Husrum nr 8

1,513 views
1,423 views

Published on

Published in: Real Estate, Spiritual
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
1,513
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
4
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Husrum nr 8

  1. 1. 16 Party i Lindevangen Frederiksberg Boligfond var med til at støtte årets store street party for unge i Lindevangskvarteret. I Husrums reportage fra en-dagsfestivallen kan du komme med til festen. 21 Samarbejde der styrker De ansatte på ejendomskontoret i Den Sønderjyske By har været på et samarbejdskursus. Læs om deres nye erfaringer. 4 Rejsegilde dengang og nu Kom med til rejsegilde på Rolfshus og bliv klogere på historien bag den gamle tradition. TEMA: Lykken er at dele Flere og flere københavnere tilmel- der sig en delebilordning. Også på Frederiksberg er der mange, der er begyndt at tage tanken om en billig delebil til sig. Husrum har mødt en af brugerne. Husrum Nr. 8 • Oktober 2010 •
  2. 2. Indhold Grib ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Rejsegilde på Rolfhus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Rejsegildets historie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Når fortiden kigger frem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 I fondens tjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 TEMA: Bilist uden besvær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 TEMA: Flere biler på Frederiksberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 Pas på tricktyve! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 Valgfrit tv-signal giver større frihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15 Party i parken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Sagen er samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Brug pæren når pæren går itu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Nyt fra Frederiksberg Boligfond. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Nina Brinch Nielsen Redaktionen: Georg Schmidt, Jens Peter Fabricius, Christian Duch Fotograf Klaus Sletting Lokalhistorisk billedsamling, Frederiksberg Hovedbibliotek Illustration Lars Andersen Grafisk design og produktion Boje Mobeck as Skrifttype Fedra Serif Oplag 3000 stk. Husrum er et lejerblad til Frederiksberg Bolig- fonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode tidssvarende kvalitetslejeboliger på Frederiks- berg. Alle 2400 lejligheder administreres af administrationsselskabet PrivatBo A.M.B.A, som også varetager blandt andet byggesager og informationsopgaver for Boligfonden. 20 4 10 Frederiksberg Boligfond C/O PrivatBo Dahlerupsgade 5, 4 tv 1603 København V nina.brinch@privatbo.dk www.frederiksbergboligfond.dk
  3. 3. GRIB ORDET Street Party er aktiv kulturpolitik Af: Jan Samuelsen, projektleder for Around/WOMEX Som man kan læse her i bladet eks- ploderede Lindevangsparken i et hip hop-brag den 11. september, da Street Party-projektet præsenterede kunstne- re fra så vidt forskellige dele af kloden som Senegal, Tyrkiet, Tyskland og ja, Frederiksberg. For det er nemlig hele pointen med Street Party: At udbrede den professionelle og internationale kulturscene til miljøer og områder af landet, hvor kunst og kultur af høj kvalitet sjældent lægger vejen forbi. Et skævt publikumsbillede Selv kommer jeg fra musikmiljøet, hvor jeg arbejder for branchemessen og ver- densmusikfestivalen, WOMEX. Jeg må indrømme, at der indtil nu i musikmil- jøet har været en tendens til at se pub- likum som noget, der skulle komme til os. Komme til vores spillesteder, til vores festivaler, til vores koncerter. Det er sådan set fint nok, men det er det kun for den type mennesker, som selv er opsøgende. For dem, som har venner, forældre, skolelærere eller andre til at introducere til kulturlivets glæder. I mit tilfælde slæbte mine søskende mig med til mine første Grønne Koncerter, på museer og i teatret og lærte mig på den måde kunsten ”at gå til kultur”. Konsekvensen af musikscenens relativt passive publikumstilgang ser vi i dag: Det etablerede live musikliv tiltræk- ker primært ressourcestærke danskere. Den kulturelle, etniske og sociale di- versitet, som præsenteres på scenerne, afspejles ikke blandt publikum. Og udviklingen har bidt sig selv i halen. Vi konkurrerer i musikmiljøet indbyr- des om at organisere de bedste koncer- ter og festivaler for det sikre publikum, hvilket resulterer i, at vi langt hen af vejen ”glemmer” den store andel af be- folkningen, som aldrig indløser billet. Bøtten vendes på hovedet Med Street Party vender vi bøtten på hovedet. Her tages der udgangspunkt i en lille del af den målgruppe, vi sjældent ser på kulturinstitutionerne, nemlig de unge teenagere. Mere specifikt de unge, som kommer fra miljøer, hvor der typisk ikke har været en voksen rollemodel til at ”udsætte” den unge for kunst og kultur. For disse unge virker kulturinstitutionerne fremmede og måske ligefrem afvisen- de. Dette resulterer i, at de unge ikke har de sublime kunstneriske oplevelser som professionelle kulturproduktioner kan levere, inden for deres rækkevidde. Med Street Party rækker det etablerede musikliv ud mod disse unge. Vi leverer topprofessionelle kunstnere i toppro- fessionelle rammer i de unges egen forhave. Lørdag d. 11. september var det i Lindevangsparken og tidligere på ugen var det i Vollsmose, Roskilde og Mjølnerparken. Men Street Party er mere end bare en fest. Vi ved nemlig godt, at man ikke bliver aktiv koncertgænger af en enkelt koncertoplevelse. Derfor handler Street Party i lige så høj grad om at fastholde de unge og aktivere dem i kunsten. Her kommer vores eminente samarbejde med Frederiksberg-klubben Cassiopeia ind i billedet. Via undervisningstilbud i rap, hip hop og dans er Cassiopeia garant for, at de unge hele året rundt har adgang til tilbud inden for Street Party-kulturen. Disse undervisnings- tilbud krydrer vi så med gæstelærere fra ind- og udland, som er specialister inden for netop street-kulturen. Til oktober får vi for eksempel hip hop- orkestret Diata Sya fra Mali på besøg, som skal lave workshops i blandt andet rap. Set fra vores side af bordet er Street Party aktiv kulturpolitik og publi- kumsudvikling. Projektet samarbejder og bakkes op af en progressiv og modig boligsocial politik fra boligforeninger og kommuner. Lykkes projektet vil vi om nogle år ikke blot se nye ansigter blandt koncertpublikummet, men også på scenen. Vi ses oppe foran! Grib ordet er Husrums talerstol. Pladsen er afsat til en ny skribent, hver gang bladet udkommer. Det kan være en beboer, en administrationsmedarbejder, en leder eller noget helt fjerde. Det eneste krav er, at personen har noget at sige og har grebet ordet. Har du noget på hjerte, og vil du dele det med Husrums læsere, kan du sende en e-mail til Husrums redaktion på nina.brinch@privatbo.dk 3
  4. 4. Af: Nina Brinch Nielsen Solen tittede frem og temperaturen var for første gang i år oppe på noget, der lignede en sommerdag, da rejsegildet på Rolfshus løb af stablen. Foran ejendommen, midt imellem byggerod og stilladser, var der rejst et stort festtelt og folk strømmede til fra begge sider af den lille hyggelige Rolfs- plads, som på dagen udgjorde rammerne for gildet. Til duften af de obligatoriske Slagter Lund pølser på grillen, trådte bygherrers repræsentant, PrivatBos tekniske chef Maj Britt Søballe, op på den interimistiske talerstol og bød alle hjerteligt velkommen og gennemgik processen med renove- ringen af Rolfshus. Der blev også holdt tale af arkitekt Bertel Sørensen, der for- talte om traditionen med rejsegilder, Jørgen Hemmingsen fra Bosam talte om processen omkring renoveringen, afde- Da der i maj var rejsegilde på Rolfshus, markerede det afslutningen på en omfattende proces, der igennem de seneste år har ført til, at ejendommen nu står færdigrenoveret og klar til fremtidens lejere. lingsleder Lars Nielsen fra hovedentreprenøren B. Nygaard lovpriste de mange dygtige håndværkere og Frederiksberg Boligfonds formand, Jens Peter Fabricius, takkede for det gode samarbejde og det vellykkede resultat. Et resultat, der efter arrangementets officielle del, kunne besigtiges af de mange fremmødte. Dørene til flere af de nyrenoverede samt de nyetablerede taglejligheder var nemlig på dagen blevet åbnet op for gæsterne. En langtrukken proces Men rejsen frem til dagens gilde har ikke været let. Byforny- elsessagen af Rolfshus startede for seks år siden, da Fre- deriksberg Boligfond ansøgte Frederiksberg Kommune om byfornyelsesstøtte den 30. august 2004. Fonden fik tilsagn om støtte den 30. december 2004. Men så gik der desværre Rejsegilde på Rolfhus 4
