Sagprosa

1. Sagprosa
En introduktion…….
1

2. Sagprosa er:
ALT fra den
virkelige
verden.
Det er ikke
opdigtet.
Findes i
både tekst,
lyd og
billeder
2

3. Hvad vil du sige – kommunikationsmodel
— Afsender
— Budskab
— Målgruppe
— Medie
— Udformningen
— ->
SAMMENHÆNG

4. Forsiden
4

5. • Avisens ansigt
• Udstillingsvinduet
• ”Kioskbasker” – en
forside der lokker DIG til
at købe – bruges især af
løssalgs-aviser
• Det er den sidste side der
gøres færdig inden
avisen går i trykken!
• Hvilken avis sælger?

6. • Erfaringen siger desværre!
Ø Den gode nyhed er nyheden om ulykkelige
begivenheder
Ø Højeste nyhedsværdi får den, hvis avisen har
eneret på den – en solohistorie
Ø Den gode nyhed kan rydde forsiden

7. Blikfang og typografi
7

8. Blikfang og typografi
Man anvender ofte store tykke og læsevenlige bogstaver i
rubrikker (overskrifter).
Rubrikker kan ligeledes være farvet.
I brødteksten er ofte anvendt en typografi med fødder.
f.eks. Cambria
som er meget læsevenlig.
Arial
er et eks. på tekst uden fødder. Denne type kan
anvendes til rubrikker.
Billedtekst, by-line og fotooplysninger kan skrives i kursiv. Det kan
man også vælge ved ”direkte tale”
8

9. Silvia Becerra Bascuñán
9

10. Silvia Becerra Bascuñán
10

11. Silvia Becerra Bascuñán
11

12. Silvia Becerra Bascuñán
12

13. Genre 2: journalistik og opinion
DE FIRE HOVEDKATEGORIER
13

14. Avis-sidens
opbygning /
Lay-out
14

15. • Billedtekst – forklaring
til billede, diagram….
• Rubrik – blikfang der skal
fange læseren
• Underrubrik – uddyber
rubrikkens indhold
• Mellemrubrik – inddeler
brødteksten i mindre enheder
• Brødtekst- klummetekst
selve artiklens tekst

16. • Manchetten – en
længere underrubrik
• Bylinie - journalisten
• Citatuddrag –
fremhævelse af en del af
teksten
• Trompeten – tekstlinie
anbragt over rubrikken
(forrider)
• Sidevinkel – tekst der
ser sagen fra en anden vinkel

18. Sektion/redaktion
Citatboks
Rubrik
Underrubrik
Brødtekst
Brødtekst
Siden kan
også
indeholde:
- Faktabox
og
- Grafiske
fremstillinger
Mellemrubrik
By-line
Billedtekst
18

19. • INFORMATION
• Journalisten skal
forholde sig objektivt
• Sjældent bruges ”jeg”
og ”vi”
• OPINION
• Journalisten må
udtrykke sin mening
• ”Jeg” og ”vi” bruges

20. Informerende genrer (jounalistik)
•
•
•
•
•
•
•
•
Nyhedsartikler
Fagbøger og undervisningsbøger
Biografier
Rejseskildringer
Forelæsninger/foredrag (den informative tale)
Rektors information om eksamen
Brugsanvisninger
Love, bekendtgørelser
Silvia Becerra Bascuñán
20

21. Nyhedsartiklen
• En nyhedsartikel er en kortere, dagsaktuel
historie, der tager udgangspunkt i, at der er sket
noget afgørende nyt, der forandrer en
given tilstand.
• Nyhedsartikler er redigeret efter den såkaldte
nyhedstrekant.
• Nyhedsartikler kan derfor skæres bagfra af
redaktøren – eller dele af artiklen kan flyttes til
andre steder i avisen.
• Skrevet af uddannede journalister, som har lært
at indsamle stof og lave interviews med
almindelige mennesker, eksperter og politikere. 21

22. Nyhedstrekanten
— Hvad
er der sket?
— Hvor er det sket?
— Hvornår er det sket?
— Hvem er involveret?
◦ Lidt senere i sagteksten får man måske svar på
spørgsmålene:
— Hvordan
er det sket?
— Hvorfor er det sket?
Silvia Becerra Bascuñán
22

23. Nyhedstrekant
Overskrift og konklusion
Manchetten forklaring
Brødtekst detaljerne
Silvia Becerra Bascuñán
23

24. Spidsen: hvem, hvad , hvor,
hvornår?
Udredning: hvordan, hvorfor
(erfarings- , parts- og
ekspertkilder)
Perspektiv: hvad så, hvad
gøres?
24

25. 25

26. Nyhedskriterier
• Aktualitet – stof der er oppe i tiden,
fremme i medierne
• Væsentlighed - grundlæggende betydning
for mange
•
•
•
Identifikation – læseren skal kunne finde
sig selv
Konflikt – når sag eller personer er på
kollisionskurs
Det uventede – det sensationeller: hund
bider mand eller mand bider hund!!

