1. Hvad er en introducerende artikel?
SIDE·ID
KRIV NOTE
SIDENS INDHOLD
At vække interesse
Fokus på tekstens ’hvordan’
I Introduktionskapitlet har du lært at det er kommunikationssituationen der definerer eksamensgenrerne på
hf. Hvordan ser det ud for den introducerende artikel?
KRIV NOTE
Vær særlig opmærksom på punktet genre. De vigtigste genretræk ved den introducerende artikel er
følgende:
Artiklens "eksistensberettigelse" er at den formidler et interessant fagligt emne for en bredere
målgruppe
Den skal skabe interesse for emnet - og derfor gøre noget for at fange læseren.
Læseren har ingen viden om emnet - derfor skal det præsenteres på en konkret og indførende
måde.
Emnet skal bl.a. belyses vha. en særtekst, der skal behandles med tilstrækkelig vægt.
Fokus i tekstlæsningen vil ofte dreje sig om måden teksten udtrykker sig på.
Artiklen skal give overblik over emnet. Den bør derfor bevæge sig opad fra det konkrete: teksten
som eksempel på emnet - til det mere abstrakte: emnet i almindelighed.
Emnet skal defineres og sammenfattes: hvilke aspekter rummer det, hvilke er vist i artiklens
eksempler, hvilke ikke?
Indføringen bør indeholde et vurderende aspekt: fx en diskussion af emnets relevans eller af dets
eventuelle indbyggede problemer eller af hvilken bredere sammenhæng det kan perspektiveres til.
KRIV NOTE
At vække interesse
ID
De tre hf-genrer er selvfølgelig ligestillet. Men man kan godt sige at den introducerende er en slags
kernegenre! I den kommer målsætningen med prøveformen, den særlige hf-toning i retning af

2. kommunikation, markant til udtryk: formidlingsdimensionen er det bærende ved denne opgavetype. Den
skal stadig leve op til de øvrige kriterier, herunder det faglige. Men genren er skabt med fokus på
modtagerrettethed. Ikke alle er født med at kunne leve op til det - det fremgår af en del eksamensopgaver
som begår alle de elementære formidlingsfejl. Men mange andre eksamensopgaver viser at det faktisk kan
læres.
Her er et område hvor en systematisk indsats fra lærere og kursister virkelig giver pote. Genren bygger på
at du kan bruge din viden fra undervisningen - og samtidig er den ikke så "akademisk", men peger ud over
skolen. I ministeriets vejledning for dansk på hf står der om genren: "Artiklen skal skabe interesse for
emnet, præsentere det og give overblik over det, eksempelvis ved at tage udgangspunkt i noget konkret,
enkelt og interessant og derfra gradvist bevæge sig frem mod en mere abstrakt og sammensat oversigt over
emnet."
KRIV NOTE
Det er meningen at du i den introducerende artikel skal "popularisere" en faglig viden. Det betyder ikke at
du skal skrive så poppet som muligt. "Wazådær, er du frisk på at høre om noveller?" (Sådan kan du kun
skrive - og med distance - hvis emnet fx er slang!).
Du skal ikke sætte alt ind på at gøre dig interessant, men derimod på at vække (saglig) interesse. Men der
er absolut plads til kreative løsninger på hvordan man vinkler et emne og gør det spændende for
modtagerne. øvelserne nedenfor vil udfordre dig her.
Det helt centrale er at du sørger for ikke at skrive indforstået (fx som elev-til-lærer). Som
udgangspunkt har din læser ikke din viden - du skal give den. Og den skal doseres (i passende doser), ikke
doceres (upædagogisk belærende)!
Nu kan problemet jo godt være at du ikke synes du har nogen særlig viden om sagen! Men så må du
arbejde så intenst med førskrivningen at du skaffer dig noget at skrive om.
Ved eksamen skrives der naturligvis introducerende artikler på ret forskellige niveauer. Men også en
besvarelse på et mere jævnt niveau kan få en hæderlig karakter, fx hvis det er tydeligt at den har forstået
hvad den introducerende genre går ud på, og forsøger at efterleve det.
KRIV NOTE
I de hidtidige eksamenssæt har emnerne for introducerende oplæg heddet:
Sproglige nydannelser i dansk
Den skønlitterære forfatter som journalist
Forskellige måder at fortælle på
Reklamers virkemidler
Retoriske virkemidler
Tom Kristensens skrivemåde
Hvordan samme nyhed kan fremlægges forskelligt
Forholdet mellem liv og fortælling
Oplevelser af storbyen
Metaforbrug
Samtaler i litteraturen og i hverdagen
Humor
KRIV NOTE

