordringer og
ministeriets område: omstillinger. dette betoner behovet for nye
• de mellemlange videregående uddannelser samarbejdsrelationer mellem bibliotek og
(MVU) repræsenteret ved professions- uddannelse.
højskolerne Vi har i programgruppen i etableringsfasen gjort
Har du hørt… • de korte videregående uddannelser (KVU) os mange overvejelser om betydningen af såvel
…at fra 1. januar 2009 er de almene omfattende erhvervsakademierne den bibliotekspolitiske som den samfunds-
gymnasier, VUC og sosu-skolerne • ungdomsuddannelserne, fortrinsvis mæssige ramme, vi har skullet og fortsat skal
med i dEFF. repræsenteret ved handelsskoler og arbejde indenfor; en ramme, der kan beskrives
tekniske skoler. Fra 1. januar 2009 er de som et kontinuum mellem på den ene side de
I Uddannelsesbibliotekaren nr. 1, 2008 almene gymnasier, VUC’erne og social- og nye tendenser i samfundet, herunder de politiske
kan du læse mere om baggrunden og sundhedsskolerne også med i dEFF og krav til uddannelserne, og på den anden side
forventningerne. hermed i NI. den enkelte interessents behov i en lokal
kontekst. Formuleringen af vore indsatsområder
og konkrete projekter udspringer af disse
refleksioner, der rummer spørgsmålene om,
hvilke udfordringer biblioteksfunktionen står 4
Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 5

6. tioner - Nye institutioner - Nye
overfor i fremtiden, og hvorledes de politiske
krav opleves af den enkelte.
En central forudsætning for programgruppens VidendelingsWiki
arbejde har på denne baggrund været at se på projekt Lib-Guide
sammenhængen mellem NI/dEFF og virkelig-
hedens praksis.
Hvordan er institutionernes kendskab til dEFF?
Hvordan med dEFF’s kendskab til uddanneltses-
Nye
Ebogsprojekt institutioner kiC
institutionerne?
Hvordan kan NI/dEFF være med til at kvalificere
udviklingen af biblioteksfunktionen i relation til projekt databrønd
de nye krav og tendenser, som nævnt ovenfor?
interviewundersøgelse
En kvalitativ interviewundersøgelse i foråret
2008 har leveret svarene på blandt andre disse Wiki-projektet - projekt Videndeling
spørgsmål. Nogle af pointerne fra denne under-
søgelse skal nævnes her. For det første er det om informationskompetence
væsentligt at fremhæve parternes manglende
kendskab til hinanden. Interviewundersøgelsen Af Lis Faurholt & Gitte Gjøde
blotlægger således netop behovet for en bedre
kommunikation mellem NI/dEFF og interessen- Projektets vision er at skabe et fælles forum Videndelingen skal være med til at
terne. For det andet understreger flere af infor- på tværs af sektorer og faggrænser, som kan sikre udviklingen indenfor begrebet
manterne fra praksis, at fremtidens drifts- være med til at skabe sammenhængskraft i informationskompetence.
mæssige løsninger i højere grad end det er til- udviklingen af de studerendes informations-
fældet i dag, bør udvikles med tanke på men- kompetence. Vi ønsker at udvikle en viden- Vores vision er at opnå følgende:
nesket – det vil sige bibliotekarer, undervisere delingsmodel for bibliotekarer, undervisere 1. En udvikling fra undervisning i
og studerende – i den lokale kontekst. og studerende på tværs af uddannelser i NI, informationskompetence til undervisning
Interviewundersøgelsen blev her i efteråret en model, der også vil kunne anvendes på med anvendelse af informations-
fulgt op af en workshop for særligt indbudte andre vidensområder. Formelle uddannelser kompetence.
uddannelsesledere, biblioteksledere, undervisere har traditionelt vanskeligt ved at etablere 2. Tæt samarbejde mellem uddannelserne
og bibliotekarer. uformelle læringsnetværk. det er derfor også og biblioteket, således at biblioteket ikke
disse tiltag skal på længere sigt danne udgangs- en af projektets centrale opgaver at udvikle kun fungerer som en service, men som en
punkt for udviklingen af en kommunikations- arbejdsformer, der opmuntrer og befordrer integreret del af uddannelserne.
strategi i dEFF-regi og skal bidrage til en sikring formelle og uformelle læringsnetværk. 3. Informationskompetence indskrives som
af, at brugernes behov afspejles i de projekter, en almen kompetence i studieordningerne,
der udvikles. Hovedprojektet har som målsætning at såvel nationalt som lokalt.
etablere en VidendelingsWiki. det er dog
I det følgende vil vi præsentere nogle projekter ikke målet blot at etablere en velfungerende foreløbige resultater
i NI-regi, både små og større. samtidig vil vi teknologi med et interessant indhold – en Projektet har afholdt en velbesøgt temadag i
opfordre alle, der har gode idéer til kommende wiki om informationskompetence, men at foråret 2008 som introduktion og optakt til
projekter inden for NI’s område om at henven- adressere den langt vanskeligere problematik, videndelingen. der ligger allerede nu en del
de sig til programgruppens medlemmer. der ligger i at etablere en aktiv, engagerende materialer i wikien på www.deff.dk/ni.
Vi bistår også gerne med gode råd, når projekt- videndeling og –udveksling mellem under- alle, der har materiale, de ønsker at dele
ansøgningen skal skrives. visere, bibliotekarer og studerende med under CC licensen, kan kontakte Gitte Gjøde
Nye Institutioner n 4 informationskompetence som det faglige gg@atb.dk, Thomas Kjær thk@ucn.dk eller
omdrejningspunkt. lis Faurholt lfa@ucsyd.dk n 4
6 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008

7. e institutioner - Nye institutione
kiC - knowledge
and information
Community
VidendelingsWiki Af Niels Hasselgaard Jensenius
projekt Lib-Guide
NI har i samarbejde med Knowledge
Communication lab ved Handelshøjskolen i
Nye Århus, søgt om midler til et forprojekt, der
Ebogsprojekt institutioner kiC skal afdække de udfordringer og muligheder,
der er i forbindelse med opbygning af et
repositorie [=opbevaringssted /red.] for digitale
projekt databrønd
læringsobjekter i form af tekst-, lyd- og
billedfiler.
Projektet har til hensigt at afdække de
Ebogsprojektet teknologiske og organisatoriske aspekter i
opbygningen af et sådant læringsrepositorie.
