Fremtidens Danmark 100 dage for Danmark

2,294 views

Published on

Mandag Morgen sep. 2011

0 Comments
1 Like
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

No Downloads
Views
Total views
2,294
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
4
Actions
Shares
0
Downloads
2
Comments
0
Likes
1
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Fremtidens Danmark 100 dage for Danmark

  1. 1. 5. september 2011 TILLÆG TIL MM29100 dagefor DanmarkFra opbrudssamfundtil innovationssamfund FR E MTI DEN S DAN MAR K
  2. 2. Indhold SAMMENFATNING 3 DEL 1: OPBRUDSSAMFUNDETS UDFORDRING Et samfund i opbrud 6 Fem barrierer for det politiske lederskab 8 • Kompleksitetsbarrieren 9 • Forståelsesbarrieren 10 • Tillidsbarrieren 11 • Omstillingsbarrieren 13 • Ansvarsbarrieren 15 DEL 2: OPBRUDSSAMFUNDETS MULIGHEDER Fra opbrudssamfund til innovationssamfund 17 100 dage for Danmark 20 Udviklingen af innovationssamfundet 22 • Værdidreven vækst 23 • Institutionsdreven vækst 23 • Velfærdsdreven vækst 24 • Klyngedreven vækst 25 • Individdreven vækst 25 Otte år, der kan forandre Danmark 27 KILDER 282 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  3. 3. SammenfatningDET KOMMENDE FOLKETING står foran en af efter- vismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, at “dansk øko-krigstidens største og sværeste udfordringer. Valget hand- nomi er fanget i et djævelsk og stadig voksende krydspres.”ler dybest set om, hvorvidt Danmark bliver offer for den Dermed udtrykker han også præcist udfordringen forinternationale økonomiske krise og mister yderligere vel- en lang række af verdens øvrige industrilande. Chefen forstand – eller profiterer på den og skaber ny velstand. For- Verdensbanken, Robert Zoellick har betegnet den nuvæ-enklet udtrykt har risiciene og mulighederne aldrig været rende krise som “en ny og anderledes storm end den, derstørre for Danmark. slog til i 2008”. Den er farligere og vil især ramme de gamle Som udgangspunkt er Danmark antagelig et af de vest- industrilande.lige lande, der har størst mulighed for at omsætte den in- Men krisen handler ikke kun om økonomi. Den økono-ternationale krise i ny og langsigtet vækst. Men alt afhæn- miske krise er blot ét symptom på en række accelererendeger af den næste regerings evne til at aflæse den interna- globale opbrud, der skubber til de internationale magtba-tionale udvikling – og dens mod til at handle anderledes. lancer og udfordrer de politiske og økonomiske modeller,De visioner, de værdier og det verdenssyn, den lægger til som de vestlige samfund er bygget på.grund for sine handlinger, afgør Danmarks udvikling i år-tier frem. “ Om Fremtidens Danmark Behovet for at gå nye veje er nemt at dokumentere. Vi står i den vær- Fremtidens Danmark er et parti, man ikke kan stemme på ste økonomiske krise siden – et politisk eksperiment, der skal kvalificere den hjemlige 1930´erne og er løbet tør for løsnin- politiske debat i valgåret 2011. Det blev stiftet i januar på ger. initiativ af Mandag Morgen og tæller 15 ”ordførere” – tone- angivende eksperter og fagpersoner, der i artikler og inter- view har leveret nye og originale input til den politiske dis- kussion. Dette notat bygger videre på tidligere udspil fra Fremti- Behovet for at gå nye veje er nemt at dokumentere. Vi dens Danmark. Ikke mindst oplægget “Gør Danmark til etstår i den værste økonomiske krise siden 1930’erne og er eksperimenterende samfund”, der blev præsenteret 7.løbet tør for løsninger. Herhjemme kan ingen af Dan- marts og tegnede de første skitser til et eksperimente-marks førende fagøkonomer udpege effektive indgreb, der rende samfund. En række af forslagene er senere taget op i forskelligekan bringe Danmark ud af vækstfælden. Da Mandag Mor- programmer og udspil fra de politiske partier.gen talte med formanden for Det Økonomiske Råd oghans tre forgængere, konkluderede den nuværende over- 5. september 2011 3
  4. 4. Opbruddene bliver stadig mere sammenvævede og der- for de næste fire år. Ingen af partierne kan hævde, at de for sværere at gennemskue. Det udløser en stadig mere har fundet det troværdige svar på, hvordan Danmark brin- fragmenteret virkelighedsopfattelse, udstiller manglen på ger sig selv ud af vækstfælden. klare politiske svar og svækker dermed en allerede histo- Det svar er der hårdt brug for. Både danske og interna- risk lav tillid til de politiske og økonomiske autoriteter. Det tionale økonomer har gjort det klart, at vi endnu ikke har er i sig selv med til at forhale den nødvendige omstillings- identificeret de løsninger, der skal skabe fremtidens vækst proces yderligere. Og således griber udfordringerne ind i og velstand. Den kendsgerning bliver næppe et domine- hinanden i en selvforstærkende proces. rende tema under valgkampen, men vil uundgåeligt blive det efterfølgende. Ethvert parti må nødvendigvis hævde, “ at det har løsningen på nationens øjeblikkelige problemer Opbruddene er imidlertid ikke kun en – hvorfor ellers stemme på det? Men ét er at vinde valget, trussel. De repræsenterer også en noget andet at sikre fremtiden. Det er to meget forskellige enestående mulighed for at gennem- udfordringer. føre et nødvendigt opgør med sam- fundsmodeller, der alligevel ikke er 100 dage for Danmark gearede til de 21. århundredes vilkår. Fremtidens Danmark har valgt at fokusere på den virke- lighed, der møder en ny regering efter valget, uanset hvilke partier den består af og baserer sig på. Opbruddene er imidlertid ikke kun en trussel. De re- Danmarks udvikling de kommende årtier bestemmes præsenterer også en enestående mulighed for at gennem- udelukkende af, i hvilket omgang en ny regering erkender føre et nødvendigt opgør med samfundsmodeller, der al- behovet for at nytænke såvel de politiske handlingsplaner ligevel ikke er gearede til de 21. århundredes vilkår. Valget som de processer, der skal sikre deres gennemførelse. Al- står mellem en fortsættelse af politics as usual – en defen- ternativet er, at politikerne mister stadig mere indflydelse, siv og kostbar omstillingsproces – og en offensiv strategi, i takt med at udfordringerne bliver større og mere kom- der udnytter opbruddene til en at skabe ny udvikling og plekse. Den situation bliver stadig mere åbenbar. velstand. Derfor foreslår Fremtidens Danmark, at det obligatori- Som det fremgår af analysen på de følgende sider, er ho- ske regeringsgrundlag efter dannelsen af en ny regering vedproblemet, at udfordringerne tilsyneladende er resi- suppleres med gennemførelsen af et åbent konvent – et stente over for velkendte og afprøvede strategier og hand- “politisk eksperimentarium” – der på 100 dage skal iden- lingsplaner. tificere og drøfte nye typer løsninger på Danmarks fun- Dermed rummer situationen også et klart budskab til damentale udfordringer. Resultatet skal være et udvidet det Danmark, der nu skal til vælge sit politiske lederskab regeringsgrundlag, der anskuer Danmarks udfordringer En ny vækstsmodel Opbrudssamfundet kræver et opgør med den hidtidige gennemgribende nytænkning af vores velfærdssystem, så vækstforståelse. Innovationssamfundet skal bygge på en ny velfærden slippes løs – både når det gælder ydelser og vækstmodel, hvor der skal udvikles nye løsninger på fem om- finansiering. råder. KLYNGEDREVET VÆKST VÆRDIDREVET VÆKST • Danmark skal iværksætte en systematisk, intelligent og • Danmark skal transformeres til en bæredygtig økonomi, bredspektret national satsning på at udvikle og konsoli- der ikke blot fokuserer på at skabe størst mulig vækst på dere egne styrkepositioner med udgangspunkt i fremtidens kortest muligt tid, men sikrer en bæredygtig vækst, der vækstmarkeder. De vil i stigende grad afspejle politikernes ikke misbruger klodens ressourcer. Det vil kræve en funda- behov for at finde løsninger på stadig større og mere kom- mental nytænkning af præmisserne for vækst. plekse samfundsproblemer. INSTITUTIONSDREVET VÆKST INDIVIDDREVET VÆKST • Danmark skal være et smart society, der fungerer mere en- • Danmark skal skabe optimale rammer for den frie udfol- kelt og effektivt. Betingelsen er, at vi slipper innovationen delse af det enkelte individs iboende muligheder og poten- og kreativiteten løs ved at fjerne alle institutionelle barrie- tialer. Vi skal anerkende talentet og de menneskelige po- rer og regler, der hæmmer institutioners og individers ud- tentialer på alle niveauer og tilpasse udviklingen efter langt viklingsmuligheder. mere fleksible behov. Og vi skal sætte ind på at forebygge alt uhensigtsmæssigt spild af de menneskelige ressourcer. VELFÆRDSDREVET VÆKST • Danmark skal udvikle en ny, fleksibel velfærdsmodel, som gør op med one size fits all-tænkningen. Det kræver en4 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  5. 