3. Fokus på tekstens ’hvordan’
ID
Som det fremgår, er der en klar tendens til at uanset om emnet falder inden for sprog, litteratur eller
medier, har det fokus på teksters 'hvordan'-dimension: virkemidler, måder at skildre noget på. Den tendens
bliver endnu tydeligere når man ser på instruktionerne om arbejdet med særteksten. Her er opgavens fokus
næsten overalt på skrivemåde, fortællemåde osv. Og den typiske formulering er at man skal "redegøre for"
eller "karakterisere" denne "måde" (se afsnit om At redegøre og om At karakterisere). Deri ligger en særlig
udfordring: For de fleste læsere, også blandt hf-kursister, falder det mere ligetil at undersøge indholdet i en
tekst, den fortalte historie - fiktiv eller ej - med dens personer og hændelser. Desto mere må du derfor være
opmærksom på 'hvordan'-dimensionen og klar til at udnytte alt hvad undervisningen har lært dig om
teksters virkemidler, udtryksformer, fortællemåder osv.
Det er ofte ikke så mystisk og umuligt at finde ud af. Det handler mest om at dreje sit fokus det rette sted
hen og forstå at tekster selvfølgelig søger en virkning - og dertil bruger de... virkemidler! Sproglige og
fortællemæssige greb. Hvis du tænker på film, ved du med det samme hvad det handler om: klipning,
kameravinkler, underlægningsmusik osv. - "tricks" der skal skabe en virkning hos publikum. På samme måde
benytter litteratur og sagprosa en række greb, som det gælder om at forstå og helst også kunne sætte ord
på. (Se analysemodellen og Knud Romer-eksemplet i sidste del af At karakterisere).

4. Tekst og emne
SIDE·ID
KRIV NOTE
SIDENS INDHOLD
At karakterisere en tekst. Analyseeksempel
Fra tekst til emne
At karakterisere en tekst. Analyseeksempel
ID
At karakterisere en tekst, fx dens sprog eller fortællemåde, vil sige at pege på de træk ved den der gør den
særlig, set i forhold til andre tekster (i underforstået sammenligning). Det er en del af analysen, men
analysen er mere end dét.
Lad os karakterisere (og uundgåeligt samtidig analysere og fortolke) følgende tekststykke, en berømt
skildring af en hesteslagtning i Johannes V. JensensKongens Fald (1900):
KRIV NOTE
Rakkeren vred Anders Grås hest om på ryggen og begyndte at åbne den. Blodet lå i en stor brun pøl, der
smeltede sig ned i sneen, den blegrøde fråde frøs snart til is. For hvert snit af kniven vældede en farve ud af
den dampende hestekrop, kødet spillede i dejlige blå og røde farver. Og se trævlerne blev ved at røre sig,
fare sammen og skælve mod frostluften, de overskårne muskler krympede sig som orme i den svirpende ild.
Det lange luftrør kom for en dag, kindtænderne lå synlige som fire linjer mystiske bogstaver. Der kom en fin
lyserød hinde frem, den var mønstret med mangfoldige blå årer som et flodrigt land set højt oppe fra. Da
brystet blev åbnet, var der ligesom en hule; store hvidblå hinder hang ned, brunt og sort blod kom ud af
småhuller i de årede vægge, det gule fedt stod fra loft til gulv i langelige og drivende klaser. Leveren var
mere brun end alt andet brunt i verden, milten kom tilsyne blå og skimlet som natten og Mælkevejen. Og
der var mange flere skære farver, blå og grønne indvolde, teglstensrøde og okkergule dele.
Alle østerlands frodige, rå farver; gult som Ægyptens sand, turkisblåt som himlen over Evfrat og
Tigris; alle Orientens og Indiens ublu farver blomstrede ud midt i sneen under rakkerens skidne kniv.
KRIV NOTE
En hest bliver slagtet. Hvordan dét ser ud, fortæller teksten i et mylder af sanselige ("klamme"?) detaljer og
med næsten naturvidenskabelig præcision. "Se", hedder det netop. Og nu ser vi det. Der er altså en
stræben i teksten efter det objektive, faktuelle, efter realisme. Men samtidig er der en modsat vilje: Synet
bliver til syner. Og den realistiske fortælling bliver til et visionært, næsten ekspressionistisk (subjektivt)
farvedigt. Den døde hestekrop bliver levende og forvandler sig for tekstens blik gradvis til noget helt andet
og større, et fantastisk og kosmisk univers: "et flodrigt land", en hule med utrolige former og farver (som var
det Aladdins hule med ædelstene), "natten og Mælkevejen", hele civilisationens vugge i Mellemøsten og
Asien.
Vejen til denne forbløffende forvandling går over tekstens farvesymfoni, dens fokus på forvandlingsprocesser
(mødet mellem varme og kulde, ilden) og billedsproget der besjæler kropsdelene (kødet "spiller",
kødtrævlerne "farer sammen", musklerne "krymper sig") og skaber de mægtige sammenligninger. Ligesom
middelalderens alkymister forsøgte at skabe guld gennem mystiske forvandlingsprocesser, har rakkeren her
med sin "skidne kniv" skabt en gylden fantasi - måske efter en recept à la kindtændernes "fire linjer
mystiske bogstaver" (her er samtidig referencer til andre steder i romanen). Han er kunstner. Og det er ikke
bare hestekroppen, men også teksten selv, dens stil og sprog, der forvandler sig - den peger ("metafiktivt")
på sig selv.
Hvis man ved at hesten Pegasus er det klassiske symbol på digterisk kraft og inspiration, kan fantasien godt
begynde at galoppere af sted med dette hestekadaver.

