0
ELYK-Workshop - Metoder Laboratorier
Laboratorier  <ul><li>Fra det naturvidenskabelige </li></ul><ul><li>Til det humanistiske til </li></ul><ul><li>Modus 2 </l...
Workshops <ul><li>Kurt Lewin og Osborne </li></ul><ul><li>Jungk </li></ul><ul><li>Modus 2: Zoner (Hybrid Fora jvf Gibbons)...
Triple Helix <ul><li>Beskrivelse af modus to som domæne ”møde” </li></ul><ul><li>Brugerne?? </li></ul><ul><li>Fra slutbrug...
Q-Helix
Til Q-Helix
Så.. <ul><li>Det neo-uddifferentierede samfund </li></ul><ul><li>Ændrede strukturelle koblinger </li></ul><ul><li>Og ny ko...
Brugeren er en konstruktion <ul><li>En særlig udlægning af det moderne menneske –  </li></ul><ul><li>Derfor skal brugeren ...
<ul><li>” Eksperterne lægger deres modsigelser og konflikter for individets fødder med en velment opfordring til at bedømm...
Iagttagelsespositioner  <ul><li>Hvad er forskellen på at iagttage på brugerens domæne (skolen eller virksomheden eller ”me...
Fra generiske metoder til metadesign <ul><li>Metadesign: Formgivelse af formgivelse, hvor brugeren, de lærende enables til...
Metadesign <ul><li>The development of the notion of metadesign can be categorized as critical and reflexive thinking about...
Design for: <ul><li>Diktonomien mellem producenter og forbrugere fra ”Fit” til:  </li></ul><ul><li>” Prosumere” – rollen f...
OK! <ul><li>Den metodiske tilgang 1    Teori    Metodologi     Metode </li></ul><ul><li>Den metodiske tilgang 2    Teo...
Af flere grunde, men også fordi: <ul><li>Vi befinder os i et miks af forskningsmæssige – og udviklingsmæssige interesser, ...
Fremad <ul><li>Vi må anlægge en tilgang, der ser baglæns og går forlæns? </li></ul><ul><li>Baglæns – at finde ”god praksis...
FIT <ul><li>Christopher Alexander:  </li></ul><ul><li>Goodness of fit </li></ul><ul><li>” The Ultimate object of design is...
Vores meta-design
 
The Lab October 2010
Det læreren gør: <ul><li>Erfaringer – egen praksis, egen oplevelse af undervisning </li></ul><ul><li>Uddannelse </li></ul>...
Etablere a ”Third Space” <ul><li>Selve mødet er en grænseregion, der qua de udfordringer, spørgsmål og forhandlinger – ”di...
Materialiteten i innovationen
The Problem of Articulation <ul><li>At spørge eller endog iagttage aktører om noget de ikke ved </li></ul><ul><li>Reifikat...
Artikulering October 2010
Prototyper <ul><li>” Grænseobjekter tillader forskellige vidensystemer at interagere ved at stille et delt referencepunkt,...
Artifacts October 2010
Hvor er vi her? Udkast/Skitse Prototype Inspirativ Beskrivende Foreslående Testende Udforskende Finjusterende Tentativ Spe...
Batterier <ul><li>Idéudviklende:- Modeller, der gør det muligt at se de fremmede i det kendte – og det kendte i det fremme...
Brugerne Brugerne som konstruktioner
En tentativ model
Møder i grænselandet <ul><li>Møder mellem bruger og designer foregår i et grænseland mellem de to aktørers miljøer, erfari...
Design Based Research & didaktisk design
Over til KG <ul><li>Designbaseret forskning, hvor forskere aktivt medvirker i forbedring, vurdering og re-design af artefa...
Didaktisk design <ul><li>Hmm.. </li></ul><ul><li>Men er det ikke didaktik med didaktik på?? </li></ul>
Referencer <ul><li>Beck, Ulrich (1986) :  Risikogesellschaft. Auf dem Weg in eine andere Moderne . Suhrkamp, Frankfurt a.M...
<ul><li>Journals  </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>Ingold, Davis (2010). The Materiality of Making.  Cambridge Journa...
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

materiality of innovation

494

Published on

Presentation in danish about materiality, structures and processes in innovation

Published in: Education, Technology
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
494
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
6
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Transcript of "materiality of innovation"

