Artikel i PsykologNyt nr. 6, om Thomas Koester og hvordan han arbejder som psykolog, for Force Technology.

1. SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013
Mellem
mennesker
og maskiner
Design betyder meget for vores håndtering af hverdagen.
Som psykolog undersøger Thomas Koester, hvordan mennesker
tænker og føler – og det i et marked, som antropologer og
ingeniører ellers sidder tungt på.
› FORBRUGERPSYKOLOGI Af: Bille Sterll
D
efærrestepsykologerharenskibs-
simulator stående i forhallen på
deres arbejde. Men det har Tho-
mas Koester.
Den store, hvide cylinder fylder rum-
FOTO:COLOURBOX

2. PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 9
met fra gulv til loft. Indvendig står to mand på broen af en super-
tanker og manøvrerer det gigantiske skib på plads ved en bøje om-
givet af blåt hav, så langt øjet rækker, og bittesmå olieboreplatfor-
me i horisonten. Fuldstændig som på et rigtigt skib.
Thomas Koester er psykolog og faglig leder af afdelingen for
anvendt psykologi hos FORCE Technology i Lyngby nord for Kø-
benhavn. Skibssimulatoren giver ham mulighed for at observere,
hvordan mennesker arbejder og kommunikerer på skibets bro.
FORCE Technology rådgiver andre virksomheder om udvik-
ling og brug af teknologi i arbejdsprocesser, og afdelingens tre psy-
kologer arbejder med sikkerhedspsykologi, designpsykologi og
forbrugerpsykologi inden for alt fra skibsfart til planteskoler og
privathospitaler.
En typisk arbejdsdag for ham foregår i marken, ude hos kun-
derne.
Nye bryster vises i 3D
- Her er et meget godt eksempel på, hvordan jeg arbejder, siger
Thomas Koester og breder en håndfuld fotografier ud på bordet.
På det ene billede står en lyshåret kvinde med nøgen overkrop
foran en skærm og et kamera. På det næste billede har kvinden ta-
get sin røde bluse på og sidder nu sammen med en mand og stu-
derer sig egen nøgne torso fra alle sider og vinkler på skærmen.
Vi er på et privathospital i Århus, og skærmen viser, hvordan
kvinden kommer til at se ud, hvis hun får opereret sine bryster
større. I den proces følger Thomas Koester kvindens konsultation
hos kirurgen på hospitalet.
- Vi følger hele den beslutningsproces, hun gennemgår. Vi op-
tager forløbet på video, og bagefter afspiller vi det for dem og be-
der dem reflektere over det og sætte deres egne ord på. Som om
de ser sig selv i et spejl, vi holder op, fortæller Thomas Koester.
Skærmen er en prototype, som skal testes. I stedet for at lægen
tegner og fortæller og viser billeder af andre kvinders bryster, kan
kvinden her på skærmen se præcis, hvordan hun kommer til at se
ud, alt efter hvilke brystimplantater, hun vælger. Målet med ob-
servationen er at rådgive om designet og brugen af den skærm,
kvinden ser sig selv på. Og samtidig at gøre processen til så god en
oplevelse for kvinden som overhovedet muligt.
- Vi interesser os især for kvindens beslutningsproces. Hun
skal vælge mellem forskellige materialer, typer og størrelser af im-
plantater. Det er et meget komplekst valg, som har store konse-
kvenser for hendes egen krop. Ud fra et psykologisk synspunkt er
det meget interessant, siger Thomas Koester.
Eneste informationspsykolog
Siden konsultationen på hospitalet har Thomas Koester og en kol-
lega mødt kvinden igen for at finde ud af, hvordan de forskellige
elementer påvirker hendes beslutning. Som psykolog oplever Tho-
mas Koester, at han har en række særlige kompetencer i forhold
til andre faggrupper, der også arbejder med teknologisk rådgiv-
ning.
- Mens en antropolog i højere grad ser på kommunikationen
mellem læge og patient, så interesserer vi os mere for, hvad der
foregår inde i hovedet på patienten. Hvordan oplever hun proces-
sen, og hvilken indflydelse har teknologien på hendes beslutning.
Det forsøger vi at afdække.
Psykologerne hos FORCE arbejder ofte kvalitativt, hvor de går
helt tæt på den enkelte patient i stedet for at dele spørgeskemaer
ud til flere.
- Der er forskel på, hvad folk siger de gør, og tror de gør, og
hvad de så rent faktisk gør. Når vi viser dem optagelserne, kan de
se, at de gør noget andet, end de troede. På den måde når vi et spa-
destik dybere, og det er ret afgørende for vores forretning, siger
han.