Noget som kan medvirke til at integrere
Af Thomas Kjær og konsolidere biblioteksfunktionen i fx
professionshøjskolerne og give biblioteket en
ny og central rolle i samspillet mellem faglige
miljøer, teknologi og organisering.
I starten af sommeren 2008 ansøgte to faser arbejdet med at udvikle digitale læringsobjekter
Professionshøjskolen Metropol sammen med Forsøget løber fra august 2008 til juli 2009. er ofte meget ressourcekrævende, og der er
UC Nordjylland og UC Vest dEFF om støtte til et det er opdelt i to faser, hvor man i første fase derfor stort behov for at kunne genbruge
projekt, hvor man ønskede at evaluere et forsøg giver den enkelte låner mulighed for et ubegræn- materialer på tværs af uddannelsesforløb og
med digitaliseret dansk materiale på de tre set antal lån på alle titler. I anden fase sættes uddannelser. der er endvidere brug for tættere
professionshøjskoler. I slutningen af sommeren der én eller flere begrænsninger op for den integration af praksis- og forskningsmiljøernes
fik man tilsagn om støtte til projektet. enkelte låner, f.eks. at låneren kun må låne 10 videns- og læringsressourcer. Underviserne er i
Projektansøgningen blev skrevet i samarbejde bøger i perioden, eller en begrænsning i det dette system både producenter og rekvirenter af
med NI. antal titler, der tilbydes. Grunden til, at for- læringsobjekter, som kan anvendes i forbindelse
Baggrunden for forsøget og projektansøgningen søget er faseopdelt, er, at man ønsker at se på med et coursewaresite, fx institutionens eget
er, at man fra professionshøjskolernes side er brugeradfærden sammenholdt med bl.a. learning Management system.
meget usikre på økonomien i, brugervenligheden økonomien under forskellige løsningsmodeller,
og håndterbarheden af Ebib.dk-konceptet, et og at det gerne skulle give en afklaring af, om Bibliotekets rolle er bl.a. at organisere,
koncept der pt. lægger op til bl.a. betaling pr. Ebib.dk-konceptet er skruet så fornuftigt sam- klassificere og kvalitetssikre læringsobjekterne,
lån og med variable priser for hvert lån. derfor men, at økonomien i det er brugbar for et men kan også indbefatte rettighedshåndtering
indgik de tre professionshøjskoler i foråret uddannelsesbibliotek. samt rekvirering af nye læringsobjekter fra og
2008 en forsøgsaftale med Ebog.dk om udlån Ebog.dk/Ebib.dk leverer en del af det statistiske vejledning af underviserne. Biblioteksfunktionen
af e-bøger (via Ebib.dk) for bl.a. at få afprøvet, materiale, mens de tre professionshøjskoler selv bliver dermed en central aktør i institutionens
om økonomien er til at styre, og for at få lavet står for resten, bl.a. i form af spørgeskemaer videnproduktion, videndistribution og it-
en evaluering af forsøget. Forsøget skal gerne til lånerne og et fokusinterview med udvalgte infrastruktur.
kunne danne grundlag for, at studerende og bibliotekarer. Forsøget skal afrapporteres til dette forprojekt er den første af tre faser
undervisere ved uddannelsesinstitutioner kan dEFF sommeren 2009 og vil efterfølgende blive i udviklingen af et egentligt generisk
få adgang til digitaliseret dansk materiale på offentliggjort. læringsrepositorie, der kan anvendes af
fornuftige vilkår og økonomi. arbejdsgruppen består af lars Kofod-Jensen, alle. Kommer bevillingen, som vi håber, vil
Metropol, Tove schmidt, UC Vest, Peter rubeck forprojektet løbe i perioden november 2008 til
og Thomas Kjær, begge UC Nordjylland. n 4 maj 2009. de to andre faser regner vi med kan
løbe af stabelen i 2009-11. n 4
Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 7

8. tioner - Nye institutioner - Nye
VidendelingsWiki
projekt Lib-Guide
Nye
Ebogsprojekt institutioner kiC
projekt databrønd projekt databrønd
Af Lars Kofod-Jensen
databrøndens formål er at opsamle metadata e-bøger, der kan anvendes som datagrundlag afklaringsprojektet skal give bud på generiske
for relevante nationale og internationale i forbindelse med integreret søgning. spørgsmål om mulige datastrømme,
elektroniske publiceringer, som forskellige Forundersøgelsen skal for det første afklare, potentielle leverandører af data og mulige
bibliotekssøgeportaler kan høste data fra. For hvilke tekniske forudsætninger, der skal være til fuldtekstleverancer, internationale erfaringer,
brugerne vil en søgning i et bibliotekssøgesystem stede, før brønden/brøndene kan etableres, og licensproblematikker, bearbejdning af data og
vise poster fra såvel den lokale (fysiske) samling for det andet, om der hos såvel leverandører som forskellige aftageres behov for dataleverancer
som fra de elektroniske ressourcer, der er hos aftagere af data eksisterer den fornødne eller høstning af data.
tilgængelige på det pågældende bibliotek. interesse for projektet. databrøndsprojektet har Projektet udmundede i en afsluttende workshop
Brugeren vil opleve, at der ikke skal foretages national karakter og skal favne såvel de store ultimo september 2008, og den endelige
opslag i flere forskellige søgesystemer, men at forskningsbibliotekers behov for adgang til afrapportering skrives aktuelt. NI indgik i
ét system henter data fra mange leverandører. metadata som de små uddannelsesbibliotekers. forundersøgelsen med henblik på at varetage
denne funktionalitet benævnes Integrated Hvor en række af forskningsbibliotekerne uvm-institutionernes specifikke behov og ønsker
search og kendes fra KB’s Primo og sB’s summa. selv kan løfte store udviklingsopgaver, er i projektet. På baggrund af afklaringsprojektet
de mindre afhængige af, at leverandøren af tages efterfølgende stilling til udbudsrunde og
det konkrete projekt, der er forankret i bibliotekssystemet finder det kommercielt den egentlige udvikling af databrønden. n 4
programområdet Informationsforsyning, interessant at skabe kobling mellem det
arbejder med at afklare mulighederne for at etablerede system og databrøndens data.
