Fremtidens Danmark 100 dage for Danmark

  • 1,753 views
Uploaded on

Mandag Morgen sep. 2011

Mandag Morgen sep. 2011

  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Be the first to comment
No Downloads

Views

Total Views
1,753
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0

Actions

Shares
Downloads
0
Comments
0
Likes
1

Embeds 0

No embeds

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
    No notes for slide

Transcript

  • 1. 5. september 2011 TILLÆG TIL MM29100 dagefor DanmarkFra opbrudssamfundtil innovationssamfund FR E MTI DEN S DAN MAR K
  • 2. Indhold SAMMENFATNING 3 DEL 1: OPBRUDSSAMFUNDETS UDFORDRING Et samfund i opbrud 6 Fem barrierer for det politiske lederskab 8 • Kompleksitetsbarrieren 9 • Forståelsesbarrieren 10 • Tillidsbarrieren 11 • Omstillingsbarrieren 13 • Ansvarsbarrieren 15 DEL 2: OPBRUDSSAMFUNDETS MULIGHEDER Fra opbrudssamfund til innovationssamfund 17 100 dage for Danmark 20 Udviklingen af innovationssamfundet 22 • Værdidreven vækst 23 • Institutionsdreven vækst 23 • Velfærdsdreven vækst 24 • Klyngedreven vækst 25 • Individdreven vækst 25 Otte år, der kan forandre Danmark 27 KILDER 282 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  • 3. SammenfatningDET KOMMENDE FOLKETING står foran en af efter- vismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, at “dansk øko-krigstidens største og sværeste udfordringer. Valget hand- nomi er fanget i et djævelsk og stadig voksende krydspres.”ler dybest set om, hvorvidt Danmark bliver offer for den Dermed udtrykker han også præcist udfordringen forinternationale økonomiske krise og mister yderligere vel- en lang række af verdens øvrige industrilande. Chefen forstand – eller profiterer på den og skaber ny velstand. For- Verdensbanken, Robert Zoellick har betegnet den nuvæ-enklet udtrykt har risiciene og mulighederne aldrig været rende krise som “en ny og anderledes storm end den, derstørre for Danmark. slog til i 2008”. Den er farligere og vil især ramme de gamle Som udgangspunkt er Danmark antagelig et af de vest- industrilande.lige lande, der har størst mulighed for at omsætte den in- Men krisen handler ikke kun om økonomi. Den økono-ternationale krise i ny og langsigtet vækst. Men alt afhæn- miske krise er blot ét symptom på en række accelererendeger af den næste regerings evne til at aflæse den interna- globale opbrud, der skubber til de internationale magtba-tionale udvikling – og dens mod til at handle anderledes. lancer og udfordrer de politiske og økonomiske modeller,De visioner, de værdier og det verdenssyn, den lægger til som de vestlige samfund er bygget på.grund for sine handlinger, afgør Danmarks udvikling i år-tier frem. “ Om Fremtidens Danmark Behovet for at gå nye veje er nemt at dokumentere. Vi står i den vær- Fremtidens Danmark er et parti, man ikke kan stemme på ste økonomiske krise siden – et politisk eksperiment, der skal kvalificere den hjemlige 1930´erne og er løbet tør for løsnin- politiske debat i valgåret 2011. Det blev stiftet i januar på ger. initiativ af Mandag Morgen og tæller 15 ”ordførere” – tone- angivende eksperter og fagpersoner, der i artikler og inter- view har leveret nye og originale input til den politiske dis- kussion. Dette notat bygger videre på tidligere udspil fra Fremti- Behovet for at gå nye veje er nemt at dokumentere. Vi dens Danmark. Ikke mindst oplægget “Gør Danmark til etstår i den værste økonomiske krise siden 1930’erne og er eksperimenterende samfund”, der blev præsenteret 7.løbet tør for løsninger. Herhjemme kan ingen af Dan- marts og tegnede de første skitser til et eksperimente-marks førende fagøkonomer udpege effektive indgreb, der rende samfund. En række af forslagene er senere taget op i forskelligekan bringe Danmark ud af vækstfælden. Da Mandag Mor- programmer og udspil fra de politiske partier.gen talte med formanden for Det Økonomiske Råd oghans tre forgængere, konkluderede den nuværende over- 5. september 2011 3
  • 4. Opbruddene bliver stadig mere sammenvævede og der- for de næste fire år. Ingen af partierne kan hævde, at de for sværere at gennemskue. Det udløser en stadig mere har fundet det troværdige svar på, hvordan Danmark brin- fragmenteret virkelighedsopfattelse, udstiller manglen på ger sig selv ud af vækstfælden. klare politiske svar og svækker dermed en allerede histo- Det svar er der hårdt brug for. Både danske og interna- risk lav tillid til de politiske og økonomiske autoriteter. Det tionale økonomer har gjort det klart, at vi endnu ikke har er i sig selv med til at forhale den nødvendige omstillings- identificeret de løsninger, der skal skabe fremtidens vækst proces yderligere. Og således griber udfordringerne ind i og velstand. Den kendsgerning bliver næppe et domine- hinanden i en selvforstærkende proces. rende tema under valgkampen, men vil uundgåeligt blive det efterfølgende. Ethvert parti må nødvendigvis hævde, “ at det har løsningen på nationens øjeblikkelige problemer Opbruddene er imidlertid ikke kun en – hvorfor ellers stemme på det? Men ét er at vinde valget, trussel. De repræsenterer også en noget andet at sikre fremtiden. Det er to meget forskellige enestående mulighed for at gennem- udfordringer. føre et nødvendigt opgør med sam- fundsmodeller, der alligevel ikke er 100 dage for Danmark gearede til de 21. århundredes vilkår. Fremtidens Danmark har valgt at fokusere på den virke- lighed, der møder en ny regering efter valget, uanset hvilke partier den består af og baserer sig på. Opbruddene er imidlertid ikke kun en trussel. De re- Danmarks udvikling de kommende årtier bestemmes præsenterer også en enestående mulighed for at gennem- udelukkende af, i hvilket omgang en ny regering erkender føre et nødvendigt opgør med samfundsmodeller, der al- behovet for at nytænke såvel de politiske handlingsplaner ligevel ikke er gearede til de 21. århundredes vilkår. Valget som de processer, der skal sikre deres gennemførelse. Al- står mellem en fortsættelse af politics as usual – en defen- ternativet er, at politikerne mister stadig mere indflydelse, siv og kostbar omstillingsproces – og en offensiv strategi, i takt med at udfordringerne bliver større og mere kom- der udnytter opbruddene til en at skabe ny udvikling og plekse. Den situation bliver stadig mere åbenbar. velstand. Derfor foreslår Fremtidens Danmark, at det obligatori- Som det fremgår af analysen på de følgende sider, er ho- ske regeringsgrundlag efter dannelsen af en ny regering vedproblemet, at udfordringerne tilsyneladende er resi- suppleres med gennemførelsen af et åbent konvent – et stente over for velkendte og afprøvede strategier og hand- “politisk eksperimentarium” – der på 100 dage skal iden- lingsplaner. tificere og drøfte nye typer løsninger på Danmarks fun- Dermed rummer situationen også et klart budskab til damentale udfordringer. Resultatet skal være et udvidet det Danmark, der nu skal til vælge sit politiske lederskab regeringsgrundlag, der anskuer Danmarks udfordringer En ny vækstsmodel Opbrudssamfundet kræver et opgør med den hidtidige gennemgribende nytænkning af vores velfærdssystem, så vækstforståelse. Innovationssamfundet skal bygge på en ny velfærden slippes løs – både når det gælder ydelser og vækstmodel, hvor der skal udvikles nye løsninger på fem om- finansiering. råder. KLYNGEDREVET VÆKST VÆRDIDREVET VÆKST • Danmark skal iværksætte en systematisk, intelligent og • Danmark skal transformeres til en bæredygtig økonomi, bredspektret national satsning på at udvikle og konsoli- der ikke blot fokuserer på at skabe størst mulig vækst på dere egne styrkepositioner med udgangspunkt i fremtidens kortest muligt tid, men sikrer en bæredygtig vækst, der vækstmarkeder. De vil i stigende grad afspejle politikernes ikke misbruger klodens ressourcer. Det vil kræve en funda- behov for at finde løsninger på stadig større og mere kom- mental nytænkning af præmisserne for vækst. plekse samfundsproblemer. INSTITUTIONSDREVET VÆKST INDIVIDDREVET VÆKST • Danmark skal være et smart society, der fungerer mere en- • Danmark skal skabe optimale rammer for den frie udfol- kelt og effektivt. Betingelsen er, at vi slipper innovationen delse af det enkelte individs iboende muligheder og poten- og kreativiteten løs ved at fjerne alle institutionelle barrie- tialer. Vi skal anerkende talentet og de menneskelige po- rer og regler, der hæmmer institutioners og individers ud- tentialer på alle niveauer og tilpasse udviklingen efter langt viklingsmuligheder. mere fleksible behov. Og vi skal sætte ind på at forebygge alt uhensigtsmæssigt spild af de menneskelige ressourcer. VELFÆRDSDREVET VÆKST • Danmark skal udvikle en ny, fleksibel velfærdsmodel, som gør op med one size fits all-tænkningen. Det kræver en4 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  • 5. og muligheder frem til 2020. Det svarer til de næste tovalgperioder – en periode, hvor Danmark nødvendigvis Ordførere i Fremtidensmå omstille sig til stærkt ændrede vilkår. Ud over partierne bør konventet omfatte repræsentanter Danmarkfor forskellige befolkningsgruppers interesser samt et • Jørgen Rosted, tidl. departementschefbredt udsnit af de andre interessenter, der har en egenin- • Katherine Richardson, professor, KUteresse i – og en forpligtelse til – at sikre stabil vækst i den • Claus Meyer, gastronomisk iværksætter • Birgit W. Nørgaard, bestyrelsesmedlemdanske velstand: Toneangivende interesseorganisationer, • Ove Kaj Pedersen, professor, CBSinstitutioner, almennyttige fonde, virksomheder m.fl. • Bente Klarlund Pedersen, professor, KU • Arne Rolighed, tidl. sundhedsminister • Johan Roos, tidl. rektor, CBS “ • Stina Vrang Elias, adm. direktør, DEA Det handler om at slippe de nytæn- • Johannes Riis, litterær direktør, Gyldendal kende, innovative og eksperimente- • Jørgen Ørstrøm Møller, tidl. ambassadør rende kræfter løs i forsøget på at • Steen Hildebrandt, professor, Handelshøjskolen Aarhus identificere og udvikle de nye hold- Universitet bare løsninger. • Christian Stadil, ejer, Hummel • Alfred Josefsen, direktør, Irma • Erik Rasmussen, chefredaktør og stifter, Mandag Morgen Under overskriften “100 dage for Danmark” har Frem-tidens Danmark udarbejdet en række forslag til, hvilke te-maer der bør drøftes. De tager afsæt i en ny måde at op- hedsgrader til at eksperimentere end andre lande. For detfatte og beskrive vækst på, og de giver deres bud på en ny tredje kan man allerede identificere en lang række ansatserstrategi. Stabil og langvarig vækst forudsætter et opgør til de eksperimenter, der er brug for.med de hidtidige og meget snævre vækstpakker til fordel De foregår endnu spredt og ukoordineret. Men tilsam-for en bredere og langt mere facetteret velstandsstrategi. men kan de blive drivkraften i en omstillingsproces mod Dette notat giver en række eksempler på, hvordan Dan- det eksperimenterende samfund.mark i en åben, innovativ samarbejdsstruktur kan forløsenye og eksisterende ressourcer. De er ikke udtømmende, Dette notatmen beviser, at Danmark inden for de eksisterende ram- Notatet består af to hovedafsnit.mer har muligheder for at tage et nyt stort udviklings-spring, der tåler sammenligning med skabelsen af indu- • Det første analyserer de opbrud, der ligger bag kravetstrisamfundet og etableringen af den moderne velfærds- om at se Danmarks udfordringer og muligheder i et nytstat. lys og eksperimentere med nye løsninger. Om det kan realiseres, er først og fremmest et spørgsmålom modet og evnen til at udvikle et nyt mindset. I bedste • Det andet beskriver projektet “100 dage for Danmark”fald kan de globale opbrud blive et springbræt for ny vækst og giver en række eksempler på, hvilke problemstillingerog velstand, der gør Danmark til protypen på en ny form og løsningsmuligheder man kunne diskutere.for eksperimenterende innovationssamfund. Det handler om at slippe de nytænkende, innovative og Notatet er blevet til på baggrund af diskussioner og drøf-eksperimenterende kræfter løs i forsøget på at identificere telser blandt ordførerne i Fremtidens Danmark. Se tekst-og udvikle de nye holdbare løsninger. Det indebærer et op- boks. Ordførerne står bag det samlede udspil, mens Man-gør med institutionsvældet og bureaukratierne til fordel dag Morgen er ansvarlig for præsentation og formuleringfor en langt mere åben, dialogbaseret udviklingskultur. I af analyse og konklusioner.en tid, hvor debatten fokuserer på redningsplaner, kunneDanmark stå som rollemodel for en helt anden form forkrisehåndtering. Det har Danmark alle forudsætninger for. For det førsteer vi hårdt og tydeligt ramt af en vækst- og velstandskrise,der tvinger os til meget hurtigt at finde effektive løsninger.For det andet giver en relativ robust økonomi os flere fri- 5. september 2011 5
