SFAH: Arbejderklassens boern

2. FORORD.
Lige som efter de sidste 2 seminarer i SFAH udgiver vi
også denne gang en seminarrapport med de oplæg, der blev
holdt på SFAH's seminar 1 nov. 1987, hvor temaet var :
ARBEJDERKLASSENS BØRN.
Oplæggene behandler arbejderbørnenes vilkår på arbejds-
markedet, både i by og på land og børnearbejdets funk-
tion, socialiseringen af børn i familien,på institution
og i skolen,og hvordan arbejderbørnenes historie formid-
les i skolen og i litteraturen.
Seminarudvalg: Anette Eklund Hansen, Anette Faye Jacobsen,
Anne Løkke, Vagn Oluf Nielsen, Margaret
Nielsen.

3. INDHOLDSFORTEGNELSE.
LARS OLSSON :
Kapitalism,barmarbete och arbetarbarn.
ANETTE EKLUND HANSEN:
Børnearbejde på landet 1870 -
1940
MARGIT THOMSEN OG PIA RAVN :
"Et kvarter i familiens skød" -
et speciale
om netværk og børn af to gamle arbejder-
kvarterer.
ANNE LØKKE :
Forbryderske,vanartede eller vanrøgtede ?
-
Arbejderbørn og børnesag i perioden ca.
1890 -
ca. 1920.
ANETTE FAYE JACOBSEN :
Fræk, forsømt eller tilpasningsvanskelig.
Kampen om børn og børneforsorg til 1950-erne.
SVEN SØDRING JENSEN :
Arbejderbørn i litteraturen.
Historiske romaner for børn om perioden
1870 -
1014.
ANETTE WESTRUP :
HVordan får man arbejderbørn til at inter-
essere sig for arbejderbevægelsens historie -
arbejderhistorie i folkeskolens undervisning.
VAGN OLSEN :
Arbejderbevægelsens holdning til børn.
Foredragsholdere.
12
26
60
690
77
85
94
100

4. Artiklen er tidligere trykt i "Arbetets Historie",foreläsningeri:l
i Lund 1.Lund 1987.
Kapitalism,bamarbete och arbetarbam
IJÅIKS ()IJSSC)IJ
i juni månad år 1811 börjar den nioårigeBengt Olin att arbeta vid
Frans Suells tobaksfabrik i Malmö. Bengt år som till Karna Olsdot-
ter, nybliven ånka efter strumpvåvargesällenKarl Gustav Olin.'
_
Det Var måhända av omtanke om den nyblivna ånlcan och hen-
nes båda barn, som Frans Suell anställcr den unge gossen. Men det
vet vi inte, och det år kanske heller inte så viktigt att avgöra om så
var fallet. Det'viktiga år istållet att konstatera att Bengt var en av
de 47 gossar i åldcrn 8-14 år som det året arbetade åt handels-
mannen, industrikapitalisten, godsägaren,ñnansmannen och-'poli-
tikem Frans Suell i dennes tobaksfabrik.
Vi vet inte heller om det var någoni Malmö som reagerade mot
att den nioårigegossen anställdes som fabriksarbetare i en arbets-
miljö som inte var den bästa, varken fysiskt eller socialt. Någon
sådan opinion har inte lämnat några spår efter sig. Annars år det
opinioner av sådant slag som senare under lSOO-talet stållde det
industñella bamarbctet ifråga. Genom fabrikssystemet koncentre-
rades barnarbetct och det kom i allmånhetcns åsyn på ett sått som
bamarbetet inte gjort tidigare. Det var, som den engelske histori-
lcem Christopher Hill påpekat, först når den allmänna opinionen
i fabriksståderna brutalt ñck klart för sig att de, många gånger
ofantliga proñterna var beroende av exploateringen av barn, som
man protestcradc.
Men barnarbete var i sig ingct nytt. 1 det traditionelle bondesam-
hället var det både naturligt och nödvändigt att barncn deltog i
arbcte så snart de kunde. De ñcl: i regel börja arbeta med enklare
sysslor vid 7-8 års ålder men ñcl; efter hand mer krävande arbets-
uppgifter inom själva jordbrulzs- eller slzogsarbetet, avpassade efter
ålder och kön. Livet i det förl:apitalistisl:a bondesamhället förut-

5. satte i själva verket att bamen arbetade, och behovet av
städjade
drångar och pigor stod i ett direkt förhållande till hur många av
gårdens egna barn som kunde delta i arbetet.
Bamens arbete var i regel oiönat, men i gengåld skulle de så
småningom överta gården (del dårav) eller gifta sig med någonsom
övertog en gård. Deras arbete var inte cnbart ett mede] att minska
behovet av iejd arbetskraft utan också ett led i förberedeiserna för ›
övertagandet av gården. Barncn fostrades in i de av självhushållets
arbetsuppgifter, som kråvdes av en bonde eller bondmora.
Förhåilandena inom hantverket var likartade dem inom det tra-
ditionella bondesamhället. Kunskap om hela arbetsprocessen var
en grundval inom hantverksyrkena, och sådan ”erhöllo hantver-
kama . . .
genom att såsom lärlingar arbeta på måstamas verkstäder
under deras och deras gesäliers ledning”. Genom att börja i lära
hos en måstare kunde unga pojkar i varje fall hoppas'påatt för-
vårva sådan yrkeskunskap, att de så småningomskulle bli sin egen
«
mästare.
'
-
›
'
,
Man får dock inte idyllisera bamarbetet i vare 'sig det traditio-
,Åneila bondesamhället eller hantvcrket. I bondesamhåilet var det för
'
de fiesta familjer ett måste, att alla medlemmari hushållet arbetade
så hårt de kunde. Hos hantverksmästaren var den unge lårgossen
många gånger så gott som livegen, och övergrepp från såväl mås-
tare som gesållcr var inte ovanliga. Oaktat detta ågde barnens ar-
betc i regel rum under ett visst ansvar från de vuxnas sida, och hela
tiden fanns målsåttningen att bamen så småningom skulle överta
alla de arbetsuppgifter, som de övervakande vuxna hade. Med
framvåxten av det kapitalistiska produktionssâttetåndrádes detta
inom såvä] den agrara som icke-agrara produktionen, och man kan
dårför inte hävda att ”bamarbetet i fabñkema anknyter till gamma]
tradition i bondesamhället”.
'
Ordet bamarbete består av två led, barn och arbetc. Genom bam-
arbetet kan vi dels studera en del av barnens historia och dels få
ökad förståeise för arbetets historia. För att förstå det kapitalistiska
bamarbetet måste vi nämiigen sätta in det i dess större samman-
hang, industrikapitalismens framväxt, och genom att undersöka
barnarbetet kan vi renodla och få ökad forståelse för väsentliga
inslag i det kapitalistiska lönearbetets framväxt och utveckling.
Kapitalismens framväxt förutsätter och kännetecknas av bl a dels
en omfattande kapitalbildning inom handel och jordbrui; och dels

6. en proletarisering av befolkningen. Ånnu i mitten av l700-talet
dominerades den svenska landsbygden av en bondebefolkning,
som visserligen var förtryckt av adel och annan overhet, men som
åndå i betydande grad kontrollerade produktionsmedlen. Ett år-
hundrade senare har det vuxit fram en egendomslös underklass
som, enligt biskopen Esaias Tegner, "icke har någon annan för-
mögenhet än sin arbetskraft”. Den var för sitt uppehålle hånvisad
till att sålja denna arbetskraft, och detta nödtvång kunde den fram-
vâxande gruppen av handels- och förlagsmän dra fördel av.
Det år viktigt att notera att kapitalismen som produktionssätt
våxer fram före industrialisen'ngen. Det skedde dels inom jordbru-
ket och dels genom det s k förlagssystemet. Forlagsmän försåg de-
lar av underklassen med råvaror och arbetsredskap och låt dem
tillverka varor åt sig. Mest var det textilvaror som tillverkades, och
det var i regel kvinnor och barn som användes för detta arbete.
Men de arbetade i sina hem', vilket i längden inte tilltalade forlags-
männen, eller kapitalisterna som de började kallas. .
För kapitalistema bestod nackdelarna med förlagssystemet i att
arbetarna inte arbetade så länge och så' intensivt som de förra öns- I
kade. Det år bakgrunden till att en del av dem så småningomför- .
sökte koncentrera arbetet till sårskilda byggnader. Fabriker börjar
växa fram inom de kapitalistiska produktionsförhållandena.Kon-
'
trollmöjlighetemaökade, även om det inte alltid gick lika smärtfritt
som företagsledningarnaönskade sig. Det framgår med all tydlig›
'
het av följande upplysning från den engelske förmannen vid ett
svenskt spinneri till en amerikansk besökare på lSSO-talet:
”Med kvinnor-na har vi besvar. De var aldrig vana vid så träget
(close) arbete hemmavid. Där satt de och pratade hela tiden (talkin
and chattin), medan de arbetade. Dårför år det väldigt svårt för mig
att få dem att vara uppmårksamma.Och de år så knepiga. Varför kan
inte två kvinnor mötas utan att de måste hålla på och dansa om-
kring? Det går inte hår -
men de kommer an Iära sig. Det år en ung
nation, ser ni, och det kommmer att ta tid innan de gör som engels-
männen och amerikanerna” (min kurs).
Det går inte att ta miste på målmedvetenheten i fabriksledningens
strâvanden.
Det var lättare att underordna barn under den eftersträvade fa-
briksdisciplinen. Det var man medveten om redan då. Det är en av

7. 4
förklaringarna till att barn var en begärligarbetskrai't under den
tidiga industrikapitalismens epok.
Möjlighetema att disciplinera barn til] de industrikapitalistiska
produktionsförhållandena är emellertid inte tillräckliga för att för-
klara det industriella bamarbetet. Det måste också vara möjligt att
använda bamarbetare i det industriella arbetct. Bam måste vara
användbara i det industriella arbetet, annars hade kapitalisterna
ingen hjalp av att de var lättare att disciplinera än vuxna.
Ett grundlåggande kånnetecken på det kapitalistiska arbetet i
fabrikema år arbetsdelningen. Vi känner alla från skolans låroböc-
ker Adam Smiths omtalade beskrivning av knappnålstillverkningen
under l700-talet. Tillverkningen av en enda knappnål kunde delas
upp på aderton olika arbetsmoment, och når arbetsdelningen var
som mest konsekvent genomförd, var den också uppdelad på ader-
ton olika arbetare. Var och en utförde endast en liten del av det
totala arbetet.
Att arbetsdelningen var känd i Sverige redan 'i mitten av
l700-talet visadc Carl von Linné i en beskrivning av tillverkningen
av tobak i en fabrik i Norrköping 1741. Dâr såg Linné hur "en del
voro bussmakare, ihopläggandes smala tobaksremsor, de där insu-
pit ett tobakssås . . . Andra bredde ut bladen, andra voro puppen-
.makarc, vridandes bladen omkring bussama till några kvarters
längd. Andra togo stjålkarna ur bladen, andra spunno, läggandes
bladen omkring puppenmakarnes stycken, spinnandes tobaken till
skapnad av ett tog. Andra gjorde rullar, andra pressade, andra kar-
vade tobak till kardus”.
'
i
_
'
Genom arbetsdelningen behövde kapitalistema använda yrkes-
utbildad och dyr arbetskraft endast vid de arbetsmoment som
krävde yrkeskunnande. Till alla andra moment kunde man an-
'
vända outbildade arbetare: man till tunga arbeten, och kvinnor och
barn til] lätta. ”Så njuter även svagheten sin rått”,konstaterade Erik
Gustaf Geijer når han i sitt s k liberala avhopp 1839 hyllade arbets-
delningen och andra inslag i den industrikapitalistiska utveck-
lingen. Samma uppfattning gav en svensk statlig utredning, den s k
revisionskommittén,uttryck för femtio år senare. Man kan väl bara
tillfoga att kapitalistema inte blev lottlösa, när bamarbetare kunde
användas i takt med att enkla arbetsuppgifter kunde utmejslas.
Möjlighetema att genomföra en långtgående arbetsdelning varie-
rade mellan olika industribranscher, och där-med varierade också

8. r
i
...5
...___..
---mman
...n-u-Iw-I-M-.
..
...p..._.....
._..
..
...n
'
asmaamag'
ib Iänbftiæâtiüwcrñtiugcnför 50660
996
r eller flicforöfmcr.12 år. ;nv ._,
Cêöfanbe' böra fhmba att. anmala" ng.
Annarz: i Jönköpingsbladetden 4 dk! 1855. Genom en Iångtgående arbets-
delning kunde många barn utnyttjas i bla tändsticksfabrikerna.
möjligheterna att exploatera den billigare bamarbetskraften. Det
var främst inom textil-, tobaks-, tändstieks- och glasindustrin som
barn kunde exploateras, och ingm dessa branscher utgjorde barn
under 15 år tidvis mer än hålften av alla arbetare.
'
De som, långt in i vår egen tid, försvarat bamarbetet har gjort det
med motiveringen att arbetare måste börja tidigt för att lära sig ett
yrke. Det hävdade' t ex glaspatronema ånpu vid sekelskiftet, vid
ingången till det som Ellen Key kallade Barnens ârhundrade
(l900-talet), når de ville förhindra att bamarbetet i glasbruken .
skulle regleras. De bemöttes av motståndare som menade, att ett
barn som ñck vänta til] 13 års alder med att börja arbeta inte blev
en sämre glasblásare än den som började redan vid 10 års ålder.
De fiesta barnarbetama påbörjade emellertid inte någon yrkes-
utbildning, når de som tioån'ngar föstes in i en fabrikslokal. Genom
arbetsdelningen skulle bamen enbart tjäna som billig arbetskraft
för enkla arbetsuppgifter, och det var inte ens avsikten att ge dem
en
yrkesutbildning. En undersökning av drygt 60 barnarbetare vid
Frans Suells tobaksfabrik i Malmö visar, att inte en enda av dem
utbildades till tobaksarbetare. De ñck bara arbeta vid fabriken så
länge som de var unga och billiga. Den genomsnittliga anståll-
ningsåldem för'dem var 10 år, men i genomsnitt fick de sluta efter
5 års arbete, vid 15 års ålder. De ersattes då med andra, yngre barn.

