Vin et digital, quelles opportunités pour votre marque ?
FB Husrum nr 4
1. Husrum
Nr. 4 • Oktober 2008 •
TEMA: Husrum har i dette
nummer valgt at fokusere på det
sociale ansvar vi har overfor hin-
anden som naboer i en storby.
4 Ekstra m2
i det fri
Efter renoveringerne byder
gårdene på nye udfoldelses
muligheder.
22 Beboerkonkurrence
Vinderen er fundet.
Se den flotteste altankasse.
18 Svømmehalskvarteret
Det startede med grønne marker.
En historisk gennemgang af et
gammelt kvarter.
3. Læs mere på s. 16
Af: Martin Dahl. Bestyrelsesformand i Frederiksberg Boligfond.
I Frederiksberg Boligfond arbejder vi hele tiden på at forbed-
re og udvikle vores ejendomme. En sund og velfungerende
bolig er grundlaget for trivsel i hverdagen. Men det er også
vigtigt, at man føler sig godt tilpas i det miljø, man færdes i
til daglig. Det kan man blandt andet forbedre ved at engage-
re sig i sit lokalområde og holde øjne og øre lidt åbne. Man
kan måske tage sig en snak med en nabo, ejendomsmeste-
ren eller den lokale kioskejer. I denne udgave af Husrum har
vi valgt at sætte fokus på det sociale ansvar, vi har over for
hinanden.
Frederiksberg Boligfond påtager sig et socialt ansvar. Ikke
kun over for Frederiksberg’ere som bliver ramt af sygdom,
eller børnefamilier som bliver husvilde. Det er også vores
ønske at alle, som har valgt at bo i en af Fondens lejligheder,
er tilfredse med deres bolig. Og at boligen ikke er en med-
virkende årsag til, at man måske ikke har det godt. Derfor
igangsætter vi i slutningen af 2008 en undersøgelse blandt
boligfondens mere end 4000 beboere for at få helt styr på,
hvordan det står til med tilfredsheden.
Det er vores ambition og håb at kunne være med til at fast-
holde eller forbedre tilfredsheden. Allerede i foråret valgte
vi at forbeholde 20 boliger i Lindehuset, som fremover skal
udlejes til aldersgruppen +50 år. Det vil være spændende at
diskutere videre, hvilke ønsker seniorer – enlige eller som
par – har, så vi sammen med en velindrettet bolig også har
lokaler til beboerklubber eller mulighed for at tilkøbe for
eksempel rengøring, viceværthjælp og pleje baseret på den
enkelte beboers ønsker, behov og økonomi.
I 2009 fastlægger Fonden sin langsigtede strategi, som skal
sikre, at der bliver balance sådan at forstå, at vi er opmærk-
somme på de mange forskellige boligbehov i fremtiden. For
eksempel er unge i alderen 17-24 år den gruppe på Frede-
riksberg, som vil vokse mest frem til 2020.
For at vi kan finde ud af, hvad der skal sættes ekstra fokus
på, er det afgørende, at vi får så mange tilbagemeldinger
som muligt fra Fondens beboere. Derfor er det vigtigt, at du
afsætter tid til at udfylde spørgeskemaet på papir eller elek-
tronisk. Meget mere information vil følge senere.
Trivsel i hverdagen skal ligge både udlejer og lejere på sinde.
I disse år kaster mange – og det er ikke kun de yngre – sig
over sociale netværk på internettet – hvem husker ikke
statsministeren i valgkampen fortælle om sine tusinder af
nye „venner“ på Facebook. Vi må ikke glemme, at vi som le-
jere allerede er medlem af et socialt netværk – nemlig i den
ejendom, hvor vi bor.
God læselyst.
Grib Ordet er Husrums lederplads. Pladsen er afsat
til en ny skribent hver gang, bladet udkommer. Det
kan være en beboer, en administrationsmedarbejder,
en leder eller noget helt fjerde. Det eneste krav er at
personen har noget at sige og har grebet ordet. Har
du noget på hjerte og vil du dele det med Husrums
læsere, kan du sende en mail til Husrums redaktion
på husrum@privatbo.dk
GRIB ORDET
Trivsel i hverdagen er mere end en tidssvarende bolig. Det er også, at man føler sig godt tilpas i
ejendommen og kender sine naboer
Trivsel
i hverdagen
3
4. I Frederiksberg Boligfonds ejendomme er der i kølvandet på de omfattende ejendomsrenoveringer duk
ket grønne og inspirerende gårdmiljøer op. Det har giver beboerne en masse nye muligheder for at flytte
en del af deres hverdag udenfor, og børnene har fået legepladser og bløde græsplæner at boltre sig på.
Husrum har mødt to familier, som er glade for deres nye gemak med ekstra højt til loftet.
Af: Nina Brinch Nielsen
Nina Christensen og hendes datter
Svea på fem år har til efteråret boet tre
år i Lindehuset. Da de flyttede ind, var
gården under ombygning, og det var
dengang svært at forestille sig, at den
ville ende med at blive så fin og frodig.
For hvad gården ikke har i areal, gør
den til gengæld op for i opfindsomhed,
blomsterflor og hyggelige kroge.
Det første, der slår én, når man besøger
Lindehusets gård er, hvor gennemført
den er. Bugtende stengærder omkran-
ser græsarealer, lækre designhave-
møbler står rundt omkring og en stor
fællesgrill er sat op i et lille indhug
i stengærdet. Der er også opsat små
træhuse til affaldssortering og cykelop-
bevaring. Et boldbur og en legeplads
med faldunderlag er der også blevet
plads til, og begge bliver benyttet flit-
tigt af de mange børn i gården. „Når
jeg har hentet Svea i børnehaven,
spørger hun næsten altid, om hun ikke
må lege videre nede i gården. Jeg har
det helt afslappet med at lade hende
være alene, for gården er aflåst, og der
er altid en forælder dernede til at holde
Lindehuset
Lidt ligesom i de gamle dage
Ekstra m2
i det fri
Efter renoveringen indbyder Lindehusets gård til både leg og hygge.
4
5. >>>
Lauritz Sørensens Gård
En dagligstue med højt til loftet
Lindehuset
• Opført i 1921 & 1924
• Byfornyet i to omgange. Først som et forsøgsprojekt
i 1993, hvor to opgange blev gennemrenoveret og
indrettet til ældrevenlige boliger med altangange og
elevatorbetjening. I anden omgang i 2006, hvor resten
af lejlighederne blev totalrenoveret og et nyt gårdan-
læg stod klart.
• Der er 156 boliger i Lindehuset
øje med ungerne. Det er utrolig trygt.“
I det hele taget føler Nina, at der er et
godt sammenhold mellem de beboere,
som bruger gården regelmæssigt. Folk
kender hinanden og deres børn. „På
mange måder tror jeg, at det lidt er
ligesom i gamle dage, hvor man bare
kunne sende sin børn i gården og så
kalde på dem, når maden var klar. Det
er rart og betryggende at vide, at Svea
har friheden til at lege selv uden at
blive overvåget konstant af mig.“
Nina tror at grunden til, at gården fun-
gerer så godt, især skyldes den store
indsats fra gårdmanden. „Vores gård-
mand er utrolig dygtig til at holde den.
