SlideShare a Scribd company logo
1 of 20
Download to read offline
 
                
                




                                
                
                
    Musik.mag maj‐juni 2010 
                
                
                

Fokus på SPOT Festival
 
                                                            
SPOT Festival 
Den er blevet en institution indenfor dansk musik og en stærk medspiller på det internationale 
musikmarked. Vi taler om SPOT Festivalen, springbrættet ud til det store udland for håbefulde nordiske 
musikere. 
 
 
Indhold 
                                                        
2 ‐ Leder Vi sætter spot på den gode musik og løfter  8 ‐ Akustisk blues‐superduo Anbefaling af de to 
sløret for nogle af festivalens interessante navne     inkarnerede bluesmen Nande og Lothars 
                                                       albumudspil, Two for the road 
                                                                
3 ‐ Sød musik opstår mellem rockband og                        9 ‐ 5 spørgsmål til 5 favoritter Vi har igen i år spurgt 
symfoniorkester Album‐aktuelle Efterklang og                   fem SPOT‐bands om deres forventninger til 
RadioUnderholdningsOrkestret i skævt partnerskab               festivalen 

                                                                
7 ‐ Folkemusikken og tidsånden på SPOT Mange                   19 ‐ Redaktionens anbefalinger Musikbibliotek.dk‐
nye bands gør en dyd ud af at nyfortolke folke‐                redaktionens anbefalinger af årets SPOT‐bands 
musikken 

 




                                                                




 
 
 
 
 
Musikbibliotek.dk‐redaktionen: Ingrid Rothgardt Andersen, Jens Laigaard, Gitte Lose, Niels Mark Petersen, Jakob 
Wandam og Camilla Thomsen. Ansvarshavende redaktør: Amalie Ørum Hansen. 
 
 
Forsidefoto: Haags Uitburo/Flickr.  




                                                                                                                      1
 
Leder: Spot på den gode musik 
 
 
SPOT  Festivalen  behøver  ikke  længere  den  store       program.  Kombineret  med  mange  spændende 
introduktion  –  den  er  med  årene  gået  hen  og        foredrag og paneldebatter, bliver det helt sikkert 
blevet en institution i den musikalske kalender.           en  mindeværdig  festival,  hvor  endnu  flere  mu‐
                                                           sikere  kan  se  frem  til  nye  bekendtskaber, 
Mange  musikere  har  fået  hul  igennem  til  det         bookinger og måske en ny pladekontrakt. 
store  udland  på  SPOT,  og  mange  af  de  store          
udenlandske  spillere  har  også  fået  øje  på  festi‐    Som  en  forsmag  på  festivalen  har  vi  samlet  en 
valens potentiale.                                         række  anbefalinger  af  vores  egne  SPOT‐favorit‐
                                                           ter.  
I  år  er  der  mange  navne  på  plakaten,  der  læner     
sig op ad en folk‐rock‐tradition, der rækker man‐           
ge  år  tilbage  i  tiden,  men  samtidig  også  peger     God læsning og god festival. 
fremad mod en ny lyd og et nyt potentiale.                  
                                                           På redaktionens vegne, 
Den  nordiske  musikscene  har  det  bedre  end             
nogensinde før, og det kan også ses på festivalens         Camilla Thomsen, red. Musik.mag 
 




                                                                                                               2
Sød musik opstår mellem rockband og                        at  det  var  et  oplagt  album  for  RUO  at  kaste  sig 
                                                           over at fremføre. Planen var at fremføre Parades 
symfoniorkester                                            fra  start  til  slut  og  give  fornemmelsen  af,  at 
 
                                                           Efterklang  sådan  set  bare  var  blevet  forstørret 
af Thomas Damholt Jensen, NæstvedBibliotekerne 
                                                           som band. Efterklangs musik passer godt til RUO:  
 
                                                            
Vi sætter det skæve musikalske samarbejde mel‐
                                                           ”Efterklangs  musik  er  en  symfonisk,  organisk 
lem bandet Efterklang og RadioUnderholdnings‐
                                                           størrelse,  hvor  der  er  plads  til  det  helt  store 
Orkestret under lup.  
                                                           episke  udtræk,  store  dramatiske  klange,  men 
 
                                                           også  sådan  helt  små,  kammermusikalske  besæt‐
Den  26.  september  2008  opførte  Efterklang  al‐
                                                           ninger som spiller meget intimt.” 
bummet  Parades  to  gange  sammen  med  det  42 
                                                            
mand  store  klassiske  orkester  DR  RadioUnder‐
                                                           Og han oplevede noget, han aldrig havde set før. 
holdningsOrkestret  i  Studie  2  i  det  endnu  ufær‐
                                                           Nemlig at et orkester uden dirigent spillede sam‐
dige koncerthus i DR Byen. Anmeldelserne af kon‐
                                                           men  med  et  rockband,  hvor  der  tilsyneladende 
certerne  var  forrygende.  I  Soundvenue  skrev 
                                                           ikke  var  nogen,  der  bestemte  hvem,  der  spillede 
Peter  Bølling‐Ladegaard  bl.a.:  ”...  i  samspil  med 
                                                           hvad, hvornår, men at det var et stort kollektiv på 
UnderholdningsOrkestret  frembragte  Efterklang 
                                                           50 mennesker, der spillede sammen. 
en  underskøn  blanding  af  klassisk 
musik og støjrock.”  
 
Vi  satte  os  for  at  finde  ud  af, 
hvordan  henholdsvis  Efterklang  og 
DR  RadioUnderholdningsOrkestret 
(RUO)  havde  oplevet  koncerterne 
og  ikke  mindst:  Hvad  havde  de 
hver  for  sig  fået  ud  af  det  skæve 
samarbejde?  Karl  Bjerre‐Skibsted, 
der  er  producent,  projektleder  for 
DR  RadioUnderholdnings‐Orkes‐
tret  og  idémand  bag  koncerterne, 
og Rasmus Stolberg, guitarist, bas‐
sist,  manager  m.m.  i  Efterklang, 
var  så  venlige  at  fortælle  os  om 
det.  
 
50 mennesker uden dirigent                                  
                                                           Præcis 4½ time i ”øveren” 
En  af  Karl  Bjerre‐Skibsteds  mange  opgaver  som         
projektleder  for  RUO  er  at  involvere  orkestret  i    Prøverne foregik fra mandag til fredag, hvor kon‐
kunstnerisk  udfordrende  samarbejder  med  bl.a.          certerne fandt sted, og i starten af prøverne ind‐
samtidens rytmiske musikere. Dette opdrag resul‐           studerede dirigent Morten Ryler med musikerne, 
terede  fx  i,  at  RUO  i  2007  sammen  med  Under       men han fjernede sig langsomt mere og mere, og 
Byens  spillede  fem  Under  Byen‐sange  live  under       til  sidst  spillede  musikerne  selv.  De  klassiske 
arrangementet ”Radiohuset Rocker”.                         musikere har jo normalt en dirigent, og er ikke så 
                                                           vant til at tage det kunstneriske ansvar.  
Idéen om et samarbejde med Efterklang var hans              
og skyldtes, at han havde hørt Parades og syntes, 



                                                                                                                  3
pga.  økonomi  osv. 
                                                                                                  skrinlagt idéen igen, så 
                                                                                                  henvendelsen  fra  RUO 
                                                                                                  var  helt  fantastisk,  og 
                                                                                                  det var en drengedrøm 
                                                                                                  som rockband at få lov 
                                                                                                  til at spille med et stort 
                                                                                                  klassisk orkester.  
                                                                                                   
                                                                                                  Efterklang  var  meget 
                                                                                                  lettede              efter 
                                                                                                  koncerterne  og  har 
                                                                                                  også  med  tilfredshed 
                                                                                                  hørt  optagelserne  af 
                                                                                                  koncerterne.        Efter‐
                                                                                                  klang er vant  til at  øve 
                                                                                                  længere  tid  end  den 
                                                                                                 lille  uge  RUO  og  Efter‐
                                                                                                 klang  brugte,  så  de 
                                                                                                 kunne godt have brugt 
”Det var derfor vigtigt, at de blev involveret tidligt                                           i  hvert  fald  en  øvedag 
i  processen.  Ikke  mindst  også  for  Efterklangs             mere. Rasmus Stolberg oplevede i det hele taget 
skyld.  De  har  jo  ikke  arbejdet  med  et  klassisk          en  stor  effektivitet  og  disciplin  hos  det  klassiske 
orkester  før,  og  det  er  jo  lidt  af  en  størrelse  at    orkester,  og  det  var  en  stor  fordel  arbejdsmæs‐
komme ind i, hvor man fx kun har præcis 4½ time                 sigt, men:  
at prøve i hver dag, og man skal holde pause efter               
præcis  1½  time.  De  kommer  jo  ind  til  et  fuld‐          ”De  klassiske  musikere  er  meget  håndværker‐
stændig  trimmet  apparat,  som  bare  fungerer,  så            agtige: De følger deres systemer, og bruger deres 
hvis de kan deres ting, og det kan de, så smelter               tid  meget  fornuftigt,  men  man  kan  som  rytmisk 
det  hele  sammen  før  eller  siden,”  fortæller  Karl         musiker nogle gange blive i tvivl, om de i egentlig 
Bjerre‐Skibsted.                                                gerne vil det dér – om de har det sjovt. Så det tog 
                                                                lidt  tid  at  indse,  at  orkestret  sådan  set  var  glade 
”Særligt kan det være svært for et rockband kun                 for  projektet.  Dog  skal  man  ikke  tage  fejl  af,  at 
at øve præcis 4½ time om dagen, som RUO typisk                  mens nogle syntes, det var årets højdepunkt, sid‐
kun gør, fordi det er så anstrengende, at være så               der  andre  i  orkestret  bare  og  ser  frem  til,  at  de 
meget på lige på de rigtige tidspunkter af hensyn               skal spille Mozart eller på pension.”  
til  de  andre  musikere  og  helheden.  Men  det  er            
også svært, i hvert fald i starten, at høre sig selv i          Efterklang var dog ikke på noget tidspunkt i tvivl 
sådan et stort orkester.”                                       om, at det var et holdbart projekt.  
                                                                 
Årets højdepunkt eller drøm om pension?                         Med spidse hatte og ansigtsmaling 
                                                                 
Ifølge  Rasmus  Stolberg  var  Efterklang  beærede              Scenografien  til  koncerterne  stod  Efterklangs 
over  tilbuddet  fra  RUO  og  indvilligede  med  det           ”huskunstnere”  Hvass&Hannibal  for,  og  til  kon‐
samme.  Han  var  selv  for  et  års  tid  siden  gået  i       certerne i DR Byen var de klassiske musikere iført 
gang  med  at  planlægge  en  live‐opførelse  af                små  spidse  hatte,  sort  tøj  og  diskret  ansigts‐
albummet  med  et  klassisk  orkester,  man  havde              maling,  der  fx  kunne  forestille  rituelle  tegn.  På 




                                                                                                                          4
scenen stod nogle store grottelignende trekanter,             det  var  et  sjovt  projekt.  Han  oplevede  under 
og  snore  samlet  i  kugler  hang  ned  fra  loftet.         koncerterne en høj grad af samhørighed med det 
”Efterklangerne”  var  iført  spraglede  veste  og  be‐       store  orkester,  og  efter  koncerterne  den  gode, 
vægede  sig  nærmest  myldrende  rundt  og  indtog            ekstatiske  stemning,  der  opstår  efter  en  vel‐
forskellige  roller.  Karl  Bjerre‐Skibsted  beskriver        overstået koncert.  
det således:                                                   
                                                              Kulmination 
”Det var abstraktionen af, at man var i en grotte              
eller på en øde ø, og de her musikere var strandet            Har Efterklang fået noget ud af drengedrømmen, 
der  af  uforklarlige  årsager,  og  at  de  på  en  eller    som  de  kan  bruge  fremover?  Efterklang  er  auto‐
anden måde tilhørte den samme flok, der lavede                didakte  musikere  og  arbejder,  ifølge  Rasmus 
en  rituel  handling  –  spillede  den  her  musik.  Det      Stolberg, efter ”trial by error”‐metoden. De star‐
giver meget, når man føler, der er tænkt over et              ter  med  en  grundmelodi  og  prøver  sig  så  frem 
koncept,  som  både  musikalsk  og  visuelt  hænger           med  forskellige  instrumenter,  stemmer  osv., 
sammen.  Så  tror  jeg  også,  at  man  instinktivt  kan      indtil  der  er  en  færdig  sang.  Derfor  lærte  de 
gå  endnu  mere  ind  i  den  følelse,  opnå  større          meget om, hvordan man skriver til klassiske musi‐
forståelse og nyde den endnu mere.”                           kere,  og  hvad  man  bruger  de  enkelte  instru‐
                                                              menter og sektioner i et stort orkester til.  
Hvass&Hannibal præsenterede i løbet af den lille               
uge de forskellige idéer for de klassiske musikere,           De  er  måske  blevet  mere  disciplinerede  og  har  i 
der  jo  ikke  normalt  klæder  sig  ud  og  ”spiller         hvert fald lært noget om at være forberedt før et 
roller.”  Der  var  en  vis  spænding  hos  Efterklang,       samarbejde  med  andre  musikere.  Komponisten 
om  de  enkelte  musikere  i  RUO  ville  gå  med  på         Karsten  Fundal  lavede  arrangementerne  for  de 
idéerne.  Det  endte  dog  lykkeligvis  med,  at  alle        uskolede musikere i Efterklang, der fx oplevede at 
havde  hatte  på,  og  de  fleste  også  var  malet,  og      få  gode  idéer,  som  simpelthen  kom  for  sent,  da 
det var for Rasmus Stolberg et tydeligt tegn på, at           noderne allerede var udskrevet og lå i musikernes 
de  havde  accepteret  Efterklang,  og  at  de  syntes        dueslag. Nu kunne man så godt tro, at Efterklangs 
                                                                                       næste  album  bliver  et 
                                                                                       stort,  klassisk  værk,  men 
                                                                                       sådan  bliver  det  ifølge 
                                                                                       Rasmus Stolberg nok ikke:  
                                                                                        
                                                                                       ”Parades‐koncerterne  var 
                                                                                       en kulmination på noget, vi 
                                                                                       har  stræbt  efter  de  sidste 
                                                                                       ca.  4  år,  altså  at  lave  den 
                                                                                       store symfoniske musik, og 
                                                                                       nu føler vi, at vi har prøvet 
                                                                                       alt  med  det,  så  nu  vil  vi 
                                                                                       søge den anden vej...”  
                                                                                        
                                                                                        
                                                                                        
                                                                                        
                                                                                        
                                                                                        
                                                                                        