Allerede da Thomas Koester læste psykologi på Københavns
Universitet i 1990’erne, var han klar over, at hans karriereplaner
gik i en anden retning end studiekammeraternes.
- Jeg er nok ikke begyndt på studiet med helt de samme drøm-
me og ønsker som mange af de andre, der gerne ville ud i en tera-
peutisk praksis. Det var slet ikke mig. Ret tidligt i studierne be-
gyndte jeg at interessere mig for samspillet mellem mennesker og
teknologi, siger han.
Derfor valgte han den gren af studiet, som hed informations-
psykologi. Og den fik hen stort set for sig selv.
- Jeg tror, jeg var den eneste på min årgang. Det var en meget
lille gren. Vi er vel højst 20-30 stykker i dag, som blev uddannet
med det speciale.
Forbrugerpsykologi er tabu
Da vi besøger FORCE Technology, søger virksomheden endnu en
psykolog til afdelingen. Jobopslaget lægger vægt på, at ansøgerne
har erfaring med at udvikle og designe metoder, feltarbejde og test
– og man må gerne have erfaring inden for forbrugeradfærd, de-
sign, arkitektur og sikkerhed.
Umiddelbart lyder det ikke som en åbning for en hospitals- el-
ler PPR-psykolog, som søger nye veje. Men ansøgere med tradi-
tionel klinisk baggrund kan sagtens lande i den rigtige bunke.
- Det vigtigste er, at man har lyst til at arbejde med forbruger-
psykologi og ikke afviser det som underlødigt eller uetisk. De kon-
krete erfaringer kan man opbygge og dyrke i jobbet, men man må
ikke være imod de ting, vi laver, siger Thomas Koester.
Det møder han jævnligt kolleger, der er. Ligesom de ikke var
mange, der valgte informationspsykologi på universitetet, er de
heller ikke mange, der arbejder med forbrugerpsykologi i dag.

3. SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013
Det er Thomas Koesters fornemmelse, at de fleste af hans stu-
diekammerater snarere ville forsøge at tale kvinden fra privatho-
spitalet fra at få lavet større bryster end – som han – at gå ind og
hjælpe med at gøre processen til så god en oplevelse som muligt.
- Jeg tror ikke, særlig mange psykologer er så begejstrede for
forbrugerpsykologien. Måske fordi vi ved at udnytte forskellige
psykologiske begreber og metoder kan manipulere folk til at for-
bruge mere. Det er lidt tabubelagt. Hos mange psykologer ligger
det i kortene, at de skal hjælpe mennesker til en bedre livskvalitet,
og det ikke udpræget det, forbrugerpsykologi går ud på. Det er et
felt, der i nogle psykologers øjne ser ud til at dreje sig om forførel-
se, manipulation eller misbrug af psykologisk viden til at opnå no-
get bestemt, forklarer han.
Selv ser han det ikke sådan. Men han oplever indimellem, at
han blandt fagfæller ikke bliver opfattet som en rigtig psykolog.
- Men dybest set er det jo også omdrejningspunktet inden for ar-
bejdspsykologien, indvender han. Her handler det om at få folk til at
arbejde bedre og mere effektivt, og der er en økonomisk gevinst for
nogen i det. Det opfattes måske lidt uheldigt i nogle kredse.
Når kunderne føler sig dumme
Hvor mange af Psykolog Nyts læsere ved lige på stående fod, hvad
Rubus idaeus og Antennaria dioica ’Rubra’ er? En del af kunderne
i de havecentre, som Thomas Koester observerede sidste år, vidste
det i hvert fald ikke. Havecentrene får hård konkurrence fra byg-
gemarkeder, som også kan finde ud af at sælge planter som hind-
bærbuske og kattefod. Så de ville gerne blive bedre til at få kunder
i butikken.
I et af havecentrene hang et skilt: Stauderne står alfabetisk med
det latinske navn.
Den oplysning kan havenørderne bruge. Mens alle andre ikke
aner, hvordan de skal finde de planter, de søger.
- Med den logik, som var gennemgående i det havecenter, ri-
sikerer man at støde novicerne fra sig. De føler sig dumme, og så
går de hellere i byggemarkedet, hvor morgenfruer hedder mor-
genfruer, siger Thomas Koester.
Kundernes kompetencer var et af temaerne i studiet af have-
centrene. To centrale begreber inden for forbrugerpsykologien var
et andet: Den utilitaristiske og den hedonistiske forbrugerstil. Ha-
vecentrene lægger vægten på den hedonistiske.
