SlideShare a Scribd company logo
Nyhedskriterierne Aktualitet, dvs noget der er oppe i tiden. Ofte stof som cirkulerer i andre medier.  Væsentlighed, dvs. noget der har grundlæggende betydning for mange menneskers vilkår.  Identifikation, dvs noget som læseren kan finde sig selv i. Fx "Det kunne være mig", "Bare det var mig" eller "Godt, det ikke er mig".  Sensation, dvs. noget der fascinerer eller chokerer. Ofte de små, skæve historier i nogle aviser, forsidehistorier i andre aviser. (Hos DR kalder de dette for Det Uventede)  Konflikt, dvs når sager eller personer er på kollisionskurs.
Gravengaards nyhedskriterier – og hvordan journalister tænker Idé-igangsætter. Journalisten vil gerne være idé-igangsætter (ingen presser ham til at skrive den) Hændelsen(nyt, væsentligt for samfundet, borgerne og hvad vi tidligere har skrevet, journalisten skal føle at der sker noget fysisk, dokumenteres) Journalistenhar selv et engagement, et interessefelt og en journalistrolle – personlig indignation hos journalisten er en vigtig drivkraft. Find ud af hvem der plejer at skrive om emnet. Avisen som organisation. Passer det til avisens fagområde, produktionsvilkår, økonomi, samlet medieprodukt? Timing i forhold til andre historier. Produktionskrav som betyder at avisen skal være fuld. Store historier presser mindre historier ud. Andre medier. Solohistorier vil journalister helst have. De vil differentierer sig fra andre journalister og medier, sætte dagsorden.  Trick: Hvis man har en lortesag, så skal den sendes ud til alle medier, så den ikke får så meget omtale. Hvis man i stedet vil have den stort på forsiden, så giver man en solohistorie. Læserne. Relevant/tiltrækkende for journalistens læsere. Kilderne. Tilgængelige kilder er godt. Troværdige kilder kan repræsentere flere sider af sagen.
Murrays skriveråd – tricks of livelywriting ,[object Object]
People: Læsere vil læse om mennesker. Emner og ideer er ikke nær så interessante.
Place: Læseren vil vide hvor artiklen foregår.
Senses: lad dem se, høre, mærke, smage, føle.

More Related Content

More from KEA Design & Business

Toronto Charrette - Sustainable Tourism Design
Toronto Charrette - Sustainable Tourism DesignToronto Charrette - Sustainable Tourism Design
Toronto Charrette - Sustainable Tourism DesignKEA Design & Business
 

More from KEA Design & Business (8)

The eat præsentation
 The eat præsentation The eat præsentation
The eat præsentation
 
Navigating urban life_Introduktion
Navigating urban life_IntroduktionNavigating urban life_Introduktion
Navigating urban life_Introduktion
 
Making of a Fashion Film
Making of a Fashion FilmMaking of a Fashion Film
Making of a Fashion Film
 
Toronto Charrette - Sustainable Tourism Design
Toronto Charrette - Sustainable Tourism DesignToronto Charrette - Sustainable Tourism Design
Toronto Charrette - Sustainable Tourism Design
 
Karakterudviklende opgaver og flow
Karakterudviklende opgaver og flowKarakterudviklende opgaver og flow
Karakterudviklende opgaver og flow
 
Substans præsentation
Substans præsentationSubstans præsentation
Substans præsentation
 
Miniature plakater
Miniature plakaterMiniature plakater
Miniature plakater
 
Substans
SubstansSubstans
Substans
 

Nyhedskriterier og Murrays skriveråd

  • 1. Nyhedskriterierne Aktualitet, dvs noget der er oppe i tiden. Ofte stof som cirkulerer i andre medier. Væsentlighed, dvs. noget der har grundlæggende betydning for mange menneskers vilkår. Identifikation, dvs noget som læseren kan finde sig selv i. Fx "Det kunne være mig", "Bare det var mig" eller "Godt, det ikke er mig". Sensation, dvs. noget der fascinerer eller chokerer. Ofte de små, skæve historier i nogle aviser, forsidehistorier i andre aviser. (Hos DR kalder de dette for Det Uventede) Konflikt, dvs når sager eller personer er på kollisionskurs.
  • 2. Gravengaards nyhedskriterier – og hvordan journalister tænker Idé-igangsætter. Journalisten vil gerne være idé-igangsætter (ingen presser ham til at skrive den) Hændelsen(nyt, væsentligt for samfundet, borgerne og hvad vi tidligere har skrevet, journalisten skal føle at der sker noget fysisk, dokumenteres) Journalistenhar selv et engagement, et interessefelt og en journalistrolle – personlig indignation hos journalisten er en vigtig drivkraft. Find ud af hvem der plejer at skrive om emnet. Avisen som organisation. Passer det til avisens fagområde, produktionsvilkår, økonomi, samlet medieprodukt? Timing i forhold til andre historier. Produktionskrav som betyder at avisen skal være fuld. Store historier presser mindre historier ud. Andre medier. Solohistorier vil journalister helst have. De vil differentierer sig fra andre journalister og medier, sætte dagsorden. Trick: Hvis man har en lortesag, så skal den sendes ud til alle medier, så den ikke får så meget omtale. Hvis man i stedet vil have den stort på forsiden, så giver man en solohistorie. Læserne. Relevant/tiltrækkende for journalistens læsere. Kilderne. Tilgængelige kilder er godt. Troværdige kilder kan repræsentere flere sider af sagen.
  • 3.
  • 4. People: Læsere vil læse om mennesker. Emner og ideer er ikke nær så interessante.
  • 5. Place: Læseren vil vide hvor artiklen foregår.
  • 6. Senses: lad dem se, høre, mærke, smage, føle.
  • 7. Change of pace: Anekdoter, lister, citater, dialog, beskrivelser kan bruges til temposkift.
  • 8. Anecdote: en kort historie, der viser stedet frem for læseren.
  • 9.
  • 10. Skriv en anekdote Skriv en liste over sanseindtryk, som kan skabe scenisk nærvær for læseren. (5 min.) Skriv en anekdote, der kan passe ind i din artikel. Hvis du allerede har skrevet én, så skriv en ny. Fokus er på peopleog The senses. (10 min.)
  • 11. Eksponeringsøvelse Sidemanden skal nu lave en eksponering på sætningerne i teksten (se side 153 i Skriv interessant). (15 min.) Overvej sidemandens forslag til eksponeringer i din artikel.