5. (Hvad var her karakteristik? Især iagttagelsen af to stilretninger, realistisk og visionær. Analyse? Fx at der
peges på et forvandlingsmønster. Og fortolkning? Fx det forslag at teksten handler om digtning).
KRIV NOTE
Fra tekst til emne
ID
Arbejdet med særteksten er en kerne i alle tre genrer. Men trods genrens typiske fokus på mere tekniske
sider som kræver detaljeret tekstanalyse, så er nærlæsningen ikke hovedsagen i introducerende genre.
Snarere er det centrale kombinationen af nær- og fjernlæsning: Hvordan får du teksterne til reelt at
introducere til artiklens overordnede emne? Hvordan kan du inddrage relevant faglige viden og sætte emnet
i perspektiv? Stikordet er overblik. Og de centrale 'skrivehandlinger' til dette aspekt af genren er derfor dem
du kan læse om under overskriften At skrive om et emne: præsentere m.m., definere,
generalisere/eksemplificere, perspektivere.
KRIV NOTE
Bemærk at det forventes at du ikke bare definerer og præsenterer emnet, men også forholder dig
diskuterende og vurderende til det. Du kan fx diskutere dets relevans for læseren/det moderne menneske.
Årsager til at emnet er aktuelt, "på mode" e.l. Mulige problemer eller videre perspektiver der kan vise sig.
Eks: Hvorfor drejer megen journalistik over fra den objektive form mod en mere subjektiv, fortællende og
oplevelsesorienteret? Hvad betyder det for demokratiet at politikere foretager en professionel "oprustning" af
deres retorik? Er reklamen ved at udvikle sig til at være mere end reklame, fx en del af den offentlige debat?
Osv.! En sådan perspektiverende diskussion vil typisk række ud over den mere "pligtmæssige" gennemgang
- og netop derfor vise at du forstår at give din læser en videre mening med at høre om den sag du skriver
om.
Nogle enkle standardspørgsmål kan hjælpe dig til at tænke i perspektiver: Din introduktion af emne og
tekster er nok styret af spørgsmål som: Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Hvordan? Din diskussion og
perspektivering hjælpes snarere på vej af spørgsmål som Hvorfor? og Hvad så?

6. Sådan skriver du en introducerende artikel
SIDE·ID
KRIV NOTE
Nedenfor kan du læse dels nogle korte råd om hvilke dele artiklen kan bestå af, dels en oversigt over
hovedfaserne i arbejdet med den introducerende artikel, trin for trin, forsynet med forskellige tips. I
iBogens værktøjkasse finder du:
1. En oversigt over de arbejdsfaser der er fælles for de tre genrer (kort opsamling af kapitlet
om grundlæggende skrivefærdigheder).
2. En skematisk oversigt over den introducerende genre som en bygning: Den fortæller (som nedenfor
her) hvilke elementer "bygningen" kan bestå af (ind- og udgange, rum). Og den giver eksempler på
hvordan man kan udtrykke dem sprogligt.
3. En oplistning af nogle typiske fejl som mange begår når de skriver introducerende artikel ved
eksamen.

7. Artiklens dele
SIDE·ID
KRIV NOTE
SIDENS INDHOLD
Indgang
Midte
Udgang
I kapitlet om grundlæggende skrivefærdigheder er bl.a. gennemgået emnet disponering, og der kan du
finde nogle standardskemaer for opbygningen af en eksamensopgave (se Eksamensopgave, trin for
trin og dispositionsskema). De dækker også introducerende artikel. Men den har alligevel nogle særlige
egenskaber som du bør understrege i din strukturering.
Det mest overordnede er, at du bør bygge artiklen i form af en trappe som du fører læseren op ad, trin for
trin, fra det konkrete mod det mere abstrakt generaliserende. Tre ting at huske:
Dispositionen afgør ikke i hvilken rækkefølge du udarbejder delene
Præsenter det materiale du inddrager
"Sy" delene sammen vha. læserguidende overgange
I kort form kan en typisk opbygning skitseres således:
KRIV NOTE
Indgang
ID
Fængende rubrik. Let uddybende underrubrik eller mere uddybende manchet.
Begyndelse, gerne som et anslag (se liste). Tag udgangspunkt i et konkret eksempel (typisk et tekststed).
Forklar dernæst hvordan eksemplet peger modemnet, som du dermed introducerer. (Emneintroduktionen
kan være del af begyndelsen eller midten).
KRIV NOTE
Midte
ID
Særteksten: Arbejdet med den står i centrum. Analyser tekstens 'hvad' og 'hvordan'. Analysen skal ikke
være udtømmende, men fokuseret ud fra opgaven og passende dokumenteret. Læg vægt på hvad teksten
viser om emnet.
Flere eksempler: Inddrag materiale fra hæfte 1 og gerne fra undervisningen eller din viden i øvrigt. Undgå
her længere analyser: Læg vægt på hvilke aspekter eksemplerne føjer til det samlede billede.
Emnet:Forsøg at skrive mere opsamlende og generaliserende om emnet (dette kan være koblet sammen
med de ekstra eksempler). Hvilke aspekter har du fremdraget? Kan du spidse gennemgangen til i en pointe?
KRIV NOTE
Udgang
ID

8. Afslutningen kan have overlap til midtens emne-opsamling. Det vigtige er at du diskuterer emnet i et
bredere perspektiv: dets relevans, aktualitet, mulige indbyggede problemer m.m. Ligesom du begyndte med
et an-slag, kan du slutte med et slag med halen, gerne så der bindes sløjfe til begyndelsen. Et citat, en
kernesætning eller punchline, et spørgsmål - et udråbstegn!