                                                                                                                      5
RUOs to spor                                                filtre,  der  kører  frem  og  tilbage  på  instrumen‐
                                                            terne. For at se hvad der sker, hvis man får sådan 
Ifølge  Karl  Bjerre‐Skibsted  er  det  ikke  svært  for    en  organisk,  dynamisk  størrelse  som  et  orkester 
orkestret  at  lægge  sig  henover  traditionelle  pop‐     til  at  spille  med  effekter,  som  normalt  bare  er 
og rocksange, men det er sværere at lave noget,             rockmusikkens. Det kan ske, at det vil lyde mær‐
hvor  man  bagefter  siger,  den  her  musik  kunne         keligt,  men  jeg  har  en  fornemmelse  af,  at  det 
ikke have været dér, hvis orkestret ikke var med.           med  de  rigtige  komponister  kunne  lyde  rigtigt 
Det kræver nogle gode, spændende komponister                fedt.  Trentemøllers  musik  kunne  man  sagtens 
eller bands. Han vil dog ikke gå så langt som til at        udsætte  for  orkester,  hvis  man  havde  de  rigtige 
sige,  at  det  ene  af  orkestrets  musikalske  spor       effekter at spille med på.”  
bare  er  et  musikalsk  uinteressant,  kommercielt          
spor, mens det andet er det musikalsk udviklende            Men  det  er  for  Skibsted  afgørende,  at  RUO  skal 
og interessante. Det er mere nuanceret end som              kunne tilføre noget, der ikke bare i stedet kunne 
så:                                                         være lavet elektronisk.  
                                                             
”Når  vi  laver  juleshows  og  bootleg  beatles  og        Glæd jer! 
Matador  og  Ledreborg,  så  er  det  nogle  store,          
brede  folkelige  begivenheder,  hvor  der  ikke  er        Karl Bjerre‐Skibsted og DR RadioUnderholdnings‐
nogen tvivl om, at det musikalske udtryk er orkes‐          Orkestret  har  lagt  følere  ud  til  fremtidige  sam‐
trets  sammen  med  en  stjerne,  som  orkestret            arbejder med forskellige rytmiske musikere, men 
”ligger sig omkring”. Man bliver inviteret ind af et        der  er  ikke  noget  konkret  endnu,  som  han  kan 
orkester,  og  det  er  lyden  af  orkestret,  der  kom‐    eller vil løfte sløret for. Men der er vist ingen tvivl 
mer ud i de små hjem. Men det er rigtigt nok, at            om,  at  vi  godt  kan  glæde  os  –  sikkert  også  til  at 
den  eksperimenterende  del,  som  koncerter  med           høre Efterklangs nye udtryk.  
Efterklang,  der  stiller  vi  nok  større  krav  til        
orkestrets  medvirken,  og  hvad  de  skal  kunne.          Performing  Parades  blev  udgivet  på  DVD  i  2009, 
Men det er stadig to sider af samme mønt, for vi            og kan lånes på dit lokale bibliotek.  
er  her  for  at  få  nogle  unikke  musikalske  ople‐       
velser ud til danskerne, som de ikke kan få andre           www.efterklang.net 
steder.  Men  der  er  tale  om  to  musikalske  mis‐       www.myspace.com/efterklang 
sioner.  Den  ene  handler  om  at  få  et  eksperi‐        www.dr.dk/ruo 
menterende  rock/elektronisk udtryk til  at smelte           
sammen  eller  blive  fortolket  i  en  orkestral  ver‐     Alle fotos: Agnete Schlichtkrull (DR) 
den. Det andet er mere: du har en god sang og en             
dygtig  sanger  og  så  laver  du  nogle  arrangemen‐       Artiklen er oprindelig trykt i Musik.mag med fokus 
ter, som understøtter det.”                                 på skæve partnerskaber, vinter 2008/2009.
 
At lyde som et rockband 
 
Hvilke  eksperimenter  har  Karl  Bjerre‐Skibsted  så 
planer om at kaste RUO ud i fremover?  
 
”En  ambition  kunne  være  at  komme  til  at  lyde 
som et rockband på et tidspunkt. Det kunne være 
sjovt  at  arbejde  med  orkestrets  lyd,  så  man 
begynder at arbejde med pedaler på scenen med 
distortet  udtryk  med  store  skæve  rumklange  og 




                                                                                                                      6
Folkemusikken og tidsånden på SPOT                           Stenkjær.  Og  givetvis  også  til  Catbird,  med  Billie 
                                                             Koppel og Frank Lundstrøm, den svenske folkduo 
Af Martin Blom Hansen, RootsZone.dk                          First  Aid  Kit,  der  består  af  søstrene  Johanna  og 
                                                             Klara  Söderberg,  og  den  norske  sangskriver  Pål 
Folk  og  roots  gør  sig  stærkt  gældende  på  årets       Moddi Knutsen.  
SPOT  Festival,  hvor  nye  bands  gør  en  dyd  ud  af       
at nyfortolke folkemusikken.                                 Det  danske  band  The  Rumour  Said  Fire  har  på 
                                                             rekordtid  vundet  hjerter  og  publikum  især  med 
Så  har  man  set  det  med.  Traditionelle  bluesmen        hittet ”The Balcony”. De modtog tidligere i år P3's 
på  SPOT  Festivalen.  Når  de  to  ferme  bluesfor‐         Talentpris og har formået at ryge til tops med en 
tolkere  og  traditionalister  Tim  Lothar  og  Peter        blanding af 60'er‐poplyd a la Simon & Garfunkel, 
Nande er med i programmet blandt hundrede so‐                et  enkelt  og  akustisk  præget  lydbillede  og  stærk 
lister og bands, er det naturligvis ikke udtryk for,         påvirkning af den newfolk‐bølge, der i flere år har 
at  SPOT  Festivalen  har  sagt  farvel  til  al  moderne    været  i  gang  i  Storbritannien  med  navne  som 
isenkram  på  scenerne  og  som  en  fortabt  søn  er        Laura  Marling,  Johnny  Flynn  og  Noah  and  The 
vendt  hjem  for  at  besynge  den  akustiske  blues         Whale i front.   
som den sande og eneste tro.                                  
                                                             Andre  danske  navne  med  tydelig  inspiration  fra 
Men  folke‐  og  rootsmusikken  fylder  faktisk  gan‐        roots‐genrene er country‐fortolkerne Cody og de 
ske  pænt  i  årets  program.  SPOT  Festivalen  har         Byrds‐ og Fleet Foxes‐inspirede Let Me Play Your 
blandt 900 ansøgere oplevet en markant stigning              Guitar.  
i  solister  og  bands,  der  på  den  ene  eller  anden      
måde trækker på traditionen.                                 Også  Esther  Marie  &  The  Song  Horse  er  et  inte‐
                                                             ressant  bekendtskab  med  countryinspirationen 
Antallet  af  electronica‐bands  er  faldet,  og  SPOT       inden for rækkevidde.  
gør  en  del  ud  af  at  beskrive,  hvordan  tidsånden       
og søgningen mod nye udtryksmuligheder afspej‐               Simona  Abdallah  har  palæstinensiske  rødder  og 
ler sig på årets festival.                                   hører  til  i  den  mere  klassiske  verdensmusikafde‐
                                                             ling.  Hun  er  en  af  de  få  kvinder,  der  spiller det 
Genfødsel af folk                                            arabiske percussioninstrument darbuka.  
                                                              
Engelske  Tim  Hole,  der  er  direktør  for  Audio  Au‐     Balkanbølgen  bliver  også  tilgodeset,  nemlig  med 
thority Management og sidder i SPOT Festivalens              Bjonko & Copenhagen ChalGija.  
lytteudvalg,  taler  ligefrem  om  en  genfødsel  af          
folk‐musikken.                                               Sangskrivere på lejr 
                                                              
”Genkomsten  af  folk‐musikken  er  et  fantastisk           Ligesom  de  foregående  fem  år  kører  projektet 
modspil til al den ’stil‐over‐substans’ musik, vi har        ”Nordic  CoWriters”.  I  år  er  det  med  12  sang‐
oplevet  den  seneste  tid.  Det  er  et  gensyn  med        skrivere fra Skandinavien og USA. I fire dage op til 
godt  musikerhåndværk  og  god  sangskrivning,               SPOT  arbejder  hele  holdet  med  sangskrivning  på 
hvilket ikke er en dårlig ting,” siger Tim Hole i en         Engelsholm  Højskole,  og  i  år  bliver  en  stribe  so‐
artikel på spotfestival.dk                                   lide sangskrivere fra Austin, Texas, fløjet ind for at 
                                                             arbejde  med  de  nordiske  kolleger.  Det  drejer  sig 
Nye retninger for gammel genre                               ikke  mindst  om  Troy  Campbell,  leder  af  sang‐
                                                             skriverprojektet House of Songs i Austin, hvor en 
Mange  vil  sikkert  nikke  genkendende  til  navne          lang  række  danske  sangskrivere  siden  efteråret 
som  Habadekuk,  Hal  &  Nikolaj,  Dánjal  og  Tobias        2009 har været på intensiv co‐writing ophold.  




                                                                                                                     7
Akustisk blues‐superduo                                  og  en  næsten  lyrisk  udgave  af  den  traditionelle 
                                                         ”Poor Boy.” 
Af Peter Widmer, Musikbibliotek.dk                        
                                                         Tim  Lothar,  alias  Lonesome  Tim,  høres  på  vokal, 
Både  mundharpespilleren,  sangeren  og  sangskri‐       guitar,  fodstamp,  trommer  og  percussion,  mens 
veren  Peter  Nande  og  guitaristen,  sangeren,         Peter  Nande,  alias  Big  Boy  Pete,  synger,  spiller 
trommeslageren  og  komponisten  Tim  Lothar  er         mundharpe, vaskebalje‐bas og også stamper fyn‐
veletablerede  navne  på  den  danske  blues‐scene.      digt  i  gulvet  fra  tid  til  anden.  James  Harman 
Både Tim Lothar og Peter Nande har fået Copen‐           bidrager  med  vokal  på  tre  skæringer.  Peter 
hagen  Blues  Festival‐prisen  ”Årets  Danske  Blues     Nande  Band‐guitaristen  Ronni  Busack  Boysen 
Navn.” Peter Nande i 2007 og Tim Lothar i 2008,          medvirker på den ”Not Fade Away”‐agtige ”Done 
og nu har de to garvede blues‐folk, slået pjalterne      Left You.” 
sammen i projektet Tim Lothar & Peter Nande.              
                                                         Desuden høres bassisten Magnus Lanshammar på 
De to herrer er ude med et akustisk country‐blues        nummeret  ”Confessions.”  Samme  nummer  er  i 
fællesudspil, Two for the road, der er forbilledligt     øvrigt  en  ombearbejdning  af  Peter  Nande‐skæ‐
produceret  af  den  amerikanske  mundharpe‐             ringen  ”Confessions  of  a  Workaholic,”  der  oprin‐
legende  James  Harman.  Lyden  er  lys,  varm,  klar    deligt så dagens lys på Peter Nande Band‐album‐
og en fornøjelse at få i øregangene.                     met Big Boy Boogie – California sessions Vol. I. 
                                                          
Cd’en  består  af  tolv  numre,  hvoraf  de  syv  er     Peter  Nande  synger  ”Rough  Ride”  solo,  sparker 
skrevet  af  Tim  Lothar  og  Peter  Nande,  to  er      fine mundharpetoner ind og akkompagneres med 
skrevet  af  samme  herrer  samt  James  Harman.         fint  percussion‐arbejde  af  Tim  Lothar,  mens 
Desuden høres en fornem version af Tampa Reds            sidstnævntes fine vokal blandt andet er i centrum 
”Can’t Get That Stuff No More,” hvor både Lothar         i ”Slow Train,” og James Harmans garvede røst er 
og  Nande  oplader  deres  stemmer,  en  potent          i fokus i ”You Got to Choose.” 
udgave af Al Simmons‐nummeret ”Ain’t Too Old”             
                                                                 Alt  vokalarbejde  er  upåklageligt,  og  det 
                                                                 samme gælder de ofte finurlige instrumen‐
                                                                 tale udladninger, om det så er Tim Lothars 
                                                                 forrygende  guitarspil,  Peter  Nandes  kom‐
                                                                 petente  mundharpe‐arbejde,  eller  percus‐
                                                                 sion‐udladningerne. Alt sidder lige i skabet, 
                                                                 og hele albummet emmer af autenticitet. 
                                                                  
                                                                 Der  er  ikke  én  eneste  skæring,  man  ikke 
                                                                 har lyst til at høre igen og igen. Two for the 
                                                                 Road  er  et  forrygende  fornemt  udspil  fra 
                                                                 Danmarks  fremmeste  akustiske  blues‐
                                                                 superduo.  
                                                                  
                                                                  
                                                                 www.myspace.com/lotharnande 




                                                                                                              8
5 spørgsmål til 5 favoritter 
 
 
Af Camilla Thomsen, red. Musikbibliotek.dk 
 
For  andet  år  i  træk  stiller  Musikbibliotek.dk  ”5 
spørgsmål til 5 favoritter.” De fem SPOT‐aktuelle 
bands  får  stillet  de  samme  fem  gode  spørgsmål 
om deres forhold til SPOT Festivalen, og hvordan 
man som musiker egentlig forholder sig til denne 
omskiftelige  branche.  Læs  på  de  følgende  sider 
de meget forskellige svar fra de meget forskellige 
bands, og bliv klogere på, hvad der bliver forven‐
tet  af  denne  unikke  festival  set  fra  musikernes 
synspunkt. 
 