27. Nyhedsartiklen
Kilder
Erfaringskilde
Fortæller en
personlig
historie om
emnet
Partskilde
En person der
har interesse i
emnet
(økonomisk
eller politisk).
Giver sine
synspunkter til
udtryk
Ekspertkilde
En person der
har viden om
emnet. Forholder
sig neutralt og
giver ikke sin
mening – kun
viden - til kende
27

29. Vinkling og rubrik
Efter interview med de forskellige typer
kilder skal journalisten beslutte, hvordan
nyheden skal ”sælges” til læseren. Hvad skal
der fremhæves / lægges vægt på?
Rubrikken er med til at understrege
vinklingen og sælge nyheden.
29

30. Vinkling
30

31. Vinkling og rubrik
Eksempler:
Vinkling fra
erfaringskilden
Vinkling fra
ekspertkilden
Vinkling fra
parts-kilden
”Vi træder vel nærmest ind i ungdommen”
Drømme: De unge regner ikke længere konfirmationen som en adgangsbillet til den
voksne verden - tværtimod
Curling-børnene vil have det hele
FREMTID: Verden ligger åben for konfirmanderne, men de unge skal selv
træde drømmenes stier
Thulesen skoser Thorning for dobbeltliv
Den virkelige person, Helle Thorning-Schmidt, og så den person, hun forsøger at
tegne i medierne er to forskellige. Det mener DF's Kristian Thulesen Dahl.
31

32. Hvad er en reportage?
—
—
—
—
—
—
—
En reportage er et stykke opsøgende journalistik, hvor
reporteren selv er i marken. I reportagen indgår der ofte
miljøbeskrivelser og øjenvidneskildring.
Reporteren fortæller sin historie på en måde, der gør det
mærkbart, at han er til stede på stedet.
Observation og interview er de bærende elementer i den
situationsrapport, som reportagen er.
Interviewet bliver i de fleste reportager brugt til at indhente
øjenvidneskildringer eller kommentarer fra involverede i
begivenheden – eller vurderinger fra eksterne eksperter.
Reportagen skildrer aktuelle begivenheder, tæt på
I en reportage må journalisten gerne farve sin tilstedeværelse
sprogligt, men reporteren ikke udtryk for egne holdninger
Han kan dog godt vurdere situationen, konkludere og sætte
sagen i perspektiv
32

33. 33

34. Hvad er en feature?
—
—
—
—
—
Feature er et engelsk udtryk, der betyder
“karakteristiske træk”, men i journalistisk
forstand er en feature en længere
reportage, der tegner karakteristiske
træk af en begivenhed eller en persons
liv, virke eller af aktuelle tendenser.
Da en feature kræver plads, er den at
finde i søndagsavisernes tillæg eller i
ugeblade og magasiner, hvis læsere har og
giver sig tid.
En feature er en hybridform, en
blandingsform, der inddrager forskellige
genrers virkemidler, og som giver sig selv
luft til at fortælle, bringe oplevelser ind i
artiklen, og som for det meste er smukt
illustreret.
En kort definition på en feature kunne
være en underholdende reportage.
Genren udfoldes eksemplarisk i UD&SE:
34

35. Fortællende
Journalistik
35

36. Berettermodellen
Narrativen er delt op i sektioner (efter deres funktion). Disse
sektioner har hver deres niveau af spænding, eller intensitet, der gør
sig gældende for den handling der forgår.
Silvia Becerra Bascuñán
36

37. Featurehjulet
37

38. Baggrundsartiklen
—
—
—
—
—
Baggrundsartiklen tager udgangspunkt i en nyhed og
fortæller, som navnet siger, om baggrunden for nyheden
Den forklarer de nærmere omstændigheder i forbindelse
med nyheden, årsager og konsekvenser forklares.
Læseren får med den grundige forklaring bedre mulighed for
at forstå, hvad nyheden betyder og kan tage stilling til den.
En baggrundsartikel bygger på interview med eksperter,
skriftligt kildemateriale og journalistens egen viden og
analyser af forholdene.
Analysen er en videreudvikling af baggrundsartiklen. Den
bygger på grundig research. Oplysningerne, som præsenteres
i artiklen, er oftest skribentens egne vurderinger og
konklusioner.
38

