Tæt øst for Lodbjerg Fyr i den sydlige del af Nationalpark Thy, omgivet af klitter og plantage, ligger resterne af en gravhøj fra bondestenalderen. Højen har været kendt i over 100 år, men først i 2012 blev det muligt at undersøge den nærmere, takket være en bevilling fra Nationalpark Thy...
1. Storstensgrav ved Lodbjerg Fyr
Tæt øst for Lodbjerg Fyr i den sydlige del af
Nationalpark Thy, omgivet af klitter og plantage,
ligger resterne af en gravhøj fra
bondestenalderen.
Højen har været kendt i over 100 år, men først i
2012 blev det muligt at undersøge den nærmere,
takket være en bevilling fra Nationalpark Thy.
Hen over sommeren 2012 lavede museet en
prøvegravning for at finde ud af, om det var
resterne af én af stenalderens storstensgrave
– en dysse eller en jættestue. Store sten i
overfladen kunne tyde på det.
1 / 10
2. Storstensgrav ved Lodbjerg Fyr
Området lå i krat med spredte,
store sten og en ujævn
overflade. Som det første blev
overjorden gravet forsigtigt af
med en rendegraver.
Nogle af stenene var helt klart
blevet flyttet, mens to af dem
stadig stod på deres
oprindelige plads.
2 / 10
3. Storstensgrav ved Lodbjerg Fyr
Da området var afrenset med
skovl og graveske, var det tydeligt,
at der havde ligget et
gravkammer bygget af store sten.
Fundet af en smuk flintøkse viser,
at graven stammer fra
bondestenalderen for ca. 5.000 år
siden.
3 / 10
4. Storstensgrav ved Lodbjerg Fyr
Gravhøjen var meget ødelagt af senere
nedgravninger. En blå emaljeret gryde
til et komfur lå helt inde ved én af de
store sten og viser, at nogen var i gang
med at grave her i begyndelsen af
1900-tallet.
Flintøksens placering i
kammeret er markeret
med en rød cirkel.
Næsten 5000 år skiller
øksen og gryden, men
øksen har holdt sig
4 / 10
bedst.
5. Storstensgrav ved Lodbjerg Fyr
Indberetning i Viborg Museums arkiv:
Gravhøi ved Lodbjerg Fyr.
Tæt øst for Lodbjerg Fyr ligger en Gravhøi ud af
hvilken Fyrmester Albertsen i Sommer har ladet
grave Ler. I denne Høi har han fundet
Brandpletter og ildskjørnede Sten samt
medfølgende Pilespids af Flint og en raa
Flintkile.
Agger i August 1892
H.R. Hjort Lorentzen
J. J. Albrichtsen var fyrmester i Lodbjerg fra 1891 til
1902. Dengang var der endnu ikke et museum i
Thisted; derfor gik meddelelsen til museet i Viborg.
5 / 10
6. Storstensgrav ved Lodbjerg Fyr
Ved udgravningen kunne der ses spor efter talrige
forstyrrelser i højen. Blandt andet kan det se ud til, at
der har været gravet kartoffelkuler eller lignende ind i
den, og der var spor efter store sten, der var gravet op
og fjernet i tidens løb.
Se udgravningsplanen til højre.
Før vi fik en fredningslov i
1937 var det almindeligt
at grave vandbeholdere,
teglovne, kartoffelkældre
og meget andet ind i
højene.
6 / 10
7. Storstensgrav ved Lodbjerg Fyr
Principtegning af
en jættestue.
Tegning: Flemming Bau
Graven har sandsynligvis været en jættestue: Et kammer sat af
kæmpestore sten, forsynet med en lang gang og dækket af en
gravhøj.
Man kan stadig komme ind i Thys eneste bevarede jættestue,
Lundehøj nord for Heltborg, som har hele to gravkamre.
Til højre ses grundplanen af Lundehøj og en tegning af
hovedkammeret fra 1875.
7 / 10
8. Storstensgrav ved Lodbjerg Fyr
Lægger man grundplanen af Lundehøj (rød streg)
oven på planen fra Lodbjerg, passer de fint
sammen – bortset fra, at der i Lodbjerg kun er ét
kammer ligesom i de fleste jættestuer.
I udgravningsfeltet kunne det ikke ses, om der
har været en gang mod øst, hvilket der skal være,
hvis det er en jættestue.
Museet håber at kunne
grave videre i højen næste
sommer. Så får vi måske
svar på spørgsmålet.
8 / 10
9. Storstensgrav ved Lodbjerg Fyr
Stenene i en jættestue var penge værd, og
mange af dem blev hugget til skærver og
endte i vejbelægninger og jernbaner.
Stenene i Lundehøj var omkring 1840 lige så
meget værd som tre køer, og de kunne let
være endt under Jens Vejmands hammer,
som det sikkert er sket for de fleste af
stenene fra gravhøjen ved Lodbjerg Fyr.
Flyttet og delvis
sprængt sten fra
gravhøjen ved Lodbjerg
9 / 10
10. Storstensgrav ved Lodbjerg Fyr
Da storstensgraven blev
bygget, var der frugtbar
landbrugsjord på stedet.
Under gravhøjen blev der
fundet spor efter pløjning i
stenalderen.
Senere blev hele området
overfløjet af sand, der blæste
ind fra kysten og dannede
klitterne omkring fyret. Under
sandet ligger resterne af
tidligere tiders bebyggelse.
10 / 10