9. Arbejdets hovedfaser
SIDE·ID
KRIV NOTE
SIDENS INDHOLD
Førskrive-fasen
Disponere-fasen
Skrive-fasen
Redigere-fasen
Ud over de generelle råd om arbejdsproces (i afsnittet En eksamensopgave, trin for trin og afsnittet Faser i
arbejdet) skal du huske følgende når du skriver introducerende oplæg:
KRIV NOTE
Førskrive-fasen
ID
Opgaveformuleringen: Hvad markerer den om dit tekstarbejde og fokusområder? Af 12 stillede
eksamensopgaver i denne genre har man de 11 gange skullet fokusere på særtekstens virkemidler
eller skrivemåde! Det er altså i høj grad en tekstanalytisk opgave, med fokus på tekstens 'hvordan'
(og en hyppig fejl er at overse dette og blot skrive om indholdet). Men den skrivehandling man skal
foretage sig, hedder fx 'redegøre for', 'karakterisere' eller 'sammenligne' - og aldrig 'fortolke'. Det er
med til at angive at der her er mindre vægt på tekstanalysen i sig selv og mere på teksten som
eksempel på emnet og på analysen som vejen dertil. Men du skal selvfølgelig gøre analysen så skarp
som mulig. Og det kan være en god idé når du undersøger hvad der interessant i teksten, at
kombinere åbne undrespørgsmål og en analysemodels spørgeprogram.
Hovedvægten ligger på formidlingen. Sørg for at have bud på hvordan særteksten kan belyse det
overordnede emne og sættes i perspektiv af stof dels fra hæfte 1, dels fra din viden i øvrigt.
Genrekravet om at du skal give din læser overblik over emnet, betyder at du skal gøre en del ud af
"fjernlæsning": Du skal arbejde med at sammenfatte emnet, definere forskellige aspekter af det,
skelne mellem over- og underordnede dele, måske belyse emnets historiske baggrund (hvordan har
sådanne tekster udviklet sig?). Og du skal bestemme forskellige syn på/holdninger til emnet,
overveje forskellige perspektiver af det. Husk hele tiden at koble mellem konkrete eksempler og
generelle forhold.
Det er en del af din formidlingsopgave at forholde dig kritisk diskuterende til emnet og derved
formidle denne kritiske bevidsthed. Derfor må du i arbejdet med materialet være opmærksom på
dette. Kan du fx forestille dig problematiske aspekter af emnet/genren? Er der uklarheder eller
underbelyste forhold i materialet? Man kan fx problematisere ved at diskutere uheldige virkninger af
virkemidler i retorik eller reklame.
KRIV NOTE
Disponere-fasen
ID
Disponeringen er hjerteblodet i den introducerende genre. Husk at din målgruppe hverken kender emne eller
materiale.
Du skal omhyggeligt tilrettelægge hvordan du opbygger og formidler din artikel. Du kan afprøve
opbygningen ved at lave "figur-testen": Er din artikel som en trappe du fører læseren op ad, trin for trin?
Eller ligner den mere en cirkel, hvor du fører læseren rundt i tekst efter tekst? Den skal ligne en trappe! For
flere ideer til punkter i dispositionen, se ovenfor (Artiklens dele) og Opbygning i Værktøjskassen. Overvej
bl.a. følgende:

10. Hvordan vil du præsentere og definere oplæggets overordnede emne? Her skal du sørge for at være
"pædagogisk" indførende.
Hvad skal dit tekstarbejde vise om emnet? Hvordan vil du få et perspektiv frem?
Find gode citater i tekstmaterialet som du kan bruge som et konkret udgangspunkt.
Hvordan vil du sikre at artiklen reelt introducerer og giver overblik over emnet? Læseren skal opleve
at bevæge sig mod en stadig dybere og mere sammensat forståelse af emnet. Tilstræb derfor gerne
en gradvis opbygning, hvor du fx tager udgangspunkt i et konkret og interessant eksempel, måske
hentet fra hæfte 1 (billedmaterialet er ofte velegnet) eller fra særteksten - eller uden for hæfterne.
Derfra kan du så gradvis og med forholdsvis grundig inddragelse af særteksten bevæge dig frem
mod et mere overordnet overblik over emnet. Og derfra kan du gå videre til at diskutere noget mere
komplekst som emnets relevans og evt. indbyggede problemer.
KRIV NOTE
Skrive-fasen
ID
Se hele tiden din læser for dig: Hvad skal han/hun have at vide? Hvordan? Hvornår?
Ofte kan det være lettere at vente med at skrive anslag/begyndelse til du har mere overblik. Der er
to typiske steder at begynde: Med at indkredse og definere emnet. Eller med tekstarbejdet. Under
alle omstændigheder skal du sørge for at forbinde de to.
Du vil ofte vælge at inddrage stof fra hæfte 1 - eller fra dit medbragte danskmateriale - der giver en
faglig vinkel på dit emne. Vær da omhyggelig med ikke at videregive begrebsdefinitioner for
indforstået: din læser har ikke nødvendigvis hf-eksamen. Du skal netop udtænke en formidling af det
relevante og nødvendige faglige stof - uden at drukne din artikel i forklaringer!
Din tekstanalyse skal ikke være så omfattende som i det analyserende oplæg. Men den skal holde sit
fokus - og perspektiveres.
Husk en interessevækkende rubrik. Evt. også en manchet: nogle få linjer der indkredser emnet. Også
dine mellemrubrikker skal passe med genren og på én gang hjælpe læseren til overblik og skærpe
appetitten.
KRIV NOTE
Redigere-fasen
ID
Her kan du i introducerende artikel bruge alle de generelle råd i afsnittetRedigering: At forbedre og
i Tjeklisten.

