1. 30 Viden Fredag 18. December/ mX.dk
Nøglen til et langt liv
GENER. Aldersforskere har iden-
tificeret fem gener, som ser ud
til at være afgørende for, at
mennesker bliver over 100 år
gamle. Generne har også betyd-
ning for, hvor nemt vi bliver
syge. exp
Algen er plantens far
EVOLUTION. Planter stammer fra
alger. Hidtil har man ment, ur-
planten var en alge, der levede i
havvand. Nu viser dansk forsk-
ning, at planter stammer fra al-
ger, der for længst var blevet
landlevende. exp
Urtidens hønemor
FOSSILLER. Waptia levede for
mere end en halv milliard år si-
den. Dyret lignede vor tids rejer
og passede på sit afkom. Det vi-
ser forstenede æg med larver,
som netop er blevet opdaget
under dens skjold.
Kort nyt
Citrusquizzen
1. Hvad er forskellen mellem
en mandarin og en klemen-
tin?
•A: Mandarinen er sødere en
klementinen.
• B: Klementinen er større end
mandarinen.
• C: Klementinen er steril.
2. Hvor stammer appelsiner
oprindeligt fra?
• A: Sydeuropa.
• B: Asien.
• C: Sydamerika.
3. Hvilket land er den største
citronproducent i verden?
• A: Italien.
• B: Mexico.
• C: Indien.
svar:1c,2b,3c.
Det vanvittigt
Jordens klimasystem fik en del
omtale denne uge. Her er
til afveksling en liste
over udfordrende
klimasystemer an-
dre steder i sol-
systemet. Husk
ordentligt tøj,
hvis du skal
en tur ud på
disse kloder!
FORSKNING. Gensplejserens
vidunderværktøj er årets
gennembrud i videnskaben.
‘Breakthrough of the year 2015’
kalder et af verdens førende vi-
denskabelige tidsskrifter,
Science, en ny teknik til mani-
pulation af gener. Teknikken,
der hedder ‘CRISPR-Cas9’, er
hurtigere, mere præcist og bil-
ligere end alle tidligere teknik-
ker, der kan manipulere arve-
masse.
»Der er ingen tvivl om, at
anerkendelsen er fortjent. Det
var ventet allerede sidste år, og
endda året før. Teknikken med
‘CRISPR’ udvikler sig helt
enormt i disse år, og vi kan ikke
kun ændre gener, men endda
påvirke, hvordan generne bli-
ver reguleret,« siger Luo Yong-
lun, som leder udviklingen af
‘CRISPR’-teknikker ved Aarhus
Universitet.
For gensplejseren er ‘CRI-
SPR-Cas9’ et multiværktøj. Lidt
som mekanikerens skruenøg-
le, der kan indstilles til at pas-
se til alle møtrikker.
Før ‘CRISPR’ begyndte al
Etgennembrud
formanipulation
genmanipulation med, at ke-
mikere konstruerede et stort,
komplekst molekyle til opga-
ven – et molekyle, som kunne
klippe generne præcist, hvor
det skulle bruges.
‘CRISPR-Cas9’ kan derimod
nemt ændres til at foretage
ALLE klip. Det gør processen
hurtigere, billigere og anven-
delsesmulighederne giganti-
ske.
»Teknikken har et enormt
potentiale. Det er så vigtig en
teknologi, at den vil brede sig
til alle laboratorier, som arbej-
der med gener. Og vi var fak-
tisk mange, som forventede,
at ‘CRISPR’ ville få Nobelpri-
sen i år. Men det bliver så
måske næste år,« siger Luo
Yonglun.
Det er blevet påpeget, at
‘CRISPR’ er en teknologi, der
kan misbruges. Førende for-
skere opfordrede den 3. decem-
ber til, at man indtil videre af-
holder sig fra at bruge teknik-
ken til ændringer, som kan gå
i arv fra menneske til menne-
ske – som for eksempel repara-
tion af sygdomsfremkaldende
arvemasse. henrik prætorius
Forskning i genmodification. POLFOTO/JENS DIGE/ARKIVFOTO
Fortidsdyret
LUFFER. Svaneøgler, også kaldet
plesiosaurer, svømmede som nu-
tidens pingviner. Det viser analy-
ser af dette mærkværdige dyr,
Mere
end kvindechefer
ULIGHED. Forskere har studeret
fotos af ledere ved sundhedsvi-
denskabelige institutter i USA.