De fem bands er: 
 




                          Let Me Play Your Guitar 
           
                                                                      Murder 
           
                   Plök 
           
                                                       Wrong Side of Vegas 
           
           
           
           
                                          Chimes & Bells 




                                                                                9
5 spørgsmål til 5 favoritter:                              højere grad kommer ud over grænserne og at der 
                                                           i kraft af mange små labels etc. bliver sat fokus på 
Let Me Play Your Guitar                                    den mere alternative scene.     
                                                            
Let  Me Play  Your Guitar er med til at sparke liv i       I  forhold  til  for  få  år  siden  er  det  blevet  nem‐
den  spirende  newfolk‐bølge  der  skyller  ind  over      mere at få sin musik ud til publikum uden om de 
landet. Tankerne ledes hen på Fleet Foxes med de           etablerede  pladeselskaber  og  pressen  via  bru‐
melankolske  melodier  og  fine  vokalharmonier,           gerfællesskaber  på  internettet  som  fx  MySpace 
men LMPYG er helt deres egne. De leverer dansk             og Twitter. Hvordan bruger I disse muligheder? 
folk‐pop af allerbedste skuffe anno 2010.                   
                                                           Det  er  klart,  at  det  er  meget  nemmere  at  få  sin 
Hvad betyder det for jer at få lov til at optræde          musik ud  til flere lyttere.  Det er let at  kommuni‐
på SPOT Festival?                                          kere  og  promovere  sig  selv  over  Facebook,  My‐
                                                           Space  osv.  Vi  bruger  dem  flittigt  til  at  kommu‐
SPOT er en unik chance for at blive hørt og set af         nikere med vores lyttere/fans fx via vores fanside 
et  hav  af  såvel  danske  som  internationale  bran‐     på Facebook. En side som bandcamp.com bruger 
chefolk,  så  det  betyder  selvfølgelig  utroligt  me‐    vi også til at kunne sælge vores musik.   
get. Det at SPOT er en festival, gør det muligt at          
følge  op  på  det  publikum,  man  har  spillet  for.     Hvad er målet med jeres musikalske karriere? 
Udover  det  brancherelaterede  er  det  selvfølgelig       
fantastisk  at  kunne  præsentere  sin  musik  for  et     Målet  er  at  blive  Danmarks  fedeste  alternative 
bredt dansk publikum.                                      folkband :) At blive ved  med at skrive  god musik 
                                                           og få en masse fede oplevelser. 
Hvad synes I gør dansk musik unik på den inter‐             
nationale musikscene?                                      Nævn 3 album som har haft betydning for jeres 
                                                           karriere. 
Det  er  svært  at  sige,  om  den  danske  musik  er       
mere unik end så meget andet, men det at et lille          Grizzly Bear: Yellow House  
land kan producere så meget god musik og tilmed            Fleet Foxes: Fleet Foxes 
få det ud over grænsen er vel unikt. Personligt ser        The Clientele: Suburban Light 
vi  det  som  positivt,  at  den  danske  undergrund  i     
                                                                              
                                                                              
                                                                              
                                                                              
                                                                              
                                                                             www.myspace.com/ 
                                                                             letmeplayyourguitar 
                                                                              




                                                                                                                 10
5 spørgsmål til 5 favoritter:                                  festival,  da  man  ofte  som  artist  har  fornemmel‐
                                                               sen  af,  at  folk  er  kommet  for  at  høre  musikken, 
Murder                                                         og at det ikke kun er branchefolk, der befinder sig 
                                                               blandt de tilhørende.  
                                                                
                                                               Hvad  synes  du  gør  dansk  musik  unik  på  den 
                                                               internationale musikscene? 
                                                                
                                                               Vi har efterhånden rigtig mange virkelig gode acts 
                                                               herhjemme,  og  jeg  synes  både  mainstream‐
                                                               scenen  og  undergrunden  herhjemme  har  meget 
                                                               at være stolte af. Om vi er unikke som en samlet 
                                                               masse, vil jeg mene er mere tvivlsomt. Der er en 
                                                               masse  ting,  der  stikker  ud,  men  jeg  tror  ikke 
                                                               nødvendigvis,  der  er  en  decideret  samlet  dansk 
                                                               lyd.  Hvis  der  er,  har  jeg  i  al  fald  ikke  fået  ørerne 
                                                               op for den endnu. 
                                                                
                                                               I  forhold  til  for  få  år  siden  er  det  blevet  nem‐
                                                               mere at få sin musik ud til publikum uden om de 
                                                               etablerede  pladeselskaber  og  pressen  via  bru‐
                                                               gerfællesskaber  på  internettet  som  fx  MySpace 
                                                               og  Twitter.  Hvordan  bruger  du  disse  mulighed‐
                                                               er? 
                                                                
                                                               Det  er  egentligt  ikke  noget  jeg  tænker  så 
Jacob  Bellens  optræder  hele  to  gange  på  årets           sindssvagt  meget  over,.  Vi  har  MySpace‐profiler 
SPOT  Festival  –  både  med  sit  artrock‐band  I  Got        både med Murder og IGYOT (I Got You On Tape, 
You  On  Tape  og  det  mere  folkede  projekt,                Jacob  Bellens’  andet  projekt,  red.)  og  bruger 
Murder.  Sidstnævnte  udspringer  af  singer/song‐             generelt  internettet  til  en  masse  forskellige  ting 
writer‐traditionen  og  med  Bellens’  sprøde  stem‐           med  begge  bands,  men  jeg  er  nu  ikke  nød‐
me er de et vidunderligt bekendtskab.                          vendigvis  sikker  på,  at  det  gør  tingene  nemmere 
                                                               for os som musikere at nå ud til vores publikum. 
Hvad betyder det for dig at få lov til at optræde              Efter min mening vil det altid i sidste ende handle 
på SPOT Festival?                                              om,  hvorvidt  det  man  præsterer  i  studiet  og  til 
                                                               koncerter  er  noget  folk  kan  bruge  til  noget  eller 
Jeg har efterhånden spillet på SPOT festivalen en              ej.  Der  er  masser  af  eksempler  på  bands,  der  er 
del  gange,  og  jeg  ser  altid  frem  til  at  vende  til‐   mere  aktive  på  PR‐siden,  end  der  egentlig  er 
bage.  For  mig  er  det  blandt  andet  en  chance  for       belæg for i kvaliteten af deres musik, og omvendt 
at  få  snakket  med  de  kollegaer,  man  nu  støder          ligeså  mange  bands,  der  ikke  ofrer  særskilt 
ind  i  derovre,  og  derudover  selvfølgelig  at  høre        mange kræfter på at nå ud over øvelokalet, men 
nogle koncerter, man ellers ikke ville få hørt. Det            alligevel bliver hørt på grund af, at det de laver er 
er  efter  min  mening  en  af  de  bedste  såkaldte           godt.  Jeg  tror  nok  i  sidste  ende  på,  at  så  længe 
”branchefestivaler” i Europa, alene pga. af stem‐              musikken er god, vil den altid finde sit publikum. 
ningen  blandt  publikum  i  forhold  til  lignende             
arrangementer andre steder i verden. På den må‐                 
de  minder  det  faktisk  mere  om  en  ”almindelig'”           




                                                                                                                           11
 
Hvad er målet med din musikalske karriere? 
 
Det  har  for  mig  altid  drejet  sig  mest  om  forhå‐
bentligt,  at  kunne  kigge  tilbage  på  et  godt  liv  og 
et samlet værk, jeg kan være stolt af at efterlade 
mig, når jeg bliver gammel. At føle at jeg har fået 
sagt  det  jeg  ville  sige,  samtidigt  med  at  jeg  har 
haft det sjovt i processen og lavet noget jeg kun‐
ne stå inde for. Dybest set er målet vel, kortsigtet 
såvel  som  langsigtet,  at  lave  god  musik  jeg  føler 
har noget på hjerte. ”Man er kun så god som sit 
sidste album,” er der vist engang en vis musiker, 
der  har  sagt.  Målet  er  kort  fortalt,  at  jeg  skal 
kunne leve op til mine egne standarder. 
 
Nævn  3  album  som  har  haft  betydning  for  din 
karriere. 
 
Elvis Presley: Gold Records Volume 1 (1957) 
De La Soul: De La Soul Is Dead (1991) 
The Flaming Lips: The Soft Bulletin (1998) 
 
 
http://www.myspace.com/murderdk 




                                                               12
5 spørgsmål til 5 favoritter:                                 I  forhold  til  for  få  år  siden  er  det  blevet  nem‐
                                                              mere at få sin musik ud til publikum uden om de 
Plök                                                          etablerede  pladeselskaber  og  pressen  via  bru‐
                                                              gerfællesskaber  på  internettet  som  fx  MySpace 
                                                              og  Twitter.  Hvordan  bruger  I  disse  muligheder? 
                                                               
                                                              Vi har sat fulde sejl på den digitale selvlancerende 
                                                              front.  Vi  bruger  sociale  medier  og  digitale  distri‐
                                                              butører, så vi og vores materiale er nemt tilgæn‐
                                                              geligt online, udenom for mange mellemled. 
                                                               
                                                              Hvad er målet med jeres musikalske karriere? 
                                                               
                                                              Målet  for  vores  musikalske  karriere  er  at  kunne 
                                                              leve  af  en  konstant  udforskning  og  udfordring  af 
                                                              musikken.  
                                                               
De  fynske  mathrockere  albumdebuterede  tid‐                Nævn 3 album som har haft betydning for jeres 
ligere  i  år  med  den  kryptisk  betitlede  Sing  Us  YR    karriere. 
Guillotine Gospel. Med en forkærlighed for asym‐               
metriske  beats  og  stærk  synth  er  de  absolut  et        Smashing Pumpkins: Mellon Collie and the Infinite 
navn, der skal opleves.                                       Sadness  
                                                              The Mars Volta: De‐loused in the Comatorium 
Mikkel  A.  Hansen,  Peter  Jørgensen,  Troels                Battles: Mirrored  
Schmidt  Thinesen  og  Andreas  Lenander  Ægidius              
svarede på spørgsmålene.                                       
                                                              http://www.myspace.com/plk 
Hvad betyder det for jer at få lov til at optræde 
på SPOT Festival? 
 
Brancheeksponering,  networking  og  good  times! 
Det  er  en  fest  med  rare  mennesker,  kolleger  og 
nysgerrige branchefolk på samme tid.  
 
Hvad synes I gør dansk musik unik på den inter‐
nationale musikscene? 
 
Vi synes ikke, der er noget, der får dansk musik til 
at fremstå unikt, men det skiller sig ud fra mæng‐
den ved at være dansk. Danske kunstnere på den 
internationale  scene  udmærker  sig  ved  at  være 
fokuserede,  disciplinerede  og  markedsbevidste. 
Danske  bands  ved,  at  det  internationale  marked 
er det afgørende. Alt sammen positivt ment.  
 
 
 




                                                                                                                    13
5 spørgsmål til 5 favoritter:                                    
                                                                 
Wrong Side of Vegas 
 
Wrong Side of Vegas er old‐school rock’n’roll med 
blæs  i  skørterne  og  det  dér  je  nais  sais  quoi,  der 
gør et guitar‐bas‐og‐trommer‐band til noget spe‐
cielt. I dem lever 70’ernes psych‐rock videre i bed‐
ste velgående.  
 
Hvad betyder det for jer at få lov til at optræde 
på SPOT Festival? 
 
Det betyder uendelig meget for os at optræde på 
SPOT  Festival.  Det  er  noget,  vi  har  drømt  om, 
siden vi skrev de første par sange og vidste, at vi 
skulle  ud  og  spille  live.  SPOT  er  jo  den  eneste 
reelle branchefestival i Danmark, og der kommer 
en  masse  vigtige  mennesker,  som  det  ellers  kan 
være  svært  at  lokke  ud  på  spillestederne.  Så  det 
betyder meget at man kan ramme dem på deres 
egen hjemmebane.                                                I  forhold  til  for  få  år  siden  er  det  blevet  nem‐
                                                                mere at få sin musik ud til publikum uden om de 
SPOT bliver hypet i en sådan grad, at det næsten                etablerede  pladeselskaber  og  pressen  via  bru‐
bliver  uopnåeligt.  Vi  har  efterhånden  søgt  nogle          gerfællesskaber  på  internettet  som  fx  MySpace 
gange,  og  det  er  fedt,  at  SPOT  endelig  ”tager           og Twitter. Hvordan bruger I disse muligheder? 
chancen.”                                                        
                                                                Vi er i bandet meget aktive på bl.a. Facebook og 
Hvad synes I gør dansk musik unik på den inter‐                 Myspace,  og  bruger  platformen  til  at  kommu‐
nationale musikscene?                                           nikere  direkte  med  vores  fans.  Det  er  fedt,  at 
                                                                afstanden fra band til publikum bliver kortere og 
Dansk  musik  har  en  meget  høj  standard,  og  det           kortere.  Samtidig  er  det  en  kæmpe  udfordring  i 
tror  jeg  folk  kan  mærke  og  høre,  når  danske             den forstand, at der er så mange om buddet, og 
bands  bevæger  sig  ud  over  grænserne.  I  og  med           det  er  så  nemt  at  få  sin  musik  ud  til  en  masse 
at  Danmark  er  et  lille  land  med  mange  bands,            mennesker. Så man er tvunget til at tænke inno‐
lærer  man,  eller  det  har  vi  i  hvert  fald  lært,  at     vativt og kreativt for at skille sig ud fra mængden.  
man giver sig 100 pct. hver gang.                                
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 



                                                                                                                      14
Hvad er målet med jeres musikalske karriere?                   The Datsuns: The Datsuns 
                                                               Åbnede  vores  øjne  for  den  70’er  inspirerede 
Vores umiddelbare mål i bandet er at indspille et              energiske  rock.  Første  gang  jeg  hørte  ”MF  from 
album over sommeren, og derefter skal vi turnere               hell” blev jeg bogstavelig talt blæst væk.  
bl.a.  i  Tyskland.  Så  man  kan  sige,  at  målet  er  en     
masse fede oplevelser.                                         Black Rebel Motorcycle Club: B.R.M.C. 
                                                               Lagde  standarden  for  den  lidt  eftertænksomme 
Nævn 3 album som har haft betydning for jeres                  og dystre rock. En voldsom dybde og en ligefrem 
karriere.                                                      instrumentering som kræver mod og attitude.  
                                                                
Nedenstående 3 albums er afgørende for WSOV.                    
Både hvordan vi skriver, spiller og tænker musik.              http://www.myspace.com/wrongsideofvegas 
                                                                
Led Zeppelin: Led Zeppelin IV                                   
Kæmpe  klassiker  som  gør  rock  sexet!  Mange  af            Foto: Peer Elmelund‐Præstekær 
de fede riffs vi spiller er skrevet med den plade i 
baghovedet.  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 




                                                                                                                 15
5 spørgsmål til 5 favoritter:                                 bliver flere og flere bands – og der er stadig mere 
                                                              plads til alt, hvad der er og kommer.  Folk betrag‐
Chimes & Bells                                                ter  ikke  hinanden  som  konkurrenter,  og  det  ska‐
                                                              ber  en  positiv  energi,  som  gør  at  vi  faktisk  løfter 
Den  klassisk  uddannede  cellist  Cæcilie  Trier  har  i     hinanden.  
efterhånden  nogle  år  udgjort  en  del  af  kernen  i        
den  nye  københavnske  musikscene,  og  har  op‐             Mit  indtryk  er  desuden,  at  bundniveauet  er  ret 
trådt  i  bands  som  Choir  of  Young  Believers,  Le        højt  i  Danmark.  I  forhold  til  fx  USA  hvor  bund‐
Fiasko  og  Jong  Pang.  Chimes  &  Bells  er  Cæcilies       niveauet er lavere (men toppen ligeledes er langt 
eget projekt, og musikken er smuk og eftertænk‐               højere).  Det  siger  vores  amerikanske  pladesel‐
som. Præcis som hendes svar på vores spørgsmål.               skab i hvert fald – det med at danske bands gene‐
                                                              relt er dygtigere musikere. 
Hvad betyder det for dig at få lov til at optræde              
på SPOT Festival?                                             I  forhold  til  for  få  år  siden  er  det  blevet  nem‐
                                                              mere at få sin musik ud til publikum uden om de 
Jeg  har  tidligere  haft  rigtig  gode  oplevelser  på       etablerede  pladeselskaber  og  pressen  via  bru‐
SPOT,  både  som  publikum  og  som  optrædende.              gerfællesskaber  på  internettet  som  fx  MySpace 
Man kan lave god lyd inde i Musikhuset, og pub‐               og  Twitter.  Hvordan  bruger  du  disse  mulig‐
likum  virker  generelt  meget  opmærksomme.  Og              heder? 
så er det en hånd til vækstlaget, at SPOT betaler              
deres musikere tariffer – hvilket er lidt af en sjæl‐         Jeg  bruger  MySpace  engang  imellem  til  at  høre 
denhed  –  og  man  får  opmærksomhed  omkring                nogle seje bands musik, og så måske tjekke hvad 
sin musik i en eller anden grad, det kan jeg da kun           for  noget  musik  deres  venner  laver  –  det  er  vel 
bifalde!                                                      det samme alle andre gør.  
                                                               