11. Eksempel på en introducerende artikel
SIDE·ID
KRIV NOTE
Nedenfor gennemgås en eksamensbesvarelse (hæfte 1 og hæfte 2, maj 2008) af opgavegenren
introducerende artikel. Formålet er at give dig konkrete erfaringer: Hvad er godt? Hvad kunne forbedres? Du
bør naturligvis sætte dig ind i materialet for at få fuldt udbytte af dette afsnit.
Temaet for eksamenshæfterne lød sådan: Hvordan man kan bruge sproget til at påvirke, herunder til at
overbevise eller manipulere. Materialet giver eksempler på og diskuterer sprogbrug og retoriske virkemidler,
bl.a. i politisk sprog. Temaet falder altså inden for det sproglige område. Opgave 2, som besvares her,
lød:Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om retoriske virkemidler [altså et sprogligt
emne - og teksten kan kaldes argumenterende sagprosa, nemlig en politisk tale:]. Som en del af besvarelsen
skal du redegøre for centrale virkemidler i Ulla Dahlerups tale [på Dansk Folkepartis landsmøde, 2003]. Dertil
det faste fælles krav "Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1" - og anvisningen at
materialet forudsættes ukendt af læserne.
KRIV NOTE
Retorikkens virkemidler
ID
1
Kort sagt er retorik, talekunst - at formidle et stof, skriftligt eller mundtligt, der vinder modtagers interesse
og opmærksomhed. Retorikken bliver ofte diskuteret i politisk sammenhæng, propaganda og i reklamer hvor
AIDA-formlen også bruges. Dette er en markedsføringsmodel, af E. S. E. Lewis i 1898, som i kort form lyder
på, at vække opmærksomhed og interesse, skabe et behov og til sidst en handling som består i et køb.
Reklamen skal altså overtale modtager ved, at informere, underholde og bevæge kunden. Lige som AIDAformlen går retorikken ud på, at sælge. Hver gang vi taler eller skriver, er det et ønske om, at blive hørt.
2
Ifølge Aristoteles, som er retorikkens grundlægger, er måden vi gør det på, ikke helt ligegyldig. For nogle
ligger korrekt retorik naturligt, mens det for andre kræver øvelse. At lærer retorik kan, ifølge Aristoteles,
deles op i fem arbejdsfaser. Den første består i, at samle stof, det som vi i dag kalder research. Stoffet
ordnes i en disposition og der sættes ord på. Herefter indprenter man stoffet i hukommelsen, så fremførslen,
i form af stemmebehandling og kropssprog, bliver fri.
3
For at overbevise modtageren om stoffets indhold, findes en række virkemidler som kan bruges af
afsenderen. Ethos, logos og pathos er tre overbevisningsmidler som, sammen påvirker modtager. Ethos er
afsenderens evne til, at vise troværdighed, sine personlige, menneskelige egenskaber, sin dømmekraft eller
velvilje. Logos er den intellektuelle del af de tre overbevisningsmidler. Den appellerer til modtagers forstand
og fornuft. Den sidste af de tre, er pathos. Både ethos og pathos er emotionelle midler, men modsat ethos
er pathos spontan og mere voldsom. Den påvirker fællesskabsfølelsen og det følelsesfulde. Disse tre midler
skal alle indgå i en tale, da en overvejende ethos, pathos eller logos tale ikke ville fungere optimalt.
4
Pia Kjærsgaard bruger overvejende pathos hun taler til vores følelser, hvilket godt kan fungere, men er, ved
nærmere analyse, ikke holdbart, da der mangler dele fra logos. Altså er balancen mellem de tre
overbevisningsmidler, vigtig. Michael Christian Lyngsies tale til arbejderne i Nykøbing Falster d. 1. maj 1925
er et glimrende eksempel på brug af alle tre overbevisnings midler.

