Recommended
Recommended
More Related Content
What's hot
What's hot (17)
Viewers also liked
Viewers also liked (7)
Similar to Fra deponi til genanvendelse - hvordan realiseres miljøvisionen?
Similar to Fra deponi til genanvendelse - hvordan realiseres miljøvisionen? (20)
More from Plastindustrien
More from Plastindustrien (20)
Recently uploaded
Recently uploaded (20)
Fra deponi til genanvendelse - hvordan realiseres miljøvisionen?
- 1. Date: 26-01-2016 | 1
- 2. Fra deponi til genanvendelse Benedikte Jørgensen Fiberline Composites
- 3. Date: 26-01-2016 | 3 GENVIND INNOVATIONSKONSORTIUM 22 PARTNERE 43 MIO 3 ÅR
- 4. Date: 26-01-2016 | 4 KOMPOSIT Fremtidens energieffektive materiale Materiale egenskaber: • Lav vægt og høj styrke • God isoleringsevne – termisk og elektrisk • Korrosionsbestandig • Lang levetid og minimal vedligehold Anvendelsesområder: • Vindenergi • Biler, fly, tog og busser • Byggekomponenter og meget andet
- 5. Date: 26-01-2016 | 5 Et marked der vokser Årlig produktion EU 1 mio tons i 2013 Global 4 mio tons
- 6. Date: 26-01-2016 | 6 Timing is everything
- 7. Date: 26-01-2016 | 7 Materialer til det energieffektive samfund
- 8. Date: 26-01-2016 | 8 KASSEREDE PROFILER BLIVER TIL CEMENT When recycling 1000 tonnes of Fiberline profiles in cement manufacture, you save 1000 tonnes of fuel and raw material No dust, ash or other by-products are formed in the process. A grinding mill at the plant reduces the composite to granulate The calorific value of the granulate is adjusted by blending with other recycled materials in a patented process The finished product is used as a substitute fuel and raw material at cement plants 1000 T 450 T 200 T 200 T 150 T Limestone Sand AluminaGFK waste Coal
- 9. Date: 26-01-2016 | 9 RESSOURCE EFFEKTIV PRODUKTION 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 2007/08 2008/09 /2010 /2011 /2012 Energy recovery/haz. waste Energy recovery/inceneration Recycling Landfill
- 10. Date: 26-01-2016 | 10 Kompositter kan genanvendes • Deponi • Genbrug • Mekanisk • Termisk • Kemisk
- 11. Date: 26-01-2016 | 11 FRA DEPONI TIL GENANVENDELSE
- 12. Date: 26-01-2016 | 12
Editor's Notes
- Jeg hedder Benedikte Jørgensen Jeg er til daglig ansvarlig for bæredygtighed på Fiberline, som er den dansk producent af komposit-materialer. Der ud over er jeg aktiv i plastindustrien og i Genvind, hvor jeg sidder som formand for kommunikationsudvalget. Jeg vil forsøge at komme lidt nærmere ind på den konkrete udfordring omkring genanvendelse af kompositter. Og med udgangspunkt i min egen virksomhed fortælle, hvordan vi er har taget denne udfordring op.
- Først lige lidt om Genvind. Nationalt initiativ omkring genanvendelse af kompositmaterialer 22 aktive projektpartnere fra hele værdikæden Budget 43,5 mio. Støttet med 19 mio. fra Styrelsen for Forskning og Innovation Projektet kører i 3 år . December 2012 – November 2016 Udvikle teknologier til genanvendelse af komposit Demonstrere at ressourcerne kan udnyttes mange steder
- Nu er det en lidt blandet flok, der er samlet i dag. Så jeg vil lige starte med sådan en helt grundlæggende lyn-introduktion til materialet. Hvad er komposit: Glasfiber komposit består af glas og plast Glas er lavet af sand, og giver materialet sin trækstyrke Plast er lavet af organiske syrer, som i dag kommer fra olieprodukter, og giver materialet sin trykstyrke. Materialet har nogen ret eftertragtede egenskaber, her i den grønne omstilling. Det vejer meget lidt i forhold til styrken Det ruster ikke og bliver i øvrigt heller ikke angrebet af mug og svamp Det har derfor en lang levetid med minimalt vedligehold Og så er det en god isolator – både termisk og elektrisk. Derfor har det også bred anvendelse inden for en række sektorer
- Europa årlig produktion 1 mio tons (Witten, 2013) Estimeret global produktion 4 mio tons Årlig vækst før finanskrisen ca. 5 % Materialet har en lang levetid og indtil nu har affaldsmængderne været relativt små – i hvert fald for små til at holde få genanvendelse til at være en rentabel forretning. Men man forventer en stejl stigning i mængden af tilgængelig kompositaffald i de kommende år.