lave nationale databrønde for e-tidsskrifter og
projekt Lib-guide
– et samarbejdsprojekt mellem bibliotekarer og undervisere
Af Susanne Nielsen, Holstebro Tekniske Skole & Bente Thorup Andersen
lib-guide er et introprogram til brug på de gymnasiebibliotekarer og undervisere ved at
tre gymnasiale uddannelser, stx, hhx og htx give adgang til det materiale, som andre lægger
med det formål at udvikle gymnasieelevernes ind, og give mulighed for at bruge, redigere og
informationskompetence. denne opgave kan videreudvikle dette.
efter vores mening ikke løses af bibliotekaren
alene, men skal bredes ud og integreres i såvel Projektet er forankret i NI, og dEFF har bevilliget
den faglige undervisning som i udviklingen støtte til et afklaringsprojekt på én af de
af elevernes studiekompetence generelt. gymnasiale uddannelser, nemlig htx på Holstebro
Biblioteksfunktionen skal med andre ord ind i Tekniske Gymnasium. afklaringsprojektet løb
uddannelserne, i dette tilfælde ved at skubbe i perioden fra maj til november 2008 og har
læringsforløbet ud i undervisningen ved hjælp både afprøvet og evalueret selve idéen og har
af et frit tilgængeligt e-læringsprogram. desuden testet relevant eksisterende software. I
lib-guide skal desuden, i bedste web 2.0-ånd, afklaringsprojektet medvirkede fire undervisere
fungere som en platform for videndeling for og to bibliotekarer. 4
8 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008

9. e institutioner - Nye institutione
VidendelingsWiki
projekt Lib-Guide
Nye
Ebogsprojekt institutioner kiC
projekt databrønd
www.lib-guide.dk klasse prøvede med samme forløb til alle. det en high-score, så de på den måde bedre kunne
der er foreløbig udviklet en e-læringsplatform fortsatte vi med efterfølgende, da det gav konkurrere med hinanden. deres overordnede
på adressen www.lib-guide.dk. der er på mulighed for konkurrence med sidemanden om vurdering var, at de fik noget ud af programmet,
nuværende tidspunkt tre forløb og to tests. at løse testen og diskussion om, hvorfor svarene og at det var en anderledes måde at lære på.
adgangskoder tildeles automatisk, så man kan var rigtige eller forkerte.
arrangere undervisning for fx 30 elever med hver Brug det
deres adgangskode og give dem adgang til tre Elevernes reaktion den anden del af programmet - at fungere
forskellige forløb. En undervisningsseance kan Nogle af elevernes evalueringer kom bag på os. som en platform for videndeling - ser allerede
bestå af et forløb om emnesøgning, efterfulgt lib-guide er endnu en betaversion og meget på nuværende tidspunkt ud til at styrke
af en test med et antal spørgsmål med fem mangler, fx high-score funktionen. det skyldes integrationen mellem bibliotekar og underviser.
svarmuligheder, hvoraf ét svar er korrekt. både manglende tid, penge og viden om, Man får indblik i hinandens fagområder
hvordan vi laver et fancy design og features. og bliver bedre til at formidle på tværs af
Hvordan fungerer lib-guide så i klasseværelset? Men eleverne ønskede faktisk ikke det fancy. de faggrænser, og det kommer eleverne til gode, fx
det har en underviser og en bibliotekar på synes, det var rart, at designet var minimalistisk, i vejledningen. Vi tror på, at den videndeling, der
Holstebro Tekniske Gymnasium afprøvet på da det virkede nemt at bruge og mere reelt og sker ved at lærere og bibliotekarer tilføjer forløb
fem 1-års htx-klasser. Undervisningen blev seriøst. og genbruger disse på tværs af uddannelser og
indledt af et oplæg fra bibliotekaren på 20 I vores projektbeskrivelse var vi overbevist institutioner, er essensen i lib-guide og noget,
min. derefter et e-læringsforløb på ca. 30 om, at lib-guide skulle kunne konkurrere med der skal udbygges.
min. og de sidste 10 min. opsamling på både computerspil i design og funktioner, men på Vi vil opfordre til at gå ind på www.lib-guide.
spørgsmål til forløbet, opsummering af oplægget baggrund af vores lille empiriske grundlag er vi dk og bruge den i undervisningen. opret jer som
og elevernes evaluering af lib-guide. alle 5 kommet i tvivl om, hvor meget vi skal inddrage lærere og brug andres forløb og tilret dem, lav
klasser blev undervist i løbet af en uge, og features fra computerspil i lib-guide. selv nye forløb og tests. Jo flere der kommer
både selve programmet, oplæg og forløb blev Eleverne ville gerne have at vide, hvorfor de med input, jo bedre. n
løbende tilrettet. de første to klasser havde tre svarede forkert på spørgsmålene, og hvorfor et
forskellige forløb, hvorefter vi ved den tredje andet svar var korrekt. de ville også gerne have
Nye institutioner holder møde.
Det er fra venstre Thomas Kjær,
Gitte Gjøde, Niels Hasselgaard
Jensenius (med ryggen til)
Bente Thorup Andersen, Jakob
Nedergaard Mortensen og Mai
Aggerbeck for bordenden.
Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 9

10. Et øjebliksbillede af UC-bibliotekerne
Professionshøjskolen
University College Nordjylland
Af Louise Thostrup, Professionshøjskolen Professionshøjskolen
Metropol & Birgit Brink Lund, Tietgen VIa University College
Business College
Ord som professionshøjskole, Professionshøjskolen
Metropol
CVU, University College og
erhvervsakademi svirrer i luften,
og det er svært at følge med i, Professionshøjskolen
hvilke uddannelser, der bliver University College lillebælt
fusioneret med hvem, hvorfor Professionshøjskolen
og under hvilket navn. Vi har UCC
her valgt at fokusere på de nye Professionshøjskolen
University College Vest
University Colleges, da dannelsen Professionshøjskolen
Professionshøjskolen
University College sjælland
af disse også har betydet, at University College syd
flere uddannelsesbiblioteker er
blevet samlet i en større
organisation med en formel
Uddannelseslandskabet 2008 behov og skabe nye uddannelser foruden at
biblioteksleder. UCerne er I en omfattende reform blev alle CVUer og udvikle de eksisterende uddannelser.”1)
etableret med rektor, vedtægter, enkeltstående MVU-institutioner og profes-
udviklingsplaner mv. i løbet af sionsbacheloruddannelser pr 1. januar 2008 Hver region i danmark har herefter et UC,
2008. Vi har kontaktet biblioteks- samlet i otte store flerfaglige professions- dog får region Hovedstaden to, og i region
højskoler. Nu også kaldet University College (UC) syddanmark bliver der i en overgangsperiode
lederne og bedt dem give en frem til 2012 tre – og herefter to. de to
både som et internationalt varemærke og som
kort præsentation af deres en kvalitetsbetegnelse med akkreditering ud fra ingeniørhøjskoler har fået en overgangsordning
bibliotek, velvidende at de er europæiske kvalitetsstandarder. de mellemlange og skal inden 2015 indgå i et UC. Endelig er
meget nyansatte og at det langt uddannelser dækker bl.a. lærer, sygeplejerske, erhvervsskolernes afdelinger for Korte videre-
pædagog, fysioterapeut, socialrådgiver og jorde- gående uddannelser (KVU) og Videregående
fra er alt, der er faldet endeligt
moder. disse bacheloruddannelser er kende- voksenuddannelse (VVU) i gang med at fusionere
på plads. derfor kalder vi det et tegnet ved at være professions- og erhvervs- og etablere op til 10 erhvervsakademier pr.
