ABCD modellen til udvikling af lokalsamfund

1,065 views

Published on

En guide til ABCD modellen, der er en model tkl udvikling af små lokalsamfund, landsbyer og fællesskaber.

file:///Users/tygemortensen/Dropbox/RYSLINGE%20SOMMERH%C3%98JSKOLE/artikler/abcd_i_praksis.pdf

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
1,065
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
2
Actions
Shares
0
Downloads
4
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

ABCD modellen til udvikling af lokalsamfund

  1. 1. B Y F O R N Y E L S E ABCD i praksis Ressourceafdækning og beboerinvolvering i projekt Byen i Balance Rapport fra forsøgsprojekt i Vejle Kommune 2005 – 2007
  2. 2. ABCD i praksis Ressourceafdækning og beboerinvolvering i projekt Byen i Balance Rapport fra forsøgsprojekt i Vejle Kommune 2005 – 2007 Udarbejdelse: Camilla Møberg Jørgensen, Astrid Paldam og Steen Søgaard, Byen i balance Foto og layout: O101187 Mediasyd Tryk: Formula A/S ISBN: 87-7546-383-0 Udgivelse: Rapporten er udgivet af: Velfærdsministeriet Rapporten kan rekvireres gratis hos: Velfærdsministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 26 Telefontid man-fre 10.30-12.00 og 13.00-15.00 © Velfærdsministeriet, 2008
  3. 3. 3 iteter. , det boligsociale ar ialt arbejde. river baggrunden andet hovedafsnit på Nørremar . Det sour Indledning I mange boligområder i Danmark er der stor fokus på beboerinvolvering, og mange praktikere efter­ spørger nye metoder til involvering af borgerne. Denne Pjece giver nogle redskaber til nye metoder for beboerinvolvering og ressourceafdækning. Pjecen er skrevet på baggrund af erfaringer indhentet over en periode på 15 måneder i Projekt Byen i Balance, som er et byfornyelsesprojekt i boligområdet Nørremarken i Vejle Kommune. Byen i Balance startede i januar 2005, og har fra starten fokuseret på boligområdets ressourcer og succeshistorier og ikke, som ofte i dansk boligsocialt arbejde, fokuseret på problemer og vanskeligheder. Inspira­ tionen til projektet kommer fra USA. Professor John McKnight fra Northwestern University i Chicago, og Præsidenten for Imagine Chicago Bliss Browne har været kilder til vores inspiration. De har begge gæstet Vejle flere gange de sidste par år. Pjecen er en opsamling og videreformidling af de erfaringer, vi har gjort os med Projekt »ABCD Res­ sourcebaseret udvikling« (fremover forkortet til ABCD projektet), der siden august 2005 har været et underprojekt under Byen i Balance. Først som et mindre ressourceafdækningsprojekt, men efterføl­ gende med bevilling fra Socialministeriets pulje for Byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2005, som et selvstændigt underprojekt med start 1. februar 2006. I ABCD projektet har vi gennemført en større interviewundersøgelse på Nørremarken, hvor også frivillige beboere har været involveret i at interviewe andre beboere. Efterfølgende har vi gjort os erfaringer med opstart af beboerstyrede aktiv Pjecen henvender sig til ansatte og frivillige i boligselskaber bejde, foreninger, forvaltninger og andre med interesse for boligsoc Pjecen er inddelt i tre hovedafsnit. Det første hovedafsnit besk for ABCD projektet, og den kontekst det befinder sig i. Det omhandler arbejdsprocessen i projektet – hvad har vi gjort ken – hvem har været involveret – hvilke resultater har vi opnået tredje hovedafsnit beskriver vores refleksioner over den res cebaserede tilgang. Hvilke styrker og muligheder har metoden, hvad kræves der for at anvende den, og hvad er perspektiverne fremover. Forrest i pjecen findes en trin-for-trin guide med gode råd og anbefalinger, som kan bruges af alle, der ønsker at afprøve ABCD metoden. - - -
  4. 4. Indholdsfortegnelse Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Nørremarken som boligområde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5 Projekt Byen i Balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6 ABCD metoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7 At arbejde med ABCD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9 Trin-for-Trin Guide . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Fra Chicago til Nørremarken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Inspiration og metodisk tilgang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 Arbejdsproces. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 1. fase: Pilotfase . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 2. fase: Udarbejdelsen af interviewskemaet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 3. fase: Finde frivillige interviewere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16 4. fase: Uddannelsesdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18 5. fase: Interviews. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19 6. fase: Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23 7. fase: Beboermøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 8. Fase: Aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25 Den ressourcebaserede tilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Refleksioner over metoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27 Netværk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Beboerinddragelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29 Idéer til fremtidigt arbejdet med ABCD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31 Succeser og udfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33 Forslag til litteratur og yderligere inspiration. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Bilagsfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Bilag 1. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Interviewskema - Beboerinterviews på Nørremarken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Billag 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Interviewguide - Interview med en skoleleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43
  5. 5. Der er forskel på at bo i blok og i bolig. I blokkene er der et fælles udeareal, og når man bor i hus, har man som regel sin egen have. Begge dele er godt men der er forskel.« Simone, 7.a, Nørremarksskolen Baggrund Nørremarken som boligområde Nørremarken i Vejle Kommune er en by i sig selv. Der bor omkring 6500 personer i området, og tallet forventes at stige med omkring 1500 - 2000 de næste år. Der findes tre boligområder indenfor by­ delen, som alle er meget forskellige; Nørremarken Nord som primært består af almene boligblokke og de to boligområder, Lille Grundet og Nørremarken Syd – som hovedsageligt består af enfamilies ejer- og andelsboliger. Nørremarken er på mange måder et paradoks! Området har mange faciliteter og muligheder for fritid og beskæftigelse. »Byen« rummer skoler, institutioner, industri, butikscenter og sportsfaciliteter. Der bor mange stærke personer og familier på Nørremarken, og der findes mange gode og attraktive boliger, men samtidig er/var Nørremarken Nord på mange områder på vej i en forkert retning. Der er sket en forholdsvis stor tilflytning af svage flygtninge- og indvandrerfamilier og familier/bor­ gere på overførselsindkomst. Disse familier er ikke et problem i sig selv, men effekten har været, at mange af de tidligere beboere er fraflyttet boligområdet. Fraflytningen er sket blandt danske såvel som etniske beboere. Vejle Kommune frygtede derfor, at der ville blive skabt en negativ spiral, som det ses i andre kommuner og boligområder i Danmark. De almennyttige boligområder i Nørremarken Nord bærer præg af nedslidning, og det samme gør sig gældende for en del af institutionerne i området, butikscentret og mange af fællesarealerne. Generelt trængte Nørremarken til en frisk start, og en fornyet tro på, at det nytter! Derfor ansøgte 5
  6. 6. Vejle Kommune i 2004 om midler fra regeringens pulje på 100 mio. kr. til en særlig byfornyelsesind­ sats på hele Nørremarken. Projekt Byen i Balance Projekt Byen i Balance Byen i Balance er et Byfornyelsesprogram, der finansieres i et samarbejde mellem Socialministeriet (nu Velfærdsministeriet), Vejle Kommune og diverse fonde og ministeriers puljer. Projektet startede 1. januar 2005 og fortsætter foreløbigt frem til udgangen af 2008. Byen i Balance fokuserer på tre hovedindsatsområder: œMnacdaf_Y^fq]e]lg]ja]fZgda_kg[aYd]afkYlk œMnacdaf_g_Y^hj¬nfaf_Y^e]lg]ja]fZgda_hgdalakc]afkYlk$`]jmf]jkYeYjZ]b]le]] almennyttige boligselskaber œ?]ff]e^¬j]dk]Y^^qkakc]«fjaf_]jhƒF¬jj]eYjc]f ABCD projektet hører under hovedområdet – Udvikling af nye metoder i den boligsociale indsats. Indgangsvinklen til »nye metoder i den boligsociale indsats« er, at vi vil tage udgangspunkt i de res­ sourcer, der findes i lokalområdet. At vi har en tro på, at såfremt der skal gennemføres vedblivende ændringer, skal de lokale beboere, institutioner, foreninger, erhvervsliv etc. inddrages, og samtidig
  7. 7. Når man kommer til Nørremarken, burde man tænke park i ste­ det for ghetto. Over­ alt er der fugle, der flyver. Børn, der leger. Forældre, der drikker kaffe ved bænkene« Aniseh, 7.c, Nørremarksskolen være med til at sætte dagsordenen. I foråret 2005 igangsatte vi et uddannelsesforløb, der skulle udmunde i et antal »Kulturbærere« eller »Forandringsagenter« fra de lokale institutioner1 . Dette skete ud fra en tro på, at de lokale institu­ tioner alle har ressourcer, som de kan bidrage til lokalområdet med. Samtidig er de fleste ansatte i Nørremarkens institutioner ikke bare ansatte, men i høj grad en integreret del af lokalområdet, og de har dermed et medansvar for og en interesse i, at dette potentiale formidles, udvikles og anvendes i lokalområdet.2 Under uddannelsesforløbet havde vi Professor John McKnight fra Northwestern University i Chicago som gæsteunderviser. McKnight’s ideer om anvendelse af ABCD metoden til afdækning af et bolig­ områdes ressourcer, og især den fokus der i USA har været på de frivillige og foreningerne, vakte hurtigt vores interesse. ABCD metoden ABCD er forkortelsen for »Asset Based Community Development«. For os betyder det »en ressource­ baseret tilgang til boligområder og byudvikling«. Metoden er udviklet og afprøvet over mange år af blandt andet John McKnight . ABCD er udviklet på baggrund af mange tusinde interviews, der blev gennemført med beboere, pro­ jekter og foreninger i ghetto områder over hele USA. Efterhånden stod det klart for McKnight, at det, der virker i udviklingen af boligområderne, er følgende: œ]dgcYd]Z]Zg]j]kj]kkgmj[]j œ]dgcYd]^gj]faf_]jg_]j]kj]kkgmj[]j œ]dgcYd]afklalmlagf]j Zj]l^gjklƒ]l! œ]^qkakc]jYee]j œkYekhadd]le]dd]eakk]Çj]]d]e]fl]j ABCD metoden er således en kortlægning af ovenstående ressourcer i et boligområde og den efter­ følgende involvering og kontaktskabelse mellem disse3. Samtidig anvender ABCD metoden en anerkendende tilgang, som vi eksempelvis kender fra teorien om Appreciative Inquiry (AI). ABCD er således ikke blot en metode til ressourceafdækning, men også en anerkendende tilgang til boligområdet og dets ressourcer. Vi valgte at tage afsæt i Appreciative Inquiry, da erfaringerne herfra er positive. AI er egentligt et værktøj til styring af udviklingsprocesser i blandt andet virksomheder, men bruges i stadig stigende omfang til udviklingsprocesser i små medarbejdergrupper, institutioner og projektudvikling. Sam­ tidig er AI som gennemgående teori i boligsocialt udviklingsarbejde aldrig prøvet før i Danmark. Vi kunne således udvikle og afprøve på samme tid! AI tager udgangspunkt i, hvad institutioner og personer kan, og hvad de har succes med – og ikke i, 1) Institutioner skal forstås bredt, så begrebet dækker daginstitutioner, skole, klub, beboere og afdelingsbestyrelser, Beboerhus, etnisk forening mm. 2) 3) Se mere om Kulturbæreruddannelsen på www.noerremarken.dk Yderligere informationer om ABCD metoden kan bla. findes i pjecen: Ressourcebaseret udvikling af lokalområder, 7 udgivet af Socialministeriet september 2006.