- Her en fremskrivning fra en tysk genanvendelsesvirksomhed Her har man simpelthen taget installeret effekt i vindmøllestrøm og gange med en faktor på 7 kg komposit pr KWh og en forventet levetid på 16 år. MST 2002 forventede tilsvarende udvikling i DK og har tilbage i 2002 estimeret de årlige mængder i 2020 til at nærme sig 15.000 tons pr år. Vindmølleindustriens egne beregninger er noget mere forsigtige med et estimat omkring 3.000 tons pr år. EU estimerer at vi 20 år fra nu rammer 100.000 tons kompositaffald per år. Det er ikke noget stort tal. Det svarer til cirka 0,04 % af den affaldsstrøm der er fra industrien i EU. Men det har alligevel allerede i en årrække påkaldt sig stor interesse, fordi det kommer fra en industri, der gerne vil bidrage positivt til den grønne omstilling.
- Nu vil jeg fortælle hvordan min egen virksomhed har adresseret udfordringen med genanvendelse. Fiberlines tre vigtigste markeder – vindenergi, vindues- og facadeindustrien samt bærende konstruktioner - er opdelt i tre selvstændige forretningsområder, der alle er kædet sammen af en og samme målsætning: at blive den foretrukne leverandør af bæredygtige kompositmaterialer til det energieffektive samfund. Vores markeder er alle drevet af den grønne omstilling, og derfor er det også naturligt for os at arbejde med bæredygtig på tværs af værdikæden og i hele produktets livscyklus. I 2009 satte vi os et mål om nul deponi
- Cementruten siden 2010 Siden 2010 har Fiberline sendt al produktionsaffald til genanvendelse i tyskland. Affaldet bliver nedelt, brændværdien justeret, og materialet tilsættes direkte i ovnen ved cementfremstilling. Hvad er det? Hvorfor gjorde vi det ?
- Hvad har vi opnået. Søjlerne viser, hvordan vi over 5 år har reduceret vores affald, og samtidig reduceret andelen der går til deponi effektivt. Hvordan er det blevet modtaget? Mest besøgte side på www.fiberline.com Viser at der er stor interesse for løsninger og konkrete eksempler. Fra myndigheder i hele verden og fra kunder, designere, studerende, recykling virksomheder. Og det er jo netop det, Genvind handler om. Kritik : er det ikke downcykling? Vi er godt på vej. Hvorfor er vi så med i Genvind? Vi vil gerne være med til at brede det her ud. Cement-modellen har den fordel at den er robust over for de mange variationer på materialernes geometri og sammensætning. Og derfor er det nok den genanvendelsesløsning, der i de første år, vil have lettest ved at få et tilstrækkeligt materialeflow. Men vi vil også gerne være med til at udvikle og markedsmodne ANDRE genanvendelsesteknologier og forberede næste skridt.
- Den gode nyhed er at kompositter kan genanvendes, .. i dag bliver hovedparten dog deponeret. Deponering medfører ikke nogen miljøproblemer Men der ligger et potentiale i at udnytte de værdifulde materialer og energi-indholdet i udtjente komponenter Siden 2005 har der været forbud mod deponering af forbrændingsegnet affald i blandt andet Tyskland, Danmark og Sverige Der har været mange initiativer i gang – også før genvind – som har demonstreret forskellige muligheder. Det vil vi komme til at høre nærmere om i eftermiddagens program. Men jeg kan lige give et overblik. Man kan i nogle tilfælde genbruge 1-1 Man kan neddele mekanisk og anvende store fraktioner til fiberforstærkning og små til filler. Man kan neddele termisk, udnytte energien i polyester og genanvende fibrene, som bevarer en stor del af deres styrke. Man kan neddele det kemisk, og udnytte både polymer og fibre til nye produkter. Men det er stadig på udviklingsstadiet. Der er forskellige udfordringer i det, som : Emnernes størrelse Forskellige sammensætning For små volumen til at gøre anlæg rentabel Lav pris på nye fibre. Kemiske teknikker – endnu ikke fuldt udviklede. I genvind skubber vi til alle boldene både med udviklings- og demonstrationsprojekter.
- Nu har jeg løftet sløret lidt for rejsen fra deponi til genanvendelse. Lige nu er cementruten nok det bedste alternativ til deponering. I Genvind arbejder vi ud fra en model, hvor vi forsøger at spille på mange strenge, så mange teknologier bringes i spil og materialet nyttiggøres hvor det er mest relevant. Det vil Mads om lidt fortælle mere om. Tak fordi i lyttede