12. 5
Hvis vi deler følgende sætning op; "Jeg ved, hvad jeg gør, og jeg ved, hvad jeg vil, jeg ved, hvad vore folk
de kan." er det tydeligt, at både ethos, logos og pathos er til stede. "Jeg ved, hvad jeg gør," er ethos Lyngsie viser troværdighed, så modtager kan have tillid til ham. Anden opdeling er "jeg ved, hvad jeg vil".
Denne sætning er logos - han viser her sin intellektualitet, lederrolle og understeger, at han vil kæmpe for
modtagernes sag. Den sidste sætning "jeg ved, hvad vore folk de kan" er tydelig pathos - han taler her til
folket og styrker deres fællesskabsfølelse.
6
Andre, mere enkle, men stærke virkemidler, findes også. Gentagelse bruges ofte for, at fange modtagers
interesse eller understøtte en holdning. Igen er Lyngsies citat "Jeg ved, hvad ..jeg ved, hvad ... jeg ved,
hvad ..." et godt eksempel, da han bruger gentagelse i hver sætning. Henvendelse til modtager er også
vigtig for, at skabe kontakt og fællesfølelse. Dette kan ske gennem bl.a. sprogbrug (metaforer, billedsprog,
slang osv.) eller ved, at opstille en "os/dem" sammenligning hvor "de" opstilles som modstanderen.
Afsenderen er altså nødt til, at kommunikere på modtagernes præmisser.
7
Med retorik er man også nødt til, at "vælge side" da en tale sjældent er neutral og objektiv. Der bruges
positivt og negativt ladet ord som også påvirker modtagers holdninger. I Ulla Dahlerups tale fra Politikken d.
23. september 2003 skriver hun følgende; "journalisterne fylder sproget med emotionelle klicheer og bruger
et begrænset antal adjektiver og substantiver, som dømmer uden dokumentation. Klicheerne er: "racister/
fremmedhadere/ klaphatdanskere/ svineædere/ bleghuder" osv."
8
Det er tydeligt, at de omtalte journalister skaber afstand ved, at bruge negativt ladede ord og dermed
påvirke andre til at gøre det samme. Der er altså en lang række virkemidler som kan bruges i forbindelse
med f.eks. en tale. Selvom man mestre disse kundskaber eller får hjælp udefra, af f.eks. en
kommunikationsekspert, er det ikke sikkert, at modtager bliver påvirket på den ønsket måde. Hvis
afsenderen ikke er pålidelig eller stemmer overens med det sagte ord, mister modtageren interessen og det
er dermed ligegyldigt hvor god retorisk afsender er.
9
Retorikken har i de seneste år oplevet en renæssance, hvilket også ses i det stigende antal af spindoktorer
og kommunikationseksperter. Også i undervisningen på både ungdoms- og videregående uddannelser er der
mere fokus på retorik som fag. Derfor er det enkelte menneske, i det moderne informationssamfund, nødt
til, at være retorisk orienteret for, at kunne gennemskue bl.a. politikernes taler, indoktrinering og at klare sig
selv, sprogligt.
10
Den danske forfatter og journalist, Ulla Dahlerup var i 2004 kandidat for Dansk Folkeparti til
EuropaParlamentet. Hun har skrevet op til flere romaner om bl.a. rødstrømpebevægelsens basisgrupper og
egnsfortællinger. Efter år 2000 har hun ytret sig kontroversielt om flygtninge og indvandrere. I hendes tale
på DFs landsmøde bruger hun flere af ovenstående virkemidler.
11
Talen er overvejende pathos, hvilket bl.a. ses i følgende citat; "Vi kan se på hinandens ansigter, hvad
kampen har kostet. Vi kan høre på hinandens historier, hvad kampen har kostet. Vi har betalt prisen for det,
som vi troede på var bedst at gøre for Danmark. Vi er gået den tunge vej, som vi måtte gå, fordi der ikke
var andet at gøre". Ved hjælp af det gentagende "vi" understøtter Dahlerup fællesskabs- og "os/dem"

13. følelsen og deres fælles følelse af, at være offer. Hun omtaler andre ikke-DF'ere som "dem" og skaber
derved endnu mere fællesskabsfølelse.
12
Længere henne i talen beretter Dahlerup om Pia Kjærsgaard. "Men Pia Kjærsgaard ankom til Ekstra Bladets
reception med rank ryg. "Jeg troede, jeg skulle dø," sagde hun sagte til mig. Jeg gav Pias arm et klem og
tænkte: "Hun er godt nok en rigtig Gøngehøvding med et løvehjerte". Kjærsgaard bliver både fremstillet
stærk og menneskelig ved at citere hende ("Jeg troede, jeg skulle dø"), men samtidig fortælle at hun gik
med rank ryg. Dahlerup klemmer Pias arm og viser dermed at de er sammen om det Fodnote1. Denne
handling er igen pathos.
13
Målgruppen er DF, og Dahlerup henvender sig derfor til disse ved, at tale om deres fælles modgang som de
oplever gennem bl.a. medierne. Dahlerup bruger, udover overstående midler, også metaforer; "I årtier har
de sat deres hånlige ord fast på vores hjerter med sikkerhedsnåle". Ved at bruge et smertefuldt metafor
viser hun hvilken "smerte" DF har været igennem og understreger det med et "vores hjerter". For at
understrege sin holdning om mediernes brug af negativt ladede ord omtaler hun disse som "emotionelle
klicheer". I dag anses ordet kliche som et negativt ord og Dahlerup binder sig dermed i halen fordi hun gør
det samme som hun kritiserer medierne for.
14
Lige som alt andet kan retorikken også misbruges. Et eksempel på dette kunne være Hitler som ved hjælp
af sine taler vandt stor magt. Retorik er en svær kundskab og vil i fremtiden ændre sig i takt med, at brugen
af den øges. For som Berit Holbek Jensen siger i sin artikel fra Flensborg Avis d. 19. december 2006; "Nu
diskuterer vi, hvad tingene skal hedde; før sloges vi nok mere om, hvordan vi løste problemerne" .