øjebliksbillede. rettede og ved at kombinere teori og praksis i 1.1.2009.2 disse kan allerede nu gennem
et sammenhængende uddannelsesforløb. ”den partnerskabsaftaler med professionshøjskolerne
overordnede uddannelsespolitiske vision for uddanne professionsbachelorer på de tekniske
professionshøjskolerne er at skabe uddannelses- og merkantile områder.4
institutioner, der kan give et ligeværdigt
uddannelsestilbud med universiteterne,
imødekomme et foranderligt arbejdsmarkeds
1
http://www.uvm.dk/07/procvu1.htm?menuid=6410 Besøgt 27.10.2008
2
http://www.uvm.dk/07/erhva.htm?menuid=6410 Besøgt 27.10.2008
10 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008

11. Bibliotekslederne for UC er blevet spurgt om flg. oplysninger:
• Biblioteksleder – navn og uddannelsesmæssig baggrund
• Bibliotekets organisatoriske placering
• Samlet antal medarbejdere fordelt på bibliotekarer og andet personale
• Antal betjeningssteder
• Hvad er det for en profil, der skal tegne jeres biblioteksfunktion i fremtiden – er der udarbejdet en vision/handlingsplan?
• Hvad er din/bibliotekets største udfordring i 2009?
- se svarene i de enkelte UC-præsentationer
præsentation af UC-bibliotekerne
Består af CVU Nordjylland og sundhedsCVU Består af CVU Midt-Vest, CVU Vitus Bering, fremtidig profil/vision:
Nordjylland – 9 uddannelser CVU Vita, CVUalpha, JCVU – mere end 25 ”Bibliotekerne bidrager til VIas udviklingsstrategi
uddannelser samt HF og HTX frem til udgangen af 2009 med bl.a. flg.
Biblioteksleder: indsatsområder:
Peter rubeck, bibliotekar dB Biblioteksleder: • Der skal være biblioteker alle de steder,
Vibeke Galsbo, bibliotekar dB (pr. 1.11.08 hvor VIa har udannelser.
Organisatorisk placering: vicestadsbibliotekar i skive) • Fortsat udvikling af de studerendes
Biblioteket er placeret under Udvikling & informationskompetencer skal indarbejdes
Innovation, som er en stabsfunktion under Organisatorisk placering: i alle studieordninger som et progressivt
rektor. Bibliotekets leder refererer til chefen VIa UC er organiseret ud fra 2 principper. tilrettelagt undervisningsforløb med
for Udvikling & Innovation. Uddannelserne er samlet i faglige højskoler: vægten lagt på professionerne.
den sundhedsfaglige, den Pædagogiske og • Implementering af nyeste forsknings-
personale og betjeningssteder: socialfaglige, den tekniske og merkantile resultater i uddannelserne ved at tegne
15 bibliotekarer, 5 biblioteksassistenter og samt den Kreative Højskole. På tværs af disse licenser til internationale forsknings-
1 biblioteksleder. Pt. 6 betjeningssteder. højskoler fungerer: Efter- og Videreuddannelses- ressourcer, sikre nem adgang fra virtuelle
Pr. 1.1.2009 er der 5 steder, da pædagog- divisionen og Udviklingsdivisionen (Ud) samt en platforme på intra- og internet samt
uddannelsen i aalborg samles på én adresse. række stabsfunktioner. Bibliotekerne er placeret tilrettelægge undervisningstilbud og
I slutningen af 2009 vil der kun være 4 steder, i Ud med egen bibliotekschef, som er en del af vejledning i brugen af disse.
da alle aktiviteter i Hjørring samles på én Uds ledelse. • Indføre referenceværktøjet RefWorks som
adresse. Under bibliotekschefen er der 5 biblioteksledere. standard for undervisere og studerende.
Bibliotekslederne har månedlige møder med • Samarbejde med VIAs videncentre
fremtidig profil/vision: bibliotekschefen og holder mindst 2 møder om om centrenes videngrundlag,
”Vi er i øjeblikket i en proces med at skabe året med personalet inden for hver deres faglige systematisk overvågning af ny litteratur
en fælles biblioteksfunktion. Igennem denne område. desuden holdes der et årligt internat og forskningsresultater samt
proces skal vi have udarbejdet en fælles vision, for samtlige biblioteksansatte. Bibliotekschefen dokumentation og formidling af
men så langt er vi ikke nået endnu. I øjeblikket deltager i Uds ledermøder, biblioteksledere og centrenes videnproduktion.
er det budgetlægning og tilrettelæggelse af bibliotekschef deltager i kvartalsvise møder i Ud • Implementering af PURE.”
samarbejdsrelationer internt i afdelingen og i sammen med sekretariat og videncenterledere.