  8. 8. 8 over et boligområdes ressourcer og vil overraske enhver deltager, når han/hun opdager, hvor mange Det er her, jeg er vokset op, og jeg hører bare til på Nør­ remarken. Jeg kan ikke ønske mig et bedre sted at bo. Der er gode legemuligheder for børnene, søde børn og voksne, god atmo­ sfære, trygt og rart« Tine Jensen hvad de ikke kan, eller hvad der er problemfyldt og svært. På den måde flyttes fokus fra det svære, til det vi allerede gør og er gode til. Ideen er, at de involverede parter opdager deres egne og samtidig deres fælles ressourcer. Herefter kan der udvikles fælles projekter og tiltag, der har gode muligheder for forankring, da der primært fokuseres på allerede tilstedeværende ressourcer. I Danmark taler vi ofte om »ressourcesvage boligområder og ressourcesvage beboere«. Med an­ vendelse af ABCD og AI vender vi tilgangen til boligområdet og dets beboere 180 grader rundt og fokuserer på de positive aspekter. Samtidig fravælger vi at fokusere på problemerne i boligområdet, da dette ofte har den effekt, at folk bliver modløse og opgivende. Alene ud fra en fokusering på problemer og vanskeligheder. Anvendelse af ABCD og AI som tilgang til et boligområde er mere end en anerkendelse af, at områ­ dets ressourcer kan noget. Det er samtidig en holdning til, at en meget væsentlig del af områdets ud­ vikling baserer sig på boligområdets ressourcer og samspillet mellem de fire væsentlige elementer, der er oplistet på side 6. At vi gør op med den traditionelle tilgang, hvor vi som offentlig myndighed sætter ind overfor problem med ressourcer udefra, og efterfølgende ikke forstår, hvorfor indsatsen ikke var af længerevarende holdbarhed. Under Kulturbæreruddannelsen prøvede deltagerne for eksempel at lave et »ressourcekort« som en del af øvelsen i at bruge ABCD og AI i praksis. Et ressourcekort giver på kort tid et fantastisk overblik
  9. 9. ressourcer boligområdet rummer. Når man arbejder med ABCD er det vigtigt at være bevidst om, at der er nogle forskelle mellem USA og Danmark, som man må tage højde for. I Danmark har vi for eksempel en lang tradition for, at mange sociale tiltag i et lokalområde løftes via en kommunal indsats. Det gør sig gældende på områder såsom børnepasning, fritids- og ungdomsklubber, ældrepleje, boligsocial indsats, såsom Byudvalgsarbejde og Beboerrådgivning, SSP og lignende indsatser. Andre opgaver løftes af helt eller delvist private organisationer, men med overenskomst med den lokale kommune. I USA derimod dri­ ves mange af disse indsatser af frivillige organisationer – ofte med udgangspunkt i lokale kirke- og trossamfund. Det er en væsentlig forskel i måden, hvorpå amerikanerne anskuer offentlige instanser og foreninger contra den måde, vi traditionelt gør i Danmark. Vi har derfor arbejdet på en måde, hvor vi er blevet inspireret af de amerikanske erfaringer, og derpå forsøgt at indpasse disse i en dansk kontekst. Eller sagt på en anden måde: Vi er blevet inspireret, har sorteret og afprøvet. At arbejde med ABCD Inden vi går over til den praktiske beskrivelse af vores ABCD projekt, vil vi kort beskrive vores res­ sourceforbrug i processen. Det kræver en forholdsvis stor indsats, en masse tålmodighed og gå-på­ mod, at gennemføre en ressourceafdækning, som den vi beskriver her. Fra starten var vores ABCD indsats tænkt som et mindre projekt, men det blev hurtigt klart, at projektet rummede så meget udviklingspotentiale, at vi besluttede at udvide projektet. Desuden måtte vi erkende, at ressourceafdækning tager tid. Samtidig blev vi grebet af entusiasme i projektet, så vi ville gerne udvide indsatsen. Vi begrænsede vores fokusområder til beboere og foreninger, og dermed udelod vi eksempelvis erhvervslivet på Nørremarken. Vi har i vores interviewundersøgelser været 2 projektansatte, der var direkte involveret i interviews, uddannelse af interviewere blandt frivillige beboere og gennemførelse af projektet. Den overordnede koordinering og ledelse har været placeret hos projektlederen sammen med de to projektansatte. Desuden har der været tilknyttet sekretærbistand til transskribering og andet skrive­ arbejde samt en ekstern evaluator. Vi har trukket på et stort netværk – både lokalt og blandt ansatte i primært kommunale institutioner og forvaltninger – og de har efterfølgende trukket på vores oparbejdede erfaringer. Der er blevet arbejdet på alle tidspunkter af døgnet og på alle ugens dage. For vil man ABCD, er man nødt til at være der, når målgruppen er tilstede. Enten hjemme, i forældrebestyrelsen, afdelingsbe­ styrelsen, foreningen eller på indkøb. Men vores sidste ord vedrørende ressourceforbrug er, at vil man finde ressourcer, koster det ressour­ cer! På den anden side betaler det sig. God fornøjelse!! 9
  10. 10. 10 s Det opga k Trin-for-Trin Guide Guiden giver en kortfattet introduktion til, hvordan en ressourceafdækning og mobilisering af et lokalområde kan udføres trin for trin. I det efterfølgende afsnit er vores arbejdsproces beskrevet mere udførligt. 1. fase: Pilotfase Først og fremmest skal man beslutte, hvad formålet med undersøgelsen er, og hvilken målgruppe man vil interviewe. Herefter laver man en tidsplan for, hvornår de forskellige faser skal være færdige, samt hvor mange ansatte og frivillige der er brug for i projektet. Man sætter et mål for, hvor mange interviews man vil lave. Det kan være en hjælp at lave en kortlægning af boligområdets foreninger, institutioner og fysiske rammer. Det kan man blandt andet gøre ved at sende spørgeskemaer ud til foreninger og institutioner i området. Vi anbefaler at man i starten af processen laver nogle kvalita­ tive interviews for at få overblik og kendskab til boligområdet. 2. fase: Udarbejdelse af interviewskema og de kvalitative interviewguides Projektdeltagerne finder frem til hvilken viden om området, de vil kortlægge, og hvilke spørgsmål de vil stille. Vi anbefaler at starte et interviewskema med lukkede, konkrete ja/nej spørgsmål, som er nemme at svare på og derefter gå over til mere åbne spørgsmål. Spørgsmålene i interviewskemaet skal fokuserer på beboerens evner, færdigheder og interesser. Det er målet at finde frem til det, som beboeren brænder for og vil engagere sig i. Vi anbefaler at man afprøver interviewskemaet nogle gange på enten beboere eller ansatte, som kender boligområdet godt. Det har stor betydning at tilpasse interviewskemaet til de lokale forhold. 3. fase: Finde frivillige interviewere Muligvis er nogle af de beboere, som allerede er involveret i frivilligt arbejde eller i lokale projekter, interesserede i at engagere sig som interviewere. For at finde en gruppe som gerne vil være intervie­ were, er det en god ide at tage personlig kontakt til alle de netværk, foreninger og institutioner, der er i boligområdet. Her kan man præsentere projektet på de lokale møder og få sig en snak med dem, der har lyst til at være med. Vi anbefaler at man inviterer interesserede beboere til en uddannelses­ dag og man kan med fordel invitere bredt ud via de lokale medier. 4. fase: Uddannelsesdag På uddannelsesdagen får de frivillige interviewere en introduktion til projektet og høre om ABCD me­ toden. Desuden skal de lære lidt om interviewteknik, etik, lovgivning og afprøve interview­ skemaet på hinanden. Det kan være en god idé at spise en god frokost eller middag ammen. Det er vigtigt at give tid til det sociale, så deltagerne i projektet kan lære hinanden at kende. Programmet for uddannelsesdagen tilpasses projektdeltager­ nes baggrund, samt planen for hvordan undersøgelsen skal forløbe. 5. fase: Interviews er vigtigt at komme i gang med interviews i god tid, da det er en tidskrævende ve. Undervejs i interviewfasen anbefaler vi, at interviewerne mødes, så de an dele deres erfaringer og støtte hinanden. Det er en god idé at bruge forskellige metoder til at få fat i beboere, som man kan interviewe. De frivillige interviewere kan m n s fa e v e e
  11. 11. interviewe beboere, de allerede kender som f.eks. deres naboer, venner eller familie. Derudover kan man lave interviews forskellige steder i boligområdet, hvor der kommer mange beboere som f.eks. et beboerhus, daginstitution, en forening, legeplads eller andet. Det er også muligt at stemme dørklok­ ker og på den måde få kontakt til beboere, man ellers ikke var kommet til at snakke med. 6. fase: Opsamling Når man har lavet et tilstrækkelig stort antal interviews, er det tid til at samle op på de mange interviewskemaer. Ved at lave en opsamling på resultaterne får man et overblik over, hvilke ressour­ cer der er tilstede i boligområdet, og hvad beboerne ønsker at engagere sig i. Derefter ser man på, hvordan nogle af de ideer og ønsker, beboerne har, kan føres ud i livet. Hvis der er tid og ressourcer til det, kan projektdeltagerne udarbejde en rapport over resultaterne. Rapporten kan udsendes til de interviewede og samarbejdspartnere i boligområdet. 7. fase: Beboermøder Efter man har dannet sig et overblik over, hvilke ønsker og ideer beboerne har for deres boligom­ råde, kan man invitere beboere med fælles interesser til at mødes. Vi anbefaler at tage personlig kontakt til de beboere, der har virket mest interesserede i at deltage i aktiviteter og frivilligt arbejde i området. Andre beboere kan man invitere skriftligt per brev eller mail. Det kan være en god idé at bruge samarbejdspartnere, som har et godt netværk i området til at hjælpe med at invitere endnu flere beboere med. 8. fase: Aktiviteter Formålet med møderne er, at beboerne i fællesskab skal finde ud af, hvordan de ønskede aktiviteter kan startes op. Det er vigtigt, at de projektansatte træder et skridt tilbage og lader beboerne selv styre planlægning af aktiviteten. Som professionelle er vi kun tilstede for at støtte op om processen, hjælpe med at fremskaffe ressourcer, såsom lokaler, remedier etc. Efterfølgende kan de ansatte støtte op om aktiviteterne på forskellig vis – ved direkte deltagelse, ved faste møder, hjælpe med eventuelle fonds- og puljeansøgninger etc. 11