Der er altid blomster og pænt og rydde-
ligt. Det gør, at man bliver gladere for
at være i den og selv tager mere ansvar.
For eksempel har jeg sat nogle flotte
blomsterkrukker derned.“ Nina fortæl-
ler, at det mest er kvinder og børn, som
bruger gården. Men som hun siger, så
er det nok fordi, den er meget feminin
i sit udtryk med smukke syrener og
blomstrende japanske kirsebærtræer.
Nina synes måske, at der mangler lidt
flere tilbud til, når Svea bliver ældre.
En lille klatrevæg for eksempel. Men
det ser nu ikke ud til, at det er noget,
Svea har lagt mærke til endnu, for når
man spørger hende, hvad det bedste
ved gården er, kommer svaret promp-
te; „det er gyngerne. Og også sandkas-
sen når jeg har bare tæer.“
Selvom Helle Nielsen efterhånden har
boet 15 år i Lauritz Sørensens Gård,
er det først i de senere år, at hun er
begyndt at tænke på fællesgården som
noget andet end et sted, hvor hun kan
parkere sin cykel og komme af med sit
affald. „Det var først efter, at gården
blev fornyet for snart 5 år siden, at
jeg er begyndt at bruge den“, fortæller
hun og fortsætter, „før var den mørk,
grå og trist og indbød slet ikke til at
blive brugt. Når man en solskinsdag i
juni sidder ude i den, er det svært at
forestille sig, at den ikke altid har set
så hyggelig og indbydende ud.“ Helle
fortæller, at hun, efter renoveringen, i
hele sommerhalvåret føler, at hun har
fået en ekstra stue, hvor der er højt til
loftet og med grønne gulve. „Er vejret
til det, tilbringer min datter, Lea, og
jeg stort set al vores tid udenfor, fra
Lea kommer hjem fra skole og til efter
aftensmaden.“
Helle og Lea har gjort sig det rigtig
hyggeligt ude i gården. De har et fast
bord med parasol og tager altid deres
Svea kan lege i trygge rammer i den aflåste gård.
5
6. >>
egen storblomstrede voksdug med,
når de sætter sig ud. Selvom Helle er
rigtig glad for sin gård, kunne hun
godt tænke sig, at beboerne fik mulig-
hed for at sætte altankasser op og lidt
krukker rundt omkring bordene, for
som hun siger: „Når vi nu tilbringer så
meget tid derude, kunne det være hyg-
geligt, hvis vi også kunne være med
til at gøre gården endnu mere grøn og
indbydende.“
Yndlingsstederne er lige under deres
køkkenvindue i stueetagen og henne
ved den frodige pergola omgivet af
græs, der er etableret længere inde i
gården. Her sidder de og nyder so-
len, en kop kaffe og en god bog. Eller
snakker med naboerne, som også er
rigtig glade for den nye gård. En af
sidegevinsterne ved gårdrenoveringen
er nemlig det forbedrede sociale fælles-
skab. Fordi der nu er grønne arealer, le-
geplads, boldbane, borde og bænke, er
der et mylder af børn, unge og gamle i
gården, når vejret er godt. „Folk spiser
ude og får sig en snak med naboerne
hen over grillen“, fortæller Helle. Et
par gange om året er der fællesarran-
gementer for beboerne. Om sommeren
afholdes der en sommerfest, hvor der
grilles, og til fastelavn skal der selvføl-
gelig slås katten af tønden med går-
dens unger. For noget især Lea har lagt
mærke til, er at der efter byfornyelsen
er kommet flere børn til ejendommen,
så hun har fået mange nye venner.
Lauritz Sørensens Gård
• Opført i 1922-23
• Blev færdig med byfornyelsen i 2003,
hvor der blev installeret nye badevæ-
relser, nyt tag og en gennemgribende
gårdrenovering. 16 nye tagboliger og
tilhørende elevatortårne samt altan-
gange blev også etableret.
• Der er 180 boliger i Lauritz Sørensens
Gård
Når vejret er til det, tilbringer Helle og Lea det meste af dagen i gården.
6
7. Tema
Tema :
Som beboer midt i byen kan man ikke undgå at få sine naboer tæt ind på livet. Det kan give mange gode
oplevelser, men det kan også nogen gange føre til gnidninger. I denne udgave af Husrum har vi valgt at
fokusere på det sociale ansvar, vi har over for hinanden. Vi ser på, hvad vi selv kan gøre for at bidrage til
at få et velfungerende forhold til naboer og de folk vi, igennem lokalmiljøet, har en daglig relation til.
Det sociale ansvar
I Frederiksberg Boligfond er der ansat syv ejendomsmestre, som
har ansvaret for en op til syv ejendomme. Og deres arbejdsopgaver
spænder bredt. Lige fra udskiftning af pakninger til byfornyelse af
hele ejendomme. Husrum har snakket med Lars Larsen og Flemming
Lindgren, der begge efter 25 år bestemte sig for at skifte deres op
rindelige profession ud med jobbet som ejendomsmester. Det blev et
møde med to ildsjæle der, på hver sin måde, forsøger at få det bed
ste ud af både ejendomme og beboere. Læs side 8.
Mestre med mere
7
8. Tema
Som ejendomsmester for to ejendomme har Flemming Lindgren tid til både det store overblik og den so
ciale kontakt med beboerne. Og for ham er gården, der skal fejes, lige så vigtig som en gennemgribende
lejlighedsrenovering. Men til gengæld forventer han tillid og gensidig respekt.
Af: Nina Brinch Nielsen
„Et smil på læben“ er det første, der falder mig ind, da jeg
ringer til Flemming Lindgren for at aftale et tidspunkt for
vores snak. Nogen mennesker har evnen til at smile med
stemmen, og Flemming er en af dem. Han smiler også, da
han en fredag morgen tager imod på sit ejendomsmester-
kontor på Peter Bangs Vej. Imens han skænker kaffe op og
roser mit valg af medbragt wienerbrød, fortæller han, hvor-
dan han har ansvaret for den daglige drift af de to søstere-
jendomme Svalegården og Peter Bangs Hus. Det er et ansvar
med store beføjelser, for hans arbejde kan være alt lige fra
en utæt pakning, der skal skiftes, til en lejlighed der skal
totalrenoveres. Og han er med hele vejen rundt: „Nogen
mennesker ville måske have det svært med at gå rundt med
trillebør og kost og feje, men jeg kan rigtig godt lide den del
af mit arbejde. Det er god måde til at komme tæt på bebo-
erne på. Ofte ser de mig i gården og så kommer de ned og
siger hej, og får sig måske en snak.“
Telefonen bliver altid taget
Da Flemming i 1999 fik jobbet som ejendomsmester for to
af Frederiksberg Boligfonds ejendomme, tiltalte det ham,
at han, udover at stå for ejendommenes daglige drift og
vedligeholdelse, også kunne komme til at indgå i en social
relation med beboerne. „Inden jeg kom til Frederiksberg
Boligfond, havde jeg været smedemester i 25 år. I mit virke
som smedemester kunne jeg godt savne muligheden for
at have et mere personligt forhold til kunderne.“ Det kan
Flemming til gengæld få lov til som ejendomsmester. Han
går ikke så meget op i om telefonen ringer udenfor kon-
tortid. Sidder han på sin pind, tager han den. For som han
siger, så kan det jo være, at det er en hastesag. Fru Rasmus-
sens køkkenvask kunne for eksempel være læk, og sådan
noget skal ordnes hurtigst muligt.