Resultatet viser, at der er flere
ledere med overskæg end kvin-
delige ledere i den medicinske
verden. Forskningen, som er
offentliggjort i British Medical
Journal, er en af tidsskriftets
årlige juleartikler. British Medi-
cal Journal har i en årrække
publiceret humoristisk og sar-
kastisk videnskab i julenum-
meret. I år altså denne kom-
mentar til manglende ligestil-
ling i den videnskabelige ver-
den. EXP
Medicin til
baktusserne
SKÅL. Rødvin og oli-
venolie gavner blod-
kredsløbet. Nu viser
et studie, at det
sker, fordi de
to fødevarer
indeholder
et stof, der på-
virker de bakterier, vi
har i tarmene. Når bak- teri-
erne får rødvin, omdanner de
mindre animalsk fedt til kole-
sterol, der
kan sætte
sig på in-
dersiden
af blod-
årerne
som
årefor-
kalk-
ning. For-
skerne me-
ner, opdagel-
sen kan bruges til at
lave verdens første
medicin, som be-
handler sygdom ved
at påvirke
tarmbakte-
rier. EXP
Hund forærer mad til sin artsfælle
VÆRSGO. Under forsøg har hun-
de vist sig at forære hinanden
gaver. De er dog mere tilbøjeli-
ge til at være gavmilde over for
hunde, de kender, end andre
hunde. I forsøget kunne hun-
dene frit vælge, om de ville
trække i en me-
kanisme,
som
ud-
lø-
ste mad til en hund i et bur ved
siden af. Det er første gang,
man dokumenterer, at hunde
er i stand til at udvise såkaldt
prosocial adfærd, hvor et indi-
vid hjælper en anden uden en
øjeblikkelig fordel til sig selv.
EXP

2. Viden 31Fredag 18. December/ mX.dk
ekstreme vejr i solsystemet
1. Mars
Her er der
koldt! Så
koldt, at at-
mosfærens kul-
dioxid fryser ud
som sne på poler-
ne. Det lægger sig
i driver på Mars’
tørre overflade.
2. Venus
Venus, som er
den planet i
solsystemet,
der ligner Jorden
mest, er til gengæld
brændende varm. Det er foreslået, at
visse metaller fordamper ved
overfladen, men igen sner ud som
metalsne på Venus’ bjergtoppe.
3. Jupiter
Storm! Hvis du kan lide
et godt friskt blæsevejr,
er Jupiter noget for dig.
I den gigantiske planets
atmosfære hersker
permanente orkaner med vindhastigheder,
der er dobbelt så kraftige, som selv den
vildeste jordiske orkan kan præstere. Et
anker vil være passende påklædning.
4. Titan
Måne, der kredser
omkring Saturn, har en
atmosfære af metan.
Temperaturerne er
omkring minus 180 grader.
Derfor regner det med metan
på den dybfrosne klode. Flydende metan
virker som et organisk opløsningsmiddel, så
vi anbefaler en paraply af stål.
Voksnes stamceller
egnet til behandling
FORNYELSE. Stamceller fra voks-
ne kan udvikle sig helt normalt
i et foster. Det viser ny forsk-
ning i mus.
Resultatet giver håb om, at
denne form for stamceller vil
egne sig fint til såkaldt regene-
rativ medicin, hvor en patient
får repareret hjerte, hjerne eller
andre vigtige organer ved at få
injiceret stamceller.
Det har ellers tidligere været
frygtet, at stamceller fra voks-
ne, som typisk udvikles fra ma-
nipulerede hudceller, kunne
udvikle sig til kræft. Og forsøg
med stamceller i forstadier til
fostre er hidtil slået fejl i labo-
ratorier.
Men løsningen lader til at
være, at stamcellerne tilføres
senere i fosterets udvikling,
end man hidtil har gjort.
»Vores forsøg er et stærkt be-
vis for, at menneskelige stam-
celler vil udvikle sig på en nor-
mal og sikker måde,« siger pro-
fessor Roger Pedersen.
Han er er en af forfatterne til
artiklen i denne uges udgave af
videnskabsmagasinet Cell
Stem Cell. exp
svaneøglen svømmede som pingvinen
som levede‘her i landet’– eller i
hvert fald i samme område – for
omkring 135 millioner år siden.
Det forreste par luffer har givet
dyret fart på. Det bageste par har
svaneøglen brugt til at stabilisere
retningen med. Da ingen nule-
vende dyr ligner svaneøgler, har
det taget mange år at regne ud,
hvordan dette fortidsdyr egentlig
svømmede omkring i fortidens
oceaner. EXP
Er den her fætter
en af vor egne?
KNOGLE. Hulemennesket her på
billedet levede for blot 14.000
år siden i Asien. Han kaldes
‘Red Deer Cave’-mennesket –
opkaldt efter den hule, hvor
man har fundet disse menne-
skers knogler i det sydlige
Kina. Ifølge eksperter er
hans kranium så pri-
mitivt, at han er en
sensation.
Kraniets former
antyder nemlig, at
denne menneske-
art for mere end
en million år si-
den skilte sig ud
fra den linje, der
førte til os
moderne
menne-
sker.
Hvis
det er
sandt,
har
der
levet
en anden menneskeart på Jor-
den sammen med os helt frem
til for 14.000 år siden.
Men andre eksperter har
sagt: »Sludder og vrøvl, hule-
mennesket her er en af vor
egne. Han og hans familie lig-
ner nutidige menne-
sker.«
Men nu viser
analyser af hule-
mandens lårbens-
knogle, at menne-
skene, der levede i
hulen, måske alli-
vel er en særlig men-
neskerace, der har
overlevet i Asi-
en frem
til vor
tid.
exp
I samarbejde med