SlideShare a Scribd company logo

Rapport - De virale nyheder, godaften!

•
•
J
Johan Schnack Mertz
1 of 91
Download to read offline
0
1 Indholdsfortegnelse Abstract ............................................................................................................................................................. 3 Indledning.......................................................................................................................................................... 4 Problemfelt.................................................................................................................................................... 4 Tidligere rapport om nyhedsformidling på Ekstra Bladets Facebook-side.................................................... 7 Problemformulering.................................................................................................................................... 12 Metodologi ...................................................................................................................................................... 13 Mixed methods............................................................................................................................................ 13 At lave en mixed method ........................................................................................................................ 15 Feltarbejde på sociale medier ..................................................................................................................... 17 Rammerne for det undersøgte................................................................................................................ 18 Metode............................................................................................................................................................ 20 Semistruktureret interview ......................................................................................................................... 20 Udarbejdning af interview....................................................................................................................... 21 Grounded theory......................................................................................................................................... 22 Brug af GT................................................................................................................................................ 23 Kvantitativ indholdsanalyse......................................................................................................................... 26 Teori................................................................................................................................................................. 28 Symbolsk interaktionisme ........................................................................................................................... 28 Agenda-setting theory (agendasætning)..................................................................................................... 29 Påvirkningen af ”billederne i vores hoveder”.......................................................................................... 30 Analysemodel .................................................................................................................................................. 32 Datamateriale.................................................................................................................................................. 35 Nyhedskategorier ........................................................................................................................................ 35 Den nye kategori: Sjove/mærkværdige nyheder .................................................................................... 36 Læsevejledning - datasæt............................................................................................................................ 37 Datadrevet kommentarkategorisering.................................................................................................... 39 Data ............................................................................................................................................................. 42 Berlingske ................................................................................................................................................ 42 Politiken................................................................................................................................................... 46 BT............................................................................................................................................................. 49 Ekstra Bladet............................................................................................................................................ 51 Ekspertinterview.......................................................................................................................................... 53 Linette K. Jespersen................................................................................................................................. 53
2 Mikael Lemberg....................................................................................................................................... 53 Analyse ............................................................................................................................................................ 54 Fjeren og de mange høns – hyperbrugernes forforståelser og fortolkninger............................................. 54 Spørg, og du skal få svar.............................................................................................................................. 60 ’Weird’ indhold likes - og debatter deles .................................................................................................... 65 Konklusion ....................................................................................................................................................... 75 Diskussion og perspektivering......................................................................................................................... 77 Hyperbrugernes positionering i den offentlige debat................................................................................. 77 De digitale nyheds- og socialsfærer – forandring fryder og bryder ............................................................ 78 Spredning og udredning .............................................................................................................................. 80 Interkorrelationer og indholdsanalyse som skæringspunkter .................................................................... 81 Litteraturliste................................................................................................................................................... 83 Bøger ........................................................................................................................................................... 83 Rapporter og artikler................................................................................................................................... 83 Web ............................................................................................................................................................. 84 Interview...................................................................................................................................................... 86 Bilag ................................................................................................................................................................. 87 Interview – Mikael Lemberg........................................................................................................................ 87 Interviewguide – Mikael Lemberg........................................................................................................... 87 Interview – Linette K. Jespersen.................................................................................................................. 88 Interviewguide – Linette K. Jespersen..................................................................................................... 88 Data fra Facebook........................................................................................................................................ 90
3 Abstract The substructure of this project is an earlier report of mine about the interaction amongst users on a Danish newspaper’s Facebook page. In the report I find that the basis of site activity rests on the dual roles that users on Facebook engage in, acting as both producers and users of content. This leads to a change in the way news can be perceived, spread and mediated, especially since a core of very active users, called hyper users, often are agents of major influence in the comment sections. An influential position is based on a top two placement in the comment section, which is primarily a result of the number of likes and answers on a particular comment. Drawing from these hyper users’ digital footprints, I investigate in this report whether hyper users take on agenda setting roles on the Facebook pages of several Danish newspapers. Tendencies, such as how hyper users comment and how general comment sections evolve, are investigated. 2½ days of posts from four major newspaper's Facebook pages are gathered and analyzed to find out how often hyper users reach top positions in the comment sections and how users in general act in those specific cases. Subsequently, it is discussed if the presence of Danish newspapers on Facebook has reshaped mediated debates and the distribution of news and whether it has lead to a change in the way opinions are shaped in the broad public. It is concluded that hyper users possess a strong agenda setting role on Danish newspapers’ Facebook pages, based on their understanding and personal take on news, which, to a great extent, influence the conceptual framework of news stories of a large number of users.
4 Indledning I dette kapitel introduceres feltet, inden for hvilket den nye undersøgelse tager afsæt. I det første afsnit, problemfeltet, opridses de kontekstuelle forståelsesrammer og relevante faktuelle data. Efterfølgende beskrives en tidligere rapport, skrevet af undertegnede, som er grundlaget for, at denne undersøgelse foretages. Slutteligt introduceres problemformuleringen og tilhørende arbejdsspørgsmål. Problemfelt Over en årrække er gennemsnitsdanskerens interaktion med digitale apparater steget støt. I lang tid har Danmark været blandt de lande i verden, hvor den største andel af befolkningen er forbundet til internettet. Ifølge en ny undersøgelse har 90 % af danskerne en internetforbindelse i deres hjem, 66 % har en smartphone og 41 % er i besiddelse af en tablet (Nielsen & Schrøder, 2014: 15). Udover at have udbredt adgang til internettet, er Danmark med 3,5 millioner daglige brugere også en af de nationer, hvor den største andel af borgerne er aktive på Facebook (Christensen, 2014: 22). 31 % af de mange brugere benytter ugentligt eller oftere Facebook til at tilgå nyheder – en større andel end de fleste andre undersøgte lande i en nylig udgivet Reuters-rapport om digital nyhedsformidling. I rapporten offentliggøres det også, at 23 % af danskerne ugentligt deler en nyhedshistorie via e-mail eller et socialt medie (Newman & Levy, 2015: 29). Når så stor en andel af danskerne modtager nyheder på sociale medier og interagerer med andre borgere om dem, har det konsekvenser for, hvordan formidlingen af nyheder forløber. En af følgerne er, at avisers web-forsider gennem længere tid har fået færre og færre klik, mens direkte links til artikler i dag tilgås langt oftere (Interview, Lemberg, 2015: 2m30s). Dette skyldes, at mange online-brugere i dag får nyheder via links, som bliver præsenteret i eksempelvis Facebook-opslag. De førnævnte tal taler sit eget sprog om, hvor populært det er blevet at diskutere nyheder på sociale medier. I en anden undersøgelse fremgår det, at trafik til nyheder fra sociale medier steg med 57 % fra 2012 til 2014 (Pentina, Covault & Tarafdar, 2014). Hvad disse tal ikke oplyser noget om er, hvordan internetbrugere som regel agerer på tværs af forskellige webdomæner. Svaret på det kan findes i en anden undersøgelse. Der påpeges det, at brugere besøger eksterne domæners websider i langt kortere tid end sider, der hører under det domæne, de i forvejen er på (Matsa & Mitchell, 2014). Så hvis en bruger
5 eksempelvis besøger en avis’ webdomæne (selve hjemmesiden), tilgået gennem et socialt medie, vil brugeren i gennemsnit kun bruge en tredjedel af tiden på den side i forhold til, hvis han/hun i forvejen var på avisens webdomæne. Dermed skabes et fundament for, at brugere på sociale medier har mulighed for at være meningsdannere, inden mange af de andre brugere overhovedet tilgår artiklerne. Den store fremgang i antallet af klik fra sociale medier til avisers hjemmesider kan i et vist omfang skyldes børsnoteringen af Facebook i maj 2012. Som følge heraf er kommunikationsmulighederne løbende blevet effektiviserede, specielt for større aktører (Pedersen, 2015). Nye værktøjer er blevet gjort tilgængelige, så afsendere af opslag kan analysere og segmentere deres brugere mere effektivt end før. Dermed kan eksempelvis aviser målrette deres nyheder på baggrund af brugerne. Derved bliver brugerne, under deres stigende besøgstid, eksponeret mere og mere for etablerede firmaers segmentbaserede opslag og reklamer. Effekten af denne udvikling er næppe negligérbar, når internetbrugere i gennemsnit bruger 20 % tiden foran en PC og 30 % med en smarphone på at tilgå sociale medier (Pentina, Covault & Tarafdar, 2014). Samtidig viser udviklingen over en årrække, at danskernes daglige tid foran TV er faldende, mens tiden på internettet er støt stigende (Christensen, 2014: 6-20). Alle tegn peger i retning af, at flere og flere bevæger sig fra monologiske mod dialogiske medier. De dialogiske medier tilbyder mange og andre kvaliteter end de etablerede medier – specielt den klassiske papiravis, der løbende kommer under større og større pres. Den umiddelbare nemhed ved at kunne tilgå nyheder hvor som helst, når som helst og endda indgå i dialog med andre brugere om nyhederne, er en besnærende tanke. Som Mark Zuckerberg, stifter og administrerende direktør for Facebook, sagde i en tale i november 2014: “Our goal is to build the perfect personalized newspaper for every person in the world” (Kim, 2014). Det lyder jo godt: En avis, der er tilpasset lige netop til dig! Med nyheder præsenteret i et nemt overskueligt newsfeed. Det centrale spørgsmål i den sammenhæng er, hvordan det bestemmes, hvad de ”perfekte” nyheder er. Hvem afgør, hvilke vinklinger af nyheder, der er mest ”rigtige”? Med Facebook har borgerne fået en ny mulighed for at indtage roller som agendasættende aktører inden for nyhedsformidling. Enhver kan i dag deltage i dialoger på nyhedsforaer med tusindvis af andre danskere og være med til at bidrage til spredning af
6 bestemte artikler og samtidig sætte sit personlige aftryk ved at kommentere. De mest populære kommentarer kan ofte være toneangivende for offentlighedens forståelse af en nyhed, da mange internetbrugere blot kaster et kort blik på opslagets manchet og topkommentarerne. Med dette in mente, er det højest sandsynligt, at meget aktive brugere, såkaldte hyperbrugere, kan få en stor indvirkning på den folkelige diskurs gennem aktiv kommentering på populære nyhedshistorier. Med udgangspunkt i en tidligere rapport udarbejdet af undertegnede, undersøges det i nærværende afhandling, hvorvidt hyperbrugere indtager en agendasættende rolle gennem deres aktiviteter på danske avisers Facebook-sider.
7 Tidligere rapport om nyhedsformidling på Ekstra Bladets Facebook-side På et tidligere semester udarbejdede jeg en rapport om brugernes rolle i formidling og vinkling af nyheder på Ekstra Bladets Facebook-side. Analysen tog udgangspunkt i en empiri, som bestod af 15 opslag og brugernes efterfølgende kommentarer, svar og likes. Der tegnede sig hurtigt en række mønstre i brugernes adfærd og ved nærmere analyse stod det klart, at det var reelle tendenser. Disse tendenser mundede ud i en række hypoteser, som i denne rapport søges afdækket yderligere. I dette afsnit afdækkes, hvad jeg fandt frem til og hvilke usikkerheder, der vil blive undersøgt yderligere i denne rapport. I projektet undersøgte jeg, hvilken interaktion der gennem 15 opslag fandt sted blandt brugerne på Ekstra Bladets Facebook-side. Med udgangspunkt i et antal opslag på Ekstra Bladets Facebook-side samt interview med nyhedsredaktør Linette K. Jespersen, skabtes der en forståelse for, hvordan kommunikationen på Facebook-siden udviklede sig. Det teoretiske grundlag bestod af symbolsk interaktionisme og Bitzers retoriske begreb. Facebook-empirien blev betragtet som en meningsdannende proces ved at drage brug af Kozinets’ netnografiske metode (Kozinets, 2010) samt mixed methods, som udlagt af Gulbrandsen og Just (Gulbrandsen & Just, 2013). På baggrund af analysen blev det konkluderet, at brugerne reagerer forskelligt afhængig af, hvilken type artikler Ekstra Bladets opslag henviste til. Der var en relativ overvægt af artikelrelaterede kommentarer, men også en ganske stor andel kritik af enten artiklen, Ekstra Bladet eller andre brugere og/eller deres holdninger. Grundlaget for, at siden forblev og forbliver aktiv, bestod og består i, at brugerne påtager sig en såkaldt produser-rolle. Et begreb, som består af sammentrækningen af producer og user. Det betyder, at de både bruger og producerer indhold på siden. Indholdet tager form af likes, delinger og kommentarer, hvilket skabte og skaber meget datatrafik og et stadig voksende antal brugere på siden. Det indikerer, at Facebook er begyndt at indtage en rolle som et væsentligt medie inden for nyhedsformidling i Danmark. Det er et nemt tilgængeligt, borgerinddragende forum til forhandling af den dominerende politiske diskurs, hvilket i samme ombæring resulterer i en forandring af nyhedsformidlingen.