  5. 5. ”politik” i sagen. Der blev afholdt flere beboerafstemninger, inden renoveringsplanerne blev endeligt vedtaget. Som en følge af denne proces har Rolfshus faktisk været årsag til at Frederiksberg Kommune nu kræver – allerede ved ansøgning om byfornyelsesmidler – at der er minimum 50 % tilslutning for forslaget fra beboersiden. Bevaringsværdig ejendom Rolfshus blev opført i 1918 og er en af Frederiksberg Bolig- fonds ældste bygninger. Ejendommen er klassificeret som bevaringsværdig og Frederiksberg Boligfond har gerne villet sikre dens særlige kvaliteter gennem denne byfornyelses- sag. Ejendommen indeholder 50 stk. 2, 3 og 4 værelses lejligheder fra ca. 65 m2 til knap 100 m2 . Selve renoveringen omhandler nyt tag, omfugning af alle facader, maling og istandsættelse af vinduer og gadedøre, renovering af ho- vedtrappen samt etablering af wc/bad og nye køkkener – og som noget ganske særligt etablering af 9 nye familievenlige duplex lejligheder på 4/5. sal. Som fonden har tradition for, har beboerne været meget in- volverede i byfornyelsesprocessen. De har blandt andet været med til at vælge materialer og farver til de nye køkkener og badeværelser samt opgange. Herudover har der været andre spørgsmål, der også er blevet drøftet og løst i fællesskab. At dømme ud fra de fremmødte beboeres ansigtsudtryk, som de stod der foran deres nyrenoverede ejendom, så må fonden have hørt godt efter. 5
  6. 6. Rejsegildets historie Tegningen af festende håndværkere og Kong Frederik d. 7,s kronede skjold er fra FinchsAlma- nak 1861 og viser rejsegildet på genopførelsen af Frederiksborg Slot efter en storbrand. Det velmente, men mindre vellykkede vers er forfattet af digterenA. Recke. Af: Christian Duch, Arkitekt m.a.a. & journalist Lige siden mennesket begyndte at bo i huse, har byggeri været en væsentlig aktivitet. Folk med forskellige bygge- ekspertiser kom rejsende og samarbej- dede om at opføre huse målrettet til det aktuelle formål og med rig an- vendelse af stedets materialer. Hånd- værkerne arbejdede i alle døgnets lyse timer og boede ofte på byggepladsen. Håndværkere har altid været et mun- tert folkefærd, så byggepladsen fik hurtigt sine egne regler. Mange af dis- se havde primært til formål at skaffe håndværkerne et tiltrængt hvil og lidt løssluppenhed i den hårde hverdag. Hvis en håndværker mødte med nyt tøj eller nyt værktøj, fejredes det med en omgang øl, og nye håndværkere skulle ”indkittes”, hvilket betød, at de skulle give en omgang øl. Når de forlod plad- sen, skulle der så ”udkittes” ligeledes med øl. Samme bod blev formastelige håndværkere idømt, hvis de forbrød sig mod vedtagne regler, eksempelvis glemte værktøj på et igangværende murværk eller lignende harmløse forseelser. Reminiscenser trives stadig i dag under begreber som ”kvajebajer” eller arbejdsdagens afslutning med en ”glidebajer”. Bygherrens tak Det vigtigste gilde blev afholdt, når ny- bygningen havde nået den berammede højde. Dette tidspunkt indtraf, når tag- spærene var rejst af tømrerne. Murerne lagde op til dagen ved at skåle, når det sidste murhjørne havde nået rejsehøj- den eller når skorstenspiben var blevet opmuret. Hvornår traditionen med et rejsegilde er opstået, er ikke helt klart, men der er danske beretninger om festen fra midt i 1500-tallet. Gildet var omgæret med forskellige ceremonier, som fastlagde talernes rækkefølge, dig- Når et byggeri er godt på vej, og tagkonstruk- tionen er blevet rejst, skal der holdes rejsegilde. Men hvor stammer egentlig denne tradition fra? Arkitekt Christian Duch har undersøgt sagen. tede vers og sange, og at de tømte glas blev kastet ud fra bygningen. Rejsegildet var bygherrens tak til hånd- værkerne for godt arbejde, og de synlige tegn herpå var kranse af grønt løv og dannebrogsflag, der var fastgjort til en lægte og opsat øverst på tagkonstruktio- nen. Hvis bygherren glemte at afholde rejsegilde, kunne kransene erstattes af tomme ølflasker eller sågar en galge med en tøjdukke. I nyere tid kunne den glemsomme bygherre straffes ved ind- muring af en flaske i skorstenen, så der opstod en hylelyd, når vinden blæste. Mon ikke dette har været skyld i ikke så få fortællinger om hjemsøgte huse med hylende spøgelser? Flere af byggepladsens hævdvundne regler håndhæves endnu. Rejsegildet er stadig kutyme ved nybyggerier, men mange store byggearbejder er i dag re- novering af eksisterende huse. Formo- dentlig har der ved opførelsen af disse allerede været afholdt rejsegilde, men skikken holdes i hævd, hvis en reno- vering omfatter udskiftning af taget, som betyder, at en ny tagkonstruktion skal rejses. Gildet markeres nu om dage normalt med håndvenlige pølser og flaskeøl. Traditionen med at kaste de brugte glas ud fra bygningen som et symbol på fremtidslykke praktiseres ikke læn- gere. Og så vidt vides bliver der heller ikke muret flasker ind i skorstenene mere, men man ved jo aldrig… 6
  7. 7. Når fortiden kigger frem Af: Nina Brinch Nielsen Bag 100 års mange lag af tapet og maling gemte der sig en hel lille fortælling på væggene i Lilli Vangs soveværelse. Langs loftet var der hele vejen rundt blevet malet et tidløst dansk sommerlandskab komplet med herregårde, små søer og gravhøje med bautastene fra vikingetiden. Den historie, som Lillis vægge fortæller, er den om en tidligere lejer, som må have været kunstner eller er kommet i kunstneriske kredse og som har været medvirkende til, at boligen har fået sådan et unikt præg. Den energi og omhyggelighed, der er blevet lagt i ar- bejdet er imponerende, og man kan få lang tid til at gå med at nærstudere de fine penselstrøg. Detaljer som små siv i udkanten af søerne og huse, der reflek- teres i vandets spejlblanke overflade. Billederne er malet på den nøgne væg, hvilket tyder på, at de kan dateres helt tilbage fra da Rolfshus blev opført i 1918. Derfor peger meget på, at det må have været lejlighedens allerførste be- boer, som har stået for udsmykningen. På væggene kan man se, at de engang har været malet i en okkergul farve. Farven støder helt op til malerierne, hvilket indikerer, at hele udsmyknin- gen er gennemtænkt ned til mindste detalje. Det har med andre ord været et helt bevidst dekorativt valg fra bebo- erens side at have disse malerier og den okkergule farve som baggrund for et af sine værelser i den to-værelses lejlighed. Et kortvarigt besøg Men hvem var dette menneske, der for næsten 100 år siden valgte at dekorere sit hjem med sådanne malerier? Selv forestiller Lilli Vang sig, at det er lej- lighedens tidligste beboer eller en god ven af denne, der har stået for værker- ne. Hun er pudsigt nok selv kunster, og derfor kan hun virkelig sætte pris det håndværk, der er lagt i malerierne på hendes vægge. Allerhelst ønsker hun, at hun kunne beholde væggene som nu eller i det mindste bevare en del af dem. Men malerierne sidder desværre så højt, at det ikke ville kunne lade sig Da Lilli Vang under renoveringen af sin lejlighed i Rolfshus i maj måned begyndte af få øje på farver, og hvad der lignede malerier under det gamle tapet, spærrede både hun og håndværkerne øjnene op. gøre at bibeholde dem på en æstetisk måde. Derfor har hun og hendes mand truffet den svære beslutning om at lægge filt henover og male det hvidt. Men hun kan godt lide idéen om, at malerierne endnu er derinde under filt og maling. At hun nu kender til deres tilstedeværelse. For en kort stund kom fortiden på besøg og hvem ved – måske den igen om hundrede år fra nu vil dukke op, når en beboer i fremtiden bestemmer sig for at ordne sine gamle vægge… 7