9. _
Det var inte bara vid Frans Suells fabrik som bamen ñck söka
sig annan utkomst når de blev lite äldre. På 1840-talet klagade skol-
myndighetema i Malmö över att
”dessa unga människor skola falla sig sjålva och samhället till last,
når de uti deras halvbildade tillstånd såsom vuxna icke längre linna «
sin bärgning vid den avlöning de haft, såsom barn, utan nödgas
lämna deras maskinmåssiga anställningar'vid fabrikerna för att ef-
terträdas av yngre Iikar” (min kurs).
Senare under lSOO-talet var ett av de främsta målen för den nybil-
dade fackliga rörelsen bland typograferna i Sverige att bekämpa
det ”lärlingselände”,som bestod i att tryckeriägama antog yng-
lingar i lära för att avskeda dem når de var utlärda och ersätta dem
med nya lärlingar. Långt in på l900-talet hade trädgårdsarbetama
att kämpa mot samma missbruk av barn- och ungdomsarbete inom
trådgårdsnåringen. ,
1 den mån kapitalistema inte lyckades görasig oberoende av de
yrkes'skickliga arbetama -
och det har de trots taylorismoch
andra försök til] s k vetenskaplig arbetsledning, inte lyckats med
helt ån i vår egen tid -
fanns det givetvis både behov av och ut-
rymme för barn att lära sig ett yrke. Men det var såkerligen inte de
bamen som tvingades ut i fabñkema i de tidigaste åldrarna, och det
var i regel inte de allra fattigaste bamen sOm lick denna chans till
en yrkesutbildning. Inom glasindustrin var det i första hand söner
till glasblåsare som blev ”mästarpojkar”.Merparten av ”dagsverks-
lunsama” kom däremot från de fattiga torparfamiljer som bodde
runt glasbruken i Småland och i andra glasbygder. Och det var
skillnad på folk och folk. Det framgår tydligt av de glasarbetar-
minnen som upptecknats från det sena lSOO-talet, som visar att
”mästarpojkama”såg ner på "dagsverkslunsarna”.
Merparten av de barn som exploaterades i lSOO-talets fabriker
kunde alltså inte se fram emot en yrkesutbildning som skulle trygga
deras framtida liv. De erhöll för sitt arbete inte ens en lön som de
kunde leva på. I en skrivelse till fattigvårdsdirehioneni Malmö
1808 skriver Frans Suell att
”gassen Pehr Andersson har arbetat vid min tobaksl'abrik i 4 år och
alltid uppfört sig troget och beskedligt. l hånseende till hans fattiga

10. omständigheter och den ringa lön han billigtvis hår vid fabriken kan
få, vilken vida icke förslår att livbärga honom, så få jag anhålla att
han må bli delaktig av fattigmedel vanill jag på det bästa rekom-
menderar honom”.
Pehr Andersson hade just förlorat sina föräldrar, och han hade
bara sin lön och de fattigmedel, som beviljades honom, att leva på.
Fattigmedlen bestod i att han togs in på Fattighüset, där han också
ñck ett mål mat om dagen.
Vi kan utgå från att ett fattighjon inte kunde lägga undan några
sparade slantar och inte heller leva i överflöd. De existensmedel
Pehr Andersson hade -
lön och fattigmedel -
räckte endast till
ett existensminimum som inte kan jämföras med våra dagars. Det
var bara så stort att Pehr Andersson varje morgon kunde träda in
genom tobaksfabrikens porta'r och ställa sig till Frans Suells förfo-
gande. Men så stort var det.
'
'
De andra bamen vid Suells tobaksfabrik var förvisso inte föräld-
ralösa, även om många av dem bara hade 'en förålder. Men deras
lön var lika liten som Pehr AnderSsons. Det är en av förklaringarna
till att Frans Suell, som det heter i våra två vanligaste uppslagsverk,
kunde avancera från platsen som ”biträde i sin faders handelsbod”
till "platsen som stadens främste affärsman”. Frans Suells eftertra-
dare, Frans Henrik Kockum, kunde, med hjälp av det mervärde
som inte minst barnen i tobaksfabriken producerade, star-ta och
under tio år med förlust driva Kockums Mekaniska Verkstad. Och
vid Jönköpings Tändsticksfabrik var aktieutdelningen på 1870-talet
upp emot 200 %! Genom bamarbetet ackumulerades en stor del av
det kapital som utgjorde grunden för industrikapitalismens verk-
liga genombrott senare under 1800-talet. Men vad hände då med
bamarbetet? '
Under andra hälften av 1800-talet började bamarbetarnas andel
av alla arbetare inom de ”barnintensiva” branschema att minska.
Detta har man ibland velat förldara med 188] års förordning an-
gående minderårigas användande i fabriker mm. Enligt denna för-
bjöds användandet av barn under 12 år i allt fabriksarbete, medan
barn i åldem 12-14 år ñck användas 6 timmar per dag och ung-
domar i åldem 14-18 år i 10 timmar per dag. Barnarbetet förbjöds
alltså inte, utan reglerades så att 12- och 13-åringar kunde använ-
das i dubbla arbetslag, och 14.åringar ñck arbeta lika länge som var

11. vanligt för vuxna redan på 1870-talet, 10 timmar. Redan dessa för-
hållanden gör att förordningen i sig inte kan förklara bamarbetets
avtagande. Dänill kommer, och det är än viktigare, att det indu-
striella barnarbetet började avta i betydelse redan innan regle-
ringen genomfördes.Anställningsåldem blev samtidigt allt högre.
_Antalet barnarbetare som exploaterades i de svenska fabrikerna
fortsatte inom några branscher att öka ända fram emot slutet av
lSOO-talet, främst beroende på övergången till dubbla arbetslag
(förmiddags- och eftermiddagsbam). Inom andra branscher mins-
kade antalet barn kraftigt, och andelen bamarbetare minskade våo
sentligt inom vissa branscher redan från mitten lSOO-talet.
Bland de mest ”bamintensiva” branschema började barnarbetet
först avta inom textilindustrin, där bamarbetet nådde sitt maxi-
mum redan före lSOO-talets mitt.Inom tobaks-och tändsticksindu-
strierna började minskningen på 1860-talet, medan man fortsatte
att exploatera barn i glasbruken långt in på 1900-talet.
Redan tidigare forskning har uppmärksammat'det förhållandet
att bamarbetet började avta före 'regleringens genomfö'rande.Så
har man exempelvis sagt, 'att många storaföretagsledarehade ”så-
dan nårhet till tidens idéer att de kunde missbruka barnens arbete
blott genom att förhârda sig”. Det var de liberala, humanitära
idéma, som avsâgs, och ”forklaringen”låter plausibel. Men år den
'
rimlig? Var det ens möjligt för en företagsledare att under den ti-
digare industrikapitalismens konkurrens avstá från den billiga ar-
betskraften? Låt oss, istället för att spekulera i dessa förhållanden,
se hur bamarbetet gestaltade sig hos en av den tidens stora kapi-
talister i Sverige, Frans Henrik Kockum och i hans tobaksfabrik i
Malmö. .
På l850-talet utgjorde barnarbetarna vid Kocküms tobaksfabrik
ungefär 40 % av alla arbetarna inom såväl cigarrtillverkningen som
inom tillverkningen av spunnen tobak (tuggtobak). Ett fyrtiotal år
senare hade barnarbetet vidvcigarrtillverkningen i stort sett försvun-
nit, medan barmen fortfarande utgjorde en tredjedel av arbetarna
vid tillverkningen av spunnen tobak. Frans Henrik Kockum hade
alltså avskaffat bamarbetet vid cigarrtillverkningen, men inte vid
tillverkningen av spunnen tobak. Varför? Det kan inte ha varit hu-
manitära skål, eftersom det var lika inhumant att arbeta i den stoff-
bemängda luften vid tobaksspinning som vid cigamillverkningen.
Svaret måste sökas i de förändrade produktionsförhållandena.

12. Under andra hälften av 1800-ta1et utiardades ett stort antal pa-
tent för maskiner för cigamillverkning, och det kan dokumenteras
att man vid F H Kockums tobaksfabrik inköpte cigarrvickelmaski-
ner år 1863. I takt med att cigarrtillverkningen mekaniserades er-
sattes arbetslaget om en cigamnakare och hans biträde, ett barn,
med tillärda arbetare, vilka i cigan'tillverkningen i regel var kvin-
nor. Någon motsvarande mekanisering av tobaksspinningen ägde
inte rum. Där var barn fortfarande användbara och lönsamma, och
188] års förordning reglerade bara formerna för exploateringen av
bamens arbetskraft.
“
Tydligast märks mekaniseringens inverkan på bamarbetet inom
tändsticksindustrin. Redan i början av 1850-ta1et började man vid
Jönköpings tändsticksfabrik stapla tändstickssplinten för vidare
hantering med hjälp av en tungarbetad-sorteringsapparat Detta
arbete hade tidigare utförts av barn, som rafsat ihop splinten mot
en bordskant. Med hjalp av en så enkel mekanisk anordning som
denna apparat -
den kan beskådas på Tändsticksmuséet i Jönkö-
ping -
kunde bröderna Lundström minska sitt beroende av många
raska bamafingrar. ,
Uppsättningenav tändstickssplinteni ramar var ett annat arbets-
moment somman hade anvånt barnarbetare till. I december 1867
'
köper fabriksledningen in den första seboldska uppsåttningsmaski-
nen från Tyskland och uppsåttningen förvandlas på några få år
från ett lågavlönat och omfattande barn- och kvinnoarbete till ett
relativt sett högavlönat arbete som utförs av ett fåtal mån. Åven
denna maskin var nåmligen tungarbetad, och först 1910 kunde en
maskinfirma tillkånnage att man åntligenuppnått ett gammalt, ef-
tersträvat mål, nämligen att göra dessa maskiner så lättarbetade att
kvinnor kunde användas vid dem. Huruvida barn kunde utnyttjas
framgår inte av priskuranten, men vid den tiden var ju den fackliga
rörelsen i Sverige så stark att missbruk av barns arbetskraft inte
kunde komma ifråga i någon större omfattning.
Låt oss slutligen lyssna til] en gammal arbetare vid ett buteljglas-
bruk, som i efterhand erinrar sig att ”det var bra när maskinema
kom til] och flaskoma gick på band in i kylugnama för då behövdes
inte småpojkar til] inbärare mera”.
Fler exempel på att förändrade produktionsmetoder ändrat möj-
ligheterna för fabriksledningar att exploatera barns arbetskraft
skulle kunna ges. Förvisso förekom det också att man genom me-

13. 10
.Vidsägverk och brâdgårdarvar barn fortfarande användbara och Iânsamma
m på I900-talet. I 1881 årsjörordning,som reglerade anvâna'andel av bam-
arbelare. giardes undantag för dessa branscher (Nordiska Museet).
kanisering uppnádde det gamla målet med teknisk utveckling, att
öka möjlighetema att ersätta vuxna män med kvinnor och barn. Så
tycks exempelvis delvis ha varit fallel med Lagermans komplett-
maskin för tändstickstillverkning.Det rubbar dock inte humdten-
densen inom den industrikapitalistiska utvecklingen under andra

14. 11
hälften av 1800-talet: förändrade produktionsmetoderminskade
möjlighetema att exploatera barns arbetskraft i fabrikerna. Det år
talande att en amerikansk utredning om bamarbetet sände en
hals-
ning till uppfinnaren Owen och gratulerade denne för att med sma
buteljglasblásningsmaskinerha gjort mer för bamarbetets avslzaf-
fande än vad någon amerikansk lagstiftning, enligt deras mening,
skulle kunna göra.
Owens svenske kollega Alexander Lagerman i Jönköping mk'
vad jag vet, inga sådana lyckönskningar.Istället kom han i folkmun
att beskyllas för att vara mannen som tog brödet från den fattige-
Barnarbetet ersattes av bamarbetslöshet, som efterhand drabbade
ungdomar i allt högre åldrar. Fast det år inte så enkelt att vi bara
kan skylla på uppñnnama. Förändrade produktionsmetoderhar
kapitalister och företagsledningaransvaret för, och dessa
harväg-
letts av målsättningenatt minska sitt beroende av arbetarna.1 Syn'
nerhet de yrkesskickliga arbetarna, som genom Sin Yrkessucmighet
hade -
och har -
inflytande över arbetet. Bamarbetets avskaf-
fande var i huvudsak en oavsiktlig effekt av dessa kapitalisternas
stråvanden, och den utvecklingen var inte särskilt pTOETCSSiV-Det
tyckte i varje fall inte Karl Marx, som om barnarbetets avskaffande
skrev att
”dcss genomförande,om det var möjligt,skulle vara Ieaküonårk ty
-
med en strang reglering av arbetstidçni enlighet med de Olika
aldersgruppema och andra sakerhetsåtgärdertill bamens skydd '-
en tidig kombination av produktivt arbete och utbildning år en av
de måktigastemedlen för att omvandla det nuvarande samhållet"-