forhold til den øvrige organisation, der fylder.” største udfordring i 2009:
personale og betjeningssteder: ”Bibliotekernes største udfordring bliver efter
største udfordring i 2009: 40 bibliotekarer, 10 biblioteksassistenter og min mening at finde en balance mellem det
”den største udfordring er koblingen til ud- 8 HK’ere samt 4 bibliotekarer på betjenings- tværgående arbejde, som bl.a. udgøres af sam-
dannelserne. skal den nye samlede biblioteks- overenskomst samt bogopsættere. VIa- arbejdet med videncentrene og implementeringen
funktion blive en succes, må man ikke tabe bibliotekerne har 21 ”egne” betjeningssteder af PUrE og det tætte samarbejde med uddan-
kontakten til uddannelserne. det er helt cen- samt 3, der drives i samarbejde med institutioner nelserne, som skal fortsættes og udvikles. dette
tralt for, om biblioteksprojektet i professions- uden for VIa. skal ske samtidig med, at biblioteksorganisationen
højskolerne skal lykkes.” internt skal forsøge at finde fælles fodslag
omkring bibliotekssystemer, indkøbsrutiner,
www.ucn.dk uddannelse mv.”
www2.viauc.dk/bibliotekerne 4
Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 11

12. præsentation af UC-bibliotekerne
Består af CVU Vest - 8 uddannelser Består af CVU lillebælt og den sociale Højskole, Består af CVU sønderjylland og Kolding
odense – 8 uddannelser Pædagogseminarium – 10 uddannelser
Biblioteksleder:
Tove schmidt, bibliotekar dB Biblioteksleder: Biblioteksleder:
Tom K. Poulsen, cand. pæd. og MPa Birgitte Burgwald, bibliotekar dB
Organisatorisk placering:
Biblioteket er organisatorisk placeret under Organisatorisk placering: Organisatorisk placering:
“Fællesområdet” og refererer direkte til Biblioteket er organisatorisk placeret under Bibliotekerne er en del af fællesadministra-
administrationschefen. prorektor. tionen, der hører under UC rektoren.
der er en stor grad af selvstændighed på de 4
personale og betjeningssteder: personale og betjeningssteder: campusbiblioteker mht. driften af bibliotekerne.
5 bibliotekarer, 2 biblioteksassistenter og 2 12 bibliotekarer og 7 andet personale på 9
bogopsættere. Nu 2 betjeningssteder, efter betjeningssteder. personale og betjeningssteder:
sommerferien samlet på 1 campus. der er 5 bibliotekarer og 6 assistenter på 4
fremtidig profil/vision: betjeningssteder.
fremtidig profil/vision: ”den profil, der skal tegnes i fremtiden, tager
se vision og handleplan på http://www.ucvest. udgangspunkt i en øget digitaliseret verden. største udfordring i 2009:
dk/page419.aspx. Biblioteket skal desuden indgå som et væsent- ”Bibliotekernes udfordringer i 2009 bliver bl.a.
ligt element i et nyt learning support Center.” overgang til nyt bibliotekssystem og indførelse
største udfordring i 2009: af PUrE-systemet.”
”Bibliotekets udfordring bliver at arbejde med største udfordring i 2009:
implementeringen af PUrE samtidig med, ”den største udfordring er omstilling til www.ucsyd.dk/bibliotek
at vi flytter og integrerer læreruddannelsens øget brug af digitale medier og medvirken
bibliotek. til udvikling af informationskompetence i
UC Vest Biblioteket har helt siden 2001 organisationen.”
været tænkt som en central fælles funktion
i den nye organisering af de mellemlange www.ucl.dk - Biblioteket
videregående uddannelser. Vi har fra start haft
en biblioteksleder, fik relativt hurtigt fælles
bibliotekssystem (Integra), fælles bogvalg,
bogbestand, politikker, økonomi, fælles
personale og fælles lånere. Institutionen har
en 1-campus-strategi, som har medført, at alle Professionshøjskolen
University College Nordjylland
uddannelser efterhånden samles på én adresse,
Professionshøjskolen
og biblioteket har derfor løbende i de sidste VIa University College
4 år indfusioneret biblioteker i takt med, at
uddannelserne flyttede ind på campus.
Biblioteket er således løsrevet fra de oprindelige Professionshøjskolen
Metropol
uddannelser og placeret i fællesområdet.
Kontakten til uddannelserne er formaliseret
gennem en kontaktbibliotekarordning og Professionshøjskolen
University College lillebælt
biblioteksudvalg og ikke mindst gennem det
store daglige samarbejde med alle vore brugere, Professionshøjskolen
UCC
herunder selvfølgelig også underviserne.”
Professionshøjskolen
University College Vest
Professionshøjskolen
www.ucvest.dk - Biblioteket Professionshøjskolen University College sjælland
University College syd
12 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008

13. den flerfaglige professionshøjskole i region den pædagogiske professionshøjskole i region Består af CVU syd og sVU sjælland – 9
Hovedstaden hedder: Hovedstaden hedder: uddannelser
Professionshøjskolen Metropol , Metropolitan Professionshøjskolen UCC, University College
University College Capital Biblioteksleder:
”Det er netværket, der gør det muligt for mig at være med i mange ting.
søren Hansen, bibliotekar dB
Består af CVU Øresund, dEl, danmarks Alle moderne teorier om, hvor vigtigt det er at have sit netværk i orden
Består af CVU storkøbenhavn, CVU København
Forvaltningshøjskole, den sociale Højskole, – jeg tror, det er rigtigt. Biblioteksverdenen er ikke ret stor. Derfor er det
og Nordsjælland, Frøbelsseminariet – 7 Organisatorisk placering:
Frederiksberg seminarium, sUHr´s – 11 ikke så mange, du skal have kontakt til for at vide, hvad der rør sig.”til rektor og
uddannelser Bibliotekslederen refererer
uddannelser administrationschefen.
Biblioteksleder:
Biblioteksleder: Ikke besat personale og betjeningssteder:
Uafklaret 18 bibliotekarer, 5 kontorassistenter og 2
Organisatorisk placering: bogopsættere.