14. Bedømmelse
SIDE·ID
KRIV NOTE
SIDENS INDHOLD
Emnebehandling og faglighed
Formidling
Form: Skriftlig fremstilling
Sammenfattende vurdering
Hvordan kan opgaven forbedres
Lad os nærlæse opgaven som om vi skulle analysere den - men her for at bedømme den:
I hvilken grad lever den op til læreplanens fastlagte kriterier.
Hvilken karakter ville du give?
Hvorfor?
Du bør forinden repetere skemaet over bedømmelseskriterier. De to første slås sammen her for at undgå
overlap.
(Tal i parentes er afsnits- og linienumre, hvis ikke andet fremgår).
KRIV NOTE
Emnebehandling og faglighed
ID
Af materiale i hæfte 1 inddrager opgaven tekst 2 og helt kort tekst 4 - og desuden tekst 1, men uden at
henvise til den; det er en fejl (jf. fejltypen "at pynte sig med lånte fjer", se sidste linjer i første afsnit i At
dokumentere).
Kursisten skal skrive om emnet retoriske virkemidler. Det lever opgaven udmærket op til med en fagligt
funderet emnebehandling over knap 3 sider (i den oprindelige opsætning). Opgaven angriber emnet fra flere
vinkler: Den begynder med en slags teoridel, der rummer en generel (ikke helt skarp) definition af retorik
foruden en række retoriske begreber.
I de senere analysedele bringes flere andre begreber i spil, specielt virkemidler. Fra teoridelen bruger
analyserne til gengæld kun appelformerne (som heller ikke er defineret præcist nok) - det er en svaghed. Og
den skyldes jo nok at de øvrige begreber egentlig ikke var så centrale i denne sammenhæng!
Eleven har en faglig viden ud over eksamenshæfterne og vil gerne inddrage den, men sorterer ikke kritisk
nok. AIDA-modellen går mere på reklamer end på retorik. Og de fem retoriske faser (som burde
nummereres i gennemgangen for tydelighedens skyld) er ikke virkemidler, men netop faser i arbejdet med
en tale. Ikke lige i øjet her.
KRIV NOTE
Det er altid en udfordring at finde det rette vægtforhold mellem det overordnede emne, særteksten der skal
stå tilpas centralt, og fællesmaterialet til sammenligning og perspektivering.
Opgaven her bruger mere plads på emnet end på analyser - og mere på fællesmateriale end på særtekst.
Særligt det sidste er et problem. Der burde fremdrages en del flere iagttagelser om Dahlerups tale. Bl.a. er
dens meget massive metaforbrug overfladisk behandlet. Og det er enten uklart eller urigtigt at sige
"henvendelse til modtager (...) kan ske gennem sprogbrug (metaforer, billedsprog, slang osv.)". Men
opgaven fremdrager udmærket flere andre virkemidler, fx vi/de-modsætningen eller talens patos-aspekter.

15. KRIV NOTE
Det er en god pointe at Dahlerup gør det samme [bruger negative ord] som hun kritiserer medierne
for. Noget andet er at det forklares med et mystisk udtryk, som ikke er helt behageligt at se konkret for
sig: Dahlerup binder sig dermed i halen (!) - der menes nok at hun 'skyder sig selv i foden'.
Der er tilsvarende noget vist avanceret ved forsøget på at se de tre appelformer udspillet i én treleddet
sætning hos Lyngsie (afsnit 5, linie 1). Dog holder det ikke - alle tre led har etos-præg! Mere søgt end
fundet.
Det er en svaghed at opgaven dels ikke mere direkte sammenkobler de to taler der inddrages, dels ikke
foretager bevægelsen fra særtekst tilbage til emne - den er specielt vigtig i introducerende genre. I stedet
får vi bare en kort og mat slutning.
KRIV NOTE
Formidling
ID
Hvordan kommunikerer opgaven - er den tilpasset modtager og genre m.m.? Ikke nok. Man kan sige at den
kommunikerer via sin gode saglighed. Men den burde gøre mere ud af sit eget retoriske arbejde! Fx
"indgangsudstyret": Rubrikken viser ingen originalitet, men gentager opgaveemnet.
Stilen slynger som det første en definition ud uden at forsøge at gøre læseren interesseret i emnet - og
følger op med mere teori. Ingen konkrete udgangspunkter. Kompositionen i opgaven går vel nærmest fra
trappens øverste, abstrakte trin og nedad - i stedet for omvendt. Det passer dårligt til den introducerende
genre. Det samme gør brugen af fodnote - og manglen på mellemrubrikker o.l.
Opgaven formår dog flere steder at "folde teksten ud" og at "folde den sammen". Den tager detaljer frem og
dokumenterer fint vha. citat - og den kan også samle generaliserende op undervejs (afsnit 8, linie 3).
KRIV NOTE
Tekster og skribenter præsenteres ikke ordentligt for læseren - undtagen Dahlerup, men da et helt forkert
sted: det lille afsnit (afsnit 10, linie 1) burde flyttes. Tilsvarende burde analysen af Dahlerup samles ét sted.
Afsnittet om retorikkens aktualitet (afsnit 9, linie 1) virker også fejlplaceret. Blot ved at flytte om på delene
kunne opgavens struktur således blive klarere.
Men ligesom den mangler indgang, mangler den en klar og tydelig udgang. Den slutter egentlig ikke, men
holder bare op. Det sidste korte afsnit mangler endda fokus. Opgaven anslår her først emnet misbrug af
retorik, dropper det så straks for at skifte til retorikkens fremtid - på en meget vag måde.
Og endelig klipper den et citat ud der helt mangler de kvaliteter et nøglecitat skal have (jf. de to første afsnit
i Fold teksten sammen). Det samler ikke op på opgaven, og det er ingen punchline. Og så bliver det
fejlagtigt tilskrevet journalisten og ikke den interviewperson (Gabrielsen) der faktisk siger ordene! (Denne
fejl hører egentlig til kriteriet danskfaglighed).
KRIV NOTE
Form: Skriftlig fremstilling
ID
Opgaven er overvejende velskrevet. Sproget er for det meste præcist og varieret. Strukturen er som vist
ikke klar nok og heller ikke understøttet af mellemrubrikker.Til gengæld er eleven en meget opmærksom
bruger af tekstbånd, så afsnit og sætninger knyttes fint sammen - opgaven er fuld af eksempler på det (dog