5. og muligheder frem til 2020. Det svarer til de næste tovalgperioder – en periode, hvor Danmark nødvendigvis Ordførere i Fremtidensmå omstille sig til stærkt ændrede vilkår. Ud over partierne bør konventet omfatte repræsentanter Danmarkfor forskellige befolkningsgruppers interesser samt et • Jørgen Rosted, tidl. departementschefbredt udsnit af de andre interessenter, der har en egenin- • Katherine Richardson, professor, KUteresse i – og en forpligtelse til – at sikre stabil vækst i den • Claus Meyer, gastronomisk iværksætter • Birgit W. Nørgaard, bestyrelsesmedlemdanske velstand: Toneangivende interesseorganisationer, • Ove Kaj Pedersen, professor, CBSinstitutioner, almennyttige fonde, virksomheder m.fl. • Bente Klarlund Pedersen, professor, KU • Arne Rolighed, tidl. sundhedsminister • Johan Roos, tidl. rektor, CBS “ • Stina Vrang Elias, adm. direktør, DEA Det handler om at slippe de nytæn- • Johannes Riis, litterær direktør, Gyldendal kende, innovative og eksperimente- • Jørgen Ørstrøm Møller, tidl. ambassadør rende kræfter løs i forsøget på at • Steen Hildebrandt, professor, Handelshøjskolen Aarhus identificere og udvikle de nye hold- Universitet bare løsninger. • Christian Stadil, ejer, Hummel • Alfred Josefsen, direktør, Irma • Erik Rasmussen, chefredaktør og stifter, Mandag Morgen Under overskriften “100 dage for Danmark” har Frem-tidens Danmark udarbejdet en række forslag til, hvilke te-maer der bør drøftes. De tager afsæt i en ny måde at op- hedsgrader til at eksperimentere end andre lande. For detfatte og beskrive vækst på, og de giver deres bud på en ny tredje kan man allerede identificere en lang række ansatserstrategi. Stabil og langvarig vækst forudsætter et opgør til de eksperimenter, der er brug for.med de hidtidige og meget snævre vækstpakker til fordel De foregår endnu spredt og ukoordineret. Men tilsam-for en bredere og langt mere facetteret velstandsstrategi. men kan de blive drivkraften i en omstillingsproces mod Dette notat giver en række eksempler på, hvordan Dan- det eksperimenterende samfund.mark i en åben, innovativ samarbejdsstruktur kan forløsenye og eksisterende ressourcer. De er ikke udtømmende, Dette notatmen beviser, at Danmark inden for de eksisterende ram- Notatet består af to hovedafsnit.mer har muligheder for at tage et nyt stort udviklings-spring, der tåler sammenligning med skabelsen af indu- • Det første analyserer de opbrud, der ligger bag kravetstrisamfundet og etableringen af den moderne velfærds- om at se Danmarks udfordringer og muligheder i et nytstat. lys og eksperimentere med nye løsninger. Om det kan realiseres, er først og fremmest et spørgsmålom modet og evnen til at udvikle et nyt mindset. I bedste • Det andet beskriver projektet “100 dage for Danmark”fald kan de globale opbrud blive et springbræt for ny vækst og giver en række eksempler på, hvilke problemstillingerog velstand, der gør Danmark til protypen på en ny form og løsningsmuligheder man kunne diskutere.for eksperimenterende innovationssamfund. Det handler om at slippe de nytænkende, innovative og Notatet er blevet til på baggrund af diskussioner og drøf-eksperimenterende kræfter løs i forsøget på at identificere telser blandt ordførerne i Fremtidens Danmark. Se tekst-og udvikle de nye holdbare løsninger. Det indebærer et op- boks. Ordførerne står bag det samlede udspil, mens Man-gør med institutionsvældet og bureaukratierne til fordel dag Morgen er ansvarlig for præsentation og formuleringfor en langt mere åben, dialogbaseret udviklingskultur. I af analyse og konklusioner.en tid, hvor debatten fokuserer på redningsplaner, kunneDanmark stå som rollemodel for en helt anden form forkrisehåndtering. Det har Danmark alle forudsætninger for. For det førsteer vi hårdt og tydeligt ramt af en vækst- og velstandskrise,der tvinger os til meget hurtigt at finde effektive løsninger.For det andet giver en relativ robust økonomi os flere fri- 5. september 2011 5
  6. 6. DEL 1 : U DFOR DRIN GE RNE Et samfund i opbrud DE DANSKE POLITIKERE står i en historisk tillidskrise. kontrollere og løse problemerne i stigende grad fejle, mens Danskerne tror ikke på, at de nuværende politikere har vil- mistilliden vil vokse. jen, evnen og modet til at adressere Danmarks grundlæg- Det er ud fra denne erkendelse, at World Economic gende udfordringer. En analyse i Mandag Morgen 26. juni Forum i sin “Global Risk Report” for 2011 har udpeget viste, at vælgernes tillid til politikerne befinder sig på sit failed governance som en af de største globale risici. Det laveste niveau siden 1975, hvor Danmark var ramt af ung- er ikke de enkelte problemer – hvor store de end måtte domsoprør, oliekrise og jordskredsvalg. Kun 31 pct. af væl- være – der udfordrer os mest. Det er evnen til at håndtere gerne har i dag tillid til, at politikerne træffer de rigtige be- dem. slutninger for landet. 59 pct. har “ret lille” eller “meget lille” Den tillidskrise, der bl.a. afdækkes i forårets hjemlige tillid til danske politikere i almindelighed. Se figur 1 og 2. meningsmålinger, er ikke nødvendigvis udtryk for, at dan- Vælgerne tror heller ikke på rød og blå bloks økonomi- ske politikere er blevet “dårligere”. Men de er i vidt omfang ske planer. Tilliden til regeringens politik er lidt større (24 – på linje med deres internationale kolleger – ofre for op- pct.) end til oppositionens (18 pct.). Men for begge blok- brud, som de ikke længere er herre over. Det tvinger dem kes vedkommende er der tale om en meget spinkel opbak- til at handle reaktivt frem for proaktivt. ning. Se figur 3. Opbruddene burde ikke komme bag på os. De seneste Den voksende mistillid er på ingen måder enestående for Danmark. USAs gældskrise har sendt amerikanernes tillid til deres parlamentariske styre i bund. I Europa er Stor politisk mistillid Grækenland aktuelt det stærkeste eksempel på mistilliden, “Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere men også lande som Island, England, Frankrig, Spanien, træffer de rigtige beslutninger for landet?” Italien og Israel m.fl. har i varierende omfang været sku- 2 eplads for protestaktioner. Selv om mistilliden har meget forskellige udtryksformer – fra meningsmålingernes stille Helt/delvis enig 31 Hverken enig eller uenig 36 protester til voldelige konfrontationer med myndighe- pct. derne – findes der flere fællesnævnere: En stadig større af- Delvis/helt uenig Ved ikke stand mellem de politiske beslutningstagere og befolknin- 31 gerne, en manglende tiltro til, at politikerne kan løse hver- dagens problemer, og en manglende indsigt i og forståelse “Hvor stor tillid har du til danske politikere i for de politiske indgreb. almindelighed?” Denne tillidskrise kan ikke vurderes isoleret. Den er 4 symptom på en langt dybere problemstilling, der har rod i en række accelererende globale opbrud. Vi lever i et op- Meget stor og ret stor tillid brudssamfund, hvor kendte mønstre og udviklingstræk 36 Ret lille og meget lille tillid pct. nedbrydes, og de magtbalancer, der har domineret sam- Ved ikke 59 fundene igennem generationer, udfordres. Opbruddene er et frontalangreb på vores forestillinger om, hvordan verden ser ud og skal styres. De forstås og be- handles som kriser – klimakrise, ressourcekrise, fødeva- Figur 1: Kun godt en tredjedel af vælgerne har tillid til de rekrise, sundhedskrise, vækstkrise osv. – men de viser sig danske politikere og deres evner til at træffe de rigtige resistente over for afprøvede og velkendte krisestrategier beslutninger for landet. og handlingsplaner. De er ganske enkelt for komplekse og Note: N = 1.005. uigennemskuelige. Derfor vil politikernes forsøg på at Kilde: Mandag Morgen og Synovate.6 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  7. 