  12. 12. Beboerhuset er en stor del af Nørremar­ ken. De laver nemlig altid sådan nogle fede aktiviteter for børn, der bor heroppe. Og spe­ cielt om sommeren, hvor der er Giraffen« Aniseh, 7.c, Nørremarksskolen Fra Chicago til Nørremarken Inspiration og metodisk tilgang ABCD projektet på Nørremarken startede med en ressourceafdækning, hvor inspirationen til arbejds­ processen blev hentet i bogen »Building Communities from the Inside Out: A Path towards Finding and Mobilizing a Community´s Assets« skrevet af John Kretzmann og John McKnight. Bogen kommer med nogle detaljerede og udførligt forklarede forslag til, hvordan man kan afdække et lokalområdes ressourcer. Hvordan man kan tegne kort (mapping) over områdets fysiske ressourcer – bygninger, grønne områder, skoler, institutioner, hospitaler, butikker, virksomheder – samt områdets forenin­ ger og organisationer og relationerne imellem dem. Derudover er der forskellige bud på, hvordan man kan lave spørgeskemaer og interviewguides for at finde frem til endnu flere af områdets res­ sourcer. På Nørremarken valgte vi at foretage kvalitative interviews med nogle af »kernepersonerne« i om­ rådet, sideløbende med at vi afdækkede de synlige ressourcer. Ved hjælp af interviewene fik vi et dybere kendskab til området og de netværk og ressourcer, der ikke umiddelbart var synlige. Vores deltagelse i Kulturbæreruddannelsen var vigtig – specielt i forhold til selv at blive en del af netvær­ ket af ansatte og frivillige, som arbejder på Nørremarken. I vores undersøgelse har vi valgt at koncentrere os om foreningers og beboeres ressourcer. For­ eningen er, ifølge Kretzmann og McKnight, den vigtigste organiseringsform i lokalsamfundet til at styrke beboere og mobilisere deres kapaciteter. Vi brugte ikke så meget tid på at optegne de fysiske ressourcer i området, men vi lavede en ressourceafdækning af foreninger og institutioner. Ressour­ ceafdækningen gik ud på at få overblik over, hvilke ressourcer – i form af lokaler, materialer og viden – foreningerne og de største institutioner4 havde til rådighed. Vores fokus i ressourceafdækningen og opfølgningsfasen har hovedsageligt været på fritidslivet på Nørremarken, da det har været vores mål at støtte op om de aktiviteter og tiltag, der allerede er i området, samt skabe nye aktiviteter ud fra beboernes ønsker. I USA brugte de også beboerinterviewene til jobformidling. Kretzmann og McKnight lægger vægt på, at man skal have et samarbejde med det lokale erhvervsliv i stand. Her må man have in mente, at der i USA er en helt anden tradition for, at erhvervslivet tager del i de lokale, sociale processer. Det er først igennem de senere år i Danmark, at erhvervslivet er begyndt at få øjnene op for vigtigheden af at tage et socialt ansvar. Samarbejde med det lokale erhvervsliv er i øvrigt noget, som projekt Byen i Balance overordnet arbejder med, og det har ikke været en del af vores dagsorden i ABCD projektet. Arbejdsproces I det følgende vil vi beskrive, hvordan vi har arbejdet i ABCD projektet. For at lave en ressourceaf­ dækning kan det være en stor hjælp at have opdelt processen i faser med bestemte mål og med deadlines, også selvom disse planer revurderes undervejs i processen, efterhånden som man gør sig en masse erfaringer. Det vil altid være forskelligt, hvordan en arbejdsproces forløber, afhængigt af hvor meget tid der er afsat, formålet med undersøgelsen, hvor mange der laver undersøgelsen, boligområdet man arbejder i og en masse andre faktorer. Derfor skal det følgende tjene som inspiration snarere end en facitliste til andre, der gerne vil lave en ressourceafdækning i deres lokalområde. 4) Bredt forstået - også skoler, kirken og beboerhuset 12
  13. 13. 13
  14. 14. 1. fase: Pilotfase Inden vi gik i gang med at lave ressourceafdækningen, var der meget, som skulle planlægges og mange spørgsmål, der skulle overvejes. Vi havde mange forskellige ideer og mange visioner for, hvordan vi kunne lave undersøgelsen, og hvad den ville resultere i. Pilotfasen til vores undersøgelse var ret lang, da det var nyt at arbejde med ABCD metoden i Danmark, og vi derfor skulle finde frem til, hvordan de amerikanske metoder kunne omsættes til en dansk kontekst. Vi blev enige om, at målgruppen for undersøgelsen først og fremmest var voksne beboere på Nør­ remarken over 18 år. Formålet var: œYl^ƒj]kkgmj[]jhƒF¬jj]eYjc]f^j]eadqk]l œYlY^«cc]`nadc]Yclanal]l]jg_^gj]faf_]j]jYdd]j]]nYjagejƒ]l œYlY^«cc]`nadc]a]]jg_¬fkc]jZ]Zg]jf]`Yn]ladYl^gjZ]j]]j]kZgda_gejƒ] œYlafngdn]j]Z]Zg]jf]afq]g_]ckakl]j]f]Yclanal]l]jg_hjgb]cl]j œYlY^hj¬n]Ye]jacYfkc]e]lg]je]9:;a]lYfkcZgda_gejƒ]=^l]j^¬d_]f]Ylna]j]mnacd] metoderne, så de kan anvendes som inspiration i andre kommuner i Danmark. Desuden lavede vi en kortlægning af Nørremarken. Vi startede med at lave lister over alle de forenin­ ger, vi kendte i området, og over hvilke ansatte og frivillige vi kunne inddrage. Som en del af denne kortlægning sendte vi også et spørgeskema ud til de tolv aktive foreninger i området. Det var ikke alle der returnerede skemaet med det samme, men ved at minde folk om det via mail eller telefon lykkedes det os at få alle skemaerne tilbage i udfyldt tilstand. På denne måde dannede vi os et godt overblik over foreningslivet på Nørremarken. Både hvor mange medlemmer hver forening havde, hvor mange ansatte eller frivillige der var, hvilke aktiviteter de tilbød, og hvilke visioner og planer foreningerne havde for fremtiden. 2. fase: Udarbejdelsen af interviewskemaet Efter at have indsamlet viden om området og planlagt undersøgelsen, kunne vi gå i gang med at udarbejde interviewskemaet til at interviewe beboerne med. Et interviewskema fra ABCD-metoden5 5) Den amerikanske udgave kan findes på abcd-instituttets hjemmeside under Capacity Inventory. http://www.northwestern.edu/ipr/abcd.html14
  15. 15. 15 er interviewet skal man (som sidde med en god fornemmelse af, hvad den elig brænder for, at der skal ske i lokal- vedkommende gerne vil bidrage med. Er t tid til interviewet, kan man nøjes med at emaets anden del. finde frem til hvilke spørgs- e have svar på. Undervejs gjorde vi ilken viden indsamle. Vi iewske- for den I vi os mange overvejelser om, hv er blevet anvendt som inspiration. Vores interviewskema er en videreudvikling af de amerikanske forsøg og er blevet tilpasset danske forhold og mere specifikt Nørremarken (se bilag 1). Formålet med interviewskemaet er at finde frem til alle de evner og interesser, beboeren har, og hvil­ ke ideer vedkommende har til, hvordan området kan blive bedre. Derfor er spørgsmålene formuleret så beboeren kan svare »Ja« til det hun/han er god til og interesserer sig for. Gennem interviewet bliver beboeren bevidst om alle de mange evner og interesser, hun/han har. På denne måde bliver beboeren klar over, hvad hun/han har lyst til at deltage i og bidrage med. I interviewskemaet sættes fokus på det positive og beboerens ressourcer. Ofte er beboere i udsatte boligområder vant til mediernes og andre personers ensidige fokus på de dårlige historier og proble­ merne. I ABCD metoden gør man det modsatte ved at se på ressourcerne. Interviewskemaet er delt op i to dele. Første del handler om beboernes egne evner og interesser, f.eks. indenfor håndværk, madlavning eller børnepasning. Anden del handler om de aktiviteter og foreninger, der er i området. Her spørges ind til om beboeren kender til de foreninger og aktiviteter, der allerede er i området. Desuden spørges beboeren om hun/han har lyst til at deltage og organi­ sere aktiviteter, og om hvilke ideer hun/han har til nye aktiviteter. Interviewskemaet er opbygget så det starter med en masse konkrete lukkede ja/nej spørgsmål, som er nemme at svare på. Til sidst i interviewet er der flere åbne spørgsmål, der lægger op til uddy­ bende svar. Det er ofte nemmest at starte et interview med nogle konkrete spørgsmål for derefter at stille åbne spørgsmål, der kan danne rammen om en mere naturlig samtale. De sidste mere åbne, kvalitative spørgsmål i interviewskemaet er de mest interessante. Det er her, det kommer tydeligst frem, hvad det er beboeren gerne vil med sit Jeg kan lide den mangfoldighed, der er på Nørremarken med forskellige men­ nesker og nationali­ teter, og så skal jeg ikke glemme vores butikscenter, hvor man kan gå på ind­ køb alle ugens dage« Dino Fahrudin Avdibegovic område, og det er vigtigt at give den interviewede god tid til at tænke over disse spørgsmål. Eft interviewer) helst interviewede virk området, og hvad der ikke så mege bruge interviewsk Det var et spændende forløb at mål, vi gerne vill det var vigtigt at afprøvede interv maet flere gange, inden vi besluttede os endelige version. starten prøvede
  16. 16. Det er et dårligt sted at bo. Sådan siger mange, der ikke kender Nørremarken. Men hvorfor? De kender jo ikke Nørre­ marken« Rune, 7.c, Nørremarksskolen interviewskemaet af på hinanden, og desuden fik vi sparring på interviewskemaet fra andre frivillige og ansatte med lokalkendskab, så interviewguiden kom til at passe til boligområdet Nørremarken. Det er en god idé at kombinere forskellige interviewteknikker. Fordelen ved at bruge et interviewske­ ma med mange lukkede spørgsmål frem for rent kvalitative interviews er, at der kan laves en større interviewundersøgelse, hvor mange beboere bliver interviewet. Kvalitative interviews er bedre at bruge til mindre undersøgelser, hvor et mindre antal udvalgte beboere eller ansatte skal interviewes. Fordelen ved at bruge et interviewskema til en større undersøgelse er, at det er nemmere bagefter at skabe sig et overblik, da man kan tælle svarene sammen evt. ved hjælp af en database og statistik. Det tager meget længere tid at lave databehandling af kvalitative interviews, da de skal renskrives og analyseres. Desuden er det ofte lettere at få frivillige uden interviewerfaring til at lave interviews ved hjælp af et interviewskema med helt præcise spørgsmål, de kan gå frem efter. De kvalitative interviews, vi lavede med nogle »kernepersoner« – som byudvalgskoordinatoren, sognemedhjælperen, skolelederen, klubmedarbejderen og foreningsrepræsentanten – gav os et bedre kendskab til området. Vi fik øjnene op for nye netværk og ressourcer, der ikke umiddelbart var synlige. Vi tilpassede vores kvalitative interviewguide til hvert enkelt interview, men overordnet var det de samme ting, vi spurgte ind til. I udarbejdelsen af interviewguiden lod vi os inspirere af spør­ geteknikker fra AI og Imagine Chicago projektet6 . Her er et eksempel på, hvordan man kan spørge ind til ønsker og drømme fra en af de kvalitative interviewguides, vi brugte: Anbefalinger œCgeZaf…j^gjkc]dda_]afl]jna]ol]cfacc]j œLadhYkafl]jna]okc]eYg_afl]jna]o_ma]ladZgda_gejƒ]lkdgcYd]^gj`gd œKlYjle]f]ee]bY'f]bkh¬j_keƒd œDYncnYdalYlan]afl]jna]oke]²c]jf]h]jkgf]j± 3. fase: Finde frivillige interviewere Det næste skridt er at samle en gruppe frivillige, som gerne vil være interviewere. Hvor lang tid dette tager afhænger meget af, hvor godt et netværk de projektansatte har i området. For at finde interviewere lavede vi en invitation til en uddannelsesdag, hvor interviewerne skulle lære om baggrunden for projektet og oplæres i at interviewe. Derefter gik vi i gang med at invitere beboere på Nørremarken til den første uddannelsesdag. Eksempel Hvilke forandringer ville du helst se på Nørremarken? Hvad forestiller du dig din egen rolle kunne være i at få dette realiseret? Hvem kunne arbejde sammen med dig? … forestil dig Nørremarken, som du allerhelst kunne tænke dig, at det så ud om 20 år. Hvordan er det? Hvad er du mest stolt af at have opnået? 6) Læs mere om Imagine Chicago her: http://imaginechicago.org/ 16