Organisatorisk placering: Uafklaret
Pt. er organisation ikke på plads, den fremtidig profil/vision:
organisatoriske placering af bibliotekerne personale og betjeningssteder: der er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder på
forventes afklaret i vinteren 2008. der er nu 16 betjeningssteder, der skal reduceres et udkast til en vision/handlingsplan.
til 9 i løbet af et par år.
personale og betjeningssteder: største udfordring i 2009:
17 bibliotekarer og 18 andet personale på 8 største udfordring i 2009: ”den største udfordring i 2009 bliver at tilrette
betjeningssteder. ”det at vi skal så meget på en gang, i en biblioteksstrukturen efter den strukturproces,
tid hvor alle er nervøse. Her tænker jeg ikke der lige nu er i gang. Her træffer bestyrelsen
fremtidig profil/vision: kun på bibliotekarer og biblioteksassistenter. beslutning om hvilke steder, der skal være
”Bibliotekerne understøtter professions- Vi skal få de fysiske sammenflytninger campus, og hvor mange campus der bliver. det
højskolens strategi ”Viden der virker og viden til at glide internt samtidig med, at vi bliver en udfordring at få biblioteksfunktionen
der udfordrer”. Bibliotekerne skal være centrum skal forholde os til fællesskabet i den tilpasset til en campus-model.”
for udvikling af et læringsmiljø, der understøtter samlede biblioteksorganisation og til de
brugernes informationsbehov og udvikling af grunduddannelser, vi hver især arbejder på - i en www.ucsj.dk - Bibliotek n
deres informationskompetence. ” tid hvor vores sTÅ-tal går ned, og hvor vi bliver
nødt til at nyudvikle vores faglige profil.”
største udfordring i 2009: (oplyst af bibliotekar anne Marie Busch-
”Fusion af biblioteksområdet og synlighed i Petersen, Blaagaard seminarium)
den nye organisation. at bevare den tætte
kontakt til uddannelserne. at samarbejde om www.ucc.dk
etablering af fælles licenser og fælles reglement.
Bibliotekerne som en ressource for praksis og
klinik.”
(oplyst af bibliotekar Charlotte løvenhardt
sørensen, Campusbiblioteket rådmandsmarken)
www.phmetropol.dk
www.ucn.dk www.ucvest.dk - Biblioteket
www2.viauc.dk/bibliotekerne www.ucsyd.dk/bibliotek
klik ind - og læs mere: www.ucl.dk - Biblioteket www.ucc.dk
www.ucsj.dk - Bibliotek
Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 13

14. Hvorfor har jeg ikke
gjort det noget før?
- om sms-tjenester
Af Anders Munck Jensen
Sygeplejerskeuddannelsen Roskilde
University College Sjælland
Bliver de studerende holdt for
meget i hånden? Er det ikke
voksne mennesker, der selv kan
tage ansvar for at aflevere deres
materiale til tiden? skal vi virkelig
have udgifter på det?
spørgsmålene fløj i flæng, da man
på University College sjælland
diskuterede, om bibliotekerne
skulle begynde at sende sms-
beskeder til lånerne.
tab af bødepenge skulle betale bøder, men her var reaktionen vi har indført sms-beskeder, har de været meget
Mange folkebiblioteker har haft diskussioner om nærmest begejstring, da de længe havde været flinkere til at afhente de reserverede materialer.
sms-beskeder og om tabet af bødeindtægter. utilfredse med, at de aldrig kunne få de bøger, Før sendte vi meget mere retur.
selvom det er en væsentlig indtægt, blev det de reserverede. Når de studerende kommer til mig og reserverer
for nylig fastslået fra Kulturministeriet, det var Vi bruger bøder ikke som straf eller indtægts- materialer, undersøger jeg altid, om de har fået
forkert at kalkulere med glemsomme lånere. Jeg kilde, men udelukkende for at sikre en bedre rettet deres mail og tilføjet mobilnummer. det
har dog hørt, at Århus kommune tilbyder sms- cirkulation og for at højne serviceniveauet. så kan de også selv via vores opac, men mit indtryk
tjeneste mod betaling. Er det så for at afskrække argumentet med tab af bødeindtægter har aldrig er, at de studerende forventer, at alle ændringer
brugerne fra at tilmelde sig? Eller er det for været aktuelt for os. sker på magisk vis. Trods mange opfordringer på
at tjene nogle af pengene ind igen? odense fællesmøder og intranet er de ikke flinke til at
bibliotek har meldt ud, at de ikke ville tilbyde Hvor mange sms’er sender vi? give besked.
sms netop pga. af tab af bødeindtægter. Jeg har desværre intet tal på, hvor stor udgiften
har været på sms-tjenesten, for vi har kun kørt skaber vi dovne lånere?
argumenter for bøder med det siden januar 2008. Men beløbet vil Når jeg får besked fra bibliotekssystemet om
Ikke alle biblioteker i UC sjælland havde kørt helt sikkert stige, da vi har mange studerende, reserveret materiale, kan jeg ikke se, om det
med bøder, hvilket betød at vi på sygeplejerske- der ikke benytter tjenesten endnu. For mit er fra egne studerende eller udefra, og jeg vil
uddannelsen roskilde efter sammenlægningen vedkommende - og jeg befinder mig på det derfor hente bogen på hylden og lægge den på
gik væk fra bøder i de måneder, vi prøvede at nå mindste bibliotek i UC sjælland - sender jeg reservationshylden. de studerende kan altså
til enighed om de fælles låneregler. Jeg havde nok i snit 3 beskeder om hjemkommet materiale sidde i klasseværelset og reservere materialer, vi
indført bøder, fordi jeg ville sikre en større om dagen. desværre har jeg ikke noget bud har stående på vores hylder. der er en fare for,
cirkulation, og vi rykkede først for bøgerne, når på antallet af beskeder om snarlig aflevering, at man skaber dovne brugere, der ikke selv gider
der var en reservation. Jeg må tilstå, at jeg var da det ikke går gennem mig, nu hvor vi har kigge på hylderne men forventer, at tingene
godt træt af, at når man endelig rykkede for en centraliseret hjemkaldelserne. serveres for dem. En overgang havde vi et par
bog, så kunne man sende den ene rykker efter stykker, der - selv om de befandt sig på skolen
den anden og blot blive ignoreret. For hvorfor Hurtigere afhentning af reserverede bøger - bestilte store mængder, hvoraf hovedparten
skulle man dog aflevere bogen igen, når der ikke Et af argumenterne for at bruge sms er, at der er aldrig blev afhentet.
var nogen konsekvens? Jeg var noget nervøs, større chance for, at de rent faktisk opdager, der Jeg får altså besked med det samme, når
da jeg skulle fortælle de studerende, at de nu er besked til dem, da mange aldrig eller sjældent materiale, vi har stående på hylden, bliver
åbner deres mailbox. det er tydeligt, at efter at reserveret. Når jeg har scannet stregkoden,
14 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008

15. sMs-service
Vi tilbyder en SMS-service, der ”Jeg morer mig tit over
kan sende besked om reserveret studerende, der tror, jeg sidder
materialer. Det sker via en med mobiltelefonen og sender dem
server, der kan oversætte fra besked om snarlig aflevering eller
e-mail til SMS. Funktionen hjemkommet materiale. Når de
er for alle biblioteker, kommer og spørger, hvad det
uafhængigt af bibliotekssystem. var for noget, de snart skulle
Funktionen forudsætter, aflevere, kan de ikke forstå,
at bibliotekssystemet kan at jeg ikke kan huske det!