8 Kort fortalt kunne jeg konkludere, at almene borgere, der var meget aktive på et nyhedsforum, havde potentiale til at nå et stort antal personer med deres kommentarer. Et af grundlagene for at konkludere, at kommentarerne var betydningsfulde, var en Pew Research-rapport, hvori det fremgik, at brugere foretrækker at blive på en webside, frem for at klikke sig ”væk” fra den (Matsa & Mitchell, 2014). Ud fra Pew Research-resultaterne, konkluderede jeg, at kommentarspor under opslag blev tildelt stor opmærksomhed og meget tid af brugerne på Ekstra Bladets Facebook-side. Feltet, der undersøges i denne rapport, indsnævres naturligt på baggrund af konklusionen og diskussionen i den foregående rapport. Der fremgår det blandt andet, at der ”[…]ud fra empirien i denne [tidligere] rapport, tegner […] sig et billede af, at principsager som Birgittes tatovering og skambidningen af et barn får brugerne til tasterne. (Mertz, 2014: 31)” Som nævnt, omhandler de mest populære opslag principsager, hvilket viste sig at være typen af nyheder, der typisk får flest kommentarer og svar på kommentarer. Der tegnede sig et billede af at sager, som brugerne nemt kunne relatere til i egen tilværelse, skabte grundlag for meget polemik. Et andet eksempel er et opslag, der handlede om, at østeuropæere kom til Danmark for at tilbyde ulovlig arbejdskraft, hvilket kostede skatteyderne ekstra penge. På baggrund af sådanne eksempler har jeg foretaget nogle til- og fravalg af artikelopslag. For overblikkets skyld, bringes her den gamle liste over de inddragede artikler i den tidligere rapport og en kort opsummering af tendenser. Hold in mente, at kategoriseringerne i den første rapport adskiller sig fra dem, der præsenteres senere hen i den nærværende. Den gamle liste: 1. Birgitte efter Facebook-stormvejr: Det var det værd (Rapportage/Interview) - 150 likes, 67 kommentarer, 11 delinger 2. Engell om ny bog: Annette Vilhelmsen er ynkelig og pinlig (Rapportage) - 259 likes, 107 kommentarer, 19 delinger 3. Fed fidus: Sådan slipper østarbejdere for skat (Rapportage) - 102 likes, 246 kommentarer, 68 delinger 4. Skuffende træning for Kevin Magnussen (Rapportage) - 76 likes, 33 kommentarer, 3 delinger 5. Masser af sol og varme i weekenden (Rapportage) - 274 likes, 43 kommentarer, 38 delinger
9 6. Bendtner tog pis på sig selv i Natholdet (Rapportage/videointerview/interview) - 448 likes, 135 kommentarer, 4 delinger 7. Whistleblower: Sådan snyder skat dig for penge (Rapportage) - 338 likes, 64 kommentarer, 61 delinger 8. Tatovering af McDonalds-regning går verden rundt (Rapportage) - 378 likes, 145 kommentarer, 78 delinger 9. [Billede af dagens forside] 127 likes, 95 kommentarer, 18 delinger 10. Delte billede af sin tatovering: Birgitte hånet på Facebook (Rapportage/Interview) - 809 likes, 410 kommentarer, 112 delinger 11. Tidligere DR-redaktører: Porno er ikke public service (Rapportage) - 41 likes, 53 kommentarer, 1 deling 12. Top 5: De ondeste jokes (Video) - 87 likes, 14 kommentarer, 16 delinger 13. Hund skambed lille barn - får lov at leve (Rapportage) - 540 likes, 1.004 kommentarer, 63 delinger 14. Begejstret Le Mans-konges dom: Tror på Kevin-sejr søndag (Rapportage/Interview) - 318 likes, 42 kommentarer, 3 delinger 15. Live-TV: Følg Gustav i 24 timer (Rapportage/Interview) - 37 likes, 132 kommentarer, 1 delinger (Mertz, 2014: 12-13) Det fremgår, at opslagene har genereret både forskellige antal og typer af respons. Hvor nogle har et stort antal kommentarer, bærer andre præg af at blive liket mange gange, mens enkelte historier er blevet delt utallige gange i modsætning til andre, som næsten ingen delinger har. De forskelligartede tematikker i artiklerne skaber forskelligartet respons. Tendensen peger på, at principsager generelt får brugerne til at respondere med meget retorik. Kausaliteten bag dette er ikke beviselig, men i min tidligere rapport var mit ræsonnement bag antagelsen, at brugerne følte, at principielle problemer kunne løses ved at diskutere dem. I hvert fald var det noget, som påvirkede brugerne i en grad som fik dem til at reagere med retorisk respons.
10 Af flere årsager skaber det meget eksponering af kommentarerne. For det første fordi der er bred folkelig interesse for emnet. For det andet, betyder meget trafik på et givent opslag, at Facebooks såkaldte EdgeRank-algoritmer placerer opslaget i et stort antal brugeres newsfeed. Dermed bliver et større antal brugere potentielt eksponeret for nyhedsopslag og de dertilhørende kommentarer. Som nævnt, vil jeg i denne rapport søge at underbygge mine tidligere fremsatte antagelser. Et af de vigtigste aspekter illustreres ved et uddrag af diskussionen: ”Eksempelvis kom Lars Løkke under valgkampen op til EU-afstemningen 2014 i kraftig modvind, da han inddrog tre omkomne i et opslag som opfordrede folk til at stemme på en bestemt kandidat. Kommentarerne blev omdrejningspunkt i en artikel som BT skrev om sagen (Larsen, 2014). Dette illustrerer, hvordan brugerdrevet indhold har fået en større plads i journalistikken end tidligere, hvor det som regel var ekspertinterview som blev brugt til at underbygge den politiske diskurs i samfundet. Som konsekvens af, at det er blevet nemmere at indhente holdninger fra borgerne, er der tegn på, at den kulturelle diskurs inden for nyhedsformidling er skiftende. Den almene borgers holdning er blevet tydeligere end tidligere og det kan meget vel betyde det, at lovgivere og ledere ikke så nemt kan ”overse” den folkelige holdning.” (Mertz, 2014: 30) At den folkelige diskurs er blevet mere tydelig, illustreres ved den gennemslagskraft, brugernes røst har haft. Det ses, at enkeltpersoners indbyrdes samtaler danner grundlag for en forhandling af en toppolitikers fremståen i offentligt øjemed. Få brugeres dialog vægtede i eksemplet tungt nok til, at etablerede dagsblade citerede dem. Grundlaget for, at dialoger blandt brugere bliver stærke meningsbærende nyhedsvinklinger, er hovedkonklusionen i den tidligere rapport. Netop den del af rapporten var hvad der vækkede min interesse og gav mig lyst til at arbejde videre med området. Slutteligt i
11 konklusionen beskrives også énprocentsreglen, der angiver, at en lille andel af brugere på webbaserede fora, kaldet hyperbrugere, står for en stor del af indholdet: ”Disse tendenser tegner et billede af en stadig ung kultur som er under stadig udvikling. Der er flere mulige forklaringer på, hvorfor dialogen på Facebook har en tendens til at udvikle sig anderledes end i den fysiske verden. Muligvis skyldes det, at mediet er så relativt nyt og der derfor stadig mangler accepterede konventioner eller også at det er menneskelig natur at ytre sig anderledes, når det sker bag et “digitalt slør” af anonymitet. Uanset hvad, så har populariseringen af eksempelvis Ekstra Bladet på Facebook ændret på nogle samfundsmæssige forhold, da der er samlet en stor andel af befolkningen på ét og samme sted. Det muliggør en daglig folkelig forhandling om værdier og udveksling af meninger, såvel som indikatorer på den folkelige diskurs i kraft af likes, kommentarer og delinger. En vigtig faktor i denne udtryksform er Ekstra Bladets, og mange andre store nyhedskoncernes topsortering af kommentarsporene. Da de første kommentarer som regel er dem, der modtager flest likes, kommentarer og delinger, skaber det en gunstig taleposition for de hyppigst besøgende brugere. En aktiv tilstedeværelse bliver en symbolsk form for magt som stiller den mest aktive del af brugerne i en position som offentlige meningsdannere. Det understøttes yderligere af enprocentsreglen og undersøgelserne fra PewResearch, som peger på, at brugerne på Facebook har en tendens til at favorisere dialogen i kommentarsporene over de eksterne kilder. Disse tilbøjeligheder bevirker, at bestemte typer af opslag får bestemte typer af opmærksomhed. Hvor værdi- og principsager generelt får brugere til at respondere med meget retorik og mange likes, får samfundssager, som kan påvirke brugerne direkte, som regel flere delinger. Disse strømninger, sammenholdt med udbredelsen af Facebook, har skabt en kulturel ændring af nyhedsformidlingens rolle og form i Danmark, hvilket resulterer i en højere grad af borgerinddragelse i det generelle nyhedsbillede.” (Mertz, 2014: 31-32)
12 Problemformulering Ud fra ovenstående betragtninger er følgende problemformulering fremkommet: I hvilken grad topsorteres hyperbrugeres kommentarer på danske avisers Facebook-sider og er der derigennem tegn på, at de ofte indtager agendasættende roller i de opslag, som de kommenterer på? Med udgangspunkt i denne problemformulering, vil jeg ydermere søge at besvare disse arbejdsspørgsmål:  Er der tendenser i kommentarsporene og hvis ja, hvad er de da udtryk for?  Har populariseringen af nyhedsportalers tilstedeværelse på sociale netværk skabt ændringer på nogle magtforhold i den offentlige, medierede debat?
