FB Husrum nr 7

1,945 views

Published on

Published in: Entertainment & Humor
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
1,945
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
2
Actions
Shares
0
Downloads
4
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

FB Husrum nr 7

  1. 1. 4 Bestyrelsen belyst Der er sket en stor udskiftning i fondens bestyrelse. I dette Husrum kan du lære den lidt bedre at kende. 20 Citronen i Bjarkeshus Ejendommen husede under 2. Verdenskrig en vaskeægte frihedskæmper. Historiker Dines Bogø fortæller. 16 Flotte flødefristelser Der ligger et traditionsbundent chokoladeværksted på Frederiksberg. Husrums udsendte har været på eksklusivt flødebollekursus. TEMA: Mød Natteravnene Husrum belyser i denne udgave Frederiksbergs afdeling af det ungdomssociale initiativ. Husrum Nr. 7 • April 2010 •
  2. 2. 20 13 16 Indhold Grib ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Bestyrelsen belyst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Få luft under udluftningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Støj på signalet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 TEMA: Det handler om at vise flaget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 TEMA: En nat med ravnene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Med på miljøet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13 God ved kloakken! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 Renovering af Wilkenbo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15 Frederiksbergs flotteste flødebolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Vind et flødebollekursus!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Citronen i Bjarkeshus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Frederiksberg Boligfond C/O PrivatBo Dahlerupsgade 5, 4 tv 1603 København V nina.brinch@privatbo.dk www.frederiksbergboligfond.dk Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Nina Brinch Nielsen Redaktionen: Dines Bogø, Georg Schmidt, Søren Jørgensen, Ali Maktabi Fotograf Klaus Sletting, Dines Bogø, Lokalhistorisk billedsamling, Frederiksberg Hovedbibliotek Illustration Lars Andersen Grafisk design og produktion Boje Mobeck as Skrifttype Fedra Serif Oplag 3000 stk. Husrum er et lejerblad til Frederiksberg Bolig- fonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode tidssvarende kvalitetslejeboliger på Frederiks- berg. Alle 2400 lejligheder administreres af administrationsselskabet PrivatBo A.M.B.A, som også varetager blandt andet byggesager og informationsopgaver for Boligfonden.
  3. 3. GRIB ORDET Af:Ali Maktabi, natteravn og bestyrelsesmedlem i Frederiksberg Boligfond. Alle forældre til teenagebørn kender den knugende fornem- melse i maven, der kommer, når man i weekenden sender sine unger ud i aftenen. På vej til en fest, hjem til en ven- inde eller hen for at hænge ud med vennerne. Man har ikke lyst til det, for allerhelst ønsker man, at man kan passe på dem hele tiden og sørge for, at de kommer godt hjem igen. Men en del af det at blive voksen er jo at blive mere selv- stændig og begive sig ud på egen hånd. Imens sidder foræl- drene rundt omkring i hjemmene og sender kærlige tanker til deres unger, som render rundt derude i virkeligheden, alt imens de håber, at der er nogen, der holder lidt ekstra øje ude på gaderne, når det rigtig går løs fredag og lørdag. Og det er her Natteravnene kommer ind i billedet. Det betyder meget for mig både som frederiksbergborger og som far, at der er nogle voksne frivillige, som har over- skud og lyst til at bruge et par aftener om måneden på at gå rundt i Frederiksbergs gader i forsøget på at række ud og tilbyde en form for tryghed til de unge, når de færdes ude i weekenden. Jeg har selv været Natteravn på Frederiksberg siden foreningen startede en afdeling i kommunen i 2008. Som de andre ”ravne” følte jeg, at det var en vigtig ting at støtte op om, og jeg har bestemt ikke fortrudt den energi, jeg har lagt i projektet. Jeg anser synlighed og positive signaler som Natteravnenes fremmeligste opgaver, når vi er ude på gaderne. Vi skal ikke være formanende eller blande os i fuldediskussioner. Vi skal derimod alene med vores tilstedeværelse, markeret ved de gule jakker, vise, at her er der nogle voksne, der bekymrer sig og holder øjne og ører åbne, så andre kan færdes lidt mere trygt, når de skal ud, hen eller hjem. Vi er dine øjne i natten Og der bliver lagt mærke til Natteravnene, når vi er ude. Mange folk udtrykker glæde over at se os i bybilledet, og det betyder meget at opleve så stor en imødekommenhed fra både unge og gamle. Men vi vil i Natteravnene gerne gøre endnu flere mennesker glade ved vores tilstedeværelse, og derfor mangler vi altid frivillige, som har tid og lyst til at af- sætte en aften eller to om måneden på at gøre Frederiksberg et endnu bedre og tryggere sted at bo. Hvis du er interesseret i at finde ud af, om Natteravnene er noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte os. Så inviterer vi dig med på en aftentur. E-mail til frederiksberg@natteravnene.dk eller ring til for- mand Marina Willems på telefonnummer 28106752. På side 10 kan du læse meget mere om Natteravnene og komme med dem ud en fredag aften. Grib ordet er Husrums talerstol. Pladsen er afsat til en ny skribent, hver gang bladet udkommer. Det kan være en be- boer, en administrationsmedarbejder, en leder eller noget helt fjerde. Det eneste krav er, at personen har noget at sige og har grebet ordet. Har du noget på hjerte, og vil du dele det med Husrums læsere, kan du sende en e-mail til Husrums redaktion på nina.brinch@privatbo.dk 3
  4. 4. KAB Fonden KAB Fonden udpeger tre medlemmer, som hver sidder for en 3-årig periode. Læs mere på www.kabfonden.dk Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg udpeger tre medlemmer, som hver sidder for en 4-årig periode. Fællesrepræsentation Hver enkelt af Frederiksberg Boligfonds ejendomme har tilknyttet en beboerrepræsentation valgt af lejerne. Ejendommenes beboerrepræ- sentationer har et fælles forum, som hedder fællesrepræsentationen, og fællesrepræsentationen udpeger tre medlemmer/beboere, som hver sidder for en 2-årig periode. Bestyrelsen belyst Som vi skrev i den seneste udgivelse af Husrum, måtte Frederiksberg Bo- ligfond i efteråret 2009 sige farvel til dens formand gennem fire år, Martin Dahl, som blev udnævnt til generalsekretær for Konservativt Folkeparti. Dette betød et velkommen til den nye formand Jens Peter Fabricius. Men Jens Peter Fabricius var ikke fremmed for Frederiksberg Boligfond, for siden 2008 havde han siddet som menigt medlem i fondens bestyrelse. I forbindelse med kommunalvalget 2009 og på bestyrelsesmødet i januar 2010 kom der yderligere udskiftninger i bestyrelsen for Frederiksberg Boligfond. Dette betød blandt andet goddag til en række nye ansigter, som skal være med til at præge fondens arbejde i de kommende år. Udpegning Frederiksberg Boligfonds bestyrelse består af ni medlemmer, som løbende udpeges af tre forskellige organisationer. Tre medlemmer af bestyrelsen er valgt af selve fondens lejere, og medlemmerne er selv lejere i en af boligfondens 21 ejendomme. Fælles for de tre organisationer er, at de alle tilstræber, at bestyrelsens medlemmer har bopæl på Frederiksberg. Besty- relsen mødes fire-otte gange om året. Frederiksberg Boligfond udbetaler til formanden i alt kr. 63.216/år. Til øvrige bestyrelsesmedlemmer kr. 31.608/ år. Dette gælder også næstformanden. Honoraret reguleres med udviklin- gen i nettoprisindekset. De tre organisationer er: Indtœgter og resultat af ordinær drift 0 25 50 75 100 125 0 5 10 15 20 25 04 05 Indtægter mio. kr. mio. kr. Resultat af ordinær drift 06 07 08 Drift og vedligehold 0 5 10 15 20 25 30 04 05 Drift mio. kr. Vedligehold 06 07 08 Egenkapital 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 04 05 Egenkapital mio. kr. 06 07 08 Aktiver i alt 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 04 05 Aktiver i alt mio. kr. 06 07 08 4