  • 6. DEL 1 : U DFOR DRIN GE RNE Et samfund i opbrud DE DANSKE POLITIKERE står i en historisk tillidskrise. kontrollere og løse problemerne i stigende grad fejle, mens Danskerne tror ikke på, at de nuværende politikere har vil- mistilliden vil vokse. jen, evnen og modet til at adressere Danmarks grundlæg- Det er ud fra denne erkendelse, at World Economic gende udfordringer. En analyse i Mandag Morgen 26. juni Forum i sin “Global Risk Report” for 2011 har udpeget viste, at vælgernes tillid til politikerne befinder sig på sit failed governance som en af de største globale risici. Det laveste niveau siden 1975, hvor Danmark var ramt af ung- er ikke de enkelte problemer – hvor store de end måtte domsoprør, oliekrise og jordskredsvalg. Kun 31 pct. af væl- være – der udfordrer os mest. Det er evnen til at håndtere gerne har i dag tillid til, at politikerne træffer de rigtige be- dem. slutninger for landet. 59 pct. har “ret lille” eller “meget lille” Den tillidskrise, der bl.a. afdækkes i forårets hjemlige tillid til danske politikere i almindelighed. Se figur 1 og 2. meningsmålinger, er ikke nødvendigvis udtryk for, at dan- Vælgerne tror heller ikke på rød og blå bloks økonomi- ske politikere er blevet “dårligere”. Men de er i vidt omfang ske planer. Tilliden til regeringens politik er lidt større (24 – på linje med deres internationale kolleger – ofre for op- pct.) end til oppositionens (18 pct.). Men for begge blok- brud, som de ikke længere er herre over. Det tvinger dem kes vedkommende er der tale om en meget spinkel opbak- til at handle reaktivt frem for proaktivt. ning. Se figur 3. Opbruddene burde ikke komme bag på os. De seneste Den voksende mistillid er på ingen måder enestående for Danmark. USAs gældskrise har sendt amerikanernes tillid til deres parlamentariske styre i bund. I Europa er Stor politisk mistillid Grækenland aktuelt det stærkeste eksempel på mistilliden, “Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere men også lande som Island, England, Frankrig, Spanien, træffer de rigtige beslutninger for landet?” Italien og Israel m.fl. har i varierende omfang været sku- 2 eplads for protestaktioner. Selv om mistilliden har meget forskellige udtryksformer – fra meningsmålingernes stille Helt/delvis enig 31 Hverken enig eller uenig 36 protester til voldelige konfrontationer med myndighe- pct. derne – findes der flere fællesnævnere: En stadig større af- Delvis/helt uenig Ved ikke stand mellem de politiske beslutningstagere og befolknin- 31 gerne, en manglende tiltro til, at politikerne kan løse hver- dagens problemer, og en manglende indsigt i og forståelse “Hvor stor tillid har du til danske politikere i for de politiske indgreb. almindelighed?” Denne tillidskrise kan ikke vurderes isoleret. Den er 4 symptom på en langt dybere problemstilling, der har rod i en række accelererende globale opbrud. Vi lever i et op- Meget stor og ret stor tillid brudssamfund, hvor kendte mønstre og udviklingstræk 36 Ret lille og meget lille tillid pct. nedbrydes, og de magtbalancer, der har domineret sam- Ved ikke 59 fundene igennem generationer, udfordres. Opbruddene er et frontalangreb på vores forestillinger om, hvordan verden ser ud og skal styres. De forstås og be- handles som kriser – klimakrise, ressourcekrise, fødeva- Figur 1: Kun godt en tredjedel af vælgerne har tillid til de rekrise, sundhedskrise, vækstkrise osv. – men de viser sig danske politikere og deres evner til at træffe de rigtige resistente over for afprøvede og velkendte krisestrategier beslutninger for landet. og handlingsplaner. De er ganske enkelt for komplekse og Note: N = 1.005. uigennemskuelige. Derfor vil politikernes forsøg på at Kilde: Mandag Morgen og Synovate.6 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  • 7. Opbrudssamfundet er en invitation til at gennemføre en Historisk mistillid række gennemgribende omstillingsprocesser på alle ni- ”Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske veauer i samfundet. ledere træffer de rigtige beslutninger for landet”, andel Det er ikke muligt at opstille langsigtede planer og stra- helt/delvis enige, pct. tegier for, hvordan samfundet vil og bør udvikle sig. Det 60 er netop den slags modeller, der har spillet fallit. Det, der skaber fremtidens vindere, er ikke evnen til at se 5, 10 eller 50 100 år ud i fremtiden, men evnen til at omstille sig hurtigt og udnytte forandringerne i en stadig mere turbulent ver- 40 den. Derfor bliver der også behov for at udvikle nye sam- 30 fundsmodeller, der baserer sig på en langt større fleksibi- ‘71 ’73 ‘75 ’77 ‘79 ’81 ‘84 ’87‘88 ’90 ‘94 ’98 ‘01 ’05 ‘07 ’11 litet. Den tid er forbi, hvor etiketter som landbrugs-, indu- stri- eller videnssamfund giver mening. Vi befinder os i etFigur 2: Tilliden til de politiske ledere er den laveste siden opbrudssamfund og er tvunget til at nytænke os frem til1975. de løsninger og strukturer, der kan gøre opbruddene til en Note: 1N = 1.005. motor for ny vækst og velstand – og forvandle opbruds- Kilde: Mandag Morgen og Synovate. samfundet til et innovationssamfund. Det bliver ingen enkel opgave. At gennemføre den kræ-årtier har en række eksperter, samfundsanalytikere og in- ver en ny forståelse af, hvordan moderne samfund kan le-ternationale institutioner forudset de store paradigmeskift des og udvikles.og beskrevet dem detaljeret. Allerede i 1969 gjorde Peter Drucker i “The Age of Dis-continuity” opmærksom på, at globaliseringen ikke villefremskride lineært, men netop i voldsomme, diskontinu-erte ryk og forskydninger. Det fik senere den amerikanske Begge planer dumpetfremtidsforsker og bestsellerforfatter Alvin Toffler til at “Hvordan vurderer du troværdigheden “Hvordan vurderer du troværdighedenadvare om “fremtidschokket” – den handlingslammelse, af regeringens økonomiske plan – af Socialdemokratiets og SF’ssom beslutningstagere, institutioner og hele samfund den såkaldte 2020-plan?” økonomiske plan – den såkaldte Fairkunne falde i, når de blev konfronteret med “for megen Løsning 2020?” Meget eller ret troværdigforandring på for lidt tid”. Hverken troværdig eller utroværdig 40 år senere har OECD adopteret begrebet og under Ret eller meget utroværdig Ved ikkeoverskriften “Future Global Shocks” iværksat et projekt, 11 12der skal forberede medlemslandene på at håndtere frem- 19 25tidige økonomiske og politiske “storme”. Det sker ud fra pct. pct.den erkendelse, at deres antal, voldsomhed og uforudsige- 33 38 31lighed vokser, og at de eksisterende institutioner og syste- 31mer ikke er gearet til at håndtere dem. En fællesnævner i de nævnte analyser er opfordringen Figur 3: Der er flere vælgere, der finder de to planer utroværdige end troværdige.til at gøre op med de kendte økonomiske modeller og eks-perimentere med nye vækstbegreber for at udvikle nye ty- Note: 1N = 1.005.per løsninger på de stadig mere komplekse udfordringer. Kilde: Mandag Morgen og Synovate. 5. september 2011 7
  • 8. Fem barrierer for det politiske lederskab OPGAVEN ER IKKE ENKEL. Den udfordrer vores forstå- bale udfordringer. Det bliver stadig sværere at gennem- else af, hvordan moderne samfund skal ledes og udvikles. skue de politiske handlemuligheder og træffe de rigtige Og den skal gennemføres i en politisk virkelighed, hvor beslutninger. fem barrierer stiller sig i vejen for udøvelsen af et effektivt politisk lederskab. Barriererne forstærker hinanden i et MISTILLIDSBARRIEREN sammenhængende mønster, der indskrænker mulighe- • Dette medfører igen, at befolkninger og virksomheder derne for at håndtere fremtidens udfordringer: mister tilliden til politikernes vilje og evne til at gen- nemføre nødvendige reformer. KOMPLEKSITETSBARRIEREN • Den stigende politiske og økonomiske kompleksitet ud- OMSTILLINGSBARRIEREN fordrer de kendte rammer for politisk lederskab. • Mistilliden hæmmer en hurtig omstilling til nye vilkår – en omstilling, der også begrænses af de offentlige bu- FORSTÅELSESBARRIEREN reaukratiers sendrægtighed og demokratiernes behov • Kompleksiteten afføder manglende forståelse for de glo- for konsensus. Barrierer for politisk lederskab ANSVARSBARRIEREN • De stadig mere komplekst sammenvævede udfordringer De fem sammenhængende barrierer for politisk gør det tilsvarende sværere at placere et klart ansvar for lederskab kriser og nødvendige løsninger. Det udløser i sig selv Kompleksitets- nye komplekse og ustyrlige situationer. barrieren Dermed bliver denne mekanisme en ond cirkel. Hvordan den sætter politikerne skakmat, har vi bl.a. oplevet i kam- Ansvars- Forståelses- barrieren barrieren pen for at løse de globale klimaproblemer og under de se- neste måneders tilspidsede gældskrise. De amerikanske politikeres manglende evne til at håndtere landets hidtil alvorligste økonomiske krise er det stærkeste eksempel på failed governance. Da Standard & Omstillings- Tillidsbarrieren Poor’s nedgraderede USAs økonomiske rating fra AAA til barrieren AA+, var det lige så meget en nedgradering af det politiske lederskab. I realiteten er det ikke de økonomiske proble- Figur 4: De fem barrierer griber ind i og forstærker hinanden. mer i sig selv, der er den største trussel, men de politiske Kompleksitetsbarrieren forstærker forståelsesbarrieren, som og økonomiske lederes manglende evne til at håndtere forstærker tillidsbarrieren, som forstærker omstillingsbarrieren, dem. som forstærker ansvarsbarrieren, som igen forstærker Netop i disse år befinder verdenssamfundet sig midt i kompleksitetsbarrieren. det voldsomste opbrud siden Anden Verdenskrig. De be- Kilde: Mandag Morgen. givenheder, der de seneste år har domineret overskrifterne,8 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  • 9. er blot konturerne af en ny verdensorden, der på alle ni- Kompleksitetsbarrierenveauer vil forandre vore samfund og markant ændre de Hvem ville for fem år siden havepolitisk-økonomiske magtbalancer. Kompleksitetsbarrieren: forudset, at USA var timer fra at Resultatet er ikke givet på forhånd, men indflydelsen på Verden er blevet mere gå i betalingsstandsning og kompleks – nationale ogfremtiden bestemmes af den enkelte nations, virksomheds globale udfordringer skulle opleve en ydmygende påtvinger helt nye løsningerog institutions evne til at aflæse udviklingen og reagere på nedgradering af sin kreditvær-den. dighed? Eller at en række euro- Den følgende analyse af de fem barrierer viser, hvordan pæiske lande ville blive kastet udopbrudssamfundet udfordrer det nationale og internatio- i så voldsom økonomisk krise, at de kun undgik bankerot,nale politiske lederskab og skaber et behov for gennem- fordi andre EU-lande investerede astronomiske summer igribende nytænkning af politiske instrumenter og proces- diverse redningsaktioner? Store dele af verdenssamfundetser. er lammet af en historisk høj gældsætning og risikerer at De syv sammenhængende megakriser Sundhedskrise Livsstilssygdomme som diabetes, KOL og cancer koster hver dag 96.000 mennesker livet globalt set. De seneste år er omkostninger til sundhedsvæsenet i de vestlige lande eksploderet og udgør i dag en bombe under disse landes økonomier. Sideløbende er sundhedstilstanden blandt verdens fattigste en stor global udfordring. Selv om den globale sundhedstilstand generelt er forbedret, dør der hvert år 8 millioner børn under Sikkerhedskrise 5 år. Særligt i udviklingslandene må befolknin- Fødevarekrise gens sundhedsniveau forventes forværret, i takt Globale sikkerhedsproblemer accelerer og bliver med at klimakrisen og fødevarekrisen tager til. Vi bliver 9 mia. mennesker på jorden i 2050. Det mere komplekse. Ud over traditionelle vil øge efterspørgslen på fødevarer markant. sikkerhedstrusler som krig, terror og masseøde- Allerede i dag står verdenssamfundet over for en læggelsesvåben står vi i dag over for helt nye voksende fødevarekrise, med næsten 1 mia. typer af risikoscenarier, som truer den globale mennesker underernærede. Det seneste års sikkerhed. Klimakrisen kunne blive den største mange naturkatastrofer og politisk uro har fået sikkerhedstrussel i det 21. århundrede. de globale fødevarepriser til at ramme det ´Regionale konflikter, som f.eks. de store højeste niveau siden 2007-2008, hvor stærkt omvæltninger i Mellemøsten og Nordafrika, kan stigende priser og mangel på fødevarer udløste føre til helt nye sikkerhedsudfordringer for voldsomme protester i verdens fattigste lande. verdenssamfundet. Den nuværende situation på Afrikas Horn er blot en forsmag på de fødevarekatastrofer, der forventes de kommende år. Vækstkrise Fattigdomskrise Mens EU, Japan og USA kæmper med at holde Antallet af fattige i verden de seneste år er vækstrater, som kan matche inflationen, og vi i faldet. En rapport fra FN fra juli i år viser, at det disse dage ser en række ’gamle’ nationer stå ambitiøse mål om at halvere ekstrem fattigdom over for truslen om statsbankerot, fortsætter inden 2015 næsten er indfriet. Men fremgangen Asien sin massive vækst. Dette skaber nok nye hviler på et ekstremt skrøbeligt fundament. Både vækstmarkeder og nye vækstmuligheder, men vækstkrisen, klimakrisen og fødevarekrisen truer udgør samtidig en kilde til nationale, regionale i dag med på få år at erodere dette fremskridt. og internationale magtforskydninger og spændinger – som vi endnu ikke har set det fulde Politisk ledelseskrise Et eksempel: For hver en procent den globale vækst går tilbage, er mere end 20 mio. omfang af. mennesker skubbet tilbage i fattigdom. Klimakrise Ressourcekrise 2010 satte ny rekord som det varmeste år Vi er i dag godt i gang med at udtømme nogensinde målt. Samme år nåede de politiske naturressourcer som vand, olie, metaller og træ klimaforhandlinger sit absolutte nulpunkt. – og med voksende befolkningsantal og store Resultatet af verdenssamfundets manglende velstandsforbedringer i lande som Kina og handlekraft ift. at begrænse de globale CO2- Indien sættes de allerede trængte ressourcer udledninger er skræmmende: Vi står i dag over under yderligere pres. Prisen på olie og råstoffer for 2-4 graders temperaturstigninger, som vil nåede således sit hidtidige maksimum i foråret betyde destabilisering af globale øko-systemer, 2011, og der er intet, der tyder på, at de har massive havvandsstigninger, markant flere ramt loftet endnu. De kommende år vil kampen naturkatastrofer – forandringer, som på få år vil om klodens svindende ressourcer skærpes med true hele vores civilisation. massive prisstigninger, globale magtkampe og sikkerhedsproblemer som afledte risici. Figur 5: Syv globalt forbundne kriser griber ind i hinanden i et komplekst mønster. Kilde: Mandag Morgen. 5. september 2011 9