formatere e-mails til lånerne på Så må jeg forklare, at det
en måde, så de kan konverteres hele kører automatisk. ”
til en meningsfyldt besked til en
mobiltelefon. Dette indebærer
i praksis, at budskabet skal
fremgå af e-mailens emnefelt
og de første tegn i tekstfeltet.
pris: Årsabonnement kr. 1.100,-
ex moms + kr. 0,22 pr sms
Kilde:
http://www.dbc.dk/produkter
bliver der umiddelbart sendt besked til låner besked om snarlig aflevering eller hjemkommet bøger leveres samme dag eller dagen efter, de
via mail og/eller sms, afhængig af hvad der er materiale. Når de kommer og spørger, hvad det er bestilt, at man så kan sende en sms-besked
markeret i deres opsætning. var for noget, de snart skulle aflevere, kan de umiddelbart efter, at bogen er ankommet til ens
ikke forstå, at jeg ikke kan huske det! så må jeg bibliotek! Et godt eksempel på det var, at en af
selve sms-beskeden forklare, at det hele kører automatisk. vores studerende en dag kunne hente en bog
Tekst i mail og sms er ens, da programmet tre timer efter, hun havde bestilt den. da var jeg
fungerer således, at den korte email, låner kan Manuel indtastning af mobilnumre tilbøjelig til at give hende ret i hendes udbrud:
få i stedet for eller samtidig med en sms, vil Telefonnumre kan udtrækkes af vores sIs- ”det er jo simpelthen fantastisk”.
blive sendt til en server, der oversætter mailen system, men systemet er ikke i stand til at
til en sms. skelne mellem fastnet- eller mobilnumre. Hører I til de biblioteker, der endnu ikke bruger
Man kan frit tilpasse teksten, men man skal derfor har vi fravalgt den automatiserede del sms-tjeneste, kan jeg kun sige: Hop med på
huske på, at der skal være et absolut minimum og opfordrer i stedet de studerende til at gå ind vognen! n
af tegn i en sms. Hos os lyder teksten på snarlig på bibliotekssiden på opac’en for at opdatere
aflevering: de oplysninger, der står om dem. som tidligere
Husk aflevering til biblioteket. nævnt er det ikke noget, de er flinke til. Bødetakster:
du har <antallån> materialer, der skal
afleveres om <antaldage> dage. prøv det – det giver bonus - 4 dage før aflevering sendes
Venlig hilsen Er man ikke enige om at bruge sms, kan man en sms uden omkostning
<skranke> vælge at køre med det i en filial, uden at det - Første rykker: gratis.
påvirker de andre biblioteker. Bruger man - Anden rykker: 15 kr.
I fremtiden vil beskederne komme til at inde- Integra, er det bare et spørgsmål om, at man - Tredje rykker: 25 kr.
holde flere oplysninger og funktioner. Vore under låneroplysningerne markerer, at der skal - Herefter sendes en regning
lånere kan godt blive lidt irriterede over, at der sendes sms og/eller email. det tager altså kun to på bogens pris + bøden.
ikke står hvilke bøger, der snart skal afleveres. sekunder at sætte det op.
der skulle også komme en funktion, hvor man Jeg synes, det er en stor tilfredsstillelse, når vi Afleveres bogen, efter at
besvarer sms’en og fornyer materialerne med uden de voldsomme udgifter eller væsentlig regningen er sendt, skal man
det samme. øget arbejdsbyrde kan højne serviceniveauet. stadig betale 25 kr.
Jeg morer mig tit over studerende, der tror, Jeg synes, det er en flot service, når man har
jeg sidder med mobiltelefonen og sender dem en fælles base og en kørselsordning, der gør, at
University College Sjælland
Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 15

16. Med masteruddannelsen i bagagen
I det daglige er Helen Grundtvig Kristensen bibliotekar på Sygeplejerskeuddannelsens bibliotek i Herlev, hvor hun har arbejdet
i 12 år. Hun er oprindelig uddannet folkebibliotekar i 1986.
Ester Hørmann er uddannet som folkebibliotekar i 1972 og arbejder som bibliotekar på Sygeplejerskeuddannelsens bibliotek
(Sygeplejefagligt bibliotek) i København, hvor hun har været siden 1993.
Begge sygeplejerskeuddannelser hører under Professionshøjskolen Metropol.
Interviewet af Louise Thostrup, Relevant i forhold til arbejde Helen valgte mest hendes andet modul
Professionshøjskolen Metropol Helen og Ester blev begge færdige med deres Organisation og Ledelse for at undgå at have
masteruddannelse fra Biblioteksskolen i et andet fag, men undervejs viste det sig at
København i 2007. Under uddannelsen fulgte blive relevant for hende i forhold til at forstå
de hver to moduler/fag af to semestres varighed. forandringer i sin egen organisation.
Nye vinkler på dagligdagen, - På det tidspunkt var vores institution inde
Hvert modul blev afsluttet med en skriftlig
udfordringer, aha-oplevelser opgave. i nogle ændringsprocesser og fusioner, og
samt faglig sparring og Et af de moduler, de begge fulgte, var modulet teorien fra modulet gjorde, at jeg lettere for-
erfaringsudveksling fagfæller Informationsformidling. derudover tog Helen stod, hvad det egentlig var for ting, der skete.
imellem. Uddannelses- modulet Organisation og Ledelse, mens Ester Når der fx var konflikter i forbindelse med
havde modulet Bibliotek og læring1. organisationsændringen, så kunne jeg sætte det
bibliotekaren har talt med ind i nogle organisatoriske rammer og forhold,
Helen Grundtvig kristensen Helen fortæller, at Informationsformidling var udtaler Helen.