  1. 1. ELYK-Workshop - Metoder Laboratorier
  2. 2. Laboratorier <ul><li>Fra det naturvidenskabelige </li></ul><ul><li>Til det humanistiske til </li></ul><ul><li>Modus 2 </li></ul><ul><li>Til Triple Helix </li></ul><ul><li>Til Q-Helix </li></ul>
  3. 3. Workshops <ul><li>Kurt Lewin og Osborne </li></ul><ul><li>Jungk </li></ul><ul><li>Modus 2: Zoner (Hybrid Fora jvf Gibbons) </li></ul><ul><li>Modus 2 videnproduktion: Produced in the area of application (Usher) </li></ul><ul><li>Særlige sprogspil.. </li></ul>
  4. 4. Triple Helix <ul><li>Beskrivelse af modus to som domæne ”møde” </li></ul><ul><li>Brugerne?? </li></ul><ul><li>Fra slutbrugere til interessenter med forskellige koder </li></ul><ul><li>Myndighed: Stat – Kommune </li></ul><ul><li>Skole: Ledelse, lærer - deltager </li></ul><ul><li>Virksomheder: Designere, sælgere it-folk </li></ul>
  5. 5. Q-Helix
  6. 6. Til Q-Helix
  7. 7. Så.. <ul><li>Det neo-uddifferentierede samfund </li></ul><ul><li>Ændrede strukturelle koblinger </li></ul><ul><li>Og ny koder i relationerne </li></ul><ul><li>Konstituerer brugeren – som både et nyt ontologisk fænomen og epistemologisk entitet – eller omvendt? </li></ul>
  8. 8. Brugeren er en konstruktion <ul><li>En særlig udlægning af det moderne menneske – </li></ul><ul><li>Derfor skal brugeren eksperimentere med brugeren i laboratoriet?? </li></ul><ul><li>Bliver individualiseret uden at blive individer - Hvis man sådan skal blive ”beck’sk” </li></ul>
  9. 9. <ul><li>” Eksperterne lægger deres modsigelser og konflikter for individets fødder med en velment opfordring til at bedømme det med hans eller hendes egne begreber” (Risikogesellschaft) </li></ul><ul><li>” Biografiske løsninger på systemiske modsætninger” </li></ul><ul><li>Helhedsorienteret undervisning – eller ABT-fonden </li></ul>
  10. 10. Iagttagelsespositioner <ul><li>Hvad er forskellen på at iagttage på brugerens domæne (skolen eller virksomheden eller ”mellemrummet”) og iagttage i et laboratorium (fx workshop) </li></ul><ul><li>Hvad er forskellen på deltagelsespositioner og iagttagelsespositioner? </li></ul>
  11. 11. Fra generiske metoder til metadesign <ul><li>Metadesign: Formgivelse af formgivelse, hvor brugeren, de lærende enables til at være med til ikke bare det initiale design, men også en stadig udvikling </li></ul>
  12. 12. Metadesign <ul><li>The development of the notion of metadesign can be categorized as critical and reflexive thinking about the boundaries and scope of design, aimed at coping with the complexity of natural human interaction made tangible by technology. </li></ul><ul><li>Metadesign seeks to transform this complexity into an opportunity for new forms of creativity and sociability.(Fisher) </li></ul>
  13. 13. Design for: <ul><li>Diktonomien mellem producenter og forbrugere fra ”Fit” til: </li></ul><ul><li>” Prosumere” – rollen for digitale indfødte? </li></ul><ul><li>Nye former for systemudvikling? </li></ul>
  14. 14. OK! <ul><li>Den metodiske tilgang 1  Teori  Metodologi  Metode </li></ul><ul><li>Den metodiske tilgang 2  Teorier  Metodologiske diskussioner  metoder </li></ul>
  15. 15. Af flere grunde, men også fordi: <ul><li>Vi befinder os i et miks af forskningsmæssige – og udviklingsmæssige interesser, hvor vi nok ved, at nogle erkendelsesinteresser kræver en kvalitativ tilgang, mens andre lægger op til en rent kvantitativ tilgang. </li></ul><ul><li>Men også, at der indenfor disse brede felter er tale om mangfoldigheder af tilgange, hvor den almindelige løsning, en kombinationer af forskellige tilgange i en slags multimetodisk og triangulerende metodik. – men den holder ikke nødvendigvis– når der skal tjenes flere herrer </li></ul>
  16. 16. Fremad <ul><li>Vi må anlægge en tilgang, der ser baglæns og går forlæns? </li></ul><ul><li>Baglæns – at finde ”god praksis” </li></ul><ul><li>En iagttagelsesposition </li></ul><ul><li>Lead User – Hvis en sådan findes </li></ul><ul><li>” Fit” </li></ul><ul><li>Forlæns: at skabe i samspil </li></ul>