Jeg  skal  ikke  kunne  sige,  om  det  lykkes  bands  at     Eller  også  er  det  bare  for  vores  band,  der  ingen‐
breake  via  SPOT,  få  en  pladekontrakt  eller  blive       ting  sker  på  MySpace,  det  er  nok  alligevel  lidt 
venner med nogle vigtige tastemakers. Det er jeg              mere sandsynligt, hehe.  
ikke stødt ind i.                                              
                                                              Vi  skriver  næsten  aldrig  nogen  opdateringer.  Si‐
Jeg  har  ikke  lige  den  der  ”branche‐stemning”            den  bruger  vi  bare  til  info  om  koncerter,  og  så 
omkring  SPOT,  men  jeg  ved,  at  min  manager              kan man lytte til vores EP. 
Christian  har  rigtig  mange  interessante  møder            Facebook, sådan en side har vi med Chimes, men 
hvert  år  til  SPOT,  så  jeg  tror,  branchefolkene  er     her skriver vi ligeledes sjældent noget, så det må 
der og har ild i en masse.                                    være kedeligt at være fan, men der har da været 
                                                              nogle  rørende  henvendelser  fra  folk,  som  har 
Hvad  synes  du  gør  dansk  musik  unik  på  den             været  begejstrede  for  et  show  eller  vores  EP. 
internationale musikscene?                                    Twitter er stadig en lukket bog for mig. Jeg synes 
                                                              det lyder ret hæsligt.  
Jeg  synes,  der  er  VIRKELIG  mange  gode  danske            
bands  pt.  Det  er  som  om  scenen  står  i  fuldt  flor    Faktisk  er  jeg  måske  lidt  gammeltræt,  hvad  det 
nu,  og  det  er  smukt!  Musikbranchen  har  det  ad         angår. Jeg bliver let irriteret over alle de der dag‐
helvede til, men musikken har det strålende!                  ligdags  opdateringer  fra  bands.  Jeg  kan  ikke  for‐
                                                              stå,  de  gider  skrive  alle  de  ligegyldigheder,  og 
En  egentlig  dansk  tendens  blandt  de  bands  som          endnu  mindre  at  de  tror,  det  er  interessant  for 
gør sig godt udenlandsk, ved jeg ikke om jeg kan              andre  at  høre,  at  de  nu  står  i  lufthavnen,  er  til 
se.  Folk er generelt bare virkelig dygtige, opfind‐          middag i Berlin eller sidder i deres øvelokale. Hvis 
somme  og  rummelige.  Min  oplevelse  er,  at  der 



                                                                                                                       16
man  ikke  har  noget  at                                                                    Desuden  bliver  man 
sige,  synes  jeg  venligst                                                                  mindet om shows uger 
man skal lade være.                                                                          og  dage  og  timer  for‐
                                                                                             inden  det  starter,  og 
Der  er  sådan  en  panisk                                                                   det  er  en  stor  hjælp, 
stemning over at skrive                                                                      hvis man er glemsom. 
de  der  endeløse  opda‐                                                                      
teringer  af  hvinende                                                                       Hvad  er  målet  med 
ligegyldige  beskeder  –                                                                     din  musikalske  karri‐
som for at bekræfte, at                                                                      ere? 
man  stadig  eksisterer.                                                                      
Men jeg går da ikke så‐                                                                      Heal the world. En lille 
dan  og  glemmer,  at  et                                                                    flig af mig vil også ger‐
band  eksisterer,  hvis                                                                      ne  blive  rig  og  fed  og 
jeg  ikke  har  hørt  noget                                                                  HAPPY  i LA. 
til  dem  i  et  par  uger,                                                                   
det må de stole på.                                                                          Nævn  3  album  som 
                                                                                             har  haft betydning for 
Tværtimod,  jeg  kan                                                                         din karriere. 
godt  lide  selv  at  skulle                                                                  
finde  frem  til  informa‐                                                                   Jeg  er  desværre  en 
tioner  om  et  band,  jeg                                                                   meget  langsom  lytter, 
godt  kan  lide.  Det  må                                                                    hvis man kan kalde det 
for min skyld gerne væ‐                                                                      sådan,  så  jeg  kan  ikke 
re  lidt  hemmeligt,  og                                                                     nå  at  følge  med  i  så 
de billeder og associati‐                                                                    meget  –  jeg  er  stadig  i 
oner jeg får ved at tæn‐                                                                     gang med klassiker‐øg‐
ke på et band eller lytte                                                                    lerne.  
til  deres  musik  bliver                                                                     
kun mudret, hvis har bandet går med på den der               Mange  af  mine  venner  pløjer  gennem  et  utal  af 
stressede  tendens  til  hele  tiden  at  ville  fortælle    plader  hver  uge,  både  nyt  og  gammelt,  og  er 
mig, hvordan deres dag har været og poster jæv‐              meget velbevandrede i musikhistorien, og de for‐
ne billeder af sig selv i alverdens situationer.             skellige scener som var og er. Jeg er desværre ik‐
                                                             ke  særlig  hurtig,  jeg  hører  de  samme  gamle  pla‐
Man får tudet ørerne fulde af mediestrategier og             der,  som  jeg  har  gjort  i  årevis,  hører  samme  al‐
vigtigheden  af  konstant  at  holde  sig  synlig,  men      bum  igen  og  igen  og  følger  ikke  så  godt  med  i, 
jeg  synes  bands  skal  koncentrere  sig  om  deres         hvad der kommer ud af nyt. Jeg hører meget mu‐
musik  og  stole  på,  at  publikum  har  hukommelse         sik live, men køber ikke så mange nye plader.  
og intelligens nok til at holde fast.                         
                                                              
For  at  vende  stemningen  til  noget  positivt  igen,       
synes jeg, der blandt alle disse MySpace‐ og Face‐            
book‐opdateringer  også  er  en  cool  tendens  til  at       
anbefale  musik,  man  synes  om,  og  det  synes  jeg        
til gengæld er rigtig spændende at høre om.                   
                                                              




                                                                                                                      17
Der  er  naturligvis  vildt  mange  plader,  som  har         jeg de er et af de sejeste bands i hele verden. De 
betydet alt for mig i perioder. Men her er tre som            spiller  SÅ  vildt  sammen  –  lyder  af  helt  utrolig 
jeg har lyttet til siden jeg var barn:                        meget,  selvom  de  live  kun  er  vokal,  orgel,  trom‐
                                                              mer  og  guitar,  og  deres  dynamiske  udflugter  er 
Bob Dylan: Blood on the tracks. Jeg ved slet ikke,            helt i skoven fede. Og så er jeg helt forgabt i Jim 
hvor  jeg  skal  starte  med  den  plade,  der  er  så        Morrison,  han  er  den  vildeste  sanger  og  front‐
meget  godt  at  sige.  Den  er  meget  vigtig  for  mig,     figur ever dionysos style. The Doors giver én lyst 
og  hvis  man  endnu  ikke  kender  den  eller  ikke          til at give helt slip. Og så giver de også én lyst til 
endnu har overgivet sig til Le Bob, må man se at              at  drikke  sig  virkelig  fuld  og  tage  alverdens  stof‐
komme  i  gang.  Livet  bliver  kun  bedre,  når  man         fer, og hærge rundt i solen.  
har Bob Dylan med sig, haha. Men det er sandt!                 
                                                              I Choir of Young Believers ELSKER vi The Doors. Vi 
Da jeg var helt lille, var jeg helt besat af Michael          havde  en  slags  religiøs  vækkelse,  nej  det  er  ikke 
Jacksons  BAD‐album,  som  jeg  fik  foræret  på              for  meget  sagt,  hvor  vi  sad  i  tourbussen  på  vej 
kassettebånd  af  min  tante  og  onkel.  Jeg  får  det       mod  LA  og  sang  ”Show  me  the  Way  to  the  next 
helt  vildt  over  den  plade  stadigvæk.  Det  var  det      Whisky  Bar..”  og  så  tændte  vi  radioen  på  en 
første  album  og  kassettebånd  jeg  ejede,  og  jeg         random  kanal,  og  i  samme  øjeblik  startede  The 
hørte det måske en million gange. Jeg havde også              Doors den samme sang.  Jep, det er sandt!  
et sæt sengetøj med Michael Jackson – mascara,                 
læder  og  nitter  full  on  og  i  helfigur  på  hahaha.     Jeg  kan  altså  ikke  begrænse  til  tre  –  så  slutteligt 
Det var fede tider.                                           må  jeg  nævne  nogle  klassiske  komponister,  som 
                                                              er  vigtige  for  mig;  Bach  (cello  suiterne  (det  er 
Jeg  er  stadig  kæmpe  fan  af  ham,  og  jeg  kneb  en      sjovt  at  høre  mange  forskellige  indspilninger  af 
tåre  sammen  med  Chimes  i  Heathrow  lufthavn,             suiterne)),  Gorecki,  Pärt,  Dvorak,  Villa‐Lobos  & 
da  mindehøjtideligheden  blev  sendt.  En  masse             Tarrega.   
mennesker havde samlet sig om et fjernsyn, og så               
sad  folk  på  rad  og  havde  det  utrolig  intenst!  Jeg     
sad  ved  siden  af  nogle  flotte,  store  afroame‐          http://www.myspace.com/chimesandbells 
rikanske kvinder, som havde gang i en slags klage‐             
sang. Det var helt vildt rørende.                              
                                                               
Det  er  sjovt  at  så  kønsløs  en  person  kan  lave  så     
sexet  musik.  Men  sådan  er  det  jo  tit,  man  kan         
ikke få lov at læse musikken ind i komponisterne,              
sådan  som  man  gerne  vil.  Sådan  er  det  selvføl‐         
gelig  i  allerhøjeste  grad  med  Bob,  han  er  aldrig       
der, hvor man leder efter ham.                                 
                                                               
The Doors: The Doors. Et par år efter mit Michael              
Jackson‐crush  fik  jeg  nogle  nye  kassettebånd  af          
mine  forældre  –  The  Kinks,  Jefferson  Airplane,           
Anne Linnet og The Doors. De er jo alle sammen                 
for fede, det synes jeg stadig.                                
                                                               
Men  jeg  fremhæver  The  Doors,  fordi  jeg  det 
sidste  halve  år  har  flippet  HELT  vildt  over  dem, 
det kommer med nogle års mellemrum, så synes 




                                                                                                                       18
Redaktionens anbefalinger                                    
                                                             
                                                             
Af Niels Mark, red. Musikbibliotek.dk 
                                                             
 
                                                             
Band Ane 
”Electronica‐talentet  Band  Ane  vil  allerhelst  bare 
spille på Skipperkroen i Marstal,” skrev Politiken i 
december måned, men desværre for hende (og til 
glæde for os andre) gik denne drøm ikke i opfyl‐
delse.  Den  århusianske  konservatoriestuderen‐
de Ane  Østergaard  slår  et  smut  forbi Musikhuset 
den  22.  maj,  hvor  hun  giver  koncert  sidst  på  ef‐
termiddagen,  nærmere  betegnet  kl.  16.30. Band 
Ane kan blandt  andre  koncerter,  notere  to  op‐
trædener på den anerkendte eksperimental‐elek‐
troniske  musikfestival  Norberg  samt  DRs  Public 
                                                             
Service Festival på sit CV.  
                                                             
  
                                                             
 
Critical Mass 
For  alle  os  der  savner  nyt  fra prog‐metal  svær‐
vægterne i  Dream  Theater  og  svenske  Opeth,  er 
der hjælp at hente, når århusianske Critical Mass 
træder på Studenterhusets scene fredag aften kl. 
19.30.  Det  seks  mand  store  orkester  kombinerer 
melodi og tekniske talenter med et imponerende 
resultat,  der  først  og  fremmest  læner  sig  op  ad 
den symfoniske prog‐metal scene.  
 
 
 
 
FM Belfast 
Et af de mest interessante elektroniske navne der 
kan  opleves  under  SPOT  festivalen  er  FM  Belfast 
fra electronica’ens skandinaviske højborg, Island. 
I  samme  boldgade  som  landsmændene  fra  Múm 
bevæger  FM  Belfast  sig  et  sted  i  grænselandet 
mellem  electropop  og  eksperimenterende  elec‐
tronica.  Trioen  kan  opleves  på  årets  Roskilde 
Festival,  men  for  de  utålmodige  er  der  hjælp  at 
hente, når bandet gæster Voxhall lørdag aften kl. 
21.45 under SPOT Festival.  
 
