Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Â
metrox_uge51
1. 30 Viden Fredag 18. December/ mX.dk
NĂžglen til et langt liv
GENER. Aldersforskere har iden-
tificeret fem gener, som ser ud
til at vĂŠre afgĂžrende for, at
mennesker bliver over 100 Ă„r
gamle. Generne har ogsÄ betyd-
ning for, hvor nemt vi bliver
syge. exp
Algen er plantens far
EVOLUTION. Planter stammer fra
alger. Hidtil har man ment, ur-
planten var en alge, der levede i
havvand. Nu viser dansk forsk-
ning, at planter stammer fra al-
ger, der for lĂŠngst var blevet
landlevende. exp
Urtidens hĂžnemor
FOSSILLER. Waptia levede for
mere end en halv milliard Ă„r si-
den. Dyret lignede vor tids rejer
og passede pÄ sit afkom. Det vi-
ser forstenede ĂŠg med larver,
som netop er blevet opdaget
under dens skjold.
Kort nyt
Citrusquizzen
1. Hvad er forskellen mellem
en mandarin og en klemen-
tin?
âąA: Mandarinen er sĂždere en
klementinen.
âą B: Klementinen er stĂžrre end
mandarinen.
âą C: Klementinen er steril.
2. Hvor stammer appelsiner
oprindeligt fra?
âą A: Sydeuropa.
âą B: Asien.
âą C: Sydamerika.
3. Hvilket land er den stĂžrste
citronproducent i verden?
âą A: Italien.
âą B: Mexico.
âą C: Indien.
svar:1c,2b,3c.
Det vanvittigt
Jordens klimasystem fik en del
omtale denne uge. Her er
til afveksling en liste
over udfordrende
klimasystemer an-
dre steder i sol-
systemet. Husk
ordentligt tĂžj,
hvis du skal
en tur ud pÄ
disse kloder!
FORSKNING. Gensplejserens
vidundervĂŠrktĂžj er Ă„rets
gennembrud i videnskaben.
âBreakthrough of the year 2015â
kalder et af verdens fĂžrende vi-
denskabelige tidsskrifter,
Science, en ny teknik til mani-
pulation af gener. Teknikken,
der hedder âCRISPR-Cas9â, er
hurtigere, mere prĂŠcist og bil-
ligere end alle tidligere teknik-
ker, der kan manipulere arve-
masse.
»Der er ingen tvivl om, at
anerkendelsen er fortjent. Det
var ventet allerede sidste Ă„r, og
endda Ă„ret fĂžr. Teknikken med
âCRISPRâ udvikler sig helt
enormt i disse Ă„r, og vi kan ikke
kun ĂŠndre gener, men endda
pÄvirke, hvordan generne bli-
ver reguleret,« siger Luo Yong-
lun, som leder udviklingen af
âCRISPRâ-teknikker ved Aarhus
Universitet.
For gensplejseren er âCRI-
SPR-Cas9â et multivĂŠrktĂžj. Lidt
som mekanikerens skruenĂžg-
le, der kan indstilles til at pas-
se til alle mĂžtrikker.
FĂžr âCRISPRâ begyndte al
Etgennembrud
formanipulation
genmanipulation med, at ke-
mikere konstruerede et stort,
komplekst molekyle til opga-
ven â et molekyle, som kunne
klippe generne prĂŠcist, hvor
det skulle bruges.
âCRISPR-Cas9â kan derimod
nemt ĂŠndres til at foretage
ALLE klip. Det gĂžr processen
hurtigere, billigere og anven-
delsesmulighederne giganti-
ske.
»Teknikken har et enormt
potentiale. Det er sÄ vigtig en
teknologi, at den vil brede sig
til alle laboratorier, som arbej-
der med gener. Og vi var fak-
tisk mange, som forventede,
at âCRISPRâ ville fĂ„ Nobelpri-
sen i Är. Men det bliver sÄ
mÄske nÊste Är,« siger Luo
Yonglun.
Det er blevet pÄpeget, at
âCRISPRâ er en teknologi, der
kan misbruges. FĂžrende for-
skere opfordrede den 3. decem-
ber til, at man indtil videre af-
holder sig fra at bruge teknik-
ken til Êndringer, som kan gÄ
i arv fra menneske til menne-
ske â som for eksempel repara-
tion af sygdomsfremkaldende
arvemasse. henrik prĂŠtorius
Forskning i genmodification. POLFOTO/JENS DIGE/ARKIVFOTO
Fortidsdyret
LUFFER. SvaneÞgler, ogsÄ kaldet
plesiosaurer, svĂžmmede som nu-
tidens pingviner. Det viser analy-
ser af dette mĂŠrkvĂŠrdige dyr,
Mere
end kvindechefer
ULIGHED. Forskere har studeret
fotos af ledere ved sundhedsvi-
denskabelige institutter i USA.
