På Arkivalieronline finder du millioner af digitaliserede arkivalier, som du bl.a. kan bruge, hvis du laver slægtsforskning. Hæftet her forklarer, hvordan du finder frem til skifteprotokoller med dødsboer før 1919.

1. Hurtige tips & tricks
til
DET NYE
ARKIVALIERONLINE
- især skifter indtil 1919

2. Hvorfor nyt AO?
Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu.
Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres og vedligeholdes.
…og det har desværre ikke kunnet vente.
Vi véd godt, at der er ting, som er uvante
- og ting, der ikke fungerer godt nok endnu.
Vi håber, at denne lille guide med forskellige tips kan hjælpe.
Og naturligvis hører vi gerne om forslag, fejl og mangler.
HUSK:
Arkivalieronline fungerer
bedst, hvis du tillader
pop-up vinduer. Så sparer
du klik 

3. + Forstør
- Formindsk
HÆNGELÅS
Hvis du klikker på
hængelåsen, er der
stadig zoomet ind eller
ud, selvom du klikker
videre til en ny side.
Det kan være smart,
hvis du gerne vil
”skimme” i et arkivalie.
ROTER
Måske er der skrevet
noget ned langs siden
på et dokument?
Klik og rotér!
LUP
Indbygget,
rund lup, som
du kører rundt
ved hjælp af
musen.
(Ikke tablet)
GEM
ANMELD!
Er der noget galt med
scanningen?
Klik på udråbstegnet og
giv os et praj.
PRINT
HJÆLP
Hjælp til at bruge
billedviseren
DEL
Del på
Facebook, eller
send på mail.
FULD
SKÆRM
Når du har
klikket, vises
arkivaliesiden
på hele
skærmen.
Klik på den
samme ikon
for at ”gøre
siden lille
igen”.

4. Frants Henningsen, En begravelse, 1883, Statens Museum for Kunst
ET SKIFTE
giver oplysninger om en
afdød og om, hvem der
skal arve vedkommendes
efterladenskaber.
Det er ikke altid, at der er
noget at arve, og skifter
kan være meget
forskellige op igennem
tiderne.

5. Skifter er ikke altid helt nemme
Skiftearkivalier er meget forskellige.
Derfor er der ingen eksempler, som dækker ethvert skifteretsområde.
Du vil helt sikkert se skifter, der ikke minder om eksemplerne her.
I ældre tid – fx 1700 tallet – kan der stå rigtigt meget i et skifte.
Alle en afdøds ejendele kan være remset op.
I nyere tid - fx i 1900-tallet - er der færre oplysninger.
Måske står der blot, at der intet er at arve.
HUSK:
”Et skifte” består egentlig
af flere ting.
Skifteprotokollen har
”bilag” – nemlig selve
skiftesagen.
I sagen kan der være
forskellige dokumenter og
attester, der har været
brugt ved skiftebehand-
lingen.
Måske er der breve fra
fraværende arvinger eller
regninger fra
begravelsen?

6. Her vælger du, hvilke arkivalier du vil se
VÆLG
”FIND DIN SLÆGT”
For at finde
skifteprotokoller skal du gå
ind på emnet ”Find din
slægt”.
Der åbner en ny side, i en
ny fane, og her scroller du
HELT ned i bunden.

7. Fire forskellige slags skiftematerialer
KØBENHAVN
Skifter fra København indtil ca. 1919. København har mange
specielle skifteforhold i ældre tid. Ikke helt nemt 
VÆLG
”FIND DIN SLÆGT”
Helt nede i bunden af
”Find din slægt” finder du
de 4 forskellige links, der
har at gøre med skifter.
HELE LANDET
Skifter indtil ca. 1919 – men altså ikke fra København o0g
Sønderjylland.
SØNDERJYLLAND
Sønderjyske skifter indtil 1870. Derefter var området
tysk og efter 1920 indgår det i ”hele landet”.
REGISTRE
Det er IKKE komplette registre over alle skiftesager, men
forskellige registre, som arkiverne har lavet i tidens løb for at
hjælpe. Der er en del fra Fyn og København.
TIPS:
København har helt
specielle skifteforhold.
Rigsarkivet har lavet en
vejledning i pdf, som
forhåbentlig kan hjælpe
dig.
Du kan også læse meget
mere om skifter på
Rigsarkivets website.

8. Et eksempel fra 1900-tallets Fredericia
FREDE….
Hvis du blot skriver noget af navnet på
den skifteret, du vil finde, så kommer
systemet med forslag.
Vi vælger Fredericia Byfoged, fordi Hans
døde i 1912, (dvs. før byfogederne blev
afskaffet i 1919.)
TO PROTOKOLLER
Kig altid efter, om der er fx
skiftesagsliste og skiftebog
fra samme perioder.
Dét er der i Fredericia.
Sagslisten kan hjælpe til at
finde skiftet i skiftebogen.
EKSEMPEL:
Vi vil finde guldsmeden
Hans Ditlev Lytzhøft
Lange, som døde i
Fredericia 1912.