7. Opbrudssamfundet er en invitation til at gennemføre en Historisk mistillid række gennemgribende omstillingsprocesser på alle ni- ”Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske veauer i samfundet. ledere træffer de rigtige beslutninger for landet”, andel Det er ikke muligt at opstille langsigtede planer og stra- helt/delvis enige, pct. tegier for, hvordan samfundet vil og bør udvikle sig. Det 60 er netop den slags modeller, der har spillet fallit. Det, der skaber fremtidens vindere, er ikke evnen til at se 5, 10 eller 50 100 år ud i fremtiden, men evnen til at omstille sig hurtigt og udnytte forandringerne i en stadig mere turbulent ver- 40 den. Derfor bliver der også behov for at udvikle nye sam- 30 fundsmodeller, der baserer sig på en langt større fleksibi- ‘71 ’73 ‘75 ’77 ‘79 ’81 ‘84 ’87‘88 ’90 ‘94 ’98 ‘01 ’05 ‘07 ’11 litet. Den tid er forbi, hvor etiketter som landbrugs-, indu- stri- eller videnssamfund giver mening. Vi befinder os i etFigur 2: Tilliden til de politiske ledere er den laveste siden opbrudssamfund og er tvunget til at nytænke os frem til1975. de løsninger og strukturer, der kan gøre opbruddene til en Note: 1N = 1.005. motor for ny vækst og velstand – og forvandle opbruds- Kilde: Mandag Morgen og Synovate. samfundet til et innovationssamfund. Det bliver ingen enkel opgave. At gennemføre den kræ-årtier har en række eksperter, samfundsanalytikere og in- ver en ny forståelse af, hvordan moderne samfund kan le-ternationale institutioner forudset de store paradigmeskift des og udvikles.og beskrevet dem detaljeret. Allerede i 1969 gjorde Peter Drucker i “The Age of Dis-continuity” opmærksom på, at globaliseringen ikke villefremskride lineært, men netop i voldsomme, diskontinu-erte ryk og forskydninger. Det fik senere den amerikanske Begge planer dumpetfremtidsforsker og bestsellerforfatter Alvin Toffler til at “Hvordan vurderer du troværdigheden “Hvordan vurderer du troværdighedenadvare om “fremtidschokket” – den handlingslammelse, af regeringens økonomiske plan – af Socialdemokratiets og SF’ssom beslutningstagere, institutioner og hele samfund den såkaldte 2020-plan?” økonomiske plan – den såkaldte Fairkunne falde i, når de blev konfronteret med “for megen Løsning 2020?” Meget eller ret troværdigforandring på for lidt tid”. Hverken troværdig eller utroværdig 40 år senere har OECD adopteret begrebet og under Ret eller meget utroværdig Ved ikkeoverskriften “Future Global Shocks” iværksat et projekt, 11 12der skal forberede medlemslandene på at håndtere frem- 19 25tidige økonomiske og politiske “storme”. Det sker ud fra pct. pct.den erkendelse, at deres antal, voldsomhed og uforudsige- 33 38 31lighed vokser, og at de eksisterende institutioner og syste- 31mer ikke er gearet til at håndtere dem. En fællesnævner i de nævnte analyser er opfordringen Figur 3: Der er flere vælgere, der finder de to planer utroværdige end troværdige.til at gøre op med de kendte økonomiske modeller og eks-perimentere med nye vækstbegreber for at udvikle nye ty- Note: 1N = 1.005.per løsninger på de stadig mere komplekse udfordringer. Kilde: Mandag Morgen og Synovate. 5. september 2011 7
  8. 8. Fem barrierer for det politiske lederskab OPGAVEN ER IKKE ENKEL. Den udfordrer vores forstå- bale udfordringer. Det bliver stadig sværere at gennem- else af, hvordan moderne samfund skal ledes og udvikles. skue de politiske handlemuligheder og træffe de rigtige Og den skal gennemføres i en politisk virkelighed, hvor beslutninger. fem barrierer stiller sig i vejen for udøvelsen af et effektivt politisk lederskab. Barriererne forstærker hinanden i et MISTILLIDSBARRIEREN sammenhængende mønster, der indskrænker mulighe- • Dette medfører igen, at befolkninger og virksomheder derne for at håndtere fremtidens udfordringer: mister tilliden til politikernes vilje og evne til at gen- nemføre nødvendige reformer. KOMPLEKSITETSBARRIEREN • Den stigende politiske og økonomiske kompleksitet ud- OMSTILLINGSBARRIEREN fordrer de kendte rammer for politisk lederskab. • Mistilliden hæmmer en hurtig omstilling til nye vilkår – en omstilling, der også begrænses af de offentlige bu- FORSTÅELSESBARRIEREN reaukratiers sendrægtighed og demokratiernes behov • Kompleksiteten afføder manglende forståelse for de glo- for konsensus. Barrierer for politisk lederskab ANSVARSBARRIEREN • De stadig mere komplekst sammenvævede udfordringer De fem sammenhængende barrierer for politisk gør det tilsvarende sværere at placere et klart ansvar for lederskab kriser og nødvendige løsninger. Det udløser i sig selv Kompleksitets- nye komplekse og ustyrlige situationer. barrieren Dermed bliver denne mekanisme en ond cirkel. Hvordan den sætter politikerne skakmat, har vi bl.a. oplevet i kam- Ansvars- Forståelses- barrieren barrieren pen for at løse de globale klimaproblemer og under de se- neste måneders tilspidsede gældskrise. De amerikanske politikeres manglende evne til at håndtere landets hidtil alvorligste økonomiske krise er det stærkeste eksempel på failed governance. Da Standard & Omstillings- Tillidsbarrieren Poor’s nedgraderede USAs økonomiske rating fra AAA til barrieren AA+, var det lige så meget en nedgradering af det politiske lederskab. I realiteten er det ikke de økonomiske proble- Figur 4: De fem barrierer griber ind i og forstærker hinanden. mer i sig selv, der er den største trussel, men de politiske Kompleksitetsbarrieren forstærker forståelsesbarrieren, som og økonomiske lederes manglende evne til at håndtere forstærker tillidsbarrieren, som forstærker omstillingsbarrieren, dem. som forstærker ansvarsbarrieren, som igen forstærker Netop i disse år befinder verdenssamfundet sig midt i kompleksitetsbarrieren. det voldsomste opbrud siden Anden Verdenskrig. De be- Kilde: Mandag Morgen. givenheder, der de seneste år har domineret overskrifterne,8 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  9. 9. er blot konturerne af en ny verdensorden, der på alle ni- Kompleksitetsbarrierenveauer vil forandre vore samfund og markant ændre de Hvem ville for fem år siden havepolitisk-økonomiske magtbalancer. Kompleksitetsbarrieren: forudset, at USA var timer fra at Resultatet er ikke givet på forhånd, men indflydelsen på Verden er blevet mere gå i betalingsstandsning og kompleks – nationale ogfremtiden bestemmes af den enkelte nations, virksomheds globale udfordringer skulle opleve en ydmygende påtvinger helt nye løsningerog institutions evne til at aflæse udviklingen og reagere på nedgradering af sin kreditvær-den. dighed? Eller at en række euro- Den følgende analyse af de fem barrierer viser, hvordan pæiske lande ville blive kastet udopbrudssamfundet udfordrer det nationale og internatio- i så voldsom økonomisk krise, at de kun undgik bankerot,nale politiske lederskab og skaber et behov for gennem- fordi andre EU-lande investerede astronomiske summer igribende nytænkning af politiske instrumenter og proces- diverse redningsaktioner? Store dele af verdenssamfundetser. er lammet af en historisk høj gældsætning og risikerer at De syv sammenhængende megakriser Sundhedskrise Livsstilssygdomme som diabetes, KOL og cancer koster hver dag 96.000 mennesker livet globalt set. De seneste år er omkostninger til sundhedsvæsenet i de vestlige lande eksploderet og udgør i dag en bombe under disse landes økonomier. Sideløbende er sundhedstilstanden blandt verdens fattigste en stor global udfordring. Selv om den globale