16. også på brugen af "altså" som skinlogik (afsnit 3, linie 9 og afsnit 6 linie 8) og på uklar brug af 'derfor'
(afsnit 9, linie 4).
Der er en udmærket variation mellem korte og lidt længere sætninger - stort set uden sætningsbrud. (Første
sætning bruger dog en forkert konstruktion: formidle et stof... der [nej: så det] vinder modtagers interesse.
Og ordstillingen i afsnit 2, sidst i linie 5 er forkert).
To gange går en bestemt konstruktion galt: han viser her sin intellektualitet, lederrolle og understreger,
at.. og "for at kunne gennemskue bl.a. politikernes taler, indoktrinering og at klare sig selv": Begge steder
lyder som en opremsning i tre led, men det tredje har ikke noget med de to første at gøre.
KRIV NOTE
Ordvalget i opgaven vidner om et stort ordforråd (fx: Dahlerup har "ytret sig kontroversielt om flygtninge").
Visse ord og udtryk er dog brugt forkert eller tvivlsomt (foruden 'halebindingen' fx også "korrekt retorik",
"stoffets indhold" og "fremførslen" i st.f. "fremførelsen"). Grammatisk er opgaveskriveren gennemgående
sikker. Men der er dog fejl som "at lærer retorik", "man mestre", "I hendes [nej: sin] tale... bruger hun",
"der bruges ... negativt ladet ord" [nej: ladede, som der korrekt skrives i afsnit 8, linie 1], "den ønsket [nej:
ønskede] måde", "det gentagende [nej: gentagne] 'vi'".
Kursisten er ellers en sikker staver (men overser som så mange at Politiken er med ét k!). "udover
overstående" indeholder både en sammenskrivningsfejl og en stavefejl. Tegnsætningen er til gengæld ikke
god. Der bruges semikolon (;) hvor der skulle bruges kolon (:), fx foran citat. Og der er mere end 20
kommafejl - allerede fra start i kort sagt er retorik, talekunst.
KRIV NOTE
Sammenfattende vurdering
ID
Kursisten har givet en grundig og indsigtsfuld behandling af emne og tekster, særteksten dog i underkanten.
Hun (hvis ikke det er en han) inddrager på sikker måde faglig viden og metode, dog ikke skarpt sorteret
efter relevans. Hun er en ret sikker sprogbruger, med visse mangler.Hvad der især må trække ned, er
formidlingssiden som har væsentlige mangler.
Alt i alt må opgaven bedømmes som god, men med flere væsentlige fejl. Det svarer til karakteren 7
som gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Men
ved eksamen bedømte den ene censor den til 10, den anden til et stort 7-tal, og så fik den 10! ("Den
fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige
mangler"). Hvad synes du?
KRIV NOTE
Hvordan kan opgaven forbedres
ID
Med ret små midler kan opgaven rettes til så den i højere grad fortjener sit 10-tal. Det vil være oplagt at gå
tilbage til teoridelen og fjerne de begreber der ikke blev brugt i analysen, og til gengæld tilføje noget
generelt om virkemidler. Samtidig bør man tilføje en begyndelse der fanger læseren med et mere konkret
udgangspunkt, fx et tekstcitat med kommentar. Rubrikken kan blive mere fængende. Et par afsnit bør som
sagt flyttes til bedre placering, og strukturen fremhæves vha. mellemrubrikker. Og så må der laves en
slutning hvor læseren kan opleve et løft fra gennemgangen af talen til et mere bredt perspektiv på emnet.
Nogle af de mere generelle dele af opgaven kan evt. flyttes herhen. Afhængigt af tiden kan man endvidere
rette op på nogle af de små især sproglige fejl og mangler.