  • 10. skue konsekvenserne af politiske og økonomiske beslut- Verden under pres ninger, fordi forandringerne bliver stadig større, mere komplekse og hurtigere – og ikke lader sig bremse af vel- “Det ser sort ud for verdensøkonomien”. Sådan lød or- kendte politiske strategier. dene fra chefen for Verdensbanken, Robert Zoellick, un- Det betyder bl.a., at enhver prognose og handlingsplan, der et besøg i Australien i august. Zoellick advarede i skarpe vendinger om, at den globale økonomi står over der rækker mere end fem-ti år frem, skal tages med meget for en ny og mere farlig tid: “Vi er i begyndelsen af en ny store forbehold. Afgørende præmisser vil så godt som altid og anderledes storm end den, der slog til i 2008. I de nå at ændre sig markant. seneste par uger har vi bevæget os fra et begyndende De velkendte økonomiske modeller, der bruges af fi- og problemfyldt opsving i flere hastigheder til en ny og nansministerier m.v. til at beregne effekterne af efterløns- anden og mere farlig fase.” Han forudsiger, at den nye finansielle storm vil gå reformer og andre langsigtede politiske beslutninger, byg- særlig hårdt ud over de gamle industrilande, fordi de i ger på den grundlæggende præmis, at fremtiden “alt andet dag har betydeligt færre økonomiske instrumenter til at lige” kommer til at ligne fortiden. Men i opbrudssamfun- rette op på økonomien end for tre år siden. De kendte det er alt andet ikke længere lige, og de økonomiske for- økonomiske instrumenter er ved at være opbrugt. udsigelser bliver stadig oftere gjort til skamme af faktiske begivenheder og udviklingsforløb, der demonstrerer, at fremtiden nægter at lade sig sætte på formel. ende i en alvorlig vækstfælde, fordi der ikke er råd til de Stadig flere undersøgelser bekræfter, hvor lidt man kan investeringer, der skal sætte gang i væksten – som igen er forlade sig på økonomiske eksperters prognoser. F.eks. vi- forudsætning for at afdrage på gælden. Se tekstboks. ser den førende amerikanske samfundsforsker Philip Tet- Det betyder også mindre råderum for at investere i om- locks systematiske undersøgelse af mere end 80.000 eks- stillingen til den grønne økonomi, der skal hindre klima- pertforudsigelser over en 25-årig periode, at de professio- forandringerne i at løbe løbsk. Det kan yderligere under- nelle prognosemagere har en træfsikkerhed på 50 pct. Med minere fremtidige vækst- og udviklingsmuligheder. De se- andre ord tager de lige så ofte fejl, som de har ret. neste par år med stadig flere naturkatastrofer er blot et for- varsel om de regninger, der skal betales, hvis vi ikke i tide sætter massivt ind på at reducere effekten af den globale Forståelsesbarrieren opvarmning. I opbrudssamfundet øges kravet Den udvikling forstærker den uholdbare ulighed imel- til at udvise politisk lederskab Forståelsesbarrieren: lem verdens befolkninger. Det er særligt udviklingslan- De globale og nationale lige så hurtigt, som grundlaget udfordringer overstiger det dene, der rammes af effekten af naturkatastrofer, tørke, enkelte menneskes fatteevne for det svækkes. vandmangel, fødevaremangel etc. Og det er den del af ver- Det syvdobbelte krisebillede den, der oplever den største befolkningsvækst de kom- konfronterer os med en forståel- mende årtier. Af de næsten 3 milliarder, som verdens be- sesbarriere, der rammer på alle folkning øges med frem til 2050, vil 87 pct. blive født i ud- niveauer. Den gør det sværere for politiske beslutningsta- viklingslandene. Det vil skabe en voldsom aldersmæssig gere, borgere, virksomheder, organisationer og medier forskydning mellem de aldrende industrinationer og de m.fl. at begribe og overskue udviklingen. Vi nærmer os stadig yngre udviklingslande. Og det vil udvide de kultu- grænsen for, hvad det er muligt at overskue. relle og sociale kløfter i et omfang, som udfordrer vores Ifølge førende hjerneforskere har de store globale ud- livsform og levevis. Vi vil opleve langt flere alvorlige kon- fordringer – hvad enten det er sikkerheds-, klima-, føde- frontationer end hidtil, hvis ikke vi finder nye måder at vare- eller vækstkrisen – nået en kompleksitet og et om- udvikle og fordele verdens ressourcer på. Det sidste år- fang, som overskrider det enkelte menneskes kognitive ka- hundredes vestlige overherredømme holder ikke mange pacitet og fatteevne. Ingen kan fuldt ud begribe det trus- årtier frem. selsbillede og de risikoscenarier, som de globale Dette er blot et eksempel på den ondartede krisespiral udfordringer skaber. – og der er langt flere afledte konsekvenser end de nævnte. Et eksempel er klimakrisen. 97 pct. af verdens klimafor- Man kan identificere mindst syv store, forbundne og pres- skere er enige om, at menneskeskabte klimaforandringer serende globale kriser, som fordrer fælles svar og løsninger. er en realitet og kræver global handling. Alligevel vokser Se figur 5. befolkningernes skepsis. En meningsmåling fra Rasmus- Den enorme og tiltagende kompleksitet gør det tilsva- sen Reports viste i april, at 44 pct. af amerikanerne stadig rende sværere at over- og gennemskue udviklingen, for mener, at den globale opvarmning primært er forårsaget politikerne såvel som borgerne. af jordens “naturlige udvikling”. 36 pct. mener ikke, at kli- maforandringer er et alvorligt problem. Konsekvensen Den anerkendte neuroforsker Elke Weber forklarer for- Den forudsigelige og logiske konsekvens er failed policies ståelseskløften med flere faktorer: – fejlslagne politikker. Det bliver stadig sværere at over-10 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  • 11. • KLIMAKRISEN HAR LANG TIDSHORISONT. Konsekvenserne Massiv stigning i antallet af nyheder af den globale opvarmning viser sig gradvist over årtier, hvis ikke århundreder. Det er tidsrum, der langt over- Stigning i antal artikler pr. år, 2001-2010 skrider politikeres valgperioder og menneskers leve- 2010 5.995.647 aldre – og dermed vores kollektive og individuelle for- 2009 4.914.411 ståelsesrammer. 2008 3.380.478 2007 3.366.656• KRISEN ER ABSTRAKT. Vi kender ikke de præcise konse- 2006 3.034.336 kvenser, og de fleste af os mærker dem endnu ikke di- 2005 2.348.719 rekte på vores egen krop. 2004 1.459.145 2003 1.290.114• DEN FORDRER ET MEGET HØJT VIDENSNIVEAU. De statistik- 2002 1.208.749 ker og videnskabelige data, der dokumenterer klimafor- 2001 1.108.197 andringernes realitet, kan almindelige mennesker ikke 2000 862.604 afkode. Figur 6: Der er sket en eksplosion i antallet af nyheder over de seneste 10 år. Antallet af nyhedsindslag og artikler fra dePå grund af en voksende forståelseskløft mellem viden- danske nyhedskilder er mere end seksdoblet.skab, offentlighed og medier forbliver klimaforandrin-gerne – som de øvrige globale udfordringer – en uover- Kilde: Infomedia, 2011.skuelig og ukonkret risiko, vi ikke tager stilling til og rea-gerer på, til trods for adskillige anbefalinger, beviser ogdata. Det underminerer mulighederne for at handle pro- handling.aktivt og mindske udfordringerne. Hvordan bekæmper Politikere og medier er ofre for samme udvikling. De fo-man en risiko, man ikke forstår og endnu ikke mærker de kuserer på den mulige politik, der interesserer vælgernevidtrækkende konsekvenser af? og kan give stemmer, frem for den nødvendige politik, der Forståelsesbarrieren næres yderligere af tiltagende me- adresserer de mere fundamentale udfordringer.dieforurening og informationsoverload. Borgere i op- Fremtidens Danmark har tidligere beskrevet denne vir-brudssamfundet bombarderes dagligt med budskaber og kelighedskløft mellem det mulige og det nødvendige. Detinformationer. Over en 10-årig periode er der sket en seks- er i denne afgrund, politikerne taber deres indflydelse pådobling af antallet af nyhedshistorier i danske medier. Se fremtiden. Mens udfordringerne aldrig har været større,figur 6. har politikernes indflydelse aldrig været mindre. Et øget medieforbrug er selvfølgelig positivt i sig selv.Men hovedparten af medierne kommunikerer i dag i for-mater og kanaler, der egner sig til enkle, tilgængelige hi- Tillidsbarrierenstorier – korte nyhedsopdateringer, sensationer og person- Symptomerne på en regulær til-sager. 85 pct. af danskerne angiver, at de får nyheder fra lidskrise mellem politikere og Tillidsbarrieren:internettet, men vi bruger i gennemsnit kun 27 sekunder Voksende tillidskrise mellem befolkninger genfindes i stadigpå en webside. Det mediebillede levner selvsagt ikke meget politikere og befolkninger flere undersøgelser. En undersø- verden overplads til dybdegående og nuancerede analyser af kom- gelse lavet af Intersearch for Ce-plekst stof. vea i 2010 viser, at 80 pct. af dan- Paradokset er, at vi døgnet igennem tæppebombes med skerne er bekymrede for, at poli-nyheder, mens det samtidig bliver stadig sværere for den tikerne ikke tør tage de beslutninger, som er nødvendigeenkelte at afkode mønstre, perspektiver og bagvedliggende for at imødegå de problemer, Danmark står over for. Se fi-sammenhænge. gur 7. En undersøgelse fra 2010 fortæller, at politikerne er denKonsekvensen faggruppe i Danmark, der er mest presset på troværdig-En usikker, kompleks og uigennemskuelig samfundsud- heden – med journalister som den eneste seriøse konkur-vikling kombineret med en fragmenteret nyhedsformid- rent. Se figur 8. Det kan ikke tolkes som andet end et fol-ling leveret i stadig kortere bites skaber en usammenhæn- keligt mistillidsvotum – ikke til enkeltstående politikere,gende og diffus virkelighedsopfattelse. Konsekvensen bli- partier eller nyhedsmedier – men til hele den politiske ogver, at vi “står af ”. I stedet interesserer vi os for de nære be- journalistiske stand.givenheder, som umiddelbart øver indflydelse på vores Billedet genfindes internationalt. Globalt er der en vok-hverdag. De globale udfordringer forbliver uoverskuelige sende mistillid til, at politikerne evner og magter at løseog ukonkrete risici, vi ikke kan forstå og endnu mindre virkelighedens komplekse udfordringer.magter at tage stilling til. Det forvandler dem til politiske En omfattende undersøgelse af europæernes tillid til de-“tabersager”. Det mindsker spillerummet for proaktiv res politikere og det politiske system, som Guardian ICM 5. september 2011 11
  • 12. gyndelsen af en markant omstillingsproces. Lav tiltro til politikernes formåen Det syvdobbelte krisemønster tvinger også Danmark til Jeg er bekymret for, at politikerne ikke tør tage de at tænke samfundsstrukturer, rettigheder og pligter forfra. beslutninger, der er nødvendige for at imødegå de For en nation, der har velfærden som den måske stærkeste udfordringer, Danmark står over for fælles identitet, vil det forudsigeligt føre til store spændin- Enig ger. Der vil hurtigt blive stor afstand mellem det, politi- Uenig kerne og eksperterne anser for nødvendigt, og det, væl- 7,9 Ved ikke gerne anser for acceptabelt. 12,1 Lige så alarmerende som optøjer og demonstrationer er den protest, der ligger i apati og ligegyldighed. Siden fi- pct. nanskrisen satte ind, har regering og opposition fremlagt flere og større reformudspil end i mange år. At de ikke har udløst større diskussioner – og vælgerbevægelser – er ikke 80 nødvendigvis et sundhedstegn. Konsekvensen Mistilliden er den p.t. største udfordring til de demokrati- Figur 7: Fire ud af fem danskere tror ikke, at politikerne vil ske institutioner. Tillid og troværdighed er deres allervig- være i stand til at styre Danmark gennem den kommende tigste kapital. Det er den, der giver det politiske lederskab tids udfordringer. mandat til at reagere rettidigt og klogt på opbrudssamfun- Kilde: Interresearch, 2010. dets udfordringer. Udfordringen har bredere adresse end regeringer og po- litiske partier. Den retter sig også mod det netværk af in- Poll offentliggjorde i marts, viser, at kun 6 pct. af europæ- teresseorganisationer, styrelser og råd, der udgør det øvrige erne har stor tillid til deres regering. Hele 89 pct. tror ikke, demokratiske beslutningssystem. De er så integreret en del at deres nationale politikere handler med integritet og ær- af det politiske system, at de uvægerligt tillægges et med- lighed. 