sundhedstilstand generelt er forbedret, dør der hvert år 8 millioner børn under Sikkerhedskrise 5 år. Særligt i udviklingslandene må befolknin- Fødevarekrise gens sundhedsniveau forventes forværret, i takt Globale sikkerhedsproblemer accelerer og bliver med at klimakrisen og fødevarekrisen tager til. Vi bliver 9 mia. mennesker på jorden i 2050. Det mere komplekse. Ud over traditionelle vil øge efterspørgslen på fødevarer markant. sikkerhedstrusler som krig, terror og masseøde- Allerede i dag står verdenssamfundet over for en læggelsesvåben står vi i dag over for helt nye voksende fødevarekrise, med næsten 1 mia. typer af risikoscenarier, som truer den globale mennesker underernærede. Det seneste års sikkerhed. Klimakrisen kunne blive den største mange naturkatastrofer og politisk uro har fået sikkerhedstrussel i det 21. århundrede. de globale fødevarepriser til at ramme det ´Regionale konflikter, som f.eks. de store højeste niveau siden 2007-2008, hvor stærkt omvæltninger i Mellemøsten og Nordafrika, kan stigende priser og mangel på fødevarer udløste føre til helt nye sikkerhedsudfordringer for voldsomme protester i verdens fattigste lande. verdenssamfundet. Den nuværende situation på Afrikas Horn er blot en forsmag på de fødevarekatastrofer, der forventes de kommende år. Vækstkrise Fattigdomskrise Mens EU, Japan og USA kæmper med at holde Antallet af fattige i verden de seneste år er vækstrater, som kan matche inflationen, og vi i faldet. En rapport fra FN fra juli i år viser, at det disse dage ser en række ’gamle’ nationer stå ambitiøse mål om at halvere ekstrem fattigdom over for truslen om statsbankerot, fortsætter inden 2015 næsten er indfriet. Men fremgangen Asien sin massive vækst. Dette skaber nok nye hviler på et ekstremt skrøbeligt fundament. Både vækstmarkeder og nye vækstmuligheder, men vækstkrisen, klimakrisen og fødevarekrisen truer udgør samtidig en kilde til nationale, regionale i dag med på få år at erodere dette fremskridt. og internationale magtforskydninger og spændinger – som vi endnu ikke har set det fulde Politisk ledelseskrise Et eksempel: For hver en procent den globale vækst går tilbage, er mere end 20 mio. omfang af. mennesker skubbet tilbage i fattigdom. Klimakrise Ressourcekrise 2010 satte ny rekord som det varmeste år Vi er i dag godt i gang med at udtømme nogensinde målt. Samme år nåede de politiske naturressourcer som vand, olie, metaller og træ klimaforhandlinger sit absolutte nulpunkt. – og med voksende befolkningsantal og store Resultatet af verdenssamfundets manglende velstandsforbedringer i lande som Kina og handlekraft ift. at begrænse de globale CO2- Indien sættes de allerede trængte ressourcer udledninger er skræmmende: Vi står i dag over under yderligere pres. Prisen på olie og råstoffer for 2-4 graders temperaturstigninger, som vil nåede således sit hidtidige maksimum i foråret betyde destabilisering af globale øko-systemer, 2011, og der er intet, der tyder på, at de har massive havvandsstigninger, markant flere ramt loftet endnu. De kommende år vil kampen naturkatastrofer – forandringer, som på få år vil om klodens svindende ressourcer skærpes med true hele vores civilisation. massive prisstigninger, globale magtkampe og sikkerhedsproblemer som afledte risici. Figur 5: Syv globalt forbundne kriser griber ind i hinanden i et komplekst mønster. Kilde: Mandag Morgen. 5. september 2011 9
  10. 10. skue konsekvenserne af politiske og økonomiske beslut- Verden under pres ninger, fordi forandringerne bliver stadig større, mere komplekse og hurtigere – og ikke lader sig bremse af vel- “Det ser sort ud for verdensøkonomien”. Sådan lød or- kendte politiske strategier. dene fra chefen for Verdensbanken, Robert Zoellick, un- Det betyder bl.a., at enhver prognose og handlingsplan, der et besøg i Australien i august. Zoellick advarede i skarpe vendinger om, at den globale økonomi står over der rækker mere end fem-ti år frem, skal tages med meget for en ny og mere farlig tid: “Vi er i begyndelsen af en ny store forbehold. Afgørende præmisser vil så godt som altid og anderledes storm end den, der slog til i 2008. I de nå at ændre sig markant. seneste par uger har vi bevæget os fra et begyndende De velkendte økonomiske modeller, der bruges af fi- og problemfyldt opsving i flere hastigheder til en ny og nansministerier m.v. til at beregne effekterne af efterløns- anden og mere farlig fase.” Han forudsiger, at den nye finansielle storm vil gå reformer og andre langsigtede politiske beslutninger, byg- særlig hårdt ud over de gamle industrilande, fordi de i ger på den grundlæggende præmis, at fremtiden “alt andet dag har betydeligt færre økonomiske instrumenter til at lige” kommer til at ligne fortiden. Men i opbrudssamfun- rette op på økonomien end for tre år siden. De kendte det er alt andet ikke længere lige, og de økonomiske for- økonomiske instrumenter er ved at være opbrugt. udsigelser bliver stadig oftere gjort til skamme af faktiske begivenheder og udviklingsforløb, der demonstrerer, at fremtiden nægter at lade sig sætte på formel. ende i en alvorlig vækstfælde, fordi der ikke er råd til de Stadig flere undersøgelser bekræfter, hvor lidt man kan investeringer, der skal sætte gang i væksten – som igen er forlade sig på økonomiske eksperters prognoser. F.eks. vi- forudsætning for at afdrage på gælden. Se tekstboks. ser den førende amerikanske samfundsforsker Philip Tet- Det betyder også mindre råderum for at investere i om- locks systematiske undersøgelse af mere end 80.000 eks- stillingen til den grønne økonomi, der skal hindre klima- pertforudsigelser over en 25-årig periode, at de professio- forandringerne i at løbe løbsk. Det kan yderligere under- nelle prognosemagere har en træfsikkerhed på 50 pct. Med minere fremtidige vækst- og udviklingsmuligheder. De se- andre ord tager de lige så ofte fejl, som de har ret. neste par år med stadig flere naturkatastrofer er blot et for- varsel om de regninger, der skal betales, hvis vi ikke i tide sætter massivt ind på at reducere effekten af den globale Forståelsesbarrieren opvarmning. I opbrudssamfundet øges kravet Den udvikling forstærker den uholdbare ulighed imel- til at udvise politisk lederskab Forståelsesbarrieren: lem verdens befolkninger. Det er særligt udviklingslan- De globale og nationale lige så hurtigt, som grundlaget udfordringer overstiger det dene, der rammes af effekten af naturkatastrofer, tørke, enkelte menneskes fatteevne for det svækkes. vandmangel, fødevaremangel etc. Og det er den del af ver- Det syvdobbelte krisebillede den, der oplever den største befolkningsvækst de kom- konfronterer os med en forståel- mende årtier. Af de næsten 3 milliarder, som verdens be- sesbarriere, der rammer på alle folkning øges med frem til 2050, vil 87 pct. blive født i ud- niveauer. Den gør det sværere for politiske beslutningsta- viklingslandene. Det vil skabe en voldsom aldersmæssig gere, borgere, virksomheder, organisationer og medier forskydning mellem de aldrende industrinationer og de m.fl. at begribe og overskue udviklingen. Vi nærmer os stadig yngre udviklingslande. Og det vil udvide de kultu- grænsen for, hvad det er muligt at overskue. relle og sociale kløfter i et omfang, som udfordrer vores Ifølge førende hjerneforskere har de store globale ud- livsform og levevis. Vi vil opleve langt flere alvorlige kon- fordringer – hvad enten det er sikkerheds-, klima-, føde- frontationer end hidtil, hvis ikke vi finder nye måder at vare- eller vækstkrisen – nået en kompleksitet og et om- udvikle og fordele verdens ressourcer på. Det sidste år- fang, som overskrider det enkelte menneskes kognitive ka- hundredes vestlige overherredømme holder ikke mange pacitet og fatteevne. Ingen kan fuldt ud begribe det trus- årtier frem. selsbillede og de risikoscenarier, som de globale Dette er blot et eksempel på den ondartede krisespiral udfordringer skaber. – og der er langt flere afledte konsekvenser end de nævnte. Et eksempel er klimakrisen. 