1. Tæl til ti
De sad i toget fra Ringsted. Dejlige, friske mænd, der skraldgrinede, mens de fortalte historier
om kvinder, der ikke kan finde ud af teknik. Nøj!, hvor fik de hurtigt hele togvognens
opmærksomhed! Sjovt nok var det hverken igangsætning af vaskemaskiner eller indstillinger
af strygejern, de unge mænd konstant måtte hjælpe kvinder med. Det fremgik tydeligt, at det
var især computerprogrammer, mobiltelefoner og glemte koder - der krævede de muntre
mænds ekspertise.
Et kort øjeblik overvejede jeg at blande mig i morskaben, bare for at understrege, at det
generelt ikke handler om at være tungnem eller teknikforskrækket, men om overbelastede
feminine harddiske. Mængden af data kvinder allerede har på lager er enorm! Der ligger alt
det, der godt at huske – og især at huske andre på, at de skal huske – så når teknikken med
alle dens koder og systemer kommer oveni, arbejder disken langsomt.
Jeg har 57 koder jeg skal huske. Lige fra koder til benzintakning til udlån af bøger på
biblioteket til netbank til I-tunes til skolens intranet til diverse kontokort til
fordelsprogrammer, til forsikringer og hjemmesider med personligt log in, hvor det ofte er tal
og bogstaver i en pærevælling, der skal huskes. Og jeg har slet ikke nævnt alle de bus -og
togtider, det er godt at kunne, med børn der kører med offentlig transport. Ej heller
tidspunkterne for alle deres fritidsaktiviteter.
I de gode gamle dage – for sådan cirka 17 år siden - kunne det meste klares med
personnummer-remsen. Men nu er der kommet flere remser oveni. Er man så dumdristig at
oprette et firma, starter hele baduljen forfra med koder til regnskabsprogrammer, til Danløn
og indberetninger og momsregnskab. Og koden til telefonen, ikke at forglemme og mobilme-
koden, som er redningsplanken hvis nu mobilen , som indeholder alle koderne, skulle blive
væk!
Hvor svært kan det være, tænker du måske. Meget svært, for: Jeg er talblind! Et handicap,
som bliver værre, jo mere digitalt samfundet bliver. Uanset nemkonto og digital signatur.
Nogle finder at talblindhed er hysterisk latterligt at himle op over, men tænk lige hvis
selvangivelsen skulle afleveres som en helt nøjagtig stregtegning over det forløbne år!
Eller forestil dig, at du konstant bliver bedt om at tegne en lille, men helt bestemt tegning for
at få oplysninger eller for at komme ind til en service – pyh ha ja, det ville nok ikke være så
rart vel!
Men samfundet benytter tal, koder og selvbetjeningstyranni – ofte på engelsk i øvrigt! Derfor
er nogle af os er lidt langsomme. Eller måske tør vi bare godt bede om hjælp i pressede
situationer og bliver dermed mere synlige?
Min forsvarstale havde allerhøjest givet et anstrengt smil i togvognen i Ringsted. Men jeg øver
mig faktisk i at være en underholdende teknikforskrækket og talblind tante. Jeg øver mig i at
acceptere at websider er nede, at man skal trykke sig vej gennem telefonen til en instans og
derefter vente i en evighed. Jeg øver mig dog allermest på at lære at trække vejret - dybt –og
tælle til ti!