  5. 5. Jens Peter Fabricius Formand for Frederiksberg Boligfond. Advokat. Udpeget af KAB-fonden 2008-2011. Medlem af bestyrelsen i PrivatBoA.M.B.A. Maria Bille Høeg Cand. polit. Fuldmægtig iArbejdsmarkedsstyrelsen. Udpeget af Frederiksbergs kommunal- bestyrelse 2010-2013. Claus Wagenblast-Franck Næstformand. SeniorAccount Manager. Formand for Frederiksberg Konservative. Udpeget af Frederiksbergs kommunalbestyrelse 2010-2013. Bent Christensen Malermester. Udpeget af Frederiksberg Boligfonds fællesrepræsentation 2005-2007, 2007- 2009 og 2009-2011. Formand for beboerrepræsentationen i Den Sønderjyske By. Ali Maktabi Integrationskonsulent, foredragsholder, oversætter og medlem af kommunal- bestyrelsen på Frederiksberg. Udpeget af Frederiksberg kommunalbestyrelse 2010-2013. AlexandraThygesen Arkitekt m.a.a. og selvstændig konsulent. Udpeget af KAB-fonden 2009-2012 efter indstilling afAkademiskArkitektforening. Verner Obel Manager. Udpeget af Frederiksberg Boligfonds fællesrepræsentation 2007-2010, 2010-2012. Formand for beboerrepræsentationen i Peter Bangs Hus. Mette Bang Larsen Stud. cand. i Sundhedsfremme og Socialvidenskab på RUC. Udpeget af Frederiksberg Boligfonds fællesrepræsentation 2010-12. Medlem af beboerrepræsentationen i Firkløveren. BirtheAasted Advokatsekretær, jur. ass. Udpeget af KAB-Fonden 2010-2010. Bestyrelsesmedlemmer 5
  6. 6. Af: Nina Brinch Nielsen Når kulden rusker og river udenfor, bliver de indvendige overflader i hjemmene ifølge Statens Byggeforsk- ningsinstitut mere modtagelige over for fugt. Det betyder, at fugten bliver ophobet indenfor, hvis man ikke sørger for at lufte ordentligt ud. Gør man ikke det, øger man risikoen for at få ubudne gæster som husstøvmider og skimmel- svamp. Indeklimaet i boligen kan også risikere at blive skæmmet af kvalm og tung luft. De normale anbefalinger for vejen til et godt indeklima er, at man husker at lufte ud i 10-15 minutter to-tre gange om dagen. Men det kan godt blive en kold fornøjelse i de kolde måneder. Men mindre kan også gøre det så længe, at udluftningen er mere massiv. Statens Byggeforskningsinsti- tut anbefaler, at man i stedet foretager kortere og mere kraftige udluftninger på 5-10 minutter med mange åbne vinduer. Uheldig udvikling Men det er ikke nok bare at lufte ud et par gange om dagen. Det er også vigtigt at lufte ekstra ud for eksempel i forbindelse med forureningskilder som mange gæster og madlavning. En eks- tra stor synder er stearinlys! De fleste vinduer af nyere dato har ventilations- åbninger, som det anbefales altid at lade stå åbne. Men når kulden raserer udenfor, kan det blive nødvendigt at lukke dem lidt til. Det er også ok, men det er utrolig vigtigt, at man husker at åbne dem igen, når solen hilser på, for Få luft under udluftningen de er med til at skabe en naturlig cir- kulation i dit hjem, som er nødvendig for et sundt indeklima. Statens Byggeforskningsinstitut for- tæller, at folk i Danmark i de senere år er blevet mere og mere bange for skimmelsvamp i boligen. Men de gør ironisk nok ikke noget aktivt for at mindske risikoen for at få ubudne gæster. Faktisk er danskerne i løbet af de seneste otte år blevet dårligere til at lufte ud. Undersøgelser viser, at for otte år siden var det 91 % af befolknin- De fleste mennesker ved, at det er vigtigt at lufte ofte ud. Men det er de færreste, der ved, at det især er vigtigt at gøre det, når det er koldt udenfor. Husstøvmider og skimmelsvamp trives nemlig inde, når det er koldt ude. gen, som luftede ud hver dag. I dag er tallet faldet til kun 76 %. Det er en meget uheldig udvikling, der slet ikke stemmer overens med den tiltagende angst for at bo i et usundt indeklima. Heldigvis er løsningen meget enkel: Åbn vinduerne og lad den friske luft komme ind. Du kan læse mere om, hvordan du får et sundt indeklima på www.sbi.dk/indeklima 6
  7. 7. Af: Nina Brinch Nielsen Problemerne opstår, fordi udstrålingen fra de nye sendemaster er kraftig og anvender de samme frekvenser som kabel-tv. YouSee havde forventet, at der ville komme signalforstyrrelser i forbindelse med skiftet i sendesignal, men omfanget af forstyrrelserne er større end først antaget. Tv-udbyderne, som for eksempel YouSee, er ikke skyld i problemerne. De fleste af problemer- ne opstår nemlig først, når sendesigna- let kommer ind i hjemmene. Ofte har problemet at gøre med dårlig isolering af de ledninger, der er trukket rundt i huset eller ejendommen. Problemerne kan afhjælpes ved, at man køber dob- beltafskærmede antennekabler og beskyttede antennestik. Mange tv-seere ser stadig fjernsyn på de analoge sendesignaler og har såle- des ikke opdaget, at der er udfald i de- res digitale sendesignal. Derfor kan det komme som en overraskelse, hvis de Støj på signalet I forbindelse med overgangen til det digitale sendesignal oplever mange tv-seere, som ser fjernsyn via en antenneforening, at der kan komme knas i deres sendesignal. Men ifølge YouSee kan du hurtigt løse problemet. Sådan løser du problemet: 1. Udskift enkeltskærmede kabler med dobbeltskærmede. Et enkeltskærmet kabel har blot en metalstrømpe under plastikken. Et dobbeltskærmet har også et lag folie. 2. Når du skal anskaffe nye kabler, er det MEGET vigtigt, at du køber dem hos autoriserede leverandører, da de hjemmelavede aldrig vil være afskærmede nok. 3. Brug kun antennestik som sidder på kablet fra leverandøren. 4. Udskift eventuelt billig forstærker eller fordeler med plastiklåg til en med indbygget metalkappe. Kilde: www.yousee.dk lige pludselig oplever udfald i signalet, når de senere skifter over til digitalt tv. Derfor er det under alle omstændig- heder en god idé allerede nu at tjekke, om tv-signalet går klart igennem på det digitale sendenet. Du kan nemt tjekke, om dit signal går problemfrit igennem. Prøv at koble dit fjernsyn eller radio direkte i kabel-tv- stikket med et dobbeltskærmet kabel med tætte stik. Hvis forstyrrelserne forsvinder, er det en indikation på, at dine nuværende installationer er ”utætte”. Det tager ingen tid at tjekke, og så slipper du for en irriterende over- raskelse senere… 7