  17. 17. Vi brugte alle de kontakter, vi havde i forvejen til beboere og ansatte i området, og producerede samtidig artikler til lokale medier, opslag til lokalområdet, samt brugte hjemmesider. Vi tog også ud til forskellige aktiviteter i området for at præsentere projektet og invitere folk til at deltage. Desuden deltog vi i møder i afdelingsbestyrelser og i daginstitutionernes forældrebestyrelser, en klubaften i Pigeklubben og en fastelavnsfest arrangeret af en lokal forening. Vi havde altid rigeligt med invitatio­ ner med, som folk kunne dele ud til andre venner og bekendte. På denne måde kunne vi nå bredt ud med invitationerne. Vi deltog f.eks. i et møde i en lokal afdelingsbestyrelse, hvor vi brugte et kvarter i starten af mødet til kort at introducere undersøgelsen, besvare spørgsmål og dele invitationer ud til bestyrelsesmedlem­ merne. Efter denne præsentation meldte et par stykker sig som interviewere, og andre ville gerne interviewes. Det er en rigtig god idé at tage med til lokale møder. Frivillige fra foreninger eller medlemmer i lokale afdelingsbestyrelser er ofte meget engagerede i deres lokalområde, og det er derfor gode steder at finde frivillige, som vil være interviewere. Ofte kender de andre beboere, som også gerne vil med­ virke. I ABCD projektet på Nørremarken meldte mange sig til at blive interviewet, så selvom ikke alle ville være interviewere, havde vi også en liste med beboere, der gerne ville interviewes. Desuden er det en god idé at få lavet enten en invitation eller en flot brochure, der giver et indtryk af pro­ jektet, og af hvordan frivillige kan medvirke. Dette får ligeledes projektet til at virke mere tiltrækkende. Anbefalinger œAfnal…jZj]lm œ?¬jZjm_Y^f]ln«jcagejƒ]l 17
  18. 18. œ?¬jZjm_Y^]dgcYd]e]a]j œ]dlY_adgcYd]e¬]jg_Yclanal]l]j 4. fase: Uddannelsesdag For at lære beboerne op i at interviewe og for at lære hinanden at kende, holdt vi uddannelsesdage. Vi afholdt tre forskellige uddannelsesdage for frivillige beboere. Disse uddannelsesdage blev afholdt dels en lørdag formiddag og dels to hverdagsaftener. Der var forskellige deltagere hver gang. På uddannelsesdagene forklarede vi om baggrunden for undersøgelsen og ABCD metoderne. Vi for­ talte om interviewteknik, etik omkring interviews og vi gennemgik interviewskemaet. Der er mange forskellige måder at afholde en uddannelsesdag på, og formen afhænger både af deltagerne og pro­ jektmedarbejderne. En uddannelsesdag kunne også foregå som et weekend- eller højskoleophold, hvor der ville være endnu bedre tid til, at deltagerne kunne lære hinanden at kende, samt mulighed for at interviewerne selv var med til at formulere spørgsmålene til interviewskemaet. Vi var meget opmærksomme på at vælge det rigtige sted at holde vores uddannelsesdag. Det var vigtigt for os at have nogle rammer omkring dagen, som var hyggelige og inspirerende. Vi fandt en lokal restaurant, som havde nogle vidunderlige konferencelokaler, hvor vi også kunne lave en power point præsentation. Vi startede arrangementet lørdag formiddag og havde således tid til en god fro­ kost undervejs samt kaffe og kage til at slutte på. Det er vores erfaring, at det betyder utrolig meget at skabe en god atmosfære og give plads til hygge med de frivillige. Det gør det mere attraktivt for beboerne, når de føler sig værdsat på den måde, og ofte er det sociale folks største motivation for at deltage i frivilligt arbejde. Det betyder meget, at uddannelsesdagen tilrettelægges således, at deltagerne også er involverede. Det kan være en fordel med nogle øvelser undervejs, så deltagerne er aktivt involverede, lærer hin­ anden at kende og anvender de introducerede metoder. Det er en god idé med korte præcise oplæg og pauser indimellem, så der er plads til spørgsmål fra deltagerne. Det er vigtigt, at interviewerne og den ansvarlige for databehandlingen gør sig klart, at der er regler Programmet for vores uddannelsesdag: 10:00-12:00 Kaffe, velkomst, præsentation Præsentation af Byen i Balance Øvelse ABCD-metoden Vores erfaringer indtil nu 12:00-13:00 Frokost 13:00-15:00 Interviewteknik Gennemgang af interviewskemaet Erfaringer og spørgsmål Kaffe og kontraktaftaler 18
  19. 19. omkring databehandling, tavshedspligt og underretningspligt. Vi kontaktede Datatilsynet og forkla­ rede om vores undersøgelse og fik efterfølgende tilladelse til databehandlingen. Tavshedspligten er lovfæstet i blandt andet Forvaltningsloven og Straffeloven, og reglerne er ganske omfattende. Der findes en række forhold om personers personlige oplysninger, der ikke må videregi­ ves til »tredjemand«. Det drejer sig eksempelvis om race, religion og meget mere. Samtidig er der i Serviceloven en generel underretningspligt, hvori alle er forpligtiget til at videre­ give oplysninger om børn og unge, hvis man får kendskab til, at en ung under 18 er udsat for vanrøgt eller nedværdigende behandling fra forældrenes side. Denne underretning er skærpet for offentligt ansatte. Underretningen gives til Socialforvaltningen. Det er vigtigt interviewerne gøres bekendt med disse regler, da de kan risikere at komme ind i et hjem, hvor der er anledning til efterfølgende at orientere de sociale myndigheder om børnenes forhold. Det var dog ikke noget vi oplevede under vores interviews. Lovene og bekendtgørelserne kan læses på http://www.retsinfo.dk/danlov/danlov.htm Anbefalinger œN«d_]lkl]kgeYff]jfg_d]afkhaj]j]f]jYee]j^gjmYff]dk]kY_]f œKcYZ]f_gYlegk^«j]g__anhdYklad`q__] œK¬j_^gjYl]dlY_]jf]]jYclanlafngdn]j]] œN«jghe«jckgehƒj]_d]jf]^gjYlYZ]`Yfdaf_$lYnk`]khda_lg_mf]jj]lfaf_khda_l 5. fase: Interviews Efter at de frivillige interviewere var blevet oplært, var det tid til at gå i gang med at lave interviews – både for de frivillige og de to projektansatte. Vi oplevede, at næsten alle interviews gik godt og var en god oplevelse, både for intervieweren og de beboere, der blev interviewet. Beboerne gav udtryk for at være glade for at blive spurgt om deres mening, og der kom utrolig mange spændende ideer og drømme for området. Vi lavede i alt 101 interviews med beboere på Nørremarken ved hjælp af interviewskemaet. Desuden havde vi i starten af processen lavet tretten kvalitative interviews med ansatte og frivillige aktive i området. 19
  20. 20. Jeg håber på en bedre samhørighed mellem Gl. Nørremar­ ken/Finlandsparken og Grundet« Allan Stejner Thomsen Der er flere forskellige måder at komme i kontakt med beboere, som kan interviewes. En mulighed for interviews er at stemme dørklokker i boligområdet. Vi benyttede os til dels af denne metode. Det er dog en metode, som ikke vil tiltale alle, da nogle vil være utrygge ved at ringe på et fremmed sted og ikke på forhånd vide, hvem der bor i lejligheden/huset. På uddannelsesdagen opfordrede vi interviewerne til, at lave interviews med nogen, de kendte i forvejen, som f.eks. naboer eller venner i området. En af interviewerne boede i et stort bofælles­ skab, og hun lavede derfor interviews med flere af sine naboer. En anden interviewer havde været aktiv som frivillig i boligområdet gennem mange år og havde et stort netværk af beboere, hun kunne interviewe. En tredje fik den idé at interviewe forældrene til sin datters klassekammerater. En tredje mulighed for at finde beboere, der gerne vil interviewes, er at finde steder i området, hvor der kommer mange beboere som f.eks. et lokalt beboerhus, et lokalt vaskeri, en legeplads eller en forening. Det er også muligt at lave interviews med forældre, der kommer i en lokal daginstitution eller skole. Hvis man kender de beboere, som skal interviewes, kan man med fordel lave aftaler på forhånd. Formålet med at lave interviews er både at afdække, hvad beboerne gerne vil med deres lokalområ­ de, samt at involvere disse beboere senere. Det er derfor vigtigt at få skabt tillid til den interviewede i interviewsituationen. Det kan gøres ved at give plads til, at personen kan bringe andre emner på bane, og til at intervieweren og den interviewede kan lære hinanden at kende. Vi lod det være op til interviewerne selv, hvordan de ville gribe selve interviewsituationen an, og om de ville blive siddende i længere tid og snakke med en beboer eller hellere ville afslutte interviewet hurtigere. Hvis man gerne vil lave gode, grundige interviews, er det vores erfaring, at et eller to in­ terviews er nok på en dag (allerhøjst tre interviews). Det kræver energi at sidde overfor en ny person og være lyttende og engagere sig i det vedkommende fortæller. Det er ikke usædvanligt, at et godt interview kan tage halvanden time eller mere. Nogle gange vil det være muligt at lave interviews med flere personer samtidig, og det kan være rart for de interviewede at supplere hinanden. Det er ikke muligt at lave en repræsentativ undersøgelse, når man arbejder på denne måde, men man kan godt gå efter at få interviewet et så bredt udsnit af beboerne som muligt. For os var det vigtigt, at de frivillige beboere fik frie hænder til at lave interviews med dem, de havde lyst til. Evt. kan ansatte projektmedarbejdere lave interviews med nogle af de grupper, som de frivillige ikke har fået lavet så mange interviews med. På den måde kan man arbejde målrettet efter at give så mange beboergrupper som muligt en stemme. Vi lavede også tretten kvalitative interviews med ansatte og repræsentanter for foreninger på Nør­ remarken. Dette gav os en masse viden og overblik over aktiviteter, foreninger og netværk i området. Vi fik på denne måde også flere kontakter til frivillige og andre ansatte i området, som vi senere har kunnet bruge. Disse kvalitative interviews blev renskrevet og analyseret. Bagerst i bogen har vi vedlagt et eksempel på en kvalitativ interviewguide 20
