Middelalder arkæologi

1. Lars Agersnap Larsen
REFORMATIONENS VUGGE I VIBORG
UDGRAVNINGER AF DEN MIDDELALDERLIGE
SCT. HANS KIRKE OG KIRKEGÅRD

3. • Nytorv rummede i middelalderen Sct. Hans kirke og Kirkegård.
• Sct. Hans Kirke nævnes første gang 1274, som ”s. Hannnsz
kircke”
• Sct. Hans kirke og Viborg blev 1526 centrum for
reformationen i Danmark.
• Sct. Hans Kirke blev nedlagt 1529, da byens borgere fik
tilladelse til at benytte byens grå- og sortebrødrekirker som
sognekirker og nedbryde byens 12 sognekirker.
• Kirken nedrives, men tårnet med stormklokken blev stående
yderligere 55 år. I denne periode opføres et ukendt antal
bygninger på den tidligere kirkegård.
• I 1584 nedrives tårnet og husene på den tidligere kirkegård,
da pladsen skulle anvendes til hyldning af prins Christian, den
senere kong Christian 4.
• Efterfølgende anvendes pladsen som akseltorv, senere kaldet
Nytorv.
• De jorddækkede ruiner af Sct. Hans Kirke blev fredet i 1984.

5. Prøvegravninger
i marts og juni 2014

6. Vurdering af arkæologiske interesser i
forhold til anlægsprojektet

9. Undersøgelser
Skeletmaterialet
Antropologiske undersøgelser ved ADBOU, Antropologisk Afdeling, SDU. Materialet vil indgå i
projektet TheCityDwellers ved ADBOU samt Cultural Heritage and Archaeometric Research Team,
SDU i samarbejde med bl.a Viborg Museum. Projektet har to hovedformål:
- Det første består i skabelsen af et kort over (Vest) Danmark med angivelse af de lokale
koncentrationer af bio-tilgængelige sporstoffer.
- Det andet er at analysere konsekvenser af migration på sygeligheden og dødeligheden I
det middelalderlige Viborg på baggrund af skeletter udgravet på de mange nedlagte kirkegårde fra
Viborgs middelalder.
Datering af kirkegården
C14-datering af udvalgte sekvenser af skeletter. Indledningsvis indsendes prøver til måling for
stabilisotoper (delta13C og delta15N). Hvis delta15N ligger omkring 8,8 promille, så har individet
formodentlig ikke spist ferskvandsfisk, men ligger det på 12 eller over, så har det muligvis spist
ferskvandsfisk, hvormed reservoireffekten vil give en ikke-kendt fejlkilde i dateringen. Sidstnævnte
skeletter ønskes fravalgt inden de evt. sendes til den mere omkostningstunge C14-datering.
Datering af brønd og stolpebygget konstruktion på kirkegården
Floteringsprøver udtaget, og egnet materiale sendes til C14-datering.
Analyse af håndværksaffald på kirkegården
Materialet omfatter talrige smeltedråber af kobberlegering, større klatter, som antages at være bly,
stykker som formodes at være jernslagger samt helt eller delvist smeltede fragmenter af ler

10. Kirken set fra nordvest

11. Skib og kor har været ca. 26 m langt med 10 m bredt skib og et ca. 9 m bredt kor uden
apsis. De sandsynligvis senmiddelalderlige ændringer var hvælvpiller til to hvælv i skibet,
mulige hvælvpiller til et hvælv i koret, samt et ca. 5x8 m stort tårn.

12. Nordvesthjørne af skibSydvesthjørne af skib
Nordvesthjørne af skib - snit
Spor af nedbrudte hvælvpiller i
vestenden af skibet.

13. Fundament til
tårnet
Fundament til
skibet
Stolpehuller
med stolpespor
Begravelser
Indre
støttepiller?

14. Plan af udgravning 2015.
Planerne er omtrentlig i samme målestok.
Plan af Chr. Gullev 1886 på baggrund af hans
iagttagelser 1832, hvor fundamenterne blev
fremdraget ved omlægning af torvebelægningen.
Gullevs tegning viser både skib og kor, samt
sideskib og kapel mod syd og et tårn mod vest.
Skibet angives som 27 m langt og kun 6,5 m bredt.

15. Kirke Areal - indvendig mål
Sct. Mathias 175 m2
Sct. Mikkels 150 m2
Sortebrødre Klosterkirke 380 m2
Gråbrødre Klosterkirke 270 m2
Sct. Hans 155 m2
Udvalgte kirker fra Viborg, hvor data tillader forholdsvis præcise beregninger af arealet.

16. Tak