  8. 8. Tema Af: Nina Brinch Nielsen Da Marina Willems og hendes mand Peter i sommeren 2008 første gang hørte snak om, at Natteravnene skulle åbne en lokal afdeling på Frederiks- berg, var de ikke i tvivl om, at de gerne ville være med. Gennem venner, som allerede var engageret i det ungdoms- sociale initiativ på Vestegnen, havde de hørt en del om projektet og var meget begejstrede. Marina meldte sig aktivt ind i arbejdet med at få Natteravnene til Frederiksberg, og i marts 2009 blev hun valgt som formand for den lokale forening. Ægteparret Willems har en hjemmebo- ende teenagedatter, Marie Helene, på 14 år. For dem betyder det øget tryghed at vide, at der er folk som dem selv, der går rundt på Frederiksbergs gader om aftenen i weekenderne. At der er nogen, der er opmærksomme og som holder øje. ’Det er nok visheden om, at der er nogle voksne, som vores datter og hendes venner kan henvende sig til, Det handler om Familien Willems er dybt engagerede i Natteravnene. Det er de fordi de mener, at de er med til at gøre en forskel i lokalmiljøet. Og så er der deres teenagedatter, som de gerne vil være med til at give en tryggere ungdom. hvis der opstår en utryg situation, som er den primære årsag til mit enga- gement i Natteravnene. Det betyder også visheden om, at vi som forældre har ligesindede, der som os tænker, at det ikke er farligt at bevæge sig rundt i byen, men at det er godt, at der er nogle voksne, hvis behovet nu skulle opstå’, fortæller Marina Willems. En præventiv effekt Til spørgsmålet om hvorvidt Natterav- nene har en gyldighed og en funktion i lokalsamfundene rundt omkring i lan- det, svarer Marina prompte: ’De unge er glade for at møde os og spørger efter det merchandise, som Natteravnene er kendte for at have med sig. Det kan for eksempel være bolcher eller balloner’. Marina er overbevist om, at Natterav- nene gør en forskel i bybilledet. Hun fortæller, at hun bliver bekræftet i det, hver gang hun er ude at gå, fordi folk kommer hen og hilser på dem og får en snak om løst og fast. ’Vi møder både unge, som siger, at det er ”fedt” at se os og ældre som er fulde af respekt og som udtrykker, at det er godt, at der er nogen, der gider’, fortæller hun. Men Natteravnene har også en præventiv effekt, når de er ude på gaderne. Her kan de alene med deres tilstedeværelse og tilgang til de unge fungere som ”lynafledere”, hvis en spændt situation opstår. Også visheden om at de er på gaderne i weekenden, kan måske være med til, at de unge laver mindre bal- lade, når de er ude. Fordi de ved, at der bliver holdt lidt ekstra øje med gader- ne, når Natteravnene hver weekend er ude og ”vise flaget”. Marina og Peter Willems datter, Marie Helene, tænker selv ikke så meget over, at Natteravnene er på gaden. Hun føler sig hverken mere eller mindre tryg ved tanken, eftersom hun aldrig selv er stødt på en gruppe ravne, når hun har været ude om aftenen. Men hun synes, at det er et godt initiativ. Men hvis hun engang kommer til at støde ind i Natteravnene, ville hun nok synes, at det ville være lidt pinligt, fortæller hun. ’Men heldigvis har de jo tavs- 8
  9. 9. >>> at vise flaget hedspligt, så det er ikke så slemt med det alligevel.’ Mangel på tilbud til de unge Men selvom Marie Helene er glad for, at Natteravnene er på gaden, ville hun også ønske, at der blev gjort mere for at øge følelsen af tryghed på Frede- riksberg. Det kunne for eksempel være flere natbusser og billigere billet- ter til offentlig transport. Men hun synes generelt, at der er mange gode dagstilbud for unge på Frederiksberg som for eksempel Ungdomsskolen Frederiksberg og projekterne på Edison Teatret. ’Men spørgsmålet er, hvordan man får dem, der er ude på ballade til at benytte de her tilbud’, siger hun og fortsætter: ’Det er jo svært at få fat i dem, der hænger ud på legepladser i boligkarèerne sent om aftenen’. Marie Helene tror, at det ville hjælpe på de problemer, der er med de utilpassede unge, som går rundt og keder sig, hvis kommunen etablerede ungdomsdisko- teker for de 14-18-årige. Hun mener, at der helt generelt mangler tilbud for Læs videre på næste side, hvor du kan komme ud med Natteravnene. unge på Frederiksberg fredag og lørdag aften. Også Marina støtter op omkring Marie Helenes holdning til, at flere tilbud til de unge på Frederiksberg ville være medvirkende til, at kedsomhed og kon- flikter kunne undgås. ’De venner, vores datter går sammen med, er heldigvis gode til at besøge hinanden, men af og til mangler der et sted, hvor de kan mødes efter klokken 17.00. Et sted, hvor der er opsyn, som de kan respek- tere. For eksempel nogle ”seje” voksne, som man kan opbygge en tillid til og snakke med. Og når de så skal hjem igen ud på aftenen, er Natteravnene der til at følge dem lidt på vej’, smiler Marina. 9
  10. 10. Tema Af: Nina Brinch Nielsen ”I regn og slud skal natteravnene ud”. Dette kunne godt være det ungdomsso- ciale initiativs motto, for det er fredag, klokken er halv ti og det er vinterens måske nok koldeste aften. Jeg står i et lille rum helt oppe under taget i kul- turhuset Den Gule Villa, hvor Natterav- nene har garderobe og afholder deres møder. I lokalet hersker der livlig ak- tivitet. De karakteristiske gule jakker, der er med til at sikre, at Natteravnene bliver lagt mærke til og skiller sig ud i bybilledet, bliver taget ud af skabene og taget på, alt imens der livligt bliver snakket om aftenens to ruter. I dag er de nemlig nok fremmødte ravne til En nat med ravne En aften i februar var Husrum med på gaden for at følge Natteravnene på deres vej rundt på de Frederiksbergske gader. Det blev, på trods af kulden, en varm oplevelse. at lave to hold, fortæller Ali Maktabi, som har været med i Natteravnene på Frederiksberg lige siden opstarten i 2009. Aftenens ruter bliver gennem- gået, lommerne fyldes til randen med bolcher og så er det ellers ud i kulden, sneen og mørket. Jeg skal gå rundt med Ali Maktabi, Marina Willems og så et nyt ”føl”, som er ude på sin første tur. Allerede på vej ned mod Flintholm metrostation får et par unge gutter, som er ude med deres hunde, øje på de gulklædte ravne. Man kan se, at de kigger nysgerrigt efter os og jeg hører en af dem sige, at ”der var sgu‘ Natteravnene”. Også på Flintholm får vi en hel del blikke, og folk hvi- sker til hinanden. Stemningen bliver i det hele taget automatisk lidt mere afdæmpet, når natteravnene viser sig, som om de har en ekstra autoritet på grund af de gule jakker og det, de sym- boliserer. Turen i dag skal føre os til Forum og rundt i de nærliggende gader for derefter at tage metroen videre til Frederiksberg Centret. Det er netop disse Frederiksbergske knudepunkter for offentlig transport, ravnene især fo- kuserer på, når de er ude på deres ture. Her kommer der flest mennesker igen- nem sådan en aften. På Forum Metro- station bliver vi fnisende råbt an af fire festklædte piger i starten af tyverne. De spørger, om ”det ikke er Natterav- nene, vi hedder? Og om hvad vi laver 10