78 pct. har ikke tillid til, at deres regering kan løse ansvar for fejlslagne politikker m.v. Det er også deres ind- de aktuelle problemer i deres land. Derfor er det heller ikke flydelse, der er truet. overraskende, at 47 pct. forventer, at landets økonomi vil Det gælder også internationalt, hvor man kan iagttage blive værre i løbet af de næste 12 måneder, mens kun 20 et opgør med flere af de gamle magtinstitutioner, som si- pct. mener, at den vil være forbedret. den Anden Verdenskrig har repræsenteret det globale le- I USA viser Pew Research Centers sidste tillidsmåling, derskab: FN, NATO, WTO, G8, G20 etc. at 80 pct. af befolkningen mangler tillid til, at regeringen vil gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre USAs fremtid. Det er den højeste mistillid i mere end et halvt århundrede. Politikernes troværdighed styrtdykker Mindre end hver femte amerikaner i dag er tilfreds med USAs tilstand. Tallene er fra 2010, og den nuværende Troværdigheden er målt på en skala fra 1 til 5, hvor 1 svarer til ’meget lav’, og 5 svarer til ’meget høj’. gældskrise har formentlig lagt yderligere brænde på bålet. I World Values Survey – en af de mest omfattende og Læger 4,0 Sygeplejersker 4,0 detaljerede målinger af verdensbefolkningens holdninger Politifolk 3,9 og værdier – er diagnosen den samme. Den seneste un- Ingeniører 3,9 dersøgelse fra 2005-2007 viser, at kun hver anden borger Skolelærere 3,6 har tillid til sin regering, kun hver tredje borger har tillid Revisorer 3,6 Pædagoger 3,6 til medierne, og kun hver femte har tillid til de politiske Advokater 3,5 partier. Målingen er foretaget på toppen af en historisk Hjemmehjælpere 3,4 højkonjunktur og inden den globale finanskrise. Lastbilchauffører 3,0 Når omfattende reformer, der mangler befolkningens Bankfolk 3,0 Pensionsrådgivere 2,9 opbakning, skal gennemføres, slår mistilliden om i protest. Taxichauffører 2,8 Det har vi de seneste måneder set i både England, Græ- Journalister 2,5 kenland og Spanien – og tidligere i Frankrig, bl.a. i forbin- Ejendomsmæglere 2,5 delse med regeringens bestræbelser på at gennemføre en Politikere 2,2 pensionsreform. Figur 8: Politikerne er i dag den faggruppe, der har lavest I Danmark har mistilliden ikke fundet så radikale ud- troværdighed i befolkningens øjne – efter både ejendo- tryk. Men det har heller ikke været nødvendigt at gennem- msmæglere og journalister. føre lige så drastiske indgreb i, hvad borgerne oplever som velerhvervede rettigheder. Og vi står endnu kun ved be- Kilde: Userneeds og Radius Kommunikation, 2010.12 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  • 13. være. Kreditbureauer udfordres Problemet er især udtalt i en udpræget konsensusnation som Danmark. Det er en integreret del af vores kultur at De tre store amerikanske kreditvurderingsselskaber, tilstræbe sammenhængskraft og brede forlig, der også kan Moodys, Fitch og Standard & Poors, har længe haft inter- støttes af de toneangivende interesseorganisationer. Det nationalt monopol på analyser af landes finansielle si- har igennem årtier været en styrke og bidraget til en social tuation og kreditværdighed. Men det kinesiske kreditvur- deringsbureau, Dagong, har de seneste år med en og økonomisk stabilitet. Men det kan blive en stor række skarpe analyser af særligt USAs økonomiske si- hæmsko i en tid, hvor kravet til hurtig omstilling bliver en tuation meldt sig som en troværdig og seriøs konkurrent afgørende udviklings- og konkurrencefaktor. Medmindre til de amerikanske kreditvurderingsselskaber. det fintmaskede netværk af institutioner og organisationer Dagong kom allerede i 2010 med en nedvurdering af – politiske, faglige og offentlige – kan enes om at forfølge den amerikanske kreditværdighed og placerer i dag USA i samme boks som Spanien, Sydafrika og Estland. Noget fælles visioner og strategier. Men jo mere diffus og frag- som Standard & Poors først erkendte i august i år, og menteret virkelighedsopfattelsen er, desto sværere bliver som hverken Moodys eller Fitch har gjort endnu. det selvsagt at skabe enighed om store gennemgribende reformer. Problemet kommer bl.a. til udtryk i dialogen mellem Mistilliden til de etablerede institutioner efterlader et virksomheder og politikere. Virksomhedernes forankringmagttomrum, der fremtvinger politiske forskydninger, i den dynamiske markedsvirkelighed afføder krav om hur-hvor nye aktører, fællesskaber og institutioner træder ind tige politiske initiativer. Det blev bl.a. eksemplificeret i juli,som opbrudssamfundets nye magthavere. De sociale me- hvor flere erhvervsledere i Politiken efterlyste mere hand-dier kan blive en vigtig drivkraft, der mobiliserer nye de- ling bag ordene i vækstpolitikken. De kritiserede regerin-mokratiske ressourcer, hvor de gamle svigter. Men bevæ- gen for at nedsætte for mange udvalg og udarbejde forgelsen risikerer nemt at blive fragmentarisk, og det udfor- mange analyser frem for at gennemføre de nødvendigedrer den sociale sammenhængskraft, som det nuværende initiativer.samfund er bygget op på. I bogen “Revolutionary Wealth” har Alvin Toffler ansku- Thomas Friedman beskrev i august i International Her- eliggjort udfordringen ved at beskrive forskellige centraleald Tribune, hvordan Facebook, Twitter og Google funda- samfundsinstitutioner som biler på en motorvej, der be-mentalt ændrer præmisserne for politisk lederskab og ska- væger sig med vidt forskellig hastighed – fra racerne i er-ber mulighed for, at nye aktører kan tage over: “Globalise- hvervslivets overhalingsbane til søndags- og spøgelsesbi-ringen/it-revolutionen giver en ny form for ‘super-bemyn- listerne i de politiske institutioner og embedsværket. Sedigelse’ til individer verden over, som gør dem i stand til tekstboks på næste side.at udfordre hierarkier og traditionelle autoriteter – lige fra Tofflers motorvejsanalogi er en pædagogisk forenkling,virksomheder til videnskab og regeringer. De sociale me- men illustrerer den udfordring, et komplekst samfunds-dier muliggør etableringen af en række magtfulde mino- system konfronteres med, når det skal tilpasse sig stadigriteter – det betyder, at traditionelt politisk lederskab bliver større forandringer. Evnen til konstant fornyelse på alle ni-svært, mens mindretalsstyre bliver nemmere end nogen- veauer vil blive den måske vigtigste konkurrenceparame-sinde. “ ter for enhver nation de kommende år. Konsekvensen Omstillingsbarrieren Omstillingsevnen er nøglen til udviklings- og vækstmu- Det er svært at motivere nogen ligheder i opbrudssamfund. Konkurrenceevnen for enhver til forandringer, de ikke har tillid nation, region eller virksomhed bestemmes af, hvor hurtigt Omstillingsbarrieren: Krav om tilpasning til stadig tid. Og dertil kommer, at den og præcist den er i stand til at opfange og fortolke turbu- større forandringer og træghed, der karakteriserer lente og foranderlige signaler og udnytte dem strategisk. udfordringer nogle af samfundets centrale in- Det handler om, hvem der hurtigst og mest præcist kan stitutioner og organisationer, i omstille sig til nye vilkår. sig selv hæmmer evnen til foran- Udskilningsløbet mellem omstillingsstærke og omstil-dring og udvikling. Jo større udfordringer og jo mindre lingssvage er allerede i gang. Det verdensøkonomiskeoverblik, desto større risiko for, at myndigheder, offentlige magtskifte mellem gamle og nye økonomier er netop etinstitutioner og interesseorganisationer vil anlægge en for- udtryk for, at lande som Kina, Indien, Sydkorea, Brasiliensigtig strategi på bekostning af innovative men risikobe- m.fl. er i stand til at bevæge sig markant hurtigere end dehæftede satsninger. vestlige demokratier. De seneste år har de meget hurtigt Problemet kan beskrives som ’bureaukratiets tyngdelov’: og meget præcist afkodet nye globale udviklingstendenserDen institutionelle inerti tiltager med institutionens af- og formået at omstille sig fleksibelt og dynamisk. Den se-stand til markedet. Jo mindre en organisation er ekspone- neste prognose fra IMF viser, at de nye vækstøkonomierret for markedspres, desto mindre omstillingsparat vil den nu fylder 40 pct. af den globale økonomi og mere end to 5. september 2011 13
  • 14. Fartdjævle og spøgelsesbilister på forandringens motorvej 150 km/t: Erhvervslivet skal konstant tilpasse sig markedets vilkår 40 km/t: Fagbevægelsen har som mission at sikre arbejdernes og og udgør i dag den primære driver af forandring i samfundet. De skaber især de svagestes rettigheder samt beskytte dem mod “kapitalens nye produkter, nye løsninger, nye markeder og nye trends. De er ikke rovdrift på den arbejdende befolkning” – skarpt trukket op. Den vareta- blot de mest omstillingsparate, men sætter også fartgrænsen for de ger derfor en beskyttende rolle og vil i sagens natur bevæge sig relativt øvrige agenter. Virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes, Grund- langsomt. Derfor risikerer den at komme ud af trit med udviklingen i fos, Danfoss og DONG Energy har de seneste år bevist, at de mestrer det omgivende samfund, hvilket bl.a. afspejles i en tiltagende med- en proaktiv og løbende omstilling til nye vilkår. Derfor har de trods de lemsflugt fra en række faglige organisationer, der ikke appellerer til en seneste års globale og nationale vækstkrise oplevet markant økono- omstillingsvillig generation, som ikke tænder på røde faner. misk fremgang. 30 km/t: De politiske institutioner og embedsværket har en naturlig 120 km/t: Sociale medier har hurtigt meldt sig på banen som en indbygget inerti, der dels er begrundet i demokratiets sendrægtighed, skarp og forandringsparat konkurrent til de traditionelle medier. De dels i en myndigheds- og embedsmandskultur, der ikke er underlagt skaber nye kommunikationsformer, som har potentialet til at omkalfa- andre pres end det, politikerne udøver. De politiske institutioner agerer tre sociale strukturer, kulturer og politiske magtforhold. Den måde, overvejende reaktivt frem for proaktivt. Holdningen synes at være, at hvorpå de sociale medier i dag bruges som motor for forandring, kan afvente et problem frem for at forebygge det. Den nyligt vedtagne efter- eksempelvis ses i forhold til den enorme betydning Facebook og Twitter lønsreform er et meget forsinket svar på en udvikling, der har været har haft for det arabiske forår som afgørende kanaler for udviklingen åbenbar i adskillige år. Men på grund af demokratiets træghed er det og udbredelsen af revolutionen. først nu lykkedes at få reformen vedtaget og i en reduceret udgave. Samtidig træder loven, der er udråbt til dansk økonomis rednings- 100 km/t: NGO’er og netværk, der arbejder direkte for forandring af pakke, først i kraft i 2014 og har en tidshorisont på mere end 20 år i samfundet inden for specifikke områder som f.eks. klima, miljø, ar- forhold til sin fulde indfasning. bejdsliv og uddannelse. De er også tvunget til at være konstant foran- dringsparate på grund af offentlighedens omskiftelige engagement i 20 km/t: Uddannelsessystemet og forskningsverdenen er af natur en forskellige dagsordener. Dog forandrer de sig ikke i samme hastighed tung institution at omstille. Den bygger på langsigtede planer og pro- som virksomheder, på grund af deres medlemsfinansierede struktur og cesser og er derfor forankret i en stærk inerti. Det står i skarpt mod- en tendens til at bureaukratisere, når de vokser i størrelse. sætningsforhold til en udvikling, der med accelererende kadence ska- ber ny viden og nye teorier og derfor kræver en løbende opdatering af 75 km/t: Familien er under konstant forandring i forhold til udviklingen alle læringsprocesser. Derfor kan der forudses en stadig større kløft i samfundet. Den er dermed også en væsentlig og ofte overset foran- mellem markedernes behov for ajourført viden og uddannelsesinstitu- dringsdriver i forhold til arbejdsliv, forbrug og samfundsnormer, men er i tionernes evne til at forny sig. De seneste måneders heftige debat om et vist omfang hæmmet af faste traditioner og værdier. eliteklasser er et eksempel på den fastlåste tankegang, som præger det danske uddannelsessystem. Man fokuserer på fastholdelse af fol- 60 km/t: Traditionelle medier må generelt vurderet betegnes som keskolens gamle principper, frem for tilpasning til nye vilkår. Dette til samfundsbevarende ud fra den betragtning, at de spiller tæt sammen trods for, at 56 pct. af danskerne mener, at vi burde have eliteklasser. med de gamle institutioner. Nok udfordrer de dem, men som regel på Et andet eksempel er det danske uddannelsessystems manglende til- kendte præmisser. De sætter sjældent “ud-af-boksen-dagsordener”. pasning til globaliseringen. Danmark har således været ude af stand til Det er også symptomatisk for printmedierne, at de ikke i tide forstod at øge sin andel af internationale fuldtidsstuderende de seneste 10 år. udfordringen fra de sociale medier og tilpassede sig en ny medievirke- Universiteternes andel af det samlede globale marked for internatio- lighed, og derfor desperat jagter en økonomisk bæredygtig forretnings- nale studerende er faktisk gået tilbage fra 0,7 pct. til 0,6 pct. model. Som en toneangivende forandringsagent er de ved at udspille deres rolle. 