 
 



                                                                19

More Related Content

More from erfagruppe

Aarets spil 2012 praesentation, John Fugloe
Aarets spil 2012 praesentation, John FugloeAarets spil 2012 praesentation, John Fugloe
Aarets spil 2012 praesentation, John Fugloeerfagruppe
 
Roskildeguide 2009
Roskildeguide 2009Roskildeguide 2009
Roskildeguide 2009erfagruppe
 
Improvisation musik.mag. jan 2010
Improvisation musik.mag. jan 2010Improvisation musik.mag. jan 2010
Improvisation musik.mag. jan 2010erfagruppe
 
Det uhyggelige musik.mag. dec 2009
Det uhyggelige musik.mag. dec 2009Det uhyggelige musik.mag. dec 2009
Det uhyggelige musik.mag. dec 2009erfagruppe
 
Roskilde festival - koncertgennemgang
Roskilde festival - koncertgennemgangRoskilde festival - koncertgennemgang
Roskilde festival - koncertgennemgangerfagruppe
 
Ansoegningsskema Til Emne 2 Biblioteksklub
Ansoegningsskema Til Emne 2   BiblioteksklubAnsoegningsskema Til Emne 2   Biblioteksklub
Ansoegningsskema Til Emne 2 Bibliotekskluberfagruppe
 
OplæG D. 6nov Biblioteksklub B LmøDe
OplæG D. 6nov Biblioteksklub   B LmøDeOplæG D. 6nov Biblioteksklub   B LmøDe
OplæG D. 6nov Biblioteksklub B LmøDeerfagruppe
 
OplæG Til Afrapporteringl
OplæG Til AfrapporteringlOplæG Til Afrapporteringl
OplæG Til Afrapporteringlerfagruppe
 
TemabåRet MarkedsføRingssamarbejde 1 Dec 2 3
TemabåRet MarkedsføRingssamarbejde 1 Dec  2   3TemabåRet MarkedsføRingssamarbejde 1 Dec  2   3
TemabåRet MarkedsføRingssamarbejde 1 Dec 2 3erfagruppe
 
Matrix MåLgruppe
Matrix MåLgruppeMatrix MåLgruppe
Matrix MåLgruppeerfagruppe
 
Opsummering Fra MøDe04112009
Opsummering Fra MøDe04112009Opsummering Fra MøDe04112009
Opsummering Fra MøDe04112009erfagruppe
 
UdviklingsmøDe Fusion171109
UdviklingsmøDe Fusion171109UdviklingsmøDe Fusion171109
UdviklingsmøDe Fusion171109erfagruppe
 
Opsummering Fra MøDe07102009
Opsummering Fra MøDe07102009Opsummering Fra MøDe07102009
Opsummering Fra MøDe07102009erfagruppe
 
Artikel Om Temadag På Stats
Artikel Om Temadag På StatsArtikel Om Temadag På Stats
Artikel Om Temadag På Statserfagruppe
 
Biblioteksklub BeslutningsoplæG
Biblioteksklub   BeslutningsoplæGBiblioteksklub   BeslutningsoplæG
Biblioteksklub BeslutningsoplæGerfagruppe
 
Slides Og Referat Til Erfagruppe Den 20. Oktober 2009
Slides Og Referat Til Erfagruppe Den 20. Oktober 2009Slides Og Referat Til Erfagruppe Den 20. Oktober 2009
Slides Og Referat Til Erfagruppe Den 20. Oktober 2009erfagruppe
 
Skriveklubber Gentofte
Skriveklubber   GentofteSkriveklubber   Gentofte
Skriveklubber Gentofteerfagruppe
 
Biblioteksklub
BiblioteksklubBiblioteksklub
Bibliotekskluberfagruppe
 
Arkens Firmaklub
Arkens FirmaklubArkens Firmaklub
Arkens Firmakluberfagruppe
 
Arrangementevaluering
ArrangementevalueringArrangementevaluering
Arrangementevalueringerfagruppe
 

More from erfagruppe (20)

Aarets spil 2012 praesentation, John Fugloe
Aarets spil 2012 praesentation, John FugloeAarets spil 2012 praesentation, John Fugloe
Aarets spil 2012 praesentation, John Fugloe
 
Roskildeguide 2009
Roskildeguide 2009Roskildeguide 2009
Roskildeguide 2009
 
Improvisation musik.mag. jan 2010
Improvisation musik.mag. jan 2010Improvisation musik.mag. jan 2010
Improvisation musik.mag. jan 2010
 
Det uhyggelige musik.mag. dec 2009
Det uhyggelige musik.mag. dec 2009Det uhyggelige musik.mag. dec 2009
Det uhyggelige musik.mag. dec 2009
 
Roskilde festival - koncertgennemgang
Roskilde festival - koncertgennemgangRoskilde festival - koncertgennemgang
Roskilde festival - koncertgennemgang
 
Ansoegningsskema Til Emne 2 Biblioteksklub
Ansoegningsskema Til Emne 2   BiblioteksklubAnsoegningsskema Til Emne 2   Biblioteksklub
Ansoegningsskema Til Emne 2 Biblioteksklub
 
OplæG D. 6nov Biblioteksklub B LmøDe
OplæG D. 6nov Biblioteksklub   B LmøDeOplæG D. 6nov Biblioteksklub   B LmøDe
OplæG D. 6nov Biblioteksklub B LmøDe
 
OplæG Til Afrapporteringl
OplæG Til AfrapporteringlOplæG Til Afrapporteringl
OplæG Til Afrapporteringl
 
TemabåRet MarkedsføRingssamarbejde 1 Dec 2 3
TemabåRet MarkedsføRingssamarbejde 1 Dec  2   3TemabåRet MarkedsføRingssamarbejde 1 Dec  2   3
TemabåRet MarkedsføRingssamarbejde 1 Dec 2 3
 
Matrix MåLgruppe
Matrix MåLgruppeMatrix MåLgruppe
Matrix MåLgruppe
 
Opsummering Fra MøDe04112009
Opsummering Fra MøDe04112009Opsummering Fra MøDe04112009
Opsummering Fra MøDe04112009
 
UdviklingsmøDe Fusion171109
UdviklingsmøDe Fusion171109UdviklingsmøDe Fusion171109
UdviklingsmøDe Fusion171109
 
Opsummering Fra MøDe07102009
Opsummering Fra MøDe07102009Opsummering Fra MøDe07102009
Opsummering Fra MøDe07102009
 
Artikel Om Temadag På Stats
Artikel Om Temadag På StatsArtikel Om Temadag På Stats
Artikel Om Temadag På Stats
 
Biblioteksklub BeslutningsoplæG
Biblioteksklub   BeslutningsoplæGBiblioteksklub   BeslutningsoplæG
Biblioteksklub BeslutningsoplæG
 
Slides Og Referat Til Erfagruppe Den 20. Oktober 2009
Slides Og Referat Til Erfagruppe Den 20. Oktober 2009Slides Og Referat Til Erfagruppe Den 20. Oktober 2009
Slides Og Referat Til Erfagruppe Den 20. Oktober 2009
 
Skriveklubber Gentofte
Skriveklubber   GentofteSkriveklubber   Gentofte
Skriveklubber Gentofte
 
Biblioteksklub
BiblioteksklubBiblioteksklub
Biblioteksklub
 
Arkens Firmaklub
Arkens FirmaklubArkens Firmaklub
Arkens Firmaklub
 
Arrangementevaluering
ArrangementevalueringArrangementevaluering
Arrangementevaluering
 