  8. 8. Den siddende bestyrelse har også et an- svar for fremtidens beboere og boligfond. Det er ikke her og nu-løsningerne, der er de holdbare. Af: Jens Peter Fabricius, Bestyrelses- formand Frederiksberg Boligfond I Frederiksberg Boligfonds formåls- paragraf står der blandt andet, at ’Frederiksberg Boligfonds formål er, i samarbejde med Frederiksberg Kom- mune, at drive fondens ejendomme, således at ejendommene udnyttes bedst muligt i funktionel henseende, at der tilvejebringes den bedst mulige brugsøkonomi, og at der efter aftale udarbejdes retningslinjer om kommu- nens anvisning til en del af boligerne.’ Men bestyrelsesarbejdet er andet og meget mere end det. Det handler også om at skabe et rum, hvor der er plads til, at Frederiksberg Boligfonds interes- I fondens tjeneste ser – tilfredse velfungerende beboere, stabil økonomi og sunde, bæredygtige ejendomme – bliver varetaget på en god og fornuftig vis. Det er en svær balancegang, og derfor er det også vigtigt, at den siddende bestyrelse har en bred viden på området og en lyst til hele tiden at blive klogere på alle de delelementer, der udgør en boligfond. Et stort ansvar Det er et stort ansvar at sidde som besty- relsesmedlem i en fond, der omfatter en milliardformue, har en omsætning på over 125 mio. kr. og ikke mindst vareta- ger 2500 boliger. De gode beslutninger skal derfor ikke træffes baseret på gætte- rier, og bestyrelsesarbejdet forpligter ud over de fastlagte møder. Alle medlem- mer af bestyrelsen – også de beboervalg- te – honoreres derfor med 31.608 kr. om året for arbejdet og det store økonomiske ansvar, de har for fonden. Alle medlemmer af bestyrelsen har specielle kompetencer, som sikrer, at der er ekspertise tilstede, som kan for- holde sig til de problemstillinger, der altid opstår. Det er både juridiske, øko- nomiske og byggetekniske kompeten- cer, og ikke mindst er også beboersiden godt repræsenteret. Medlemmerne af bestyrelsen har selvsagt forskellige po- litiske observanser, og det medvirker til livlige drøftelser, men alle medlemmer er klar over, at bestyrelsesarbejdet ikke 8
  9. 9. Det er med tanke på fremtiden, at beslutningerne i nutiden skal træffes. Bestyrelsesarbejdet er andet og mere end fire-seks årlige møder. Det handler om at løfte fonden og bevare dens gode økonomi, så der er luft til at udvikle ejendommene til både beboernes og fondens bedste. handler om at få gennemført eventuelle mærkesager, men om at sikre helheden i fondens interesser. Herunder specielt sørge for at sikre at fonden har en for- nuftig økonomi og tidssvarende boliger. Udover ansvaret for ejendommene har Frederiksberg Boligfond også et ansvar over for Frederiksberg Kommune. Fonden skal arbejde på at fremme boligproduk- tive og boligkulturelle formål på Frede- riksberg. Herudover har fonden en aftale med kommunen om at stille boliger til rådighed via sociale anvisninger. Disse boliger skal gå til Frederiksberg-borgere, der af den ene eller anden grund akut har behov for en særlig bolig. Nutiden er også fremtiden Bestyrelsen har deltaget i seminarer om blandt andet Corporate Governance Responsibility, altså god selskabsle- delse. Det har blandt andet resulteret i, at der nu er fuld gennemsigtighed i de enkelte ejendommes økonomi. Senest har bestyrelsen besluttet også at stille skarpt på Corporate Social Responsibi- lity, altså social ansvarlighed, således at vi i bestyrelsesarbejdet kan sikre, at fonden påtager sig et socialt ansvar, der også tilgodeser de nødvendige øko- nomiske hensyn. Den siddende bestyrelse har også et ansvar for fremtidens beboere og bolig- fond. Det er ikke her og nu-løsninger- ne, der er de holdbare. Derfor arbejder fonden på at fremtidssikre ejendom- mene. Det sker blandt andet ved at renovere ejendommene, ogpåsætte al- taner og elevatorer, hvor det er muligt. Der bliver endvidere løbende etableret store familievenlige lejligheder samt installeret nye badeværelser og køk- kener. Frederiksberg Boligfond lægger nemlig stor vægt på at kunne tilbyde et bredt udvalg af boliger, så både unge som gamle, store som små husstande kan få opfyldt deres boligbehov. Det er med tanke på fremtiden, at be- slutningerne i nutiden skal træffes. 9
  10. 10. Tema Af: Nina Brinch Nielsen Jeg møder Villads Hansen foran Fre- deriksberg Svømmehal, som er Frede- riksbergs knudepunkt for delebiler. Villads arbejder som koordinator for Københavns Delebiler, og han har lovet at sætte mig ind i principperne for ord- ningen, som startede som en aflægger af det daværende Agendacenter Nør- rebro – det som nu hedder Miljøpunkt Nørrebro. Den begyndte i 2004 under navnet Nørrebro Delebil, men skiftede senere navn til Københavns Delebiler, og siden 2007 har foreningen været administreret af DelebilFonden. Lige fra starten er det gået stærkt! Københavns Delebiler er med sine næsten 700 medlemmer nu landets næststørste, og der kommer stadig flere medlemmer til, for mange er ved at få øjnene op for de åbenlyse fordele ved ordningen. ’Vores delebilordning er for alle de bilister, som ikke har Bilist uden besværForestil dig, at du hver dag året rundt har adgang til et bredt udvalg af biler, skræddersyet til at dække de transportbehov, du end måtte have. Med et medlemskab i Københavns Delebiler kan det blive muligt. behov for at køre til og fra arbejde hver dag’, fortæller Villads. Måden, Køben- havns Delebiler er bygget op på, gør, at der stort set ingen grænser er for, hvor mange medlemmer, der er kapacitet til. Der vil nemlig altid være adgang til nok biler til at dække behovet, fordi Københavns Delebiler har en aftale med udlejningsselskabet Europcar om, at de stiller de nødvendige køretøjer til rådighed. Og hvis efterspørgslen bliver ved med at være konstant i et område, opretter ordningen nye parkerings- pladser og placerer et par ekstra biler der. Og det er netop det, der er tilfæl- det med de tre nye parkeringspladser ved Frederiksberg Svømmehal. Delebi- lernes parkeringspladser bliver stillet gratis til rådighed af København og Frederiksbergs kommuner. Samtidig betyder dette, at alle delebilerne kan parkere afgiftsfrit samt, at der altid vil være en ledig parkeringsplads, når man kommer for at returnere bilen. Delebiler er for alle Mange har måske fordomme om den type af mennesker, som har valgt at være bilist i en delebil. At de bor i kol- lektiv og er lidt flippede. Men faktisk er de typiske brugere af delebilerne, som folk er flest. Mange er veluddan- nede, mellem 30-50 år og er en bør- nefamilie. De fleste arbejder i hoved- stadsområdet, hvor de kan cykle til og fra arbejde eller benytte den offent- lige transport. Det er hovedsageligt i weekenderne, at de har brug for en bil, for eksempel hvis de skal besøge noget familie i Jylland eller bare vil en tur ud i det blå. For Villads Hansen handler det derfor om at sprede budskabet om, at delebiler er for alle, og at alle er vel- komne. Derfor har Københavns Delebi- ler også sørget for at udstyre de fleste af bilerne med anhængertræk samt holdere til cykler og man kan låne alle typer af biler – lige fra en lille Peugeot til en stor Ford Transit kassevogn. ’Vores delebilordning er for alle de bilister, som ikke har behov for at køre til og fra arbejde hver dag’, fortællerVillads Hansen, koordinator for Køben- havns Delebiler Hvis efterspørgslen bliver ved med at være konstant i et område, opret- ter ordningen nye parkeringspladser og placerer et par ekstra biler der. 10