13 Metodologi I dette kapitel beskrives, hvilke metoder, der er inddraget i udarbejdelsen af undersøgelsen og hvordan de hver især og i samspil bidrager til en forståelse af feltet. Mixed methods Online kommunikation kan være vanskelig at måle på, da den er i konstant forandring. At internettet er forbundet via hyperlinks betyder, at en ændring ét sted, kan forandre informationer på et utal af andre områder. Særligt inden for de sociale medier er det vanskeligt at måle effekt, da det er en kommunikationsform, som er mere brugerstyret end eksempelvis statiske websider. Netop derfor lader sider som Facebook sig ikke ubesværet beherske gennem traditionelle metodiske tilgange (Gulbrandsen & Just, 2013: 6). Det ”digitale univers”, der skabes på Facebook, består af hypertekster, der næsten udelukkende er genereret af mennesker, udtrykt primært ved kommentarer og afgivelse af likes. Da kommentarer er kvalitative størrelser og likes er kvantitative, skal der findes en form for korrelation mellem dem. Mixed methods-begrebet, som udlagt af Jennifer C. Greene, bidrager med en ”værktøjskasse” af betragtninger og begreber, som kan hjælpe med at vende blikket mod relevante data-konstellationer (Greene, 2007). Disse datakonstellationer skal dog først kodes. Til det formål inddrages grounded theory i metode-kapitlet. Mixed methods-tilgangen dækker over inddragelsen af mindst to typer data i et undersøgelsesdesign. Det betyder, at kvalitative og kvantitative datasæt i samspil danner en forståelsesramme om et givent felt. Designet af en mixed methods-undersøgelse er en direkte konsekvens af formålet med overhovedet at blande metodikker. Dette skyldes, at forskellige formål og forskningstradtioner fordrer forskellige metoder, prioriteringer, interaktioner og rækkefølger (Greene, 2007: 112). Sagt på anden vis, så besidder ethvert felt, der undersøges, nogle unikke forhold og derfor er det essentielt, at et mixed methods-design tilpasses den enkelte undersøgelse (Greene, 2007: 112). Dermed opstår der ofte unikke metodiske konstellationer. Ligesom styrkerne ved inddragelse af komplementære datatyper kan være fordelagtig, er der også faldgruber i mixed methods. Antagelser inden for de forskellige inddragede metoder kan skabe kompatibilitetsproblemer. Potentielle tværmetodiske integritetsproblemer kan skade
14 kvaliteten og dermed også validiteten af genereret data, hvorfor der skal træffes velovervejede, empirisk funderede valg (Brewer & Hunter, 1989 i Greene, 2007: 117). Dette gælder ikke kun den metodiske tilgang, men også den valgte teori. Det berøres af Greene, at Janice Morse (Morse, 2003 i Greene, 2007: 117) i forlængelse af overvejelserne om metodisk integritet, mener, at en undersøgelse kun bør have én videnskabsteoretisk analysetilgang. Hun beskriver det som den generelle retning af projektet valgt ud fra samme parametre som metoder, nemlig formålet med undersøgelsen. Ved induktive undersøgelser vil kvalitative data typisk være primære og ved deduktive vil kantitative data som regel være centrale (Greene, 2007: 117-118). En undersøgelse, understreger Morse, kan dog ikke være både induktiv og deduktiv i sit design. Dette er vigtigt at holde sig for øje, da mange teoretikere kun fokuserer på metode og ikke teori, når de beskriver mixed methods (Greene, 2007: 118). I forlængelse af Morses konstateringer om undersøgelsesdesign skal det nævnes, at der i denne rapport arbejdes ud fra en kritisk realistisk ontologi. Inden for kritisk realisme arbejdes der ud fra antagelsen, at det ikke er muligt at finde endegyldige sandheder i det undersøgte (Nielsen & Buch-Hansen, 2005: 39). Den kan siges at være en fusion af positivismens naturvidenskabelige tilgang til erkendelse og den subjektive verdensforståelse, der arbejdes med inden for konstruktivismen. Som kritisk realist, arbejdes der på baggrund af antagelsen af, at ingen viden er perfekt, men at flere forskellige forståelsesrammer kan bidrage til indsigt i et givent område. Det er derfor forskerens ansvar at tilegne sig viden om de sociale strukturer og forsøge at kortlægge dem (Nielsen & Buch-Hansen, 2005: 50). Alle metodiske tilgange resulterer altså i diskursive konstruktioner baseret på personlige fortolkninger, uanset om det drejer sig om kvantitative eller kvalitative data, præcis som det er tilfældet med mixed methods i denne rapport.
15 At lave en mixed method Når en mixed methods-undersøgelse opbygges, bør forskeren tage udgangspunkt i formålet og stille sig selv spørgsmål om, hvorfor det er nødvendigt overhovedet at blande metodiske tilgange. Det skal kunne retfærdiggøres, hvorfor en given, eksisterende enkeltmetodisk tilgang ikke er dækkende for det felt, der undersøges. Det betyder, som tidligere nævnt, at et givent mixed methods-design ofte er unikt, da det drager nytte af et antal forskellige metoder, som typisk er designet til at stå alene. At fusionere flere forskellige metoder i forbindelse med en undersøgelse og analyse kan dog skabe udfordringer, både metoder og teorier imellem. Som et redskab til at lette processen, beskriver Greene syv dimensioner, som hun mener, bør inddrages i udarbejdelsen af et mixed methods-design: 1. Paradigmer Dimensionen paradigmer refererer til, i hvor høj en grad forskellige metoder implementeres inden for bestemte paradigmer. Karakteristikken skal anskues holistisk, da den omhandler alle metoder inden for en given undersøgelse; den angiver både, hvorfor metoderne er inddraget, hvordan de fungerer og hvordan de implementeres. Paradigmer-karakteristikken er dikotomisk i kraft af, at en metodisk tilgang enten benyttes eller ikke benyttes. 2. Fænomener Med denne dimension beskrives, hvordan henholdsvis kvalitative og kvantitative metoder benyttes til at vurdere de forskellige aspekter af det, der undersøges. 3. Metoder Denne karakteristik omhandler graden af forskelligheder eller ligheder af de valgte metoder inden for en given undersøgelse. Disse aspekter kan belyses ved at beskrive individuelle metoders forudindtagetheder, styrker, begrænsninger og bias. 4. Status Status henviser til rollerne, som de henholdsvis kvalitative og kvantitative metoder har i en undersøgelse og deres individuelle vigtighed. Igen er formålet med undersøgelsen centralt i forståelsen af, hvad de forskellige metoder skal bidrage med.
16 5. Implementering (uafhængighed) Angiver graden af sammentænkning og uafhængighed af de inddragede metoder under designet af undersøgelsen. Dette angives inden for et kontinuum og kan ikke angives specifikt; blot beskrives. 6. Implementering (timing) Inden for implementering (timing) rettes blikket mod rækkefølgen af implementering af metoder. Typisk implementeres metoder enten sekventielt eller simultant. 7. Undersøgelse Angiver, hvor mange forskellige empiriske dataindsamlinger, der foretages. (Greene, 2007: 118-119) Ifølge Greene, adskiller Mixed Methods-undersøgelser sig primært fra hinanden inden for status og implementering (uafhængighed) (Greene, 2007: 109). Det er derfor nærliggende at tildele netop disse dimensioner ekstra opmærksomhed under designprocessen. En undersøgelse, i hvilken metoderne forbliver uafhængige fra hinanden, er meget anderledes end en, hvor metoderne forbliver i et interaktivt samspil gennem hele forløbet. Der findes flere forskellige typer og undertyper af mixed method-tilgange. De meste gængse typer af mixed methods-design kalder Greene for ’integrated mixed methods designs’ (Greene, 2007: 124-125). De kendetegnes ved, at de inddragede metoder forsætligt interagerer med hinanden gennem hele projektforløbet. Disse integrerede designs inddeles også i fire kategorier, hvor der i denne rapport gøres brug af den, der hedder ’blending’ (Greene, 2007: 125-126). På dansk kan det oversættes til ’blanding’. Præmisserne for denne type analysedesign beror på, at to eller flere forskellige metoder inddrages med henblik på at analysere det samme fænomen. Det er også essentielt, at metoderne har en komplementaritet og bliver vægtet ligeligt. Ydermere skal implementering (timing) tages med i overvejelserne, da det er vigtigt, at metoder inddrages simultant, således at forhold ikke ændrer sig på tværs af de inddragede metoder.
17 Feltarbejde på sociale medier Feltarbejde har altid været en af grundstenene i etnografiske undersøgelser. Dog lader flere aspekter af digitale undersøgelser sig ikke beherske af den klassiske tilgang til etnografi. Når det står klart, hvilke tekniske aspekter der skal tages højde for inden for digital kommunikation generelt, er det relevant at relatere det til en diskussion af størrelser og definitioner inden for sociale medier. I den forbindelse inddrages Annette N. Markhams metadiskussion af feltarbejde på sociale medier (Markham, 2013). Hun har over en længere årrække beskæftiget sig med metode- og etikforskning i relation til undersøgelser på sociale medier. Markham indleder med at stille læseren det retoriske spørgsmål: ”How does one conduct ”participant observation” […] (Markham, 2013: 434)?” Hendes diskussion af, hvordan man bør og kan foretage etnografiske undersøgelser på sociale medier, er på visse planer parallelt med Greenes tænkning i forbindelse med mixed methods. Markham påpeger eksempelvis, at ”[…] a practice of reflexive methodological analysis allows for more resonant and adaptive fieldwork suitable for studying 21st century networked communication practices and cultural formations (Markham, 2013: 434).” Med det forstås, at feltet endnu er så ungt, at der endnu ikke findes etablerede, enkeltstående metodiske greb inden for social media-forskning. Netop derfor mener Markham, at det i flere tilfælde kan være fordelagtigt at benytte sig af traditionelle metoder i nye konstellationer (Markham, 2013: 436). Hun påpeger også, at undersøgelse af sociale medier kræver, at forskeren har en forforståelse af feltet, han eller hun undersøger. Det er nødvendigt at indgå i dialog med andre brugere i den kontekst, man undersøger, for således at skabe forståelse for det politiske og kulturelle miljø (Markham, 2013: 436). I forlængelse af denne grundforståelse, eller mangel på samme, mener Markham, at mange forskere stiller de forkerte spørgsmål, når de foretager undersøgelser på digitale medier. Hendes oplevelse er, at mange forskere indledningsvist stiller spørgsmål i en søgen efter svar på, hvordan man kan observere på eksempelvis blogs, Twitter eller Facebook. I stedet for at stille specifikke spørgsmål tidligt i forløbet, mener hun, at det er mere relevant indledningsvist at spørge sig selv, hvorfor man bør observere og hvad man ønsker at få ud af det. En sådan tilgang skaber et mere frugtbart grundlag for at gøre sig antropologiske overvejelser om, hvordan man kan og bør gå til værks inden for feltarbejdet (Markham, 2013: 437).
18 Rammerne for det undersøgte Området, der undersøges, er i klassisk feltarbejde defineret af spatiale rammer inden for hvilke et givent antal aktører beskues. Forskeren er, i den sammenhæng, endnu en aktør som søger at forstå interaktioner og så vidt muligt undgå at påvirke diskursen mens der observeres. I digitalt øjemed er rollen for forskeren ganske anderledes. Den proksimale adgang, som Markham kalder det, beror på forskerens evne til at tilpasse sig kulturen på en sådan vis, at man som ”indtrænger” virker mindst muligt truende over for den gældende diskurs (Markham, 2013: 438). Undersøgelsesdesignet brugt i denne rapport skaber en mindre udfordring i forbindelse med den proksimale adgang og påvirkning af diskurs, da der ikke sker en dialogisk interaktion mellem forsker og informanter. Adgangen til data sker på baggrund af en arkivering og sortering af frit tilgængelige data. Dette aspekt af dataindsamling beskrives af Markham: ”In social media, observation often takes the form of archiving. In digital contexts, there’s a temptation to collect and archive everything, just in case. This fire hose of data might indeed hold much value. But in the past twenty years this capacity has proven to be as much a weakness as a strength: This sort of mass archiving of everything doesn’t and can’t substitute for observation in an ethnographic sense because observation for most ethnographers is interwoven with its sister term: participation.” (Markham, 2013: 439) Markham mener, at forskerens rolle i etnografiske undersøgelser ikke kan overvurderes. Det er essentielt, at man som etnograf har eller får en forforståelse for feltet, man undersøger. Der er mange uudtalte og uskrevne adfærdstendenser, da sociale netværk dannes af mange individer som mødes af mere eller mindre diffunderede årsager, som det senere underbygges i afsnittet om symbolsk interaktionisme. Disse tendenser bliver først synlige, når forskeren er bekendt med de adfærdsmønstre og sproglige kodninger, der gør sig gældende i det givne forum (Markham, 2013: 439-441).