Ikke to dage der er ens
Flemming Lindgren møder hver morgen glad ind på sit
kontor, for der er ikke to dage, der er ens. Dagens hastesager
følger han op på med det samme. Han finder ud af, hvad der
er galt, og hvis han ikke selv kan lave det, henter han den
nødvendige hjælp ind udefra. Udover det daglige arbejde
med vedligeholdelsen af ejendommene og de grønne gårde
er det også Flemmings opgave at være med hele vejen, når et
fraflyttet lejemål skal renoveres. Modsat de fleste af Frede-
riksberg Boligfonds øvrige ejendomme, bliver de to ejen-
„Jeg samler kun på tilfredse beboere“
Som ejendomsmester for to mindre ejendomme kender Flemming Lindgren de fleste beboere.
8
9. >>>
Tema
domme, Flemming har ansvaret for, nemlig renoveret løben-
de som folk flytter ud. Det sker blandt andet i samråd med
en arkitekt og en inspektør fra Frederiksberg Boligfond. Ofte
kommer de enkelte lejligheder til at tage sig vidt forskel-
lige ud efter renoveringen, for det er Flemming Lindgrens
ambition, at istandsættelserne sker med respekt for boligens
oprindelige arkitektur: „Nogen gange flytter vi rundt på
væggene, og hvis en særlig smuk dør bliver tilovers, kan vi
godt finde på at genbruge den et andet sted i lejligheden. Vi
udskifter ikke bare for at udskifte. Og af og til er det gamle
det bedste.“ Noget af det, som giver Flemming den største
glæde ved arbejdet som ejendomsmester er at præsentere de
moderniserede lejligheder for potentielle nye beboere: „Når
jeg kan fremvise en flot lejlighed, som vi er stolte af, og når
jeg ser de nye lejeres glæde, giver det en helt særlig følelse
af, at man har udrettet noget.“
Arbejder på at forbedre livskvaliteten
I forlængelse af de løbende lejlighedsrenoveringer kunne
Flemming godt tænke sig, at der blev installeret elevatorer
og altaner i Svalegårdens gård. Mange af beboerne er nemlig
oppe i årene og turen op af de mange trapper kan godt være
for anstrengende. Navnligt opgangene mod Peter Bangs
Vej ville med fordel kunne drage nytte af at få altaner. De
vender nemlig den rigtige vej i forhold til vejr og vind. „Hvis
vi fik muligheden for at sætte altaner op, ville især de ældre
beboere få en øget livskvalitet. Sådan en altan kunne jo
fungere som en lille kolonihave for dem. Det, tror jeg, ville
kunne blive rigtig godt.“ Selvom drømmen om elevatorer
og altaner måske nok har lange udsigter, synes Flemming,
at det er vigtigt hele tiden at tænke fremad og finde nye
måder, hvorpå de to ejendomme kan forbedres. For ham er
arbejdet som ejendomsmester nemlig ikke kun en her og
nu-service.
Gensidig tillid
For syv år siden flyttede Flemming Lindgren og hans kone
ind i Peter Bangs Hus, hvilket har bragt ham endnu tæt-
tere på de omkring 140 lejere, han til daglig udfører opgaver
for. Han er på fornavn med langt de fleste, og han glæder
sig over at se deres børn og børnebørn vokse op. Respekt og
åbenhed er ifølge ham nøgleord for et succesfuldt forhold
mellem ejendomsmester og beboere. For det skal gå begge
veje, synes han. Beboerne viser ham en kæmpe tillid ved
at give ham adgang til deres hjem. Og det er noget, han
tager meget seriøst. Men han forventer til gengæld også, at
lejerne respekterer det store stykke arbejde, han lægger i de
to ejendomme. Det handler nemlig om gensidig respekt, og
som han da også selv siger, så „samler jeg kun på tilfredse
beboere.“
Flemming Lindgren tager sig af stort og småt. Her får blomsterne en kærlig hånd.
9
10. Tema
Af: Nina Brinch Nielsen
Jeg møder Lars Larsen midt på Wilkensvej, hvor han er op-
slugt i samtale med et par lokale. Han er ikke til at tage fejl
af, som han står der i det klassiske grå Snickers arbejdstøj
med Frederiksberg Boligfond trykt på og gestikulerer forkla-
rende. Jeg når dårligt nok at få sagt goddag, før han tager
mig med op i ejendommen Mønsterbo, der er i fuld gang
med at blive byfornyet. Det er tydeligt, at han er begejstret
for projektet, der på seks måneder skal forvandle trætte og
nedslidte lejligheder til moderne boliger med nyt køkken og
bad. Det var til at starte med egentlig ikke Lars‘ ansvar at
stå for koordineringen af renoveringen, men da den davæ-
rende byggeinspektør holdt op for et års tid siden, sprang
han til og påtog sig rollen som bygherrerepræsentant på
byggepladsen. Det har betydet ekstra arbejde og længere
dage, men som Lars forklarer, er det det hele værd. For ikke
alene finder han det drønspændende, det har også betydet,
at han nu får lov til at komme hele vejen rundt om de ejen-
domme, han har ansvaret for. Det har gjort, at han har lært
meget om de byggetekniske aspekter ved ejendomsrenove-
ring. Han får også indflydelse på løsninger i udførelsen af
”Der går nr. 131 st. tv.”
renoveringen, der har betydning for den fremtidige drift og
som vil komme ejendommene til gode.
Ikke tid til det hele
Det er nu ikke fordi, Lars Larsen ikke har nok at se til i
forvejen. Sammen med fem ejendomsfunktionærer, en
varmemester samt en ejendomsmesterassistent, står de
for drift og vedligeholdelse af syv af Frederiksberg Bolig-
fonds ejendomme samt viceværtopgaver i to ejerforeninger
i Nimbusparken. Men som han siger, så vedligeholder han
ikke selv. Han inspicerer og syner ejendommene og lejlig-
hederne og vurderer så, hvad der skal ske efterfølgende.