  11. 11. >>> Ekstra fordele Det varierer meget, hvor stor efter- spørgslen er efter bilerne. ’Der er selv- følgelig mest run på i ferieperioderne, og den mest stille periode ligger i januar og februar, hvor det jo er mørkt og koldt, hvor folk mere har lyst til at blive hjemme i varmen’, fortæller Vil- lads. Hvis der er fuldt booket op på alle biler, kan man melde det til kontoret tre dage inden, man skal bruge en bil. Så stiller de en til rådighed. Ordningen er nemlig så smart skruet sammen, at Københavns Delebiler leaser alle biler fra Europcar. Derfor vil efterspørgslen altid kunne blive mødt. Som medlem i Københavns Delebiler er der også en række ekstra fordele, man kan drage nytte af. Fordi forenin- gen hører under DelebilFonden, som også står for Århus Delebilklub, kan man låne delebiler i både Århus og i København. Og hvis nogle af medlem- merne skulle finde på at slå vejen et smut forbi San Francisco i USA, så har de også en samarbejdsorganisation der. Fakta om Københavns Delebiler For at kunne melde sig ind i foreningen skal man være fyldt 23 år og have et gyldigt kørekort. Som ordinært medlem betaler man: Indmeldelsesgebyr: 2.500 kr. Kontingent pr. måned: 220 kr. Læse mere på www.kobenhavnsdelebiler.dk Som turist og medlem af DelebilFon- den i Danmark kan man nemlig booke sig ind på en af CityCarshares biler i storbyen på Vestkysten. Og herhjemme er der heller ikke noget i vejen for, at man kan booke en bil i et par uger og så køre sydpå. Engagerede medlemmer Bilerne i ordningen bliver vedligeholdt af frivillige carmasters, der en gang om måneden hovedrengør den bil, de har ansvaret for. Som tak for indsatsen skal carmasterne ikke betale det må- nedlige gebyr på 220 kr. ”Faktisk er det så populært at være carmaster, at der nu er oprettet en venteliste til at blive det”, fortæller Villads. ”Mange nyder jo det frirum det er at pusle om et stykke flot teknik og få det til at skinne under forårssolen”. I det hele taget er ordnin- gens medlemmer meget engagerede og trofaste. Faktisk er der kun et enkelt medlem i Københavns Delebilers historie, som er blevet smidt ud. ”Han smadrede et par biler på meget kort tid. De er jo ikke til at køre ræs i. Ellers er det kun blevet til et par advarsler omkring manglende oprydning og vedligehold efter lån af en bil. Folk har jo forskellige standar- der omkring sådan noget og nogens er desværre meget lave”, forklarer Villads. Han fortæller også om nogle medlem- mer, som ikke har været gode til at betale for det, de har kørt. Men efter en lille advarsel, er problemerne altid blevet løst. Folk vil jo gerne have, at systemet fungerer og det betyder, at alle bliver nødt til at bidrage lidt. Også de syv ansatte i DelebilFonden er enga- gerede brugere af ordningerne i både København og Århus. De får nemlig et gratis medlemskab ved ansættelsen og ingen af dem har egen bil. Efter en lille tænkepause tilføjer Villads smilende: ”med undtagelse af en enkelt kollega, som har flere biler, men det gælder ikke, for hans hobby er veteranbiler og sådan nogle udlåner vi ikke…”. 11
  12. 12. >>> Flere biler på Frederiksberg Af: Nina Brinch Nielsen Thomas Foss er på mange områder den typiske bruger af en delebilord- ning. Han er far i en ung familie, der består af ham, hans kone samt deres to drenge på fire og seks år. Han bor på Frederiksberg og arbejder i København, hvilket gør, at han kan bruge cyklen som sit primære transportmiddel. Men nogle gange er der brug for et billigt al- ternativt køretøj, og det er her forenin- gen Københavns Delebiler kommer ind i billedet. Han har nu været medlem i 1 ½ års tid og har ingen planer om at stoppe sit medlemskab. Før han blev bruger af Københavns Delebiler, var han en kort overgang medlem af Hertz delebilord- ning, men han kom aldrig i gang med at bruge medlemskabet. For selvom det var gratis at være medlem i Hertz`s ordning, syntes han, at det var dyrt at køre i bilerne. Så da han faldt over Københavns Delebilordning, skiftede han til dem med det samme. Et valg han bestemt ikke har fortrudt. Mere tid i hverdagen Thomas bruger delebilordningen en til to gange om ugen. Han bruger mest bilerne til bykørsel i hverdagene og ho- vedsageligt til storindkøb en gang om ugen. Så pakker han og konen børnene i bilen og kører til Bilka. ’Før vi meldte os ind i delebilordningen, købte vi ind i den lokale Netto flere gange om ugen. Men nu har vi fået mulighed for at klare de fleste indkøb på en gang. Det giver mere tid i hverdagen.’ De bru- ger også ofte delebilerne, når de skal besøge familie. Det er en nem måde at komme derhen på. Men de længere køreture til for eksempel Jylland eller minibilferie, benytter de aldrig dele- bilordningen til. Det bliver simpelthen for dyrt. Ordningen har en gennem- skuelig prisstruktur, så det er nemt at regne ud, hvor meget man har brugt på en tur. Men omvendt synes Thomas ikke, at ordningen egner sig til at tage bilen med på en længere ferie. Den længste periode Thomas har booket en bil er to dage. Som regel har han den i seks timer. Det er nok til at dække hans behov. Det er vig- tigt, at man har et klart formål med at reservere en bil, forklarer han. For han skal planlægge at hente og bringe bilen tilbage til dens rette parkerings- plads efter brug. Og det cykler han frem og tilbage til. ’Det kan godt være lidt omstændigt at cykle hen og hente bilen på dens plads, og så køre hjem og samle min kone og børn op. Og når bilen skal afleveres, er det jo den samme procedure. Så det er klart, at vi kun bruger delebilerne, når der er et reelt behov for denne transportform’, forklarer Thomas. Prissystem uden overraskelser Thomas og hans familie kører i snit … Er måske nok den mest upolitiske holdning, man kan have i disse tider, hvor miljø og bæredygtighed står højt på de flestes dagsorden. Men det er nu også flere delebiler, Tho- mas Foss henviser til. For han er nemlig et engage- ret medlem af Københavns Delebiler. 12
  13. 13. Tema for 2000-2500 kr. om måneden. Nogle gange bliver det til lidt mere, andre gange lidt mindre. Derfor kunne man måske godt argumentere for, at det lige så godt kunne betale sig for dem at købe eller lease en bil. Og det har da også været inde i deres overvejel- ser, fortæller Thomas. Men i virkelig- heden føler de, at deres behov bliver dækket fint af delebilordningen. ’Og så er det desuden rart, at der ikke kommer nogen uforudsete udgifter i forbindelse med delebilordningen. Det gør det utrolig let at regne sit forbrug ud og budgettere med det. Der kommer ikke nogen ubehagelige overraskelser, hvilket er en god ting, især når man er en ung børnefami- lie’, forklarer han. Thomas er den eneste i sin omgangs- kreds, der benytter sig af en dele- bilordning. Men han har da nævnt ordningen til venner og familie. For det er en ordning, der passer godt til hans behov, og mange han kender er ligesom ham, så der burde ikke være nogen hindringer i vejen for, hvor- for de ikke også skulle kunne bruge ordningen som et supplement i deres hverdag. Thomas selv gætter på, at det meget handler om folks fordomme over for delebiler. Favoritten holder ved svømmehallen Men når der nu er så mange brugere af de samme biler, er det så ikke tit, at man overtager en nusset og rodet bil? Thomas fortæller, at dette ikke er noget problem. Han har faktisk aldrig oplevet at overtage en bil, der har været beskidt. ’Af og til har der ligget lidt slikpapir eller folk har glemt et par gummistøvler i bagagerummet. Men når man afleverer en bil, der er reser- veret umiddelbart efter, så kan man jo ikke altid nå at ordne bilen fuldstæn- dig. Især ikke hvis man har ungerne med og de står og tripper. Det handler om at være large og ikke gå i for små sko. Men generelt synes jeg, at folk er rigtig gode til at holde bilerne pæne og rene’, understreger han. Der er flere parkeringspladser med