  17. 17. FIT <ul><li>Christopher Alexander: </li></ul><ul><li>Goodness of fit </li></ul><ul><li>” The Ultimate object of design is form” </li></ul><ul><li>Forholdet mellem kontekst og form </li></ul><ul><li>” Patterns” + Kræfter </li></ul>
  18. 18. Vores meta-design
  19. 20. The Lab October 2010
  20. 21. Det læreren gør: <ul><li>Erfaringer – egen praksis, egen oplevelse af undervisning </li></ul><ul><li>Uddannelse </li></ul><ul><li>Adgang til anden praksis </li></ul><ul><li>Kompleksitesreduktion </li></ul>
  21. 22. Etablere a ”Third Space” <ul><li>Selve mødet er en grænseregion, der qua de udfordringer, spørgsmål og forhandlinger – ”dialoger på tværs af (…) og inden for forskelle ” (Muller 2007, 4.) - som foregår, rummer potentiale for gensidig læring parterne imellem samt en co-creation af begreber, normer, praksisser og fremtidige kollektive handlinger. </li></ul>
  22. 23. Materialiteten i innovationen
  23. 24. The Problem of Articulation <ul><li>At spørge eller endog iagttage aktører om noget de ikke ved </li></ul><ul><li>Reifikation – understøtte meningstilskrivning – </li></ul><ul><li>Forskellige meningstilskrivninger– </li></ul><ul><li>Forhandlinger om mening, at demarkere forskellige ontologier – og dermed .. </li></ul><ul><li>Understøtte fælles, men ikke identisk meningstilskrivning </li></ul>
  24. 25. Artikulering October 2010
  25. 26. Prototyper <ul><li>” Grænseobjekter tillader forskellige vidensystemer at interagere ved at stille et delt referencepunkt, der er meningsfyldt indenfor begge systemer, til rådighed […] Støtte til interessefællesskaber må derfor facilitere gensidig læring gennem udviklingen, diskussionen og raffineringen af grænseobjekter, der tillader forskellige praksisfællesskabers vidensystemer at interagere.” (Fischer 2001). </li></ul>
  26. 27. Artifacts October 2010
  27. 28. Hvor er vi her? Udkast/Skitse Prototype Inspirativ Beskrivende Foreslående Testende Udforskende Finjusterende Tentativ Specifik
  28. 29. Batterier <ul><li>Idéudviklende:- Modeller, der gør det muligt at se de fremmede i det kendte – og det kendte i det fremmede </li></ul><ul><li>Iagttagelser: Antropologiske, pædagogiske antropologiske m.fl. </li></ul><ul><li>Translationer af iagttagelser: Oversættelse af iagttagelser til rapporter, narrativer (cases), konfigurationer (personas), kontektualiseringer (assamblager) </li></ul><ul><li>Reifiktioner– ting: skitser – prototyper </li></ul><ul><li>Evalueringer – Tips </li></ul><ul><li>Konstruktioner: Nye tiltag – ny praksis </li></ul>
  29. 30. Brugerne Brugerne som konstruktioner
  30. 31. En tentativ model
  31. 32. Møder i grænselandet <ul><li>Møder mellem bruger og designer foregår i et grænseland mellem de to aktørers miljøer, erfaringer og rationaler. Disse møder kan ses som third spaces, der er rum, hvor forhandling og nye meningstilskrivninger opstår og håndteres i dialog mellem de involverede parter </li></ul><ul><li>Third spaces er rum med særligt innovationspotentialer? </li></ul><ul><li>Grænseobjekter skaber nødvendige fælles referencer i et heterogent interessefællesskab </li></ul><ul><li>Bevægelse i og på tværs af brugerens og designeres arbejdskontekster er med til at skabe nye erfaringsdannelser for begge parter </li></ul><ul><li>Brugeren forstås, repræsenteres og inddrages i sin diversitet. Der findes ikke én, men mange brugere </li></ul><ul><li>At inddrage et bredt spektrum af brugere, herunder også ikke-brugere, er med til at sikre forankring af de udviklede produkter i praksis </li></ul><ul><li>Brugeren inddrages fra start til slut som stabilisering i den iterative proces </li></ul>
  32. 33. Design Based Research & didaktisk design
  33. 34. Over til KG <ul><li>Designbaseret forskning, hvor forskere aktivt medvirker i forbedring, vurdering og re-design af artefakter og de kontekster, hvor læringen skal udfolde sig. Den designbaserede tilgangs udgangspunkt er: at bruge designeksperimenter som afsæt for forskning og uvikling. </li></ul>