39. Eksempel på en baggrundsartikel
39

40. Kommodemodellen
—
—
—
Øverste skuffe: En indledning
med et konkret eksempel på
det, teksten handler om.
De midterste skuffer: Afsnit,
der er bygget op omkring et
guldkorn (f.eks. overraskende
oplysninger, gode citater,
vægtige argumenter,
interessante observationer
eller markante scener).
Nederste skuffe: Slutningen,
der sætter temaet i en større
sammenhæng. Altså en slags
svar på spørgsmålet: Hvad
betyder historien for læseren,
for landet, for verden?
Silvia Becerra Bascuñán
40

41. Argumenterende genrer der vil påvirke
modtageren (opinion)
• Politisk kommunikation
• Politisk tale
• Partiprogram
• Avisartikler der vil skubbe til læserens holdninger
• Leder
• Kronik
• Debatsider med indlæg fra læseren/læserbreve
• Blogs
• Essays
• Annoncer og reklamer
Silvia Becerra Bascuñán
41

42. Debat-artikler
* Skrives af:
- avisens egne redaktører og
journalister
- avisens læsere
42

43. Debat-artikler
* Indeholder påstande og et eller
flere argumenter
Påstand: Jeg mener, at elever skal have flere timer i
skolen
Argument: Fordi de skal lære noget mere
43

44. Debat-artikler
Argumenter kan / bør underbygges af
eksempler, statistikker og bereg-ninger.
Eksempel: Eleverne på By-skolen har flere timer og
viser bedre resultater.
Statistik: Viser at elever med flere timer i skolen
klarer sig bedre i ungdomsuddannel-serne.
44

45. Typer af debat-artikler
Leder
• Skrives af redaktøren
• Udspring i aktuel sag (forsiden) og tilkendegiver avisens
holdning og synspunkt til denne sag.
Klumme
• Skrives af en journalist eller gæsteskribent
• Behandler en sag som er oppe i tiden og bruger et lidt mere
humoristisk sprog end lederen.
Kommentar
• Skrives af avisens læsere – oftest af én med speciel viden om
emnet
• Kommenterer et debatindlæg og argumenterer grundigt for
eller imod holdningen i debatindlægget.
Læserbrev
• Skrives af avisens læsere
• Er ofte provokerende og lidt overdrevne. Sætter tingene lidt
på spidsen og mangler ofte argumenter.
45

46. Hvad er en leder?
—
—
—
—
—
—
—
En leder udtrykker et dagblads officielle holdning til aktuelle emner.
Den er enten usigneret eller signeret af redaktøren eller en af
bladets medarbejdere.
De fleste aviser har for det meste et lederskribentpanel, som kan
levere dagsaktuelle kommentarer.
Lederen er skrevet i vi-form, da det der bladet, der mener noget
Lederen eller lederne (for flere aviser har to) er normalt anbragt
på samme side som kolofonen, hvor der står, hvem der er
ansvarshavende;
Lederen rummer normalt kun et synspunkt, som der argumenteres
for, gerne i polemik med andre aviser, politikere eller
opinionsdannere.
Derved indgår lederen i et kredsløb af meningstilkendegivelser, som
er bærende for den offentlige debat.

47. Opinionsmodel: kommode
— Anslag
(veloplagt, genre
provokerende)
— Sagsredegørelse
— Argumentation for
synspunkt
— Eksempler/
Underargumenter
— Afslutning (Appel til
handling/følelser)
47

48. Hvad er en klumme
—
—
—
—
—
De fleste aviser har flere klummer, dvs. en fast rubrik,
placeret samme sted i avisen.
Til den bidrager en eller flere klummeskribenter, der efter
engelsk forbillede laver deres column (ordet betyder spalte
på engelsk) på faste ugedage.
I klummen skriver columnisten i personlig stil med en kreativ,
ofte eftertænksom og provokerende sprogtone om emner,
der er oppe i tiden. I modsætning til lederskribenten er det
ikke avisens holdning, der afspejles, men kun skribentens.
Det afgørende er, at columnisten er god til at anlægge
uventede vinkler på aktuelle eller dagligdags emner, som
læserne kan identificere sig med.
De rigtig gode klummeskribenter etablerer en form for
brand, hvorfor de bliver en del af avisens image og engagerer
en stor gruppe af faste læsere.
48

