1. 4 ps praktisk sprog • NOVEMBER 2012
Af Dorthe Oxgren, journalist og folkeskolelærer
At skrive er ikke bare hårdt
arbejde, der involverer en
lang række kognitive proces­
ser. Det er også angstprovo­
kerende og konfronterende.
Ikke bare for eleverne, men
også for lærerne selv. I Canada
bruger man begrænsningens
kunst til at sparke kreativite­
ten og skrivelysten i gang. Og
lærerne – de skal selv skrive
med.
Skrivning: Du kender det ud og ind,
der skal rettes stile – i dansk eller
på fremmedsprog – og det er ikke
opmuntrende læsning. Stil efter stil
præget af slapt sprog, kedelige ideer
og mangelfuld grammatik. Kun en
enkelt eller to lyser op i kraft af op-
findsomhed og flydende formulerin-
ger. Kan det virkelig ikke blive bedre,
tænker du?
Jo, det kan det.
I Canada har de fundet en opskrift,
der synes at sparke gang i elevernes
skrivelyst og evne. Med udgangspunkt
i poesi, æstetik og begrænsninger kan
man åbne for elevernes skrivepoten-
tiale og trække det bedste ud af dem.
Professor Kedrick James, fra Univer-
sity of British Columbia,Vancouver,
som underviser kommende lærere i
TeachingWriting ved hjælp af procedural
poetry, siger:
”Hele ideen er at lægge begræns-
ninger ned over eleverne, for på den
måde at frisætte deres skrivepoten-
tiale. Man tager presset over at skulle
levere et skriftligt mesterværk af
deres skuldre og fokuserer i stedet på
legen og æstetikken”.
Helt konkret betyder det, at
lærerne træner eleverne i sproglig
bevidsthed. Og her er digtgenren
særdeles velegnet. Den er ikke så om-
fangsrig som eksempelvis en nyheds-
artikel eller en tale, og den giver gode
muligheder for at træne specifikke
sproglige aspekter, f.eks. ordklasser,
rim og rytme og i fremmedsprog
naturligvis også udtale. Poesien giver
også mulighed for at arbejde helt ned
på fonem-niveau,
hvilket især er gavnligt, når man taler
om fremmedsprog og skal lære at
skelne mellem udtalen af f.eks. v og w
på engelsk.
I en dansk sammenhæng
I en 7. klasse på en københavnsk skole
er eleverne i gang med at skrive digte
på engelsk. I små grupper på to-tre
elever skal de digte. Ikke et hvilken
som helst digt, for der er lagt be-
grænsninger ned over opgaven. De må
kun bruge de ord og bogstaver, der
står i en ellers ubruge-lig spammail fra
en engelsk bookmaker. Derudover må
de kun bevæge sig fremad i mailen, de
må altså ikke lave om på rækkefølgen
af ordene.
Til at starte med stirrer eleverne
uforstående på mailen, men så sker
der noget. Eleverne begynder at
understrege ord, de godt kan lide
udtalen af, ord der har saft og kraft
og bogstaver, der kan blive til nye
ord, som passer ind i den ide, der er
opstået i processen. Lektien lyder på
tre vers af hver ni linjer, og grupperne
skal være i stand til at læse, rappe el-
ler recitere dem for klassen.
Dagen efter sidder to drenge lidt
uroligt på stolene og vil gerne dele
Sætskrivelystenfri
medbegrænsninger

2. 5ps praktisk sprog • NOVEMBER 2012
årsag­en til deres uro med læreren.
Sagen er, at de ikke lige havde regnet
med, at digtene også skulle skrives
op på tavlen. De har nemlig skrevet
et lidt uartigt digt, indvier de læreren
i. De har lavet tre sjove og under-
fundige vers om kropsdele, der ofte
optager drenge i teenagealderen: Penis,
Anus and Boobs lyder overskrifterne
på de tre vers.
Drengene har tydeligvis moret sig
stort, mens de fandt på deres digt. De
har også udvist stor opfindsomhed
og faktisk løst opgaven til punkt og
prikke. De har ladet sig inspirere, og
de har leget med ord og bogstaver,
hvilket giver anledning til en snak
i klassen om ordenes oprindelse,
ordbrug og genrer. Hvilken form for
sprog tilhører et ord som boobs og
hvor stammer ordene anus og penis
egentlig fra.
Inspiration hentet i
matematikken
Inspirationen til denne måde at skrive
på er hentet fra den franske bevægel-
se Ouvroir de Littérature Potentielle
(OULIPO), der blev dannet i Frankrig
i 1960. Be­væg­el­sen, der består af ma-
tematikere og digtere, har med ud-
gangspunkt i matematikkens struk-
turer fundet frem til nye litterære
former.Ved at lægge begrænsninger
ned over den skrevne udtryksform
kan man nemlig frigøre nye mulighe-
der i skribenten.