50 km/t: Arbejdsgiverorganisationerne er tæt forbundne med de poli- tiske institutioner og bliver ofte en integreret del af det politiske spil og bureaukrati. Selv om deres rolle er at kæmpe for bedre rammebetingel- ser for deres omstillingsivrige medlemmer, har de en tendens til at in- teressere sig mest for de langsomste og mest udsatte medlemmer. Det nedsætter farten og hæmmer omstilllingsevnen. tredjedele af den globale vækst. Det vil blive endnu mere bale lederskab. Danmark og andre gamle vækstøkonomier markant, i takt med at gælds- og vækstfælden lammer flere kan ikke blive ved med at søge de samme løsninger i håb af de vestlige økonomier. om, at det vil redde os i fremtiden. Som Albert Einstein Omstillingsparatheden har således allerede vist sig som har formuleret det: “Insanity: doing the same thing over en afgørende udviklings- og konkurrencefaktor i opbruds- and over again and expecting different results”. samfundet – krumtappen i en global vinderstrategi. Vi kan ikke forvente, at den type indgreb og handlings- Danmarks udfordring de kommende år bliver at udvikle planer, som har ført til de nuværende kriser, kan føre os modeller og strategier, der gør os i stand til at følge med i ud af dem. Vi må omstille os til den nye globale virkelig- det innovative vækstspor, som præger morgendagens glo- hed.14 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  • 15. Ansvarsbarrieren Dybest set er det en meget naiv form for politisk debat, Hvem har ansvaret for finans- som kun øger afstanden mellem de parter, der nødvendig- krisen og de efterfølgende vis skal samarbejde om at løse de fælles problemer. Der- Ansvarsbarrieren: Hvem har ansvaret for at løse bankpakker, genopretnings- med ender valgkampen med at skrue Danmark år tilbage samfundets udfordringer? pakker og andre redningsak- i bestræbelserne på at omstille os til fremtidens vilkår. Rea- tioner, der har gældsat nationer liteten er, at ingen af parterne har fremsat forslag, der ef- verden over – også Danmark? fektivt adresserer de mest kritiske udfordringer. Og af Hvem har ansvaret for klima- samme grund vil et regeringsskifte i sig selv ikke løse lan-forandringerne og de afledte naturkatastrofer? For den dets problemer.eksplosive vækst i sundhedsudgifterne – eller de mange Vanskelighederne ved at definere et præcist ansvar fortimers ventetid på danske skadestuer? For én mands drab udfordringerne står i skærende misforhold til mediernespå 76 uskyldige nordmænd? stadig mere intense personjagt. Her er tendensen stærk og Figur 9 viser verdens største risici, sådan som de defi- entydig: Alle fejl og problemer i samfundet skal have etneres og beskrives i World Economic Forums “Global Risk navn og et ansigt, og enkeltpersoner skal stilles for “folketsReport 2011”. Det er en sund øvelse at forsøge at placere domstol”. Det kan føre til ministres fald, hvis det f.eks. kanansvaret for de enkelte risici – og for at de håndteres – på dokumenteres, at vedkommende år tilbage har misinfor-navne og institutioner. Øvelsen vil hurtigt afsløre vanske- meret Folketinget – selv om forudsætninger og præmisserligheden ved at definere klare ansvar – og dermed også var helt anderledes. Den form for personhetz bidrager ikkehvorfor vi får stadig sværere ved at udvikle og gennemføre alene til mistilliden mellem befolkning og politikere, mende nødvendige løsninger. afspejler også en forældet virkelighedsopfattelse. Det sætter også valgkampen i relief. Den drives frem af Dette er ikke et argument for en generel ansvarsforflyg-gensidige beskyldninger for ansvarssvigt – for at køre Dan- tigelse, men for at udvikle en langt mere nuanceret forstå-mark økonomisk i sænk eller for at opstille luftige planer else af, hvordan ansvaret skal fortolkes og forvaltes i et tætfor fremtidige løsninger. sammenvævet opbrudssamfund. Hvem har ansvaret? Forbundne globale kriser Likviditets- og kreditkrise Økonomisk afmatning i Kina Indskrænkning af globaliseringen Priskollaps på aktiver Global ubalance og kurs-volatilitet Finanspolitiske kriser Stærkt svingende forbrugerpriser Reguleringssvigt Ulovlig handel Stærkt svingende energipriser Manglende politisk Korruption lederskab Sikkerhed i verdensrummet Stærkt svingende råvarepriser Organiseret kriminalitet Økonomisk ulighed Demografiske udfordringer Skrøbelige stater Infektionssygdomme Terrorisme Online-data og informationssikkerhed Migration Geografiske konflikter Vandforsynings- Fødevaresikkerhed Sammenbrud i informations- sikkerhed Masseødelæggel- infrastrukturen sesvåben Kroniske sygdomme Trusler fra nye teknologier Tab i biodiversitet Klimaforandringer Infrastrukturens skrøbelighed Luftforurening Ocean governance Oversvømmelse Storme og cykloner Jordskælv og vulkanudbrudFigur 9: Hvilke politiske ledere og institutioner bærer i dag ansvaret for at kontrollere verdens største risici? Kilde: Global Risk Report 2011, WEF. 5. september 2011 15
  • 16. Konsekvensen Uden en nyvurdering af ansvarsfordelingen risikerer op- Sociale medier til magten bruddet at føre til sammenbrud. Det er f.eks. den udfor- dring, det amerikanske samfund konfronteres med. Na- De seneste års store magtforskydning mellem de tradi- tionelle medier og de nye sociale medier er et andet tionen står foran sin største udfordring i generationer og markant eksempel på konsekvenserne af udskilningslø- risikerer at miste sin status som verdens ubestridte politi- bet. De gamle medier har vist sig enormt omstillings- ske og økonomiske stormagt. Men samtidig er landets po- svage og har hverken i tilstrækkelig grad eller tids nok litikere splittet i en indædt kamp for at placere – eller flygte formået at omstille sig til nye markedsvilkår og forand- fra – et ansvar, de alle er fælles om og nødvendigvis også rede medie- og kommunikationsbehov. Det har på få år medført, at de sociale medier er indtrådt som en ny og må være fælles om at løse. Det er i den slags situationer, at magtfuld aktør på mediescenen. De er en omstillingspa- fællesskabet skal stå sin prøve og demonstrere graden af rat aktør, som i stigende grad udfylder nogle af de funk- omstillingsvilje og -evne. tioner, de traditionelle medier tidligere havde monopol Svaret på udfordringen er et opgør med silosamfundet på. – og siloansvaret. Ansvar og opgaver var klart og enkelt Effekten er især mærkbar på den økonomiske vækst. Hvem havde for tyve år siden kunnet forestille sig, at in- fordelt i den struktur og det hierarki, industrisamfundet ternettet ville udvikle sig til at blive den største enkeltdri- var bygget op efter. En form for vertikale ansvarsplacerin- ver af økonomisk vækst og totalt revolutionere formidlin- ger: Det offentlige for sig og det private for sig, arbejdsgi- gen af viden og nyheder i verden? Og vi står endda kun vere og fagbevægelse for sig, etc. ved begyndelsen. Industrisamfundet var og er stadig noget af et stamme- Eksemplet illustrerer dynamikken i forandringerne og kravet til omstilling. samfund, der udvikles efter devisen: “mit er mit, dit kan vi forhandle om”. Med andre ord handler det om at varetage egne interesser bedst muligt, selv om det sker på bekost- ning af almenvellet og helheden. Men den strategi har kun ét sikkert resultat: At alle taber – før eller siden.16 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  • 17. DEL 2 : M ULI GHE DE RNEFra opbrudssamfund tilinnovationssamfundDEN MÅDE, de fem barrierer forceres på, bestemmer om ker m.fl. Det er, som om de er løbet tør for ideer og red-opbrudssamfundet følger et risikoscenarie eller et mulig- skaber til at håndtere en krise, som de ikke har oplevet førhedsscenarie. Ét er sikkert: At fortsætte som hidtil i troen og ikke kan finde svar på i lærebøgerne. Hertil kommer,på, at problemerne går over, at en højkonjunktur redder at de allerede har investeret sig fattige i forsøget på at ind-økonomierne og genskaber væksten, og at vi vender til- dæmme en ustyrlig, men selvforskyldt finanskrise. Tre årbage til normale tilstande, vil blot accelerere udfordrin- senere er den redningskrans forvandlet til en uhyggeligtgerne og yderligere indsnævre det politiske og økonomi- tung møllesten om halsen på en række vestlige økonomier.ske råderum. Det forstærker rådvildheden og magtesløsheden. Det vil føre til stadig flere eksempler på failed gover- Der er brug for en slags timeout, hvor man kan under-nance og dermed accelerere kriserne til et niveau, hvor el- søge og afprøve mulighederne for nye politikker. Dennelers solide og stabile samfund bringes ud i mere eller min- timeout kan ikke kompensere for de øjeblikkelige tiltag,dre kaotiske tilstande, splittet i interne opgør mellem sta- der skal berolige de internationale markeder. Men den erdig mere ekstreme kræfter. nødvendig, hvis man vil forberede mere langsigtede ini- I takt med at den konsensussøgende midtbanepolitik tiativer.fejler, næres befolkningernes utilfredshed med main- Den omstilling, vi er tvunget ud i, bliver meget omfat-stream-politikerne, mens opbakningen til yderfløje og tende og kan sammenlignes med en ny revolution. Demere ekstreme verdenssyn øges. Således forstærkes en ond store udviklingsspring i historien har haft karakter af re-cirkel, der vil accelerere udskilningsløbet mellem omstil- volutioner, f.eks. den industrielle, der svarede på dybelingsvillige og omstillingstræge nationer, lamme udviklin- samfundskriser. Her ved begyndelsen af det 21. århund-gen og væksten i store dele af verden samt forspilde nogle rede befinder vis os i en tilsvarende situation – bortset fraaf de store muligheder, der ligger i opbrudssamfundet. at revolutionen denne gang skal planlægges som en offen- Forenklet udtrykt: Udfordringerne har sjældent været siv proces.større, men det samme kan siges om mulighederne. Det betyder, at vi skal eksperimentere os ind i fremtiden. Hver udfordring kræver nye typer af løsninger og åbner Svaret på opbrudssamfundet er at virkeliggøre visionenfor nye vækstskabende initiativer. Det afhænger alt sam- om et innovationssamfund, der forvandler opbruddene ogmen af, hvilket mindset de enkelte landes politiske og øko- de afledte risici til nye muligheder og ny velstand. Det kannomiske beslutningssystem vælger at møde opbrudssam- kun ske ved at eksperimentere med nye løsninger og in-fundet med. Valget står dybest set mellem defensive kri- volvere alle dele af samfundet i udviklingen af en ny sam-seløsninger eller offensive vækst- og velstandsskabende fundsmodel.initiativer og reformer. Der er ingen trylleformularer eller nemme opskrifter på, De defensive løsninger – f.eks. at spare sig ud af krisen – hvordan dette kan realiseres, men en række grundpræmis-ligger ligefor, men risikerer at fastlåse samfundene i en ser skal være opfyldt. Nogle af de vigtigste er:vækstfælde. De offensive er sværere at identificere. Den aktuelle økonomiske og finansielle krise afdækker KLART DEFINERET VISION OG AMBITIONtil fulde rådvildheden på tværs af de politiske og økono- • Innovationssamfundet tager afsæt i en vision om, hvil-miske magtcentre – regeringer, andre partier, nationalban- ken slags samfund vi ønsker at være – og dermed hvad 5. september 2011 17
  • 18. der skal eksperimenteres med. Netop i en opbrudspe- tillid mellem politikere og befolkning, og derfor er der riode er det vigtigt at definere en national ambition og brug for en tættere dialog. Nogle politikere er så småt skabe fælles forståelse for risici såvel som muligheder. ved at få øjnene op for behovet for større involvering. Det er også et svar på den fragmentering af virkelig- USAs præsident Obama har siden valgkampen i 2008 hedsopfattelsen, som truer sammenhængskraften. Må- eksperimenteret med nye kommunikationsformer som let kan formuleres af den siddende regering, men kræ- YouTube, videostreaming, blogs, online borgermøder og ver bred opbakning i landets økonomisk-politiske be- bedre adgang til offentlige data. Han er dermed gået for- slutningssystem, hvis det skal have en chance. rest med en ny form for Government 2.0 baseret på den grundtanke, at staten skal betjene sig af de kommuni- MOD TIL AT EKSPERIMENTERE OG GÅ NYE VEJE kationskanaler, som borgerne faktisk bruger i det 21. år- • Innovationssamfundets første bud er at forfølge en eks- hundrede. perimenterende politik. I opbrudssamfundet afhænger Herhjemme bruger de fleste partier i dag Facebook en nations konkurrenceevne, vækst og velstand i mindre og andre sociale medier i forsøget på at komme tættere grad af langsigtede, strukturelle økonomiske planer og på vælgerne. Men det handler ikke kun om at sælge par- i langt højere grad af evnen til hurtigt og præcist at af- tiernes politik – vælgerne skal have indflydelse på at ud- kode nye globale udviklingstræks betydning og tilpasse vikle politiske initiativer. Det kræver en retorik og et sig fleksibelt og dynamisk. Det kræver, at både det poli- sprog, der fungerer på borgernes præmisser og ikke på tiske lederskab og befolkningen har det fornødne mod politikernes eller mediernes. til at eksperimentere. Der er brug for at afprøve sam- fundsmæssige løsninger og politikker, der bryder med PRÆCISE SUCCESKRITERIER OG PEJLEMÆRKER de strukturer, barrierer og bureaukratier, som hæmmer • Jo mere der eksperimenteres og nytænkes, desto større en fri og fleksibel udnyttelse af samfundets innovative er behovet for, at det sker inden for veldefinerede ram- ressourcer. mer og ud fra fastsatte mål og succeskriterier. Eksperi- menter skal iværksættes med udgangspunkt i en præcis FRIGØRELSE AF DE INNOVATIVE RESSOURCER diagnose, og det skal defineres, hvornår de kan forventes • Ethvert samfund rummer betydelige kreative og inno- at levere hvilken form for resultater. Der er forskel på vative potentialer, men ofte holdes de tilbage af rigide tidshorisonten, alt afhængigt af om man skal adressere regler og bureaukratiske processer. Et eksperimente- store strukturelle ubalancer på arbejdsmarkedet, udvikle rende samfund vil være karakteriseret af et udbredt en- en ny uddannelsesmodel eller blot afprøve nye ledelses- treprenørskab. Det vil sige