19 Denne tilgang leder naturligt til Markhams afsluttende og centrale pointe. Hun argumenterer for, at man under feltarbejde bør vende sig mod de grundlæggende præmisser inden for feltet, der undersøges, frem for at lade sig styre af klassiske metodiske procedurer (Markham, 2013: 442). Der er sjældent kendte og konsoliderede strukturer, da sociale medier styres og formes af et utal af aktører frem for ganske få. Kort fortalt bør man som forsker lade dominerende diskurser blandt de relevante aktører tale til én. Først når man har en forforståelse af feltet, der undersøges, kan man tekstualisere den metodiske tilgang og således tage højde for både teoretiske overvejelser og empiriske iagttagelser. Det er vigtigt, at man som forsker lader sin metode påvirke af ontologi og empiri, frem for udelukkende at bero på klassiske metodiske tilgange. Denne metodefilosofi har spillet central rolle under udformningen af undersøgelsesmodel og analysedesign i denne rapport. På baggrund af Markhams erfaringer, har jeg som forsker draget nytte af hendes erkendelser i forbindelse med indhentning og behandling af data. Hendes beskrivelser har bidraget med en essentiel forståelsesramme af digital etnografi som noget, der ikke blot handler om arkivering, men også om en personlig indsigt i kulturen for at kunne sætte sig i brugernes sted. Det har i forbindelse med undersøgelsen i denne rapport givet en forståelse for, hvorfor det er vigtigt at definere de analytiske præmisser ud fra empirien.
20 Metode Indledningsvist beskrives, hvordan et semistruktureret interview planlægges, eksekveres og rapporteres. Efterfølgende fremstilles grounded theory, som bruges til at beskrive, hvordan en forsker kan udarbejde ny teori ud fra rene data. Slutteligt inddrages kvantitativ indholdsanalyse, som er rammedannende for, hvordan store mænger kvalitative data kan ordnes kvantitativt med henblik på at skabe et analytisk overblik. Semistruktureret interview Et semistruktureret interview er grundlæggende en dialog mellem to eller flere personer, hvor intervieweren har et prædefineret mål med samtalen. Spørgsmålene er ikke detaljeret nedskrevet, men stilles derimod ud fra en række stikord, som kaldes en interviewguide (Brinkmann & Kvale, 2009: 45). Stikordsformen tillader, at intervieweren har frihed til at spørge ind til nye emner, der muligvis opstår under samtalen. I forbindelse med kvalitative forskningsinterviews er det vigtigt at holde in mente, at den indhentede viden beror på informantens egenforståelse af feltet. Derfor skal empirien organiseres på en sådan vis, at læseren af analysen får en tydelig fornemmelse af, hvad baggrunden for informantens udtalelser er (Brinkmann & Kvale, 2009: 44). Dette kan eksempelvis gøres ved at optage og efterfølgende tematisere interviewet. Således er der både en simpel, overskuelig ordning af data, samt en auditiv kilde, der kan refereres til. Sådanne organiseringer bidrager til at højne validiteten af data. Inden en interviewguide udformes, bør forskeren gøres sig tanker om, hvad man vil undersøge (Brinkmann & Kvale, 2009: 121-123). Under interviews med informanterne, havde jeg på forhånd fastsat nogle rammer for samtalerne. Disse rammer blev under samtalerne fulgt det meste af tiden, dog med enkelte undtagelser. Når samtalerne tog uventede drejninger, bidrog informanterne som regel med relevante informationer, som jeg ikke i forvejen kendte til. Ergo, havde den semistrukturerede interviewform den tilsigtede effekt.
21 Udarbejdning af interview For at udføre et vellykket interview, skal der tages handling både inden, under og efter selve samtalen med informanten eller informanterne. Kvale & Brinkmans bidrager i denne sammenhæng med en kronoligisk, punktopdelt reference-model over de essentielle trin i processen: 1. Tematisering: Det første trin i processen er at erkende, hvad formålet med at foretage et interview er 2. Design: Planlægningsfasen, hvor hele processen tages med i overvejelserne 3. Interview: Udførelse af interview(s) med informanten eller informanterne 4. Transskription: Omskrivning fra auditiv optagelse til skreven tekst 5. Analyse: Ud fra data og formål, bestemmes en passende analysemetode 6. Verifikation: Ud fra kontekstuel viden bestemmes validitet og generalisérbarhed af interview(s) 7. Rapportering: Resultaterne af interview(s) nedskrives i rapporten (Brinkmann & Kvale, 2009: 122-123) I de indledende faser er det for forskeren gavnligt at afdække, hvorfor og hvad man undersøger samt hvordan man vil gøre det. Det fremmer ens selvforståelse af projektet og er en vigtigt erkendelsesfase, hvor man finder ud af grundlagene for overhovedet at udføre undersøgelsen (Brinkman & Kvale, 2009: 125). Under udførelsen af interview og gennem den efterfølgende transskription, kan forskeren enten teste tidligere fremsatte hypoteser eller udforske data med en eksplorativ vinkling. Med andre ord, kan der enten arbejdes ud fra en testende eller udforskende tilgang. Dog kan begge dele også være tilfældet, specielt med semistrukturerede interview. Ved den type interview beror udgangspunktet for samtalen på en forudgående viden om emnet, men efterlader plads til, at forskeren kan gå eksplorativt til værks (Brinkmann & Kvale, 2009: 126). I de afsluttende faser sorteres det indhentede data, for at gøre det mere overskueligt som forskningskilde. Det er muligt videnskabsteoretisk set at arbejde induktivt, deduktivt eller abduktivt for at generere en veritabel viden om emnet. I denne rapport arbejdes der indledningsvist “[...]induktivt [for] at udvikle en empirisk grounded theory gennem iagttagelser og interview” (Brinkmann & Kvale, 2009: 127). Grunden til dette er, at feltet endnu er ganske ungt og der findes blot få lignende undersøgelser. Ved at tage udgangspunkt
22 i de tilgængelige data, skabes der grobund for en rammesætning inden for hvilken, der kan udarbejdes tendenser, der kan nedskrives som teorier. Efter en grounded theory er blevet udarbejdet, kan der efterfølgende arbejdes abduktivt i den overordnede analyse af empirien. Grounded theory Grounded theory, fremover kaldet GT, en emergent metode inden for kvalitativ forskning. Emergente metoder kendetegnes ved, at der arbejdes ud fra en induktiv tilgang til forskningsområdet. Med det menes, at der af forskeren først kastes et blik på den empiriske verden for at opbygge en induktiv forståelse af den. Dette sker løbende, efterhånden som forskeren tilegner sig viden om området. Emergente metoder udmærker sig ved at være velegnede til at undersøge ukendte, midlertidige eller dynamiske fænomener (Charmaz, 2006: 155). GT er en systematisk analysestrategi, som kombinerer en kategorisk tilgang til forskning med en fleksibel analysetilgang. Metoden beror på, at forskeren minimerer sine forudfattede idéer om problemfeltet, benytter sig af simultant indhentede datasæt til at danne komparative rammer, forholder sig åbent overfor nye forståelsesrammer og besidder en bevidsthed om, at den dannede teori er fænomenspecifik (Charmaz, 2006: 155). Det er essentielt, at en forsker er opmærksom på, at teori konstrueret med GT som metodisk grundlag, besidder en snæver generalisérbarhed i forhold til andre fænomener. Mens GT indledningsvist er induktiv, ændres fokus senere mod en abduktiv tilgang. Efterhånden som empiri indhentes, tilegnes en større indsigt i det undersøgte og tendenser synliggøres. For at skabe en kausal forståelsesramme, bruges den abduktive tilgang til at undersøge, hvad der ligger til grund for eventuelle overraskelser og anormaliteter. Denne type ræsonnement fører ofte til helt nye fortolkninger, da forskeren må forestille sig alle mulige teoretiske forklaringsgrundlag for tendenser i datasættene. Ved at opstille empiribaserede hypoteser, skabes der et antal forklaringsmuligheder, der efterprøves, indtil forskeren når frem til den mest plausible fortolkning (Charmaz, 2006: 157).
23 Inden for GT er det altså ikke blot empirien, der er emergent; det er også selve teorien, der dannes som følge deraf. I kapitlet ’datamateriale’ tydeliggøres det, hvordan GT bruges til at kategorisere et antal forskellige tendenser inden for kommentarsporene. For at skabe en GT er det nødvendigt, at forskeren får et indgående kendskab til den kultur, der undersøges. Dette skyldes, at der ved brug af GT sjældent findes konsoliderede teoretiske nodalpunkter forud for undersøgelsen, hvorfor disse må etableres af forskeren selv. Der skal opbygges tolkningsrammer og forståelser af, hvordan dynamikker og koder kan tolkes, for således at kunne kritisere egne udkast til teorier gennem forløbet. Det danner grundlag for nye forståelsesrammer, der er tilpasset netop det område, der undersøges. Dette kan bidrage med at klarlægge processer, problemer eller fænomener, der ellers ikke ville have fremstået klart (Charmaz, 2006: 162). Brug af GT Nogle af de grundlæggende præmisser for at gøre brug af GT er, at forskeren gennem forløbet gør brug af en interaktiv analysestrategi. Processen skal ses som et konstruktivistisk udgangspunkt, inden for hvilket forskeren må søge at anskue problemfeltet gennem en række teoretiske erkendelser og samtidig bevare fokus på det eller de epistemologiske grundlag, der ligger til grund for empirien. Disse fokus er afgørende, da bearbejdelsen af data og udviklingen af analyseform er rammedannende for konceptualiseringen af forskerens egen GT (Charmaz, 2006: 163). Charmaz understreger, at de komparative og interaktive aspekter af GT gennem hele processen er, hvad der adskiller tilgangen fra andre metoder. Samspillet, der fungerer ved at lade empirien skabe teorien og ikke omvendt, nødvendiggør altså en atypisk analysetilgang. Hun angiver fire metodiske strategier, der bør inddrages i udtænkningen af en GT. Det drejer sig om kodning af data, notering af data, teoretisk fundering og teoretisk mætning.
24 Kodning Kodning er starten af GT-processen. Denne delproces består af mindst to faser: Den indledende kodning og den fokuserede kodning. Den indledende del består af en nærlæsning af data. Målet er, at forskeren skal opnå tilstrækkelig indsigt i feltet til at kunne danne sig et analytisk overblik. Med det menes, at mønstre i de kvalitative data vil emergere i forskerens øjemed og dermed bane vej for et antal kodninger af data. Dette bidrager til en række forståelsesrammer som datasættene kan indlejres i. De fleste kvalitative forskere koder med emner og temaer fremfor handlinger og statistisk sandsynlighed (Charmaz, 2006: 163). Kodning af data kan gøres linje for linje eller mere overordnet. Det første anbefales som en heuristisk tilgang til kvantitative data og det sidste anbefaler Charmaz benyttes i forbindelse med etnografisk data. Kvantitativ kodning bruges til at danne statistiske belæg og kvalitativ kodning benyttes til at identificere emner, der fungerer som beskrivelser af forekommende narrativer inden for feltet (Charmaz, 2006: 164). Notering af data Strategien bag noteskrivning beskrives af Charmaz, som en indfangning af idéer under processen og under udviklingen. At have en plan med noteskrivning og dermed dataordning, fungerer som et struktureret stadie mellem dataindsamling og de første udkast til GT- kapitler. En løbende nedskrivning og raffinering af noter under forløbet fungerer som en rød tråd gennem projektudviklingen. Dette fungerer som en ramme for opdagelsen og udviklingen af koncepter og idéer (Charmaz, 2006: 166). Sampling Sampling er endnu en af mange anglicismer inden for dansk metodeterminologi. Det kan løst oversættes til udvælgelsen af data i en empirisk undersøgelse. Hvad der gør en teori ”grounded” er, at den er bygget på et antal forskellige samples. Sampling skal i denne sammenhæng forstås som både udvælgelse samt kodning af data, til genereringen af en GT. Der vælges der et uddrag af data som forskerens mener er repræsentativt for feltet. Spørgsmålet, forskeren skal stille sig selv under processen er, hvad der ligger til grund for valgene af ”databidder”. Da samples består af et antal eksempler på, hvordan nogle forhold er inden for det undersøgte felt, må de ikke blot være vilkårlige. Eksemplerne, eller
25 samplerne, bruges til at understøtte selve teorien under udviklingen, hvilket igen underbygges af kodning og notering af data (Charmez, 2006: 166-167). Teoretisk mætning Teoretisk mætning (engelsk: theoretical saturation) er et udtryk for, at forskeren har tilstrækkelig empiri til at underbygge og udforme en GT. Når indsamling af yderligere data ikke længere kræver, at der ændres på parametre i teorien, er den teoretisk mættet, da underbygningen dermed er fyldestgørende (Charmaz, 2006: 167).