- Her er geder, som børnene kan fodre, og bænke, hvor man
kan sidde og nyde blomsterne. Et sted var der ligefrem hængekø-
jer og volierer med fugle. Men det der med lige at gå ind og hente
en pose NPK-gødning, var der ikke lagt op til. De mennesker, der
arbejder der, ser det ikke selv. Men når vi så holder et spejl op, får
de stof til at tænke over, hvordan de gør tingene, og selv få ideer
til at gøre det bedre, siger Thomas Koester.
Efter 13 år som psykolog med speciale i sikkerhed, design og
forbrug har hans eget faglige fokus flyttet sig.
- I starten var jeg meget fokuseret på de kognitive elementer,
på tankeprocesserne. I dag er det i højere grad de følelsesmæssige
elementer, og hvordan teknologi, miljø og arkitektur påvirker men-
nesker, der interesserer mig. Det lyder måske lidt kryptisk …
Han afbryder sig selv for at fortælle om det projekt, han drøm-
mer om at gennemføre, når den rigtige kunde dukker op:
Han drømmer om at undersøge og kortlægge de ritualer, der
udspiller sig, når forældre putter deres børn i seng: Godnathisto-
rien, yndlingspuden, sovedyret, lyset, der skal være tændt eller
slukket ...
- I sengelægningsritualet er fornuft og logik og alle de kogni-
tive processer ikke i fokus. Her er vi inde i noget meget intimt og
emotionelt, som også stiller nogle metodiske krav, fordi det er svært
at observere, og derfor er det udfordrende, forklarer han.
Psykologer gør en forskel
Jo større rolle teknologien får i vores arbejde og hverdag, des mere
bliver der brug for rådgivning som den, FORCE leverer, mener
Thomas Koester. Og netop i synet på mennesket, som drives af fø-
lelser og impulser, oplever han, at psykologerne hos FORCE ad-
skiller sig fra andre faggrupper i branchen.
- Vi rådgav et stort arkitektfirma om indretningen af et hospi-
tal. Her var vores udgangspunkt, at patienter og pårørende ikke
har deres fulde mentale evner. Hvis de er syge, utrygge eller kede
af det, kan de have svært ved at modtage information, og det stil-
ler ekstremt store krav til indretningen og designet. Hvis noget er
den mindste smule svært at forstå, så skal folk på et hospital nok
misforstå det, fordi de er optaget af noget andet.
Jeg er nok ikke begyndt på studiet med helt de
samme drømme og ønsker som mange af de
andre. Ret tidligt i studierne begyndte jeg at
interessere mig for samspillet mellem mennesker
og teknologi.
FOTO:COLOURBOX

4. SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013
BAGGRUND
- FORCE Technology
FORCE er et af de ni danske GTS-institut-
ter – GTS står for Godkendt Teknologisk
Service. Institutterne arbejder almennyt-
tigt med rådgivning inden for industri,
byggeri, transport og den offentlige sek-
tor. FORCE Technology rådgiver om tek-
nologi, design og arbejdsprocesser, især
i skibsfart, byggeri, jernbaner, medici-
nalindustri, olie og energibranchen og
den offentlige sektor.
- Psykologkampagnen
Artiklen bringes i tilknytning til Psyko-
logkampagnen, som retter opmærksom-
heden mod særlige profiler – dem, der
ser og opsøger de jobmuligheder, psy-
kologer ofte er mindre tilbøjelige til at
rette blikket mod. Se psykologkampag-
nen.dk.
- Det var nyt for de her arkitekter. De antog, at folk handlede
efter den samme logik i alle situationer. Vores udgangspunkt, at
det gør man måske, men mennesket agerer også ulogisk og ufor-
nuftigt, og det er der så nogle psykologiske forklaringer på, og dem
vil vi afdække.
Derfor gør psykologer en klar forskel i den højteknologiske
verden, Thomas Koester arbejder med. Men de er sjældne. For det
er i højere grad sociologer, antropologer og ingeniører, der rådgi-
ver om teknologi og design.’
- En af barriererne er måske, at psykologer ikke interesserer
sig nok for det her felt. Antropologerne har været ufatteligt gode
til at brande sig som fag inden for rådgivning, og du ser stort set
ikke et større projekt – det kan være byggeri af nye sygehuse eller
renovering af Nørreport Station – uden en afdækning af brugere
og brugerbehov, og her er antropologer og sociologer på banen.
- Psykologerne har sovet lidt i timen. Det er i høj grad et felt,
hvor vi kan bidrage, men vi har tænkt lidt for traditionelt, og så
løber andre faggrupper med jobbene.
Bille Sterll, journalist
Allerede da Thomas Koester
læste psykologi i 1990’erne, var
han klar over, at hans karriere-
planer gik i en anden retning
end studiekammeraternes.