Hovedværket indenfor Oulipo-
bevægelsen er den fransk forfatter
George Perecs bog La Disparation fra
1969. Bogen er skrevet som et såkaldt
lipogram, hvori et eller flere bogsta-
ver eller ord ikke må benyttes. La
Disparation udmærker sig ved, at den
ikke indeholder et eneste ord, hvori
bogstavet e indgår.
En af de mest populære OULIPO-
formularer er N+7. Det går ud på,
at man tager et digt og erstatter alle
substantiver med nye. Dem finder
man ved at slå substantiverne fra dig-
tet op i en ordbog en for en. Derefter
tæller man syv substantiver frem. Det
ord, man finder, sættes i stedet for det
oprindelige substantiv. På denne måde
kan man skærpe elevernes fornem-
melse for sprog. Hvad sker der med
meningen, udtrykket og stemningen,
når enkelte ord erstattes af nye.
Skrivningen er
sparket i gang
Således opmuntret af poesiens æste-
tiske muligheder har eleverne har fået
kontakt til deres indre kreative åre,
og de begynder at ane muligheder udi
den skrevne disciplin. Fundamentet
for opgaveskrivningen er lagt, og nu
skal der skal skrives på livet løs.
Forskningen viser nemlig, at skrivning
ikke bare handler om at sætte ord
sammen og få et budskab igennem.
Skriveprocessen indebærer så mange
kognitive processer, der også sparker
gang i elevernes evne til at tænke,
analysere, fortolke, sammenligne og
lave synteser, ligesom den styrker de-
res læseevne. En god skribent er som
oftest også en god læser og vice versa.
I fin forlængelse af procedural
poetry ligger den procesorienterede
skriveproces, som canadierne tager
meget alvorligt. Et vigtig element i
processen er arbejdet med udkast og
feedback. Eleverne får feedback fra læ-
reren på deres stil, når de har skrevet
et udkast, og ikke når de afleverer den
færdige version.
Det er således lærerens opgave
at agere som coach over for eleven,
det vil sige at give eleven mulighed
for at tale om sine egne skriverier,
for på den måde øges deres sproglige
bevidsthed såvel som deres evne til at
se egne forcer og svagheder indenfor
den skrevne disciplin. Det er vigtigt, at
feedbacken tager udgangspunkt i det,
der fungerer i teksten og dernæst på
de ting, der skal ændres, for at eleven
kan aflevere et tilfredsstillende stykke
arbejde.
Til gengæld er der en gevinst i den
anden ende. Udover at eleverne bliver
bevidste om skriveprocessen og dyg-
tigere til at skrive, så skal læreren ikke
bruge nær så meget tid på at rette de
færdige stile igennem.
Lærerne skal selv skrive
Men det er ikke bare gjort med
poesi og procesorienteret skrivning.
Eleverne skal også undervises i, hvor-
dan de får sat ordene sammen, hvor
besværligt og hårdt det er at skrive.
Vi kender det fra matematiktimer-
ne, hvor matematiklæreren model-
lerer på tavlen, hvordan man løser en
ligning. Men hvad med sprogundervis-
ningen?
Hvornår har du sidst skrevet på
Dear You
Dear you, be confident
prefer your own company
free from action
withdraw into solitude.
Dette vers er skrevet ud fra spammailen.
Elever fra 8.v på Holbergskolen i København i gang
med at skrive efter canadisk model – digte skrevet
med begrænsninger. Det tager præstations­presset af
elevernes skuldre og frisætter deres skrivepotentiale,
fordi fokus i stedet for er på legen og æstetikken.
Foto: Flemming Schiller

3. 6 ps praktisk sprog • NOVEMBER 2012
tavlen foran dine elever? Ikke bøj-
ninger af uregelmæssige verber eller
kommaregler på engelsk eller fransk,
men skrevet begyndelsen til et essay,
et eventyr eller et digt, bare skrevet
løs uanfægtet af de fejl, der måtte op-
stå, når man skriver af karsken bælg.
Aldrig?
I så fald skiller du dig ikke ud fra fler-
tallet af dine lærerkolleger. At skrive
er ikke bare hårdt arbejde, det er
også angstprovokerende og konfron-
terende. For eleverne, men også for
lærerne. Og det er den primære årsag
til, at lærere ikke skriver sammen med
og for deres elever.