  21. 21. 21 I de kvalitative interviews får man en stor viden om, hvad der sker i et boligområde, og man kan gå i dybden med visioner og ideer for området. I starten af processen kan det være en god måde at få dannet sig et overblik over lokalområdet på. Det var vores erfaring, at det var en god idé at kombi­ nere et mindre antal kvalitative interviews med et større antal interviews lavet med interviewskema. Det kan godt tage længere tid at lave interviews end man lige regner med. Det er derfor en god idé at komme i gang hurtigt og at have god tid til at få gennemført de mange interviews. Da man arbejder sammen med frivillige, vil de mange gange have en travl hverdag ved siden af, som kan gøre det svært at lave mange interviews på kort tid. Samtidig er det vigtigt at få gennemført et stort antal interviews, så der senere er et stort antal interviewede beboere, der kan inviteres med til de opføl­ gende møder og aktiviteter Det kan være en rigtig god ide at være flere, der støtter hinanden i at lave interviews. Man kan f.eks. aftale at gå ud sammen to og to. Eller man kan prøve hver for sig for så efterfølgende at mødes. Det er meget vigtigt løbende at holde møder med interviewerne. Her kan man få snakket om, hvordan det går med at lave interviews, og interviewerne kan give hinanden gode råd om, hvad der virker etc. Det er vigtigt, at interviewet opleves som rart og uformelt, og derfor kan det være en god idé at give tid til small talk, drikke kaffe eller te og hygge sig. Det er derfor - efter vores mening - bedre at lave færre gode end en masse hurtige og måske overfladiske interviews. Det er en god idé, at lave interviews på forskellige tidspunkter af dagen, så man får fat i forskellige mennesker, da folk er hjemme på forskellige tidspunkter, afhængigt af arbejde, familie, fritid eller andet. Det er også godt at overveje, hvordan man både får snakket med beboere fra forskellige om­ råder, forskellige nationaliteter og aldersklasser. Anbefalinger œ:]fql^gjkc]dda_]eƒ]jladYlcgee]acgflYcle]Z]Zg]j]ladafl]jna]ok œKl¬l`afYf]f$fƒjAdYn]jafl]jna]ok]d]j^Yjaf_]jg__g]jƒ œ?¬j`n]jl]fc]dlafl]jna]olad]fjYjg_m^gje]dghd]n]dk] œ?]ff]e^¬j`¬b]kl*%+afl]jna]okgeY_]f œN«d_^gjkc]dda_]lakhmfcl]jhƒY_]fladafl]jna]ok œ?ƒ]^l]jYlafl]jna]o]]lZj]lmkfalY^Z]Zg]jf] – giv så mange beboergrupper som muligt en stemme 6. fase: Opsamling Efter interviewerne var færdige med at lave interviews, var det tid til at lave en grundig opsamling af resultaterne. Vi gjorde dette ved at indtaste interviewskemaerne i stati­
  22. 22. Indledning 22
  23. 23. stik programmet SPSS. Her fik vi et overblik over, hvor mange procent af de interviewede der havde svaret hvad, og vi fik samlet de mere uddybende svar under nogle hovedoverskrifter som for eksem­ pel »Idéer og drømme for Nørremarken«. Desuden analyserede vi de tretten kvalitative interviews, vi havde optaget på bånd i starten af processen, og sammenholdt dette med de nye beboerinterviews. Det viste sig, at langt de fleste beboere var glade for at bo på Nørremarken. Ud af de godt 100 interviewede var der kun 7, der sagde det modsatte, og de fleste af dem er siden flyttet fra området. Beboerne fremhævede typisk de grønne områder, skov og strand, som det de var specielt glade for, samt det forhold at Nørremarken er tæt på Vejle midtby. Selvom et område har et dårligt image udadtil, kan beboerne sagtens være glade og tilfredse. Vi havde spurgt beboerne, om de var interesserede i at deltage i eller organisere aktiviteter på Nør­ remarken. Vi var positivt overraskede over, at mere end to tredjedele gerne ville deltage i aktiviteter, og at en hel tredjedel gerne ville være med til at lede eller organisere aktiviteter i området. Dette tyder på, at mange beboere på Nørremarken gerne vil engagere sig i lokalområdet og have kontakt med andre beboere. Et andet spørgsmål, vi havde stillet beboerne, var, om de havde viden eller evner, som de gerne ville undervise i eller give videre til andre, og det havde næsten halvdelen svaret »ja« til. Vi havde også spurgt, om de kunne tænke sig at lære noget nyt, og det var der tre fjerdedele, der gerne ville. Listen med forslag og ønsker var lang og indeholdt både kreative og faglige emner, samt aktiviteter af sportslig karakter. Nogle aktiviteter var populære nok til, at man kunne samle folk om disse. Her var der i første omgang tale om madlavning, IT-kurser, kreative aktiviteter samt aktiviteter for børn og forældre. Vi fandt ud af, at halvdelen af dem vi havde interviewet ikke kendte til nogen foreninger på Nørre­ marken, og mange gav udtryk for, at de savnede informationer og overblik over de fritidstilbud, der findes på Nørremarken. Vi satte derfor flere ting i værk. Vi gik i gang med at udarbejde en oversigt over samtlige faste aktiviteter på Nørremarken. Desuden gik vi videre med at få lavet en hjemmeside, hvor man samlet kan finde oplysninger om alt, hvad der rører sig på Nørremarken. De fritidsaktivite­ ter der var størst interesse for, indkaldte vi beboerne til møder om. Resultaterne af undersøgelsen, er samlet i en rapport, som alle interesserede kan læse. Vi sendte en opsamling ud til alle interviewede sammen med et brev, hvor vi takkede for deres deltagelse og oplyste om det videre arbejde. Anbefalinger œKcYZgn]jZdacgn]jafl]jna]o%j]kmdlYl]jf]$Zƒ]klYlaklakcg_cnYdalYlanl œHdYfd«_`ngjYfAYjZ]b]jna]j]e]j]kmdlYl]jf] œgjeadj]kmdlYl]jf]ladZY_]lad]afl]jna]o]] 23
  24. 24. I det store hele sy­ nes jeg, at Nørremar­ ken er et okay sted. Det er ikke svært at få tiden til at gå – eneste ulempe er kriminalite­ ten, men det går nok« Niska, 7.a, Nørremarksskolen 7. fase: Beboermøder Nu skulle vi i gang! Efter vores opsamling over resultaterne af undersøgelsen, skulle de mange aktivi­ teter og forslag, som beboerne havde ønsket, sættes i gang. Det gjorde vi ved at invitere beboerne til møder omkring deres interesser. Vi fastsatte nogle datoer for møderne og lavede derefter en invitation. Vi valgte at holde fem forskel­ lige mindre møder om de aktiviteter, flest var interesserede i. Møderne fordelte vi over fire hverdags­ aftener og en søndag. Vi inviterede de interviewede beboere til møder på forskellig vis. Nogle fik et brev eller en mail, an­ dre ringede vi til, og enkelte tog vi forbi og besøgte igen. Vi ringede først og fremmest til de beboere, der havde virket mest interesserede i at deltage, hvorimod de, som ikke havde vist så stor interesse, fik et brev eller en mail. Det er vores erfaring, at det virker bedst at tage personlig kontakt til bebo­ erne igen - ved enten at ringe til folk eller besøge dem. Det var ikke alle de beboere, der havde vist interesse, som kom til møderne. Ofte havde de inter­ viewede beboere haft mange gode ønsker og ideer til aktiviteter, men havde ikke lyst til at deltage alligevel, når de blev inviteret eller dukkede ikke op, selvom de havde sagt, de gerne ville komme. Det er derfor vigtigt at have tålmodighed, når der skal startes aktiviteter op. Ikke lade sig slå ud af at et forventet fremmøde til de første møder ikke opfyldes. Tit starter aktiviteterne med en lille gruppe engagerede beboere og efterhånden slutter flere sig til. Det er populært sagt en proces, der er star­ tet, og det tager tid og mere tid. Det var ikke kun de interviewede beboere, der blev inviteret med til møderne. Alle beboere var vel­ komne. Ved hjælp af vores samarbejdspartnere i området kom invitationerne bredt ud. F.eks. var der en lokal leder af en daginstitution, som delte invitationer ud og inviterede forældre med til møderne. Vi delte også invitationer ud til andre beboere og satte dem op forskellige steder i området. Vi bragte invitationen i Byen i Balances Nyhedsbrev og placerede den også på vores hjemmeside. Vores erfaring med at afholde møder er, at det har forholdsvis stor betydning, hvornår på året man vælger at ligge møderne. Efter både at have holdt møder i maj og juni måned og senere i starten af september fandt vi ud af, at møder lige efter sommerferien var et godt tidspunkt. Her deltog mange flere end i slutningen af foråret, hvor mange mest har lyst til at nyde det gode vejr eller tænke på den kommende sommerferie. Derudover anbefaler vi, at man afholder flere små møder end et stort møde. Ofte starter aktiviteterne med få deltagere, og efterhånden som rygterne spredes, kommer flere til. Hvis der bliver inviteret til flere små møder på forskellige tidspunkter, er der også større mulighed for, at flere beboere vil kunne komme. Til møderne gjorde vi en masse praktiske erfaringer med beboerinvolvering. Vi professionelle forsøgte bevidst at træde et skridt tilbage og ikke fremlægge en klar plan for, hvordan aktiviteterne kunne føres ud i livet. Det er vigtigt, at give beboerne mulighed for selv at definere, hvad en aktivitet skal indeholde, hvem man ellers kan invitere med, hvilket tidspunkt osv. Vores rolle var at støtte op om de initiativer, som beboerne selv kom med, snarere end at komme med vores egne meninger og 24
  25. 25. 25 ideer. For at beboerne selv får ejerskab for aktiviteterne, er det en god idé at lade dem påtage sig så stor en del af ansvaret som muligt selv. Anbefalinger œAfnal…jZj]lmg_^ƒkYeYjZ]bkhYjlf]j]ladYl`b«dh] œ9^`gd`]dd]j]È]j]keƒe¬]j$]f]lklgjle¬] œLY_h]jkgfda_cgflYclladkƒeYf_]kgeemda_l œLj«]lkcjalladZY_]kgehjg^]kkagf]d œ@Ynlƒdega_`]G^l]klYjl]jYclanal]l]jf]e]^ƒ]dlY_]j]$]^l]j`ƒf]fcgee]jÈ]j]lad 8. Fase: Aktiviteter På beboermøderne fandt vi i fællesskab frem til, hvordan aktiviteterne skulle være, ud fra de ønsker og idéer de fremmødte havde. Vi snakkede om, hvad der skulle til, for at vi kunne komme i gang, og hvad vi havde brug for af lokaler og materialer til aktiviteten. Herefter blev der knyttet kontakter til de nødvendige ressourcer, og aktiviteten kunne gå i gang. Rigtig mange af de interviewede beboere sagde, at de godt kunne tænke sig at forbedre deres IT-kundskaber. Vi invi­ terede dem derfor til at mødes, for at få dem til at sætte ord på deres ønsker. Nogle ville gerne undervises på begynderniveau, mens andre gerne ville arbejde med mere komplicerede emner. I samarbejde med beboerne forsøgte vi at skabe tilbud, der passede til de forskellige behov. I efteråret 2006 har der både kørt begynderun­ dervisning og et værksted med billedbehandling i medielokalet på Nørremarksskolen. Der har desuden været et åbent tilbud, hvor man kunne møde op i Beboerhusets computerrum og låne computerne og få vejledning. I efteråret 2006 samlede vi også en flok bebo­ ere, som alle var interesserede i kreative akti­ viteter. De blev enige om finde et lokale, hvor de kunne mødes og være kreative sammen. Nør­ remarksskolen ville meget gerne stille deres form­ ningslokale til rådighed til aktiviteten, og gruppen blev enig om at mødes en gang om ugen. De valgte at kalde det »Inspirationsværksted«, da det skulle være et sted, hvor man kunne mødes med sine kreative sysler og inspirere hinanden. Til at starte med var det en ganske lille gruppe beboere, men ligeså langsomt voksede det sig større, og flere og flere mødte op til aktiviteten.