delebiler, Thomas kan benytte sig af i sit lokalområde, for der er nøglebokse placeret i Vanløse, i Lindevangskvarte- ret samt bag ved Frederiksberg Svøm- mehal. Så selvom han er godt dækket ind med delebiler, ville han ønske, at der blev placeret endnu flere biler på Frede- riksberg. For så kunne det være, at der var flere, som ville få øjnene op for ord- ningens åbenlyse fordele. Og samtidig ville det for Thomas betyde en nem- mere proces med at hente og bringe en delebil, hvis der var flere delebilplace- ringer at vælge imellem. Hans egen foretrukne bil holder ved Lindevang Metrostation. Den vil han helst køre i. ’Den ligger ligesom bedre på vejen og så passer bilens place- ring mig også bedst af rent praktiske grunde’, smiler Thomas. For selvom der ikke er tale om, at man får et decideret ejerforhold over delebilerne, kan det alligevel ikke undgås, at der er en eller to, der føles ”lidt mere rigtig” end alle de andre biler. Det skyldes især, at de står placeret et sted, han kommer lige forbi på vej hjem fra arbejde. Så kan han hurtigt hente en bil. Han ældste søns skole ligger også lige ved siden af, så det er let at samle ham op på vejen hjem. Han finder det derfor også irrite- rende, hvis der er nogen, der reserverer en af hans foretrukne biler i flere uger af gangen. Så kan han godt mærke, at han har fået et tilhørsforhold til et par af bilerne. ’For selvom bilen jo bare skal få os fra A til B på en komfortabel måde, så kan det alligevel ikke undgås, at man helst ser det ske i sin foretruk- ne delebil…! 13
  14. 14. Pas på tricktyve! En gang imellem kommer der en bølge af tricktyverier og i øjeblikket er det desværre Frederiksberg, der står for tur. Men man kan selv gøre meget for at sikre sig imod dem. Af: Nina Brinch Nielsen Der har i den senere tid været proble- mer med tricktyverier på Frederiks- berg, og heller ikke Frederiksberg Bo- ligfonds ejendomme har kunnet se sig fri fra det. Senest er det gået ud over beboerne i Svalegården, der i øjeblikket er ved at få udskiftet vinduer. Via stil- ladset har tricktyve narret sig adgang ved at optræde som håndværkere for at få adgang til lejlighederne. Heldigvis har tyvenes anstrengelser endnu ikke båret frugt. Og sådan skulle det gerne blive ved med at være. Spørg efter legitimation Derfor opfordrer fonden alle beboere til at være ekstra opmærksomme og holde øjne og ører åbne. Det kan man gøre ved for eksempel at sikre sig, at det rent faktisk er reklame- eller avisbuddet, som ringer på. Med andre ord, luk kun identificerede personer ind. Spørg eventuelt efter legitima- tion. Det handler i bund og grund om sund fornuft og så at lytte efter sin mavefornemmelse. Ringer der en person på døren, som ikke virker troværdig, så er vedkommende det højst sandsynligt heller ikke. Husk at det ikke er vigtigt at åbne for nogen, man ikke kender eller venter besøg af. Håndværkere eller målingsaflæ- sere vil altid have skrevet eller ringet, før de kommer. Gode råd der gør det svært for tyven Det Kriminalpræventive Råd har lavet en vejledning til, hvordan man bedst muligt sikrer sig mod tricktyverier. Man kan faktisk meget meget enkle midler gøre sin hverdag langt tryg- gere: Nabohjælp virker Det Kriminalpræventive Råd har også en frivillig ordning, der hedder Nabo- hjælp. Ved at henvende sig på sin lo- kale politistation kan man få udleveret et Nabohjælp-klistermærke til at sætte på sin hoveddør. Nabohjælp handler om at etablere en god kontakt til sine naboer og være ekstra opmærksom på aktiviteten i ejendommen. Skal man ud og rejse, kan man for eksempel sige det til hinanden og derved sikre sig, at der bliver holdt øje med boligen, imens man er bortrejst. Faktisk har under- søgelser i udlandet vist, at Nabohjælp nedbringer indbrud, hærværk og an- den kriminalitet med mellem 16-26%. Og samtidig er der også den bonusge- vinst, at man kommer tættere på sine naboer og får en bedre forståelse og større respekt for hinanden… Læs mere på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside: www.stopindbrud.dk • Vær opmærksom på, hvem du åbner for. • Få en dørspion, så du kan se, hvem der står udenfor. • Installer nogle gode, robuste låse og sæt en sikkerhedskæde på døren. • Døre og vinduer skal være solide og forsvarligt lukkede og låst, når du forlader dit hjem. • Tænd lyset i et par værelser, når du forlader hjemmet om afte- nen og brug automatiske tænd / sluk-ure, når du er bortrejst. • Lad evt. en radio være tændt, når du er ude. • Undgå at fortælle på internet- tet, telefonsvarer o. lign, at du er bortrejst. • Få hjælp fra din nabo imens du er væk. Han kan f.eks. tømme din postkasse. Når man er medlem af Nabohjælp, nedsætter det risikoen for indbrud i eget hjem. 14
  15. 15. Valgfrit tv-signal giver større frihed Kabelanlæggene på Frederiksberg Boligfonds ejen- domme kan ikke længere følge med udviklingen. Derfor vil samtlige af fon- dens beboere over de kommende år få mulighed for selv at vælge TV-udby- der og sammen- sætte deres helt egen kanal-pakke. Af: Georg Schmidt, direktør i PrivatBo Som udlejer har Frederiksberg Bolig- fond igennem årene gjort sit bedste for at forsyne sine ca. 2.500 lejligheder med TV-signaler. Imidlertid går den teknologiske udvikling så hurtigt, at det med tiden er blevet mere og mere vanskeligt at vælge den helt rigtige for- syningsmodel, som optimalt tilfreds- stiller den enkelte beboers behov for TV, internet og telefoni. Det skal heller ikke være nogen hem- melighed, at flere af de kabelanlæg, som er installeret i ejendommene, og som YouSee benytter, efterhånden er blevet utidssvarende. For eksempel er ikke alle anlæg i stand til at levere TV- signaler i HD kvalitet. Frederiksberg Boligfond er klar over dette problem, og derfor indhentede fonden for ca. et år siden tilbud på en nykabling af alle ejendomme, så fonden for eksempel kunne tilbyde forskellige pakkeløsnin- ger til beboerne. YouSee tilbød i forlæn- gelse af dette at betale hele udgiften på et anseeligt millionbeløb for nykablin- gen mod, at fonden så bandt sig for en længere årrække, men det forslag blev skrinlagt. Konsekvensen heraf bliver så, at beboerne fremover får mulighed for at være medbestemmende omkring, hvem de agter at indgå aftale med. Uanede muligheder for TV Det kan for eksempel være kabel-TV fra YouSee, TV gennem telefonstikket fra TDC, Boxer TV eller måske TV fra det kabelnet som Frederiksberg Boligfond i forvejen har etableret i alle ejendom- mene. Nogle beboere har måske allere- de investeret i et af de nye avancerede TV-apparater, hvor man blot sætter et kort i apparatet, og så kan man uden antenner eller andet, se lige hvad man ønsker. Kort sagt er der rigtig mange muligheder for at få TV ind i stuerne, og det er i erkendelse heraf, at Frede- riksberg Boligfond har besluttet, at alle ejendomme fremover skal have mulig- hed for på sigt selv at vælge, hvad man vil modtage, og derfor vil Frederiksberg Boligfond opsige sin forsyningsforplig- tigelse over de kommende år. I første omgang er det ejendommene Lineagården, Trekanten og Firkløveren, der vil opleve det nye tiltag. Så i foråret 2011 bliver det op til den enkelte lejer på de tre ejendomme, gerne sammen med beboerrepræsentationen, at tage stilling til, hvilken løsning der ønskes, og PrivatBo vil selvfølgelig sørge for at komme med en fyldestgørende infor- mation omkring, hvordan man kan forholde sig til de nye tiltag, så ingen beboere bliver ladt i stikken. Herefter vil turen komme til de øvrige ejen- domme inden for de kommende 2-4 år, og er der ejendomme, hvor kablingen er tilstrækkelig tidssvarende, og som kan leve op til de krav, der måtte være gældende, ændrer vi selvfølgelig ikke på de nuværende forhold foreløbig. Målrettet kanalvalg Vi ved godt, at der vil være beboere og beboerrepræsentationer, som vil være modstandere af dette tiltag og anse det for en serviceforringelse, at antenne- forsyningen nu bliver noget, man selv skal tage stilling til. Men omvendt er der også rigtig mange, som netop øn- sker den valgfrihed, som frit antenne- valg giver. Det ligger i sagens natur nu i beboernes hænder, hvilke kanaler de ønsker at få adgang til fra deres fjern- syn. På den måde kan de nu målrettet vælge ud fra de kriterier og interesser, der er relevante for lige netop dem. Vi ser frem til, at Frederiksberg Bolig- fonds beboere får denne valgfrihed, for vi må også erkende, at det ikke er vores spidskompetence at levere TV-signaler. Det er den enkelte beboer selv meget bedre til, så vi tror og håber på, at rigtig mange vil se frem til, at de nu selv bliver herre over, hvad de vil se, og hvordan de vil se det! 15