15. 12
Oplæg ved SFAHs seminar 1987.
Anette Eklund Hansen
BQRNEARBEJDE PÅ LANDET CA 1870 -
1940
Børn har altid arbejdet -
enten de deltog i produktion
af familiens daglige fornødenheder eller ved, at
de havde
lønarbe'de for fremmede og derved bidrog til familiens
opretho delse .
I forrige århundrede måtte både gårdmandsbørn
oglandarbejderbørn deltage i familiens arbejde.Forskel en var
blot ,at landarbejdernes børn ofte ved skolealderens start
begyndte en livslang tilværelse som lønarbejdere i
landbruget .
Dette oplæg vil først og fremmest dreje sig om
landarbejderbørnenes arbejde for fremmede- deres lønarbejde.
Jeg vil dels belyse det arbejde som børnene udførte på
gårdene
som tjenestebørn , dels det daglejerarbejde børnene
eltog i sammen med deres forældre b1.a. 1 høsten.Først vil
jeg kort beskrive de livsvilkår landarbejderfamilierne
levede under, fordi familiernes dårlige økonomiske situation
erlbaggrundfor, at børnene så tidligt måtte forsørge sig
se v.
Mit_udgangs§unkt
for denne undersøgelse af
børnearbejdetp andet er ikke specifikt "børnehistorisk",
men en ud øber af b1.a. socioøkonomiske analyser af
landarbejderfamiliens leve-og arbejdsvilkår i erioden.
Undersøgelsen kan derfor ikke give færdige kon lusioner, men
blot angive nogle temaer og hypoteser, der bør underkastesmere dettaillerede anal ser.Disse vil senere kunne indgå i
en helhedsvurdering af ørnearbejdets placering og betydning
for.landbruget i den periode ,hvor erhvervet var den førende
kapitalfraktion i Danmark. .
Kildematerialet,der er brugt i undersøgelsen, består
dels af spørgeskemaundersøgelser og statistiske redegørelser
fra offentlige institutioner og privatpersoner,samt
materiale fra godsarkiver og arbejderbevæ elsen.Derudover er
der anvendt et stort antal erindringer,de s fra
Nationalmuseets arbejder- og håndværkersamling,dels fra
erindringer indsamlet til "Arbejdsmandens Historie".
Landarbejderfamiliens vilkår i slutningen af forrige
århundrede

16. 13
I
begyndelsenaf 1870'erne begyndte de
besiddendeklasser bå e på landet og i byerne at
interesserer Slg for
arbejderklassens levevilkår.Interessen var tildels et produkt
af nervøsiteten over den nye sociaistiske bevægelse blandt
byarbejderne .Man
frygtede,
at de socialistiske tanker skulle
brede sig til landdis rikterne , hvor størstedelen af
arbejderklassen boede.Landproletariatet omfattede å dette
tidspunkt omkring en trediedel af den danske befol ing og
bestod af landarbejdere med og uden jord, landhåndværkere,
fattighjælpsmodtagere og arbejdsmænd- og kVinder.
I 1872 blev der af Indenrigsministeriet iværksat en
undersøgelse af arbejderfamiliernes leve- og arbejdsv11kår.
For arbejderfamilierne på landet kunne det konstateres
at det kun var i familier , hvor manden havde arbejde hele
året, og hvor der kun var to børn i familien , at indkomsten
kunne række til "
familiens tarvelige udkomme".
Andre undersøgelser viste , at virkeligehden så endnu
værre ud.Det var kun de færreste landarbejdere, der havde
arbejde hele året , for arbejdsløsheden var stor , især om
Vinteren ,hvor to til fem måneders ledighed ikke var
ualmindeligt ,Endvidere havde familierne i gennemsnit 2-3
børn boende h emme, men de fleste fik 6-8 børn og
børneflokke p 12-14 børn var ikke ualmindeligt .Frem til
århundredskiftet blev der foretaget lignende undersøgelser,der alle kom frem til samme resultat:at landarbejderklassenlevede på et ekSistensminimum.
. .Da en
landarbejders dagløn ikke kunne forsørge en
familie
alene, var det nødvendigt, at både konen og børnene
havde lønarbe
dezMen de mange små børn i familierne gjordedet ofte vans eligt for kvinderne at tage arbejde udenfor
familien, hvis ikke større søskende eller bedsteforældre
kunne træde til .
_
Mange kvinder
forsøgte istedet at tjene penge ved at
arbejde for
fremmede derhjemme.Kvinderne spandt , strikkede
og vævede, men arbejdet var ikke særli t indbringende og
gårsvandtefterhånden som fabriksfrems illede varer kunne
s._
' Landarbejderfamiliens levevilkår var usle.0p mod 80% af
indkomsten blev
brugt til kosten alene. Den resterende del
skulle
sa_dække bolig, tøj jordemoderregninger og andet. En
del familier havde nogle få husdyr , så de var selvforsynende
med mælk og ihvertfald en gang imellem fik kød.men følgendeCitat Viser,hvor svært det var at skaffe føden.:
"Kunne mor få fat på et
pindsvin ,
fik vi også
suppe.Den var kraftig og der fik vi ogsa kød til ..., men
det var ikke så tit vi kunne fange sådan en , da andre
smakârsfolk også brugte dem, til middag fik vi altid , hvad
V1 kunne spise ,men hvis vi var kresne og ikke ville spise

17. 14
op , fik vi ingen anden mad , før vi havde spist op. Til
'midaften fik Vl 11/2 st kke grovbrød af et 12 punds rugbrød
med skrabet fedt eller unstsmør og så salt på ,aldrig pålæg
,det kendtes ikke .Det kunne ikke nytte at bede
om mere mad
,det var der ikke råd til .Kun søndag midaften fik vi 13/4
skive brød.Det må have været svært at se
os stå og samle
smulerne op på bordet og der ikke kunne blive mere mad."
( Ole Petersen født 1881 i Osted.)
De dårlige levevilkår viser sig_også i den store
børnedødeli hed.Hver femte barn døde inden femårsalderen og
fysisk var andarbejderbørnene mindre både i højde og drøjde
end deres jævnaldrende kammerater blandt gårdmandsbørnene.
Jo flere børn der var i familien,jo dårligere var den
stillet .Derfor var det nødvendigt at sende børnene ud at
tjene tidligt, således at de kunne forsørge Slg selv helt
eller delvist og måske derudover bidrage til familiens
opretholdelse med deres løn.'
Landarbejderbørnenes arbejde for fremmede var altså
ikke et led i en naturlig oplæringsproces .
pet var derimod
en nødvendighed ,at børnene kunne forsørge Slg selv så,
tidligt som muligt.
Hvornår denne nødvendighed
opstodafhang af den
enkelte landarbejderfamilies forho d: forældrenes
arbejdsmuligheder, antallet af børn, barnets nummer i
børneflokken, barnets køn og om
forældrene havde brug for
barnets arbejdskraft i
hjemmet.Dette gjaldt især for
landarbejdere, der havde en jordlod,hvor en ko eller et par
får kunne gå og græsse ,og derfor krævede pasning.
Børnenes
lønarbejdeafhang selvfølgelig 0 så af om de
kunne få-arbejde.I nog e områder ,på Fyn og Lol and bl.a.
var markerne indhe nede ,
så behovet for vogterbørn var ikke
så stort.Til gengæ d kunne børnene bruges i roemarkerne og
til bærplukning .Efterspørgslen på børnenes arbejdskraft
havde indflydelse på omfanget af børnearbejdet.
Omfanget af børnearbejdet på landet
I den tidlige del af perioden er det vanskeligt at
give nøjagtige tal for hvor mange ,
der arbejdede for
fremmede i landdistrikterne , fordi den trykte statistik
ikke giver mulighed for at undersøge antallet af arbejdende
børn.Af Indenrigsministeriets undrsøgelse fra 1872 fremgår
det ,at ca. 33.000 børn svarendeotil.besvarelser fra 2/3 af
landets sogne, arbejdede i
landdistrikterne,hovedsageligt i
landbruget som vogterbørn.Et forSigtigt skøn vil være at
40-50.000 børn eller ca 1⁄4 af børnene på landet i alderen

18. 15
7-14 år arbejdede udenfor familien.
I 1899 foranstaltede Danmarks Lærerforening en
undersøgelse af skolebørns erhvervsarbejde,fordi mange
lærere klagede over, at børnene ikke passede deres skole.Det
fremgik her at ca. 1/4 af børnene i landdistrikterne havde
'
arbejde.Da undersøgelsen fandt sted 1 februar måned ville
tallet blive meget større i sommermånederne.
I forbindelse med revision af fabriksloven,b1ev der i
1908 foretaget en landsdækkende undersøgelse af skolebørns
erhvervsarbejde
af Danmarks Statistik.Denne undersøgelse er
meget detail eret , og jeg vil i det følgende henvise til
denne,når det drejer sig om kvantitative forhold.
Af 240.000 børn på landet mellem 7 og 14 år, var der i
1908 ca
40.009 eller 17 % af skolebørnene ,der arbejdede for
fremmede.Af disse børn boede 30.000 hos deres arbejdsgivere,dvs. de var
tjenestebørn
og underlagt tyendeloven.Alene 65%
af børnene arbejdede hos g rdmænd.
Ca 5% af de udearbejdende børn kom fra gårdmandshjem,resten fra arbejderhjem.
Karakteristik af et tjenestebarn
Mange børn fik kun en kort barndom.En del blev
allerede selvforsørgende i 6 årsalderen.De fleste var dog8-9 år før de startede som vo terbørn,måske hos den
gårdejer, hvor forældrene ogs arbejdede eller på anden måde
var afhængig af .De fleste børn var dog omkring 10 år før de
kom ud i et egentligt tjengteforhold,dels fordi deres
arbejdsevner trods alt var
begrænsede,dels fordi forældrene
ikke ønskede at sende deres børn væk hjemmefra ,før det var
absolut nødvendigt.
Selv om både
piger og drenge kom ud at tjene,var der
dog nogen forskel pa de
to grupper børns karriere både med
hensyn til antal og arbejdsomrader.
Kønsforskelle
Omkring2/3 af de 40.000 børn ,der arbe'dede for
fremmede på andet var drenge.Denne forskel s yldtes flere
forhold .Allerede i barndommen slog kønsarbejdsdelingen
igennem ,idet halvdelen af pigerne udførte husarbejde o
børnepasning ,hvad næsten ingen af drengene var ansat til.
Det næsthypplgste arbejdsområde for pigerne var dog
vogtning af kreaturer.Dette ses bl.a. i de jyske amter ,hvor
vogtningen var det altoverskyggende arbejde for både piger

19. 16
og drenge .Behovet for vogterbørn har her været
større end
behovet for børnepassere. Omfanget af pigernes arbejde for
fremmede har dog også været pâVirket af om forældrene selv
havde brug for pigerne , så mødrene kunne tage arbejdeudenfor familien.
LANDARBEJDERBQRNENES ARBEJDSFORHOLD
Allerede i 1860'erne var bønderne begyndt at satse på
produktion af animalske produkter med salg til et større marked
for øje.Landbrugskrisen 1
1879'erne resulterede.i at denne procesfortsatte ,således at produktionen af kød og mejeriprodukter blev
en hovedhjørnesten 1 det danske landbrug.Eksempelvis stegantallet af køer med
45% fra
188l til 1914.Da udb ttet er
afhængigt af den fodring og pasning kreaturerne f r, betød
omlægningen af landbruget at der blev stor efterspørgsel påarbejdskraft og dermed også
påvogterbørn.Kreaturpasning og
malkning er et meget arbejds raftintensivt omrâde,der først er
blevet mekaniseret langt op i vores århundrede.
For landmændene drejede det sig om at minimere udgifternetil løn,derfor var kv1nder og børn en god arbejdskraft.Kvindernesløn udgjorde 1/2 til 2/3 af en daglejers eller tjenestekarls løn
og børnene måtte nøjes med kost og logi. På samme tid fore ik der
en sand folkevandrlng til byerne og Amerika af tjenestekar e- og
piger.Landarbejderbørnene kom derfor efterhånden til at indtageen fast plads 1 arbejdsstyrken i landbruget sammen med de yngstetjenestefolk.
Da
børnearbejderne var til rådighed i rigt mål,blev det dem
,der kom
t11.at vogte kreaturer, og ikke de dyre voksne,selv om
der var arbejdsløshed blandt_daglejere.Pá herregårdene ,hvor man
havde de store kreaturbesætninger, var der kun et fâtal af
børnearbejdere-det var først og fremmest på bøndergårdene oghusmandsstederne ,der blev anVendt børnearbejdskraft.
Vogtning,almindeligt landbrugsarbejde, havearbejde og
børnepasning var de
hyppigste omrâder,hvor man brugte børnenes
arbejdskraft.Men erindringsmateriale (se bila ) viser, at børneneblev anvendt til alt forefaldende arbejde på gige fod med de
voksne tjenestefolk. Ofte blev de pålagt arbejde der langt
oversteg deres kræfter.
Det var børnenes arbejde at følge kreaturerne til og fra
marken,vogte dem i løbet af dagen,muge og fodre .De deltog også i
høstarbejdet,rugelugning,møgspredning og alt det andet arbejdetjenestefolkene udførte.Livstruende blev det ,når selv helt små
børn måtte tumle rundt med tyre,bissende køer og heste,som de var
bange for og i mange tilfælde slet ikke havde styr på.Det ses da
ogsa i ulykkesstatistikker og ved avislæsning, at mange børn blev
lemlæstet eller stanget ihjel under arbejdet.