9. Fredericia-skiftet fra skiftesagsliste til skiftebog
Hans Lange døde 14. oktober 1912 i
Fredericia. Hans alder og bopæl står i listen.
Dér står også, at behandlingen af dødsboet
er på ”S. 534” i skifteprotokollen.
FINTE: skiftesagen står på bagsiden af side
534. Nogle gange skrev man fx ”354-b” for
en ”bagside” - men ikke altid 
DEN AFDØDE ADRESSE
OM SKIFTESAGEN
SKIFTEBOG
SKIFTESAGSLISTE

10. Svært at læse?
Den skråskrift, du finder i fx skiftesagslister og dødsanmeldelsesprotokoller,
kan godt være svære at læse.
Her er nogle af de udtryk, du kan støde på:
Udlagt for Begravelsesomkostninger
Uskiftet bo
Ejede intet
Privat Skifte
Anmeldt af
(fx ”bedemanden”, ”enkemanden,”
”svigersønnen”, etc.
Off. Skifte
Arveanmeldelse

11. Et eksempel fra 1800-tallets Odense
EKSEMPEL
Carl Ludvig Emil
Aarestrup døde 21.
juli 1856 i Odense. Han
var læge, men bedre
kendt som digter – bl.a. af
erotiske digte. ”Der er en
Trolddom paa din Læbe,
Der er en Afgrund i dit
Blik…”
Emil Aarestrups skifte
findes i protokollerne fra
Odense Byfoged.
Se siden med skiftet.
Navneregister til skifteprotokol
fortæller, at ”Aarestrup, E.
Stiftsphysikus” har sidehenvisningen
319.
På side 319 i Odense Byfogeds
skifteprotokol 1850 – 59 står, at Emil
Aarestrup er død ”efterladende Enken
Caroline Frederikke, fød Aagaard og 12
fælleds børn”.
Børnenes navne og alder står der også; Carl
Wilhelm 27, Emma gift med apoteker Friis i
Kolding, Maria 23, Tekla 22, Alf 20, Clara 18,
Christian 16, Emilie 15, Johannes, 13
Elisabeth 11, Henrik 8 – og lille Odin på 6 år.
Tilsidst står, at den afdøde havde oprettet en
”testamentarisk Disposition” så enken kunne
sidde i uskiftet bo.

12. Hvilken skifteret skal du bruge?
For at finde et skifte,
skal du vide hvilken skiftemyndighed, den afdøde hørte til.
Hvor boede vedkommende, da han eller hun døde?
Der er flere steder på nettet, hvor du kan finde skifteretten ud fra område.
Prøv fx den private database på http://www.krabsen.dk/stednavnebase/.
Fra ca. 1817 – 1919 vil du normalt skulle bruge
skiftearkivalier fra byfogeden – hvis dødsfaldet er sket i en købstad
skiftearkivalier fra birkedommer/herredsfoged – hvis dødsfaldet er sket i en landsby.
Tilbage i 1700-tallet og endnu tidligere er det sværere
at finde frem til, hvor et skifte kan være.
HUSK:
Det kan være svært at
finde frem til den skifteret
du skal bruge.
Giv ikke op 

13. Hvem skifter hvor?
Alle afdøde Skiftet er hos retsbetjenten: dvs. herreds- eller
byfoged eller birkedommer.
Død før 1851
Fæstebonde, fæstehusmand eller
ansat på et gods?
Skiftet er i godsarkivet (især før 1817) eller i
amtsstuen hvis det er krongods.
Selvejer, godsejer, almisselem,
indsidder, m.m?
Skiftet er i amtsarkivet indtil 1793 derefter hos
retsbetjenten.
Borger i en købstad? Skiftet er hos byfogeden.
Præst, degn, skolelærer eller klokker? Skiftet er ved gejstlig skifteret indtil 1807 - derefter hos retsbetjenten.
Militær eller i søværnet? Skiftet er ved militær skifteret indtil h.hv. 1805 og 1804. derefter hos
retsbetjenten.
Død mellem 1851 og 1919
HUSK:
Koner, børn,
tyende etc. bør
skifte samme
sted som
husfaderen….

14. Hvad er de næste planer?
Vi arbejder selvfølgelig med at rette fejl og mangler i nyt AO,
men der er også nye kilder på vej gennem scanneren:
- store dele af Danske Kancellis ældre dele
- sønderjyske fyrstearkiver
- skøde- og panteprotokoller fra Nørrejylland
- masser af hjælpemidler og registre
Sidst, men ikke mindst:
til november tager vi fat på den store folketælling 1940,
som mange sikkert glæder sig til, og som vi ser frem til at kunne tilbyde.