Resultatet viser, at der er flere
ledere med overskĂŠg end kvin-
delige ledere i den medicinske
verden. Forskningen, som er
offentliggjort i British Medical
Journal, er en af tidsskriftets
Ă„rlige juleartikler. British Medi-
cal Journal har i en Ă„rrĂŠkke
publiceret humoristisk og sar-
kastisk videnskab i julenum-
meret. I Är altsÄ denne kom-
mentar til manglende ligestil-
ling i den videnskabelige ver-
den. EXP
Medicin til
baktusserne
SKĂ L. RĂždvin og oli-
venolie gavner blod-
kredslĂžbet. Nu viser
et studie, at det
sker, fordi de
to fĂždevarer
indeholder
et stof, der pÄ-
virker de bakterier, vi
har i tarmene. NĂ„r bak- teri-
erne fÄr rÞdvin, omdanner de
mindre animalsk fedt til kole-
sterol, der
kan sĂŠtte
sig pÄ in-
dersiden
af blod-
Ă„rerne
som
Ă„refor-
kalk-
ning. For-
skerne me-
ner, opdagel-
sen kan bruges til at
lave verdens fĂžrste
medicin, som be-
handler sygdom ved
at pÄvirke
tarmbakte-
rier. EXP
Hund forĂŠrer mad til sin artsfĂŠlle
VĂRSGO. Under forsĂžg har hun-
de vist sig at forĂŠre hinanden
gaver. De er dog mere tilbĂžjeli-
ge til at vĂŠre gavmilde over for
hunde, de kender, end andre
hunde. I forsĂžget kunne hun-
dene frit vĂŠlge, om de ville
trĂŠkke i en me-
kanisme,
som
ud-
lĂž-
ste mad til en hund i et bur ved
siden af. Det er fĂžrste gang,
man dokumenterer, at hunde
er i stand til at udvise sÄkaldt
prosocial adfĂŠrd, hvor et indi-
vid hjĂŠlper en anden uden en
Ăžjeblikkelig fordel til sig selv.
EXP
2. Viden 31Fredag 18. December/ mX.dk
ekstreme vejr i solsystemet
1. Mars
Her er der
koldt! SĂ„
koldt, at at-
mosfĂŠrens kul-
dioxid fryser ud
som sne pÄ poler-
ne. Det lĂŠgger sig
i driver pĂ„ Marsâ
tĂžrre overflade.
2. Venus
Venus, som er
den planet i
solsystemet,
der ligner Jorden
mest, er til gengĂŠld
brÊndende varm. Det er foreslÄet, at
visse metaller fordamper ved
overfladen, men igen sner ud som
metalsne pĂ„ Venusâ bjergtoppe.
3. Jupiter
Storm! Hvis du kan lide
et godt friskt blĂŠsevejr,
er Jupiter noget for dig.
I den gigantiske planets
atmosfĂŠre hersker
permanente orkaner med vindhastigheder,
der er dobbelt sÄ kraftige, som selv den
vildeste jordiske orkan kan prĂŠstere. Et
anker vil vÊre passende pÄklÊdning.
4. Titan
MĂ„ne, der kredser
omkring Saturn, har en
atmosfĂŠre af metan.
Temperaturerne er
omkring minus 180 grader.
Derfor regner det med metan
pÄ den dybfrosne klode. Flydende metan
virker som et organisk oplÞsningsmiddel, sÄ
vi anbefaler en paraply af stÄl.
Voksnes stamceller
egnet til behandling
FORNYELSE. Stamceller fra voks-
ne kan udvikle sig helt normalt
i et foster. Det viser ny forsk-
ning i mus.
Resultatet giver hÄb om, at
denne form for stamceller vil
egne sig fint til sÄkaldt regene-
rativ medicin, hvor en patient
fÄr repareret hjerte, hjerne eller
andre vigtige organer ved at fÄ
injiceret stamceller.
Det har ellers tidligere vĂŠret
frygtet, at stamceller fra voks-
ne, som typisk udvikles fra ma-
nipulerede hudceller, kunne
udvikle sig til krĂŠft. Og forsĂžg
med stamceller i forstadier til
fostre er hidtil slÄet fejl i labo-
ratorier.
Men lĂžsningen lader til at
vĂŠre, at stamcellerne tilfĂžres
senere i fosterets udvikling,
end man hidtil har gjort.
»Vores forsÞg er et stÊrkt be-
vis for, at menneskelige stam-
celler vil udvikle sig pÄ en nor-
mal og sikker mÄde,« siger pro-
fessor Roger Pedersen.
Han er er en af forfatterne til
artiklen i denne uges udgave af
videnskabsmagasinet Cell
Stem Cell. exp
svaneĂžglen svĂžmmede som pingvinen
som levedeâher i landetââ eller i
hvert fald i samme omrĂ„de â for
omkring 135 millioner Ă„r siden.
Det forreste par luffer har givet
dyret fart pÄ. Det bageste par har
svaneĂžglen brugt til at stabilisere
retningen med. Da ingen nule-
vende dyr ligner svaneĂžgler, har
det taget mange Ă„r at regne ud,
hvordan dette fortidsdyr egentlig
svĂžmmede omkring i fortidens
oceaner. EXP
Er den her fĂŠtter
en af vor egne?
KNOGLE. Hulemennesket her pÄ
billedet levede for blot 14.000
Ă„r siden i Asien. Han kaldes
âRed Deer Caveâ-mennesket â
opkaldt efter den hule, hvor
man har fundet disse menne-
skers knogler i det sydlige
Kina. IfĂžlge eksperter er
hans kranium sÄ pri-
mitivt, at han er en
sensation.
Kraniets former
antyder nemlig, at
denne menneske-
art for mere end
en million Ă„r si-
den skilte sig ud
fra den linje, der
fĂžrte til os
moderne
menne-
sker.
Hvis
det er
sandt,
har
der
levet
en anden menneskeart pÄ Jor-
den sammen med os helt frem
til for 14.000 Ă„r siden.
Men andre eksperter har
sagt: »Sludder og vrÞvl, hule-
mennesket her er en af vor
egne. Han og hans familie lig-
ner nutidige menne-
sker.«
Men nu viser
analyser af hule-
mandens lÄrbens-
knogle, at menne-
skene, der levede i
hulen, mÄske alli-
vel er en sĂŠrlig men-
neskerace, der har
overlevet i Asi-
en frem
til vor
tid.
exp
I samarbejde med