  26. 26. Madlavning var en anden aktivitet, der kunne samle mange. Der blev i 2006 startet en gruppe, som kaldte sig »Madklubben Mandag« og ud over at spise sammen om mandagen, lavede de også større fællesspisnings-arrangementer, hvor alle beboere på Nørremarken var velkomne til at møde op med en ret til en fælles buffet. Aktiviteter for forældre og børn var også noget, som rigtig mange af de interviewede var interesse­ rede i. Her har vi i første omgang valgt at støtte op om alle de gode initiativer, der allerede findes på Nørremarken, både i form af foreningsaktiviteter og enkeltarrangementer. Der er meget forskel på, hvordan de forskellige aktiviteter er stablet på benene. En aktivitet som IT- kurser er typisk afhængig af en undervisningsfunktion, hvor en aktivitet som »Inspirationsværksted« mere er en aktivitet, hvor man kan udveksle erfaring og idéer. Vores hovedopgave som »professionelle« har været at forbinde relevante ressourcer på Nørremar­ ken med hinanden og sørge for, at ønsker til aktiviteter kunne føres ud i praksis. Det er kun de første spæde resultater vi kan se af dette arbejde, men det er bestemt noget, som vi kan se vigtigheden af at arbejde videre med fremover. Koblingen af ressourcer er essentiel i udviklingen af et lokalområde. Ressourcerne skal ikke blot afdækkes, de skal også forbindes med hinanden på nye måder. Dette skaber ny energi og nye initiativer. Anbefalinger œ9^«c`nY]jkcYdlad^gjYlYclanal]l]jf]cYfk«ll]ka_Yf_ œKcYZ^gjZaf]dk]e]dd]ej]d]nYfl]j]kkgmj[]jagejƒ]l 26
  27. 27. Jeg tænker også nogle gange over, om de folk, der siger alt det om Nørremarken, ville have den samme mening, hvis de prø­ vede at bo her en uge eller to?« Sandra, 7.c Nørremarksskolen Den ressourcebaserede tilgang Refleksioner over metoden ABCD-metoden må siges at være et opgør med den problemorienterede tilgang. Problemfokusering er meget udbredt og foregår på mange niveauer i vores samfund. Det er derfor et stort arbejde at få tænkningen vendt, men vi mener, at det er vigtigt at forsøge. Vi har erfaret, at det er en styrke at have fokus på ressourcer frem for problemer. Det frigiver energi, optimisme og tro på, at man selv kan gøre en forskel. Metodens styrke er netop, at man får fokus på ressourcer, der måske ellers var helt usynlige eller ikke i spil. Eksisterende ressourcer, der allerede er en del af området, skal forbindes med andre ressourcer. Det skaber ny energi og nye muligheder. ABCD metoden kan være effektfuld til at etablere kontakter til mere eller mindre ukendte ressourcer i lokalområdet, eksempelvis ved at deltage i lokale aktiviteter, få en aftale i en daginstitution, standse folk på gaden, ringe på dørklokker i sin opgang med mere. På den måde kan man få fat i helt almin­ delige beboere i området og ikke blot Tordenskjolds Soldater. Ikke at man skal underkende soldater­ ne – de er vigtige og gør ofte et stort stykke arbejde. De andre skal blot også komme til orde, deres ressourcer og idéer skal også på banen. Her ligger potentielle nye kræfter. Erfaringer fra forskellige projekter i Chicago har vist, at beboere har taget metoden til sig, og praktisk bruger det at henvende sig til sine netværk og naboer, og direkte invitere til deltagelse i aktiviteter i lokalområdet. Det har været interessant for os at opleve, hvordan det virker at spørge ind til folks ressourcer og interesser, hvad de er gode til og brænder for. Nogle gange har vi nærmest kunne se, hvordan den interviewede er vokset i løbet af interviewet. Det virker at have en anerkendende tilgang. Det giver energi at fokusere på ressourcer og muligheder. Den største udfordring ved ABCD metoden er nok, at det kræver lang tid og mange ressourcer at føre ud i livet. Det tager tid at få involveret frivillige beboere. Vi har brugt mange timer på at lave invitatio­ ner, breve, mails og ringe rundt til eller besøge dem, vi har interviewet - for at invitere dem til noget de selv har ønsket. Det føles nogle gange, som om det går meget langsomt fremad og nogle gange endda nogle skridt tilbage, når man arbejder på denne måde, men det er en del af processen. Vi tror på, at den personlige relation til beboerne er vigtig, ja måske altafgørende. Det at man kender folk og kan spørge ind til noget privat. Det at de føler sig som en del af et hele, og at det er vigtigt, de er med. Men dette er også meget krævende at udføre i praksis. Det betyder, at man som projektmed­ arbejder skal deltage i aktiviteterne, skal møde op og besøge folk eller i hvert fald ringe til dem og snakke med dem. Man skal være synlig i området og i forhold til eksisterende netværk. Det er en tidskrævende opgave at arbejde med den ressourcebaserede metode, men på sigt tror vi på, at det kan skabe en helt ny dynamik i lokalsamfundet – hvis beboere og ansatte vælger at tage idéerne til sig. 27
  28. 28. Netværk ABCD projektets formål er at gøre det nemmere at skabe netværk mellem de eksisterende ressourcer i området. Den information, der samles sammen, bruges til at danne grundlag for, at beboere, for­ eninger, institutioner og andre kan sættes i forbindelse med hinanden i forhold til at skabe aktivite­ ter, der er målrettet beboernes ønsker. Metoden lægger vægt på den professionelles rolle som skaber af netværk. Det er en af de vigtigste opgaver i ressourcebaseret byudvikling. Den professionelle virker som bindeled mellem de forskel­ lige ressourcer i området – knytter bånd mellem materialer, viden, lokaler og personlige kompeten­ cer. Flere af dem, der arbejder på Nørremarken, som vi har interviewet, oplever allerede, at de har en rolle som netværks-skabere i området. Ved at gøre sig denne rolle endnu mere bevidst, kan man bruge den konstruktivt i alle de sammenhænge, man er en del af. Én ting er at kæde materielle ressourcer med menneskelige behov. Noget helt andet er at forbinde mennesker med fælles interesser med hinanden. Her er det en hjælp først at have opbygget tillid til folk hver især, som så måske kan smitte af på den nye relation. Men det er ingen garanti – det er ikke altid at folks kemi lige passer sammen. Det er også noget, der tager tid. Ofte skal folk have mulighed for at møde hinanden flere gange. Det virker godt, når de føler, de har et fælles ansvar for at projektet lykkes. Det vigtige er at mødes om en fælles interesse og tage udgangspunkt i det man har til fælles. En af fejlkilderne ved den problemorienterede tilgang er, at man ofte har fokus på alt det, der gør, at vi er forskellige, i stedet for det vi kan mødes om. Det handler om at få skabt en kontakt mellem nogle 28
  29. 29. Jeg er ret sikker på, at når jeg får en familie, skal vi ikke bo på Nørremarken. Ikke fordi der er noget galt med området, men fordi man godt kan blive træt af at bo samme sted hele sit liv. Så jeg vil nok hel­ lere bo et andet sted; sandsynligvis Køben­ havn eller Malmø.« Vicky, 7.a, Nørremarksskolen mennesker, som har fælles interesser, ønsker eller drømme. Ressourceafdækningen skaber mulig­ hed for at knytte ressourcer sammen, som måske ellers aldrig var blevet forbundet. Ved at forbinde ressourcerne på nye måder, opstår der nye aktiviteter, nye fællesskaber og ny energi. Vi har fastholdt at interviewskemaet, der bruges til at interviewe beboerne, skal vedblive at være en interviewsituation og ikke blot deles ud som spørgeskemaer. I vores forståelse af ABCD metoden er den personlige relation altafgørende. Udover at få svar på nogle spørgsmål i et interviewskema og på den måde at indsamle viden om beboernes ressourcer og interesser, opstår der i interviewet et møde mellem to mennesker – i bedste fald et møde mellem to beboere – og møder på tværs er et af ABCD metodens stærkeste redskaber. Netværk skabes både imellem de frivillige/beboerne på Nørremarken, men også blandt de profes­ sionelle. Her findes selvfølgelig allerede netværk, men man kan godt gøre meget mere ud af at bruge hinanden på tværs. Kommunikationsstrømmen kan sagtens være mere flydende og koordineringen på tværs endnu bedre – så alle ved, hvad hinanden laver og kan sende beboere videre i den rigtige retning. Et godt eksempel på netværksdannelse mellem både professionelle og frivillige, er vores Kulturbæreruddannelse (se mere side 7). Beboerinddragelse Det har vist sig at være sværere at involvere beboerne på Nørremarken, end vi havde regnet med og håbet på. Det er nok også svært at sige noget generelt om, hvor lang tid den slags tager. I hvert fald er det vores erfaring, at det tager lang tid, og måske er det også vigtigt, at det får lov til det. Med tiden lærte vi, at selv små fremskridt er succeser. Processen går ikke altid så hurtigt, som man gerne ville have det, og det er nok en præmis ved beboerinddragende arbejde; man kan hjælpe processen på vej, men man kan ikke tvinge den igennem. Mange af dem, vi har snakket med, har givet udtryk for, at de ikke har TID til at engagere sig i noget: »Jeg kunne godt have lyst, men jeg har simpelthen ikke tid« eller »Vi har ikke tid lige nu, men det kunne måske blive relevant senere«. Og det er alt fra pensionister til børnefamilier, der kommer med den slags udmeldinger. Har folk simpelthen for travlt? Vi oplevede ofte, at der var uoverens­ stemmelse mellem det, beboerne godt kunne tænke sig at deltage i, og så det de rent faktisk kunne overskue at være med i, når det blev hverdag igen. Det at beboerne har lyst til at engagere sig, er et skridt i den rigtige retning. Så gælder det om at give dem mulighed for at engagere sig på et niveau, hvor det kan hænge sammen med dagligdagen. Generelt har vi indtryk af, at de fleste er lettest at engagere i forbindelse med enkelt-arrangementer. Flere af dem, der arbejder i området, giver udtryk for, at de sagtens kan skaffe en håndfuld frivillige, hvis de mangler en hånd til et arrangement. Mange børnefamilier virker til at have nok at se til, og flere giver derfor udtryk for at de er mest interesserede i arrangementer, hvor de bare kan komme, når det lige passer. Andre siger helt åbent, at de helst vil have tingene serveret på et sølvfad og så tage, hvad de vil have. Det handler for os at se om at lave arrangementer, hvor selv den travle børnefamilie kan være med. Arrangementer hvor man kan være med på det niveau, der passer, og hvor man ikke står med et 29