Hans primære arbejdsopgave er at uddelegere arbejdet til de
rigtige mennesker: „Jeg får desværre sjældent tid til selv at
tage fat, for der er så mange ting, der skal besigtiges, især i
Som ejendomsmester for syv ejendomme krydser Lars Larsen mange veje i løbet af en dag.
Efter 25 år som gartner tog Lars
Larsen springet og fik et job som
ejendomsmester. Her otte år se-
nere har han stadig ikke fortrudt
sit valg. For det er et job, der
konstant byder på udfordringer
og gode sociale relationer.
10
11. Tema
• Ansvar for den daglige tilrettelæggelse og
gennemførelse af opgaver på ejendommene• Løbende inspektion og tilsyn af ejendomme-
nes bygninger, installationer, etc.
• Registrere og afhjælpe fejl og mangler
• Sikre driften af ejendommenes fællesanlæg• Supervisere ind- og udflytninger
• Foretage tilstandsvurderinger
• Sikre gode beboerforhold og en beboervenlig
atmosfære
Ejendomsmestrenes primære funktioner
forbindelse med de renoveringer, der i øjeblikket er, og har
været, i gang. Så mit arbejdstøj er egentlig ikke nødven-
digt“, fortæller han. Mens han viser mig rundt i Mønsterbo,
forklarer han, hvordan projektet bliver gennemført med en
god portion medbestemmelse fra lejernes side. For eksempel
kan de vælge mellem forskellige typer af skabslåger, bord-
plader og gulvbelægninger til køkkenet, noget der er med til
at gøre de renoverede lejligheder mere personlige. Og det er
netop glæden ved at se beboerne vende tilbage til deres hjem
med splinternye køkkener og bad, der gør savnet efter den
mere praktiske del af ejendomsmesterfunktionen mindre.
Fra gartner til ejendomsmester
Lars Larsen blev egentlig ejendomsmester ved et tilfælde. Da
han for otte år siden besluttede sig for at lukke det krysante-
mumgartneri med ti ansatte, som han havde ejet og drevet
i 25 år, skulle han finde på noget andet at lave. „Jeg søgte
et arbejde, hvor jeg kunne beskæftige mig med mennesker
i en varig relation“, fortæller han. Det arbejde viste sig at
være jobbet som ejendomsmester. For selvom han ikke
havde beskæftiget sig med ejendomme eller vedligeholdelse
før, havde han en stor erfaring med personaleledelse og de
forskellige håndværksmæssige fag, og så kom det andet hen
af vejen.
Fordi han har ansvaret for syv ejendomme, er der hele tiden
ting, der skal laves, lejligheder der skal synes og lejere, der
skal tages ekstra hånd om. Ofte skal der løbes meget og
hurtigt. Selv lægger Lars Larsen stor vægt på det team, der
er tilknyttet ejendomskontoret: „At ejendommene er så vel-
fungerende skal tilskrives det utroligt stærke team, jeg er en
del af. Alle går op i deres arbejde og hjælper hinanden, hvis
det skulle blive nødvendigt“.
Socialt engageret
Det er nu ikke kun hinanden, som Lars og hans kolleger
bistår. Nogen gange sker det, at en lejer er ude i nogle
alvorlige personlige problemer, som har medført klager fra
naboerne. Her går Lars ind og vurderer den enkelte lejers
situation. „Nogen gange kan vi blive nødt til at kontakte
de sociale myndigheder for, at en lejer kan få den nødven-
dige behandling. Vi prøver altid at få vedkommende på ret
køl igen, og det sker meget sjældent, at administrationen i
PrivatBo ser sig nødsaget til at opsige folk“. Så selvom Lars
Larsen har nok at se til, kender han forbløffende mange af
de mennesker, vi støder ind i under min rundvisning. Der
bliver nikket og sagt hej i et væk. „Jeg har jo min daglige
gang i syv ejendomme, så det er ikke altid, jeg kan huske,
hvad det er folk lige hedder“, fortæller han, imens et ungt
forbipasserende par hilser på ham. „Nr. 131 st. tv.“, siger
han lavt og smiler.
Lars Larsen har som ejendomsmester for 806 lejemål
fordelt på syv ejendomme det største ejendomskontor
under Frederiksberg Boligfond. Ejendommene, han
har ansvaret for, er: Mønsterbo, Nimbusparken, Wil-
kenbo, Barfoeds Gård, Malthe Bruuns Gård, Lauritz
Sørensens Gård samt Lindehuset.
11
12. Tema
Når der går
uorden
i husorden
Af:AnneliseAndersen, PrivatBo
I Lejeloven står der, at boligadministrationen skal sørge for,
at der er god ro og orden i ejendommen samt at lejeren og
dennes husstand skal overholde de almindelige ordensregler
og husorden for ejendommen. Derfor kan du som lejer hos
Frederiksberg Boligfond kontakte administrationen, hvis du
føler sig generet af en af dine naboer.
Vi modtager typisk en klage ved, at en lejer ringer og
fortæller om episoder i forbindelse med en nabo. Det kan
for eksempel være støj fra høj musik på alle tidspunkter af
døgnet, mange gæster i lejemålet, hunde der står og gør
på tidspunkter, når familien ikke er hjemme eller ulovligt
installerede hårde hvidevarer, som larmer, så nabo føler sig
generet. Nævnte ting er meget typiske, da Frederiksberg
Boligfonds ejendomme er bygget i starten af 1930'erne og
som følge deraf dårligt isoleret hvad både gulv, vægge og loft
angår.
Når vi modtager en klage
Når der klages til administrationen vedrørende et problem
med en nabo, beder vi altid om at modtage en skriftlig
klage, hvor der bliver beskrevet, hvad der helt konkret klages
over samt angive datoer og tidspunkter for hændelserne.
Hvis lejeren beslutter sig for, at der skal indgives en formel
klage, skal der være tre-fire underskrifter fra øvrige lejere,
som også følger sig generet. Når klagen er modtaget, skriver
administrationen til lejer og beder om, at husordenen for
ejendommen bliver overholdt. Ofte vil lejeren ikke accep-
tere de ting, der klages over, og indsender en indsigelse på
klagen. Indsigelsen sendes til den lejer, som har klaget, og
administrationen opfordrer til, at sagen lukkes og de gæl-
dende forhold i ejendommen efterleves.
Ejendomsmesteren på ejendommen vil ofte være den første
person, som får kendskab til en klage over en lejer, fordi kla-
gen som regel vedrører forhold, ejendomskontoret i det dag-
lige har at gøre med. Klager over husspektakler, hvor der er
uenighed blandt beboerne på grund af støjende eller anden
generende adfærd, kan også sendes til ejendomskontoret,
hvor ejendomsmesteren i første omgang skriver til lejeren,
men hvis det ikke hjælper, indsendes klagen til administra-
tionen til videre behandling.