  16. 16. Af: Nina Brinch Nielsen Selvom arrangementet kun så småt er ved at starte, er aktiviteten allerede stor. Små børn løber rundt, et par unge gutter fræser pladsen tynd på deres knallerter og lugten af benzinen fra de små maskiner hænger tykt i luften, der næsten står stille af forventning. Forældre og lokale beboere har taget opstilling sammen med kvarterets større børn på pladsen foran de to scener, der er blevet rejst midt på par- kens legeplads. Da klokken bliver fire, går Frederiksbergs borgmester Jørgen Glenthøj på storscenen. Iklædt en poset sort hættetrøje med Street Partys PARTY I PARKEN Den lille grønne oase Lindevangsparken ser udefra stille og uforstyrret ud, men så snart man går igen- nem indgangslågen, strømmer lyden af stemmer og dunkende rytmer en i møde. For det er lørdag og der er Street Party i parken. karakteristiske logo på hilser han velkommen og udtrykker den glæde det er at se en Lindevangspark så fuld af positiv energi og liv! Og så erklærer han festen for åben til publikums store jubel! Dagen i dag er kulminationen på et langt planlægningsforløb, der har involveret flere boligsociale medspil- lere på Frederiksberg. Arbejdet med en-dagsfestivalen begyndte faktisk allerede i vinter, hvor kulturformidle- ren fra Møstings Hus blev kontaktet af Jan Samuelsen, der er projektleder for WorldMusicFair Copenhagen (WMF Cph). Han foreslog et samarbejde med Womex Around: Verdensmusi- karrangør under foreningen World- MusicFair Copenhagen, der beværter WOMEX, verdens største begivenhed for verdensmusik. I denne omgang har Danmark nemlig vundet værtskabet. Arounds fremmeligste opgave er at formidle verdensmusik af høj kvalitet til hele befolkningen. Dette involverer blandt andet at engagere sig i tvær- faglige samarbejder, som kan fremme danskernes tilgang til kulturlivet, især med fokus på de rytmiske spilleste- der, som har kapacitet til at nå ud til mange flere grupper af befolkningen, end de gør nu. 16
  17. 17. >>> En park for alle Ansporet af projektets store mulighe- der satte den boligsociale koordinator Hanne Hørlyck et kvalificeret sty- ringsteam sammen af lokale ungdoms- sociale medarbejdere, og i tæt sam- arbejde med Jan Samuelsen hentede de sponsorater hjem, blandt andet fra Frederiksberg Boligfond, og stablede et tætpakket musikprogram på benene. Et program, der kom til at involvere børn og unge fra hele området, og som skulle føres ud i livet i den lokale frederiksberg-park. ’Valget faldt på Lindevangsparken, fordi den desværre har været udsat for en del negativ om- tale gennem den sidste tid på grund af handel med stoffer og ikke mindst på grund af et tragisk mord på en ung mand i oktober sidste år’, fortæller Hanne Hørlyck. Målet er, at Lindevangsparken frem- over vil være et sted, hvor alle, unge som gamle, har lyst til at færdes. Dette skal gøres blandt andet ved de bo- ligsociale aktiviteter som for eksempel den bemandede legeplads, sommer- gymnastik, markedsdag og nu også med Street Party, som arrangørerne inderligt håber, bliver en succes, så de kan få rejst midler nok til at arrange- mentet kan gentages til næste som- mer. Hanne Hørlyck tror nemlig på, at det netop er arrangementer som Street Party, der kan være med til at vende den kedelige udvikling, som parken har været ude i flere år. ’Lindevangs- parken har uden tvivl i lang tid haft et imageproblem, og den opleves af mange beboere som et utrygt sted at færdes på trods af de smukke omgi- velser og de mange gode initiativer, som er sat i værk i parken’, uddyber hun. Det skal Street Party lave om på. Blandt andet ved at inddrage børn og unge i hele processen op til festivalen og involvere dem som aktive aktører på selve dagen. 17
  18. 18. En boksekamp på ord Men tilbage til den store scene i Lindevangsparken. De to unge værter Julius Jul aka Juii og Benjamin Jul aka Benjo introducerer et af dagens mange indslag. Det er de indledende runder i improvisationsrap-battlen Beat My Guest. De fire deltagere kæmper ikke kun om æren, men også om førstepræ- mien på 1.750 kr. De første to på den lille scene, der er centrum for kampen på ord, er Mund De Carlo og Mc Ollie. Over tre runder improviserer de sig igennem emner som for eksempel ”Facebook”, ”Cirkus i byen” og ”Fitness center”. Bølgerne går højt og publikum kommer med højlydte tilkendegivelser, når en af ordekvilibristerne har slynget et ekstra bidende og rammende rim ud. Det er tydeligt, at det er Mund De Carlo, som har fat i den lange ende i denne battle. Til emnet ”Cirkus i byen” langer han ud efter MC Ollie med fraser som: ’Du er rimelig skør, for i det her cirkus, er jeg direktør’ og følger op med ’Du ville rappe bedre, hvis du havde savsmuld i munden’. Selvom MC Ollie forsøger at komme tilbage under emnet ”Fitness Center”, hvor han anklager sin modstander for, at ’han kan ikke tæske no`en, han er messed up på væksthormon’, så er det tydeligt, at Det er Mund De Carlo, der er den klare vinder i den første battle, især da hans modsvar til MC Ollie er, at ’de har puttet østrogen i hans proteindrik’. Hele vejen igennem er tonen god og humoristisk. For selvom man slås på ord, kan man sagtens være venner. Hardcore street dance Efter de første par runder i Beat My Guest går dansetruppen fra klubben Cassiopaia på. De fire piger leverer en kraftpræstation. I løbet af 15 minutter fremviser de et flot potpourri af street dance imens den tyrkiske kvindelige pladevender DJ IPEK fyrer den af bag pulten. Det er imponerende at tænke på, at pigerne kun har øvet sig i et par måneder op til Street Party. De har nemlig deltaget i en af de workshops, som har kørt hen over sommeren og som har markeret starten på det pro- jekt, der skulle munde ud i en-dags- festivalen i Lindevangsparken. Børn fra hele lokalområdet har haft mulig- hed for at melde sig til workshops i fotografi, street dance og rap. Det har blandt andet resulteret i nogle inspire- rende billedserier skudt af lokale børn, der alle har arbejdet ud fra temaet ”Mit kvarter”. Billederne er hængt op på hegnet langs boldbanen i parken, så publikum kan trække lidt væk fra musikken og se deres kvarter gennem børnenes øjne. God og gratis musik Den kvindelige senegalesiske rapper Fatim åbner store scene med et brag og mange tilskuere finder vej til plad- sen helt oppe foran scenen, så de kan danse, og Fatim gør sit bedste for at få publikum til at rappe med på flere omkvæd. Nogle af dem, der er mødt op i dag, er de to 19-årige veninder Amalie og Annemette, som sidder og rokker med til musikken. Amalie bor på Frederiksberg og så plakaten om Street Party på Frederiksberg Bibliotek. Hun synes, det lød skægt, så hun invi- terede et par venner med, heriblandt Annemette, som har taget turen ind fra Stenløse. Begge piger er enige om, at det er en rigtig god idé at afholde arrangementer som Street Party. ’Jeg synes, det er vildt fedt, at der bliver arrangeret noget herind i parken. Det er god musik og så er det jo gratis. Jeg ville helt sikkert komme igen til næste år’, fortæller Amalie og Anne- mette nikker anerkendende. Bianca og >>> Der var rap- og danseshow med de unge fra klubben Cassiopeia. 18