26 Kvantitativ indholdsanalyse Kvantitativ indholdsanalyse er en metode, som oprindeligt blev udviklet til analyser af skriftligt indhold i eksempelvis aviser, radioudsendelser og reklamer. Den er senere udviklet til at omfatte behandling af indhold fra websider og sociale medier (Eskjær & Helles, 2015: 9). Det er en metode, der har en kvantitativ tilgang til kommunikationsindhold med henblik på at skabe et repræsentativt overblik over store datamængder (Eskjær & Helles, 2015: 11-12). En vigtig præmis for at bruge metoden er, at man som forsker gør brug af systematisk udvalgte stikprøver, der igen er repræsentative for tendenser i empirien. Som beskrevet i ’mixed methods’- og ’grounded theory’-afsnittene, lægger Eskjær & Helles også vægt på, at man inden for kvantitativ indholdsanalyse standardiserer kodning af data for at få et ensartet indsamlings- og analysegrundlag for al data (Eskjær & Helles, 2015: 12). To grundlæggende begreber er manifest og latent indhold, som på visse punker læner sig op ad objekter og attributter inden for agenda-setting theory (også kaldet agendasætning, red.). De må dog ikke forveksles. Med et manifest beskrives kvaliteter, der kan opgøres og beskrives entydigt. Det kan være spalteplads i en avis, minutter tildelt et radioindslag og lignende målbare parametre. Latent indhold er derimod den iboende vinkling, der naturligt er en del af kommunikation. Oftest som følge af en værdiladning fra afsenders side. Latent indhold er, hvad der på lægmandssprog ofte kaldes for ”dét, der står mellem linjerne” (Eskjær & Helles, 2015: 13). Manifest og latent indhold kan også beskrives med begreberne denotation og konnotation, som i forvejen er velkendte inden for tekstanalyse. Denotation er udtryk for en betydning, der hersker bred enighed om, mens konnotation er merbetydninger, som bliver tilskrevet inden for en given kontekst (Eskjær & Helles, 2015: 13-14). Der vil i analysen primært være fokus på denotative aspekter af kommentartekster, da undersøgelsen tager udgangspunkt i, hvad der ligger til grund for at visse kommentarer får flere likes og svar end andre. Netop dette aspekt, mener Eskjær & Helles, er hvad kvantitativ indholdsanalyse egner sig bedst til; at drage paralleller til konteksten bag budskaber og kommunikationsprocesser (Eskjær & Helles, 2015: 17). Den store fordel ligger i, at man ved kodning af tekster kan gøre store datasæt lettere overskuelige og dermed skabe grundlag for realistisk set at kunne overskue tendenserne, der fremstår klarere (Eskjær & Helles, 2015: 83).
27 Inden for kvantitativ indholdsanalyse arbejdes der også med kodning og sampling (Eskjær & Helles, 2015: 50-82). Disse aspekter er dog allerede blevet afdækket i afsnittet om GT og adskiller sig ikke fra hinanden, hvorfor det er unødvendigt at inddrage det her. Når større datamængder skal analyseres, er det ikke usædvanligt, at data ordnes i tabeller, præcis som det er tilfældet i denne rapport. Dette gøres for nemmere at finde sammenhænge mellem forskellige variable og dermed optegne grundlag for observerede tendenser. Overblikket, det skaber, giver grobund for nemmere at udføre statistiske krydsreferencer som eksempelvis krydstabulering. Med krydstabulering undersøges, om der er en sammenhæng mellem udviklingen af to variable - korrelationen mellem mindst to forskellige datakilder. I en sammenhæng som denne rapport, er det relevant eksempelvis at undersøge, om der er en korrelation mellem kommentarkategori (beskrives i kapitlet ’Datamateriale’) og antal svar eller likes. Dette kan give en idé om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de forskellige variable i relation til den inddragede empiri (Eskjær & Helles, 2015: 101-108).
28 Teori I dette kapitel introduceres teorierne, der er grundlaget for analysen. Symbolsk interaktionisme inddrages som en forståelsesramme om retorikken i kommentarsporene, mens agendasætning fungerer som en framework-teori om, hvordan nyheder formidles og vinkles. Symbolsk interaktionisme Når der arbejdes med symbolsk interaktionisme, er fokus på, hvad menneskers intentioner er, i højere grad end hvad deres handlinger har af følgevirkninger. I kommunikativ kontekst arbejdes der ud fra betydningen af symbolske tegn. Er der overensstemmelse i betydningen af en kommunikativ meddelelse mellem to individer, er der resonans. Er der uoverensstemmelse, skabes en dissonans. Mennesker søger, som udgangspunkt, at finde enighed om betydningen af symboler, for således at opnå fælles forståelse. Denne stræben medfører, at der dannes et antal konventioner, som består af et antal symboler om hvilke, der er udbredt enighed om betydningen. Konventioner skaber igen såkaldte sociale verdener (Battani, Hall & Neitz, 2003: 191). Inden for disse verdener sker der en løbende forhandling af personlige værdier og betydning af eksempelvis sprogkoder. Da alle interpersonelle forhold er unikke, er der sjældent fuldstændig enighed om disse parametre, men der søges at skabe enighed, da det skaber forudsigelighed og stabilitet. Konsensus om betydning bevirker, at tegn og koder næsten omgående afkodes af de involverede og der skabes dermed et grundlag for effektivt kommunikation. Når man foretager en analyse, hvor symbolsk interaktionisme indgår, arbejdes der ud fra antagelsen, at mennesker kommunikerer med andre ved at tolke på handlinger og koder, fremfor blot at reagere på enkeltstående handlinger. Der må inddrages kontekstuel viden om interpersonelle relationer og verdenen omkring individer i en kommunikationssituation, før der kan siges at være et grundlag for at kunne tolke på betydningen. I modsætning til behavioristiske analyser, arbejdes der inden for symbolsk interaktionisme mere pragmatisk. Hvad der siges og gøres, kan betydningsmæssigt ikke ses isoleret, da det er indlejret i sociale verdener, som består af et antal unikke konventioner. Sagt med andre ord, kan en sproghandling i én kontekst ikke nødvendigvis tilskrives den samme betydning i en anden.
29 Betydninger er til forhandling og denne forhandling sker i et samarbejde mellem deltagerne i sociale verdener. Med en symbolsk interaktionistisk tilgang ville man i en given situation anskue grundlaget for udviklingen af en kommunikativ handling i højere grad end selve handlingen. Forforståelser (konventioner) er udgangspunktet i samtaler, som igen er et produkt af den sociale verden, de er indlejret i. For at kunne arbejde effektivt med symbolsk interaktionisme, er det derfor væsentligt at besidde en stor indsigt i konventionerne, der ligger til grund for interaktionen blandt medlemmerne af den sociale verden, der undersøges (Blumer, 1986: 82). Agenda-setting theory (agendasætning) Nyhedsmediers påvirkning af hvilke emner der optager folk, er et felt, som gennem det sidste halve århundrede er blevet gransket af mange forskere, inden for hvilket Maxwell McCombs er en af de toneangivende. Han har længe været en af de ledende forskere bag begrebet agenda- setting theory, der fremover betegnes som agendasætning. Det er en teori om, hvordan nogle typer af nyheder fremhæves mere end andre og dermed bidrager til at sætte en bestemt agenda. Begrebet blev først introduceret af Walter Lippman i hans bog ’Public Opinion’ fra 1922, som startede med den klassiske sætning ”The World Outside and the Pictures in Our Heads (McCombs, 2002: 2)”. Den gang, såvel som i dag, er nyhedsmedierne primærkilder til mange menneskers verdensforståelse. En stor del af vores viden om verden er baseret på, hvad nyhedsformidlere vælger at fortælle og hvordan de fortæller det (McCombs, 2002: 2). Det er disse to aspekter af formidling, som er rammedannende for agendasætning. Nyhedsaviser er agendasættende, når de vælger historier til forsiden, i tv-nyhedsudsendelser vælger tilrettelæggere, hvilken rækkefølge nyhederne skal læses op i og sådan fortsætter listen af muligheder for at påvirke den folkelige diskurs med bevidste eller ubevidste valg (McCombs, 2002: 1). Tillæggelsen af bestemte nyhedshistoriers vigtighed kaldes for cues. Det er bestemte mønstre i nyhedsfladen, hvilket over tid resulterer i, at bestemte historier tillægges en prominens, både i afsendere og modtageres øjemed. Der ikke er en direkte dansk oversættelse af begrebet, hvorfor cue vil blive brugt gennem hele rapporten.
30 Der er blevet foretaget mange undersøgelser af, hvor stor centrale nyhedsformidleres påvirkning af den folkelige diskurs er. Resultaterne er entydige. Med udgangspunkt i over 300 undersøgelser på tværs af landegrænser, står det klart, at der er en direkte kausalvirkning mellem dækningsgraden af en nyhed og den opfattede vigtighed af den (McCombs, 2002: 3). I undersøgelser, hvor folk er blevet spurgt, hvad deres samfunds mest presserende problem er, var det næsten altid et af de områder, der var blevet dækket mest i de tilgængelige medier. Netop derfor har de klassiske nyhedskriterier haft en stor indvirkning på, hvad der betragtes som presserende problemer i samfundet. Påvirkningen af ”billederne i vores hoveder” Agendasætning er ikke begrænset til blot at omhandle, hvilke historier og områder offentligheden retter fokus mod. Medier påvirker også forståelsesrammen. Måden, hvorpå en nyhed kommunikeres, har en naturlig indvirkning på, hvordan modtager af formidlingen skaber forståelse af feltet (McCombs, 2002: 5). For fuldstændig at forstå denne dynamik, må man først træde ét skridt tilbage. McCombs beskriver de ting, der udgør agendaer, som såkaldte objekter (McCombs, 2002: 5). Objekter skal forstås som de områder, der optager offentligheden som følge af megen mediedækning. Det relative fåtal af nyheder, der fremhæves, kunne ligeså vel være et utal af andre nyheder, der produceres sideløbende. Dog er fokus som regel på få områder, hvilke er dem, der af McCombs beskrives som objekter. Disse objekter besidder hver især et antal attributter; et udtryk for særlige karakteristika, som et givent objekt besidder (McCombs, 2002: 5-6). Nyhedsformidlere har som oftest adgang til viden om flere forskellige attributter, når de skal beskrive et objekt. Der sker derfor en selektion ud fra formidlerens subjektive relevanskriterier. Nogle attributter tildeles megen opmærksomhed, visse tildeles mindre, mens andre slet ikke inddrages. Dette hedder attribute agenda-setting, fremover kaldet attribut-agendasætning, og er endnu et centralt aspekt af nyhedsmediernes rolle, hvilket dog figurerer mere subtilt i formidling end objekter gør. McCombs beskriver meget malende, at mens objekter påvirker, hvad vi tænker over, påvirker attributter, hvordan og hvad vi tænker om det (McCombs, 2002: 6).