  11. 11. >>> ne her på stationen?” Snakken går lidt frem og tilbage omkring deres studier på CBS og hvor de skal hen i aften, og stemningen er god og afslappet, inden pigerne tager videre ud i natten – nu med et par bolcher i lommerne, for slik bliver man nok aldrig for gammel til. Blander sig ikke Det er i disse små, tilfældige møder, at Natteravnene virkelig har sin gyldig- hed. Som en gentagen lovning på at der er nogen på gaderne, der ikke skal et andet sted hen end ud der, hvor folk også er, når de er på vej. Deres tilste- deværelse lægger kimen til en følelse af, at vi alle sammen skal passe lidt på hinanden. Men når man er ude på ga- derne i weekenden, vil der altid kunne opstå konflikter, fordi folk er fulde og oppe at køre. Ali Maktabi fortæller, at Natteravnene som udgangspunkt al- drig blander sig, når de ser en konflikt mellem folk. I stedet observerer de på afstand, hvordan situationen udvikler sig. Og eskalerer den, ringer de til po- litiet på det direkte nummer, de har til rådighed. ’Men ofte bliver det slet ikke nødvendigt at tilkalde politiet, for der sker tit det, når de ophidsede grupper får øje på os, at de trækker sig og køler af, og så siver konflikten lige så stille ud’, forklarer han. For Natteravnenes force er deres stille tilstedeværelse. Den lægger en dæmper på tingene og kan afmontere tilspidsede situationer. Og lykkedes det ikke, har de så livlinen til politiet. Ali fortæller mig, Natteravnenes lands- sekretariat stiller en ”startpakke” til rådighed, når en ny afdeling åbner op et sted i landet. Startpakken indbefat- ter blandt andet instruktører, der er med til at skubbe den organisatoriske del i gang. De kommer også på et gratis førstehjælpskursus, som Falck, der i øvrigt er en af Natteravnenes hovedsponsorer, afholder. For selvføl- gelig vil ravnene altid gerne kunne være til rådighed, hvis der er nogen, der er kommet galt af sted. Det er derfor betryggende, at de har de rigtige værktøjer, når det brænder på. Men 11
  12. 12. Tema >>> heldigvis har de i den frederiksbergske afdeling endnu ikke været nødt til at skulle udføre anden førstehjælp end at følge halvbevidstløse fulde teenagepi- ger hjem og sætte nogle fulderikker på en taxa det rigtige sted hen… ”Stangstiv – ingen kys” Ali fortæller, at der ikke altid sker no- get videre på deres vandringer. Vejret kan være dårligt, så folk bliver hjem- me, men omvendt kan en lun som- meraften være generator for en masse småkonflikter, fordi folk er taget ud til fyraftensøl i solen og så har druk- ket sig mere fulde, end godt er: ’Det er aldrig til at vide, hvad vi kommer til at opleve, når vi er ude at gå. Men det er langt flere positive ting vi ser end negative’, forklarer han. Marina nikker tilkendegivende og fortæl- ler om en gang hun og hendes mand Peter var ude at gå omkring juletid. Det var J-dag, og derfor havde Lands- sekretariatet sørget for, at de havde fået en masse blå nissehuer med, som de kunne dele ud til de unge. Skæbnen ville, at de lignede reklamehuerne for Julebryg, som alle jo gerne vil have på J-dag, men de var i stedet forsynet med det fine slogan „Stangstiv - ingen kys“. Dem tog de på: ’Det gjorde, at van- dringen var ekstra hyggelig den aften, fordi alle ville jo gerne lige hilse på os for at se, om de kunne score en hue. På et tidspunkt kom vi til et stoppested, hvor der stod omkring otte drenge på 15-18 år. De var i højt humør, og en enkelt af dem sad oven på læskuret. Da de så fik øje på os, var de straks klar på en snak og flokkedes omkring os. De fik selvfølgelig alle en hue og lovede, at de nok skulle passe på hinanden. Da vi gik videre, kunne vi høre dem på lang afstand. De havde travlt med at snakke om, hvor sejt det var, at de havde fået en hue alle sammen’, smiler Marina. Og det er netop oplevelser som denne, som gør, at folk som Marina og Ali bliver ved med at trodse vejr, vind og fulde spektakelmagere for hjælpe til med at garantere sikre gader og glade mennesker weekend efter weekend, så- dan som de gjorde den aften i februar. Fakta om Natteravnene Natteravnene startede op i Danmark i 1998 i Helsingør og Randers, og allerede året efter kom der afdelin- ger til i Holstebro, Næstved, Rønne, Esbjerg, Middelfart og Løgstør. Siden er det gået meget stærk med lokale foreninger, der spirer op over hele landet med stor hastighed. Der er så- gar også afdelinger af Natteravnene i Grønland og på Færøerne med til- knytning til Landssekretariatet. Det er Natteravnenes primære formål at medvirke til at skabe større lokal tryghed og især hjælpe børn og unge til øget livsglæde. Natteravnenes landsdækkende arbej- de finansieres af Fonden for Socialt Ansvar. Det er Fondens formål at yde støtte til aktiviteter, der kan fremme socialt ansvar hos virksomheder, institutioner og privatpersoner med henblik på at skabe tryghed i det of- fentlige rum. 12
  13. 13. Af: Nina Brinch Nielsen I forbindelse med afslutningen på Fre- deriksberg Boligfonds lange strategiud- viklingsforløb har fonden i samarbejde med PrivatBo ansat Sara Fredhave i en nyoprettet projektstilling som miljø- konsulent. Miljøkonsulenten skal være med til at implementere fondens nye strategi omkring miljø og bæredygtig- hed. Dette vil blandt andet ske gennem en besigtigelse af samtlige ejendom- me, og i samarbejde med en ekspert- rådgiver vil Sara redegøre for, hvorledes de lovpligtige energimærkninger af fondens ejendomme skal gribes an. Sara Fredhave er 36 år gammel og er uddannet cand.techn.soc. Hun har tidligere arbejdet med miljøplanlæg- ning i Solrød og Rødovre Kommune, hvor hun blandt andet har lagt planer og initiativer for affaldshåndtering og skadedyrsbekæmpelse, lavet miljøtil- syn og stået for oplysningskampagner til borgerne i kommunerne. Privat er hun gift og har en datter på 2½ år. Sara glæder sig til at lære alle ejendom- mene at kende og være med til at sikre, at de gennem løbende moderniserin- ger bliver mere og mere bæredygtige. ’Visionen er, at Frederiksberg Bolig- fond skal være Frederiksbergs grønne udlejer, hvor kvalitet og miljømæssigt ansvar går hånd i hånd, og det glæder jeg mig til at være med til at realisere’, siger Sara Fredhave. Den første opgave, Sara får som miljø- konsulent, vil være at indsamle data, gøre sig bekendt med ejendommenes energimæssige tilstand og herefter, Med på miljøet Der er oprettet en splinterny stilling i fonden, som skal være med til at sørge for, at miljø og bæredygtighed fremover vil have en endnu større plads i fondens arbejde. Fra foråret vil en nyansat miljøkonsulent have sin faste gang på ejendommene. Men du kan allerede nu møde hende. sammen med en rådgivervirksomhed, sikre udarbejdelse af energimærker for ejendommene. Det er vigtigt, at den nye miljøkonsulent er opdateret inden for tendenserne på miljø- og bæredyg- tighedsområdet samt være på forkant med den nyeste udvikling inden for energibesparende og C02-reducerende teknologier. Som miljøkonsulent skal Sara blandt andet også definere handlingsplaner, i forbindelse med renovering af ejendommene samt fore- slå løbende bæredygtige forbedringer generelt inden for drift og vedligehold. Fonden er sit sociale ansvar meget bevidst, og derfor vil Sara også arbejde med Corporate Social Responsibility, CSR, som kort fortalt skal sikre, at fonden altid tænker bæredygtighed ind i sin adfærd, også hvad angår de mere bløde værdier, som vedrører fondens mange beboere. Fordi beboerinddragel- se og energioptimerende forbedringer i boligerne er en stor del af Sara Fred- haves job, vil mange af jer helt sikkert møde hende ude på jeres ejendom i de kommende måneder. Vi håber, I vil tage godt imod hende. 13