  19. 19. Womex Womex startede i det små i Berlin i 1994 og er vokset stødt siden, hvor Womex har været afholdt i europæi- ske storbyer som Berlin, Bruxelles, Marseille, Stockholm og Sevilla. I 2009-2011 er det Københavns tur, hvor byen er omdrejningspunktet for verdens største internationale begi- venhed for verdensmusik. Womex er både en offentlig musik- festival og en branchemesse for den internationale verdensmusikindu- stri. Det vil hovedsageligt være DR Koncerthuset og Forum, som udgør rammerne om musikfestivalen. Læs mere www.musicfromaround.dk Street party Street Party er initieret af WorldMu- sicFair Copenhagen, som beværter den internationale verdensmusikfe- stival WOMEX. Street Party skal være en fejring af street kulturen og præsenterer en række internationale hip hop navne, rap battles og street dance. Street Party indbefatter i 2010 fire byer/boligområder: Frederiksberg, Vollsmose, Roskilde og Mjølnerpar- ken. Street Party er del af en større national indsats, hvor kulturinsti- tutioner, klubber, boligselskaber og NGO’ere knytter unge fra lokalområ- derne til det etablerede kulturliv. Street Party består på Frederiksberg af fire projekter: Street Photo, Street Dance og Rap/hip hop samt Street Party i Lindevangsparken den 11. september 2010. Street Party på Frederiksberg er spon- seret af Frederiksberg Kommune, Fre- deriksberg Boligfond, SSP-ordningen Frederiksberg og My World Images. hendes kæreste, som begge er i starten af 30’erne, er også kommet i dag. De bor lige rundt om hjørnet fra parken, i Svalegården, der er en af Frederiksberg Boligfonds ejendomme. De opdagede en plakat for arrangementet i deres opgang og synes, det var et godt tiltag, fonden støttede. ’Og så er det jo skægt at komme ud og involvere sig lidt i sit lokalmiljø og få sat ansigt på folk. Og så er det jo spændende musik’, smiler Bianca, der desuden synes, det er en rar tanke, at de bor i en ejendom, som ejes af en fond med boligsocial samvit- tighed. Grobund for kulturen Endnu en musiker går på scenen. Denne gang er det den senegalesiske rapper Matador, som varmer op under publikum. Og sådan går dagen med et overflødighedshorn af shows med professionelle rappere og DJ’s,freestyle rap-konkurrence, som helt fortjent blev vundet af Mund De Carlo, der slog Bryggeren i finalen, og hele festen slutter i et brag, da børnene fra rap-workshoppen i Casiopaia går på scenen sammen med Turkish Urban Trad. Crew, der består af Sultan Tunc, DJ Ipek,Takey, Cahit Ece og Hakan Vreskala og som på fremragende vis kombinerer rå rap med traditionelle tyrkiske toner. Det er næsten rørende at se, hvor langt børnene er kommet på så kort tid, og hvor flot de går i spænd med de professionelle performere. Og det er også det, Street Party handler om: inspirere og motivere børn og unge til at udforske deres kreativitet og at udfordre dem, så de kaster sig ud i ting, som de aldrig i deres vildeste fantasi havde forestillet sig at gøre. Som for eksempel at optræde med pro- fessionelle musikere foran hundredvis af mennesker. Det er nemlig i fælles- skabet og i det nye, at kultur opstår, og med Street Party i Lindevangsparken, bliver grobunden lagt for fremtiden. Borgmester Jørgen Glenthøj kickstartede festen. SultanTunc fraTyrkiet lukkede festen. Musikken kan godt være lidt for høj, når man er en lille én. 19
  20. 20. Af: Nina Brinch Nielsen Når man arbejder på et ejendomskon- tor med syv ansatte og har ansvaret for en masse boliger, kan dagene godt blive lidt hektiske. Måske får man ikke tid til lige at sætte sig ned til en fælles frokost og snakke dagen igen- nem med kollegerne, og kommunika- tionen kan halte lidt, hvis man, især i de ekstra travle perioder, ikke har de rette værktøjer til at samarbejde med hinanden. I løbet af sommeren sendte PrivatBos administration derfor de ansatte i Den Sønderjyske By på et samarbejdskursus. Målet var at finde ud af, om man med fordel fremover kunne høste frugterne af at sende samtlige ejendomskontorer på et til- svarende kursus. Sagen er samarbejde I løbet af sommeren var de syv ansatte på ejendomskontoret i Den Sønderjyske By igen- nem et kursusforløb, hvis formål var at styrke deres evne til at arbejde sammen. Men det viste sig, at de faktisk allerede var ret skrappe til det med at samarbejde. Ejendomkontoret i Den Sønderjyske By Servicerer beboerne i Den Sønderjyske By, Sønderjyllands- gården samt Solbjerggård. Ansatte: Ejendomsmester BoVinding Kontorassistent AnneliseAndersen Ejendomsfunktionærer Svend-Erik Larsen, Carl Leon Dilleng, Finn Bøjgren, Peter Felbig Jensen, Bjørn Echart Larsen De fire regler Kommunikation - God kommunikation - Positiv kommunikation - Hyppig kommunikation Socialt samvær - Undgå klikedannelse Respekt for hinanden - Gensidig respekt - Aktiv lytning - Hensyn til andres behov og situation Samarbejde - Ansvarsfølelse for fælles materiel - Involvering af ledelsen det er med til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø’, fortæller Eigil. Fra teori til praksis Når Eigil Conradsen leder et samar- bejdskursus, er der tre vigtige trin til at kortlægge de enkelte medarbejderes typiske adfærd i arbejdssammenhæng: 1. Først bliver hver enkelt medarbejder interviewet i en times tid. 2. Dernæst analyserer Eigil medarbej- derens resultater baseret på vedkom- mendes svar under interviewet. 3. Herefter giver han en tilbagemel- ding på testen. Hvad er medarbejde- rens ”foretrukne adfærd” i forskel- lige arbejdssituationer? ’Det er vigtigt at pointere, at der ikke er en facitliste til testen, og at resul- tatet skal læses som et øjebliksbillede på medarbejderens sindstilstand. Og sindstilstande kan jo som bekendt æn- dre sig. Men på trods af dette kan man alligevel få et grundlæggende billede af, hvordan hver enkelt medarbejder reagerer i bestemte situationer. Og så- ledes også hvordan man skal forholde sig til sig selv og sine kolleger’, forkla- rer Eigil Conradsen. Når medarbejderne har fået kortlagt deres ”foretrukne adfærd”, præsenterer de den i plenum for hinanden. Og så snakker de deres resultater igennem og deler deres syn på udfaldet. Det er en måde at skabe en konstruktiv dialog på. Der bliver på kurset også arbejdet med nogle forskellige øvel- Samarbejdskurset blev gennemført af Eigil Conradsen, der er konsulent i totalrekrutteringsfirmaet Tran- search. Udover rekrutteringsarbejdet for Transearch arbejder han også som samarbejdskonsulent. Ved hjælp af målingsværktøjet PI (Predictive Index) gennemfører han en række samtaler og tests på de ansatte for at finde frem til hver enkelt medarbejders ”type”, og hvordan man forholder sig til tin- gene. Hele formålet med kurset er, at deltagerne skal lære hinandens adfærd bedre at kende. ’Hvis de ved, hvordan kollegernes reaktionsmønstre er, kan de bedre forstå hinanden og reagere sundt på deres forskellige signaler. Og 20