49. Eksempel på en klumme
49

50. Hvad er en kommentar?
—
—
—
—
—
Aviserne skal ikke producere al deres mening selv, tværtimod
er de stærkt afhængige af bidrag udefra. Nogen gange
opfordrer de bestemte kommentatorer til at bidrage, andre
gange henvender personer med professionel interesse i et
sagsområde sig for at levere kommentarer til avisens sider.
En kommentar er en kortere artikel, der for det meste
leveres af folk udefra, men den kan også være skrevet af en af
avisens egne journalister.
Kommentaren er, som navnet siger, et led i den daglige debat,
gerne forfattet af folk med forstand på emnet eller af
professionelle debattører.
Kommentarer er altid placeret på debatsiderne i avisen.
Her står de sammen med læserbrevene, der er læsernes
reaktioner på de debatter, avisen kører, eller spontane
reaktioner på aktuelle begivenheder.
50

51. Eksempel på en kommentar
51

52. Hvad er et læserbrev?
—
—
—
Et læserbrev er en skriftlig meddelelse, som sendes til en
redaktion på en avis, eller et andet skriftligt massemedie.
Meddelelsen er som regel skrevet af en person, som ikke er
ansat på mediet, som regel med offentliggørelse for øje. Et
åbent brev er en særlig type læserbrev, som direkte
henvender sig til en bestemt person, organisation eller
lignende.
Læserbreve kan skrives af privatpersoner eller
repræsentanter for organisationer, men de skrives ikke ofte
af mediets egne journalister, og skribenterne modtager ikke
betaling fra avisen. Læserbrevene er som regel ikke længere
end 1/2 side.
Formålet med læserbreve er som regel at udtrykke et
synspunkt, rose eller klage, typisk på lokalt plan. Særligt under
valgkampe er læserbreve en mulighed for, at kandidater kan
profilere sig med henblik på at få stemmer
52

53. Eksempel på et læserbrev
53

54. Hvad er en kronik?
—
—
—
—
—
—
—
Som et fast element i den daglige debat har de fleste aviser en kronik.
I modsætning til den øvrige holdningsjournalistik er kronikken bredere og
har et mere oplysende sigte.
Kronikken har sin faste plads i avisen og skrives normalt af personer
udefra. Ordet kronik stammer fra græsk og kommer af chronikos: det, der
vedrører tiden.
Kronikken er en oplysende og diskuterende dagbladsartikel om
samfundsspørgsmål, politik, videnskab, kunst og andre aktuelle emner.
Til genren hører en essayistisk stil, hvor det subjektive og erfaringsbårne
blandes med den saglige fremstilling af et tema.
Kronikken er underlagt visse formidlingskrav og skal formuleres så alment,
at den interesserede læser kan følge med, selv om emnet er fagspecifikt.
Det var den fremsynede chefredaktør Henrik Cavling, der opfandt genren,
og den første kronik i Danmark stod at læse i Politiken den 16. maj 1905,
skrevet af ingen ringere end litteraten Georg Brandes.
54

55. Eksempel på en kronik
55

56. Hvad er en anmeldelse?
—
—
—
—
—
Endelig er en anmeldelse en subjektiv vurdering af et
produkt, en begivenhed eller udgivelse.
Genren er karakteriseret ved tre elementer. En præsentation,
en analyse og en vurdering, men de tre niveauer blandes ofte,
og nogle journalister springer analysen over og går direkte til
vurderingen.
Nogle aviser bruger et karaktersystem med stjerner, andre
skriver mere dybdegående begrundelser for en vurdering,
men i begge tilfælde er der netop tale om en subjektiv
vurdering.
Anmeldelserne skrives ofte af fagfolk, enten af avisens egne
journalister med speciale i det pågældende område eller af
folk udefra.
Områder, der anmeldes: koncerter, teaterforestillinger, film,
bøger, plader, udstillinger, design, biler, edb, restauranter mv.
56

57. Eksempel på en anmeldelse
57

58. Find eksempler på
Find eksempler på følgende genrer:
Referat
Nyhedsartikel
Reportage
Feature
Baggrundsartikel
Leder
Klumme
Kommentar
Læserbrev
Kronik
Anmeldelse
58