Spot musik.mag. maj 2010

  • 1.             Musik.mag maj‐juni 2010        Fokus på SPOT Festival
  • 2.     SPOT Festival  Den er blevet en institution indenfor dansk musik og en stærk medspiller på det internationale  musikmarked. Vi taler om SPOT Festivalen, springbrættet ud til det store udland for håbefulde nordiske  musikere.      Indhold      2 ‐ Leder Vi sætter spot på den gode musik og løfter  8 ‐ Akustisk blues‐superduo Anbefaling af de to  sløret for nogle af festivalens interessante navne  inkarnerede bluesmen Nande og Lothars  albumudspil, Two for the road      3 ‐ Sød musik opstår mellem rockband og  9 ‐ 5 spørgsmål til 5 favoritter Vi har igen i år spurgt  symfoniorkester Album‐aktuelle Efterklang og  fem SPOT‐bands om deres forventninger til  RadioUnderholdningsOrkestret i skævt partnerskab festivalen      7 ‐ Folkemusikken og tidsånden på SPOT Mange  19 ‐ Redaktionens anbefalinger Musikbibliotek.dk‐ nye bands gør en dyd ud af at nyfortolke folke‐ redaktionens anbefalinger af årets SPOT‐bands  musikken                  Musikbibliotek.dk‐redaktionen: Ingrid Rothgardt Andersen, Jens Laigaard, Gitte Lose, Niels Mark Petersen, Jakob  Wandam og Camilla Thomsen. Ansvarshavende redaktør: Amalie Ørum Hansen.      Forsidefoto: Haags Uitburo/Flickr.   1
  • 3.   Leder: Spot på den gode musik      SPOT  Festivalen  behøver  ikke  længere  den  store  program.  Kombineret  med  mange  spændende  introduktion  –  den  er  med  årene  gået  hen  og  foredrag og paneldebatter, bliver det helt sikkert  blevet en institution i den musikalske kalender.   en  mindeværdig  festival,  hvor  endnu  flere  mu‐   sikere  kan  se  frem  til  nye  bekendtskaber,  Mange  musikere  har  fået  hul  igennem  til  det  bookinger og måske en ny pladekontrakt.  store  udland  på  SPOT,  og  mange  af  de  store    udenlandske  spillere  har  også  fået  øje  på  festi‐ Som  en  forsmag  på  festivalen  har  vi  samlet  en  valens potentiale.  række  anbefalinger  af  vores  egne  SPOT‐favorit‐   ter.   I  år  er  der  mange  navne  på  plakaten,  der  læner    sig op ad en folk‐rock‐tradition, der rækker man‐   ge  år  tilbage  i  tiden,  men  samtidig  også  peger  God læsning og god festival.  fremad mod en ny lyd og et nyt potentiale.       På redaktionens vegne,  Den  nordiske  musikscene  har  det  bedre  end    nogensinde før, og det kan også ses på festivalens  Camilla Thomsen, red. Musik.mag    2
  • 4. Sød musik opstår mellem rockband og  at  det  var  et  oplagt  album  for  RUO  at  kaste  sig  over at fremføre. Planen var at fremføre Parades  symfoniorkester  fra  start  til  slut  og  give  fornemmelsen  af,  at    Efterklang  sådan  set  bare  var  blevet  forstørret  af Thomas Damholt Jensen, NæstvedBibliotekerne  som band. Efterklangs musik passer godt til RUO:       Vi sætter det skæve musikalske samarbejde mel‐ ”Efterklangs  musik  er  en  symfonisk,  organisk  lem bandet Efterklang og RadioUnderholdnings‐ størrelse,  hvor  der  er  plads  til  det  helt  store  Orkestret under lup.   episke  udtræk,  store  dramatiske  klange,  men    også  sådan  helt  små,  kammermusikalske  besæt‐ Den  26.  september  2008  opførte  Efterklang  al‐ ninger som spiller meget intimt.”  bummet  Parades  to  gange  sammen  med  det  42    mand  store  klassiske  orkester  DR  RadioUnder‐ Og han oplevede noget, han aldrig havde set før.  holdningsOrkestret  i  Studie  2  i  det  endnu  ufær‐ Nemlig at et orkester uden dirigent spillede sam‐ dige koncerthus i DR Byen. Anmeldelserne af kon‐ men  med  et  rockband,  hvor  der  tilsyneladende  certerne  var  forrygende.  I  Soundvenue  skrev  ikke  var  nogen,  der  bestemte  hvem,  der  spillede  Peter  Bølling‐Ladegaard  bl.a.:  ”...  i  samspil  med  hvad, hvornår, men at det var et stort kollektiv på  UnderholdningsOrkestret  frembragte  Efterklang  50 mennesker, der spillede sammen.  en  underskøn  blanding  af  klassisk  musik og støjrock.”     Vi  satte  os  for  at  finde  ud  af,  hvordan  henholdsvis  Efterklang  og  DR  RadioUnderholdningsOrkestret  (RUO)  havde  oplevet  koncerterne  og  ikke  mindst:  Hvad  havde  de  hver  for  sig  fået  ud  af  det  skæve  samarbejde?  Karl  Bjerre‐Skibsted,  der  er  producent,  projektleder  for  DR  RadioUnderholdnings‐Orkes‐ tret  og  idémand  bag  koncerterne,  og Rasmus Stolberg, guitarist, bas‐ sist,  manager  m.m.  i  Efterklang,  var  så  venlige  at  fortælle  os  om  det.     50 mennesker uden dirigent      Præcis 4½ time i ”øveren”  En  af  Karl  Bjerre‐Skibsteds  mange  opgaver  som    projektleder  for  RUO  er  at  involvere  orkestret  i  Prøverne foregik fra mandag til fredag, hvor kon‐ kunstnerisk  udfordrende  samarbejder  med  bl.a.  certerne fandt sted, og i starten af prøverne ind‐ samtidens rytmiske musikere. Dette opdrag resul‐ studerede dirigent Morten Ryler med musikerne,  terede  fx  i,  at  RUO  i  2007  sammen  med  Under  men han fjernede sig langsomt mere og mere, og  Byens  spillede  fem  Under  Byen‐sange  live  under  til  sidst  spillede  musikerne  selv.  De  klassiske  arrangementet ”Radiohuset Rocker”.   musikere har jo normalt en dirigent, og er ikke så    vant til at tage det kunstneriske ansvar.   Idéen om et samarbejde med Efterklang var hans    og skyldtes, at han havde hørt Parades og syntes,  3
  • 5. pga.  økonomi  osv.  skrinlagt idéen igen, så  henvendelsen  fra  RUO  var  helt  fantastisk,  og  det var en drengedrøm  som rockband at få lov  til at spille med et stort  klassisk orkester.     Efterklang  var  meget  lettede  efter  koncerterne  og  har  også  med  tilfredshed  hørt  optagelserne  af  koncerterne.  Efter‐ klang er vant  til at  øve  længere  tid  end  den  lille  uge  RUO  og  Efter‐ klang  brugte,  så  de  kunne godt have brugt  ”Det var derfor vigtigt, at de blev involveret tidligt  i  hvert  fald  en  øvedag  i  processen.  Ikke  mindst  også  for  Efterklangs  mere. Rasmus Stolberg oplevede i det hele taget  skyld.  De  har  jo  ikke  arbejdet  med  et  klassisk  en  stor  effektivitet  og  disciplin  hos  det  klassiske  orkester  før,  og  det  er  jo  lidt  af  en  størrelse  at  orkester,  og  det  var  en  stor  fordel  arbejdsmæs‐ komme ind i, hvor man fx kun har præcis 4½ time  sigt, men:   at prøve i hver dag, og man skal holde pause efter    præcis  1½  time.  De  kommer  jo  ind  til  et  fuld‐ ”De  klassiske  musikere  er  meget  håndværker‐ stændig  trimmet  apparat,  som  bare  fungerer,  så  agtige: De følger deres systemer, og bruger deres  hvis de kan deres ting, og det kan de, så smelter  tid  meget  fornuftigt,  men  man  kan  som  rytmisk  det  hele  sammen  før  eller  siden,”  fortæller  Karl  musiker nogle gange blive i tvivl, om de i egentlig  Bjerre‐Skibsted.   gerne vil det dér – om de har det sjovt. Så det tog    lidt  tid  at  indse,  at  orkestret  sådan  set  var  glade  ”Særligt kan det være svært for et rockband kun  for  projektet.  Dog  skal  man  ikke  tage  fejl  af,  at  at øve præcis 4½ time om dagen, som RUO typisk  mens nogle syntes, det var årets højdepunkt, sid‐ kun gør, fordi det er så anstrengende, at være så  der  andre  i  orkestret  bare  og  ser  frem  til,  at  de  meget på lige på de rigtige tidspunkter af hensyn  skal spille Mozart eller på pension.”   til  de  andre  musikere  og  helheden.  Men  det  er    også svært, i hvert fald i starten, at høre sig selv i  Efterklang var dog ikke på noget tidspunkt i tvivl  sådan et stort orkester.”   om, at det var et holdbart projekt.       Årets højdepunkt eller drøm om pension?  Med spidse hatte og ansigtsmaling      Ifølge  Rasmus  Stolberg  var  Efterklang  beærede  Scenografien  til  koncerterne  stod  Efterklangs  over  tilbuddet  fra  RUO  og  indvilligede  med  det  ”huskunstnere”  Hvass&Hannibal  for,  og  til  kon‐ samme.  Han  var  selv  for  et  års  tid  siden  gået  i  certerne i DR Byen var de klassiske musikere iført  gang  med  at  planlægge  en  live‐opførelse  af  små  spidse  hatte,  sort  tøj  og  diskret  ansigts‐ albummet  med  et  klassisk  orkester,  man  havde  maling,  der  fx  kunne  forestille  rituelle  tegn.  På  4
  • 6. scenen stod nogle store grottelignende trekanter,  det  var  et  sjovt  projekt.  Han  oplevede  under  og  snore  samlet  i  kugler  hang  ned  fra  loftet.  koncerterne en høj grad af samhørighed med det  ”Efterklangerne”  var  iført  spraglede  veste  og  be‐ store  orkester,  og  efter  koncerterne  den  gode,  vægede  sig  nærmest  myldrende  rundt  og  indtog  ekstatiske  stemning,  der  opstår  efter  en  vel‐ forskellige  roller.  Karl  Bjerre‐Skibsted  beskriver  overstået koncert.   det således:       Kulmination  ”Det var abstraktionen af, at man var i en grotte    eller på en øde ø, og de her musikere var strandet  Har Efterklang fået noget ud af drengedrømmen,  der  af  uforklarlige  årsager,  og  at  de  på  en  eller  som  de  kan  bruge  fremover?  Efterklang  er  auto‐ anden måde tilhørte den samme flok, der lavede  didakte  musikere  og  arbejder,  ifølge  Rasmus  en  rituel  handling  –  spillede  den  her  musik.  Det  Stolberg, efter ”trial by error”‐metoden. De star‐ giver meget, når man føler, der er tænkt over et  ter  med  en  grundmelodi  og  prøver  sig  så  frem  koncept,  som  både  musikalsk  og  visuelt  hænger  med  forskellige  instrumenter,  stemmer  osv.,  sammen.  Så  tror  jeg  også,  at  man  instinktivt  kan  indtil  der  er  en  færdig  sang.  Derfor  lærte  de  gå  endnu  mere  ind  i  den  følelse,  opnå  større  meget om, hvordan man skriver til klassiske musi‐ forståelse og nyde den endnu mere.”   kere,  og  hvad  man  bruger  de  enkelte  instru‐   menter og sektioner i et stort orkester til.   Hvass&Hannibal præsenterede i løbet af den lille    uge de forskellige idéer for de klassiske musikere,  De  er  måske  blevet  mere  disciplinerede  og  har  i  der  jo  ikke  normalt  klæder  sig  ud  og  ”spiller  hvert fald lært noget om at være forberedt før et  roller.”  Der  var  en  vis  spænding  hos  Efterklang,  samarbejde  med  andre  musikere.  Komponisten  om  de  enkelte  musikere  i  RUO  ville  gå  med  på  Karsten  Fundal  lavede  arrangementerne  for  de  idéerne.  Det  endte  dog  lykkeligvis  med,  at  alle  uskolede musikere i Efterklang, der fx oplevede at  havde  hatte  på,  og  de  fleste  også  var  malet,  og  få  gode  idéer,  som  simpelthen  kom  for  sent,  da  det var for Rasmus Stolberg et tydeligt tegn på, at  noderne allerede var udskrevet og lå i musikernes  de  havde  accepteret  Efterklang,  og  at  de  syntes  dueslag. Nu kunne man så godt tro, at Efterklangs  næste  album  bliver  et  stort,  klassisk  værk,  men  sådan  bliver  det  ifølge  Rasmus Stolberg nok ikke:     ”Parades‐koncerterne  var  en kulmination på noget, vi  har  stræbt  efter  de  sidste  ca.  4  år,  altså  at  lave  den  store symfoniske musik, og  nu føler vi, at vi har prøvet  alt  med  det,  så  nu  vil  vi  søge den anden vej...”                 5
  • 7. RUOs to spor  filtre,  der  kører  frem  og  tilbage  på  instrumen‐   terne. For at se hvad der sker, hvis man får sådan  Ifølge  Karl  Bjerre‐Skibsted  er  det  ikke  svært  for  en  organisk,  dynamisk  størrelse  som  et  orkester  orkestret  at  lægge  sig  henover  traditionelle  pop‐  til  at  spille  med  effekter,  som  normalt  bare  er  og rocksange, men det er sværere at lave noget,  rockmusikkens. Det kan ske, at det vil lyde mær‐ hvor  man  bagefter  siger,  den  her  musik  kunne  keligt,  men  jeg  har  en  fornemmelse  af,  at  det  ikke have været dér, hvis orkestret ikke var med.  med  de  rigtige  komponister  kunne  lyde  rigtigt  Det kræver nogle gode, spændende komponister  fedt.  Trentemøllers  musik  kunne  man  sagtens  eller bands. Han vil dog ikke gå så langt som til at  udsætte  for  orkester,  hvis  man  havde  de  rigtige  sige,  at  det  ene  af  orkestrets  musikalske  spor  effekter at spille med på.”   bare  er  et  musikalsk  uinteressant,  kommercielt    spor, mens det andet er det musikalsk udviklende  Men  det  er  for  Skibsted  afgørende,  at  RUO  skal  og interessante. Det er mere nuanceret end som  kunne tilføre noget, der ikke bare i stedet kunne  så:  være lavet elektronisk.       ”Når  vi  laver  juleshows  og  bootleg  beatles  og  Glæd jer!  Matador  og  Ledreborg,  så  er  det  nogle  store,    brede  folkelige  begivenheder,  hvor  der  ikke  er  Karl Bjerre‐Skibsted og DR RadioUnderholdnings‐ nogen tvivl om, at det musikalske udtryk er orkes‐ Orkestret  har  lagt  følere  ud  til  fremtidige  sam‐ trets  sammen  med  en  stjerne,  som  orkestret  arbejder med forskellige rytmiske musikere, men  ”ligger sig omkring”. Man bliver inviteret ind af et  der  er  ikke  noget  konkret  endnu,  som  han  kan  orkester,  og  det  er  lyden  af  orkestret,  der  kom‐ eller vil løfte sløret for. Men der er vist ingen tvivl  mer ud i de små hjem. Men det er rigtigt nok, at  om,  at  vi  godt  kan  glæde  os  –  sikkert  også  til  at  den  eksperimenterende  del,  som  koncerter  med  høre Efterklangs nye udtryk.   Efterklang,  der  stiller  vi  nok  større  krav  til    orkestrets  medvirken,  og  hvad  de  skal  kunne.  Performing  Parades  blev  udgivet  på  DVD  i  2009,  Men det er stadig to sider af samme mønt, for vi  og kan lånes på dit lokale bibliotek.   er  her  for  at  få  nogle  unikke  musikalske  ople‐   velser ud til danskerne, som de ikke kan få andre  www.efterklang.net  steder.  Men  der  er  tale  om  to  musikalske  mis‐ www.myspace.com/efterklang  sioner.  Den  ene  handler  om  at  få  et  eksperi‐ www.dr.dk/ruo  menterende  rock/elektronisk udtryk til  at smelte    sammen  eller  blive  fortolket  i  en  orkestral  ver‐ Alle fotos: Agnete Schlichtkrull (DR)  den. Det andet er mere: du har en god sang og en    dygtig  sanger  og  så  laver  du  nogle  arrangemen‐ Artiklen er oprindelig trykt i Musik.mag med fokus  ter, som understøtter det.”   på skæve partnerskaber, vinter 2008/2009.   At lyde som et rockband    Hvilke  eksperimenter  har  Karl  Bjerre‐Skibsted  så  planer om at kaste RUO ud i fremover?     ”En  ambition  kunne  være  at  komme  til  at  lyde  som et rockband på et tidspunkt. Det kunne være  sjovt  at  arbejde  med  orkestrets  lyd,  så  man  begynder at arbejde med pedaler på scenen med  distortet  udtryk  med  store  skæve  rumklange  og  6