  30. 30. 30
  31. 31. Vi valgte Vejle for at komme til et område, hvor der var flere mennesker fra Afghanistan, og vi er glade for det netværk af afghanere, der bor i Finlandsparken. Det er dejligt, når man møder én, man kan hilse på og få snakket lidt sammen« Yazdan Dawlathazar større ansvar, end man kan magte. Samtidig skal man heller ikke være bange for at give folk ansvar, for det er jo også tit der, de virkelig tager fat, når det er noget de brænder for, og som afhænger 100% af dem. Det er vores erfaring, at det er bedst at lade engagementet og ansvaret for opgaven vokse hen ad vejen. Vi har forsøgt at inddrage beboerne på forskellige måder. I første omgang inviterede vi dem til møder om de nye aktiviteter. Men det er svært at få folk til at komme til en masse møder – dem har der ofte været for mange af, så derfor bliver man nødt til at tænke alternativt. Vi eksperimenterede med først at invitere til et enkeltarrangement og så se, om der kunne opstå en fast aktivitet, hvis folk havde lyst til det. Det er vores indtryk, at det er en god idé at komme i gang med selve aktiviteten så hurtigt som muligt. Og så måske bare tage det hen ad vejen – i stedet for at have alle praktiske detaljer ud­ debatteret, før man går i gang. Selve beboerinddragelsesprocessen er utrolig spændende. Det er især en spændende udfordring at finde sin rolle som professionel. I ABCD er ideen, at ejerskabet for forandringen af et lokalområde skal forankres i lokalsamfundet. De professionelle skal arbejde på at gøre sig selv overflødige, deres rolle er primært at støtte og bakke op. Teorien kaldes i ABCD »Leading by Stepping Back«. Den nye måde at se de professionelles rolle på, har været spændende og vi har hele tiden skulle vurdere om det ville fremme processen mest at træde i baggrunden eller gå aktivt ind. Først og fremmest er det vigtigt at give beboerne mulighed for og mod på at gøre en forskel. Man må have tillid til, at de selv kan finde en løsning på, hvordan det skal organiseres. Det betyder også, at man nogle gange må give plads til mere kaos end man som »professionel« traditionelt ville tillade. Nogle gange sker der det, at folk er så uenige, at processen går i stå. Her kan der være behov for, at man går ind og tager styring eller bygger bro, så man kan få aktiviteten på skinner igen. Andre gange kan man stå overfor den udfordring, at folk er uden initiativ og virkelyst. Her kan der være brug for, at man tager et par stykker i hånden og hjælper dem på vej og sørger for, at der kommer noget energi ind i processen. I Chicago havde de erfaret, at de skulle invitere folk igen og igen og igen, før de engagerede sig i aktiviteterne. Det var også en vigtig læring for dem, at de skulle huske at fortælle folk, at de var betydningsfulde og at de havde noget at bidrage med til lokalsamfundet. På vores besøg i Chicago oplevede vi, at det lå meget naturligt for amerikanerne at være anerkendende og opmuntrende over­ for hinanden, og det var der en masse energi i. Vi var meget inspirerede af den måde at være sam­ men på, selvom vi godt var klar over, at det ikke var noget vi bare kunne kopiere og tage med hjem. Det har været spændende for os at eksperimentere med, hvordan man kan arbejde anerkendende »på dansk«, så det bliver naturligt og energiskabende. Vores erfaring er, at folk begejstres over at få anerkendelse for deres indsats og engagement. Idéer til fremtidigt arbejdet med ABCD Når vi gennemgår vores noter og dagbogen, som vi har skrevet i løbet af processen, finder vi masser af forslag og idéer til, hvordan man kan arbejde videre. Her har vi beskrevet de bedste idéer til inspi­ ration for andre, der skal i gang med et ABCD projekt. 31
  32. 32. 32 1. Det kan være en god idé at involvere de lokale skoler og institutioner, så også børn og unge er med i processen. Børn har mindst ligeså mange gode idéer og ønsker som voksne, og det er vig­ tigt, at også børnene har forståelse for og får ejerskab for det, der sker i lokalområdet. 2. I vores interviewundersøgelse så vi, at mange gerne ville inviteres med til dialogmøder mellem beboere på Nørremarken, og mange ville gerne deltage i aktiviteter på tværs. Det skaber en god grobund for udviklingen i området. Vi foreslår, at man arbejder med at styrke dialog og partner­ skaber i lokalsamfundet - på tværs af alder, kultur, adresse osv. 3. Et samarbejde med det lokale erhvervsliv kan være givtigt. Når man er bevidst om at bakke op om de lokale erhvervsdrivende i forbindelse med aktiviteter og arrangementer i lokalområdet, kan man også i højere grad forvente at få noget igen. I Imagine Chicago lavede man fx. et projekt, hvor unge fra lokalområdet skulle lave interviews med virksomhedsledere. Mødet mellem de engagerede unge interviewere og lederne var en god oplevelse for begge parter, og i flere tilfælde udviklede det sig til, at de unge blev tilbudt et job. Selvom der ikke på samme måde herhjemme endnu er tradition for at samarbejde med erhvervslivet, kan vi godt lade os inspirere og benytte os mere af det. sterende (især uformelle) netværk, i endnu højere grad end vi har gjort. Specielt i forhold til de etniske grupper kan det være en måde at knytte nogle kontakter på, som ellers ikke var opstået. Hvis man deltager så meget som muligt i de eksisterende netværk er muligheden for at nå ind til de mere uformelle netværk meget større. 5. Det er vigtigt, at man har en klar informationsstrategi. Vi har kontinuerligt diskuteret, hvordan vi sikrede os, at den information vi ønskede at formidle kom bredt ud til bebo­ erne, og hvordan vi kunne skabe overblik over alle aktiviteter og projekter. Vi har bl.a. lavet en hjemmeside og udsendt nyhedsbreve til de interviewede. Det er vigtigt, at den viden, man indsamler, kommer beboerne til gode, og at de kan følge med i, hvad der sker. Det kan også være en idé at samle en PR-gruppe af beboere, som er med til at formidle 6. Det er en god idé at inddrage beboere helt fra starten af ressourceafdækningen, så de er med til at defi­ nere, hvad undersøgelsen skal indeholde, og hvad 4. Vi mener også, at det er en god idé at gøre brug af de eksi- de gode historier om området.
  33. 33. Alt i alt er Nørre­ marken ikke, hvad folk render rundt og tror. Tag op og kig en dag – og I vil ændre mening« Aniseh, 7.c, Nørremarksskolen der skal lægges vægt på. Det kan måske lette arbejdsprocessen, hvis man er en større gruppe bag ressourceafdækningen, og der er beboerrepræsentanter med. 7. Det er vigtigt, at man koordinerer ABCD projektet med de andre projekter, der er i gang i områ­ det. Ved at samarbejde med de andre projekter undgår man at hive fat i de samme mennesker til interviews osv. I et område som Nørremarken, hvor der sker rigtig meget, er det vigtigt at man er opmærksom på dette, så nye projekter ikke ender med at skade mere end de gavner, og der opstår »projekt træthed«. 8. Det interviewskema, vi har brugt, har taget udgangspunkt i ABCD metodens Capacity Inventory. Vi har holdt os til denne opbygning af skemaet, da vi ville afprøve, hvordan det virker at spørge folk på den måde – altså spørge ind til hvad de kan. Selvom vi har oplevet en positiv virkning af at spørge ind på denne måde, mener vi, at der er behov for at videreudvikle interviewguiden, så den bliver kortere og mere naturlig i sin form. 9. Man kunne også vælge at målrette interviewguiden til en bestemt gruppe beboere – for eksempel kvinder eller teenagere. Det kunne også være beboere, som kom på et lokalt værested eller i et lokalt beboerhus eller forening. Succeser og udfordringer Når vi ser tilbage på vores arbejde med ABCD og skal gøre op hvad vi har lært, hvad der virker og hvad der skal videreudvikles, er det det følgende der træder tydeligst frem: Vi har lært at succeskriterierne bliver nødt til at være på et niveau, der står i forhold til, hvordan verden ser ud. Vi synes, det er en succes, når der er et par stykker, der bliver rykket. Det starter altid med to personer, der mødes. Derudfra kan aktiviteten vokse og brede sig som ringe i vandet. Det virker: œYllY_]m_Yf_khmfclaj]kkgmj[]j^j]e^gjhjgZd]e]jº]l_an]j]f]j_a œYlk«ll]^gjkc]dda_]j]kkgmj[]jakhade]`afYf]f œYl]fhjg^]kkagf]dd]m^qd]jjgdd]fkgeZaf]d]e]dd]ej]kkgmj[]j œYlÇf]knYjhƒm^gjjaf_]jf]akm[[]kghd]n]dk]jf] œYl`mkc]hƒYl]jZY_]l`n]jlhjgZd]e_]ee]jka_]f^jmklj]j]lj¬e œYlZ]Zg]jf]ghd]n]j$Ylda_]hj«[ak]j]kj]kkgmj[]jg_j¬ee]]jna_la_] Det er en udfordring: œYl^ƒegZadak]j]lYdd]j]kkgmj[]jadgcYdkYe^mf]l œYl^ƒ^gdcladYllY_]]l^md]YfknYj^gjYclanal]l]jf] œYl]llY_]jlag_j]kkgmj[]jYlÇf]g_egZadak]j]j]kkgmj[]jadgcYdkYe^mf]l Afslutning Vi føler os på mange måder heldige – og dygtige – i forhold til at få lov at afprøve og videreudvikle de originale tanker bag ABCD. I begyndelsen var det op ad bakke, da det er svært og kræver en vis omstilling at begynde at se på et boligområde og dets beboere ud fra en ressourcebaseret og aner­ 33
  34. 34. 34 kendende tilgang. Det er lige så meget en indre proces som en ny teori og tilgang. Til gengæld har vores vedholdenhed – og udholdenhed – betydet, at vi nu ser flere og flere interes­ serede besøge os for på den måde selv at blive inspireret til at anvende den ressourcebaserede tilgang. Vi vil således takke Socialministeriet og Vejle Kommune samt alle involverede i ABCD projektet for deres støtte og især for at tro på projektet og involvere sig deri. Vejle marts 2007.