  21. 21. ser, der skal styrke arbejdsgruppens samarbejdsevner. For eksempel træner de det tværfaglige samarbejde med øvelsen ”Mordet ved Sorte Hest”. Det er en samtalegåde, der fungerer på den måde, at de hver især får tildelt en mængde forskellig information om- kring et fiktivt mord. Ved at dele disse informationer med hinanden får de i fællesskab opklaret, hvem morderen er. Regler der virker Ejendomsmester Bo Vinding føler, at de har fået rigtig meget ud af kurset. Måske ikke så meget når det kom- mer til selve det at samarbejde, for det fungerede godt i forvejen. Men mere når det kommer til forståelsen af hinandens reaktionsmønstre: ’Fordi jeg nu ved, hvordan vi hver især bedst fungerer i en arbejdssituation, kan jeg bedre stille opgaver og få dem løst. Det er derfor noget, jeg helt sikkert vil tage med mig i mit arbejde’, fortæl- Ejendomsmester BoVinding foran kontoret i ”Den Sønderjyske By”. Efter kurset er det ingen sag at samarbejde på ejendomskontoret i ”Den Sønderjyske By”. ler han. Den nye viden om kollegerne kan også være med til at forebygge og forhindre konflikter i hverdagen, fordi man på kurset har fået et større indblik i hinanden som personer og ved, hvad der ”tricker” dem. Bo og kontorets øv- rige ansatte efterlyser dog nogle mere konkrete værktøjer i forbindelse med samarbejdskurset, som de kan arbejde med i praksis. Men der er især en ting fra kurset, som de valgt at bruge i deres videre arbejde. De nedskrev fire regler, som de synes, er vigtige for deres samarbejde på ejendomskontoret. Og de var så positivt stemte over for de enkle, men effek- tive regler, de fik med, at de på hvert personalemøde fremover vil udvælge en af reglerne, som de så vil fokuserede på indtil næste møde, hvor en af de andre regler så opprioriteres en måned. ’Hvis vi hele tiden sørger for at forholde os til de fire regler, vil vi konstant blive mindet om, at vi ikke kun skal arbejde med de konkrete opgaver, når vi er på arbejde, men at vi også skal arbejde sammen og med hinanden’, smiler Bo Vinding. 21
  22. 22. Af: Nina Brinch Nielsen I løbet af sommeren kørte Miljøstyrelsen en kampagne, de kaldte for ”Pæredygtig adfærd”. Målet var at informere danskerne om, hvordan sparepærer skal håndteres. Miljø- styrelsen havde nemlig fået foretaget en undersøgelse, der viste, at hele seks ud af ti danskere ikke vidste, at sparepæ- rer indeholder det farlige stof kviksølv. Kviksølv kan skade centralnervesystemet, immunforsvaret og nyrerne og påvir- ker mange af kroppens vitale funktioner og organer. Det er derfor en god idé ikke at udsætte sig for stoffet unødvendigt. Når en sparepærer knuses, er det vigtigt, at du med det samme åbner for vinduerne. Samtidig skal alle dele af pæ- ren ryddes grundigt op. Kviksølv kan afgive giftige dampe over længere tid, hvis den ikke fjernes fuldstændigt. I sig selv udgør kviksølvet fra sparepærer ikke en stor risiko, men fordi du i det daglige også udsættes for det via for eksempel fisk og tandfyldninger, kan det samlet udgøre en sundheds- risiko. Derfor er det vigtigt, at du så vidt muligt begrænser Brug pæren når pæren går itu Selvom sparepærer er langt bedre for både pengepung og miljø, er de ikke helt ufarlige. Men det be- høver ikke være et problem, hvis man håndterer dem korrekt, når de går i stykker eller skal kasseres. Desværre er der ikke mange, der ved, hvad de skal gøre… påvirkningen fra kviksølv. Og det kan du så gøre ved at forholde dig korrekt til knuste sparepærer. Sådan gør du: 1. Luft ud En sparepære, der går i stykker, frigiver små mæng- der kviksølvdampe, som du bør undgå at indånde. Derfor er det vigtigt at åbne vinduet og lader det stå åbent, mens du gør rent. 2. Skrab op med karton og tør efter med våd køkkenrulle Det er vigtigt, at du får samlet alle rester op. Lad være med at bruge kost eller støvsuger – det spre- der kviksølvet i rummet. Brug i stedet karton til at skrabe resterne op med. Tape kan bruges til at samle rester i sprækker og revner. Tør efter med våd køkkenrulle for at få de sidste smådele med. Det er vigtigt at være omhyggelig. 3. Læg resterne i en lufttæt beholder og aflever den på genbrugsstationen Pak resterne mv. forsvarligt ind og læg det i en lufttæt beholder, f.eks. et syltetøjsglas eller en frysepose. Afle- ver det på genbrugsstationen eller til anden kommu- nal indsamling, hvor der kan afleveres sparepærer. 4. Luft ekstra ud bagefter Sørg for gennemtræk i 30 minutter efter oprydnin- gen. For en sikkerheds skyld er det også en god idé at lufte ekstra ud de efterfølgende 14 dage, da der kan være små rester af kviksølv tilbage. Men det er ikke kun, hvis en sparepære går itu, at du skal forholde dig korrekt til den. Når dens levetid er slut, og den skal smides ud, er det også af stor betydning, at den bliver kasseret korrekt. Det bliver den ved, at du for eksempel afle- verer den på din lokale genbrugsstation eller til Miljøskabe og Miljøbiler. Sparepærer må under ingen omstændigheder smides i skraldespanden! (Kilde: www.miljostyrelsen.dk) 22
  23. 23. Nye vinduer til Svalegården I løbet af efteråret og vinteren 2010/2011 vil Svalegården gennem- gå en omfattende vinduesudskiftning. Udskiftningen har længe været tiltrængt, og nu er tiden endelig kommet. Arbejdet med vinduesudskiftningen startede i opgang 53 th. på Peter Bangs Vej og slutter i samme opgang 53 tv. Vinduerne har alle koblede rammer og med termoruder inderst. Mod Peter Bangs Vej samt Dalgas Boulevard vil vinduerne desuden være lydisole- rede grundet den megen trafik på vejene. I forbindelse med isætningen af de nye vinduer, vil der i udvalgte opgange også blive opsat altaner. Det har været op til de enkelte beboere at stemme om, hvorvidt de ville have altaner eller ej. Nyt fra Konkurrencen Husrum nr. 7 Frederiksbergs flotteste flødebolle Vinder af den store flødebollekonkurrence blev Birthe Sværke Andersen fra Malthe Bruuns Gård. Sammen med en ledsager kan hun hos Frederiksberg Chokolade lære at lave flotte fløde- boller, der smager så munden løber i vand. Et stort tillykke til Birthe! Farvel til en beboervalgt ildsjæl Beboerrepræsentant på ejendommen Bjarkeshus Ella Elbæk Sørensen afgik desværre ved døden den 9. juli i år og blev bisat fra Sct. Lucas Kirke den 16. juli efter nogle års sygdom. Ella Elbæk har været medlem af beboerrepræsentationen siden 1994. I Frederiksberg Boligfond har hun i en årrække sid- det som beboervalgt bestyrelsesmedlem. Når hun havde noget på hjerte, var det væsentligt og altid velovervejet. Vi, der kendte Ella, har altid oplevet hende som en glad, positiv og engageret person, der virkelig brændte for sine poster. Det være sig i Fællesre- præsentationen, gårdlauget eller i sin tid i idræts- foreningen, som hun var forkvinde for i TDC. Da det første nummer af Husrum udkom, sad Ella Elbæk med ved bordet i redaktionen og prægede dermed også i den sammenhæng det boligsociale arbejde. Ella Elbæk vil blive savnet. 23
  24. 24. Ejendomskontorer • Malthe Bruuns Gård, Lindehuset, Lauritz Sørensens Gård, Wilkenbo, Barfoeds Gård, Mønsterbo og Nimbusparken Wilkensvej 42 st. th. 2000 Frederiksberg Ejendomsmester: Lars Larsen:Tlf.: 38860941, 306fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-8.30 Personlig henvendelse: Mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 8.30-9.30 og tirsdag kl. 7.00-8.00 Torsdag åben for alle henvendelser mellem kl. 16.00-18.30 • Den Sønderjyske By, Sønderjyllandsgården og Solbjerggård Henning MatzensVej 19 st. tv. 2000 Frederiksberg Ejendomsmester: BoVinding:Tlf.: 38714449, 309fb@privatbo.dk Træffetid: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 9.00-11.00 Onsdag kl. 13.00-14.00. Fredag lukket • Roskildegården Roskildevej 82 st. 2000 Frederiksberg Ejendomsmester: John Hansen:Tlf.: 38713173, 326fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl.9.00-10.00 Personlig henvendelse: Onsdag kl. 15.30-17.00 • Peter Bangs Hus og Svalegården Peter Bangsvej 53 2000 Frederiksberg Ejendomsmester: Flemming Lindgren:Tlf.: 38863478, 304fb@privatbo.dk Træffetid: Mandag-fredag kl. 7.30-8.00 • Rolfshus, Møllehuset, Bjarkeshus, Storkereden og Tvillingegården Nandrupvej 8 st. th. 2000 Frederiksberg Ejendomsmester: Leon Reingard:Tlf.: 38865891, 301fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-9.00 Personlig henvendelse: kl. 7.00-8.00 • Lineagården, Firkløveren og Trekanten P.G. RammsAllé 74 st. tv. 2000 Frederiksberg Ejendomsmester: Stig Gorm Petersen:Tlf.: 38194955, 322fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00-11.00 samt torsdag kl. 16.00-18.00 Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 9.00-10.00 samt torsdag kl. 16.00-18.00 Telefon og e-mail PrivatBos administration Dahlerupsgade 5, 4. sal 1603 KøbenhavnV Tlf.: 33112080, privatbo@privatbo.dk Mandag til onsdag kl. 10.00-12.00 og 13.00-15.00 Torsdag kl. 13.00-17.00 og fredag kl. 10.00-13.00

×