  14. 14. Af: Søren Jørgensen, ejendomsfunktionær. I forbindelse med mit arbejde som ejendomsfunktionær i Lindevangskvar- teret oplever jeg tit og ofte, at mange af fondens beboere glemmer at passe godt på deres afløb. Og det er rigtig ærger- ligt. For du kan faktisk selv gøre meget for at forebygge, at dine afløb tilstop- per og samtidig lette belastningen på byens kloakker og på miljøet. Derfor er jeg kommet op med følgende gode råd og huskeregler, så du kan undgå, at dit afløb skaber unødige problemer midt under lørdagskyllingen og søndagsren- gøringen. God ved kloakken! Hvem kender ikke scenariet med en tilstoppet vask, der hoster og hakker og stædigt nægter at trække vand igennem? Problemet opstår jævnligt og er et irriterende og ofte forstyrrende element i dagligdagen. Fire skarpe huskeregler for et bedre afløb Hæld aldrig fedt i køkkenvasken eller toilettet. Hæld det i stedet i en brugt mælkekarton, luk den tæt og kom den herefter i skraldespanden. Skyl aldrig bleer, hygiejnebind, vatpinde, kattegrus eller lignende ud i afløb eller toilet. Hæld ikke maling, terpentin, medicinrester eller andre miljøfarlige stoffer i kloakken. Det er til stor skade for miljøet. Stil i stedet miljøfarligt affald i det hertil indrettede deponeringssted for farligt affald i affaldsstationen på din ejendom. Medicinrester kan du aflevere på dit lokale apotek. I stedet for at rense afløb med kemikalier, så hæld jævnligt kogende vand ned i afløbet. Det kan forebygge dårlig lugt samt hindre fedt- og sæbe- propper i køkken- og badeværelsesfaldstammen. 1 2 3 4 14
  15. 15. Af: Georg Schmidt, direktør i PrivatBo Af de 21 ejendomme som Frederiks- berg Boligfond råder over, ligger seks af dem i Lindevangskvarteret. Af de seks ejendomme er fem af dem gen- nem de seneste år blevet renoveret. Der er kommet nye køkkener, badeværelser, tagboliger, installationerne er blevet renoverede og mange steder er der også etableret altaner og elevatorer. Den sjette og sidste ejendom i kvarte- ret, der endnu ikke er blevet renove- ret, er ejendommen Wilkenbo, og det skal der selvfølgelig gøres noget ved. Fonden har derfor besluttet, at der i 2010/2011 skal gennemføres en reno- vering af de 70 boliger i ejendommen, som endnu ikke har fået installeret badeværelse. Det er også planen, at der kommer nye køkkener, tekniske instal- lationer med videre. Ejendommen indeholder, udover de nævnte 70 boliger, også 86 ret store boliger, som ikke skal renoveres i samme omfang. Disse boliger har nemlig i for- vejen badeværelser, så det er ikke helt så Renovering af Wilkenbo Omsider er turen kommet til den sidste af fondens ejendomme i Lindevangskvarteret. Wilkenbo skal igennem en omfattende renovering i det kommende år. nødvendigt, at der renoveres her. Det er dog planen, at der skal etableres ventila- tionsanlæg i samtlige boliger af hensyn til indeklimaet. Som det er nu, er der alene naturlig ventilation i ejendom- men, og det spiller ikke længere sam- men med den ændrede brugeradfærd, hvor der er væsentlig større fugtpåvirk- ning nu end tidligere. Ejendommens øvrige installationer skal også til et grundigt eftersyn. Det drejer sig om for eksempel om faldstammer med videre. Alternativ finansiering Og så skal der etableres 18 splinternye tagboliger. Der skal nyt tag på ejen- dommen under alle omstændigheder, og så er det oplagt, at der i samme for- bindelse også etableres tagboliger, som giver et pænt bidrag til finansieringen af den helt nødvendige tagudskiftning. Samtidig er Frederiksberg Boligfond glade for at kunne udvide boligmassen, så de kan tilbyde endnu flere frederiks- bergborgere et tidssvarende hjem. Alle lejligheder bliver elevatorforsynede, og der er planer om, hvis lejerne ønsker det og vil medvirke til finansieringen, også at opsætte altaner. I skrivende stund er der ikke klarhed over, hvilke økonomiske konsekvenser renoveringen af Wilkenbo vil få for huslejen, men det må forventes, at de 70 boliger uden bad stiger en del i husleje, og derfor vil lejerne da også blive tilbudt en alternativ, tilsvarende bolig, men der bliver dog ikke tale om en egentlig genhusning, som det tid- ligere har været tilfældet, når fonden har gennemført byfornyelsesprojekter. Det er fordi, de finansielle muligheder er blevet noget mere problematiske på grund af finanskrisen, som fonden også mærker, eftersom långivere nu forlanger, at der skal være fuld dæk- ning, altså lejefinansiering, for de investeringer, der gennemføres. Det er vel egentlig også logisk nok, og under alle omstændigheder er det en situa- tion, som fonden ikke kan komme udenom. Allerede nu foregår der en tæt dialog med ejendommens beboerrepræsenta- tion om renoveringen af Wilkenbo, og vi ser frem til at komme i gang med projektet! 15
  16. 16. Af: Nina Brinch Nielsen Jeg møder op en råkold formiddag på Frederiksberg Allé og står og småhopper lidt sammen med de ti andre fremmødte for at holde varmen. Præcis kl. 11.00 bliver dørene åbnet op til nok en af Frederiksbergs mest autentiske butikker, og vi bliver lukket ind i lunt paradis, hvor luften smager af chokolade, og øjnene skuer dejlige herligheder lige meget, hvor de kigger hen. Jeg har meldt mig til et flødebollekursus i Frederiksberg Chokolades helt eget chokoladeværksted. I løbet af de næste par timer vil jeg blive indviet i flødebol- lekunstens hemmeligheder omgivet af chokolade i alle afskygninger. Og det er en broget skare, der har meldt sig til dagens kursus. Der er for eksempel mor og datter, som har planlagt lidt kvalitetstid sammen, der er den unge single- fyr, som kan lide at udfordre sig selv, og der er familien med voksne børn og svigerbørn, som har givet faren, der efter sigende er lidt af en slikmund, en ekstra chokoladesød ople- velse i fødselsdagsgave. I samlet flok bliver vi ført igennem butikslokalet og om til det lille chokoladeværksted med stort panoramavindue Frederiksbergs flotteste flødebolle På Frederiksberg ligger en chokoladeforretning, der siden 1923 har produceret alt efter originale opskrif- ter i det lille chokoladeværksted. Selv flødebollerne er hjemmelavede. Og du kan lære, hvordan man gør, hvis du tager på kursus i den gamle butik. ud mod Frederiksberg Allé. Butikkens daglige leder Patrick Pörtner, som skal være vores instruktør denne søndag, hilser velkommen og forklarer om de grundlæggende trin udi flø- debollens kunst. Det er tydeligt, at han brænder for sit fag. Begejstret sender han smagsprøver rundt på chokolade af forskellig intensitet og lader os gætte på, hvor høj procenten er. Til min overraskelse finder jeg ud af, at der er utrolig stor forskel på, hvordan chokolade kan smage. Noget er meget sødt og imødekommende i smagen, mens andet kan være bittert og smage næsten jordagtigt. Patrick guffer også med på smagsprøverne, og der er mange af dem, som er ”hans yndlings”, som han siger efter næsten hver eneste bid. Efter 13 år i butikken er han stadig lige begejstret for chokolade. Ned med klør fem Efter en overordentlig grundig omgang håndvask – hvorfor kommer jeg til om lidt – får vi uddelt hver vores lille bakke med ti flødebollebunde i to størrelser. Patrick har i forvejen forberedt alt det dejlige skum, der skal ind i flødebollerne og smeltet de tre forskellige slags chokolade flødebollerne skal dyppes i. Vi kan vælge imellem hvid chokolade, mælke- chokolade og mørk chokolade, der hver i sær ligger smeltet 16