20. 17
Selv om en del af pigerne fortrinsvis udførte husarbejde og
børnepasbning måtte de ved siden af deltage l
udendørsarbejdet.
Pigerne stod først op for at malke sammen med tjenestedrengene.
Dette arbejde skulle være overstået inden de
kunne begynde på
morgenmaden til karlene.På samme måde var de de
Sidste der var
færdig;gmaftenen,når opvasken og den sidste malkning var
overst e .
Børnearbejdets karakter.
Omfanget og karakteren af børnearbejdet varierer fra
landsdel til landsdel alt efter udviklingen i landbruget.
I Jylland var størstedelen af børnene ude i et
tjenesteforhold ,mens kun en lille del boede hjemme.
Hovedbeskæftigelsen var
vogtning,hvilketnaturligt hænger sammen
med de mange mindre landbrug me animalsk produktion.
På øerne var vogtning også det vigtigste erhverv,men
hovedparten af de loooo børn der arbe'dede for fremmede men boede
hjemme findes på øerne.Dette skyldes l.a. at ,man i nogle amter
ikke brugte vogterbørn,fordi markerne var indhegnede,dette gælder
f.eks. Maribo og Svendborg amter.Til gengæld havde man
på øerne
brug for børnene til roelugning.Væksten 1 kreaturbesætningerne
beVirkede også at roemarkernes antal og omfang voksede enormt.Det
var igen et arbejdskraftintensivt område,der først blev
gennemmekaniseret omkring 1960 .
Indtil 1920 var det mest kvinder og børn der arbejdede i
roemarkerne-bl.a. til stor irritation for skolelærerne ,der ikke
så meget til børnene i roetiden.Men forældrene havde brug for de
penge børnene kunne tjene- og daglønnen kunne i heldige tilfælde
nå op til 2/3 af en mands dagløn.
.
Børnenes muligheder for indtjening indgik også i 1880'erne
1
Sukkerkommissionens overvejelser angående nytten af at støtte
en selvstændig produktion af sukker i Danmark.Det blev fremhævet
at sukkerroedyrkningen kunne give arbejde til kvinder og
børn,således at de også kunne bidrage til familiens
opretholdelse,og dermed lette byrderne á sognets fattighjælp.Kv1nder kunne have deres børn med i mar en og gå til og fra,
.således at de ikke forsømte deres husarbejde.Samtidig ville
roearbejdet have en
opdragende virkning på den opvoksende
ungdom,så de blev bedre tjenestefolk.
I
Mange børn deltog også i lugearbejdet på herregårdenes
gartnerier eller var med til at samle frø og bær i skoven,for
ikke at tale om kartoffelhøsten.Selv om ogsa de børn,der boede
hjemme havde lange arbejdsdage og hårdt fysisk arbejde.var de
næppe udsat for den samme udnyttelse som tjenestebørnene.De
fleste forældre stoppede børnenes arbejde før de var totalt
udmattede , og selv om der kunne falde en øretæve af og knubbede
ord,var der dog sjældent tale om fysisk og psykisk
mishandling,som den man støder på hos tjenestebørnene.

21. 18
Arbe'dstid o 1 n
Den almindelige opfattelse af
arbejdet i landbruget har
været , at det var et sundt arbejde i guds fri natur,fri for
farlige maskiner og usundt arbejdsmiljø, som det arbejderne i
byerne var udsat for . Man arbejdede alle i fællesskab på at få
det bedst mulige udbytte af jorden og dyrene.Selv om dagene i
høsten kunne være lange ,var det en fest for børn og voksne ,når
kornet kom i hus ,og man sammen
kunne glæde Slg over de fyldte
lader ved den store høstfest.Men kildematerialet viser at denne
grundtvigianske idyl ikke gjaldt for dem, der var arbejdere i
landbruget.
Arbejdstiden har altid været længere i landbruget end i
andre erhverv,og selv om
børn har mere
brug for søvn end voksne
blev der ikke taget hensyn til det for tjenestebørnene.
I følge 1908 undersøgelsen havde hovedparten af
tjenestebørnene mere end 8 timers arbejdsdag,værst var det for
vogterbørnene,der for 1/3 vedkommende havde mere end 12 timers
arbejdsda -det var ofte længere arbejdsdage end de voksne
havde.Detgeskyldtes bl.a: at det var børnenes arbejde at hente
kreaturerne ind til malkning og fodring.
Om sommeren begyndte
mange
af børnene dagen k1.4 om
morgenen og endte den først ve
9-10 tiden om aftenen,nâr køerne
var sat på græs efter Sidste malkning.
Datidens
arbegdsgivereog skolelærere undskyldte den lange
arbejdstid med, at ørnene ikke arbejdede hele tiden,men det
indtryk erindringerne giver er,at arbejdet var konstant hele
dagen,selv når de voksne sov til middag arbejdede børnene-køerne
kendte jo ikke forskel på hViletid og arbejdstid.
På denne måde forløb sommerhalvåret fra april til november,
men for ca 15000 af børnene var det hverdagen året rundt.Søndagen
var ikke fridag for tjenestefolkene fdr landbrugsarbejde,
husarbejde og
børnepasnigskulle også udføres om søndagen.0fte
blev det kun til en enke t frieftermiddag om måneden,hvis ikke
børnene arbejdede for langt væk fra forældrene.
Tjenestebørnenes løn bestod af kost
og logi,og engang
imellem et mindre pengebeløb.I 1908 var det 1 gennemsnit 4-6 kr om
måneden.Før 1900 var det almindeligt at barnet fik et par
træsko,et pund uld eller måske en omsyet frakke som løn.Det var
ikke pga pengene, at forældrene sendte deres børn ud at tjene,men
for at få en mund mindre at mætte derhjemme.
Selv om kost og logi
udgjorde
det meste af lønnen var beg e
dele ofte under al kritik.For idt eller fordærvet mad, ihvertfagd
ikke en kost børn eller voksne kunne vokse eller arbejde på, hørte
mere til reglen end til undtagelsen.Mange steder var der også

22. 19
forskel på den mad som husbond fik og det tjenestefolkene fik
serveret.
'
Landarbejderbørnene boede ikke sammen med
gårdmandensbørn.De blev som oftest placeret i et uhumsk rum ved Siden af
stalden,enten alene eller sammen med andre tyende,som de måtte
dele seng og dyne med.Nogle fortæller om hvordan de havde
problemer med at få fred til at sove,nâr deres
sengekammerat havde
besøg af kæresten.Det kunne være svært at være tre i en smal seng.
Efter århundredskiftet er der i
arbejderpressenjævnligt
eksempler på de uhyrlige kost- og logiforho d landarbejderne blev
budt.bla. sat igang af Jeppe Åkjærs roman "Vredens Børn".
Mange erindringer vidner også om den angst og ensomhed
tjenestebørnene følte, når de måtte kravle iseng i
mørket .
prisgivet de ældre tjenestefolks luner eller deres arbejdsgivers
overgreb.
“
De landarbejderbørn 4der boede hjemme kunne idet mindste
sove sammen med deres familie om natten,uden at blive betragtetsom et mindreværdigt menneske.
Mange børn var også i deres arbejde udsat for forskellige
grader af voldelige overfald.Nogle endte med
barnetsndød-de blev
simpelhen tævet ihjel.Kun i sjældne og meget grove tilfælde blev
bonden krævet til regnskab i form af en mindre bøde eller korte
fængselsstraffe.Som oftest gik arbejdsgiveren fri,fordi han med
tyendeloven i hånden havde ret til at slå sine karle under 18 år
og piger under 16 år.
Holdningen til tjenestebørnene blandt
gårdmænd, lærere og
.embedsmænd var først o fremmest båret af den stilling som_
landarbejderbørnene ingto som
arbejdskraft i landbruget bade som
børn og voksne.En landsbygærerpå Sjælland udtrykte det således i
1899: .
.
"Der kan næppe indvendes noget imod ,at børn,hVis lod
detbliver at fortjene deres ophold som vdksne mennesker ved legemligt
arbejde,tidligt begynder at øve deres kræfter
,når der blot tages
hensyn til (at de far tilbørligt med søvn og hv11e,at der ikkekræves arbejde af dem,der er over deres kræfter,at de stadig
passer skolen og får fornøden tid til at forberede Sigzsamt at der
våges over,at tyende og arbejdsfolk ikke har en skadelig
indflydelse på deres moralitet."
Kun få arbejdsgivere var så hensynsfulde.
Omkring århundredskiftet kom der fra
lærerside protestermod omfanget af børnearbejdet i landbruget,fordi børnene sjældent
blev sendt i skolen ,når der var
arbejde at
gøre pa garden.Eller
også var børnene så trætte at de faldt i søvn pa skolebænken.
Gardmanden skulle betale mulkt hvis
tjenestebarnet udeblev fra
skolen,men mulkten var så lav, at værdien af arbejdet langt
oversteg mulkten.

23. 20
Sammenfattende kan man.altsá sige at tjenestebørnene i
landbruget havde en lang arbejdstidlhardt arbejde,usle kost og
logiforhold og var udsat for voldelige overfald af varierende
grad.Derudover fik børnene også del i den nedvurderende holdning
som landbobefolkningen havde til landarbejderne.De blev betragtet
og behandlet som andenrangsborgere.
Landarbejderbørnene og lovgivningen
Da den første fabrikslov blev vedtaget i 1873 var det med
et ønske om at beskytte børnene mod de sundhedsskadelige forhold i
fabrikkerne . At loven kunne vedtages var også en følge af, at
børnenes særlige arbejdskraft ikke mere var så nødvendig i
industrien,selv om
nogle arbejdsgivere bl.a. i glasindustrien var
utilfredse med begrænsningerne i børnenes arbejde.
I landbruget er der aldrig blevet gennemført en lignende
beskyttelseslovgivning fer børn. Landbrugserhvervet og Venstre har
altid modsat enhver lovgivnin der kunne føre til faste
bestemmelser for arbejdstid.' øn mm,og herunder også en
begrænsning af børnenes arbejde.
Disse holdninger kommer blandt andet frem på to
lovgivningsområder, som har
haft bet dning for børnearbejdet i
landbruget : Tyendeloven/ medhjælper oven og skolelovgivningen.
Tyendeloven blev vedtaget i 1854 0 var ment som en
rettesnor for retsforholdet mellem husbon og tjenestefolk.Loven
var
patriakalsk og Virkede først og fremmest som beskyttelseslov
for arbejdsgiverne.Der var ingen faste bestemmelser i loven om
arbejdstid, løn
og alder.Gardmanden havde uindskrænket ret til at
bestemme over tyen ets arbejdskraft og person døgnet rundt.Dertil
kom revselsesret overfor det unge tyende,og der fandtes ingen
beskyttelsesparagraffer for børnene.
.
Efter megen kritik af.loven bl.a. fra Peter Sabroe,og en
stigende mangel på unge medhjælpere, blev der i 1904 nedsat en
kommission til udarbejdelse af en ny›lov.Den kunne endelig
vedtages i 1921.Selv om en del formulerin er i loven var æ
var hovedindholdet det samme.I Medhjælper oven,som den nu Råäftvarder dog indføjet en paragraf som vedrørte børnearbejdet"
"Børn må ikke anvendes til arbejde i den tid de skal søge
skolen eller konfirmationsundervisningen og skal have den fornødne
tid til forberelse hertil.Medhjælpere under 16 år må ikke
beskæftiges ved arbejde,der i forhold til deres alder overstiger
deres kræfter,og ikke i længere tid end det normalt gælder
henholdsvis 1 by og på land."
_
Som det fremgår er det særdeles bløde formuleringer -en
gummiparagraf ogsa i
forhold til fabriksloven.Børn havde stadig en
Vigtig funktion som arbejdskraft i landbruget,nár det ikke engang
var muligt at
indføre den 8 timers arbejdsdag,der allerede var
gældende på det øvrige arbejdsmarked.