97 pct. af verdens klimafor- Man kan identificere mindst syv store, forbundne og pres- skere er enige om, at menneskeskabte klimaforandringer serende globale kriser, som fordrer fælles svar og løsninger. er en realitet og kræver global handling. Alligevel vokser Se figur 5. befolkningernes skepsis. En meningsmåling fra Rasmus- Den enorme og tiltagende kompleksitet gør det tilsva- sen Reports viste i april, at 44 pct. af amerikanerne stadig rende sværere at over- og gennemskue udviklingen, for mener, at den globale opvarmning primært er forårsaget politikerne såvel som borgerne. af jordens “naturlige udvikling”. 36 pct. mener ikke, at kli- maforandringer er et alvorligt problem. Konsekvensen Den anerkendte neuroforsker Elke Weber forklarer for- Den forudsigelige og logiske konsekvens er failed policies ståelseskløften med flere faktorer: – fejlslagne politikker. Det bliver stadig sværere at over-10 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  11. 11. • KLIMAKRISEN HAR LANG TIDSHORISONT. Konsekvenserne Massiv stigning i antallet af nyheder af den globale opvarmning viser sig gradvist over årtier, hvis ikke århundreder. Det er tidsrum, der langt over- Stigning i antal artikler pr. år, 2001-2010 skrider politikeres valgperioder og menneskers leve- 2010 5.995.647 aldre – og dermed vores kollektive og individuelle for- 2009 4.914.411 ståelsesrammer. 2008 3.380.478 2007 3.366.656• KRISEN ER ABSTRAKT. Vi kender ikke de præcise konse- 2006 3.034.336 kvenser, og de fleste af os mærker dem endnu ikke di- 2005 2.348.719 rekte på vores egen krop. 2004 1.459.145 2003 1.290.114• DEN FORDRER ET MEGET HØJT VIDENSNIVEAU. De statistik- 2002 1.208.749 ker og videnskabelige data, der dokumenterer klimafor- 2001 1.108.197 andringernes realitet, kan almindelige mennesker ikke 2000 862.604 afkode. Figur 6: Der er sket en eksplosion i antallet af nyheder over de seneste 10 år. Antallet af nyhedsindslag og artikler fra dePå grund af en voksende forståelseskløft mellem viden- danske nyhedskilder er mere end seksdoblet.skab, offentlighed og medier forbliver klimaforandrin-gerne – som de øvrige globale udfordringer – en uover- Kilde: Infomedia, 2011.skuelig og ukonkret risiko, vi ikke tager stilling til og rea-gerer på, til trods for adskillige anbefalinger, beviser ogdata. Det underminerer mulighederne for at handle pro- handling.aktivt og mindske udfordringerne. Hvordan bekæmper Politikere og medier er ofre for samme udvikling. De fo-man en risiko, man ikke forstår og endnu ikke mærker de kuserer på den mulige politik, der interesserer vælgernevidtrækkende konsekvenser af? og kan give stemmer, frem for den nødvendige politik, der Forståelsesbarrieren næres yderligere af tiltagende me- adresserer de mere fundamentale udfordringer.dieforurening og informationsoverload. Borgere i op- Fremtidens Danmark har tidligere beskrevet denne vir-brudssamfundet bombarderes dagligt med budskaber og kelighedskløft mellem det mulige og det nødvendige. Detinformationer. Over en 10-årig periode er der sket en seks- er i denne afgrund, politikerne taber deres indflydelse pådobling af antallet af nyhedshistorier i danske medier. Se fremtiden. Mens udfordringerne aldrig har været større,figur 6. har politikernes indflydelse aldrig været mindre. Et øget medieforbrug er selvfølgelig positivt i sig selv.Men hovedparten af medierne kommunikerer i dag i for-mater og kanaler, der egner sig til enkle, tilgængelige hi- Tillidsbarrierenstorier – korte nyhedsopdateringer, sensationer og person- Symptomerne på en regulær til-sager. 85 pct. af danskerne angiver, at de får nyheder fra lidskrise mellem politikere og Tillidsbarrieren:internettet, men vi bruger i gennemsnit kun 27 sekunder Voksende tillidskrise mellem befolkninger genfindes i stadigpå en webside. Det mediebillede levner selvsagt ikke meget politikere og befolkninger flere undersøgelser. En undersø- verden overplads til dybdegående og nuancerede analyser af kom- gelse lavet af Intersearch for Ce-plekst stof. vea i 2010 viser, at 80 pct. af dan- Paradokset er, at vi døgnet igennem tæppebombes med skerne er bekymrede for, at poli-nyheder, mens det samtidig bliver stadig sværere for den tikerne ikke tør tage de beslutninger, som er nødvendigeenkelte at afkode mønstre, perspektiver og bagvedliggende for at imødegå de problemer, Danmark står over for. Se fi-sammenhænge. gur 7. En undersøgelse fra 2010 fortæller, at politikerne er denKonsekvensen faggruppe i Danmark, der er mest presset på troværdig-En usikker, kompleks og uigennemskuelig samfundsud- heden – med journalister som den eneste seriøse konkur-vikling kombineret med en fragmenteret nyhedsformid- rent. Se figur 8. Det kan ikke tolkes som andet end et fol-ling leveret i stadig kortere bites skaber en usammenhæn- keligt mistillidsvotum – ikke til enkeltstående politikere,gende og diffus virkelighedsopfattelse. Konsekvensen bli- partier eller nyhedsmedier – men til hele den politiske ogver, at vi “står af ”. I stedet interesserer vi os for de nære be- journalistiske stand.givenheder, som umiddelbart øver indflydelse på vores Billedet genfindes internationalt. Globalt er der en vok-hverdag. De globale udfordringer forbliver uoverskuelige sende mistillid til, at politikerne evner og magter at løseog ukonkrete risici, vi ikke kan forstå og endnu mindre virkelighedens komplekse udfordringer.magter at tage stilling til. Det forvandler dem til politiske En omfattende undersøgelse af europæernes tillid til de-“tabersager”. Det mindsker spillerummet for proaktiv res politikere og det politiske system, som Guardian ICM 5. september 2011 11
  12. 12. gyndelsen af en markant omstillingsproces. Lav tiltro til politikernes formåen Det syvdobbelte krisemønster tvinger også Danmark til Jeg er bekymret for, at politikerne ikke tør tage de at tænke samfundsstrukturer, rettigheder og pligter forfra. beslutninger, der er nødvendige for at imødegå de For en nation, der har velfærden som den måske stærkeste udfordringer, Danmark står over for fælles identitet, vil det forudsigeligt føre til store spændin- Enig ger. Der vil hurtigt blive stor afstand mellem det, politi- Uenig kerne og eksperterne anser for nødvendigt, og det, væl- 7,9 Ved ikke gerne anser for acceptabelt. 12,1 Lige så alarmerende som optøjer og demonstrationer er den protest, der ligger i apati og ligegyldighed. Siden fi- pct. nanskrisen satte ind, har regering og opposition fremlagt flere og større reformudspil end i mange år. At de ikke har udløst større diskussioner – og vælgerbevægelser – er ikke 80 nødvendigvis et sundhedstegn. Konsekvensen Mistilliden er den p.t. største udfordring til de demokrati- Figur 7: Fire ud af fem danskere tror ikke, at politikerne vil ske institutioner. Tillid og troværdighed er deres allervig- være i stand til at styre Danmark gennem den kommende tigste kapital. Det er den, der giver det politiske lederskab tids udfordringer. mandat til at reagere rettidigt og klogt på opbrudssamfun- Kilde: Interresearch, 2010. dets udfordringer. Udfordringen har bredere adresse end regeringer og po- litiske partier. Den retter sig også mod det netværk af in- Poll offentliggjorde i marts, viser, at kun 6 pct. af europæ- teresseorganisationer, styrelser og råd, der udgør det øvrige erne har stor tillid til deres regering. Hele 89 pct. tror ikke, demokratiske beslutningssystem. De er så integreret en del at deres nationale politikere handler med integritet og ær- af det politiske system, at de uvægerligt tillægges et med- lighed. 