incitamenter for den enkelte former i offentlige institutioner. til at udfolde sine muligheder. Et innovationssamfund kan ikke vedtages ved lov. Det skal KOLLEKTIVT OG SYNLIGT LEDERSKAB bygge på den inspiration og de initiativer, som progressive • Visionen og ambitionen skal deles af de toneangivende og innovative kræfter i et samfund demonstrerer, og som kræfter i samfundet: regeringen, andre politiske partier, kan brede sig som ringe i vandet til stadig flere grupper. interesseorganisationer, større virksomheder m.v. De må Men nogen skal tage de første initiativer. Det kan typisk indgå en slags udviklingskontrakt, der sikrer et tæt sam- være en regering, andre partier eller – hvad der måske er arbejde om at nå de fastsatte mål, klart beskriver an- langt mere sandsynligt – private organisationer og inter- svarsfordelingen og signalerer det udadtil. I en opbruds- essegrupper, som kan se forpligtelsen og egeninteressen i og omstillingsfase er der brug for stærke og synlige rol- at sætte ny udvikling i gang. lemodeller. Det betyder bl.a., at udviklingen i starten dri- ves af de institutioner og virksomheder, der selv har be- Danmark som prototype på innovationssamfundet vist evne og vilje til at gå nye veje. Der er tre grunde til, at Danmark bør satse på at udvikle prototypen på fremtidens innovationssamfund: FINTMASKET VIDENSDELING • Kernen i innovationssamfundet er tæt samspil på tværs VI ER TVUNGET TIL NYTÆNKNING af sektorer og institutioner. Den nødvendige viden til at • Danmark er havnet i en alvorlig strukturel krise med la- løse selv de mest komplekse udfordringer eksisterer ofte vere vækst og mindre produktivitet end de fleste i forvejen, men er blot spredt i forskellige sektorer og in- OECD-lande. Situationen skærpes yderligere af et langt stitutioner. Det repræsenterer et stort uudnyttet udvik- mindre privat forbrug end forventet i regeringens frem- lingspotentiale. Derfor er målet at udvikle en model for skrivninger, mens vi ryger stadig længere ned på de in- en avanceret “open source-innovation”, der sikrer en tæt ternationale ranglister over velstand og konkurrence- vidensdeling omkring løsningen af udvalgte opgaver. kraft. Efter at vi i en årrække har været et af verdens mest velstående lande, er vi nu rykket ned på en 14.- AKTIV INVOLVERING AF BEFOLKNINGEN plads og forudses at tabe yderligere terræn de kom- • En af de største barrierer for hurtig omstilling er mis- mende år. Vi er samtidig rykket fra en 5.-plads i 200918 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  • 19. til en 13.-plads i 2010 på listen over verdens mest kon- kurrencedygtige nationer. Derfor har vi et påtrængende Hvis alle gjorde som de behov for at finde nye veje ud af vækst- og velstandskri- sen og afprøve alternative metoder og modeller. Dan- bedste... marks reelle valg står mellem langvarig lavvækst og et nyt udviklingsspring. Eksempler på potentielle økonomiske og samfundsmæs- sige gevinster i at følge best practice:VI HAR GODE FORUDSÆTNINGER Udlicitering• Nok har vi en af de laveste vækstrater blandt industri- • En analyse fra DI viser, at den økonomisk pressede of- landene, men vi har også en af de laveste gældsbyrder, fentlige sektor kan hente milliarder hjem ved at udlici- nemlig 41 pct. af BNP. Det vil sige, at vi alt andet lige har tere opgaver i samme omfang som de kommuner, der bruger udlicitering mest. DI opgør potentialet til 14,7 et bedre råderum for at stimulere nye initiativer end milliarder kr. om året. Alene kommunerne kan spare mange andre lande. Nedgraderingen af USAs kreditvær- 9,3 milliarder kr., hvis de hver især når op på samme dighed til AA+ sætter Danmarks dukseposition som en niveau af udlicitering som de fem kommuner med den af verdens få topratede nationer yderligere i relief og højeste andel af udliciterede opgaver. Se MM10, styrker – trods ovennævnte problemer – respekten om 2010. dansk økonomi. Det er et vigtigt aktiv i omstillingen. Strammere førtidspension Statens involvering er nemlig afgørende, eftersom • Nogle kommuner tildeler kun én førtidspension pr. mange fremtidige vækstinitiativer skal udvikles i tæt 1.000 indbyggere, hvor andre tildeler 12. Ifølge en un- samspil mellem private virksomheder og offentlige dersøgelse fra AKF kunne antallet af tildelte førtids- myndigheder og institutioner. Som et lille velorganise- pensioner reduceres med 43 pct., hvis alle kommuner gjorde som de 10 kommuner, der mindst hyppigt sen- ret samfund burde Danmark have optimale forudsæt- der en borger på førtidspension. ninger for at afprøve og videreudvikle mulighederne i det partnerskab. Bedre selvbetjening • En undersøgelse af kommunernes internettilstand vi-VI ER ALLEREDE ET EKSPERIMENTERENDE SAMFUND ser, at hvis alle kommuner havde lige så gode selvbe- tjeningsløsninger som de bedste på området, ville det• På en række områder har Danmark i forvejen iværksat give en besparelse i den kommunale administration eksperimenter i bestræbelserne på at identificere nye på 420 millioner kr. Og i den offentlige sektor generelt løsninger. De foregår spredt og initieres på mange for- er potentialet endnu større. Beregninger fra Det Digi- skellige niveauer af meget forskellige instanser: regering, tale Råd og CEDI viser, at manglende samarbejde og kommuner, regioner, private fonde m.fl. Men hver især dårlige digitale kompetencer koster den offentlige sek- tor op imod 9 milliarder kr. i uindløste effektivitetsge- illustrerer de mulighederne i at nytænke og afprøve nye vinster. Se MM05, 2011. metoder. Ni danske kommuner har f.eks. status af fri- kommuner og afprøver nye velfærdsmodeller. Ideen er Nedbringelse af sygefravær bl.a. at udvikle ideer til at gøre borgerne mere velfærds- • Hvis alle kommuner nedbragte borgernes sygefravær aktive. I den danske folkeskole eksperimenteres der på til samme niveau som den bedste kommune med samme socioøkonomiske forudsætninger, ville sam- livet løs med nye modeller til afløsning for et system, fundet spare 1,3 milliarder i sygedagpenge, og ar- der efter alt at dømme har overlevet sig selv. Og Lindø- bejdsudbuddet ville stige med 7.500 personer. værftet er omdannet til et innovativt kraftcenter, der bl.a. har udviklet en fleksibel hospitalsmodel, som gør En bedre skole det muligt at bygge nye hospitaler langt hurtigere, med • Hvis de danske skoleelever kom på niveau med Fin- land, der trods et lavere uddannelsesbudget er langt færre omkostninger og langt større tilpasningsmulighe- bedre til at få de svageste elever med, ville det øge der. Danmarks vækst med over 10.000 milliarder kr. frem mod 2090. Det viser en rapport fra OECD, der byggerAlene de kendte løsninger rummer et kolossalt uudnyttet på omfattende analyser af sammenhængen mellemudviklingspotentiale for Danmark. Hvis alle fulgte best landes økonomiske vækst og uddannelsesniveau.practice, ville vi være nået langt. Se også tekstboks. En væ-sentlig del af udfordringen er derfor at skabe et samletoverblik over de mange eksperimenter, strukturere demog kommunikere dem i en åben og lærende proces. 5. september 2011 19
  • 20. 100 dage for Danmark UDVIKLINGEN AF EN NY samfundsmodel når næppe at • At den globale udvikling stiller nye og anderledes krav blive et tema i den igangværende valgkamp. Den er mere til skabelse af vækst og velstand. en intens magtkamp end en seriøs drøftelse af, hvilke ini- • At Danmark i det lys har brug for at nyvurdere sin ak- tiativer der skal løse landets langsigtede udfordringer. En tuelle politiske og økonomiske situation. valgkamp er hård, kort og usaglig. • At Danmark rummer et stort uudnyttet potentiale for Fremtidens Danmark ønsker ikke at blande sig i dét op- at tage et nyt udviklingsspring. gør. Derimod vil vi gerne diskutere den virkelighed, en ny • At mangel på tillid til det politiske system kan blokere regering skal forholde sig til, hvis den ønsker reel indfly- for den nødvendige omstilling af samfundet. delse på samfundsudviklingen, frem for blot at admini- strere flere års lavvækst. Det forudsætter en utraditionel Målet er bl.a.: tilgang, også til den politiske proces. Med afsæt i de udfordringer, Danmark og andre natio- • At initiere en bred samfundsdialog om Danmarks ud- ner konfronteres med de kommende år, og det afledte be- fordringer og muligheder. hov for nye typer løsninger, foreslår Fremtidens Danmark • At skabe en fælles forståelse for de vilkår, Danmark må en ny proces for udviklingen af fremtidens regerings- forholde sig til de kommende år. grundlag. • At identificere og prioritere konkrete eksempler på nye Det obligatoriske regeringsgrundlag suppleres med gen- typer løsninger. nemførelsen af et åbent konvent – et “politisk eksperimen- • At inspirere til en effektiv deling af viden og erfaringer tarium” – der inden for de første 100 dage efter valget skal på tværs i samfundet. identificere og drøfte nye typer løsninger på Danmarks • At opstille mulige scenarier og strategier for Danmarks fundamentale udfordringer frem mod 2020. Det skal udvikling frem mod 2020. munde ud i et udvidet regeringsgrundlag, der rækker over • At give Folketinget det bedst tænkelige grundlag at to valgperioder. Det er i denne periode, Danmark nødven- træffe beslutninger på. digvis skal omstille sig til stærkt ændrede vilkår, og det er • At bidrage til at lukke tillidskløften mellem politikere her, behovet for at nytænke løsninger og modeller er størst. og befolkning. Det perspektiv kan næppe omfattes af et traditionelt re- geringsgrundlag, der dels skal udarbejdes hurtigt, dels skal Vi foreslår, at konventet involverer et repræsentativt udsnit vedtages i en lukket kreds af regeringspartnere. af de interessenter og institutioner, der har både en for- De udfordringer, Danmark skal løse de kommende år, pligtelse og en egeninteresse i at sikre stabil vækst og vel- fordrer en bred forståelse og involvering af samfundets stand og også kan bidrage med konkrete ideer og løsnin- centrale aktører og en mobilisering af flest mulige ideer ger på udfordringerne. Det være sig toneangivende inter- og forslag. Derfor er “100 dage for Danmark” ikke tænkt esseorganisationer, udvalgte virksomheder, almennyttige som et traditionelt regeringsprojekt, men et samfundspro- fonde eller andre nøgleaktører – herunder repræsentanter jekt – bl.a. med den ambition at sætte en langsigtet fælles for private eller offentlige foretagender, der har opnået dagsorden for Danmarks fremtidige udvikling. overbevisende resultater ved at gå nye veje og udfordre Projektet tager afsæt i følgende erkendelser: hævdvundne processer og modeller.20 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  • 21. Danmark kan kun gennemføre et innovativt økono-misk turnaround, hvis vi gennemgribende nytænker ek-sisterende strukturer og processer og lader os inspirere Regeringsdannelse iaf best practice. andre lande Drøftelserne bør specielt fokusere på, hvordan Danmark I flere lande ser processen med udformning af et rege-kan udvikle en ny vækststrategi, der er afstemt med den ringsgrundlag og ny politikudvikling fundamentalt ander-kompleksitet, som karakteriserer opbrudssamfundet, og ledes ud end i Danmark. Der er særligt to fremgangsmå-de potentialer, som Danmark besidder. der, som adskiller sig markant fra den danske: Fremtidens Danmark vil nu undersøge mulighederne Den hollandske modelfor at gøre initiativet “100 dage for Danmark” til virkelig- • I Holland tager det 2-4 måneder at lave et regerings-hed. Det forudsætter selvsagt, at de udfordringer og mu- grundlag. De politiske vindere, der forhandler et nyt re-ligheder, der præsenteres i dette notat, deles af centrale in- geringsgrundlag, udpeger en række politiske repræ-stitutioner og organisationer, og at disse har vilje og mod sentanter og eksperter, som udarbejder konkrete for- slag på baggrund af politiske ønsker. Resultatet er ettil at forfølge nye visionære mål for Danmarks udvikling omfattende og konkret regeringsgrundlag med politi-det kommende årti. ske mål og ny politik for regeringsperioden – ofte helt I positivt fald kan processen indledes umiddelbart efter ned på budget-niveau. Hermed udformes et detaljeretdannelsen af en ny regering. Dermed kan resultatet efter og gennemarbejdet regeringsgrundlag, som ligger til100 dage præsenteres primo 2012. grund for hele regeringsperioden. Den engelske model • Efter et valg fungerer Statsministeriet som arnested for politikudvikling. Premierministeren udpeger en række ministre uden portefølje, som får til opgave at udvikle ny politik på udvalgte områder. De har adgang til en række eksperter i “Udviklingsdepartementet” og budget til at inddrage eksterne eksperter. Denne form for politikudvikling er et vigtigt element i den engelske regerings løbende udvikling af større reformprojekter. Fælles for både den engelske og den hollandske model er, at de i højere grad har tradition for at inddrage eks- perter i det politiske system og i selve politikudviklingen – det vil sige, at eksperterne inddrages direkte i udform- ningen af regeringsgrundlag og større reformforslag. Begge modeller bygger således på en erkendelse af, at politikerne udstikker de politiske visioner og fokusområ- der for en regeringsperiode, men ikke er primus motorer i politikudviklingens maskinrum. 5. september 2011 21