  • 8. Folkemusikken og tidsånden på SPOT  Stenkjær.  Og  givetvis  også  til  Catbird,  med  Billie    Koppel og Frank Lundstrøm, den svenske folkduo  Af Martin Blom Hansen, RootsZone.dk  First  Aid  Kit,  der  består  af  søstrene  Johanna  og    Klara  Söderberg,  og  den  norske  sangskriver  Pål  Folk  og  roots  gør  sig  stærkt  gældende  på  årets  Moddi Knutsen.   SPOT  Festival,  hvor  nye  bands  gør  en  dyd  ud  af    at nyfortolke folkemusikken.  Det  danske  band  The  Rumour  Said  Fire  har  på    rekordtid  vundet  hjerter  og  publikum  især  med  Så  har  man  set  det  med.  Traditionelle  bluesmen  hittet ”The Balcony”. De modtog tidligere i år P3's  på  SPOT  Festivalen.  Når  de  to  ferme  bluesfor‐ Talentpris og har formået at ryge til tops med en  tolkere  og  traditionalister  Tim  Lothar  og  Peter  blanding af 60'er‐poplyd a la Simon & Garfunkel,  Nande er med i programmet blandt hundrede so‐ et  enkelt  og  akustisk  præget  lydbillede  og  stærk  lister og bands, er det naturligvis ikke udtryk for,  påvirkning af den newfolk‐bølge, der i flere år har  at  SPOT  Festivalen  har  sagt  farvel  til  al  moderne  været  i  gang  i  Storbritannien  med  navne  som  isenkram  på  scenerne  og  som  en  fortabt  søn  er  Laura  Marling,  Johnny  Flynn  og  Noah  and  The  vendt  hjem  for  at  besynge  den  akustiske  blues  Whale i front.    som den sande og eneste tro.       Andre  danske  navne  med  tydelig  inspiration  fra  Men  folke‐  og  rootsmusikken  fylder  faktisk  gan‐ roots‐genrene er country‐fortolkerne Cody og de  ske  pænt  i  årets  program.  SPOT  Festivalen  har  Byrds‐ og Fleet Foxes‐inspirede Let Me Play Your  blandt 900 ansøgere oplevet en markant stigning  Guitar.   i  solister  og  bands,  der  på  den  ene  eller  anden    måde trækker på traditionen.   Også  Esther  Marie  &  The  Song  Horse  er  et  inte‐   ressant  bekendtskab  med  countryinspirationen  Antallet  af  electronica‐bands  er  faldet,  og  SPOT  inden for rækkevidde.   gør  en  del  ud  af  at  beskrive,  hvordan  tidsånden    og søgningen mod nye udtryksmuligheder afspej‐ Simona  Abdallah  har  palæstinensiske  rødder  og  ler sig på årets festival.   hører  til  i  den  mere  klassiske  verdensmusikafde‐   ling.  Hun  er  en  af  de  få  kvinder,  der  spiller det  Genfødsel af folk  arabiske percussioninstrument darbuka.       Engelske  Tim  Hole,  der  er  direktør  for  Audio  Au‐ Balkanbølgen  bliver  også  tilgodeset,  nemlig  med  thority Management og sidder i SPOT Festivalens  Bjonko & Copenhagen ChalGija.   lytteudvalg,  taler  ligefrem  om  en  genfødsel  af    folk‐musikken.   Sangskrivere på lejr      ”Genkomsten  af  folk‐musikken  er  et  fantastisk  Ligesom  de  foregående  fem  år  kører  projektet  modspil til al den ’stil‐over‐substans’ musik, vi har  ”Nordic  CoWriters”.  I  år  er  det  med  12  sang‐ oplevet  den  seneste  tid.  Det  er  et  gensyn  med  skrivere fra Skandinavien og USA. I fire dage op til  godt  musikerhåndværk  og  god  sangskrivning,  SPOT  arbejder  hele  holdet  med  sangskrivning  på  hvilket ikke er en dårlig ting,” siger Tim Hole i en  Engelsholm  Højskole,  og  i  år  bliver  en  stribe  so‐ artikel på spotfestival.dk   lide sangskrivere fra Austin, Texas, fløjet ind for at    arbejde  med  de  nordiske  kolleger.  Det  drejer  sig  Nye retninger for gammel genre  ikke  mindst  om  Troy  Campbell,  leder  af  sang‐   skriverprojektet House of Songs i Austin, hvor en  Mange  vil  sikkert  nikke  genkendende  til  navne  lang  række  danske  sangskrivere  siden  efteråret  som  Habadekuk,  Hal  &  Nikolaj,  Dánjal  og  Tobias  2009 har været på intensiv co‐writing ophold.   7
  • 9. Akustisk blues‐superduo  og  en  næsten  lyrisk  udgave  af  den  traditionelle    ”Poor Boy.”  Af Peter Widmer, Musikbibliotek.dk      Tim  Lothar,  alias  Lonesome  Tim,  høres  på  vokal,  Både  mundharpespilleren,  sangeren  og  sangskri‐ guitar,  fodstamp,  trommer  og  percussion,  mens  veren  Peter  Nande  og  guitaristen,  sangeren,  Peter  Nande,  alias  Big  Boy  Pete,  synger,  spiller  trommeslageren  og  komponisten  Tim  Lothar  er  mundharpe, vaskebalje‐bas og også stamper fyn‐ veletablerede  navne  på  den  danske  blues‐scene.  digt  i  gulvet  fra  tid  til  anden.  James  Harman  Både Tim Lothar og Peter Nande har fået Copen‐ bidrager  med  vokal  på  tre  skæringer.  Peter  hagen  Blues  Festival‐prisen  ”Årets  Danske  Blues  Nande  Band‐guitaristen  Ronni  Busack  Boysen  Navn.” Peter Nande i 2007 og Tim Lothar i 2008,  medvirker på den ”Not Fade Away”‐agtige ”Done  og nu har de to garvede blues‐folk, slået pjalterne  Left You.”  sammen i projektet Tim Lothar & Peter Nande.      Desuden høres bassisten Magnus Lanshammar på  De to herrer er ude med et akustisk country‐blues  nummeret  ”Confessions.”  Samme  nummer  er  i  fællesudspil, Two for the road, der er forbilledligt  øvrigt  en  ombearbejdning  af  Peter  Nande‐skæ‐ produceret  af  den  amerikanske  mundharpe‐ ringen  ”Confessions  of  a  Workaholic,”  der  oprin‐ legende  James  Harman.  Lyden  er  lys,  varm,  klar  deligt så dagens lys på Peter Nande Band‐album‐ og en fornøjelse at få i øregangene.  met Big Boy Boogie – California sessions Vol. I.      Cd’en  består  af  tolv  numre,  hvoraf  de  syv  er  Peter  Nande  synger  ”Rough  Ride”  solo,  sparker  skrevet  af  Tim  Lothar  og  Peter  Nande,  to  er  fine mundharpetoner ind og akkompagneres med  skrevet  af  samme  herrer  samt  James  Harman.  fint  percussion‐arbejde  af  Tim  Lothar,  mens  Desuden høres en fornem version af Tampa Reds  sidstnævntes fine vokal blandt andet er i centrum  ”Can’t Get That Stuff No More,” hvor både Lothar  i ”Slow Train,” og James Harmans garvede røst er  og  Nande  oplader  deres  stemmer,  en  potent  i fokus i ”You Got to Choose.”  udgave af Al Simmons‐nummeret ”Ain’t Too Old”    Alt  vokalarbejde  er  upåklageligt,  og  det  samme gælder de ofte finurlige instrumen‐ tale udladninger, om det så er Tim Lothars  forrygende  guitarspil,  Peter  Nandes  kom‐ petente  mundharpe‐arbejde,  eller  percus‐ sion‐udladningerne. Alt sidder lige i skabet,  og hele albummet emmer af autenticitet.    Der  er  ikke  én  eneste  skæring,  man  ikke  har lyst til at høre igen og igen. Two for the  Road  er  et  forrygende  fornemt  udspil  fra  Danmarks  fremmeste  akustiske  blues‐ superduo.       www.myspace.com/lotharnande  8
  • 10. 5 spørgsmål til 5 favoritter      Af Camilla Thomsen, red. Musikbibliotek.dk    For  andet  år  i  træk  stiller  Musikbibliotek.dk  ”5  spørgsmål til 5 favoritter.” De fem SPOT‐aktuelle  bands  får  stillet  de  samme  fem  gode  spørgsmål  om deres forhold til SPOT Festivalen, og hvordan  man som musiker egentlig forholder sig til denne  omskiftelige  branche.  Læs  på  de  følgende  sider  de meget forskellige svar fra de meget forskellige  bands, og bliv klogere på, hvad der bliver forven‐ tet  af  denne  unikke  festival  set  fra  musikernes  synspunkt.    De fem bands er:    Let Me Play Your Guitar    Murder             Plök                           Wrong Side of Vegas          Chimes & Bells  9
  • 11. 5 spørgsmål til 5 favoritter:   højere grad kommer ud over grænserne og at der  i kraft af mange små labels etc. bliver sat fokus på  Let Me Play Your Guitar  den mere alternative scene.          Let  Me Play  Your Guitar er med til at sparke liv i  I  forhold  til  for  få  år  siden  er  det  blevet  nem‐ den  spirende  newfolk‐bølge  der  skyller  ind  over  mere at få sin musik ud til publikum uden om de  landet. Tankerne ledes hen på Fleet Foxes med de  etablerede  pladeselskaber  og  pressen  via  bru‐ melankolske  melodier  og  fine  vokalharmonier,  gerfællesskaber  på  internettet  som  fx  MySpace  men LMPYG er helt deres egne. De leverer dansk  og Twitter. Hvordan bruger I disse muligheder?  folk‐pop af allerbedste skuffe anno 2010.       Det  er  klart,  at  det  er  meget  nemmere  at  få  sin  Hvad betyder det for jer at få lov til at optræde  musik ud  til flere lyttere.  Det er let at  kommuni‐ på SPOT Festival?  kere  og  promovere  sig  selv  over  Facebook,  My‐   Space  osv.  Vi  bruger  dem  flittigt  til  at  kommu‐ SPOT er en unik chance for at blive hørt og set af  nikere med vores lyttere/fans fx via vores fanside  et  hav  af  såvel  danske  som  internationale  bran‐ på Facebook. En side som bandcamp.com bruger  chefolk,  så  det  betyder  selvfølgelig  utroligt  me‐ vi også til at kunne sælge vores musik.    get. Det at SPOT er en festival, gør det muligt at    følge  op  på  det  publikum,  man  har  spillet  for.  Hvad er målet med jeres musikalske karriere?  Udover  det  brancherelaterede  er  det  selvfølgelig    fantastisk  at  kunne  præsentere  sin  musik  for  et  Målet  er  at  blive  Danmarks  fedeste  alternative  bredt dansk publikum.    folkband :) At blive ved  med at skrive  god musik    og få en masse fede oplevelser.  Hvad synes I gør dansk musik unik på den inter‐   nationale musikscene?  Nævn 3 album som har haft betydning for jeres    karriere.  Det  er  svært  at  sige,  om  den  danske  musik  er    mere unik end så meget andet, men det at et lille  Grizzly Bear: Yellow House   land kan producere så meget god musik og tilmed  Fleet Foxes: Fleet Foxes  få det ud over grænsen er vel unikt. Personligt ser  The Clientele: Suburban Light  vi  det  som  positivt,  at  den  danske  undergrund  i              www.myspace.com/  letmeplayyourguitar    10
  • 12. 5 spørgsmål til 5 favoritter:   festival,  da  man  ofte  som  artist  har  fornemmel‐ sen  af,  at  folk  er  kommet  for  at  høre  musikken,  Murder  og at det ikke kun er branchefolk, der befinder sig  blandt de tilhørende.     Hvad  synes  du  gør  dansk  musik  unik  på  den  internationale musikscene?    Vi har efterhånden rigtig mange virkelig gode acts  herhjemme,  og  jeg  synes  både  mainstream‐ scenen  og  undergrunden  herhjemme  har  meget  at være stolte af. Om vi er unikke som en samlet  masse, vil jeg mene er mere tvivlsomt. Der er en  masse  ting,  der  stikker  ud,  men  jeg  tror  ikke  nødvendigvis,  der  er  en  decideret  samlet  dansk  lyd.  Hvis  der  er,  har  jeg  i  al  fald  ikke  fået  ørerne  op for den endnu.    I  forhold  til  for  få  år  siden  er  det  blevet  nem‐ mere at få sin musik ud til publikum uden om de  etablerede  pladeselskaber  og  pressen  via  bru‐ gerfællesskaber  på  internettet  som  fx  MySpace  og  Twitter.  Hvordan  bruger  du  disse  mulighed‐ er?      Det  er  egentligt  ikke  noget  jeg  tænker  så  Jacob  Bellens  optræder  hele  to  gange  på  årets  sindssvagt  meget  over,.  Vi  har  MySpace‐profiler  SPOT  Festival  –  både  med  sit  artrock‐band  I  Got  både med Murder og IGYOT (I Got You On Tape,  You  On  Tape  og  det  mere  folkede  projekt,  Jacob  Bellens’  andet  projekt,  red.)  og  bruger  Murder.  Sidstnævnte  udspringer  af  singer/song‐ generelt  internettet  til  en  masse  forskellige  ting  writer‐traditionen  og  med  Bellens’  sprøde  stem‐ med  begge  bands,  men  jeg  er  nu  ikke  nød‐ me er de et vidunderligt bekendtskab.   vendigvis  sikker  på,  at  det  gør  tingene  nemmere    for os som musikere at nå ud til vores publikum.  Hvad betyder det for dig at få lov til at optræde  Efter min mening vil det altid i sidste ende handle  på SPOT Festival?  om,  hvorvidt  det  man  præsterer  i  studiet  og  til    koncerter  er  noget  folk  kan  bruge  til  noget  eller  Jeg har efterhånden spillet på SPOT festivalen en  ej.  Der  er  masser  af  eksempler  på  bands,  der  er  del  gange,  og  jeg  ser  altid  frem  til  at  vende  til‐ mere  aktive  på  PR‐siden,  end  der  egentlig  er  bage.  For  mig  er  det  blandt  andet  en  chance  for  belæg for i kvaliteten af deres musik, og omvendt  at  få  snakket  med  de  kollegaer,  man  nu  støder  ligeså  mange  bands,  der  ikke  ofrer  særskilt  ind  i  derovre,  og  derudover  selvfølgelig  at  høre  mange kræfter på at nå ud over øvelokalet, men  nogle koncerter, man ellers ikke ville få hørt. Det  alligevel bliver hørt på grund af, at det de laver er  er  efter  min  mening  en  af  de  bedste  såkaldte  godt.  Jeg  tror  nok  i  sidste  ende  på,  at  så  længe  ”branchefestivaler” i Europa, alene pga. af stem‐ musikken er god, vil den altid finde sit publikum.  ningen  blandt  publikum  i  forhold  til  lignende    arrangementer andre steder i verden. På den må‐   de  minder  det  faktisk  mere  om  en  ”almindelig'”    11
  • 13.   Hvad er målet med din musikalske karriere?    Det  har  for  mig  altid  drejet  sig  mest  om  forhå‐ bentligt,  at  kunne  kigge  tilbage  på  et  godt  liv  og  et samlet værk, jeg kan være stolt af at efterlade  mig, når jeg bliver gammel. At føle at jeg har fået  sagt  det  jeg  ville  sige,  samtidigt  med  at  jeg  har  haft det sjovt i processen og lavet noget jeg kun‐ ne stå inde for. Dybest set er målet vel, kortsigtet  såvel  som  langsigtet,  at  lave  god  musik  jeg  føler  har noget på hjerte. ”Man er kun så god som sit  sidste album,” er der vist engang en vis musiker,  der  har  sagt.  Målet  er  kort  fortalt,  at  jeg  skal  kunne leve op til mine egne standarder.    Nævn  3  album  som  har  haft  betydning  for  din  karriere.    Elvis Presley: Gold Records Volume 1 (1957)  De La Soul: De La Soul Is Dead (1991)  The Flaming Lips: The Soft Bulletin (1998)      http://www.myspace.com/murderdk  12
  • 14. 5 spørgsmål til 5 favoritter:   I  forhold  til  for  få  år  siden  er  det  blevet  nem‐ mere at få sin musik ud til publikum uden om de  Plök  etablerede  pladeselskaber  og  pressen  via  bru‐   gerfællesskaber  på  internettet  som  fx  MySpace  og  Twitter.  Hvordan  bruger  I  disse  muligheder?    Vi har sat fulde sejl på den digitale selvlancerende  front.  Vi  bruger  sociale  medier  og  digitale  distri‐ butører, så vi og vores materiale er nemt tilgæn‐ geligt online, udenom for mange mellemled.    Hvad er målet med jeres musikalske karriere?    Målet  for  vores  musikalske  karriere  er  at  kunne  leve  af  en  konstant  udforskning  og  udfordring  af  musikken.       De  fynske  mathrockere  albumdebuterede  tid‐ Nævn 3 album som har haft betydning for jeres  ligere  i  år  med  den  kryptisk  betitlede  Sing  Us  YR  karriere.  Guillotine Gospel. Med en forkærlighed for asym‐   metriske  beats  og  stærk  synth  er  de  absolut  et  Smashing Pumpkins: Mellon Collie and the Infinite  navn, der skal opleves.  Sadness     The Mars Volta: De‐loused in the Comatorium  Mikkel  A.  Hansen,  Peter  Jørgensen,  Troels  Battles: Mirrored   Schmidt  Thinesen  og  Andreas  Lenander  Ægidius    svarede på spørgsmålene.      http://www.myspace.com/plk  Hvad betyder det for jer at få lov til at optræde  på SPOT Festival?    Brancheeksponering,  networking  og  good  times!  Det  er  en  fest  med  rare  mennesker,  kolleger  og  nysgerrige branchefolk på samme tid.     Hvad synes I gør dansk musik unik på den inter‐ nationale musikscene?    Vi synes ikke, der er noget, der får dansk musik til  at fremstå unikt, men det skiller sig ud fra mæng‐ den ved at være dansk. Danske kunstnere på den  internationale  scene  udmærker  sig  ved  at  være  fokuserede,  disciplinerede  og  markedsbevidste.  Danske  bands  ved,  at  det  internationale  marked  er det afgørende. Alt sammen positivt ment.         13