31 En agenda kan til en vis grad sættes ved hjælp af tilstrækkelig megen eksponering af et bestemt budskab (McCombs, 2002: 14). Dette første niveau af agendasættende effekter, illustrerer nemt denne effekt, som det også blev nævnt i første del af dette afsnit. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at en dybere forståelse af den dominerende agenda først opnås med et indgående kendskab til udtalte og uudtalte attributter i nyhedsformidlingen. McCombs argumenterer for, at mens evnen til at påvirke hvad der optager offentlighedens opmærksomhed er vigtig, er dygtigheden til at influere på attributterne (i.e. agendaen) det, som udgør kernen af politisk magt (McCombs, 2002: 8). At kunne påvirke måden, hvorpå et problem italesættes, er en grundsten i påvirkningen af den offentlige diskurs. Attribut agendasættendefaktorer, sammenflettet med offentlighedens kognitive billeder af problemstillinger, repræsenterer selve konvergensen mellem attribut-agendasætning og udformningen samt dannelsen af den offentlige opinion (McCombs, 2002: 17). Med McCombs’ beskrivelse af agendasætning, forsynes man med en bred vifte af begreber, som kan bruges til at analysere empirien. Objekter bruges til at påpege, hvad der tales om i kommentarsporene, mens attributter bidrager med indsigt i, hvordan der tales om det, på samme vis som det mere kendte framing-begreb. Med denne instrumentalisering af agenda- begrebet muliggøres både mikro- og makroperspektivering af kommunikationssituationerne på de forskellige avisers Facebook-sider.
32 Analysemodel I dette kapitel beskrives grundlaget for analysen. Inden den starter, introduceres også data og kodningen af data. Dette er for at skabe en fortløbende forståelsesproces, som bidrager med et overblik forud for præsentationen af data. Der er tre bestanddele i denne analysemodel: Antagelserne fra den forudgående rapport, de teoretiske komponenter og data fra den nye undersøgelse. De nye datasæt er væsentlig større i omfang end i den første undersøgelse og er samtidig indsamlet med mere raffinerede metoder og højere detaljeringsgrad. Data fra forskelligartede fora giver et grundlag for krydsreferering og efterprøvning af generalisérbarhed. Alle disse faktorer er væsentlige justeringer i undersøgelsesdesignet, da målet har været at opnå en højere grad af validitet inden for nogle rammer, der tilnærmelsesvis minder om dem, den sidste undersøgelse blev foretaget under. For at skabe grobund for ordning af data, inddrages et antal forskellige metodiske grundlag. Greenes udlægning af mixed methods underbygger den grundlæggende anskuelse af undersøgelsesdesignet. Hun argumenterer for, at mixed methods kun bør bruges, hvis man undersøger et felt og datasæt, som ikke kan beherskes gennem enkeltmetodiske tilgange (Greene 2007: 112). Netop dette har været tilfældet inden for området, som undersøges i denne rapport. En GT (grounded theory) er udarbejdet inden for og med henblik på netop denne undersøgelse. Den bruges som model til at kategorisere meningsbærende kvalitetsparametre ud fra de indhentede kvantitative og kvalitative data. Modellen er udarbejdet på baggrund af de data, der er fremkommet via et undersøgelsesdesign, hvor mixed methods og Markhams feltarbejde er brugt som udgangspunkter. Den kvantitative indholdsanalyse bruges til at udvælge og rammesætte de data, der analyseres. Den standardiserede, overordnede GT-kodning af data har på forhånd bistået med
33 at organisere dele af datasættene, hvilket betyder, at den kvantitative indholdsanalyse bruges til at skabe fokus på mere subtile tendenser. For at danne et validt undersøgelsesgrundlag er det centralt at eksplicitere, hvilket fokus undersøgelsen har (Greene, 2007: 112). Dette vil være omdrejningspunktet i resten af dette kapitel. En af de centrale pointer i den tidligere rapports konklusion var, at bestemte typer af opslag får bestemte typer af opmærksomhed (Mertz, 2014: 32). Netop derfor vil et af de vigtigste analytiske fokus være på tematikker inden for hvilke, brugerne er meget aktive. Aktivitet vil blive målt på baggrund af likes, delinger og kommentarer/svar. Dette er selve grundlaget for eksponeringsgrad af opslag og kommentarer på Facebook. Hvad der konstituerer en ”god” kommentar, vil blive belyst gennem både en kvantitativ og kvalitativ optik. Agendasætning bruges til at afdække mere overordnede tendenser inden for kommentarsporene og fungerer derfor som den makroperspektiverende teori. Som tidligere nævnt, inddrages også en komparativ dimension i denne rapport. Istedet for blot at hente data fra de fire Facebook-sider én enkelt gang, blev der over to omgange indhentet data med 2½ døgns mellemrum. Der vil blive undersøgt, om brugeres topkommentarer forbliver relevante, bliver redigeret eller endog slettet. Alle parametre er relevante, idet opslags popularitet over tid udvikler sig forskelligartet, baseret på udvikling af klik og eksponeringer (Bennett, 2015). Den komparative dimension bidrager med en forståelse af, hvordan og hvor hurtigt kommentarspor på Facebook-siderne udvikler sig. Der vil løbende blive inddraget eksemplariske kommentarer for at illustrere, hvordan hyperbrugere kommunikerer. En kategorisering af kommentarer, ved brug af GT, vil i den forbindelse bruges som en heuristik over tendenser, der viser sig i data.
34 De mange kommentarer vil i analysen bidrage med mikroperspektiver, som løbende fører mod en makroperspektivering af hyperbrugernes roller på danske avisers Facebook-sider.
35 Datamateriale I dette tredelte kapitel beskrives først en kategorisering af nyhedstyper, derefter hvordan den indhentede data er ordnet og efterfølgende præsenteres data. Nyhedskategorier De mange nyhedshistorier, der inddrages i rapporten, består af en bred vifte af tematikker. For overskuelighedens skyld rammesættes de forskellige nyhedstyper. Dette danner grundlag for statistisk og kategorisk overblik, hvilket muliggør både kvantificering og kvalificering af tendenser. Til dette formål inddrages Reuters kodning af nyhedskategorier (Newman & Levy, 2015). Den stammer fra 2014-udgaven af deres årlige rapport om digital nyhedsformidling. Den består af 13 kategorier, som betegner de forskellige typer af nyheder, som de mener enhver nyhed kan falde ind under. Modellen er grundlag for en tværnational undersøgelse, som blev foretaget på tværs af 10 lande. Følgende model illustrerer alle de 13 nyhedskategorier som Reuters brugte i deres undersøgelse: Dansk Engelsk Nyheder om Danmark News about the country Internationale nyheder International news Lokale nyheder om min by Local news about my town or city Nyheder om min region News about my region Forretningsmæssige og finansielle nyheder Business and financial news Nyheder om økonomien News about the economy Nyheder om underholdning og kendte Entertainment and celebrity news Sjove/Mærkværdige nyheder Fun/weird news Nyheder om sundhed og uddannelse Health and education news Nyheder om kunst og kultur News about art and culture Sportsnyheder Sports news Nyheder om dansk politik News about the country’s politics Nyheder om videnskab og teknologi Science and technology news (Newman & Levy, 2015)
36 Den nye kategori: Sjove/mærkværdige nyheder En væsentlig udvikling i den nyeste version af Reuters nyhedsrapport er en ny kategori, på dansk navngivet ’sjove/mærkværdige nyheder’ (Newman & Levy, 2015: 16-17). Denne type nyheder er kendetegnet ved at have en sjov eller skæv vinkel. Ofte, men ikke altid, består de af ren underholdning. Indimellem blandes de med mere seriøse nyhedshistorier. Genren har vist sig at være den nyhedstype, der oftest ”går viralt”. Indtil nu, har ’nyheder om underholdning og kendte’ været den kategori, der har genereret flest klik, og dermed besiddet mest viralt potentiale. Dog har ’sjove/mærkværdige nyheder’ taget over som den mest populære nyhedskategori, ifølge Newman & Levy (Newman & Levy, 2015: 17).
37 Læsevejledning - datasæt Al data er opstillet i tabeller, der måler otte kolonner og et antal spalter. De otte kolonner er ordnet efter vurderet relevans og datatype. De kvantitative data er koncentreret i de første fem kolonner og de kvalitative primært de sidste tre. De forskellige kolonner skal forstås således: Brugere (x opslag) Likes/ svar på komm- entar Tid fra opslag til kom- mentar Kom- men- tar # / af total Likes/ deling- er af opslag Kommentartekst Artikeloverskrift Nyhedskategori  Brugere (x opslag): Navnet på brugeren, der kommenterer (total antal inddragede opslag fra den givne avis’ Facebook-side).  Likes / svar på kommentar: Antal likes på brugers kommentar / antal svar på brugers kommentar.  Tid fra opslag til kommentar: Antal timer og minutter fra at nyhed er blevet slået op på Facebook, til brugeren har afgivet kommentaren.  Kommentar # / af total: Hvilket nummer kommentaren er/total antal kommentarer i kommentarfeltet under det givne opslag.  Likes / delinger af avis’ opslag: Antal likes på avisens opslag / antal delinger af avisens opslag.  Kommentartekst: Teksten, som kommentaren består af.  Artikeloverskrift: Navn på opslaget, som kommentaren hører under.  Nyhedskategori: Hvilken af de 13 kategorier, som nyheden hører under. Visse nyheder kan tilnærmelsesvist kategoriseres i mere end blot én kategori. Dette har jeg dog fravalgt, da jeg mener, at det skaber en forståelsesforvridning, hvilket ydermere understøttes af indholdsanalysen. (Eskjær & Helles, 2005)
38 Det anbefales, at gennemlæse alle kolonnerne ’Kommentartekst’ og ’Navn på opslag’, som giver indsigt i, hvordan brugerne formidler deres synspunkter. Det vil også bidrage til overblikket og forståelsen at bemærke, hvilken ’Nyhedskategori’ de enkelte opslag falder under. I datasættene er der enkelte kommentarer, som er tilknyttet billedalbum. Under nogle af de kvantitative kolonner vil disse opslag fremstå anderledes end de andre opslag. Der er visse kvantitative målinger, der ikke kan foretages på dem, da billedalbummer af Facebook arrangeres anderledes end opslag, der består af links. Dette skyldes, at et givent fotoalbum, i modsætning til almindelige opslag, løbende kan få tilført nye elementer – nemlig billeder. Hver gang der tilføjes nyt indhold, vil albummet figurere som opslag på en Facebook-side. Kommentarer, som er tilknyttet albummet, kommer til at stå under opslaget, mens kommentarer på selve opslaget på væggen ikke bliver tilknyttet albummet. Da det ikke er muligt at se, hvornår et album er oprettet, men kun hvornår det senest er redigeret, er der flere parametre, som ikke er mulige at måle på. I kommentarsporene på alle avisers Facebook-sider er det muligt at lægge billeder op. I den inddragede empiri er det dog kun tilfældet to gange - begge af den samme bruger på BT’s side. Det skal bemærkes, at de præsenterede data blot er et lille udsnit af den fuldstændige dataekstrakt, der fylder omkring 1.500 sider. Den store totale datamængde er et resultat af, at samme type data er blevet indhentet på to forskellige måder over to forskellige tidsperioder. Dette er gjort både for overskuelighedens skyld og for at skabe en komparativ dimension. Al data er tilgængeligt som ZIP-fil (bemærk: udpakket fylder data 550 megabyte, som er fordelt over 18.000 filer).