78 pct. har ikke tillid til, at deres regering kan løse ansvar for fejlslagne politikker m.v. Det er også deres ind- de aktuelle problemer i deres land. Derfor er det heller ikke flydelse, der er truet. overraskende, at 47 pct. forventer, at landets økonomi vil Det gælder også internationalt, hvor man kan iagttage blive værre i løbet af de næste 12 måneder, mens kun 20 et opgør med flere af de gamle magtinstitutioner, som si- pct. mener, at den vil være forbedret. den Anden Verdenskrig har repræsenteret det globale le- I USA viser Pew Research Centers sidste tillidsmåling, derskab: FN, NATO, WTO, G8, G20 etc. at 80 pct. af befolkningen mangler tillid til, at regeringen vil gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre USAs fremtid. Det er den højeste mistillid i mere end et halvt århundrede. Politikernes troværdighed styrtdykker Mindre end hver femte amerikaner i dag er tilfreds med USAs tilstand. Tallene er fra 2010, og den nuværende Troværdigheden er målt på en skala fra 1 til 5, hvor 1 svarer til ’meget lav’, og 5 svarer til ’meget høj’. gældskrise har formentlig lagt yderligere brænde på bålet. I World Values Survey – en af de mest omfattende og Læger 4,0 Sygeplejersker 4,0 detaljerede målinger af verdensbefolkningens holdninger Politifolk 3,9 og værdier – er diagnosen den samme. Den seneste un- Ingeniører 3,9 dersøgelse fra 2005-2007 viser, at kun hver anden borger Skolelærere 3,6 har tillid til sin regering, kun hver tredje borger har tillid Revisorer 3,6 Pædagoger 3,6 til medierne, og kun hver femte har tillid til de politiske Advokater 3,5 partier. Målingen er foretaget på toppen af en historisk Hjemmehjælpere 3,4 højkonjunktur og inden den globale finanskrise. Lastbilchauffører 3,0 Når omfattende reformer, der mangler befolkningens Bankfolk 3,0 Pensionsrådgivere 2,9 opbakning, skal gennemføres, slår mistilliden om i protest. Taxichauffører 2,8 Det har vi de seneste måneder set i både England, Græ- Journalister 2,5 kenland og Spanien – og tidligere i Frankrig, bl.a. i forbin- Ejendomsmæglere 2,5 delse med regeringens bestræbelser på at gennemføre en Politikere 2,2 pensionsreform. Figur 8: Politikerne er i dag den faggruppe, der har lavest I Danmark har mistilliden ikke fundet så radikale ud- troværdighed i befolkningens øjne – efter både ejendo- tryk. Men det har heller ikke været nødvendigt at gennem- msmæglere og journalister. føre lige så drastiske indgreb i, hvad borgerne oplever som velerhvervede rettigheder. Og vi står endnu kun ved be- Kilde: Userneeds og Radius Kommunikation, 2010.12 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  13. 13. være. Kreditbureauer udfordres Problemet er især udtalt i en udpræget konsensusnation som Danmark. Det er en integreret del af vores kultur at De tre store amerikanske kreditvurderingsselskaber, tilstræbe sammenhængskraft og brede forlig, der også kan Moodys, Fitch og Standard & Poors, har længe haft inter- støttes af de toneangivende interesseorganisationer. Det nationalt monopol på analyser af landes finansielle si- har igennem årtier været en styrke og bidraget til en social tuation og kreditværdighed. Men det kinesiske kreditvur- deringsbureau, Dagong, har de seneste år med en og økonomisk stabilitet. Men det kan blive en stor række skarpe analyser af særligt USAs økonomiske si- hæmsko i en tid, hvor kravet til hurtig omstilling bliver en tuation meldt sig som en troværdig og seriøs konkurrent afgørende udviklings- og konkurrencefaktor. Medmindre til de amerikanske kreditvurderingsselskaber. det fintmaskede netværk af institutioner og organisationer Dagong kom allerede i 2010 med en nedvurdering af – politiske, faglige og offentlige – kan enes om at forfølge den amerikanske kreditværdighed og placerer i dag USA i samme boks som Spanien, Sydafrika og Estland. Noget fælles visioner og strategier. Men jo mere diffus og frag- som Standard & Poors først erkendte i august i år, og menteret virkelighedsopfattelsen er, desto sværere bliver som hverken Moodys eller Fitch har gjort endnu. det selvsagt at skabe enighed om store gennemgribende reformer. Problemet kommer bl.a. til udtryk i dialogen mellem Mistilliden til de etablerede institutioner efterlader et virksomheder og politikere. Virksomhedernes forankringmagttomrum, der fremtvinger politiske forskydninger, i den dynamiske markedsvirkelighed afføder krav om hur-hvor nye aktører, fællesskaber og institutioner træder ind tige politiske initiativer. Det blev bl.a. eksemplificeret i juli,som opbrudssamfundets nye magthavere. De sociale me- hvor flere erhvervsledere i Politiken efterlyste mere hand-dier kan blive en vigtig drivkraft, der mobiliserer nye de- ling bag ordene i vækstpolitikken. De kritiserede regerin-mokratiske ressourcer, hvor de gamle svigter. Men bevæ- gen for at nedsætte for mange udvalg og udarbejde forgelsen risikerer nemt at blive fragmentarisk, og det udfor- mange analyser frem for at gennemføre de nødvendigedrer den sociale sammenhængskraft, som det nuværende initiativer.samfund er bygget op på. I bogen “Revolutionary Wealth” har Alvin Toffler ansku- Thomas Friedman beskrev i august i International Her- eliggjort udfordringen ved at beskrive forskellige centraleald Tribune, hvordan Facebook, Twitter og Google funda- samfundsinstitutioner som biler på en motorvej, der be-mentalt ændrer præmisserne for politisk lederskab og ska- væger sig med vidt forskellig hastighed – fra racerne i er-ber mulighed for, at nye aktører kan tage over: “Globalise- hvervslivets overhalingsbane til søndags- og spøgelsesbi-ringen/it-revolutionen giver en ny form for ‘super-bemyn- listerne i de politiske institutioner og embedsværket. Sedigelse’ til individer verden over, som gør dem i stand til tekstboks på næste side.at udfordre hierarkier og traditionelle autoriteter – lige fra Tofflers motorvejsanalogi er en pædagogisk forenkling,virksomheder til videnskab og regeringer. De sociale me- men illustrerer den udfordring, et komplekst samfunds-dier muliggør etableringen af en række magtfulde mino- system konfronteres med, når det skal tilpasse sig stadigriteter – det betyder, at traditionelt politisk lederskab bliver større forandringer. Evnen til konstant fornyelse på alle ni-svært, mens mindretalsstyre bliver nemmere end nogen- veauer vil blive den måske vigtigste konkurrenceparame-sinde. “ ter for enhver nation de kommende år. Konsekvensen Omstillingsbarrieren Omstillingsevnen er nøglen til udviklings- og vækstmu- Det er svært at motivere nogen ligheder i opbrudssamfund. Konkurrenceevnen for enhver til forandringer, de ikke har tillid nation, region eller virksomhed bestemmes af, hvor hurtigt Omstillingsbarrieren: Krav om tilpasning til stadig tid. Og dertil kommer, at den og præcist den er i stand til at opfange og fortolke turbu- større forandringer og træghed, der karakteriserer lente og foranderlige signaler og udnytte dem strategisk. udfordringer nogle af samfundets centrale in- Det handler om, hvem der hurtigst og mest præcist kan stitutioner og organisationer, i omstille sig til nye vilkår. sig selv hæmmer evnen til foran- Udskilningsløbet mellem omstillingsstærke og omstil-dring og udvikling. Jo større udfordringer og jo mindre lingssvage er allerede i gang. Det verdensøkonomiskeoverblik, desto større risiko for, at myndigheder, offentlige magtskifte mellem gamle og nye økonomier er netop etinstitutioner og interesseorganisationer vil anlægge en for- udtryk for, at lande som Kina, Indien, Sydkorea, Brasiliensigtig strategi på bekostning af innovative men risikobe- m.fl. er i stand til at bevæge sig markant hurtigere end dehæftede satsninger. vestlige demokratier. De seneste år har de meget hurtigt Problemet kan beskrives som ’bureaukratiets tyngdelov’: og meget præcist afkodet nye globale udviklingstendenserDen institutionelle inerti tiltager med institutionens af- og formået at omstille sig fleksibelt og dynamisk. Den se-stand til markedet. Jo mindre en organisation er ekspone- neste prognose fra IMF viser, at de nye vækstøkonomierret for markedspres, desto mindre omstillingsparat vil den nu fylder 40 pct. af den globale økonomi og mere end to 5. september 2011 13