  • 15. 5 spørgsmål til 5 favoritter:       Wrong Side of Vegas    Wrong Side of Vegas er old‐school rock’n’roll med  blæs  i  skørterne  og  det  dér  je  nais  sais  quoi,  der  gør et guitar‐bas‐og‐trommer‐band til noget spe‐ cielt. I dem lever 70’ernes psych‐rock videre i bed‐ ste velgående.     Hvad betyder det for jer at få lov til at optræde  på SPOT Festival?    Det betyder uendelig meget for os at optræde på  SPOT  Festival.  Det  er  noget,  vi  har  drømt  om,  siden vi skrev de første par sange og vidste, at vi  skulle  ud  og  spille  live.  SPOT  er  jo  den  eneste  reelle branchefestival i Danmark, og der kommer  en  masse  vigtige  mennesker,  som  det  ellers  kan  være  svært  at  lokke  ud  på  spillestederne.  Så  det  betyder meget at man kan ramme dem på deres  egen hjemmebane.  I  forhold  til  for  få  år  siden  er  det  blevet  nem‐   mere at få sin musik ud til publikum uden om de  SPOT bliver hypet i en sådan grad, at det næsten  etablerede  pladeselskaber  og  pressen  via  bru‐ bliver  uopnåeligt.  Vi  har  efterhånden  søgt  nogle  gerfællesskaber  på  internettet  som  fx  MySpace  gange,  og  det  er  fedt,  at  SPOT  endelig  ”tager  og Twitter. Hvordan bruger I disse muligheder?  chancen.”      Vi er i bandet meget aktive på bl.a. Facebook og  Hvad synes I gør dansk musik unik på den inter‐ Myspace,  og  bruger  platformen  til  at  kommu‐ nationale musikscene?  nikere  direkte  med  vores  fans.  Det  er  fedt,  at    afstanden fra band til publikum bliver kortere og  Dansk  musik  har  en  meget  høj  standard,  og  det  kortere.  Samtidig  er  det  en  kæmpe  udfordring  i  tror  jeg  folk  kan  mærke  og  høre,  når  danske  den forstand, at der er så mange om buddet, og  bands  bevæger  sig  ud  over  grænserne.  I  og  med  det  er  så  nemt  at  få  sin  musik  ud  til  en  masse  at  Danmark  er  et  lille  land  med  mange  bands,  mennesker. Så man er tvunget til at tænke inno‐ lærer  man,  eller  det  har  vi  i  hvert  fald  lært,  at  vativt og kreativt for at skille sig ud fra mængden.   man giver sig 100 pct. hver gang.                          14
  • 16. Hvad er målet med jeres musikalske karriere?  The Datsuns: The Datsuns    Åbnede  vores  øjne  for  den  70’er  inspirerede  Vores umiddelbare mål i bandet er at indspille et  energiske  rock.  Første  gang  jeg  hørte  ”MF  from  album over sommeren, og derefter skal vi turnere  hell” blev jeg bogstavelig talt blæst væk.   bl.a.  i  Tyskland.  Så  man  kan  sige,  at  målet  er  en    masse fede oplevelser.   Black Rebel Motorcycle Club: B.R.M.C.    Lagde  standarden  for  den  lidt  eftertænksomme  Nævn 3 album som har haft betydning for jeres  og dystre rock. En voldsom dybde og en ligefrem  karriere.  instrumentering som kræver mod og attitude.       Nedenstående 3 albums er afgørende for WSOV.    Både hvordan vi skriver, spiller og tænker musik.  http://www.myspace.com/wrongsideofvegas      Led Zeppelin: Led Zeppelin IV    Kæmpe  klassiker  som  gør  rock  sexet!  Mange  af  Foto: Peer Elmelund‐Præstekær  de fede riffs vi spiller er skrevet med den plade i  baghovedet.                                                               15
  • 17. 5 spørgsmål til 5 favoritter:   bliver flere og flere bands – og der er stadig mere  plads til alt, hvad der er og kommer.  Folk betrag‐ Chimes & Bells  ter  ikke  hinanden  som  konkurrenter,  og  det  ska‐   ber  en  positiv  energi,  som  gør  at  vi  faktisk  løfter  Den  klassisk  uddannede  cellist  Cæcilie  Trier  har  i  hinanden.   efterhånden  nogle  år  udgjort  en  del  af  kernen  i    den  nye  københavnske  musikscene,  og  har  op‐ Mit  indtryk  er  desuden,  at  bundniveauet  er  ret  trådt  i  bands  som  Choir  of  Young  Believers,  Le  højt  i  Danmark.  I  forhold  til  fx  USA  hvor  bund‐ Fiasko  og  Jong  Pang.  Chimes  &  Bells  er  Cæcilies  niveauet er lavere (men toppen ligeledes er langt  eget projekt, og musikken er smuk og eftertænk‐ højere).  Det  siger  vores  amerikanske  pladesel‐ som. Præcis som hendes svar på vores spørgsmål.  skab i hvert fald – det med at danske bands gene‐   relt er dygtigere musikere.  Hvad betyder det for dig at få lov til at optræde    på SPOT Festival?  I  forhold  til  for  få  år  siden  er  det  blevet  nem‐   mere at få sin musik ud til publikum uden om de  Jeg  har  tidligere  haft  rigtig  gode  oplevelser  på  etablerede  pladeselskaber  og  pressen  via  bru‐ SPOT,  både  som  publikum  og  som  optrædende.  gerfællesskaber  på  internettet  som  fx  MySpace  Man kan lave god lyd inde i Musikhuset, og pub‐ og  Twitter.  Hvordan  bruger  du  disse  mulig‐ likum  virker  generelt  meget  opmærksomme.  Og  heder?  så er det en hånd til vækstlaget, at SPOT betaler    deres musikere tariffer – hvilket er lidt af en sjæl‐ Jeg  bruger  MySpace  engang  imellem  til  at  høre  denhed  –  og  man  får  opmærksomhed  omkring  nogle seje bands musik, og så måske tjekke hvad  sin musik i en eller anden grad, det kan jeg da kun  for  noget  musik  deres  venner  laver  –  det  er  vel  bifalde!  det samme alle andre gør.       Jeg  skal  ikke  kunne  sige,  om  det  lykkes  bands  at  Eller  også  er  det  bare  for  vores  band,  der  ingen‐ breake  via  SPOT,  få  en  pladekontrakt  eller  blive  ting  sker  på  MySpace,  det  er  nok  alligevel  lidt  venner med nogle vigtige tastemakers. Det er jeg  mere sandsynligt, hehe.   ikke stødt ind i.      Vi  skriver  næsten  aldrig  nogen  opdateringer.  Si‐ Jeg  har  ikke  lige  den  der  ”branche‐stemning”  den  bruger  vi  bare  til  info  om  koncerter,  og  så  omkring  SPOT,  men  jeg  ved,  at  min  manager  kan man lytte til vores EP.  Christian  har  rigtig  mange  interessante  møder  Facebook, sådan en side har vi med Chimes, men  hvert  år  til  SPOT,  så  jeg  tror,  branchefolkene  er  her skriver vi ligeledes sjældent noget, så det må  der og har ild i en masse.   være kedeligt at være fan, men der har da været    nogle  rørende  henvendelser  fra  folk,  som  har  Hvad  synes  du  gør  dansk  musik  unik  på  den  været  begejstrede  for  et  show  eller  vores  EP.  internationale musikscene?  Twitter er stadig en lukket bog for mig. Jeg synes    det lyder ret hæsligt.   Jeg  synes,  der  er  VIRKELIG  mange  gode  danske    bands  pt.  Det  er  som  om  scenen  står  i  fuldt  flor  Faktisk  er  jeg  måske  lidt  gammeltræt,  hvad  det  nu,  og  det  er  smukt!  Musikbranchen  har  det  ad  angår. Jeg bliver let irriteret over alle de der dag‐ helvede til, men musikken har det strålende!   ligdags  opdateringer  fra  bands.  Jeg  kan  ikke  for‐   stå,  de  gider  skrive  alle  de  ligegyldigheder,  og  En  egentlig  dansk  tendens  blandt  de  bands  som  endnu  mindre  at  de  tror,  det  er  interessant  for  gør sig godt udenlandsk, ved jeg ikke om jeg kan  andre  at  høre,  at  de  nu  står  i  lufthavnen,  er  til  se.  Folk er generelt bare virkelig dygtige, opfind‐ middag i Berlin eller sidder i deres øvelokale. Hvis  somme  og  rummelige.  Min  oplevelse  er,  at  der  16
  • 18. man  ikke  har  noget  at  Desuden  bliver  man  sige,  synes  jeg  venligst  mindet om shows uger  man skal lade være.  og  dage  og  timer  for‐   inden  det  starter,  og  Der  er  sådan  en  panisk  det  er  en  stor  hjælp,  stemning over at skrive  hvis man er glemsom.  de  der  endeløse  opda‐   teringer  af  hvinende  Hvad  er  målet  med  ligegyldige  beskeder  –  din  musikalske  karri‐ som for at bekræfte, at  ere?  man  stadig  eksisterer.    Men jeg går da ikke så‐ Heal the world. En lille  dan  og  glemmer,  at  et  flig af mig vil også ger‐ band  eksisterer,  hvis  ne  blive  rig  og  fed  og  jeg  ikke  har  hørt  noget  HAPPY  i LA.  til  dem  i  et  par  uger,    det må de stole på.   Nævn  3  album  som    har  haft betydning for  Tværtimod,  jeg  kan  din karriere.  godt  lide  selv  at  skulle    finde  frem  til  informa‐ Jeg  er  desværre  en  tioner  om  et  band,  jeg  meget  langsom  lytter,  godt  kan  lide.  Det  må  hvis man kan kalde det  for min skyld gerne væ‐ sådan,  så  jeg  kan  ikke  re  lidt  hemmeligt,  og  nå  at  følge  med  i  så  de billeder og associati‐ meget  –  jeg  er  stadig  i  oner jeg får ved at tæn‐ gang med klassiker‐øg‐ ke på et band eller lytte  lerne.   til  deres  musik  bliver    kun mudret, hvis har bandet går med på den der  Mange  af  mine  venner  pløjer  gennem  et  utal  af  stressede  tendens  til  hele  tiden  at  ville  fortælle  plader  hver  uge,  både  nyt  og  gammelt,  og  er  mig, hvordan deres dag har været og poster jæv‐ meget velbevandrede i musikhistorien, og de for‐ ne billeder af sig selv i alverdens situationer.   skellige scener som var og er. Jeg er desværre ik‐   ke  særlig  hurtig,  jeg  hører  de  samme  gamle  pla‐ Man får tudet ørerne fulde af mediestrategier og  der,  som  jeg  har  gjort  i  årevis,  hører  samme  al‐ vigtigheden  af  konstant  at  holde  sig  synlig,  men  bum  igen  og  igen  og  følger  ikke  så  godt  med  i,  jeg  synes  bands  skal  koncentrere  sig  om  deres  hvad der kommer ud af nyt. Jeg hører meget mu‐ musik  og  stole  på,  at  publikum  har  hukommelse  sik live, men køber ikke så mange nye plader.   og intelligens nok til at holde fast.        For  at  vende  stemningen  til  noget  positivt  igen,    synes jeg, der blandt alle disse MySpace‐ og Face‐   book‐opdateringer  også  er  en  cool  tendens  til  at    anbefale  musik,  man  synes  om,  og  det  synes  jeg    til gengæld er rigtig spændende at høre om.       17
  • 19. Der  er  naturligvis  vildt  mange  plader,  som  har  jeg de er et af de sejeste bands i hele verden. De  betydet alt for mig i perioder. Men her er tre som  spiller  SÅ  vildt  sammen  –  lyder  af  helt  utrolig  jeg har lyttet til siden jeg var barn:  meget,  selvom  de  live  kun  er  vokal,  orgel,  trom‐   mer  og  guitar,  og  deres  dynamiske  udflugter  er  Bob Dylan: Blood on the tracks. Jeg ved slet ikke,  helt i skoven fede. Og så er jeg helt forgabt i Jim  hvor  jeg  skal  starte  med  den  plade,  der  er  så  Morrison,  han  er  den  vildeste  sanger  og  front‐ meget  godt  at  sige.  Den  er  meget  vigtig  for  mig,  figur ever dionysos style. The Doors giver én lyst  og  hvis  man  endnu  ikke  kender  den  eller  ikke  til at give helt slip. Og så giver de også én lyst til  endnu har overgivet sig til Le Bob, må man se at  at  drikke  sig  virkelig  fuld  og  tage  alverdens  stof‐ komme  i  gang.  Livet  bliver  kun  bedre,  når  man  fer, og hærge rundt i solen.   har Bob Dylan med sig, haha. Men det er sandt!       I Choir of Young Believers ELSKER vi The Doors. Vi  Da jeg var helt lille, var jeg helt besat af Michael  havde  en  slags  religiøs  vækkelse,  nej  det  er  ikke  Jacksons  BAD‐album,  som  jeg  fik  foræret  på  for  meget  sagt,  hvor  vi  sad  i  tourbussen  på  vej  kassettebånd  af  min  tante  og  onkel.  Jeg  får  det  mod  LA  og  sang  ”Show  me  the  Way  to  the  next  helt  vildt  over  den  plade  stadigvæk.  Det  var  det  Whisky  Bar..”  og  så  tændte  vi  radioen  på  en  første  album  og  kassettebånd  jeg  ejede,  og  jeg  random  kanal,  og  i  samme  øjeblik  startede  The  hørte det måske en million gange. Jeg havde også  Doors den samme sang.  Jep, det er sandt!   et sæt sengetøj med Michael Jackson – mascara,    læder  og  nitter  full  on  og  i  helfigur  på  hahaha.  Jeg  kan  altså  ikke  begrænse  til  tre  –  så  slutteligt  Det var fede tider.   må  jeg  nævne  nogle  klassiske  komponister,  som    er  vigtige  for  mig;  Bach  (cello  suiterne  (det  er  Jeg  er  stadig  kæmpe  fan  af  ham,  og  jeg  kneb  en  sjovt  at  høre  mange  forskellige  indspilninger  af  tåre  sammen  med  Chimes  i  Heathrow  lufthavn,  suiterne)),  Gorecki,  Pärt,  Dvorak,  Villa‐Lobos  &  da  mindehøjtideligheden  blev  sendt.  En  masse  Tarrega.    mennesker havde samlet sig om et fjernsyn, og så    sad  folk  på  rad  og  havde  det  utrolig  intenst!  Jeg    sad  ved  siden  af  nogle  flotte,  store  afroame‐ http://www.myspace.com/chimesandbells  rikanske kvinder, som havde gang i en slags klage‐   sang. Det var helt vildt rørende.         Det  er  sjovt  at  så  kønsløs  en  person  kan  lave  så    sexet  musik.  Men  sådan  er  det  jo  tit,  man  kan    ikke få lov at læse musikken ind i komponisterne,    sådan  som  man  gerne  vil.  Sådan  er  det  selvføl‐   gelig  i  allerhøjeste  grad  med  Bob,  han  er  aldrig    der, hvor man leder efter ham.         The Doors: The Doors. Et par år efter mit Michael    Jackson‐crush  fik  jeg  nogle  nye  kassettebånd  af    mine  forældre  –  The  Kinks,  Jefferson  Airplane,    Anne Linnet og The Doors. De er jo alle sammen    for fede, det synes jeg stadig.         Men  jeg  fremhæver  The  Doors,  fordi  jeg  det  sidste  halve  år  har  flippet  HELT  vildt  over  dem,  det kommer med nogle års mellemrum, så synes  18
  • 20. Redaktionens anbefalinger          Af Niels Mark, red. Musikbibliotek.dk        Band Ane  ”Electronica‐talentet  Band  Ane  vil  allerhelst  bare  spille på Skipperkroen i Marstal,” skrev Politiken i  december måned, men desværre for hende (og til  glæde for os andre) gik denne drøm ikke i opfyl‐ delse.  Den  århusianske  konservatoriestuderen‐ de Ane  Østergaard  slår  et  smut  forbi Musikhuset  den  22.  maj,  hvor  hun  giver  koncert  sidst  på  ef‐ termiddagen,  nærmere  betegnet  kl.  16.30. Band  Ane kan blandt  andre  koncerter,  notere  to  op‐ trædener på den anerkendte eksperimental‐elek‐ troniske  musikfestival  Norberg  samt  DRs  Public    Service Festival på sit CV.              Critical Mass  For  alle  os  der  savner  nyt  fra prog‐metal  svær‐ vægterne i  Dream  Theater  og  svenske  Opeth,  er  der hjælp at hente, når århusianske Critical Mass  træder på Studenterhusets scene fredag aften kl.  19.30.  Det  seks  mand  store  orkester  kombinerer  melodi og tekniske talenter med et imponerende  resultat,  der  først  og  fremmest  læner  sig  op  ad  den symfoniske prog‐metal scene.           FM Belfast  Et af de mest interessante elektroniske navne der  kan  opleves  under  SPOT  festivalen  er  FM  Belfast  fra electronica’ens skandinaviske højborg, Island.  I  samme  boldgade  som  landsmændene  fra  Múm  bevæger  FM  Belfast  sig  et  sted  i  grænselandet  mellem  electropop  og  eksperimenterende  elec‐ tronica.  Trioen  kan  opleves  på  årets  Roskilde  Festival,  men  for  de  utålmodige  er  der  hjælp  at  hente, når bandet gæster Voxhall lørdag aften kl.  21.45 under SPOT Festival.         19