  35. 35. Forslag til litteratur og yderligere inspiration Om ABCD: »Building Communities from the Inside Out: A Path towards Finding and Mobilizing a Community´s Assets« af John P. Kretzmann John L. McKnight, (Institute for Policy Research, Northwestern Univer­ sity, 1993). »Discovering Community Power: A Guide to Mobilizing Local Assets and Your Organisation´s Capa­ city» af John P. Kretzmann John L. McKnight (The ABCD Institute, Northwestern University, 2005) »Ressourcebaseret Udvikling af Lokalområder« af Jens Holck-Christiansen Kristian Aagaard Dahl (Socialministeriet, 2006). »BYPLAN 01/02-06: Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen« redigeret af Sara Nissen og Dennis Lund (Arkitektens Forlag, 2006) På hjemmesiden for Northwestern University i Chicago findes der litteratur og materialer til fri afbe­ nyttelse, desuden links, kursustilbud med mere: http://www.northwestern.edu/ipr/abcd.html Om AI: »Appreciative Inquiry Handbook. The First in a Series of AI Workbooks for Leaders in Change« Af David L. Cooperrider, Diana Whitney Jacqueline M. Stavros (Crown Custom Publishing, 2005) »Positive Image, Positive Action: The Affirmative Basis of Organising« af David L. Cooperrider (Lakeshore Communications, 1999). »Slip anerkendelsen løs: Appreciative Inquiry i organisationsudvikling« redigeret af Ole Mads Solveig Hansen (Frydenlund, 2001) Projekterne under Imagine Chicago har ligeledes en hjemmeside med masser af litteratur, materialer og projektbeskrivelser: http://www.imaginechicago.org/home.html Bilagsfortegnelse Bilag 1: Interviewskema: Beboerinterviews på Nørremarken Bilag 2: Interviewguide: Interview med en skoleleder 35
  36. 36. Bilag 1 Interviewskema - Byen i Balance Jeg hedder _______________________ og jeg er en del af projektet »Byen i Balance« hvor vi arbejder med at udvikle bydelen Nørremarken. Vi laver en undersøgelse blandt beboerne på Nørremarken om, hvilke evner og interesser de har, og hvad de godt kunne tænke sig for området. Undersøgelsen skal bruges til: œ9l^ƒgn]jZdacgn]jZ]Zg]jf]kc]fkcYZlad^gj]faf_]jg_Yclanal]l]j œ9lÇf]mY^`nadc]¬fkc]jZ]Zg]jf]`YjladYclanal]l]j œ9lklYjl]fq]Yclanal]l]jgh Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål om dine evner og interesser. Nu læser jeg en liste op med forskellige evner, og så skal du bare svare »ja«, hvis det er noget, du synes du kan. Vi er interesseret i at kende til alle dine evner og færdigheder. Både som du har lært derhjemme med familien og på arbejde, uddannelse og i foreninger. Madlavning og fest Ja Nej Lave mad Lave mad til mange mennesker (over 10) Planlægge menu Organisere fester Dække bord / pynte op Bagning Madlavning du er specielt god til: Børnepasning Ja Nej Passe børn Tage børn med på udflugter Lave sportsaktiviteter for børn Lave kreative ting Andre børneaktiviteter: 36
  37. 37. Organisering og IT Ja Nej Lede andres arbejde Have overblik over mange aktiviteter Mødeleder/ordstyrer Regnskab Computererfaring Lave hjemmesider Bruger Internet Internet hjemme Håndværk og »gør det selv« Ja Nej Male Tapetsere Rum indretning Bygge huse Bygge fritidsting/legeredskaber Lægge gulve Mekaniker-arbejde Murer-arbejde Tømrer-arbejde Havearbejde Indrette haver Socialt Ja Nej Medlem af en gruppe, forening eller organisation - hvilken Aktiv i bestyrelsesarbejde Aktiv i foreningsarbejde Samarbejde Møde nye mennesker Hvilke aktiviteter laver du med venner/bekendte? 37
  38. 38. Kommunikation og formidling Ja Nej Skrive historier/artikler osv. Fortælle historier Fotografere Lave film/video Interviewe Musik og bevægelse Sang Instrument - hvilket: Dans Spille teater Dyrke sport - hvilken: Ja Nej Fritidsinteresser Male/tegne Læse bøger Sy/lave tøj Strikke, knytte, brodere osv. Lave smykker Keramik Ridning Svømning Lystfiskeri Dyr og planter Sprog - hvilke Andet: Ja Nej 38
  39. 39. Prioritering af evner Når du tænker over dine evner, hvilke ting synes du, at du gør bedst? Er der nogle evner du kunne tænke dig at undervise i? Hvad ønsker du mest at lære? Arbejdserfaring Ja Nej Arbejder du for tiden? Med hvad: Hvad har du tidligere arbejdet med? Når du tænker tilbage på din arbejdserfaring, hvad synes du så du har taget med derfra? Forretnings-interesse Ja Nej Har du nogensinde overvejet at starte en forretning? - hvis ja, hvilken: Alene Andre - alene eller sammen med andre? Hjemme Ude - arbejde hjemmefra eller ude? - hvad har forhindret dig i at starte? 39
  40. 40. Nørremarken Har du nogensinde været med til følgende aktiviteter på Nørremarken? Ja Nej Kommentarer Udflugter Banko Loppemarked/basar Aktiviteter for børn Foredrag Beboermøder Skt. Hans, Fastelavn Nabo-kontakt: Besøger hinanden Snakker sammen Hilser kun Ingen Bruger du nogle af følgende steder til fritidsaktiviteter: Ja Nej Kommentar Byg Leg Grønne områder Nørreskoven Nørremarkshallen Beboerhuset Finlandsvej Andet fælleshus Nørremarkskirken Vejle Ungdoms Kulturforening Køber du ind i Nørremarkscen- Hvilke foreninger/klubber kender du til på Nørremarken: Ønsker du mere information om aktiviteter på Nørremarken? Ja nej Hvis ja, foretrækker du oplysning via (gerne flere svar): Hjemmeside Opslag Mail Postomdelt 40
  41. 41. Ja nej Ville du have lyst til at organisere/lede aktiviteter på Nørremarken? Hvilke: Ja nej Ville du have lyst til at deltage i aktiviteter på Nørremarken? - hvis ja, kunne disse aktiviteter have interesse: Ja Nej Aktiviteter for børn og voksne Aktiviteter på tværs (af kulturer, hvor man bor) Renovering og udbygning af Byg og Leg Madlavning Udvikling af idé butik/bibliotek/kulturhus Dialogmøder mellem familier IT kurser Lokalblad Andre aktiviteter: - hvis nej, er det så fordi at du: Ja Nej - er tilfreds med de aktiviteter du allerede deltager i - ikke har tid/lyst Hvilke nye aktiviteter synes du man kunne starte op på Nørremarken? Hvis alt var muligt hvad kunne du så tænke dig på Nørremarken? 41
  42. 42. Ja Nej Er du glad for at bo på Nørremarken? - Hvad er du specielt glad for? Må vi kontakte dig igen? Har du lyst til selv at interviewe andre beboere? Kender du andre man kunne interviewe? Navn/adresse/telefon (på folk der vil interviewes): Kontaktoplysninger: Navn: Adresse: Telefonnummer: E-mail: Alder: Køn: M K Børn: Hvilken skole/institution er dine børn på/i: Boet hvor længe på Nørremarken: Nationalitet: 42
  43. 43. Bilag 2 Interview med en skoleleder Bor du selv på Nørremarken? Hvor lang tid har du boet på Nørremarken? Hvad bragte din familie hertil? Hvordan er det for dig at bo i denne bydel? Hvad er du specielt glad for? Hvad er din funktion til daglig? Hvad er vigtigt i dit daglige virke som skoleleder? Hvor længe har du arbejdet her? Hvad har du tidligere arbejdet med? Hvilke aktiviteter har I på skolen? Aktiviteter i forbindelse med skolen/ aktiviteter arrangeret af foreninger/frivillige udefra? Hvor mange deltager? Hvem deltager? Hvad er din oplevelse af arrangementerne? Hvornår er det en succes? Samler det beboere på tværs? Hvilke ressourcer har I? Hvor mange ansatte er I? Hvilke lokaler/udendørsarealer bruger I? Hvilke materialer/redskaber har I til rådighed? Er der ressourcer (lokaler, materialer, viden etc.) I kunne tænke jer at stille til rådighed? Arbejder I sammen med andre foreninger/institutioner? Er der projekter I har planer om at sætte i gang i fremtiden? Hvordan er dit indtryk af Nørremarken? Er du glad for at arbejde her? Hvad er du specielt glad for? Er der noget der er lettere eller sværere her end andre steder? Hvordan er kontakten mellem beboerne på Nørremarken? Hvad oplever du er vigtigst for at skabe god integration? Hvilke forandringer ville du helst se på Nørremarken? Hvad forestiller du dig din egen rolle kunne være i at få dette realiseret? Hvem kunne arbejde sammen med dig? …forestil dig Nørremarken, som du allerhelst kunne tænke dig, at det så ud om 20 år. Hvordan er det? Hvad er du mest stolt af at have opnået? Hvordan tror du man kunne få folk fra hele Nørremarken til at snakke og arbejde sammen omkring bydelens fremtid? Hvem kunne du tænke dig at inddrage i dette? Hvordan kan man samle folk på tværs? 43

×