39 For at en bruger falder i kategorien som hyperbruger, skal han eller hun mindst to gange i empirien have postet kommentarer, der opnår top to-placeringer. Det er disse brugeres kommentarer, der er centrale for forståelsen af, hvordan hyperbrugere agerer. Deres kommentarer præsenteres i ’Data’-kapitlet senere. De kvantitative data i tabellerne er indhentet senere end det, der er tilgængeligt i ZIP-filen. Dette skyldes, at jeg i mellemtiden har foretaget stikprøver for at få indsigt i udviklingen af både kvantitative og kvalitative aspekter af kommentarsporene. Seneste dataekstrakt, som er den, der er inddraget, foretog jeg den 3. maj 2015, altså 12 dage efter den sidste af de arkiverede dataekstrakter. Dette skyldes, at kommentarspor typisk udvikler sig over en periode på en til tre dage ud fra de datasæt, jeg har inddraget. Med meget få undtagelser viste det sig, at der ingen udvikling skete efter 10 dage. Da spredning af opslag på Facebook beror på de såkaldte EdgeRank-algoritmer, er det relevant at inddrage de endelige tal, da disse i høj grad ligger til grund for, hvor mange brugere, der nås. Da alle topkommentarer den 3/5-2015 stadig var de samme som den dag, dataekstrakten blev gemt, tegner dette et tydeligt billede af, at positioner konsolideres inden for ganske få dage. Datadrevet kommentarkategorisering Dette underafsnit kunne have været en del af afsnittet ’Undersøgelsesdesign og analysemodel’. Dog vurderer jeg, at en sådan rækkefølge kunne have skabt mere forvirring end afklaring, da datasættene besidder mange atypiske interkorrelationer. Derfor beskrives her kort, hvordan GT er udformet i forbindelse med og i forlængelse af undersøgelsesdesignet. I denne rapport præsenteres en stor mængde kvalitative og kvantitative data. For at gøre læsningsoplevelsen af det kommende afsnit, ’Data’, overskueligt for læser, er der i bunden af hver datatabel også inddraget gennemsnitstal på de kvantitative data. Isoleret set, skaber disse gennemsnitsopgørelser dog ikke nødvendigvis repræsentative billeder af de tendenser, der ligger til grund for tallene. Afgivelser i statistik og brugeradfærd kan være udslagsgivende og have konsekvenser, som ikke nødvendigvis kan spores i makrorepræsentationer af datasættene.
40 Der er flere forskellige faktorer, som tyder på at være en del af grundlaget for, at visse brugeres kommentarer ofte når topplaceringer i kommentarsporene. Det er disse mønstre, der kondenseres til generelle anskuelser, som kategoriseres for at danne grundlag for en håndgribelig beskrivelse af mønstrene. Ud fra GT og kvantitativ indholdsanalyse, kan der optegnes nogle tydligere mønstre og argumenteres for, at disse mønstre er udtryk for nogle generelle diskurser blandt brugerne. Det er vigtigt at holde in mente, at disse mønstre kun er udtryk for korrelation, ikke nødvendigvis kausalitet. Kategorierne er udtryk for en subjektiv identificering af faktorer, der fører til en høj grad af interaktion blandt brugere – ikke en endegyldig sandhed, hvorfor det kaldes en teori. Mine subjektive anskuelser har ført til følgende kategoriseringer af kommentarer, der opnår en høj grad af viralitet:  ’På pletten’: Brugere, der kort efter et opslag kommenterer på det, får ofte høje placeringer i kommentarporet, grundet likes. Eksempelvis bidrog Aleksander Jensen efter 14 minutter med en kommentar på Politikens opslag om det tyrkiske folkemord i Armenien. I det endelige kommentarspor med 105 kommentarer, fik han en solid topplacering med fire gange så mange likes som den næstmest populære kommentar, som blev postet 12 timer senere.  ’Hvad mener I?’: Stilles der et spørgsmål, er der en tendens til at kommentaren opnår en høj placering, grundet likes og svar. Et eksempel på dette, er Marianne Jensens spørgsmål, omend tenderende retorisk, om, hvorfor ungdommen ikke gør oprør mod konkurrencestaten. I et kommentarspor med 192 kommentarer, hvor hendes var nummer 74 i rækken, opnåede hun en topplacering med en opsang og spørgsmål til ungdommen.  ’Men!’: Kommentarer som repræsenterer en kontroversiel mening og/eller udformes på retorisk radikal vis, kan opnå høje placeringer i kommentarsporet, grundet enten likes eller svar. Sally Lauritzens kommentar om en person på dagpenge i 20 år fik eksempelvis tæt på 200 likes: ”Hvordan kan man være på kontanthjælp i 20 år? Hold kæft det er jo sygt!”’  Efter min erfaring’: En brugers personlige historie vedrørende et emne kan føre til en topplacering, grundet enten likes eller svar. Igen er Aleksander Jensen et godt eksempel. I forbindelse med en nyhed om Konservativt Folkepartis plakater, hvorpå
41 ’Nazi’ blev sat i forbindelse med muslimske ekstremister, fortalte han om, hvordan hans muslimske naboer intet har med det at gøre. De forskellige kategorier vil i analysen blive eksemplificeret på tværs af forskelligartede typer af data. Der er nogle parametre, der umiddelbart virker til at bidrage til populariseringen af kommentarer. Disse observationer kan fungere som en grov vejledning, der kan skærpe læserens fokus under læsningen af data. Grundlagene for disse observationer bliver undersøgt gennem analysen. Nogle kommentarer knyttes til nyheder ganske kort tid efter de er blevet slået op på Facebook-siderne. Denne tendens er oplagt at undersøge, da hovedtesen fra den foregående rapport handler om netop dette aspekt. Andre kommentarer bærer præg af en særegen eller radikal retorik. Til analyse af sådanne kommentarer er det oplagt at anskue de manifeste og latente logikker bag. Nogle opslag får ganske få kommentarer og/eller delinger. I disse kommentarspor er det nemmere og dermed potentielt attraktivt at kommentere, hvis formålet er at skabe opmærksomhed om éns navn. Der er også en betydelig forskel på længden af kommentarer. Specielt bliver tendenserne tydelige, når man sammenligner Politiken og Berlingske med Ekstra Bladet og BT, hvor kommentarteksterne i gennemsnit er væsentligt kortere. Dette uddybes i analysen. Igen skal det understreges, at de fire kategorier er baseret på egne datasæt, hvorfor de ikke nødvendigvis er generalisérbare på tværs af andre Facebook-fora. De er vejledende begreber, som i analysen vil blive brugt til at referere til tendenser i datamaterialet, der bearbejdes i denne rapport. Ud fra den kvantitative indholdsanlyse, jeg har foretaget, er det min overbevisning, at kategorierne dækker alle de inddragede data.
42 Data Berlingske Brugere (18 opslag) Likes/ svar på kom- mentar Tid fra opslag til kom- mentar Kom- men- tar # / af total Likes/ delinger af opslag Kommentartekst Artikeloverskrift Nyhedska- tegori Tue Elung Kristensen 15L/1S 17m #2 af 17 141L/ 11D Forskel mellem at tro man er det, og så rent faktisk være det. Pludselig var jeg oppe blandt dem i toppen Nyheder om kunst og kultur Tue Elung Kristensen 1L/2S 18m #1 af 13 54L/ 2D Taler vi om en "ekspert" der ved noget om emnet, eller blot en "ekspert"? Men hvis, så skal det personlige ansvar også klart defineres - sender du det selv til en tilfældig person bør man være afklaret med en vis risiko. Eller bevise man har sagt personen ikke skal vise det til andre. Forældet: Hævnporno-lov er fra før smartphones indtog Nyheder om dansk politik Tue Elung Kristensen 3L/0S 48m #1 af 2 4L/0D Tåber er der nok af. Så vilde er politikerne med »selfies« Sjove/mær kværdige nyheder Tue Elung Kristensen 3L/0S 1m #1 af 5 10L/ 0D Kommer ikke til at ende godt. Den kinesiske mur af sand Internation ale nyheder Edel Christel Borkfelt Kristensen 63L/4S 48m #22 af 307 746L/ 39D Ja, tak og det er vi mange der vil og det er ikke kun jyder og ældre. Jyder og ældre vil have grænsebomme Nyheder om dansk politik Edel Christel Borkfelt Kristensen 0L/0S 9t 22m #7 15 17L/ 1D Ja, men så er lønne også meget større i Kbh. Stor prisforskel på at eje og leje i de større byer Nyheder om økonomie n Edel Christel Borkfelt Kristensen 1L/5S 6t 38m #9 15 11L/ 0D Han er så fuld af løgn, synd for russerne, at de har så svært ved, at gennemskue ham. Putin indtager skærmen i timelangt TV- show Internation ale nyheder Frank Nielsen 30L/ 11S 13m #2 29 336L/ 27D Så kan det være ungdommen kan blive klogere på, hvad EU er for noget - og få hevet Danmark ud af det! Jeg vil jo bare ud og køre studentervogn Nyheder om sundhed og uddannels e Frank Nielsen 0L/0S 21t 37m #3 af 4 19L/ 1D Det er lige så skide koldt, som det altid har været. End ikke i April kan der lukkes for varmen. Indtil nu har 2015 slået alle varmerekorder. Nyheder om videnskab og teknologi Frank Nielsen 19L/0S 16m #9 af 15 17L/ 1D Lyder helt vildt kompliceret at bruge dem. Det må tage København får ikke bycykler Lokale nyheder
43 en halv time at fumle med kreditkort og computer. Hurtigere at gå. Det offentlige kan og skal ikke forsøge at drive virksomhed. Det går slet ikke. igen om min by Nana Daugaard 8L/0S - - 549L/ 22D Hvor det fedt med hende, der støvsuger! [Billedalbum] Dronningens 75-års fødselsdag. Nyheder om underhold ning og kendte Nana Daugaard 8L/0S - - 549L/ 22D Hvor det fedt med hende, der støvsuger! [Billedalbum, dobbelopslag] Dronningens 75-års fødselsdag. Nyheder om underhold ning og kendte Jens Arhøj 6L/0S 1t 54m #6 af 16 18L/ 0D Vestager har da tabt småkagerne. At Apple laver en musiktjeneste er ikke konkurrenceforvridende, det er sådan konkurrence fungerer. Det er kun konkurrenceforvridende hvis de direkte forhindrer andre tjenester i at lave aftaler med pladeselskaber. Nu kræver Vestager også svar fra Apple Forretning smæssige og finansielle nyheder Jens Arhøj 35L/ 27S 5m #1 af 48 30L/ 1D Selvfølgelig har de et ansvar, de sendte billederne til en anden person. Ansvaret er ikke enten/eller, det er både/og. Debat om hævnporno: »De gør det for at ydmyge dig «” Nyheder om sundhed og uddannels e Børge Hastrup 9L/15S - - 549L/ 22D Vi kan i den grad være stolte af H.M. Dronning Margrethe. Hun er et utroligt pragtfuldt, vidunderligt og klogt menneske og et samlingspunkt for vores danske værdier. Kongehuset er en pryd for Danmark, og det er højt respekteret i hele verden og en uvurderlig gevinst for vores eksport. [Billedalbum] Dronningens 75-års fødselsdag. Nyheder om underhold ning og kendte Børge Hastrup 9L/15S - - 549L/ 22D Vi kan i den grad være stolte af H.M. Dronning Margrethe. Hun er et utroligt pragtfuldt, vidunderligt og klogt menneske og et samlingspunkt for vores danske værdier. Kongehuset er en pryd for Danmark, og [Billedalbum, dobbelopslag] Dronningens 75-års fødselsdag. Nyheder om underhold ning og kendte