24. 21
PÅ børnenes anden arbejdsplads,skolen,.sâ det ikke meget
bedre ud.
Selv om der i 1903 blev vedtaget en
ny skolelov páqunstres
foranledning ,kom denne ikke til at gælde pa 1andet.her gik man
stadig i skole efter loven fra 1814.Hv11ket betød færre timer og
fag end i byerne o skolegang hveranden dag.Bønderne sendte i
stedet deres børn gil byerne ,hvor de kunne fa en udVidet
skoleuddannelse i de nye mellemskoler.'
Først i 1937 blev hverdagsskolen indført på landet,og den
ugentlige undervisnin blev ens for alle børnzMed folkeskoleloven
fra 1958 fik børn på gandet og i byerne endelige de samme
uddannelsesmuligheder i folkeskolen.
Børnearbejdet forsvinder i landbruget
Hvornår det lønnede børnearbejde forsvinder i landbruget er
vanskeligt at sige -på nogle områder findes det endnu.Men det ser
ud som om, at de forhold, der i det foregaende er beskrevet endnu
findes i trediverne, men er på retur .(se bilag 2)Dog ser det ud
til at børnene bliver ældre, før de sendes
hjemmefra,og
det bliver
efterhånden et jysk fænomen,hvilket hænger sammen med andbrugets
mekaniseringsgrad og produktionens sammensætning.
_ Børnearbejdet er vanskeligt at spore i statistikken ,dels
fordi der ikke re nes med så unge arbejdere,dels fordi arbe]det
tenderer til at b ive sæsonarbejde med roeoptagning.kartOffelhØSt,
og vogtning.
Når de egentlige tjenesteforhold forsvinder ,kan det
skyldes flere forhold.
Selv om der var megen arbejdsløshed Og SOClal.nød 1
trediverne,kommer også landarbejderfamiliernes leveniveau op over
sultegrænsen.Hvis børnene kan tjene lidt hist og her, formår
forældrene at beholde dem derhjemme til de er konfirmeret.De mange
nye statshusmandsfamilier har 0 så selv brug for børnenes .
arbejdskraft.Medvirkende er ogs at landarbejderfamillerne llgesom
alle andre fâr langt færre børn end ved århundredskiftet og har
dermed bedre mulighed for at forsørge alle børnene.
Udviklingen i landbrugsarbejdet påvirker ogsa behovet for
arbejdskraft.En del landbrugsarbejde bliver mekaniseret,dermed
indsnævres behovet/muli heden for at bruge børnene.Indhegning af
markerne med pigtråd elger elektrisk hegn gør ogsa vogterbørnene
arbejdsløse.
Det endelige nådestød kommer med skoleloven i l937 og
hverdagsskolen.Nâr børnene skal i skole hver dag kan det ikke
betale sig at
bruge dem mere.Samme nedgang kunne tidligere noteres
for tjenestebørn 1 13-14 årsalderen-altsá når de skulle gå til

25. 22
konfirmationsforberelse.
Børnearbe'det havde endnu i trediverne et
'
end det var stær t faldende.Alligevel kunne DanskVlStomfang om
Arbejdsmandsforbund i 1935 slutte en artikel 0
' '
landbruget med følgende :
m
børnearbejdet 1
"Samfundet kan ikke være t'ent med at det
medlemmer ødelægges ,medens de vo sne må gå arbejåsäåg:?e
Forholdsreåler
til børnenes besk ttelse kan ikke betegnes som
særkrav' 1 et de må anses som se vføl eli e.-
-
.
overfor'børnene."
g 9 En 51mP81 pligt
Kilder og Litteratur
Oplægget ngger på et omfattende kildemateriale men h
kun nævnes de vigtigste kilder o litteratur
'
' er skal
børnenes vilkår.
9 'der dlrekte omhandler
Oplysninger om arbejderbefolknin ens k
° '
'
°
kongeriget Danmark.1872.
g ø onomlSRe Vilkår l
Sukkerkommissionssager 1883-1886.Finan
' '
gruppeordnede sager I.
smlnlSteriets
Tyendeloven/medhjælperloven,diverse revisioner.
Love for folkeskolen.
Erindringer på ABA.
Henning Grelle og Anette E. Hansen:Gart
'
-
'
Arbejdsmandens historie bd.4 1986
nerl'land Og SROVbrug'
Anette E. hansen:Landarbejderfamiliens materielle vilkårca
1870-1900 og disses i9ndf1ydelse á fam'Iiens
Speciale 1982.
p l StørreSIG og Struktur.
Bjarne Kildegárd Hansen: Hvis Columbus '
opdagede så barndommen.Kontext nr. 41. 1980 .
opdagede Amerika 'hvem
P.Knudsen: Sygeforsikring og alderdomsforsørgelse,1837,
August F. Schmidt: Hyrdedrenge og hyrdeliv,1926,
Skolesogende børns erhvervsmæssi e arbe' .
4.rk.35.bd.l.hft. Danmarks StatistikJng jde ST' Me'
Th.Sorensen : Markarbejdernes vilkår i jyske hedeamter,1381,

26. 23
Bilag 1
Uddrag af erindring af Ernst Kofoed,Bornholm,født 1909.
I min sommerferie var jeg sendt ned til min onkel og
tante for at hjælpe dem.De havde et
lille landbrug ,fem
køer,jeg skulle malke de to, hvor fik jeg krampe 1 mine
arme.Så skulle jeg vaske op og vaske gulvene. Tante var
dreven ,bandt et spejl på et kosteskaft så kunne hun se, om
jeg havde fået vasket gulvet under sofaen og sengene.
Da ferien var forbi ville de have,at jeg skulle blive
hos dem, men jeg sagde tll far, at nok var jeg klar over, at
jeg ikke måtte bo h emme mere ,men hos onkel ville jeg ikke
være. Så ville jeg ave en anden plads , og far sagde en
dag:" Du kan gå ned til Lille Hallegárd og spørge om de vil
have dig".
Jeg traf bonden og spurgte om han ville have mig ."Hvor
gammel er du "."10 år". "Du ser mig noget lille ud ."Han
spurgte mig, om hvornår jeg havde fødseldag og hvor jeg gik i
skole." Åkirkeby ,det er alt for lan t væk,så er du væk hele
din skoledag.Skal jeg have dig,skal u skifte skole,og det
skal dine forældre søge om ." Når det var i orden kunne jegbare komme. Jeg fik lønnen,føden og klæder og togpenge hjem
en gang om måneden.Jeg var der i 4 1/2 år.
Der var mange episoder i de følgende år,min medtjener
hed Herman....Der var en aften vi skulle malke.Det var
tordenvejr,regnen væltede ned.De andre var gået i stalden
.Jeg kom bagefter med en spand og malkesien.Så holdt Herman
døren,så kunne jeg stå derude og blive pisvåd og gal.Men i
det samme han åbnede døren hamrede jeg malkesien på ham.Hvor
blev han tosset.Jeg havde ramt ham påalbuen,så først våd og
så en omgang tærsk,men han måtte gå i flere dage med den
arm.Da
jeg fik vrælet af,så godtede jeg mig over, at jeg
havde faet ram på ham.
Om morgenen skulle jeg tidligt op og malke 4-5 køer,give
køerne roer,rense under dem,så ind og vaskes,skifte tøj,ind
og spise morgenmad og så benene på nakken til skole.Læreren
blev altid gal, når jeg kom forsent .Når jeg kom fra skole
,fik jeg_mad,og så skulle
jeg ud at løse ham af med at vogte
kvæget... Det skulle jeg tll kl.6, så hjem og få dem
bundet,give kalve, og ind og spise.
Det værste
jeg fik var vædderrullepælse. Den var så fuld
af talg, at jeg ikke kunne lukke kæberne , og sylte ,der var
så fed ,at der skulle godt med eddike,peber og sennep til.Så
ud og malke til fyraften ved syv til halv ottetiden om
aftenen.

27. 24
Når je kom ind om aftenen,sâ skulle jeg læse og lære .
salmevers ugenad,men jeg sad ved samme bord, som de
andre,sajeg skulle også høre efter ,hvad de talte om.Sá det blev sa
som med det skolearbejde.Jeg var
hjemme fra skole mange
gange, nár bonden havde brug for mig .Han ringede til
skolen,så skulle han betale mulkt.Jeg tror det var 14 øre pr dag( sa
I kan se,at jeg ikke har været meget værd).
Der var en dag hvor vi skulle køre
gødning.Jegskulle
være med til at læsse på vognen,men om eftermi dagen,da vi
skulle ind og haVe kaffe ,var mine arme så overspændte ,så
jeg spildte både sukker og kaffe.....
Bilag 2
Uddrag af erindring af Dagmar Nielsen,født 1921 i
Midtjylland.
Dagmar Nielsen kom ud at tjene første gang som ti årig.
...Jeg kom ud at tjene på en gård,da var jeg 12 år.Der
var ingen karl pá gården,så jeg
arbejdedebåde ude og
inde.Jeg passede børn,vaskede op,vas ede lve og børn.Ude
malkede jeg,hakkede roer og i høsten skul e jeg hjælpe med
at binde kornet op. Hveranden dag skulle jeg i skole.0m
sommeren
frau7-l3 om vinteren fra
9-15.He1digvisstod de
ikke så
tidligt på gárden,sâ jeg skulle ikke ave nogetinden jeg sku
le i
skole.Men når jeg kom hjem fra skole var
det lige i arbe dstøjet.0m someren til sengetid,om vinteren
til kl.20.
Jeg egede'aldriäog var aldrig til
børnegilde,de kunne jeg ik e få fri ti1.Der var ikke så
mange børn på min a1der,som var ude at tjene. Men jeg havde
troet, at
det var bedre at tjene hos›andre,end at være
hjemme og Ville ikke indrømme, at jeg havde taget fejl.
...
Jeg havde fri hveranden søndag,nár jeg havde ryddet
op efter middag og så til det blev mørkt.Det var nogenlunderare folk. Jeg var
der_et år og fik 10 kr. om måneden om
sommeren og 5 kr. om maneden om Vinteren.
Derefter fik jeg plads i en
præstegård.Der knoklede jegfra 6 om morgenen til 21.30 om aftenen o fik aldrig lært
lektier.Det var ikke rart at komme i sko e for en
tjenestepige , som aldrig kunne sine 1ektier.Jeg husker
tydeligt en dag manden og konen skulle på udflugt.Da fik jegbesked på at skulle vaske storvask.Der var pumpe i
vaskekælderen , en kedel og en
vuggevasker.Jeg skulle også
give karlen mad, vaske alle gulvene og flytte fårene som
stod en halv km. borte. .

28. Heldigvis blev je færdig lige inden de kom
hjem4men
da
var klokken også 23.N r
jeg bagte franskbrød skul e
jeg stå
og
pille muselort ud af me et.Jeg forstår ikke , at v1 ikke
b ev syge.Jeg arbejdede også ude. Om sommeren skulle
jegkoble køerne sammen og jage dem hjem.Der var
tolv og
ie?skulle malke de fire.Jeg var med 1 roerne og 1
høst s u le
'eg forke alt kornet i marken.Det var i 1934,da jag var 13
r.
Da vi kørte korn
hjem, kom en gammel mand som hed
Anders, gående forbi pa vej til købmanden.Han kom over og
forkede korn for mig.Når karlen var hjemme med
læs, fortalte
han,at der var hjølp til forknin en i marken.Han flk så
besked på at sende mig hjem i la en,sâ konen kunne få
fri.Men Anders nægtede at forke , hvis jeg skulle hjem i
laden. Det var for min skyld , han hjalp og ikke for
foriagteren .Jeg
var meget glad for Anders, det var rart at
mær e lldt soli aritet.
Konen, der var 25 år, lavede næsten aldrig noget.Hun
talte meget om , hvor let det blev for mig at gå til præst
derfra tll v1nter,sá turde jeg ikke sige op.Jeg ville ellers
gerne have været hjemme.I 1935 blev jeg konfirmeret, da fik
jeg en pæn underkjole af mine søstre og 95 kr. i gave.For
pengene købte jeg en ny cykel.Konen brugte både min nye
underkjole og cyklede på min nye cykel,så kunne jeg cykle på
hendes gamle....

29. 26
"ET KVARTER I FAMILIENS SKØD"
-
ET SPECIALE OM NETVÆRK 0G BØRN AF TO GAMLE ARBEJDBRKVARTERER
AF MARGIT THOMSEN OG PIA RAVN
_______________________________________________________________________
SOCIALE NETVÆRK -
ET OVERSTÅET KAPITEL ?____________________________________________
Fra historiske erindringskilder og skønlitterære værker kender vi til de
netværk, der i tidligere perioder af Københavns historie udspandt sig i de
gamle arbejderkvarterer, Vesterbro og Nørrebro. Udenlandske sociologiSke
undersøgelser har desuden gjort opmærksom på de klassespecjfikke netværk, der
f.eks. i engelske storbyers arbejderkvarterer har været basis for praktiSk
hjælp og samvær blandt arbejderfamilierne -
og i det hele taget basis for
udviklingen af en arbejderkulturs sociale nonrer, fandliemønstre og kØnSI'OlleI'-
I takt med
efterkrigsudviklingen har det været en udbredt
holdning inden for
såvel historisk forskning som
samfunds-og byforskning, at lokale fællesskaber
og traditionelle arbejdermiljøer går i opløsningsom følge af den almene
velstandsstigning og ændringer i arbejdspladsers beliggenhed og befollmingens
livsformer.
'
Spørgsmålet er så, om de sociale normer traditioner i en befolkningsgruppe
kan videreføres på trods af den generelle samfundsudvikling.
Dette oplæg omhandler en
specialeundersøgelse, der bl.a. har opSØgt nabo-09
fåmilienetværkpå brokvartererne og vurderet deres indhold, funktionsg'rundlag
og adfærdsmønstre -
og isar lagt vægt på at undersøge kvindernes særlige
betydning for netværkenes
opretholdelse.“Både hiStoriske,sociologiske Oq
antropologiske kilder rummer net0p dokumentation for den centrale placerinC-F'
som
arbejderkvinderne-og mødrene har indtaget i disse netværk. Det ser bl.a.
ud til, at kvinderne/mødrene har været centnmsfigurer for et bosætningsmønster,
hvor det både gjaldt om at opretholde psykisk og fysisk nærhed til hinanden-
Udgangspunktet for specialet var således at undersøge, hvorvidt et sådant
modercentreret bosætningsmønster stadig eksisterer i dag på brokvartereme
-
og om
arbejder-og kvindenetværkene stadig har indflydelse på arbejderbefolk-
ningens bosætning i storbyen.
Undersøgelsens problemstillinger var følgende :
-
hvorvidt voksne døtre, der i dag bor nær deres mødre på Nørrebro 0?
Vesterbro, samtidig indgår i en tæt mor-datterrelation
-
hvorvidt sådanne mor-datterforhold er del af et bredere kvindedomineret
fællesskab, hvor mænd også kan have plads