  17. 17. i store opvarmede dyppekar. Før vi giver os i kast med vores egne første famlende forsøg, illustrerer Patrick hvorledes, man sprøjter fyldet på de sprøde bunde, og hvordan man efterfølgende får det fuldstændig dækket med chokolade. Og det er her kravet om absolut god håndhygiejne især kommer ind i billedet. Jeg bliver nødt til at blinke en ekstra gang, da Patrick tager et godt greb om en bund med fyld på og stikker hele klør fem ned i chokoladekarret med mørk chokolade. Han pres- ser i bogstaveligste forstand forsigtigt hele flødebollen rundt i den flydende chokolade for derefter at løfte den vandret op igennem massen. Både hånd og flødebolle kommer til syne igen dækket af den lækreste chokolade. Patrick formaner os på det kraftigste, at vi ikke bare må skylle hænderne med chokoladen på. Nej, vi bliver nødt at slikke dem rene, for ”al den gode chokolade skal da ikke gå til spilde”, som han så ganske rigtigt pointerer. Det er et noget anderledes syn at se ti voksne mennesker gå rundt med et saligt smil på læben og chokolade på både kinder og skæg. Inden det bliver vores tur til at forsøge os med flødebol- ledypningen, annoncerer Patrick, at der vil være præmier til den flotteste og til den mest originale flødebolle, hvilket straks giver kursisterne endnu mere blod på tanden efter at komme i gang. Ingen af os er jo blinde for det faktum, at vi rent faktisk befinder os i et mekka for gourmetchokolade og vil bestemt gerne have en lille ekstra bid med hjem. Og så går vi i gang. Det er svært, og man må holde tungen lige i munden. Men faktisk er det ikke umuligt at få produceret fine, vellignende flødeboller, der næsten ikke er skæve. Og når man så pynter dem kunstfærdigt med noget af de man- ge farvestrålende krymmelvarianter, skulle man næsten tro, at det var en professionel chokoladekunstners værk. Efter en times koncentreret flødebolleproduktion står vi alle sammen på rad og række med vores mere eller mindre vellykkede kreationer. Stolt bliver de vist frem til Patrick, som efter nøje overvejelse konstaterer, at det må blive de to nyfortolkninger af henholdsvis et pindsvin og en jule- snemand, der går med præmierne. Mine flødebollepragtek- semplarer bliver overset, men det gør heller ikke noget, for derhjemme kan jeg nu selv prøve at gøre vindernes flødebol- lekunst efter … 17
  18. 18. Hvis du går rundt med en indre choko- latier i maven, har du nu chancen for at få udlevet lidt af drømmen. Frede- riksberg Boligfond udlodder to billet- ter til et af Frederiksberg Chokolades flødebollekurser. Så kan du invitere din mor, din kæreste eller naboen med til en anderledes oplevelse med masser af chokolade. For at deltage i konkurrencen skal du blot svare på et enkelt spørgsmål: Hvor mange år fylder Frederiksberg Bolig- fond i 2010? 1. 70 år 2. 75 år 3. 80 år Svaret kan du finde andetsteds i dette nummer af Husrum. KONKURRENCE Vind et flødebollekursus! Du deltager ved at e-maile dit svar til: nina.brinch@privatbo.dk eller sende det til PrivatBo att. Nina Brinch Nielsen, Dahlerupsgade 5, 4, 1603 København V. Mærk din besvarelse „Konkurrence“. Husk at oplyse dit navn, adresse samt telefonnummer. Frist for deltagelse er den 1. juni 2010. Vinderen får besked umiddelbart efter. NB:Ansatte og ansattes familier i Pri- vatBo og Frederiksberg Boligfond kan ikke deltage i konkurrencen. Om Frederiksberg Chokolade Butikken har eksisteret siden 1923, hvor den blev drevet af fami- lien Engstrøm. I 1996 overtog Tina Jacobsen Wilstrup butikken og har siden ført den videre i Engstrøms ånd og efter originale opskrifter. I dag er der fem ansatte i Frederiksberg Chokolade, og Tina har udvidet produktionen til det nedlagte dyrehospital i Holbæk, hvor hun bor sammen med sin mand og to små drenge. I oktober 2009 modtag Tina Jacobsen Frederiksberg Erhvervspris for sin traditionsrige forretning på Frederiksberg Allé. Frederiksberg Chokolade Frederiksberg Allé 64 v/ Tina Jacobsen Wilstrup 1820 Frederiksberg Tlf. 33223635 www.frederiksbergchokolade.dk Smag for chokolade? Frederiksberg Chokolade afholder jævnligt kurser i for eksempel flødebollelavning, trøffelkurser og bryllupskagekursus. Du kan også booke dig ind som gruppe for en anderledes oplevelse på en polterabend. Ring og hør om de mange muligheder for at blive klogere på chokolade. 18
  19. 19. I vinteren 2008-2009 besluttede Fre- deriksberg Boligfond at engagere sig i børnesociale tiltag på Frederiksberg. Dette udmøntede sig i, at der blev indgået sponsoraftaler med tre lokale sportsklubber. Og i 2010 bliver disse sponsorater udvidet til også at omfatte volleyballklubben Frederiksberg Volley, hvis ”teenhold” vil få fine nye spiller- dragter til den kommende sæson. Sponsoraftalerne med fodboldklubber- ne Frederiksberg Boldklub og FA 2000 blev også udvidet til at støtte særarran- gementer i de to klubber. Dette betyder blandt andet, at fonden er med til at sende flere af FA 2000s pigehold på en træningstur til Holland i Pinsen. Men det er ikke kun den lokale børne- sport, Frederiksberg Boligfond er inte- resseret i at bidrage til. I flere år har fonden huslejefrit lagt lokaler til det kommunale boligsociale initiativ Lin- devangsbutikken i Wilkenbo. Og nu er det blevet besluttet, at også beboerre- præsentationerne på alle 21 af fondens ejendomme kan søge om økonomisk støtte til tiltag, der fremmer det sociale Få del i støtten forhold beboerne imellem. Det kan for eksempel være støtte til en sommerfest i gården, særlige arrangementer for børn eller noget helt tredje. Så hvis du går rundt med en rigtig god idé til et arrangement på din ejendom og godt kunne tænke dig at få den ført ud i livet, skal du henvende dig til din lokale beboerrepræsentation. Beboer- repræsentationerne kan nemlig søge midler fra sponsorpuljen ved at sende en beskrivelse af tiltaget, der ønskes Fonden fylder firs Der er allerede gået fem år siden, at fonden afholdt sin store 75-års fødselsdagfest på Frederiksberg Stadion med musikalsk underholdning af Brdr. Olsen og kæmpe festfyrværkeri. Og fondens 80 års fødselsdag bliver da heller ikke fejret med samme pomp og pragt, men dagen skal dog ikke gå helt ubemærket forbi. Derfor kan du i dette nummer af Husrum deltage i konkurrencen om to billetter til Frederiksberg Chokolades fløde- bollekursus. Find konkurrencen her i bladet og besvar spørgsmålet! støtte til samt en redegørelse for øko- nomien i arrangementet. Frederiksberg Boligfond ser frem til at høre fra jer. Ansøgningen e-mailes til kommunika- tionskonsulent Nina Brinch Nielsen på nina.brinch@privatbo.dk eller sendes til adressen PrivatBo,Att. Nina Brinch Niel- sen, Dahlerupsgade 5, 4, 1603 Kbh.V. Mærk ansøgningen „Sponsorat“. 19