  • 22. Udviklingen af innovationssamfundet PÅ DE FØLGENDE SIDER beskrives nogle mulige bygge- det end f.eks. gennem generelle skattenedsættelser – hvor sten til en fremtidig samfundsmodel. De er eksempler på berettigede de end måtte være. områder, hvor eksperimenter kunne gennemføres og sikre Samfundet vil næppe have råd til inden for de kom- en hurtigere omstilling til nye vilkår. Det gennemgående mende år at sænke skatterne til et niveau, hvor det skaber tema er at forløse iboende kræfter og ressourcer igennem et økonomisk turnaround. Derfor må andre muligheder nye samarbejds- og organisationsmodeller, ud fra den er- afprøves. De er som udgangspunkt store og mangfoldige. kendelse, at Danmark langtfra udnytter sine egne poten- Men en afgørende betingelse for konkrete resultater er, at tialer, men f.eks. normaliserer og accepterer et betydeligt det lykkes at udvikle et offensivt mindset, der anskuer kri- spild af menneskelige ressourcer. Det kommer bl.a. til ud- ser og opbrud som en chance frem for en trussel. tryk i omfattende nedslidning, som hvert år koster sam- De konkrete forslag til nye eksperimenter, der nævnes fundet over 100 milliarder kr. Se MM04, 2011. Der er nedenfor, er blot eksempler i overskriftsform. De skal ud- umiddelbart langt større gevinster at hente ved en ambi- dybes og suppleres af andre. tiøs satsning på at forløse de skjulte potentialer i samfun- Fra opbrudssamfund til innovationssamfund Forslag til en fem-dimensional vækststrategi Værdidrevet vækst: Institutionsdrevet Velfærdsdrevet Klyngedrevet vækst: Individdrevet vækst: Transformation mod en vækst: Udvikling af et vækst: Udvikling af en Iværksættelse af en ny Udvikling af en ny bæredygtig økonomi – smart society – ny, fleksibel national vækststrategi, forebyggelses– og eksperimenter, der eksperimenter, der velfærdsmodel – som satser på udvikling udviklingsstrategi – åbner for mere fjerner de institutio- eksperimenter, der af DKs styrkepositioner eksperimenter, der kan bæredygtig vækst og nelle barrierer, der slipper velfærden løs, – eksperimenter, der skabe optimale rammer fundamental hæmmer institutioners både når det gælder åbner for udvikling af for udfoldelse af nytænkning af og individers ydelser og finansiering. behovsdrevne klynger. individets potentialer. præmisserne for vækst. udviklingsmuligheder. Figur 10: Den nye vækststrategi er drivkraften i en omstillingsproces mod en ny samfundsmodel: Danmark som prototypen på et nyt innovationssamfund. Kilde: Mandag Morgen.22 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  • 23. Værdidreven vækst Værdidrevet vækst: Transformation mod en bæredygtig Ethvert samfund tvinges de Vækstsporet ender blindt økonomi – kommende år til at for- eksperimenter, der holde sig til dybere eksi- Som senest Stiglitz-kommissionen i Frankrig har gjort op- åbner for mere mærksom på, medregner vores nuværende målestok for bæredygtig vækst og stentielle spørgsmål, f.eks. fundamental vækst (BNP) ikke omkostningerne ved f.eks. miljøforure- nytænkning af om hvilke værdier og men- ning. Til gengæld kan man bidrage til BNP-vækst ved at præmisserne for neskesyn, det vil identifi- lække olie, brække et ben eller begå et mord. Ligeledes vækst. cere sig med. De globale synes den foregående højkonjunktur primært at være bå-kriser som gældsætning, klimaproblemer, stigende ulighed ret af en spekulativ vækst i den finansielle sektor parret med en historisk voldsom gældsætning af de privateog fattigdom, vækst i kroniske sygdomme etc. tvinger os husholdninger – ofte på meget kortsigtede, risikable vil-til at nyvurdere begrebet vækst. Se tekstboks. kår. Det handler ikke kun om at skabe størst mulig vækst på På paradoksal vis bliver aktiviteter, som i alle andrekortest muligt tid. I stigende grad må vi forholde os til pri- sammenhænge betragtes som onder, opfattet som go-sen for vækst og især, hvordan vi skaber bæredygtig vækst der i en sådan økonomisk optik. Økonomisk vækst skif- ter karakter fra at være middel til at blive et samfunds-uden at drive rovdrift på klodens ressourcer – de natur- mæssigt mål i sig selv.givne såvel som de menneskelige. Begrebet sustainable Den form for vækst er kortsigtet og uholdbar – og vileconomy bliver krumtappen for al økonomisk diskussion ikke i det lange løb levere løsninger på klodens fællesog udvikling det næste årti. Det betyder, at en nations stær- udfordringer. Uden en gentænkning og reformulering afkeste konkurrenceparameter dybest set bliver de værdier selve vækstbegrebet vil både borgere og beslutningsta- gere være prisgivet en ukontrollabel bobleøkonomi. Enog holdninger, der lægges til grund for politikken. økonomi, hvor vækst og udvikling i det globale, finansi- Danmark bør have gode forudsætninger for at blive et elle badekar alene holdes oppe af skiftende oppustedeforegangsland i en værdidreven vækstøkonomi. Stærke forventninger til snart det ene, snart det andet aktiv.værdier har historisk set været omdrejningspunktet for Den erkendelse har for længst bundfældet sig blandtmange af de store paradigmeskift i samfundet, det være toneangivende aktører. EU-Kommissionen, Storbritannien og Kina er allerede blandt frontløberne, når det gældersig andelsbevægelsen, højskolebevægelsen, arbejderbevæ- om at afdække, hvordan et nyt bæredygtigt vækstbegrebgelsen eller etableringen af det moderne velfærdssamfund. kan defineres, måles og ikke mindst omsættes til poli- Her er det lykkedes at skabe ny udvikling igennem be- tisk handling.vægelser, der mobiliserede store befolkningsgrupper og Et nyt vækstbegreb stiller store krav til alle landes om-politiske ledere i en fælles bestræbelse. stillingsparathed og evne til samfundsinnovation, hvis de vil gøre sig håb om at udnytte og tæmme de kræfter, der De succeser har Danmark mere end nogensinde behov udløser stabil vækst og fremgang. Vækst skabes ikkefor at gentage. kun igennem rationelle stimulanser, men gennem en bredspektret indsats, der respekterer kompleksiteten iForslag til eksperimenter: vækstens dna.AT UDVIDE KRITERIERNE FOR VÆKST• Danmark nedlægger/udvider Det Økonomiske Råd og vækstmarked, dels skaber det muligheder for udvikling etablerer i stedet et råd, der skal udvikle modeller og af nye arbejdspladser. Det giver os et forspring i en forslag til et nyt økonomisk vækstbegreb. Det er ud fra transformation af økonomien, som vi alligevel tvinges den erkendelse, at de gamle makroøkonomiske teorier til. Behovet for en grøn kickstart blev beskrevet i en ana- og modeller ikke er tilpasset opbrudssamfundet og de lyse i Mandag Morgen den 15. august 2011. Den doku- kræfter, der vil forme udviklingen i fremtiden. F.eks. menterede, hvordan Danmark er i fare for at blive hæg- indregner de ikke de stigende omkostninger ved forbru- tet af førerfeltet i udskilningsløbet mellem den grønne get af klodens ressourcer. Ved ensidigt at anvende de økonomis vindere og tabere. Derfor kan vi kun tabe ved hidtidige modeller risikerer politikerne derfor at miste at vente. stadig mere indflydelse på udviklingen i samfundet. In- ternationalt spores derfor en stigende interesse for at ar- bejde med nye vækstmodeller. Danmark kunne have Institutionsdreven vækst som ambition at være det første – eller et af de første – Institutionsdrevet Danmark er et udpræget vækst: Udvikling af et lande i verden, der havde som erklæret mål at indføre smart society – institutionsdomineret land eksperimenter, der nye kriterier for vækst. fjerner de – udtrykt i det fintmaskede institutionelle net af myndigheder, orga- barrierer, der hæmmerAT ACCELERERE OMSTILLINGEN TIL GRØN ØKONOMI institutioners og nisationer og andre instu- individers• Regeringen skal fremrykke og opprioritere overgangen udviklingsmuligheder. tioner, der binder velfærds- til grøn økonomi. Netop omstillingen til grøn økonomi staten sammen. rummer en win-win-situation. Dels forstærker satsnin- Danmark er et af verdens mest bureaukratiserede lande, gen Danmarks muligheder på et stort og voksende hvilket er en naturlig konsekvens af, at vi relativt set har 5. september 2011 23
  • 24. verdens største offentlige sektor. Det sikrer sammen- AT NYTÆNKE OG UDVIKLE DE ALMENNYTTIGE FONDES ROLLE hængskraften, men risikerer at lamme innovationskraften SOM INNOVATIVE UDVIKLERE AF SAMFUNDET. – især fordi den væves ind i et sindrigt spind af regler, • Fondene repræsenterer en vigtig kapitalpartner for ud- standarder og sædvaner. Selv om regeringen gentagne vikling af fremtidens samfund – de har midlerne til og gange har bebudet afbureaukratiseringer, er antallet af nye mulighederne for at støtte eksperimenter og innovative love og regler f.eks. steget med 22 pct. det sidste år. projekter, som kan være med til at skubbe til nytænk- Jævnfør Alvin Tofflers motorvejsmetafor er bureaukra- ning af samfundet. De udgør således en væsentlig kata- tierne med til at bremse omstillingen til nye vilkår og mu- lysator i omstillingen til en ny samfundsmodel. ligheder. Svaret på det problem er en flexreform, der gør op med fastlåste strukturer og samarbejdsrelationer til for- del for nye tværgående partnerskaber og langt friere mu- Velfærdsdreven vækst ligheder for at eksperimentere på kryds og tværs i sam- Velfærdsdrevet Den nuværende velfærds- fundet. vækst: Udvikling af en model har overlevet sig ny, fleksibel Der er brug for at udvikle en form for smart society – et velfærdsmodel – selv. Valget står mellem en eksperimenter, der samfund, der sætter sig som mål at fungere enklere og slipper velfærden løs, gradvis afvikling af vel- mere effektivt, simpelthen ved at slippe innovationen og både når det gælder færdssamfundet, som vi ydelser og kreativiteten løs og fjerne alle barrierer og regler, der hæm- finansiering. kender det, og en ny udvik- mer institutioners eller individers udfoldelsesmuligheder. ling. Besparelser vil alt an- Vi skal forvandle en institutionskultur til en innovations- det lige forringe velfærden, men kan også resultere i en in- kultur. novativ omlægning og bidrage til at udvikle bedre velfærd – hvilket i sig selv vil være en vækstskaber. Forslag til eksperimenter: Kendsgerningen er, at det ikke de kommende år bliver muligt at skattefinansiere kravene til bedre velfærdsydel- AT SLIPPE INSTITUTIONERNE LØS ser. Enten sker der en gradvis nedslidning, eller også åbnes • Der er allerede mange forsøg i gang med frikommuner, der for flere finansieringskilder. Det forudsætter et opgør dispensationsskoler osv. Udbredelsen af sådanne forsøg med en model, der bygger på lige adgang til alle ydelser, skal styrkes markant for at give friest mulige rammer for til fordel for en fleksibel solidaritet. at forløse idekraften og innovationsevnen i det offent- En fleksibel velfærdsmodel respekterer og adresserer, at lige. Ud fra fastlagte kriterier må målet være at mindst borgerne har forskellige behov, når kravet til primære vel- hver fjerde kommune og én region samt et stort antal færdsydelser er dækket. Velfærdens leveres og finansieres institutioner, styrelser m.v. får fri status til at eksperi- på tre niveauer. Primær velfærd (offentligt finansieret), mentere med nye modeller. Betingelsen for at opnå den tilkøbsvelfærd (delvis offentligt-privat finansieret) og pri- status skal være en løbende struktureret vidensdeling og vat velfærd (forsikringsfinansieret). rapportering om erfaringerne undervejs. Den fleksible velfærdsmodel skal gennemføres gennem en langt mere fleksibel finansieringsmodel, der på den ene AT GENNEMFØRE NYE ORGANISATIONS- OG LEDELSESMODEL- side skal sikre solidaritet omkring basale ydelser, baseret LER I DET OFFENTLIGE på den kollektive betalingsvilje, men samtidig gøre op med • Forsøgene skal afprøve nye måder at lede og organisere dogmet “one-size-fits-all” og udnytte den individuelle be- offentlige institutioner på. Det indebærer f.eks. at sikre talingsvilje. Det handler om at slippe velfærden løs – også større indflydelse og synlighed for ledere i såvel staten hvad angår ydelser og finansiering. som kommunerne og regionerne – og hermed også Omstillingen til nye vilkår må nødvendigvis indebære lægge op til en klarere og skarpere fordeling af opgaver en reformation af det danske velfærdssystem, alene ud fra og ansvar mellem daglige ledere og politikere. Det vil den kendsgerning, at Danmark har verdens største offent- sige et opgør med en embedsmandskultur til fordel for lige sektor, målt i forhold til den samlede økonomi. en ny ledelseskultur. Det kan ikke ske igennem en enkelt reform eller hurtige, taktisk motiverede initiativer. Dertil er for meget på spil. AT PRIORITERE UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF NYE FOR- Det taler for at afprøve forskellige modeller gennem eks- VALTNINGSTEKNOLOGIER perimenter. Ud over nedenstående vil forslagene under • Det uudnyttede potentiale i brug af nye styringstekno- “Slip institutionerne løs” ramme en del af behovet. logier i den offentlige sektor skal indfris. Det kan sikre større effektivitet, mere kvalitet og bedre resultater for Forslag til eksperimenter: borgere og brugere i levering af offentlige serviceydelser. Det indebærer en ny form for e-government, som byg- FJERNE BARRIERER FOR PENSIONS- OG ERHVERVSDRIVENDES ger videre på de seneste års moderniserings- og effekti- FONDES INVESTERINGER I VELFÆRD OG INFRASTRUKTUR viseringsproces, men i højere grad eksperimenterer med • De offentlige finansieringskilder kan ikke sikre en nød- bedre