30. 27
-
endelig om sådanne relationer og netværk har været en del af hverdagslivet
allerede i kvarterernes tidlige historie
Der var herned tale om et stykke hverdagslivsforskning, som vi samtidig
opfattede som et led i rækken af studier i arbejderkultur, hvor kulturbegrebet
samler såvel den geografiske som den historiske og sociologiske dimension
i netværksdannelsen.
Først og fremmest repræsenterede undersøgelsen imidlertid et kvindestudium,
der sætter fokus på kvinders sociale og arbejdsrræssige fællesskab i et
traditionelt og overleveret kvindeligt hverdagsliv. Det er en redegørelse
for de materielle betingelser, 50ciale nomer, ideologier og psykiske behov,
der måtte holde denne kvindedominerede livsform i gang.
SOCIALE NETVÆRK OG HVERDAGSLIV -
HVILKEN ANALYSERAMME ?
Hverdagslivs-og bevidsthedsforskning er både inden for humanistisk og samfunds-
videnskabelig forskning ekspanderet kraftigt op gennem 70'erne og 80'erne.
Trods traditionen og de mange studier bør analyseramne og metodisk/teoretisk
grundlag fortsat være kilde til diskussion og videreudvikling.
Spørgsmålet er nemlig, hvordan vi overhovedet kan "styre" sådanne studier og
begrebsliggøre hverdagsfænorrener, der bevæger sig på et uformelt mikroplan
og ikke umiddelbart afspejler sig på et overordnet samfundsmæssigt makroniveau.
Analyseramen for hverdagslivsforskning må således tage højde for, at virke-
ligheden i al sin mangfoldighed ikke kan begribes ud fra een teori. Vi valgte
på denne baggrund at analysere problemstillingerne på tre niveauer :
-
et socioøkonomisk niveau, hvor vi med udgangspunkt i socialhistoriske og
:materielle forhold som storby-og samfundsudvikling samt levevilkårskompo-
nenter som boligforhold, beskæftigelse, arbejdsplads-og erhvervsstruktur,
arbejdsstillinger, pivilstandsforhold mv. diskuterede sandsynligheden af
en mor-datter -
og kvindedomineret livsform på broerne i før og nu
-
et mellermenneskeligt eller kollektivt niveau, hvor vi på grundlag af
dybdegående interviews undersøgte netværksdannelsen, dens strukturgrundlag,
funktioner og relationstyper
-
og endeligt et individuelt, kvindespecifikt niveau, hvor vi vurderede
den psykologiske karakter af det konkrete mor-datterforhold, igen på
basis af interviews
'

31. 28
kvindes htc/da iv
I nærværende oplæg vil vi koncenterere os om det mellemste niveau, der både
indbefatter døtre og sønner på broerne. Første del er en gennemgang af den
analyseramme, der har omgivet netværksstudiet. Andel del præsenterer nogle
af de konkrete netværks-og kvindehistorier, vi lærte at kende gennem
interviews med æidre og yngre kvinder, der alle har været eller er døtre
af broerne, bosiddende i nærheden af deres nødre.
For en bredere introduktion af undersøgelsens teorier, metoder og resultater
skal iøvrigt henvises til Årbog for Arbejderbevægelsens Historie, 1985.
NETVÆRK PÅ BROERNE -
ET FAMILIEANLlëGENDE
Når vi taler om netværk som et særligt, afgrænset fænomen, nå det for det
første bero på, at vi kan se et bestemt adfærdsmønster blandt deltagerne
-
og afgrænse netværket som en bestemt social struktur. Vi skal altså under-
søge, hvilke relationstyper netværket er sannenvævet af, og vi skal danne
os et indholdsmæssigt billede af relatiOnernes karakter samt de funktioner,
fællesskabet opfylder for deltagerne. Videre skal vi synliggøre de samfunds-
strukturer som f.eks. klasseforhold, der kan medvirke til at udvikle og
opretholde netværket. .
I det kommende vil vi på baggrund af en række teoretiske bidrag og empiriske
undersøgelser af netværksstrukturer og fællesskabstyper pege på sådanne
strukturer, funktioner og indhold, der kan være basis for netværk i de to
gamle arbejderkvarterer.

32. 29
Det er karakteristisk for en række bidrag inden for netværksforskningen, at
familien er gjort til omdrejningspunkt for analyserne. Hovedinteressen i
Young og Willmotts undersøgelse af Iondon-arbejderkvarteret Bethnal Green
i første halvdel af 50'erne var således samlet om den familieinstitution,
som de to sociologer forud for undersøgelsen anså for at være i Opløsning (1).
Få âr efter Youngs og Willmotts studier i Bethnal Green gennemførte Elisabeth
Bott et andet urbant familiestudium (2). Målsætningen var at undersøge såvel
den sociale som den psykologiske organisering i et antal urbane børnefamilier.
Botts arbejde havde herned i høj grad karakter af en egentlig ægteskabs-
forskning. Antropologen Rayna R. Reiter har ligeledes sat fokus på ægte-
skabsfamilierne og deres psykosociale adfærdsmønstre i et fransk landsby-
samfund (Reiter 1975). Endelig foreligger der inden for norske sociologiske
og socialantropologiske traditioner en række Studier, der knytter sannenhængen
mellem familie-og kønsforskning og forskellige former for fællesskabs-
dannelse (3).
Spørgsmålet må selvfølgelig melde Sig, om familieinstitutionen med rette
kan udpeges som en central struktur i et studium, der lægger hovedvægten
på kvinders relationer og kvinders status i bredere fællesskaber i to
gamle arbejderkvarterer. I den udstrækning kvinderne synes at dominere
og måske direkte opretholde kønsblandede fælllesskaber i de gamle arbej-
derkvarterer, kan det imidlertid være nærliggende at opsøge familien som
arnested for en sådan livsform.
(Kerne)familien er netop i løbet af dette århundrede blevet en dominerende
samlivsform, der samler kvinder og mænd
indadtil og lader dem spejle sig
udadtil i andre, tilsvarende familieenheder. Samtidig har det overvejende
været i det (kerne)familiære rum, at kvinder bliver til mødre og børn
til døtre og sønner, hvilket må siges at spille en væsentlig rolle for
vores problemstilling.
50m nævnt indledte Young og Willmott deres feltstudier i det londonske
arbejderkvarter Bethnal Green med den formodning, at tidligere tiders
stærke familie- og slægtsbånd var bristet i takt med de generelle ænd-
ringer i storbyernes organisering og i bosætningsmønstrene i efterkrigs-
tidens England. I stedet blev de to sociologer igennem deres treårige
researchperiode viklet ind i et vidt forgrenet og intakt netværk af fa-
milie- og slægtsrelationer, der endnu bandt kvarterets beboere sammen i
en gensidig hverdagspraksis. Denne iagttagelse gav anledning til den u-
ventede konklusion at

33. 30
,
den udvidede familie som et netværkssystem af flere generationer og flere
slægtsled stadig blev videreført i det gamle by- og arbejderkvarter. Til
gengæld var en sådan familieorganisering fraværende i det udflytterkvar-
ter, der også var omfattet af undersøgelsen. Der eksisterede således en
tydelig årsagssammenhæng mellem den overleverede familieorganisering og
den generationsvise forankring i det gamle kvarter.
Young og Willmott anvendte det antropologiske begreb om den udvidede fa-
milie til at beskrive relations- og netværkstyper blandt Bethnal Green
beboerne, hvor slægtninge så hinanden dagligt eller i hvert fald hyppigt
og regelmæssigt (Young og millmott 1957 s. 12). De deltagende familie-
og slægtsmedlemmer boede ikke sammen. De indgik enten i hver deres ker-
ne- eller ægteskabsfamilier -
eller de havde endnu ikke forladt deres
oprindelige familie, bestående af den forældre- og søskendekreds, de var
født ind i. Ud over tilstedeværelsen af den udvidede familie som en mar-
kant og gennemgående relations- og netværkstype var der i kvarteret gene-
relt tale om slægtsfællesskaber, hvor styrken og omfanget af de relatio- ;
nelle bånd kunne variere. Vi kunne med andre ord sige, at Bethnal Green
beboernes faktiske relationsmønstre gik på tværs af formelle
familietyper:
som f. eks. kernefamilien, tregenerationsfamilien eller den enlige for-
?
sørgerfamilie. Derimod udgjorde den udvidede familie og i det hele taget:
de bredere familie- og slægtsnetværk de reelle relations- og familiety-
per i kvarteret.
Spørgsmålet var så, på hvilke grundlag disse relations- og netværkstyper
fungerede, og hvilken karakter relationerne havde. Young og willmott
søgte i første række materielle årsaosforklarinoer på de historiske o-
verlevering af familie- og slægtsnetværk i det gamle by- og arbejder-
kvarter. Forfattterne gjorde f. eks. opmærksom på den lokale erhvervs-
struktur og økonomi, der endnu på undersøgelsestidspunktet kunne karak-
teriseres som varieret.
I følge Young og Uillmott var det således et væsentligt funktionsgrund-
lag for familiernes generationsvise og sociale tilknytning til kvarteret
at bosætnings- og beskæftioelsesstrukturerne endnu var
rumligt sammen:›
faldende.
I
-
u, mv'.

34. 31
Denne materielle forklaringsmodel blev yderligere understøttet af de i-
agttagelser, forfatteree gjorde i det udflytterkvarter. der dannede sam-
menligningsgrundlag for studierne i det gamle by- og arbejderkvarter.
Når den dominerende relations- og familietype i dette nye kvarter var
kerne- eller ægteskabsfamilien og netop ikke den udvidede famile, hang
det i høj grad sammen med den manglende overensstemmelse mellem bolig-
og arbejdspladsstrukturerne og videre i det hele taget med den manglende
infrastrukturelle udbygning (Young og millmott 1957. s. 142).
Det kan være nærliggende at trække en snæver forbindelSeslinje mellem
udviklingen af et vidtfavnende og vedholdende relationsnet
på den ene
side og familie- og slægtsmedlemmernes fælles sociale og fysiske tilknyt-
ning til arbejdspladser, erhvervsgrene samt indkøbssteder og øvrige lo-
kale servicefunktioner på den anden side. Alligevel kan det efter vores
mening diskuteres, om de påviste relationsmønstre og netværkstyper så
entydigt lader sig begrunde i sådanne ydre materielle og samfundsstruk-
turelle forhold. Vores skepsis udspringer først og fremmest af den man-,
iglëndekønsspecificering i Y0ung og millmotts konklusioner. Den snævre
fysiske sammenhæng mellem bolig- og erhvervsstruktur er i virkeligheden
ikke et alment og kønsneutralt anliggende. Det er netop et sammenfald,
der primært har påvirket mændenes sociale liv, fordi den erhvervsmæssige
og sociale tilknytning uden for hjemmenes grænseområde traditionelt har
har været et mandligt domæne.
Vi er derfor tilbøjelige til at tro, at den særlige familie- og slægts-
organisering i Bethnal Green har fungeret på andre end de rent materille
tilskyndelser.
Overvejelser om den funktionelle betydning af normsæt,moralkodeks og men-
talitets- og traditionsbundethed indgik da også i Youngs og Willmotts
konkludernede bemærkninger, omend der ikke var tale om en egentlig
begrebsmæssig diskussion.
Vi kan imidlertid uddrage nogle gennemgående træk ved familie- og slægts-
organiseringen af Youngs og willmotts beskrivelser og kommentarer.
Et nøgleord syntes således at være
gensidighed i relationerne, såvel i

35. 32
den følelsesmæssige som den mere praktiske kontakt. Endvidere var gensi-
digheden efter Bethnal Green-beboernes egne udsagn at dømme knyttet til
en overleveret norm om familie- og slægtskabets betydning og status.
ilhørsforhold til familien og slægten indgav i sig selv
yde den samme bekræf-
Den enkeltes t
pt og identitet, emn også pligt til at
i familie- og slægtsnetværket.
værdi,acce
telse og identifikation over for de øvrige
Samtidig gav normen om gensidig identifikation og accept adgang til en
restriktiv kontroludøvelse, der også var med til at sikre familie-og
slægtsnormerne deres generationsvise videreførsel og uforandrethed
(Young og Willmott 1957. 5193 ff.).
grundlaget for fællesskabets bevarelse, kan
Når vi skal vurdere funktions
vi altså ud fra Bethnal Green-undersøgelsen konkludere, at
amilieideologi var en vigtig drivkraft bag familie- og
Til kvarterets normative familiebillede
den herskende f
slægtsnetværkenes opretholdelse.
te bl.a. familiemedlemmernes ret til at nyd
å grundlag af det familiære el-
hør
e -
og pligt til at yde
gensidig accept og identifikation alene p
gensidighedsgrincigspejlede sig
de restaurerende på fællesskabet.
ler slægtsmæssige tilhørsforhold. Dette
samtidig i et kontrolgrincig, der virke
Harriet Holter har introduceret begrebet identitetsfællesskaber om den
netværkstype, som er kendetegnet ved gensidig identitetsbekræftelse og
en enhedsfølelse, der grundlæggende udspringer af deltagernes fæl
ivssituation (a). Enhver overtrædelse af fællesskabets normer
jektive l
opfattes inden for denne netværkstype i følge Holte
ltagere, og sanktionerne o-
r som et solidaritets-
brud og et personligt angreb på de øvrige de
ver for "overtræderen" er direkte knyttet til samværet.
I den Holter“ske begrebsdannelse er identitetsnetværket modstillet så-
kaldte interessebestemte relationer, hvor fællesskabet og gensidigheden
er koncentreret om en given fællesinteresse eller et ydre fællesmål,
der ikke nødvendigvis indebærer en identitetsbekræftelse for den enkelte
deltager.