  20. 20. Af:DinesBogø,forfatterogforedragsholder Der er blevet skrevet mange artikler omkring persongalleriet i filmen, primært om hovedpersonerne ”Flam- men” Bent Faurschou Hviid og ”Citro- nen” Jørgen Haagen Schmith. Mange af disse artikler indeholdt som regel genskrivninger af kendte beretninger fra de mange bøger om besættelsen. Som historiker har jeg i mange år også interesseret mig for de kontak- ter, som Flammen og Citronen havde. Det inspirerede mig til at lære disse to frihedskæmpere bedre at kende. Jeg har derfor omhyggeligt forsøgt at grave kendsgerningerne omkring deres liv og død frem. Det var mit mål at finde ind til kernen og kortlægge, hvordan virke- ligheden var i forhold til de beskrivel- ser, der præsenteres i diverse artikler, bøger og film. Og det var under dette gravearbejde, at jeg en dag fandt ud af, at Citronen i en årrække havde tilknyt- ning til en af Frederiksberg Boligfonds ejendomme – Bjarkeshus. Men hvem var ”Citronen”? At finde sandheden At finde frem til denne oplysning lå ikke lige for selvom man i diverse of- fentlige og private arkiver som regel kan grave kendsgerningerne frem. Det er jo ”kun” et spørgsmål om at finde det rigtige arkiv og den rigtige vinkel til søgningen. For eksempel fandt jeg i mit arbejde hurtigt ud at, at Citronen altid vil være forbundet med Gentofte og man der sikkert først vil lede efter oplysninger om ham. Men en ting er, hvad der ligger lige for, en anden er, hvordan virkeligheden så ud dengang for en frihedskæmper som Citronen. Her var dækadresser og gemmesteder del af en hverdag, der også var præget af den konstante frygt for afsløring og tilfangetagelse. I virkeligheden var Citronen Frederiksberg-borger, da han døde. Nøglen til denne oplysning fremgår af dokumenter i Riksarkivet i Stockholm. Her findes oplysninger om ”Citronen” Jørgen Haagen Schmith (1910-1944). (Pri- vatfoto). 16. oktober 1943.Af dokumentet fremgår det, at dansk statsborger Jørgen Haagen Schmith er flygtet til Sverige på grund af illegal aktivitet i Danmark. Hans danske adresse erYrsa Plads nr. 1 på Frederiksberg. (Riksarkivet, Stockholm). 1945. Bodil Haagen Schmith. Født Bodil Berg Jørgensen 1922 i Køben- havn. Gift 1941 med regissør Jørgen Haagen Schmith. (Privateje). I forbindelse med premieren på filmen Flammen og Citronen, der i 2008 gik sin sejrsgang herhjemme, steg interessen for de to modstandsfolk, der under 2. verdenskrig kæmpede for Danmarks befrielse. En kamp, der fik en tragisk udgang med begges alt for tidlige død i 1944. Historiker Dines Bogø har gravet i historien og fundet en forbindelse mellem Citronen og en af Frederiksberg Boligfonds ejendomme. Citroneni Bjarkeshus 20
  21. 21. >>> alle danskere, der på et tidspunkt un- der besættelsen, havde været i kontakt med de svenske myndigheder. Og det havde både Flammen og Citronen, så min undersøgelse af to danske friheds- kæmpere førte også mig en tur om- kring den svenske hovedstad. Citronen hed Jørgen Haagen Schmith, han blev født på Østerbro i 1910 og bo- ede en stor del af sin alt for korte leve- tid i Hellerup. Han blev i 1941 gift med frk. Bodil Berg Jørgensen fra Nørrebro, og sammen flyttede de til området omkring Jagtvej i København på græn- sen til Frederiksberg. Her fik de i 1942 datteren Anne Elisabeth. Men Bodil og Jørgen Haagen Schmith og deres lille datter blev ikke her længe. I november 1942 rev de teltpælene op fra Nørrebro og flyttede ind i en lejlighed på Nye- landsvej på Frederiksberg. Allerede få måneder senere flyttede familien igen, denne gang til Yrsa Plads 1 lige over for Frederiksberg Svømmehal. Ejen- dommen var Bjarkeshus. Den første aktion Citronen arbejdede på dette tidspunkt som portner og regissør i forlystelses- etablissementet Zigeunerhallen på Jagt- vej, men da stedet blev tvunget til at nedskære i 1942, måtte han finde noget andet at give sig til, fordi han ikke ville arbejde til nedsat løn. I de cirka seks år han arbejdede i Zigeunerhallen, mødte han blandt andet store scenekunstnere som Holger ”Fællessanger” Hansen, Børge Rosenbaum (Victor Borge), Ra- quel Rastenni og Wandy Tworek. Og havde således første parket til en del af samtidens store scenekunstnere. Citronen kom ikke til at stå uden arbejde særlig længe. Familien skulle jo brødfødes, og derfor skaffede hans svigerfar, værkfører Orla Berg Jørgen- sen, ham et job på den tyske afdeling af Citroëns værksted i Sydhavnen. Og det var her, han fik sit påfaldende alias. Det var nemlig på grund af sit ar- bejde på Citroëns værksted, at han fik tilnavnet ”Citron-Schmith”, der senere bare blev forkortet til Citronen. Men hvad der på overfladen lignede en pligtopfyldende nybagt familiefar, var i virkeligheden en indædt frihedskæm- per, der ikke skyede mål eller midler i kampen for Danmarks befrielse. Den 24. juli 1943 kl. 01.15 sprængte Citronen sammen med sine kamme- rater Citroëns værksted i luften. På det tidspunkt var svigerfaderen ikke klar over, at det var hans egen svigersøn, der via sin ansættelse blandt andet havde fremskaffet plantegninger over firmaet og fortalt kammeraterne, hvor vagterne stod. Da Citronen blev afhørt 1. august 1944. Godthaabs Have, der nu hedderAksel Møllers Have. Helt i forgrunden Bjarkesvej 2, en af administrationsbygningerne til De Classenske Boliger. (Frederiksberg Hovedbibliotek). Frederiksberg Svømmehal på Helgesvej. En badeassistent blev kontaktet af Citronen i begyndelsen af 1944.Assistenten blev bedt om at give Bodil en besked. Citronen vidste ikke, om Gestapo overvågede lejligheden, da hans officielle adresse var kendt i danske og svenske registre. Bodil og Jørgen mødtes kort tid efter og aftalte at flytte til et illegalt opholdssted. (1936. Frederiksberg Hovedbibliotek). 13. oktober 2009.Yrsa Plads som området hed indtil 1944.Tv. Frederiksberg Svømmehal på Helgesvej.Th. sydgavlen af Haralds Simonsens store ejendom Godthaabs Have opført 1941-1944. Foran ses den lavere nyere del, nuværendeAksel Møllers Have 24-30 opført 1945 på det areal, hvor administrationsbygningerne til De Classen- ske Boliger lå. I baggrunden ejendommen Bjarkeshus opført 1919 med opgangene Bjarkesvej 6 ogAksel Møllers Have 32, hvor familien Haagen Schmith boede 1943-1944. (Foto: Dines Bogø). 21