  34. 35. Didaktisk design <ul><li>Hmm.. </li></ul><ul><li>Men er det ikke didaktik med didaktik på?? </li></ul>
  35. 36. Referencer <ul><li>Beck, Ulrich (1986) : Risikogesellschaft. Auf dem Weg in eine andere Moderne . Suhrkamp, Frankfurt a.M. </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>Bhabha, K. H (1994). The Location of Culture . Routledge. London, UK. </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>Cuban, Harry (2001). Oversold and Underused , Harvard University Press 2001. Cambridge, Massachusetts, USA </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>Dewey, John (1929). John Dewey. The Quest for Certainty: A Study of the Relation of Knowledge and Action. GP Putnam´s Sons, New York, USA. </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>Ehn, P. and Kyng, M. (1987). The Collective Resource Approach to Systems Design. In Computers and Democracy (Bjerknes, G. et al, eds.). Avebury. Aldershot, UK. </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>Hansen J. J. (2006). Mellem design og didaktik. Om digitale læremidler i skolen, Ph.d.afhandling www.humaniora.sdu.dk/phd/afhandlinger.html </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>Heidegger, Martin (1927), Sein und Zeit , Gesamtausgabe Volume 2. Max Niemeyer Verlag, Halle, Germany. </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>Heller, Agnes (1976). A Theory of Need in Marx, London : Allison and Busby, London, UK. </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>Muller, J. M. 2007: ”Participatory design: The third space in HCI”(revised),J. Jacko and A. Sears (eds.), Handbook of HCI 2nd Edition. Erlbaum. Mahway NJ USA: </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>Peters, Otto (1998). 998  Learning and Teaching in Distance Education . Kogan Page. London. UK. </li></ul><ul><li>  </li></ul>
  36. 37. <ul><li>Journals </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>Ingold, Davis (2010). The Materiality of Making. Cambridge Journal of Economics 2010, 34, 91–102 </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>McDermott, R. (1999). Learning across teams: The role of communities of practice in team organizations. Knowledge Management Review, May/June 1999. 1-6. </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>von Hippel, Eric (1986) &quot;Lead Users: A Source of Novel Product Concepts,&quot; Management Science 32, no. 7 (July):791-805. </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>Halonen, Jari(ed.) (2010). Research Framework and Methods Overview for User Driven Open Innovation . www.flexibleservices.fi/files/file/.../UDOI_B_deliverable_310410_final.pdf </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>Helms, Niels Henrik and Klausen, Maja (2010). BIDL mellem genetic og kompleksitet. Læremiddeldidaktik Nr. 4 oktober 2010 . 39-49. </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>Conference paper or contributed volume </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>Fischer, G., 2001: “Communities of interest: Learning through the interaction of multiple knowledge systems”, 24th Annual Information Systems Research Seminar In Scandinavia (IRIS'24), Ulvik, Norway, pp. 1-14 </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>Lemmergaard, Jeanette; Gersbo-Moller, Christopher; and Povlsen, Line Bodker, &quot;The Scandinavian School Revisited: A Case Study on New Roles in the ISD Process&quot; (2005). ECIS 2005 Proceedings. Paper 93. http://aisel.aisnet.org/ecis2005/93 . ECIS 2005, Regensburg, Germany </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>Muller, J. M. 2001: ”Layered Participation Analysis: New development in the CARD technique”, Proceedings of CHI ’2001. Seattle: ACM. </li></ul>
  1. A particular slide catching your eye?

    Clipping is a handy way to collect important slides you want to go back to later.

×