36. Begrebet identitetsfællesskab -
eller identitetsnetværk -
virker umiddel-
bart dækkende i forhold til de karakteristika, der er blevet fremstillet
ved familie- og slægtsnetværkerne i Bethnal Green. Begrebet indeholder
imidlertid ikke en egentlig strukturel bestemmelse. De kEndetegn, der
er forbundet med identitetsfællesskaber, svarer først og fremmest til
en interpersonel rollebestemmelse. Med Holters ord er de udtryk for det
givne fællesskabs relationslogik, der angiveligt "dreier seg (..) om
prinsipper for relasjoner eller bånd mellom mennesker og de konsekvenser
et gitt prinsip har" (Holter og Hem 1982, s. 372).
Til gensidigheds- og kontrolprincippet kan vi altså føje Erincigget om
identitetsbekræftelse, når vi skal pege på de netværksfunktioner, der
har at gøre med deltagernes ideologiske, normative og rollepsykologiske
tilknytning til fællesskab.
Disse fællesskabsprincipper udtrykker med andre ord det fælles menings-
univers, der afgrænser livsformen fra andre livsformer.
Som nævnt i det ovenstående er familien og slægten ikke alene en ideo-
logisk organiseringsform. Den er samtidig en social struktur, der ud-
gør et strukturelt grundlag for fællesskabsdannelsen. Et andet struktur-
grundlag er deltagernes klassetilhørsforhold.
›
NETVÆRK -
ET KLASS'EFÆLLESSKAB
Selv om YOung og millmotts undersøgelse havde sit primære udgangspunkt i
familien, var det dog afgørende for resultaterne, at studierne var hen-

37. i34
lagt til et gammelt arbejderkvarter. hvor hovedparten af indbyggerne
var
industriarbejdere, både aktuelt og historisk. En række af forfat-
ternes konklusioner baserede sig da også på den klassemæssige homogeni-
tet i Bethanl Green.
En baggrund for de tætte familie- og slægtsnetværk var bl.a., at de un-
ge i såvel det udvalgte arbejderkvarter som i andre arbejderklassemil'
jøer tidligt forlod skolen og forældrenes forsørgelse for at videreføre
forældregenerationens lønarbejdertilværelse (Young 09 Willmott 1957
s. 187). .
Økonomisk og erhvervsmæssigt blev arbejderklassens unge SåIEUES langt
tidligere inddraget i "de voksnes rækker" end unge i middel' 09 OVer'
klasselagene, hvor barndommen og dem materielle afhængighed af_forældre-
generationen faktisk blev forlænget. Det var Young 09 millmotts tese'
at den tidlige økonomiske uafhængighed og tilknytning til lønarbejds'
markedet mindskede de unges behov for fysisk og social afstand til for-
ældre og familie på lidt længere sigt.
Vi mener, at undersøgelsen giver belæg for at konkludere, at
'
?
den generationsvise videreførsel af det objektive klassetilhØrSfOThold
samtidig er det strukturelle grundlag for en kontinuitet i familie- og
slægtsrelationerne. Denne kontinuitet kan manifestere sig i en både
social og fysisk tæthed i hverdagen.
'
I Bethnal Green-undersøgelsen blev klassefællesskabets strukturelle be-
tydning for det sociale fællesskab hovedsageligt set i forbindElse mad
udviklingen og opretholdelsen af familie-'og slægtsnetværk. Men det er
indlysende, at klassefællesskabet omslutter andre relationer end de fa-
miliære.
Kvarterer, der er socialt og klassemæssigt homogene, rummer netop mu-
ligheden for social identifikation gennem naboskabsrelationer. König(5)
har i sin diskussion af lokalsamfund og naboskabsstrukturer bloa- Dé-
get på betingelsesforholdet mellem naboskab og klaSSE- 09 kU1tUIfælles“
skab i større bysamfund :

38. 35
"
the existence og urban neighbourhoods is being more and more
recognized, and thes are strongly influenced by the class rela-
tionships of urban society..(..).. There are a numner of factors
which can strengthen or ueaken the intensity of these neighbour-
hood relationships ..(..).. the same or different educational and
economic position, the same or different educational or cultural
level, and so on."
(König 1968, s. 54 f.)
Naboskabsbegrebet er hos köning tillagt en dobbelt betydning, idet "the
neighbourhoodu både er udtryk for en rumlig og en social afgrænsning.
Når naboskabsnetværket skal studeres som et virkelighedsfænomen, ligger
tyngdepunktet imidlertid i de sociale relationer og i det afgrænsede
sociale og kulturelle system, fællesskabet udgør (5). Generelt kan vi
fastslå,at
naboskabsnetværket udgør et særligt meningsunivers. der hviler på del-
tagernes klassemæssige og socio-kulturelle enhed. Naboskabsnetværket
kan omfatte en større eller mindre lokalenhed.
Ud fra en sådan definition vil naboskabsnetværket både i sin sociale og
fysiske afgrænsning kunne overlappe familie- og slægtsnetværk. Derfor
må vi være opmærksomme på, at der kan være tale om forskellige relations-
typer og forskelle i relationernes karakter, når vi beskæftiger os med
såvel familiære som ikke-familiære relationer.
Det kan ud fra denne betragtning være hensigtsmæssigt at skelne mellem
familie- og slægtsnetværk på den ene side og naboskabsnetværk på den
anden side :
Familie- og slægtsfællesskaberne vil ud fra denne skelnen have deres pri-
mære strukturgrundlag i selve familie- og slægtsskabet, mens naboskabs-
fællesskaber primært er funderet i klassestrukturerne.

39. Etbredere begreb om ikke-familiære netværk er vi blevet præsenteret for
hos Holter. som nævnt ovenfor. Hendes begreb om interessefællesskaber
kan f. eks konkret anvendes på en faglig organisering, som varetager
deltagernes fælles, klassebestemte interesser vedrørende løn- og arbejds-
forhold. I denne forstand er det rimeligt at antage, at interessefælles-
skaber som oftest er båret af mænd -
set i lyset af den generelle sam-
fundsmæssige kønsarbejdsdeling og herunder kennenes traditionelle enga-
gement i fagorganisatoriske sammenhænge. De samme kønsforskelle kan be-
grunde, at hverdagen i familie, hjem og neboskabsmiljø traditionelt er
kvindelige funktions- og ansvarsområder -
både i social og rumlig for-
stand.
I det foregående har vi netop kritiseret, at Young Og Willmott ikke ind-
drog denne kønserbejdsdeling, når de skulle bedømme de strukturelle for-
udsætningerfor netværkene. Dette er så meget desto mere bemærkelsesvær-
digt, fordi de to sociologer faktisk gjorde opmærksom på en række kønsfor-
skelle i familie- og slægtsrelationerne (7).
I det følgende skal vi derfor diskutere, hvorledes den samfundsmæssige
kønsarbejdsdeling i lighed med familieorganisering ng klassetilhørsfor-
hold danner et strukturgrundlag for fællesskaberne.

40. NETVÆRK -
EN KUINDELIG HVERDAGSORGANISERING
Men vending fra Young og Willmott kanfamlie- og slægtsnetværkerne og øv-
rige naboskabsrelationer i arbejderkvarteret betragtes som kvindernes kol-
lektive organisering -
som en kvindelig pendant til de mandsdominerede
fagorganisationer :
"One or other member of her family would. if need be, relieve ber
distress, lend her money,or share to some degree in the respon-
sibility for her children. The extended family Was her trade u-
nion. organized inthe main by women and for women, its solidarity
her protection against being alone."
(Yoüng og Willmott 1957, s. 189)
Det fremgår sâledes af citatet, at kvindernes gensidige materielle og
følelsesmæssige støtte var det fundament, der var den udvidede familie
og slægtsfællesskabet i Bethnal Green. '
Bott trængte i sin undersøgelse dybere ind i denne problematik, der ne-
top vedrører forholdet mellem kønsarbejdsdeling og kønssegregering i
ægteskabsfamilierne -
og ægtefællernes sociale netværk uden for ægte-
skabet. Bott iagttog, at
jo skarpere kønsarbejdsdelingen- og segregeringen var indadtil mellem
ægtefællerne desto tættere var de netværk, ægtefællerne hver især spandt
udadtil. Disse "eksterne" netværk dannede et mønster. hvor kvinder hav-
de primær kontakt med kvinder -
og mænd med mænd :

41. 38
"
) husband and wife come to marriage each with his own close-
knit network. Each partner makes a considerable emotional invest-
ment in relationships with the people in his network. Each is en-
gaged in reciprocal exchanges of material and emotional support
with them (..) as long as the couple continue to live in the
Same area, and as long as their friends, neighbours, and relatives
also continue to live within easy reach of the family and of one
another, so long will the segregated networks of husband and wife
continue, with minor changes ..."
(Bott, 1971, s 92 f.)
I familie og naboskab opfyldte både mænd og kvinder gensidigt materielle
og emotionelle behov i kønsadskilte netværk. Det strukturelle grundlag.
for dette relatiOnsmonster var en rodfæstet, samfundsmæssigkønsarbejds-l
deling. Vi skal senere vende tilbage til den lokalforankring, som Bott
i lighed med Young og millmott fremhæver som enafgørende forudsætning for
disse relations- og netværkstyper.
Bott har endvidere gjort rede for, hvorledes det skarpe funktionelle skel
mellem kønnenes arbejdsområder satte sig igennem i de_relationstyper, som
henholdsvis mænd og kvinder foretrak. Bott kunne således pege på en klar
tendens til, at kvinderne overvejende dyrkede kontakten til kvindelige
familie- og slægtsrelationer, i særlig grad efter at de havde fået børn.
Mændene derimod var i langt højere grad orienteret mod kolleger og ikke-
familiære relationer (Bott 1971, s. 93)
Vi mener altså, at de beskrevne forskelle i kvinders og nænds relations-
og netværkstyper netop tegner konturerne af en livsform, der grundlæg-
gende bæres af kvindelige relationer og næres af kvinders traditionelle
ansvar for hjem,børn og øvrige familie- og slægtsmedlemmer.
I sin diskussion af fællesskabs- og relationsprincipper understreger Hol-
ter ligeledes, at den traditionelle arbejdsdeling mellëm kønnene ofte med-
fører, at kvinder repræsenterer an5varsrati0naliteten i sociale fælles-

42. skaber. Ansvarsrationaliteten kommer til udtryk i,at kvinder generelt
føler sig forpligtet tilat forstå andre mennesker på deres (de andres)
egne præmisser (Holter 1982, s. 21). Kvinders opmærksomhedover for de
nære relationer trækker således også en tråd til det gensidigheds- og
identifikationsprincip,som i det foregående er fremhævet som vigtige
funktioner i fællesskabsdannelsen.
I indledningen til netværksdiskussionen præciSerede vi; at lokalforan-
kringen netop får vægt i en fællesskabsanalyse. der primært tager sigte
på kvindelige relationer. Lokal- og nærmiljøet udgør netop den fysiske
ramme, der omkranser kvinders arbejdsmæssige og kulturelle fællesskab i
reproduktionen.
Vi skal derfor i det følgende vurdere det mulige samspil mellem lokalbun-
dethed og henholdsvis familieorganisering, klassetilhørsforhold og_køns-
dominans.
'NETVÆRK-
ET LOKALT FÆNDNEN?
Undersøgelsen af såvel de familie- og slægtsmæssige som de klasse- og
kønsmæssige betingelser for en netværksstruktur kan gennemføres som et
studium alene eller primært af sociale relationer (8). Blandt de netværks-
eller fællesskabsforskere, vi diskuterer i denne sammenhæng, er der så-
ledes også tale om forskellige vægtninger af det relationelle aspekt og
'
=F=Ut..._' _-.._› II 1!
:-v :.
I"
et :-' "=/ -⁄==e e 3
.. ---_ -- .v.
-
Bott tager f. eks. erklæret udgangspunkt i de urbane omgivelser, idet

43. 40
hendes undersøgelse faktisk er afgrænset til urbane ægteskabsfamilier
og deres netværksdannelse. Alligevel pointerer hun, at det kan være pro-
blematisk at lade lokaliteten eller lokalsamfundet (the community) sæt-
te grænser for en given befolkningsgruppes netværksstrukturer. Botts
indfaldsvinkel er netop, at den geografiske enhed ikke med nedvendiohed
modsvarer en social enhed :
"The immediate social environment of urban families is best consi-
dered not as the local area in which they live, but rather as the
network of actual social relationships they maintain, regardless
of whether these are confined to the local area or run beyond its
boundaries."
(Batt 1971. s. 99)
Netværket er-således det strukturelle udtryk for familiens eller indivi-
dets umiddelbare sociale omgivelser. I følge Bott kan det sociale netværk
til gengæld ikke automatisk identificeres som et rumligt fænomen. Rum-
met eller lokaliteten øver derimod indflydelse på netværkstypen. De so-
ciale'relationers "lokalisering" må formodes at påvirke graden af sam-
vær og tilknytning i det sociale fællesskab.
"If af family's network is localized, that is, if most of the mem-
bers live in the same local area so that they are accessible to one
another, they are more likely to know one another than if they
are scattered all over the country."
(Bott 1971, s. 103)
Botts observationer har netop antydet, at et samspil mellem lokaltilknyt-
ning og klassetilhorsforhold i særlig grad præger arbejderkvarterer,
hvor såvel den sociale/klassemæssige som den geografiske mobilitet tradi-
tionelt er lavere end i mere udprægede mellemlags- eller højere social-
lagskvarterer. Når vi i det foregående har talt om et betingelsesforhold '
mellom naboskab og klasse- og kulturfællesskab, kan vi altså tilføje,at
de bedste betingelser for social ligestilllethed og klassemæssig konti-
nuitet finder vi generelt i typiske og velkonsoliderede arbejderkvarte-

44. rer. Det kan derfor være oplagt at søge de tætteste netværksstrukturer
i sådanne kvarterer.
I spørgsmålet om
funktionsgrundlaget for det klassemæssige og geografis-
ke fællesskab griber Bott til den samme materielle forklaring som Young
og Willmott. Hun foreslår ligeledes, at jo flere livsfunktioner lokali-
teten opfylder, des større anledning blandt beboerne til at Spinde et tæt
net af indbyrdes relationer. Vi har allerede udtalt vores skepsis over
for entydigt at forklare det klassespecifikke og lokalbundne fællesskab
på denne måde.
I
Mere interessant for vores problemstilling er Botts sammenknytning af det
klassemæssige og geografiske aspekt på den ene side -
og på den anden
side kønsarbejdsdelingens indflydelse på de netværksrelationer, kønnene
indgår i.
Samspillet mellem fysisk og social mobilitet kommer således også til syne
i højere sociallag. Den sociale; uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige'
bevægelsesfrihed viser sig i bedrestillede socialmiljøer både materielt
og mentalt i en mindre grad af stedbundethed og hermed i løsere netværks-
og relationsbând, end tilfældet er i arbeüderklassemiljøer. I de social-
miljøer, hvor arbejdssfæren er ægteskabsfamiliens dominerende fysiske og
sociale orienteringsflade, spiller mændene en fremtrædende rolle i famili-
ens externe netværk. Seti lyset af de teser, vi har opstillet for dette
studium, vil detvære nærliggende at fortsætte Botts tankegang og slutte
at,
kvinderne omvendt dominerer fællesskaberne i arbejdsmiljøer, der er kan-
detegnet ved en ringe grad af fysisk og social mobilitet, fordi den 10-
kale forankring og aktiviteterne i hjemmenes nærmiljøer er en væsentli-
gere funktion end de fælles erfaringer i arbejdstiden.