Mulighed for forligsmøde
Beboerrepræsentationerne i ejendommen kan også være en
stor hjælp både for lejer og administrationen, da lejer ofte
går til deres beboerrepræsentation og spørger om, hvordan
de skal tackle en opstået situation, som de gerne vil klage
12
13. Tema
over. Administrationen sender ligeledes ofte en klage til
beboerrepræsentationen til udtalelse, hvis det fremgår af
klagen, at beboerrepræsentationen har været involveret.
Hvis der bliver ved med at komme klager over en lejer, og
der ikke er fundet en løsning på klagen, har administra-
tionen mulighed for - hvis begge parter er indforstået - at
indkalde til det, vi kalder for et forligsmøde. Administratio-
nen oplever for det meste forligsmøderne som noget meget
positivt. Tit er det første gang, at lejerne hilser på hinanden
og taler sammen, da problemerne omkring klagesagen har
tilspidset situationen, så parterne ikke har ønsket at tale
med hinanden. På forligsmødet bliver de enkelte klage-
• PrivatBo administrerer ca. 5.500 lejemål på Frederiksberg og i København,
og der kommer mange klager fra lejere, som føler sig genereret af en nabo.
• I 2008 er der frem til juli modtaget i alt 87 klager i administrationen. Ud af
de 87 klager er der 9 sager, som er blevet sendt til advokat.
• Administrationen kan ikke behandle klager mellem to parter, men beder
lejerne tale sammen.
• Hvis der er tale om en psykisk syg lejer eller en, der har brug for hjælp fra
de sociale instanser, har administrationen et godt samarbejde med både de
enkelte sociale medarbejdere i på Frederiksberg Kommune og de boligsociale
medarbejdere på Frederiksberg, som formidler administrationens henven-
delse videre.
punkter taget op, og de involverede parter får mulighed for
at belyse deres syn på situationen og hvorfor en klagesag er
nået så langt.
De fleste husordensager bliver løst
De fleste af de forligsmøder, som administrationen har
afholdt, er resulteret i, at forholdene mellem de to parter er
blevet meget bedre. Desværre sker der i få tilfælde det, at et
forligsmøde ikke hjælper, og klagerne fortsætter. Her har
administrationen mulighed for at ophæve lejemålet og i
yderste tilfælde overdrage sagen til administrationens advo-
kat. Men det er heldigvis noget, vi meget sjældent kommer
ud for.
13
14. Tema
Af: Hanne Hørlyck.
Boligsocial koordinator i Frederiksberg Kommune.
Fordi jeg har min daglige gang i Lindevangskvarteret, er
det muligt for mig at få etableret en god relation til be-
boerne og i samspil med dem og de professionelle gøre en
forskel i lokalområdet. Det er netop på grund af den brede
kontakt til både beboere og ansatte, at jeg kan inddrage
relevante samarbejdspartnere i forhold til løsningen eller
forebyggelse af forskellige problemer samt imødekomme
behovene i de enkelte boligområder. Da vi som boligsociale
medarbejdere er tæt på beboerne, møder vi også af og til
Når en beboer
mistrives
nogen, som har det skidt eller andre henvender sig, fordi
de er bekymrede for en af deres naboer. Når vi får den slags
oplysninger, har vi en pligt til at handle på det. Det er me-
get forskellige ting, jeg bliver kontaktet omkring – alt fra
mistanke om misbrug eller en psykisk syg nabo, som har
brug for hjælp. Andre gange er det måske bare et spørgs-
mål om at lytte eller fungere som konfliktløser mellem to
parter.
En fælles indsats
Da vi arbejder utrolig bredt, er der ikke én måde at gøre
tingene på. Det, som er vigtigt, er at skelne mellem de
I sidste nummer af Husrum blev der lagt fokus på Lindevangskvarteret og beboer
lokalet Lindebutikkens sociale arbejde. I denne udgave vil jeg gerne fortælle lidt
mere om et andet aspekt af mit arbejde: Når vi møder beboere, der mistrives.
14
15. Tema
problematikker, vi selv kan løse, og der hvor det kræver en
bestemt faglighed eller nogle helt andre sociale foranstalt-
ninger, vi som boligsociale medarbejdere ikke kan løfte
alene. Her er det, at vi kan trække på vores dygtige
samarbejdspartnere, så vi i fællesskab kan sørge
for, at der bliver taget så godt hånd om en pro-
blemstilling som muligt. Når en beboer mistri-
ves, er samarbejdet mellem kommune og
boligorganisation det allervigtigste.
De oplysninger, jeg får, bliver altid
behandlet fortroligt og videre-
givet til de personer, som kan
gå ind og løse opgaven. Det kan
for eksempel være en børnesags-
behandler, misbrugskonsulent, politiet
eller distriktspsykiatrien. Her er det
essentielt, at vi samarbejder om
den enkelte beboer, og at der er en
forståelse for hinandens kompe-
tencer og handlemuligheder. For
selv om vi gerne vil hjælpe, er det
ikke altid, det går så hurtigt, som
vi kunne tænke os. Og det er også
vigtigt, at det enkelte menneskes ret-
tigheder bliver overholdt. Derfor skal
alle tiltag gennemføres med respekt
for beboeren, som jo i forvejen befin-
der sig i en udsat position.
Med fra start til slut
Fordi der ikke er to sager, der er ens, vil løsningerne også
være forskellige. For eksempel kan forskellige former for
støtte i hjemmet være udgangen på en sag. Andre gange er
myndighederne nødt til at sætte kraftigere ind med even-
tuelle tvangsfjernelser af børn eller indlæggelse af beboere
til psykiatrisk behandling. Og her har jeg som boligsocial
medarbejder nogen gange relationen til beboeren og kan
derfor være formidler mellem parterne. Hvis det er en
kompliceret sag, er det somme tider et langt sejt træk. Men
som boligsocial koordinator kan jeg være medvirkende til
at trække i de rigtige tråde, så der bliver taget hånd om en
beboer på en professionel og omsorgsfuld måde.
Hvis du er bekymret for din nabo
Hellere et opkald for meget end et for lidt. Det handler jo
om omsorg for et andet menneske eller familie og ikke om
at udlevere sin nabo. Faktisk har vi en borgerpligt til at
handle, når der er nogen, vi er bekymrede for. Er der børn
involveret, har vi en skærpet pligt til at videregive vores
bekymring til de sociale myndigheder. Det er en god idé
at registrere det, man hører og ser, så konkret som muligt.
Det gør det nemmere for os at arbejde med oplysningerne.
Det er svært med en oplysning, der er meget subjektiv
såsom “han er blevet underlig”. Vi tager alle henvendelser
alvorligt også de anonyme.
• Hanne Hørlyck: Tlf.nr. 28984274
haho02@frederiksberg.dk
• Frederiksberg kommune: Tlf.nr 38212121
socialomraadet@frederiksberg.dk
• Familieafdelingen: Tlf.nr 38213617
• Akut politiet: Tlf.nr 38191448.
Her kan du henvende dig
15
16. Tema
Beboerrepræsentationen sætter i årets løb forskellige initiativer i gang, så beboerne kan komme hinanden
ved, og sidst vi mødtes var til juletræspyntningen i december. Derfor var det en længe ventet sommerfest,
som skulle finde sted, og heldigvis holdt vejrguderne hånden over os, selv om det så truende ud i dagene
op til.
Af: Katrine Helgeby Olsen, beboerrepræsentant i Nimbusparken.
S mmerfestnr. 5-7-9
den 15. august
2008
i Nimbusparken
Vi havde købt borde og stole til fælles brug, og stærke mænd
gik i løbet af eftermiddagen i gang med at stille op til afte-
nens fællesspisning. Som vejrudsigten så lysere og lysere ud
var der dukket flere og flere tilmeldinger op, og vi var endt
på at skulle være 51 børn og voksne.
Der var arrangeret skattejagt til børnene, som fordelt på
to hold med henholdsvis store og små børn kæmpede om
at løse opgaver og hurtigst finde skatten. Med få minut-
ters mellemrum løb begge hold til sidst ned i den mørke
og uhyggelige parkeringskælder, hvor skatten lå gemt i en
kiste. Skatten var af den spiselige slags og faldt i alle børns
smag.
Efter børnene havde dystet, blev det de voksnes tur, og det
var med at finde præcisionskastet frem i kubb-spillet. De
heldige vindere fik chokolade.
Endnu en sommerfest i Nimbusparken blev en succes, og
det var dejligt at se den store opbakning til arrangemen-
tet. Både børn og voksne og nye og gamle bebo-
ere fik talt sammen, så der er kom-
met flere kendte ansigter at
hilse på, når man mødes
på trappen eller på
legepladsen.
16
17. I det milde og stille sensommervejr, torsdag den 11. septem-
ber, afholdt Frederiksberg Boligfond, traditionen tro, igen
rejsegilde. Denne gang på ejendommen Mønsterbo, Finsens-
vej 52.
Ejendommen er næsten igennem et 1 ½ års langt moderni-
seringsforløb. Blandt andet har den fået helt nyt tag med
indbyggede tagboliger i to etager og alle ejendommens
lejligheder har fået indrettet splinternye badeværelser og
køkkener. Herudover er der ved at blive opsat rummelige
altaner og gårdanlægget samt vaskeriet skal også byfornyes.
På rejsegildet talte Fondens formand, Martin Dahl, om
Georg Schmidt (Direktør for PrivatBo) Lise Dan (Beboerrepræsentant for Mønsterbo) Mads Lebech (Borgmester Frederiksberg) Martin N. Dahl
(Bestyrelsesformand Frederiksberg Boligfond)
Rejsegilde i Mønsterbo
bestyrelsens visioner for moderne boliger til familier og om
andre boligsøgendes behov for tidssvarende boliger. Borg
mester Mads Lebech var også mødt op for at fejre Mønsterbo.
Han holdt blandt andet en tale om det vigtige tiltag som
den årelange byfornyelse af Frederiksberg Vest er og kom
ind på dens store betydning for området. Et tiltag som Fre-
deriksberg Boligfond har bidraget til i Lindevangskvarteret
gennem mere end ti år.
Beboerrepræsentant for Mønsterbo Lise Dan glædede sig
også over Mønsterbos forvandling og så frem til at de ny-
istandsatte lejligheder kunne tages i brug senere i år.
Af: Erik Erik Romme, Ejendomsinspektør
17
18. Af: Nina Brinch Nielsen
Som navnet så fint henviser til, dækker Svømmehalskvarte-
ret området omkring Frederiksberg Svømmehal. Kvarteret er
afgrænset af Falkoner Allé og Nordre Fasanvej, Godthåbsvej
mod nord og Frederiksberg Centret og CBS mod syd. Indtil
1852 var området ikke andet end frodige marker og enge.
Den eneste bebyggelse i det 49 hektar store område var den-
gang landstedet Sindshvile.
I den sidste halvdel af 1800-tallet var den industrielle
revolution begyndt at gribe om sig, godt hjulpet på vej af
jernbanen, og i dens kølvand blomstrede der en masse nye
industrier op. Det skabte et øget behov for arbejdskraft i
København, der hidtil havde haft et stabilt indbyggertal på
ca. 130.000 fordelt på tre kvadratkilometer indenfor vol-
dene. Men med de nye arbejdspladser steg indbyggertallet,
Svømmehalskvarteret
- Et kvarter med karakter
og i 1852 åbnede København op for muligheden for byggeri
udenfor byens volde.
Nytænkning og byplanlægning
Belært af bitre erfaringer med planløse opførelser af sam-
menklemte lejekaserner af dårlig kvalitet på Vesterbro og
Nørrebro, blev byggekravene strammet. Det kom også til
udtryk i de første boligblokke, der blev opført på Sindshviles
gamle område i årene 1866-1881. Bygherren var Det Clas-
senske Fideikommis, en velgørende fond stiftet af general-
major J. F. Classen. De Classenske Boliger bestod af 24 lang-
huse med lejligheder til 378 familier. Husene blev opført
efter datidens nye hygiejniske og sociale idéer og formålet
var at give sunde boliger til fattige arbejdere.
Først omkring 1885 kom der for alvor gang i den egentlige
udbygning af Svømmehalskvarteret, og ligesom de Classen-
Denne artikel er den anden i en række om Frederiksberg og Frederiksberg Boligfonds ejendomme.
1852
København åbner op for
byggeri uden for voldene
1866-1881
De Classenske Boliger opføres som det
første byggeri på landstedet Sindshvi-
les gamle jorder
1885
Byggeriet i kvarteret
begynder for alvor
1914
Nedrivningen af de Classenske
Boliger påbegyndes
1934
Frederiksberg Svømme-
hal står færdigbygget
18
19. 1950’erne
De sidste af de Classenske
boliger er revet ned og
nye ejendomme er opført.
Kvarteret står færdigt som
vi kender det i dag
1980’erne
Byfornyelsen af Svømme-
halskvarteret igangsættes
2008
Svømmehalskvarteret har
fået en ansigtsløftning og
fremstår nu igen som den ind-
bydende og æstetiske bydel,
den var tænkt til at være.
ske Boliger blev de nye bebyggelser opført efter samtidens
moderne kriterier for byggeri. Det betød, at Svømmehals-
kvarteret blev et af de første eksempler på byplanlægning
herhjemme, hvilket for eksempel kom til udtryk i større
gadebredde og mere luft og lys imellem husene. Noget der
var med til at øge livskvaliteten for de mange københav-
nere, som flyttede fra den pakkede, beskidte bymidte ud til
frisk luft og grønne arealer.
En svømmehal kommer til
Omkring 1. Verdenskrig begyndte man nedrivningen af de
slidte Classenske Boliger. Men det skulle komme til at tage
over 40 år, før den sidste af de oprindelige boligblokke på
området var væk, fordi der sideløbende skulle opføres nye
boliger til at dække den stigende efterspørgsel. Ved siden
af de nye byggerier blev Frederiksberg Svømmehal opført
i 1934 og kom hermed til at lægge navn til Sindshviles
gamle jorder. I 1950 var Svømmehalskvarteret færdigbyg-
get, som vi kender det i dag, og det har stort set ikke ændret
karakter siden.
Som det så ofte sker, forfaldt Svømmehalskvarteret i årenes
løb. Derfor opstod der med tiden et stort behov for, at man
foretog en gennemgribende renovering af kvarterets huse og
veje. Men fordi det var svært at skaffe de nødvendige midler,
så det var ikke en beslutning, der blev trumfet igennem fra
den ene dag til den anden. I slutningen af 1980`erne blev
byfornyelsen omsider sat i gang af kommunalbestyrelsen i
Frederiksberg kommune, godt hjulpet på vej af den aktive
Svømmehalskvarterets Beboerforening. Og i dag står kvar-
terets smukke bygninger og veje igen, som da de for mange
år siden var nyopførte, med den populære svømmehal som
omdrejningspunkt.
Kilder:
Meldgaard, Lars: Frederiksberg Svømmehalskvarter – bidrag til et arbejderkvarters historie,
SBF, 1982.
Bach, Michael & Bro, Henning & Mohr, Helga: Gennem veje og alléer på Frederiksberg,
Historisk-topografisk Selskab for Frederiksberg, 2005
Bro, Henning & Mohr, Helga: Boligkvalitet i 75 år. Frederiksberg Boligfond 1930-2005.
Frederiksberg Boligfond, 2005
19
20. Af: Bjarne Skovboel
Ejendomsmester for Sønderjyllandsgården og Solbjerggård
Når pladsen er trang og badet langt kan små badeværelser,
der kun har naturligt aftræk, ofte ikke komme af med fug-
ten hurtigt nok. Det kan føre til sorte fuger og rør. Men med
desinficerende rengøringsmidler som for eksempel Rodalon
og nogle simple huskeregler kan man ikke alene forebygge
skjolderne, man kan også fjerne de grimme og ofte ildelug-
tende misfarvninger.
I forbindelse med mit arbejde som ejendomsmester, sker det
af og til, at jeg støder på sorte misfarvninger på ejendomme-
nes badeværelser. Ofte er de ledsaget af en muggen jordslået
lugt. Misfarvningerne kommer, fordi der i små badeværelser
uden vinduer eller mekanisk udluftning ikke er mulighed
for at lufte ordentligt ud. Men hvis du holder dig til nogle
få regler, kan du langt hen af vejen forhindre de sorte
skjolder i at opstå.
Gå glad i bad
• Tør altid op efter dig. Brug en svaber, når
du har været i bad.
• Prøv at holde den rette temperatur i
badeværelset, det vil sige 20-22 grader.
Luftfugtigheden stiger i takt med tempera-
turen.
• Giv regelmæssigt både badeværelse og badefor-
hæng en forebyggende behandling med Rodalon
eller et andet desinficerende produkt. Badeværel-
sets flader aftørres med en klud, og badeforhænget
skal ligge i opløsningen i 1-2 timer.
• Hvis misfarvningerne og den dårlige lugt allerede har
sneget sig ind på dit badeværelse, skal du behandle dem
som ovenfor og derefter skure plamagerne med et klor-
holdigt produkt, der virker blegende. Skyl efter med
rent vand.
• Lad badeværelsesdøren stå åben i en times tid efter, at
du har været i bad, så der kan blive gennemluftet.
• Når du ikke er hjemme, lad da badeværelsesdøren stå
halvt åben og et par vinduer i lejligheden stå lidt på
klem.
Det gode ved produkter som Rodalon er, at de virker bakte-
riedræbende, så dit badeværelse bliver ikke alene pænere at
se på, du får også et sundere indeklima.
20
21. H. Schneekloths Vej
Blev oprindeligt navngivet den 12. september 1927 og gik
fra Ewaldsensvej til P. R. Ramms Allé.
I 1931-1932 blev vejen forlænget til Peter Bangs Vej. Hans
Schneekloth (1812-1882) voksede op i Mühbrook i Holsten
i et hjem, der var så fattigt, at han som ung dreng måtte
ud og tjene som vogter. Men drevet af sine ambitioner kom
han, efter en sparsom skoletid hos en landsbylærer og 3 år
som hjælpe- og huslærer på et gods, ind på Tønder Semina-
rium, hvor han dimitterede fra i 1835.
Herefter arbejdede Schneekloth sig op til at blive en progres-
siv og fremtrædende skikkelse i det danske skolevæsen. Han
Finsensvej
Løber fra Nordre Fasanvej 11 til Jernbane Allé. Den første
del af vejen blev anlagt omkring 1755 og fungerede som
landevej til Bogholdergaarden i Vanløse. Dengang blev sid-
ste del fra Flintholmen til endestationen i Vanløse kaldt for
Vandløsevej, mens den øvrige del fik navnet Lampevej eller
Lampevejens Forlængelse.
Faktisk blev Finsensvej først til Finsensvej den 1. januar
1906. Da man i 1905 blev enige om at omdøbe den oprin-
delige Lampevej til Howitzvej efter lægen Frantz Johan-
Kend din vej Kan du kende din vej – nej vel? Meget er sket på
Frederiksberg. Vi er gået i de historiske vejarkiver.
var blandt andet en fortaler for at reformere skolesystemet,
så det blev uafhængig af kirke og stat og var i årene 1850-
1856 medudgiver på tidsskriftet Skolens Reform.
I 1854 funderede han sammen med cand. theol. F. A. Milo
(1820-1884) Realskolen For Frederiksberg og Vesterbro i loka-
ler på Vesterbro. Men allerede to år senere – i1856 – flyttede
skolen ind i sin egen bygning på Frederiksberg og skiftede
navn til Latin- og Realskolen på Værnedamsvej. Da Schne-
ekloth døde i 1882, ændredes navnet til Schneekloths Latin-
og Realskole for at ære det store arbejde, han havde lagt i at
grundlægge det skolesystem, vi kender i dag.
nes August Carl Howitz (1828-1912), lå det lige for, at man
opkaldte resten af vejen efter en anden stor læge. Valget
faldt på titulær professor Niels Ryberg Finsen (1860-1904).
Finsen var internationalt berømt for sin forskning i lysstrå-
lers skadelige og gavnlige virkninger på levende organismer.
En forskning der resulterede i opfindelsen af lysbadet som
medicinsk behandling. I 1901 grundlagde han Finsenin-
stituttet på Østerbro, og i 1903 fik han Nobelprisen for sin
opdagelse af lysstrålers gode effekt på hudtuberkulose.
21
22. 5vinderråd til en smuk altankasse
Lise Bruuns altankasse, Lauritz Sørensens gård.
Husrum modtog overraskende mange
bidrag i den første altankassekonkur-
rence, så der var lagt op til et svært
valg. Men da redaktionen så Lise Bru-
uns billeder af hendes storblomstrende
altan, var der ingen tvivl om, at hun
skulle løbe med både ære og præmie.
For på hendes 6 m2. store altan, højt
til vejrs under Lauritz Sørensens Gårds
tage, har hun skabt en skøn lille oase
af stiklinger og frø, som hun har
taget med hjem fra sine rejser rundt
omkring i Europa. Derfor har hun så
Den flotteste altankasse
eksotiske planter som små oliventræer,
der giver frugt, asclepiasm, på dansk
kaldet silkeplante, og en mirakel-
blomst, som kan have blomster i hver
sin farve på samme plante.
Husrum kunne dog heller ikke stå for
billederne af de farverige begonier i
Lykke Andersens altankasse i Svale-
gården, så hun kommer ind på en fin
andenplads. Derfor kvitterer vi med en
buket, så stuebordet kan blomstre lige
så flot som hendes franske altan.
• Sæt dig ind i hver enkelt plantetype. For eksempel
er der mange, der ikke kan overvintre udenfor
• Lær din altan/altankasse at kende. Find ud af,
hvor der er mest sol og vind og placer planterne
efter deres individuelle behov
• Lad dig ikke begrænse af pladsen. Mange planter
kan stammes op og holdes nede uden, at det bety-
der noget for deres trivsel
• Skift pottejorden en gang om året
• Tænk ud af boksen når du gøder. For eksem-
pel er brugte teblade fra urtete og kaffegrums
glimrende plantegødning. Desuden holder kaf-
fen myrerne væk fra planterne
Det har været dejligt at se, at så mange
af Frederiksberg Boligfonds beboere var
parate til at gå ind i kampen om den
smukkeste altankasse. Man kunne fak-
tisk næsten forledes til tro, at der blev
konkurreret med Plænens blomsterflor
i Tivoli.
Men selvom det ser let ud at fremtrylle
en smuk altankasse, skal der en del
omhu og pleje til. Vinderen Lise Bruun
kommer her med sine top fem råd til
vejen mod grøn succes.
1
22
23. Lineagården
I Årsberetningen 2007 skrev vi, at Lineagården højst sandsynligt havde fået sit navn
efter den L-form, ejendommen har. Det passer ikke. En beboer har gjort os opmærksom
på, at Lineagården er opkaldt efter blomsten Linnaea Borealis. Det var den nederland-
ske botaniker Jan Frederik Grovonius, som navngav den lille skovblomst til ære for den
svenske botaniker Carl von Linné.
Ledige parkeringspladser i parkeringskælder centralt på Frederiksberg.
Centralt på Frederiksberg, tæt ved privathospitalet Hamlet mellem Peter BangsVej og Finsensvej, udlejes parkeringsplad-
ser til personbiler.
Under ejendommen Nimbusparken 5 – 9, 2000 Frederiksberg er der ledige parkeringspladser til udlejning. Parkeringsplad-
serne er forbeholdt ejendommens beboere, men der er et antal pladser, der i øjeblikket ikke anvendes og som derfor bliver
slået op til ekstern udlejning.
Pladserne udlejes på kontrakt med én måneds opsigelse.•
Pladserne udlejes kun til personbiler og til motorcykler.•
Med leje af en plads til personbiler udleveres mod depositum en fjernbetjening til porten.•
Parkeringslejen er pr. måned 750,00 kr. inkl.. Moms. Henvendelse skal ske til• privatbo@privatbo.dk
Sammenlægning af ejendomskontorer
Ejendomsmesteren for Solbjerggård og Sønderjyllandsgården, Bjarne
Skovboel, går på pension ved udgangen af oktober. I den forbindelse har
administrationen i samråd med de berørte funktionærer og beboerrepræ-
sentationerne besluttet, at ejendomskontoret på SønderjyllandsAllé 1 skal
sammenlægges med ejendomskontoret i Den Sønderjyske By.
Ejendomskontoret i Den Sønderjyske By danner fremover base for driften af
de tre ejendomme under ledelse af ejendomsmester Ernst Günther og med
assistance fraAnneliseAndersen, som bliver kontorets sekretær.
Mere information omkring sammenlægningerne udsendes, når processen er
længere fremskreden.
Ejendomskontorets kontaktoplysninger
og kontortider
(fra den 3. november 2008)
Henning Matzens Vej 19 st. tv.
2000 Frederiksberg
Tlf.: 38 71 44 49
Mandag-torsdag kl. 10-12 og 13-15
E-mail: 309fb@privatbo.dk
Kort Nyt
23
24. Ejendomskontorer
• Rolfshus, Møllehuset, Bjarkes, Storkereden og
Tvillingegården
Rolfs Plads 10 st.tv.
2000 Frederiksberg
Leon Reingard:Tlf.: 38865891, 301fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-9.00.
Personlig henvendelse kl. 7.00-8.00.
• Den Sønderjyske By, Sønderjyllandsgården og
Solbjerggård
Henning MatzensVej 19 st. tv.
2000 Frederiksberg
Ernst Günther:Tlf.: 38714449, 309fb@privatbo.dk
Mandag-torsdag kl. 10.00-12.00 og kl. 13.00-15.00.
• Peter Bangs Hus og Svalegården
Peter Bangsvej 53
2000 Frederiksberg
Flemming Lindgren:Tlf.: 38863478, 304fb@privatbo.dk
Træffetid: Mandag-fredag kl. 7.30-8.00.
• Malthe Bruuns Gård, Lindehuset, Lauritz Sørensens Gård,
Wilkenbo, Barfoeds Gård, Mønsterbo og Nimbusparken
Wilkensvej 42 st.th.
2000 Frederiksberg
Lars Larsen:Tlf.: 38860941, 306fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-8.30.
Personlig henvendelse: Mandag, onsdag, torsdag og fredag
kl. 8.30-9.30 og tirsdag kl. 7.00-8.00.
Torsdag åben for alle henvendelser mellem kl. 16.00-18.30.
• Lineagården, Firkløveren og Trekanten
P.G. RammsAllé 74, st. tv.
2000 Frederiksberg
Stig Gorm Petersen:Tlf.: 38194955, 322fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag kl. 10.00-11.00 samt
torsdag kl. 16.00-18.00.
Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag og onsdag
kl. 9.00-10.00 og torsdag kl. 16.00-18.00.
• Roskildegården
Roskildevej 82 st.
2000 Frederiksberg
John Hansen:Tlf.: 38713173, 326fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl.9.00-10.00.
Personlig henvendelse: Onsdag kl. 15.30-17.00
Telefon og e-mail
PrivatBos Administration
Dahlerupsgade 5, 4. sal
1603 KøbenhavnV
Tlf.: 33112080, privatbo@privatbo.dk
Mandag til onsdag kl. 10.00-12.00 og 13.00-15.00.
Torsdag kl. 13.00-17.00 og fredag kl. 10.00-13.00.