  14. 14. Fartdjævle og spøgelsesbilister på forandringens motorvej 150 km/t: Erhvervslivet skal konstant tilpasse sig markedets vilkår 40 km/t: Fagbevægelsen har som mission at sikre arbejdernes og og udgør i dag den primære driver af forandring i samfundet. De skaber især de svagestes rettigheder samt beskytte dem mod “kapitalens nye produkter, nye løsninger, nye markeder og nye trends. De er ikke rovdrift på den arbejdende befolkning” – skarpt trukket op. Den vareta- blot de mest omstillingsparate, men sætter også fartgrænsen for de ger derfor en beskyttende rolle og vil i sagens natur bevæge sig relativt øvrige agenter. Virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes, Grund- langsomt. Derfor risikerer den at komme ud af trit med udviklingen i fos, Danfoss og DONG Energy har de seneste år bevist, at de mestrer det omgivende samfund, hvilket bl.a. afspejles i en tiltagende med- en proaktiv og løbende omstilling til nye vilkår. Derfor har de trods de lemsflugt fra en række faglige organisationer, der ikke appellerer til en seneste års globale og nationale vækstkrise oplevet markant økono- omstillingsvillig generation, som ikke tænder på røde faner. misk fremgang. 30 km/t: De politiske institutioner og embedsværket har en naturlig 120 km/t: Sociale medier har hurtigt meldt sig på banen som en indbygget inerti, der dels er begrundet i demokratiets sendrægtighed, skarp og forandringsparat konkurrent til de traditionelle medier. De dels i en myndigheds- og embedsmandskultur, der ikke er underlagt skaber nye kommunikationsformer, som har potentialet til at omkalfa- andre pres end det, politikerne udøver. De politiske institutioner agerer tre sociale strukturer, kulturer og politiske magtforhold. Den måde, overvejende reaktivt frem for proaktivt. Holdningen synes at være, at hvorpå de sociale medier i dag bruges som motor for forandring, kan afvente et problem frem for at forebygge det. Den nyligt vedtagne efter- eksempelvis ses i forhold til den enorme betydning Facebook og Twitter lønsreform er et meget forsinket svar på en udvikling, der har været har haft for det arabiske forår som afgørende kanaler for udviklingen åbenbar i adskillige år. Men på grund af demokratiets træghed er det og udbredelsen af revolutionen. først nu lykkedes at få reformen vedtaget og i en reduceret udgave. Samtidig træder loven, der er udråbt til dansk økonomis rednings- 100 km/t: NGO’er og netværk, der arbejder direkte for forandring af pakke, først i kraft i 2014 og har en tidshorisont på mere end 20 år i samfundet inden for specifikke områder som f.eks. klima, miljø, ar- forhold til sin fulde indfasning. bejdsliv og uddannelse. De er også tvunget til at være konstant foran- dringsparate på grund af offentlighedens omskiftelige engagement i 20 km/t: Uddannelsessystemet og forskningsverdenen er af natur en forskellige dagsordener. Dog forandrer de sig ikke i samme hastighed tung institution at omstille. Den bygger på langsigtede planer og pro- som virksomheder, på grund af deres medlemsfinansierede struktur og cesser og er derfor forankret i en stærk inerti. Det står i skarpt mod- en tendens til at bureaukratisere, når de vokser i størrelse. sætningsforhold til en udvikling, der med accelererende kadence ska- ber ny viden og nye teorier og derfor kræver en løbende opdatering af 75 km/t: Familien er under konstant forandring i forhold til udviklingen alle læringsprocesser. Derfor kan der forudses en stadig større kløft i samfundet. Den er dermed også en væsentlig og ofte overset foran- mellem markedernes behov for ajourført viden og uddannelsesinstitu- dringsdriver i forhold til arbejdsliv, forbrug og samfundsnormer, men er i tionernes evne til at forny sig. De seneste måneders heftige debat om et vist omfang hæmmet af faste traditioner og værdier. eliteklasser er et eksempel på den fastlåste tankegang, som præger det danske uddannelsessystem. Man fokuserer på fastholdelse af fol- 60 km/t: Traditionelle medier må generelt vurderet betegnes som keskolens gamle principper, frem for tilpasning til nye vilkår. Dette til samfundsbevarende ud fra den betragtning, at de spiller tæt sammen trods for, at 56 pct. af danskerne mener, at vi burde have eliteklasser. med de gamle institutioner. Nok udfordrer de dem, men som regel på Et andet eksempel er det danske uddannelsessystems manglende til- kendte præmisser. De sætter sjældent “ud-af-boksen-dagsordener”. pasning til globaliseringen. Danmark har således været ude af stand til Det er også symptomatisk for printmedierne, at de ikke i tide forstod at øge sin andel af internationale fuldtidsstuderende de seneste 10 år. udfordringen fra de sociale medier og tilpassede sig en ny medievirke- Universiteternes andel af det samlede globale marked for internatio- lighed, og derfor desperat jagter en økonomisk bæredygtig forretnings- nale studerende er faktisk gået tilbage fra 0,7 pct. til 0,6 pct. model. Som en toneangivende forandringsagent er de ved at udspille deres rolle. 50 km/t: Arbejdsgiverorganisationerne er tæt forbundne med de poli- tiske institutioner og bliver ofte en integreret del af det politiske spil og bureaukrati. Selv om deres rolle er at kæmpe for bedre rammebetingel- ser for deres omstillingsivrige medlemmer, har de en tendens til at in- teressere sig mest for de langsomste og mest udsatte medlemmer. Det nedsætter farten og hæmmer omstilllingsevnen. tredjedele af den globale vækst. Det vil blive endnu mere bale lederskab. Danmark og andre gamle vækstøkonomier markant, i takt med at gælds- og vækstfælden lammer flere kan ikke blive ved med at søge de samme løsninger i håb af de vestlige økonomier. om, at det vil redde os i fremtiden. Som Albert Einstein Omstillingsparatheden har således allerede vist sig som har formuleret det: “Insanity: doing the same thing over en afgørende udviklings- og konkurrencefaktor i opbruds- and over again and expecting different results”. samfundet – krumtappen i en global vinderstrategi. Vi kan ikke forvente, at den type indgreb og handlings- Danmarks udfordring de kommende år bliver at udvikle planer, som har ført til de nuværende kriser, kan føre os modeller og strategier, der gør os i stand til at følge med i ud af dem. Vi må omstille os til den nye globale virkelig- det innovative vækstspor, som præger morgendagens glo- hed.14 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  15. 15. Ansvarsbarrieren Dybest set er det en meget naiv form for politisk debat, Hvem har ansvaret for finans- som kun øger afstanden mellem de parter, der nødvendig- krisen og de efterfølgende vis skal samarbejde om at løse de fælles problemer. Der- Ansvarsbarrieren: Hvem har ansvaret for at løse bankpakker, genopretnings- med ender valgkampen med at skrue Danmark år tilbage samfundets udfordringer? pakker og andre redningsak- i bestræbelserne på at omstille os til fremtidens vilkår. Rea- tioner, der har gældsat nationer liteten er, at ingen af parterne har fremsat forslag, der ef- verden over – også Danmark? fektivt adresserer de mest kritiske udfordringer. Og af Hvem har ansvaret for klima- samme grund vil et regeringsskifte i sig selv ikke løse lan-forandringerne og de afledte naturkatastrofer? For den dets problemer.eksplosive vækst i sundhedsudgifterne – eller de mange Vanskelighederne ved at definere et præcist ansvar fortimers ventetid på danske skadestuer? For én mands drab udfordringerne står i skærende misforhold til mediernespå 76 uskyldige nordmænd? stadig mere intense personjagt. Her er tendensen stærk og Figur 9 viser verdens største risici, sådan som de defi- entydig: Alle fejl og problemer i samfundet skal have etneres og beskrives i World Economic Forums “Global Risk navn og et ansigt, og enkeltpersoner skal stilles for “folketsReport 2011”. Det er en sund øvelse at forsøge at placere domstol”. Det kan føre til ministres fald, hvis det f.eks. kanansvaret for de enkelte risici – og for at de håndteres – på dokumenteres, at vedkommende år tilbage har misinfor-navne og institutioner. Øvelsen vil hurtigt afsløre vanske- meret Folketinget – selv om forudsætninger og præmisserligheden ved at definere klare ansvar – og dermed