og Ester Hørmann, biblio- det modul, hun synes var mest interessant, fordi
tekarer ved professionshøj- det handlede om søgeadfærd og brugeradfærd Mødet med fagfæller
og om, hvordan man fx kunne lave under- Udover at den teoretiske viden påpeger både
skolen Metropol, om deres
søgelser af skærmdesigns, hvilket hun både Helen og Ester mødet med fagfæller fra andre
erfaringer med at tage en fandt spændende men også brugbart i forhold uddannelsesbiblioteker som en anden væsentlig
masteruddannelse. til sit job. Ester var derimod mest begejstret gevinst ved at tage masteruddannelsen. Helen
for Bibliotek og læring, som havde fokus på forklarer:
pædagogiske teorier og læringsstile. - det er jo også interessant, når man møder op
- Jeg underviser meget i min dagligdag og på sådan en uddannelse, så møder man en masse
Bibliotek og læring gav mig dels en teoretisk fagfæller, og det viste sig faktisk, at en stor del
ramme og dels nogle redskaber i forhold til at af dem var fra andre uddannelsesbiblioteker.
forbedre undervisningen, men også et indblik der var mange, der var fra små biblioteker, og
i, hvad det er, der sker, når folk skal lære. så det giver forskellige vinkler på tingene. det
modulet gav mig mange spændende ting er meget inspirerende at møde andre, der har
i forhold til mit arbejde, synes jeg. det var mange års praktisk erfaring som bibliotekarer,
også dét modul, der gjorde, at jeg gik i gang og så pludselig skal man have en teoretisk
med masteruddannelsen. da jeg startede på overbygning på. For mig var det - og det tror
uddannelsen, tænkte jeg, at jeg bare ville tage jeg også, at det var for mange andre - en aha-
det modul, fordi det så spændende ud, og så oplevelse.
måtte vi se, hvordan det gik. Men så synes jeg i - Man får mulighed for dels at høre på de andre,
det hele taget, at det var spændende at læse, at men også for at fortælle om, hvad man selv går
få en viden og noget teori fyldt på, siger Ester. og laver i det daglige. Masteruddannelsen er
16 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008

17. Det var forskellige omstændigheder, der i sin tid fik Helen Grundtvig Kristensen (tv.) og Ester Hørmann (th.) i gang med en masteruddannelse, men
begge havde de et ønske om at få bygget mere teoretisk viden på deres mangeårige erfaring som uddannelsesbibliotekarer. Begge afsluttede deres
masteruddannelse fra Danmarks Biblioteksskole i 2007.
virkelig gearet til, at den praktiske erfaring også kunne klare sig i sin organisation, uanset om
inddrages. Jeg synes, det var spændende, at få det er et uddannelsesbibliotek eller et mindre Fakta om masteruddannelsen
lov til at dele med de andre, hvad man gik og fagbibliotek, siger Ester. på Danmarks Biblioteksskole
lavede, tilføjer Ester.
derfor kom vi i gang Masteruddannelsen er en forsk-
Mange uddannelsesbibliotekarer - Jeg blev faktisk på et tidspunkt spurgt, om ningsbaseret overbygnings-
på master jeg ikke kunne tænke mig at læse videre, men uddannelse på kandidatniveau
Helen og Ester peger på, at Bibliotek og da var mit yngste barn ikke så gammelt, så da for personer i biblioteks-og
Læring2 samt Informationsformidling3 særligt ville jeg godt lige vente. så gik der et årstid, og informationssektoren med
appellerer til uddannelsesbibliotekarer. Men så tænkte jeg: Nu skal det være. Vi skulle vist mindst to års relevant erhvervs-
valget af moduler er i høj grad også er et til at indgå i CVU’et, og så vidste jeg, at hvis erfaring. Uddannelsen har til
interessespørgsmål. jeg skulle have en chance for at bibeholde mit formål at udvikle de studeren-
- Jeg ved, at der var nogle uddannelses- job og udvikle mig videre, så var det nu! så jeg des kompetencer, analytiske
bibliotekarer, der havde et modul, der hed sagde til den førstkommende mus-samtale, at evner og kreativitet. Det sker,
Vidensorganisation. det er sådan et mere teknisk jeg meget gerne ville tage en masteruddannelse. når de studerendes praktiske
fag, der handler om, hvordan man organiserer Jeg havde papirer med om uddannelsen, og så erfaringer på jobbet mødes med
bibliografiske data og design af databaser og fik jeg et ja, fortæller Helen. de nyeste teorier og metoder
vidensdatabaser, og det er der nogen, der synes - der er ikke nogen, der har spurgt mig, og jeg inden for biblioteksudvikling,
er spændende! det er meget et temperaments- måtte også kæmpe for at få fri til det og få det dokumentation og informations-
spørgsmål, siger Helen. betalt. Min motivation var en kombination af og kulturformidling.
flere ting. Jeg boede i Usa fra 1989 til 1991, og Masteruddannelsen svarer til
Ester mener, at masteruddannelsen i bred for- der tog jeg en del af en amerikansk master. da ét års fuldtidsstudium og er på
stand er interessant for uddannelses- jeg så kom hjem, gik jeg til Tirsdagsuniversitet kandidatniveau. Uddannelsen
bibliotekarer. på Biblioteksskolen i København. det var nogle tilrettelægges som en deltids-
- Jeg tror egentlig, at masteruddannelsen som tirsdag eftermiddage efter arbejdstid, hvor de uddannelse, der kan gennem-
sådan appellerer meget til uddannelses- havde forelæsninger med nogle af dem, som føres inden for en ramme på
bibliotekarer, eller også er det bare den for- forsker på Biblioteksskolen, og det syntes jeg 2½ år.
nemmelse, man får, fordi der går mange var vældig spændende. lige da cand.scient’en Undervisningen foregår på
uddannelsesbibliotekarer på uddannelsen. der startede var der mulighed for at tage uddan- fredage og lørdage, og under-
var dog også nogle fra andre typer biblioteker, nelsen på deltidsbasis. det havde jeg overvejet, visningsformerne vil variere
fx fra mindre biblioteker, hvor man sidder meget men så var jeg arbejdsløs en overgang, og så mellem seminarer, foredrag,
med sig selv. Hvis man ikke er cand.scient.bibl., måtte man ikke tage en kompetencegivende workshops, gruppearbejde samt
og man sidder med en halvgammel Bibliotekar uddannelse. da jeg så fik arbejde, syntes jeg, forskellige former for skriftlige
dB-uddannelse, så har man brug for en over- at det var lidt uoverskueligt! ordningen med at opgaver og projektarbejde.
bygning for at få mere viden, men også for at man kunne tage cand.scient.bibl’en på deltid 4 (Kilde: www.db.dk).
Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 17