Uheldigvis lider mange elever af
den vildfarelse, at det at skrive er let
for nogle og svært for andre, mener
den amerikanske lærer og skrivepæ-
dagog Kelly Gallagher og understre-
ger, at elevernes angst for at skrive
reduceres, i det øjeblik de forstår, at
alle skribenter, inklusive de profes-
sionelle, skal arbejde hårdt for at få
skrivningen til at lykkes. Derfor skal
lærere skrive foran deres elever.
Han læner sig således op ad
Bruners teori om stilladsering, når
han modellerer skriveprocessens
uregerlighed for eleverne. Og det
kræver noget af læreren. Det forud-
sætter nemlig, at læreren tør udstille
sin egen angst og sine egne problemer
med at sætte en tekst sammen. Og
der skal helst skrives hver dag. Det er
ikke spild af dyrebar undervisningstid,
understreger de nordamerikanske
skrivepædagoger, for i takt med at
eleverne bliver bedre til at skrive,
bliver de også bedre til at lære, til at
læse og til at fordybe sig og forholde
sig kritisk til egne og andres tekster.
Derfor skalvi op­ruste på
skrivningen
Der er altså også et demokratisk
aspekt bygget ind i skriveunder-
visningen efter canadisk/nordame-
rikansk model. Elevernes evne til
refleksion øges i takt med, at deres
skriverier bliver bedre, og på denne
måde lever metoden smukt op til
Folkeskolelovens formålsparagraf,
om at folkeskolen skal forberede
eleverne til at leve, handle og deltage i
et demokratisk samfund.
Dertil kommer, at evnen til at
kunne udtrykke sig flydende og form-
fuldendt på andet end sit modersmål
er blevet endnu vigtigere i et globalt
informationssamfund. 25 procent af
danske virksomheder har således
skiftet dansk ud med engelsk som
koncernsprog. Og en rapport fra Dan-
marks Evalueringsinstitut konkluderer,
at internationalt halter de danske
elever efter deres europæiske ditto,
når det gælder skriftlig engelsk.
Ifølge censorrapporten Prøver, Eva-
luering og Undervisning fra 2011 (PEU),
udgivet af Ministeriet for Børn og Un-
dervisning, bærer elevernes opgaver
præg af, at de ikke læser deres tekster
igennem for stavefejl, formuleringsfejl
og gramma­tiske bøffer, hvorfor rap-
porten anbefaler, at lærerne eksplicit
underviser i skriveprocessens forskel-
lige faser.
Der er således mange og vægtige
grunde til at skrue op for volumen,
når det gælder skriveundervisningen,
også i fremmedsprog, og hvorfor ikke
lade sig inspirere af den canadiske
opskrift, hvor æstetik, poesi og den
procesorienterede skrivepædagogik
har vist sig at være en succes.
Hent inspiration fra nordamerikansk skrive-
pædagogik på www.kellygallagher.org
eller www.nwp.org
Procesorienteret skrivning
Ideudvikling Indsamling af information/research Planlægning og vinkling af historien
Skrivning af første udkast Feedback Redigering
Illustration:GunhildRødv

4. Eksempler på opgaver
Mistresses
I
Am
His
Tiny
Small
Female,
lovable
adorable
beautiful
mistresses
independent
romantically
disadvantaged
Snebold-digtet. Første linje et bogstav, anden linje et ord på to
bogstaver og så fremdeles. Når man skriver det på computer
og centrerer ordene, danner digtet en trekant af ord. Her l
eger man altså med det visuelle og grafiske aspekt af ord og
bogstaver, der således bliver den begrænsning, eleverne får.
Hymn
Bomb the dumb
Without doubt
Condemn them
Pirate.
Give the corpse a hymn,
Serve them Autumn gourmet.
Lamb, Hurrah
Solemn.
Her er begrænsningen, at der i hver linje skal være mindst
ét ord, hvori sidste bogstav er stumt.
Denne øvelse er især god som gruppeopgave og til at træne
udtale og brug af ordbog.
What A Waste
Beat the beast
brave dad
tears, fears, Father.
What a waste – a bad taste.
Wash-day
we wash the feet
we wash the faces
and wear extra dresses.
Sweet, sweet baby
swear by the heart
watch these seeds
crave water.
Her må eleverne kun bruge venstre side af tastaturet.
Begrænsningen betyder, at presset over at skulle levere et
velskrevet digt mindskes. Fokus bliver på legen og det kreative.
Date May Pay
Buy, dress, date
Flirt, may pay
Find, fake, fish
Lead, sweat
Chase.
Charm, drink, kiss
Drive back, miss
Fake love
Face defeat
Cut.
Her må eleverne kun bruge ord, der kan bruges
som både verbum og substantiv til at digte med.
God måde både at øve ordklasser, skærpe sproglig
bevidsthed og træne brug af ordbøger.
7ps praktisk sprog • NOVEMBER 2012