45. 42
Bott støtter sig i sine diskussioner af lokalitetens betydning for net-
værksstrukturerne i en vis udstrækning på de sociale mønstre, som
Young
og Willmott tidligere havde observeret blandt de ægteskabsfamilier, der
havde forladt Bethnal Green og bosat sig i nyt udflytterkvarter (Young
og Willmott 1957, s. lSlff.). Karakteristisk var det blandt disse udflyt-
terfamilier, at mændene i større omfang end kvinderne bibeholdt de soci-
ale kontakter i det gamle kvarter. Den umiddelbare forklaring på dette
mønster syntes at være, at mændene fortsat var knyttet til det gamle
kvarter via deres arbejdspladser. For kvinderne gjaldt det derimod, at
det fysiske Opbrud samtidig'indebar en social isolation (Young og Will-
mott 1957, s. 135). I følge kvindernes egne udtalelser blev den geogra-
fiske afstand til såvel familie- og slægtsrelationer som til tidligere
naboer så meget desto mere mærkbar, fordi de ikke umiddelbart så sig i
stand til at etablere tilsvarende relationstyper i de nye omgivelser.
Youngs og Millmotts undersøgelse gav således belæg for den tese, at hver-
ken familie- eller slægtsrelationer eller langvarig stedbundethed i_§ig
selv er første led i den årsagskæde, der kan forklare opretholdElSEn af
lokale fællesskaber._
De kvindedominerede fællesskaber har tilsyneladende deres knudepunkt,
der hvor det langvarige residentielle tilhørsforhold sammenknyttes med
lokale relationsbånd til familie- og naboskab '
"Either lenght of residence or localized kinship does something to
create a network of local attachment, but when they are combined,as they are in Bethnal Green, they cinstitute a much more power-ful force than uhwn one exists without the other."
(Young og millmott 1957, s. 115)
Hovedkonklusionen fra Bethnal Green-undersøgelsen blev således alligevel
draget i skæringspunktet mellem
kønsarbejdsdelingen og dens fysiske ud--
tryk. Når
udflytningen fra Bethnal Green skar større huller i kvinders
netværk end i mændenes, må det ikke mindst tilskrives den samfundSmæs-

46. 43
sige kønsarbejdsdeling, der rumligt, socialt og følelsesmæssigt forank-
rer kvinder i hjem, familie og nærmiljø.
Lignende diskussioner af forholdet mellem køn og rum er netop også blevet
ført inden for de senere års kvindeforskning, som fremlagt i kapitlets
første del (9).
Selvom Young og millmott som udgangspunkt orienterede sig mod ægteskabs-
familien, subsidiært slægtsrelationerne i det udvalgte kvarter, ledte
de empiriske studier dem netop hurtigt på sporet af en anden allesteds-
nærværende og dominerende relationstype, nemlig mor/datterforholdet .
"The character of a kinship system is shown by the relationships
which it emphsizes..(..)..Here in Bethnal Green, the relationship
stressed, alongside that of marriage, is between mother and daugh-
ter."
(Young og willmott 1957, s. 60)
I det kvindedominerede spind af relations- og netværkstyper, der var
spundet i Bethnal Green generation efter generation, sad mødrene af
den ældre generation som hunedderkopperne i centrum. Omkring mødrene
spandt deres voksne gifte og ugifte døtre sig fast i en tæt, daglig
kontakt. Dette forhold mellem mødre og
døtre ledte Young og millmott
til den konklusion, at kvinderne var bundet sammen i en tæt relation
med mere end een tråd -
eller i en dobbelt forstand :
"...Relatives in a double sense close cannot easily avoid each
other: they either quarrel or merge at least part of their lives.
Where mother and daughter are also neighbours they are almost
bound to share with each other the tasks which fall to women,
and this despite the many changes in housing, in the child wel-
fare services, in the birth-rate, and, above all, in the re-
lationship between man and wife.."
(Young og Willmott 1957, s. 117)
Mor/datternetværket og det videre spind mellem kvindelige slægtninge
og naboer i kvarteret havde således sit funktionsgrundlag i den fysiske

47. 44
botæthed og i den fælles kønsspecifikke erfaringsverden, som repræsente-
rer en anden form for nærhed og tilknytning. Selvom Young og millmott af-
sted fra en egentlig begrebsliggørelse af dette gentagne relationsmøn-
ster, giver deres iagttagelser os alligevel anledning til den tese, at
fællesskabet mellem kvinderne ikke alene fungerer på et fysisk/lokal-
bundet og et kønsspecifikt/arbejdsmæssigt grundlag. De dominerende mor/
datterrelationer må endvidere være udtryk for dybere psykiske behov for
tæthed og nærvær, og psykiske behov giver sig bl.a. udslag i kvindernes
faktiske botæthed.
Den udbredte tendens til botæthed mellem to eller eventuelt flere fami-
lie- og slægtsgenerationer var imidlertid ikke et,fænomen, der alene kom
til syne på spindesiden i det londonske arbejderkvarter. Undersøgelsens
resultater viste ingen afvigelser blandt de gifte mænd og kvinder af den
unge generation med hensyn til det særlige bosætningsmønster, hvor foran-
kringen i kvarteret blev videreført fra generation til generation. Til
gengæld afslørede en nærmere differentiering af den generelle botæthed
ganske betydelige kønsforskelle. Næsten dobbelt så mange gifte døtre
som sønner, var nemlig bosiddende i umiddelbar nærhed af deres forældre,
dvs. i samme hus eller samme gade. Young og millmott konstaterede således
på dette grundlag, at
bosætningsmønstret i arbejderkvarteret Bethnal Green var matrilokalt
forsåvidt de unge par overvejende bosatte sig tæt på kvindernes oprinde-
lige familier frem for mændenes.
Tilstedeværelsen af de tætte mor/datterforhold i kvarteret antyder ef-
ter vores mening yderligere, at
matrilokaliseringen i det udvalgte kvarter desuden har været udtryk for
en egentlig modercentrering i bosætningsmønstret og ikke alene et spørgs-
mål om en fysisk og social orientering mod kvindernes femilierelatjoner
som sådan.

48. Modercentreringen i Londonkvarteret blev desuden understreget af. at
mødrenes hjem dannede den faste, fysiske ramme om mor/dattersamværet
og videre om fællesskabet i den udvidede familie.
Forekomsten af modercentrerede relations- og bosætningsmønstre er ikke
alene blevet påpeget og diskuteret i forbindelse med Bethnal Green-un-
dersøgelsen. I et studium over arbejderkvinders netværk i London i pe-
rioden lB7U-lQlA fastslår Ellen Ross (10), at der også i denne tidsepoke
kan konstateres en overlapning mellem slægtskab og naboskab. Ross vurde-
rer således, at det modercentrerede bosætningsmønster i Bethnal Green i
50'erne kan dateres tre generatioær tilbage i tiden i visse londonske
arbejderkvarterer.
Bott anvender på baggrund af sine iagttagelser over familierelationer
og sociale netværk begrebet matrilateralitet om det fænomen, at tre ge-
nerationsled af mødre og døtre på samme tid bor i samme lokalområde.
Mor/datternetværket udgør sâledes det centrale forbindelsesled mellem
de øvrige familie- og slægtsmedlemmer, og det kvindecentrerede bosæt-
ningsmønster spiller hermed en afgørende ;olle for opretholdelsen og
videreføre159n af familie- og slægtsnetværket (Bott 1971, 5.222). Be-
grebet om de matrilaterale netværksstrukturer blandt familie- og slægts-
relationer indbefatter i den Bott'ske version ganske vist den lokale/
rumlige dimension. Men samtidig modsvarer begrebet om matrilateralitet
nogle aspekter, som vi ikke nødvendigvis betoner, når vi i stedet fore-
'
trækker begrebet matrilokalisering. Matrilateraliteten hentyder således
også til den "arvemæssige" side af kvindernes sociale position i familie
og slægt, ligesom begrebet betinger en fælles lokalbundethed blandt kvin-
derne over flere generationer. Et egentligt matrilateralt familie- og
slægtsnetværk stifter vi f. eks. bekendtskab med i Reiters Omtalte un-

49. dersøgelse af kønssegregering og rumlig kønsopdeling i det franske lands-
bysamfund. I denne sammenhæng kan matrilateraliteten studeres i sin bgg-
stavelige form, idet der er tale om et kønsspecifikt arvemønster, hvor
huse og fast ejendom typisk går i arv fra mødre til døtre (Reiter 1975).
Vi fristes næsten til at sige, at de fysiske nær- og netværksmiljø her-
med generation efter generation bliver overdraget i kvinders varetægt.
NETVÆRK PÅ BRDERNE -
ETKULTURELT FÆNOMEN
Når vi skal opbygge enanalyseramme for studiet af fællesskabs- eller
netværksstrukturer på Vesterbro og Nørrebro, vil begrebet om matrilo-
kalisering være det nøgleord, der sammenkobler den kønsspecifikke del
af problemstillingen med denklassespecifikke deb, der udspringer af bro-
kvarterernes historiske status som arbejderkvarterer.
Hvorvidt der eksisterer et matrilokalt bosætningsmønster i de gamle ar-
derkvarterer, siger imidlertid ikke noget om det spørgsmål, der i pro-
blemstillingen stilles i forlængelse heraf.Vi kan nemlig ikke automatisk
ud fra et matrilokalt bosætningsmønster slutte, at der samtidig blomstrer
en kvindedomineret fællesskabskultur: Matrilokalitetsbegrebet angiver
netop ikke, om modercentreringen har dybere strukturelle og kulturelle
redder -
lokalt og/eller samfundsmæssigt.
Det er igen inden or antropologisk forskning, vi finder undersøgelser,
hvor de modercentrerede fællesskaber eller lokalsamfund er blevet stue
deret som kulturelle og/eller samfundsstrukturelle fænomener. Antropolo-
gen Nancy Tanner (ll) introducerer såkedes begrebet om matrifokelitet

50. 47
Som betegnelse for etkulturmønster, hvor moderfiguren kulturelt, poli-
tisk og økonomisk kan siges at udgøre et
(lokal)samfundsmæssigtbrænd-
punkt. Begrebet om matrifokalitet rummer hermed en kulturel modercentre-
ring inden for et slægtsskabssystem eller et fællessakb, hvor moder- og
kvinderollen normativt og følelsesmæssigt står i centrum for de øvrige
relationer. En egentlig strukturel modercentrering gør sig gældende in-
den for slægtskabssystemer, hvor mødre/kvinder indtager en decideret
politisk, dqrrwisdqrrwisdqrrwis _
beslutningsmæssig magtposition i slægtskabsgrup-
pen. Matrifokalitetsbegrebet reflekterer altså ikke nødvendigvis en mD-'
dercentreret bosætningsstruktur.
Men inden for rammerne af et kulturstudium som det nærværendeangiver
matrilokaliseringen den fysiske forankring, men de matrifokale struktu-
rer sætter den fysiske forankring i et bredere relief og handler om den
kulturelle og strukturelle dybde og rækkevidde af moder- og kvindecen-
treringen.
De to begreber kan således tilsammen siges at dække et studium af loka-
le. kvindedominerede fællesskaber, nårkvindefællesskabet opfattes som
'en blandt andre livsformer”. Hvis moder- og kvindeorienteringen både
materielt,ideologisk og følelsesmæssigt er'en central drivkraft for det
lokale fællesskabs opretholdelses, kan vi netop diskutere, om der er
tale om en
særlig kulturtradition med rodnet i de livsbetingelser. der
historisk har præget de gamle arbejderkvarterer. Desuden kan vi diskute-
re, hvilken betydning en sådan kvindelig livsform har i et bredere sam-
funds- og storbymæssigt perspektiv.