udnyttelse af nye teknologiske muligheder. vendig fornyelse og omstilling af det danske velfærds-24 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  • 25. samfund. Derfor skal privat kapital motiveres til at del- en intelligent infrastruktur og et innovationssystem, der tage i fornyelsen af infrastruktur, udvikling af nye skoler, sikrer et tæt samspil med markedets aktører – virksom- plejehjem m.v. Det forudsætter et projekt, der har som heder, entreprenører, universiteter m.fl. Samtidig etab- eneste formål at fjerne alle barrierer – politiske som ad- leres alliancer med tilsvarende centre og klynger i andre ministrative – der hæmmer fondsfinansiering af velfær- dele af verden – på samme måde som regeringen f.eks. den. Det skal ikke fritage politikerne for et overordnet har etableret et tæt samarbejde med Sydkorea inden for ansvar for kvaliteten af velfærdsydelser m.v., men sikre grøn vækst. Målet er, at Danmark opbygger en position en bedre udnyttelse af den viden og kapital, der er ak- som en af verdens førende leverandører af løsninger, der kumuleret uden for det offentlige system. fremmer menneskers livskvalitet. AT FJERNE ALLE BARRIERER FOR OFFENTLIG-PRIVATE PARTNER- Klyngedreven vækst SKABER Klyngedrevet vækst: Fremtidens vækst drives • For at udnytte potentialet på de nye vækstmarkeder må Iværksættelse af en ny frem af en systematisk, in- alle barrierer for offentligt og privat samarbejde fjernes. national vækststrategi, som telligent og bredspektret Fremtidens klynger og “milliardindustrier” udvikles satser på udvikling af DKs styrkepositioner – national satsning på de igennem tværgående alliancer og målrettet vidensde- eksperimenter, der områder, hvor markedet ling. Derfor er der behov for at eksperimentere med mo- åbner for udvikling af behovsdrevne klynger. har vist, at man besidder deller, der sikrer et optimalt samspil mellem alle rele- særlige forudsætninger og vante sektorer.konkurrencefordele. I en verden, hvor ikke blot firmaer,men også nationer bliver stadig mere specialiserede ogsætter sig på stadig skarpere definerede segmenter af ver- Individdreven vækstdensmarkedet, skal Danmark som lille og eksponeret øko- Individdrevet vækst: Individdreven vækst hand-nomi satse på at udvikle, konsolidere og udbygge egne Udvikling af en ny ler om at skabe optimale forebyggelses- ogstyrkepositioner. Det er ikke en pick the winner-strategi, udviklingsstrategi – rammer for den frie udfol- eksperimenter, dermen en kombination af to andre strategier: Pick the pro- kan skabe optimale delse af den enkeltes po-blems og pick the solutions. Politikerne har ansvaret for at rammer for udfoldelse tentialer. af individetsidentificere problemerne, mens erhvervslivet har et med- potentialer. Det kræver dels, at viansvar for – og en stærk egeninteresse i – at bidrage med anerkender talentet og detløsningerne. menneskelige potentiale på alle niveauer og tilpasser ud- Fremtidens vækstmarkeder kommer ikke til at ligne for- viklingen efter langt mere fleksible behov, dels at vi be-tidens. De vil i stigende grad afspejle politikernes behov kæmper spild af menneskelige ressourcer. Altså en kom-for at finde løsninger på de stadig større og mere kom- bination af en udviklings- og forebyggelsesstrategi.plekse samfundsproblemer. De syv forbundne globale kriser giver næring til store Forslag til eksperimenter:fremtidige vækstmarkeder, hvor et tæt samspil mellemmyndigheder og erhvervsvirksomheder bliver afgørende. AT MINIMERE MENNESKELIGT RESSOURCESPILD GENNEM ENIngen sektor kan alene løse udfordringerne. Derfor vil der AMBITIØS FOREBYGGELSESSTRATEGIopstå en række nye behovsdrevne klynger – offentlig-pri- • Der er brug for et opgør med social og fysisk nedslid-vate alliancer rettet mod løsningen af udvalgte problem- ning. For et velstående industriland ligger Danmarkstillinger. uhørt lavt på parametre som middellevetid. Det pro- Regeringen har allerede adopteret ideen ved at udpege blem løses ikke med kortvarige kampagner, men krævergrøn vækst og sund vækst som to vigtige satsningsområ- en bredspektret og langsigtet indsats på alle niveauer ider. Det er således allerede en erklæret målsætning, at samfundet. Det kunne komme til udtryk i en handlings-Danmark skal være internationalt førende inden for ud- plan 2020, der inddrager virksomheder, stat, regioner,viklingen af grønne vækstløsninger og sundhedsløsninger kommuner m.fl. Planen må rumme incitamenter og ini-baseret på avanceret teknologi. tiativer, der motiverer til ændret adfærd, herunder skat- temæssige. En række analyser dokumenterer, at der lig-Forslag til eksperimenter: ger uindløste forebyggelsesgevinster for trecifrede mil- liardbeløb.AT SÆLGE LØSNINGER PÅ VERDENS PROBLEMER• Danmark identificerer og prioriterer globale problem- AT GØRE OP MED ARBEJDSTID OG ALDERDOM stillinger, hvor nye løsninger er påkrævet, og hvor Dan- • Også her er der brug for at bryde med “one-size-fits-all”- mark i forvejen har demonstreret unikke forudsætnin- modellen til fordel for en langt mere fleksibel anven- ger eller kompetencer. F.eks. udvælges fem ud fra oven- delse af humankapitalen. Det indebærer bl.a. et farvel til nævnte kriterier. På den baggrund opbygges og designes faste arbejdstider og pensionsgrænser til fordel for præ- 5. september 2011 25
  • 26. stationskriterier. Det handler nemlig ikke blot om at ar- AT REFORMERE UDDANNELSESSYSTEMET (FOLKESKOLE, ER- bejde mere og længere, men om at præstere mere – at HVERVSUDDANNELSER, UNIVERSITETER) arbejde smartere. Troen på, at jo flere timer vi knokler, • De mange eksperimenter med folkeskolen, den seneste jo rigere bliver vi, holder ikke. Tværtimod risikerer om- gymnasiereform og restruktureringen af universiteterne kostningerne ved bl.a. nedslidning at udligne de bereg- må betragtes som første fase i en gennemgribende ny- nede gevinster ved en længere arbejdstid. Derfor har tænkning af det danske uddannelsessystem. Inden for Fremtidens Danmark foreslået at undersøge mulighe- de næste fire år bør der gennemføres en samlet kortlæg- den i at arbejde “12 minutter mindre”. Det kræver igen ning af det danske uddannelsessystems konkurrence- eksperimenter – nemlig med ledelses- og organisations- kraft i forhold til de krav, vi skal leve op til internationalt. modeller, der sikrer et større udbytte igennem en mere Den skal følges op med en hurtig gennemførelse af de hensigtsmæssig måde at tilrettelægge arbejdet på og mest oplagte initiativer til at styrke uddannelsesniveu- langt friere rammer for, hvornår man trækker sig tilbage aet. fra arbejdsmarkedet. I stedet for opgøre indsatsen i ar- bejdstid kunne man f.eks. udvikle et præstationsindeks, AT ETABLERE ET TEAM VÆKSTDANMARK tilpasset individuelle muligheder, men naturligvis ud fra • Skal Danmark udnytte sine fulde økonomiske potentia- en målsætning om at øge den samlede produktivitet i ler, kræver det en løsning på den danske vækstgåde: Re- samfundet. kordmange iværksættere, men få stærke vækstskabere, der bygger internationale virksomheder. Vi har med AT GENNEMFØRE LIVSLANG LÆRING andre ord brug for at skabe en ny vækstelite på niveau • Et stigende ydre pres og faldende konkurrenceevne stil- med Foss, Thrane & Thrane, Simcorp og på længere sigt ler krav om, at den danske flexicurity-model videreud- nye Danfoss’er og Lego’er. Med afsæt i de erfaringer, vikles, og at arbejdsstyrken gøres mere mobil på flere Fremtidens Danmark og Mandag Morgen har gjort med dimensioner. Vi skal både finde nye måder at øge med- projektet Væxt-Factor, foreslås et Team Vækstdanmark arbejdernes funktionsmobilitet – deres evne til at vare- der – efter inspiration fra sportens Team Danmark – tage nye opgaver i det samme job – og deres overgangs- skal bistå væksttalenter med at videreudvikle deres po- mobilitet. Det sidste handler om evnen til at håndtere tentialer og udarbejde forslag til nye vækststrategier på tilværelsens overgange mellem uddannelse og arbejde, basis af best practice fra ind- og udland. mellem arbejde og arbejdsløshed eller sygdom, mellem arbejde og tilbagetrækning – med færrest muligt om- kostninger for såvel den enkelte som samfundsøkono- mien. Derfor bør der eksperimenteres med en mobica- tion-strategi, som øger medarbejdernes mobilitet ved at slippe uddannelsen løs. Det kræver bl.a. nye former for efteruddannelse, kompetenceudvikling og “livslang læ- ring” bredt i uddannelsessektoren, og en langt større ko- ordinering af arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik- ken end hidtil.26 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark
  • 27. Otte år, der kanforandre DanmarkHOVEDBUDSKABET I DETTE NOTAT er, at vi endnu kun samfundsproblemer er et internationalt vækstmarked medstår ved starten af et paradigmeskifte, der på få år vil skabe gigantisk potentiale. Det åbner mulighed for, at Danmarken helt ny verdensorden. kan positionere sig som prototypen på et innovations- Den udvikling er resistent over for politics as usual. De samfund, der lever af at eksperimentere og udvikle nye løs-seneste måneders og ugers begivenheder er blot sympto- ninger.mer på turbulensen. Og hvis vi forfalder til at behandlesymptomerne frem for årsagerne, forstærker vi blot en “proces, der afkobler os stadig mere fra at øve indflydelse Hvis vi forfalder til at behandlepå vores egen fremtid. Vi vil da være den sidste generation, symptomerne frem for årsagerne,der kan hævde, at vi havde en vis medbestemmelse over forstærker vi blot en proces, der af-egne muligheder. Det vil næste generation ikke have, med- kobler os stadig mere fra at øve ind-mindre vi forstår og udnytter den positive dynamik, op- flydelse på vores egen fremtid.bruddene også repræsenterer. Opbrudssamfundet er Danmarks største risiko og stør-ste mulighed. Vi vælger selv, hvilket scenarie vi ønsker atforfølge. Begge optioner er åbne, og begge veje er udfor- Den kritiske faktor i ligningen er lederskab. Manglen pådrende, men resultaterne vidt forskellige. lederskab har udløst og forstærket de globale kriser. Og Dette oplæg argumenterer for, at Danmark benytter op- det bliver udøvelsen af en ny form for offensivt og inno-bruddene lige så konstruktivt som en række danske kon- vativt lederskab, der skal løse dem – og forvandle dem tilcerner har gjort det inden for de sidste par år. De har set nye muligheder.krisen som en anledning til at omstille sig til nye vilkår. Dét bliver den afgørende prøve for en ny regering. DeDe står i dag stærkere, end før finanskrisen satte ind, og er valg, den træffer, og det samarbejde, den evner at formidle,bedre rustede til de kommende års udfordringer. afgør, hvilket Danmark vi har om otte år. Frem mod 2020 har Danmark mulighed for at skabeforudsætningerne for et økonomisk og innovativt turn-around – uanset hvordan verden ellers måtte udvikle sig. Nye bæredygtige løsninger på stadig mere komplekse 5. september 2011 27
  • 28. Kilder • Global Risk Report, 2011, World Economic Forum • World Values Survey • Global Risk Report, 2010, World Economic Forum • Earth Policy Institute • Global Risk Report, 2009, World Economic Forum • Det Internationale Energiagentur, 2010 • Danskernes brug af internettet, 2011, FDIM • Risk and Opportunity Report, 2009, Mandag Morgen • Nye veje til vækst – redegørelse for transport og mobi- • Chinas population: The most surprising demographic litet i Danmark frem til 2050, DI, 2011 crisis, 2011, The Economist • Analyse af prognoser over boligprisernes udvikling, • Konkurrencestaten, 2011, Ove Kaj Pedersen 2010, Boligøkonomisk Videnscenter, Realdania • OECD: The High Cost of Low Educational Perfor- • Expert Political Judgement, Philip E. Tetlock, 2005 mance, 2010 • Experience-based and description-based perceptions • OECD: Economic Survey of Denmark,2009 of long-term risk: why global warming does not scare • OECD: The Programme for International Student As- us, Elke Weber, 2006 sessment (PISA), 2006 • Danskernes brug af nyhedsmedier: et nyt landkort, • OECD: Pathways to Success, 2010 Kim Schrøder, 2010 • World Economic Outlook Database – April 2011, IMF • Revolutionary Wealth, 2006, Alvin & Heidi Toffler • OECD Statistikbank • Future Shock, 1970, Alvin Toffler • Økonomisk Tema: Den Danske Produktivitetsudvik- • The Age of Discontinuity: Guidelines to our changing ling, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2009 society, 1969, Peter Drucker • Danmarks Statistiske Årbog, 2011 • Hot, Flat and Crowded, 2008, Thomas Friedman • Danmarks Statistik, ledighedstal hentet 30. juni 2011 • Forbrug af medier i Danmark, Multi Media • Monitoring economic performance, quality of life and Mennesket, 2011,Gallup sustainability, 2010, German Council of Economic Ex- • Report by the Commission on the Measurement of perts Economic Performance and Social Progress, 2009, • SDC Challenge Paper: Measuring what matters in light Stiglitz, Sen et. al. of the Stiglitz Report, 2011, Sustainable Development • Fair Løsning, S og SFs vækstudspil, 2010 Commission • Reformpakken 2020 – kontant sikring af Danmarks • Effektanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- og velfærd, regeringens 2020-plan, 2011 omsorgsopgaver i kommunerne, Udbudsrådet, 2009 • Tag ansvar 2020, De Radikales 2020-plan, 2011 • 2020-aftalen, 2011 • Regeringens Vækstpakke, 201128 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark