• Like
Involver eller dø!
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

Published

Involver eller dø! …

Involver eller dø!

12. august 2011

Af studielektor Claus Munch

Published in Education
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Be the first to comment
    Be the first to like this
No Downloads

Views

Total Views
327
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0

Actions

Shares
Downloads
1
Comments
0
Likes
0

Embeds 0

No embeds

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
    No notes for slide

Transcript

  • 1. Involver eller dø!12. august 2011Af studielektor Claus MunchTiden er løbet fra den medierede envejskommunikation. Virksomheder må involveremedarbejderne i dialog, hvis de vil skabe forandring. Hvis man er velforberedt, er det både enspændende og udviklende erfaring at påtage sig opgaven som procesleder. Nogle enkle værktøjerkan bidrage til at engagere mennesker i gensidig, værdsættende og kreativ kommunikation. Se kurset Proceslederens værktøjskasse - Claus Munch underviser i Hellerup 15. september. Workshoppen giver konkrete værktøjer til dialogisk, værdsættende og kreativ kommunikation.’Den, der laver noget, lærer noget.’ Det sagde en god kollega til mig, dengang jeg startede på universitetetsom grøn underviser. Jeg kan selv tilføje, at den, der laver noget, lever! På møder og konferencer er detfuldstændigt klart, hvornår deltagerne går døde, og uden deltagere er der ingenting. Kun den dygtigeoplægsholder undgår at dræbe sine tilhørere med traditionel envejskommunikation. Til gengæld får manlevende og nærværende relationer ved at invitere til dialog.Massemedieret envejskommunikation kan udbrede viden til mange, men interpersonel kommunikation ervejen til at bevæge holdninger og handlinger. Det påpegede fremtrædende kommunikationsforskere somEverett M. Rogers tidligt. Den dialogiske tanke er dog først i de seneste år ved at slå bredt igennem ikommunikationsfaget. Kommunikatoren kan hente inspiration fra filosofi, psykologi, pædagogik ogorganisationsteori til metoder, der alene eller sammen fører til involvering og engagement.’Jeg-du’-relationerNår to mennesker fører en fælles samtale, opstår en ’jeg-du’-relation mellem mennesker. Det skrev filosoffenMartin Buber, og ifølge psykologen Kenneth Gergen udspringer viden direkte af relationer. I relationerneopstår mulighederne for forandring. Det synspunkt er væsensforskelligt fra kanyleteoriens forestilling om enafsender, der tager sigte for at ramme en målgruppe, og i det dialogiske perspektiv giver det også meremening at tale om mennesker, der kommunikerer frem for afsendere og målgrupper.Hvor dogmet om det klare og effektive budskab hersker i envejskommunikation, fører det gode spørgsmål tilgensidige og udbytterige samtaler. Familieterapeuten Karl Tomm har vist at forskellige måder at spørge på
  • 2. leder til forskellige former for kommunikation. Lineære og strategiske spørgsmål er faktaorienterede ogmålrettede, mens cirkulære og refleksive spørgsmål åbner for nye perspektiver. Tomms spørgetyper rækker idag langt ud over terapiens snævre rum og ind i virksomheder og organisationer.Positive erfaringer og visionerDet dialogiske perspektiv bliver blandt andet udfoldet i AppreciativeInquiry eller på dansk værdsættendesamtale. Det er en metode, der især er udviklet af organisationsteoretikeren David L. Cooperrider. Metodenspørger i modsætning til problemorienterede tilgange ind til organisationens positive erfaringer og visioner somgrundlag for forandringer. Metoden bygger på en tanken om, at virkeligheden er en social konstruktion, og atdet vi fokuserer på, er det, der vokser.Værdsættende samtale har naturligvis mødt kritik: Idealet om ligeværdig dialog tilslører magtrelationer oginteressekonflikter. Tilgangen pålægger mennesker ansvaret for at vælge selv. Det rent positive fokus giverikke plads til deltagenes fulde oplevelse. Opfordringen til anerkendelse er en styring af, hvad der er rigtigesvar. Kritikken kan udfordre og udvikle metoden, og proceslederen bør møde kritikken gennem refleksion ogved at tilpasse sin egen praksis.Hvert semester bliver jeg dog bekræftet i at den værdsættende tilgang netop skaber noget særligt. Destuderende, der er opdraget til at tænke problemorienteret, tager deres processer ud i virksomheder ogorganisationer, og hver gang giver de noget videre, fx andre perspektiver på omgangstonen, fx en nyopmærksomhed på motivationen. Men der sker også noget med de studerende. Ved at stille spørgsmål, derengagerer andre, vækker de engagementet i sig selv.Den magiske cirkelNår deltagerne starter på mine workshopper, gør jeg meget ud af at sige, at de nu går ind i et rum, hvor dekan eksperimentere, prøve sig selv af, begå fejl, kort sagt slippe legen og kreativiteten fri. Spilforskerne KatieSalen og Eric Zimmermann taler om den magiske cirkel, der er spillets ramme i tid og rum. Den magiskecirkel sættes af en struktur, der gør det klart, hvordan man skal forholde sig, hvornår man skal gøre noget oghvorfor. Den magiske cirkel kræver at deltagerne overgiver sig til processen.Spil og leg er nyttige metaforer til at forstå og arbejde med dialogiske processer. De frisætterforestillingsevnen gennem sanselige oplevelser. De tilbyder roller, historier og udfordringer som engagerer. Deer med til at sikre det psykologen Michályi Csíkszentmihályi kalder flow, en tilstand hvor en person erfuldstændig opslugt, involveret og fokuseret i en aktivitet. Legen, spillet eller processen kan sikre flow vedaldrig at blive for let eller for svær, for kedelig eller for udfordrende.Legende magtBåde erhvervslivet og det offentlige har for længst taget legen til sig som en seriøs og effektiv tilgang tilkommunikation. Skatteministeriet, Lundbeck, Top Danmark, Arla og FOA er bare nogle få ud af mange, derhar brugt værktøjer som rollespil og brætspil til virksomhedsudvikling og organisationsforandring. De kreativemetoder åbner ikke blot for nye perspektiver, men møder medarbejdernes behov for at engagere sig og tagedel i arbejdslivet på en anden måde end tidligere.I et kritisk perspektiv henviser Niels Åkerstrøm Andersen til Michel Foucault, når han hævder, at den
  • 3. legende og kreative tilgang er udtryk for skjult magt. Medarbejdere får tilbud om at deltage iudviklingsprocesser, de reelt ikke kan sige nej til. Selvudvikling forveksles med selvdisciplinering. Det, derfremtræder som leg, kan have alvorlige implikationer i virkeligheden. Det er væsentlige indvendinger, ogderfor er det meget, meget vigtigt dels at gøre processerne så gennemskuelige som overhovedet muligt ogdels at give deltagerne reelle mulighed for at sige til og fra.Kommunikation, kød og knoglerLænge før vi kan formulere vores oplevelser med ord, har vi opfattet og begrebet dem med kroppen.Filosoffen Mark L. Johnson argumenterer for at alle forestillinger, begreber og tanker, al viden, alt sprog ertæt knyttet til kroppen. Fx oplever kroppen det vidt forskelligt at kommunikere enten værdsættende ellerproblemorienteret. Kommunikation er kød og knogler, og kroppen er en virkningsfuld indgang tilkommunikation. Helt enkle øvelser kan skærpe opmærksomheden på samspillet mellem krop og sprog.Billeder er et andet og meget effektivt redskab der gør kommunikative processer legende og levende. Billederkan skabe distance til ting der er tæt på, og det kan være en fordel, hvis samtalen handler om noget følsomteller kontroversielt. Billederne kan være med til at afdramatisere samtalen om noget svært, så det ikke bliverfor personligt eller for risikabelt. Men billeder gør først og fremmest det abstrakte konkret og det fjernenærværende.En direkte vejBilleder tilbyder en mere intuitiv og direkte vej til at sætte ord på tanker og følelser. Jeg oplever, at de oftegør det langt hurtigere at nå frem til klart formulerede udsagn om nutiden eller om drømme og visioner forfremtiden. Billeder appellerer til andre intelligenser end den rationelle, og derfor indeholder metoden et vigtigtelement af empowerment. Især mennesker, der ikke er vant til at udtrykke sig med ord, kan få en stemme,der ellers ikke ville få rum i en kultur, der ensidigt hylder det mentale.Omvendt kan det være svært at samtale ud fra billeder, hvis man er vant til at opfatte verden rationelt. Ingenrelationer er fri for magt, og magten kan forskydes til fordel for nogle og ulempe for andre. Juristen ellerrevisoren kan dominere i samtaler, der trækker på en rationel tankegang, fotografen eller arkitekten isamtaler, der trækker på en visuel. Uanset hvilken tilgang man vælger, vil nogle blive tilgodeset frem forandre. Derfor er det vigtigt at åbne for forskellige måder at kommunikere på.Flere intelligenser, flere fortællingerPsykologen Howard Gardner introducerede forestillingen om, at mennesker har forskellige intelligenser. Hansondrede oprindeligt mellem den musikalske, sproglige, kropslige, logiske, visuelle, sociale og personligeintelligens. Siden kom flere til, og listen er ikke endelig. Pointen er ikke, at den rationelle tanke nu skal pakkessammen, men at forskellige måder at kommunikere på kan bidrage med nye perspektiver.Ved at appellere til forskellige intelligenser inviterer man til forskellige fortællinger. Filosof ogkommunikationsforsker W. Barnett Pearce peger på, at der altid er forskellige opfattelser af virkeligheden.De kreative og dialogiske processer fremmer forskellige fortællinger om mennesker og organisationer, og i demange fortællinger ligger virksomhedens potentiale til at møde fremtiden på nye måder.
  • 4. Se kurset Proceslederens værktøjskasse - Claus Munch underviser i Hellerup 15. september. Workshoppen giver konkrete værktøjer til dialogisk, værdsættende og kreativ kommunikation.KommentarerSKRIV KOMMENTARLæs ogsåHvorfor læser medarbejderne ikke lønforhandlingsdokumenterne?Af Mia Schlichting, specialestuderende i kommunikation på RUC08. juni 2011Ny Løn har åbnet for medarbejderens indstilling af sig selv og andre i forhold til løntillæg. Alligevel er det kunde få, der sætter sig ind i dokumenterne om lønpolitik og tildelingskriterier for løntillæg. Og så er det, at jegundrer mig - jeg undrer mig faktisk meget. »Mål eller forsvindAf Redaktionen16. juni 2011Topcheferne overser betydningen af at dokumentere resultatet af kommunikationen. Kun hver andenkommunikationsleder oplever, at det er vigtigt for deres øverste chef at dokumentere resultatet afkommunikationen, viser en ny undersøgelse som Dansk Kommunikationsforening (DKF) har gennemført. »Dansk Kommunikationsforening3393 websitet er designet og opbygget af Bysted9098dansk@kommunikationsforening.dk A/S i GlobalSite