  22. 22. >>> af kriminalpolitiet om morgenen den 24. juli 1943 efter sabotagen fortalte han til det danske kriminalpoliti, at han boede Yrsa Plads 1, 4. tv. På flugt fra tyskerne Men frihedskæmperne stoppede ikke kampen her. Bare en måned senere sprængte samme gruppe udstillings- hallen Forum på Frederiksberg i luften. En aktion der i Danmark i dag er blandt de mest kendte og omtalte fra 2. verdenskrig. Gruppens medlem- mer, der senere blev kendt som den første Holger Danske gruppe, flygtede efter aktionen mod Forum enkeltvis i september 1943 til Sverige. Flere fra gruppen vendte nogle måneder senere tilbage til Danmark for at fortsætte modstandskampen. Da Citronen flyg- tede til Sverige i september 1943, blev Bodil og datteren ved med at bo i Bjar- keshus. Fra lejligheden kunne man se direkte over et lille anlæg til hovedind- gangen til Frederiksberg Svømmehal. Hvor anlægget nu ligger, lå der indtil 1945 en af administrationsbygninger- ne til De Classenske Boliger. I begyndelsen af 1944 fik Citronens hustru via en assistent i Frederiksberg Svømmehal besked om, at Citronen nu igen befandt sig i Danmark. De genoptog herefter forbindelsen og flyt- tede sammen med datteren Anne til en illegal adresse i et rækkehus i Raad- vad ved Lyngby samt videre til en stor herskabsvilla i Charlottenlund. Villaen havde tilhørt en jødisk skrædderme- ster, der ligesom så mange andre dan- ske jøder var flygtet med sin familie til det neutrale Sverige. Her lykkedes det den lille familie at gemme sig indtil juli 1944, hvor Citronen fik arrangeret, at Bodil kom til Sverige og Anne kom i pleje hos Bodils forældre, der var flyt- tet til en større lejlighed i Vanløse. I Riksarkivet i Stockholm kan man, som jeg skrev i starten, se, at Citro- nen i 1943 boede Yrsa Plads 1 og Bodil fortæller til de svenske myndigheder i juli 1944, at hun bor Bjarkesvej 4 på Frederiksberg. Frederiksberg Stadsar- kiv oplyser, at Yrsa Plads 1 pr. januar 1944 skiftede adresse til Bjarkesvej 4. I 1948 blev adressen igen ændret, denne gang til Godthaabs Have 32 på Frederiksberg. I dag har denne adresse skiftet navn til Aksel Møllers Have 32. Men huset har heddet Bjarkeshus i alle årene. Forbundne frænder - også i døden Både Flammen og Citronen var kon- stant aktive i kampen mod tyskerne lige indtil deres sidste time. Da Citronen døde i ildkamp den 15. oktober 1944 var han formelt tilmeldt De Classenske Boliger.Tegning fra 1867, der viser eksisterende og planlagte bygninger. Den omtalte sted, hvor Citronen boede med sin hustru og ældste datter er markeret. I 1918 blev flere af de ældre Classenske boliger nedrevet og ejendommen Bjarkeshus opført året efter. I baggrunden anes et lokomotiv med en togstamme, der netop har forladt Frederiksberg sta- tion i retning mod vest. (Frederiksberg Hovedbibliotek). Opgangen i Bjarkeshus markeret på et kortudsnit fra 1957. Da Bodil flygtede til Sverige var adressen Bjarkesvej 4. Man ser stadig enkelte af de ældre Classen- ske Boliger. (Frederiksberg Stadsarkiv). Ca. 1930. Ejendommen Bjarkeshus. Bjarkesvej 6 og 4. Opgangen nr. 4 hedder i dagAksel Møllers Have 32. (Foto: Privatbo). 22
  23. 23. Frederiksberg Folkeregister, men på hans dødsattest, der er skrevet 4. juli 1945, står der, at han boede på Eivind- svej 45 i Charlottenlund. Det skyldes dog udelukkende, at den af hans kam- merater, som var med til at give oplys- ninger til dødsattesten, kun kendte Ci- tronens sidste illegale adresse, da de to først havde stiftet bekendtskab i 1944. På dette tidspunkt havde Citronen og hans familie allerede skiftet dækadres- se igen og brugte således officielt ikke længere adressen i Bjarkeshus. Citronen var fra 19. september 1944 på rekreation i en villa på Jægersborg Allé. Villaens tilhørte konsulent Strøm Tejsen, der var medlem af transport- gruppen Speditøren. Men Gestapo var kommet på sporet af flere af trans- portgruppens medlemmer, og derfor mødte de op i villaen natten mellem den 14. og 15. oktober 1944. Det kom til skudkamp. Ca. 180 tilkaldte tyske politisoldater fra Jægersborg Kaserne kæmpede med Citronen i flere timer. Citronen havde tilfældigvis adgang til ammunition og mange våben, da han opbevarede Flammens beholdning, fordi denne var på en opgave i Århus. Da villaen blev omspændt af flammer, forsøgte Citronen forgæves at flygte til nabohaven, men nåede ikke langt. På vejen omkom han ved tyske kugler. Om aftenen den 18. oktober 1944 var Flammen, der netop var vendt tilbage til hovedstaden, på besøg hos fuld- mægtig Nyegaard på Strandvejen 184 i Charlottenlund. Her gik snakken selv- følgelig om drabet på Citronen og om det omfattende våbenlager, der i denne forbindelse var gået tabt. Men hvad der startede ud som en stille aften i venners lag, hvor man sørgede over en god kammerats død, endte med endnu en frihedskæmpers død. Klokken 22.00 bankende tysk sikkerhedspoliti på døren. Helt undtagelsesvis var Flam- men ikke bevæbnet, og han forsøgte at flygte via en tagetage. Men det var for sent. Ejendommen var omringet af tyskerne og på 1. sal valgte han at ende sit liv ved at tage den giftampul, han under sin frihedskamp havde med sig som en sidste vej ud af tyskernes greb. Og således sluttede Flammens og Citronens kamp for et frit Danmark. Sammen havde de under hele krigen side om side modsat sig besættelses- magten, og selv i døden blev de også på mærkelig vis forbundet. Citronen døde i en villa på Jægersborg Allé 184, og Flammen døde tre dage senere i en villa på Strandvejen 184 – begge i Gentofte Kommune og i kamp mod det tyske sikkerhedspoliti. Det kendte foto af Citronen blev anvendt på illegale papirer. (Arkivfoto). 13. oktober 2009.Aksel Møllers Have 32, tidligere Godthaabs Have 32. (Foto: Dines Bogø). Bodil og Jørgen Haagen Schmiths døtreAnne og Lone.Anne er født 1942 og Lone, som Citronen aldrig nåede at se, er født i Sverige 6. marts 1945. (Privatfoto). Bodil med døtreneAnne og Lone foto- graferet i juli 1945 ved det sommerhus i Hvidovre, hvor Bodil boede, da hun kom tilbage fra Sverige. (Arkivfoto).
  24. 24. Ejendomskontorer • Malthe Bruuns Gård, Lindehuset, Lauritz Sørensens Gård, Wilkenbo, Barfoeds Gård, Mønsterbo og Nimbusparken Wilkensvej 42 st. th. 2000 Frederiksberg Ejendomsmester: Lars Larsen:Tlf.: 38860941, 306fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-8.30 Personlig henvendelse: Mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 8.30-9.30 og tirsdag kl. 7.00-8.00 Torsdag åben for alle henvendelser mellem kl. 16.00-18.30 • Den Sønderjyske By, Sønderjyllandsgården og Solbjerggård Henning MatzensVej 19 st. tv. 2000 Frederiksberg Ejendomsmester: BoVinding:Tlf.: 38714449, 309fb@privatbo.dk Træffetid: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 9.00-11.00 Onsdag kl. 13.00-14.00. Fredag lukket • Roskildegården Roskildevej 82 st. 2000 Frederiksberg Ejendomsmester: John Hansen:Tlf.: 38713173, 326fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl.9.00-10.00 Personlig henvendelse: Onsdag kl. 15.30-17.00 • Peter Bangs Hus og Svalegården Peter Bangsvej 53 2000 Frederiksberg Ejendomsmester: Flemming Lindgren:Tlf.: 38863478, 304fb@privatbo.dk Træffetid: Mandag-fredag kl. 7.30-8.00 • Rolfshus, Møllehuset, Bjarkeshus, Storkereden og Tvillingegården Nandrupvej 8 st. th. 2000 Frederiksberg Ejendomsmester: Leon Reingard:Tlf.: 38865891, 301fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-9.00 Personlig henvendelse: kl. 7.00-8.00 • Lineagården, Firkløveren og Trekanten P.G. RammsAllé 74 st. tv. 2000 Frederiksberg Ejendomsmester: Stig Gorm Petersen:Tlf.: 38194955, 322fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00-11.00 samt torsdag kl. 16.00-18.00 Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 9.00-10.00 samt torsdag kl. 16.00-18.00 Telefon og e-mail PrivatBos administration Dahlerupsgade 5, 4. sal 1603 KøbenhavnV Tlf.: 33112080, privatbo@privatbo.dk Mandag til onsdag kl. 10.00-12.00 og 13.00-15.00 Torsdag kl. 13.00-17.00 og fredag kl. 10.00-13.00

×