også var helt anderledes. Den form for personhetz bidrager ikkehvorfor vi får stadig sværere ved at udvikle og gennemføre alene til mistilliden mellem befolkning og politikere, mende nødvendige løsninger. afspejler også en forældet virkelighedsopfattelse. Det sætter også valgkampen i relief. Den drives frem af Dette er ikke et argument for en generel ansvarsforflyg-gensidige beskyldninger for ansvarssvigt – for at køre Dan- tigelse, men for at udvikle en langt mere nuanceret forstå-mark økonomisk i sænk eller for at opstille luftige planer else af, hvordan ansvaret skal fortolkes og forvaltes i et tætfor fremtidige løsninger. sammenvævet opbrudssamfund. Hvem har ansvaret? Forbundne globale kriser Likviditets- og kreditkrise Økonomisk afmatning i Kina Indskrænkning af globaliseringen Priskollaps på aktiver Global ubalance og kurs-volatilitet Finanspolitiske kriser Stærkt svingende forbrugerpriser Reguleringssvigt Ulovlig handel Stærkt svingende energipriser Manglende politisk Korruption lederskab Sikkerhed i verdensrummet Stærkt svingende råvarepriser Organiseret kriminalitet Økonomisk ulighed Demografiske udfordringer Skrøbelige stater Infektionssygdomme Terrorisme Online-data og informationssikkerhed Migration Geografiske konflikter Vandforsynings- Fødevaresikkerhed Sammenbrud i informations- sikkerhed Masseødelæggel- infrastrukturen sesvåben Kroniske sygdomme Trusler fra nye teknologier Tab i biodiversitet Klimaforandringer Infrastrukturens skrøbelighed Luftforurening Ocean governance Oversvømmelse Storme og cykloner Jordskælv og vulkanudbrudFigur 9: Hvilke politiske ledere og institutioner bærer i dag ansvaret for at kontrollere verdens største risici? Kilde: Global Risk Report 2011, WEF. 5. september 2011 15
  16. 16. Konsekvensen Uden en nyvurdering af ansvarsfordelingen risikerer op- Sociale medier til magten bruddet at føre til sammenbrud. Det er f.eks. den udfor- dring, det amerikanske samfund konfronteres med. Na- De seneste års store magtforskydning mellem de tradi- tionelle medier og de nye sociale medier er et andet tionen står foran sin største udfordring i generationer og markant eksempel på konsekvenserne af udskilningslø- risikerer at miste sin status som verdens ubestridte politi- bet. De gamle medier har vist sig enormt omstillings- ske og økonomiske stormagt. Men samtidig er landets po- svage og har hverken i tilstrækkelig grad eller tids nok litikere splittet i en indædt kamp for at placere – eller flygte formået at omstille sig til nye markedsvilkår og forand- fra – et ansvar, de alle er fælles om og nødvendigvis også rede medie- og kommunikationsbehov. Det har på få år medført, at de sociale medier er indtrådt som en ny og må være fælles om at løse. Det er i den slags situationer, at magtfuld aktør på mediescenen. De er en omstillingspa- fællesskabet skal stå sin prøve og demonstrere graden af rat aktør, som i stigende grad udfylder nogle af de funk- omstillingsvilje og -evne. tioner, de traditionelle medier tidligere havde monopol Svaret på udfordringen er et opgør med silosamfundet på. – og siloansvaret. Ansvar og opgaver var klart og enkelt Effekten er især mærkbar på den økonomiske vækst. Hvem havde for tyve år siden kunnet forestille sig, at in- fordelt i den struktur og det hierarki, industrisamfundet ternettet ville udvikle sig til at blive den største enkeltdri- var bygget op efter. En form for vertikale ansvarsplacerin- ver af økonomisk vækst og totalt revolutionere formidlin- ger: Det offentlige for sig og det private for sig, arbejdsgi- gen af viden og nyheder i verden? Og vi står endda kun vere og fagbevægelse for sig, etc. ved begyndelsen. Industrisamfundet var og er stadig noget af et stamme- Eksemplet illustrerer dynamikken i forandringerne og kravet til omstilling. samfund, der udvikles efter devisen: “mit er mit, dit kan vi forhandle om”. Med andre ord handler det om at varetage egne interesser bedst muligt, selv om det sker på bekost- ning af almenvellet og helheden. Men den strategi har kun ét sikkert resultat: At alle taber – før eller siden.16 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  17. 17. DEL 2 : M ULI GHE DE RNEFra opbrudssamfund tilinnovationssamfundDEN MÅDE, de fem barrierer forceres på, bestemmer om ker m.fl. Det er, som om de er løbet tør for ideer og red-opbrudssamfundet følger et risikoscenarie eller et mulig- skaber til at håndtere en krise, som de ikke har oplevet førhedsscenarie. Ét er sikkert: At fortsætte som hidtil i troen og ikke kan finde svar på i lærebøgerne. Hertil kommer,på, at problemerne går over, at en højkonjunktur redder at de allerede har investeret sig fattige i forsøget på at ind-økonomierne og genskaber væksten, og at vi vender til- dæmme en ustyrlig, men selvforskyldt finanskrise. Tre årbage til normale tilstande, vil blot accelerere udfordrin- senere er den redningskrans forvandlet til en uhyggeligtgerne og yderligere indsnævre det politiske og økonomi- tung møllesten om halsen på en række vestlige økonomier.ske råderum. Det forstærker rådvildheden og magtesløsheden. Det vil føre til stadig flere eksempler på failed gover- Der er brug for en slags timeout, hvor man kan under-nance og dermed accelerere kriserne til et niveau, hvor el- søge og afprøve mulighederne for nye politikker. Dennelers solide og stabile samfund bringes ud i mere eller min- timeout kan ikke kompensere for de øjeblikkelige tiltag,dre kaotiske tilstande, splittet i interne opgør mellem sta- der skal berolige de internationale markeder. Men den erdig mere ekstreme kræfter. nødvendig, hvis man vil forberede mere langsigtede ini- I takt med at den konsensussøgende midtbanepolitik tiativer.fejler, næres befolkningernes utilfredshed med main- Den omstilling, vi er tvunget ud i, bliver meget omfat-stream-politikerne, mens opbakningen til yderfløje og tende og kan sammenlignes med en ny revolution. Demere ekstreme verdenssyn øges. Således forstærkes en ond store udviklingsspring i historien har haft karakter af re-cirkel, der vil accelerere udskilningsløbet mellem omstil- volutioner, f.eks. den industrielle, der svarede på dybelingsvillige og omstillingstræge nationer, lamme udviklin- samfundskriser. Her ved begyndelsen af det 21. århund-gen og væksten i store dele af verden samt forspilde nogle rede befinder vis os i en tilsvarende situation – bortset fraaf de store muligheder, der ligger i opbrudssamfundet. at revolutionen denne gang skal planlægges som en offen- Forenklet udtrykt: Udfordringerne har sjældent været siv proces.større, men det samme kan siges om mulighederne. Det betyder, at vi skal eksperimentere os ind i fremtiden. Hver udfordring kræver nye typer af løsninger og åbner Svaret på opbrudssamfundet er at virkeliggøre visionenfor nye vækstskabende initiativer. Det afhænger alt sam- om et innovationssamfund, der forvandler opbruddene ogmen af, hvilket mindset de enkelte landes politiske og øko- de afledte risici til nye muligheder og ny velstand. Det kannomiske beslutningssystem vælger at møde opbrudssam- kun ske ved at eksperimentere med nye løsninger og in-fundet med. Valget står dybest set mellem defensive kri- volvere alle dele af samfundet i udviklingen af en ny sam-seløsninger eller offensive vækst- og velstandsskabende fundsmodel.initiativer og reformer. Der er ingen trylleformularer eller nemme opskrifter på, De defensive løsninger – f.eks. at spare sig ud af krisen – hvordan dette kan realiseres, men en række grundpræmis-ligger ligefor, men risikerer at fastlåse samfundene i en ser skal være opfyldt. Nogle af de vigtigste er:vækstfælde. De offensive er sværere at identificere. Den aktuelle økonomiske og finansielle krise afdækker KLART DEFINERET VISION OG AMBITIONtil fulde rådvildheden på tværs af de politiske og økono- • Innovationssamfundet tager afsæt i en vision om, hvil-miske magtcentre – regeringer, andre partier, nationalban- ken slags samfund vi ønsker at være – og dermed hvad 5. september 2011 17

×