44 det er højt respekteret i hele verden og en uvurderlig gevinst for vores eksport. Kenneth Leo Kristensen 2L/4S 26m #11 af 56 173L/ 37D Aldrig i livet og skulle snage i andres liv man skal jo kende hele deres historie hvis man skal vide hvorfor de handler som de gør. Der er altid en grund til en handling. Var det noget med et nyt job? PET søger hipstere Sjove/Mær kværdige nyheder Kenneth Leo Kristensen 1L/0S 1t 12m #3 af 8 22L/ 1D Det er den der skubber hinde til EU Hvornår rammer Thorning den perfekte bølge? Nyheder om dansk politik Gennemsnit af data Likes/ svar på kommen tar Tid fra opslag til kom- mentar Kom- men- tar # / af total Likes/ delinger af opslag Antal opslag efter nyhedska- tegorier 12L/4S 3t 17m #6 af 39 204L / 11D 4 x Nyheder om underhold ning og kendte 2 x Nyheder om sundhed og uddannels e 2 x Sjove/mær kv-ærdige nyheder 2 x Nyheder om Danmark 2 x Nyheder om dansk politik 1 x Forretning smæssige og finansielle nyheder 1 x Internation ale nyheder
45 1 x Lokale nyheder om min by 1 x Nyheder om videnskab og teknologi 1 x Nyheder om økonomie n 1 x Nyheder om kunst og kultur
46 Politiken Brugere (12 opslag) Likes/ svar på kom- mentar Tid fra opslag til kom- mentar Kom- men- tar # af total Likes/ delinger af opslag Kommentartekst Artikeloverskrift Nyhedska- tegori Marianne Jensen 81L/ 8S 24m #74 af 192 2.329L/ 398D Kom igang.. hvad ventet de på..? Jeg er 52 år og har været klar de sidste 15 år., præcis som jeg altid har kæmpet for rettigheder og velfærd, igennem demonstrationer, strejker og min demokratiske stemme. Vi unge må gøre oprør og redde hinanden Nyheder om sundhed og uddannelse Marianne Jensen 1L/ 0S 7t 16m #4 af 5 218L/ 4D Jamen så må vi hellere øge arbejdsudbudet (arbejdskraften) yderligere igennem politiske reformer, tillige med pensionsalderen... Vi kan jo ikke have alle de "dovne" mennesker rendende rundt og lave ingenting.., hvis vi lige ser bort fra politikerne.. Flere får kræft, men færre dør Nyheder om sundhed og uddannelse Lindy Madsen 32L/ 26S 1t 11m #2 af 33 48L/ 0D Det er skræmmende, at nogle arbejdere støtter dem der vil smadre deres liv... men sådan er det uskønne mediepolitiske billede jo lige nu. *suk* Da redaktøren åd sin gamle hat Sjove/Mærk værdige nyheder Lindy Madsen 8L/ 4S 27m #5 af 26 366L/ 47D Jeg vil da gladeligt dele billeder med dronningen, når hun gider komme og besøge mig og min familie, og kigge på mine billeder også... indtil da - hold fan-atismen langt væk fra mig. :) 75 år, 75 billeder: Her er dit liv, dronning! Nyheder om underholdni ng og kendte Aleksander Jensen 153L/ 21S 12m #11 af 89 419L/ 25D Ja mine " muslimske " naboer var så nazi, da de plejer at tage mig på ferie som barn og min " muslimske " tandlæge var så nazi da hun gav mig god rabat i sidste uge. imens det konservative parti gik nazi march under anden verdens krig kæmpede de fleste bosniske muslimer imod den tyske besættelse så meget for " nazi" Listen har fået Nazi-Tourettes: Nazi, nazi, nazi, nazi, nazi Sjove/Mærk værdige nyheder Aleksander Jensen 109L/ 69S 14m #6 af 105 272L/ 41D Hvornår få Vietnam en undskylding fra de hvide efter folkedrabet der ? hvad med Afrika og de hvides forbrydelser der ? hvad med invasionen af Irak ? alle disse ting har den samme gerningsmand den hvide kristne mand om har hærget menneskeheden. Sidst gik det ud over jøderne som Folkemordet som Tyrkiet ikke mener fandt sted Internation ale nyheder
47 den hvide mand hader fordi de er mere succesfulde end ham. Claus S Jacobsen 3L/ 0S 6m #2 af 3 -L/ -D (fremgår ikke) Stress er også udliciteret. Prøv at spørge freelancere, konsulenter, små selvstændige bureauer og kaospiloter - men de har jo ingen rettigheder. Arbejdsmiljøtilsynets grønne smiley er 0 værd. [Forside] Nyheder om sundhed og uddannelse Claus S Jacobsen 26L/ 0S 4m 2# af 24 53L/ 2D Straffen skal være så hård, at dommen *øjeblikkeligt* tørrer grinet af den tiltalte. Overfaldet julenat: »Jeg er blevet et menneske, jeg ikke har lyst til at være« Nyheder om Danmark Peter Von Madsen -L/ -S (komme ntar sllettet) -m -# af 115L/ 20D Ja, man undres, hvorfor vi knokler røven ud af bukserne, for at få råd til at leve Nej, artiklen er ikke fra 1. April. Fra 1,50 til 39 kroner: Prisen på to-go-kaffe mangedobles fra grums til papkrus Forretnings mæssige og finansielle nyheder Peter Von Madsen 37L/ 1S 24m #5 af 36 950L/ 91D I en verden der bliver mindre og mindre menneskelig har vi brug for humanister, historikere, filosofer og sociologer(IKKE Henrik Dahl)! http://www.information.dk/52 4388 Verden står i brand - humaniora kan give os forståelse Nyheder om sundhed og uddannelse David Olander Engelby 41L/ 40S 16m #5 af 53 89L/ 11D På hendes Facebookprofil skrev hun, at hun hadede dem og at hun ønskede "de ville rejse hjem". Interessant, for uanset den grove vold, er det altså danskere, der er tiltalte, omend med anden etnisk baggrund. Ville hun mon have sagt at de skulle rejse hjem, hvis det havde været jyske voldsmænd? Tæsket med kædelås julenat: Nu skal de tiltalte afhøres i retten Nyheder om Danmark David Olander Engelby 9L/ 0S 1t 5m #7 af 29 452L/ 88D Det er den tåbelige protestantiske arbejdsetik. Vores syn på tid gør os travle Nyheder om sundhed og uddannelse Gennemsnit af data Likes/ svar på komme- ntar Tid fra opslag til kom- mentar Kom- ment -ar # / af total Likes/ delinger af opslag Antal opslag efter nyhedska- tegorier 45L/15S 1t 4m #12 / 53 782L / 66D 5 x Nyheder om sundhed og uddannels e 2 x Sjove/mær kv-ærdige nyheder 2 x
48 Nyheder om Danmark 1 x Forretning smæssige og finansielle nyheder 1 x Internation ale nyheder 1 x Nyheder om underhold ning og kendte
49 BT Brugere (10 opslag) Likes/ svar på kommen- tar Tid fra opslag til kom- mentar Kom- men- tar # af total Likes/ delinger af opslag Kommentartekst Artikeloverskrift Nyhedska- tegori Marianne Petersen 15L/ 25S 9m #5 af 108 489L/ 63D Føj hvor ser det ulækkert ud..... Arne fra Havnsø betalte 840.000 kr. for to ristede og en kakao Sjove/mærk værdige nyheder Marianne Petersen 6L/ 0S 2t 1m #6 af 19 219L/ 14D Ja dejligt at se, at alderen ikke skal stoppe glæden ved at være smart og farverig..... Se billederne: Her er bedstemoren, der danner bro mellem generationer Sjove/mærk værdige nyheder Søren Thomsen 23L/ 0S 58m #12 af 58 539L/ 76D Min første smartphone :) Fra bærbar håndholdt telefon til smartphone: Kan du huske alle disse mobiltelefoner? Sjove/mærk værdige nyheder Søren Thomsen 150L/ 38S 3m #2 af 165 940L/ 22D Ja, de breder sig. DF vil tiggeri til livs Nyheder om dansk politik Sally Lauritzen 183L/ 27S 2m #1 af 206 154L/ 58D Hvordan kan man være på kontanthjælp i 20 år? Hold kæft det er jo sygt! Terroristens far på kontanthjælp i 20 år: Kommunen kaldte familien ressourcestærk og skred ikke ind Nyheder om dansk politik Sally Lauritzen 38L/ 1S 33m #3 af 48 1.888L/ 43D Så fik man da lige tårer i øjnene her fra morgenstunden! Hvor er det skønt hun vandt, og endnu skønnere de opgraderer sengen! Stort tillykke med sengen Kræftsyg pige vandt en seng: Hendes historie kom bag på alle Sjove/mærk værdige nyheder Lykke Omel 26L/ 0S 20m #12 af 114 1.058L/ 124D Nu behøver man jo overhovedet ikke ligne hinanden for at være tvillinger Du tror, at det er løgn: Disse mennesker er IKKE tvillinger Sjove/mærk værdige nyheder Lykke Omel 50L/ 5S 24m #7 af 37 548L/ 41D Det var da noget underligt at håbe på.....er sikker på at hans familie trods det vil være rart at få vished dog ikke ønsker ham død !! Lig fundet af lystfikser: ‘Vi håber, det er Jonas Nyheder om Danmark
50 Aase Høegh 8L/ 0S 18m #8 af 20 414L/ 3D Skønt billede af vores flotte Kronprinspar ... Gæsterne fortæller: Sådan gik den royale fest på slottet Sjove/mærk værdige nyheder Aase Høegh 16L/ 1S 3m #3 af 165 940L/ 22D Helt klart ... DF vil tiggeri til livs Nyheder om dansk politik Gennemsnit af data Likes/svar på kommen- tar Tid fra opslag til kom- mentar Kom- ment ar # / af total Likes/ delinger af opslag Antal opslag efter nyhedska- tegorier 51/10 29m #6 / 94 719L / 47D 6 x Sjove/mær kv-ærdige nyheder 4 x Nyheder om Danmark
51 Ekstra Bladet Brugere (11 opslag) Likes/ svar på kommen tar Tid fra opslag til kom- mentar Kom- men- tar # af total Likes/ delinger af opslag Kommentartekst Artikeloverskrift Nyhedska- tegori Yasmin Louise Lorenzen 97L/ 0 14m #4 af 98 562L/ 54D Kæmpe respekt til Wassim Og kæmpe sorg til den lille pige R.I.P. Wassim forsøgte at genoplive fire- årig pige: - Det var forfærdeligt Nyheder om Danmark Yasmin Louise Lorenzen 42L/ 2S 2m #1 af 86 229L/ 36D Hahaha omg nu må i stoppe EB seriøst skift lige navn til sexDK tror det passer meget bedre ind til alle jeres artikler om sex pik og patter Derfor er pigesex trendy Sjove/mærk værdige nyheder Yasmin Louise Lorenzen 12L/ 0S 25m #10 af 45 121L/ 2D Har i ikke andet at skrive om en røv og patter Hovsa! Reality- stjerne i afslørende brystsmutter Sjove/mærk værdige nyheder Thomas Ibsen 13L/ 1S 54m #23 af 126 227L/ 105D Hvis man taber sig af at købe løbesko. Napper jeg 10 par [smilende smiley] TV: Sådan taber du dig mest af at løbe Nyheder om sundhed og uddannelse Thomas Ibsen 3L/ 3S 4m #1 af 16 31L/ 2D Vi går alle en hård tid i møde. Nu går Thue en hård tid i møde Nyheder om sundhed og uddannelse Lykke Omel 7L/ 0S 21m #14 af 101 316L/ 51D Så trist...hvil i fred !! - mine tanker går til familie og venner Forsvundne Jonas fundet: Liget blev bjærget fra åløb Nyheder om Danmark Lykke Omel 113L/ 3S 2m #1 af 128 1.502L/ 53D Sikke en sensation....eller måske bare en ganske almindelig velopdragen ung dame ??? TV: Ung kvinde sætter racist på plads i toget Sjove/mærk værdige nyheder Anders Engsted 22L/ 4S 5m #2 af 32 138L/ 1D Tror da jeg tager til nordsjælland og ruller nogle snotbobler. Øregårds elevrådsformand: Ja, tegnebogs- dyster findes, men.. Nyheder om Danmark Anders Engsted 6L/ 0S 9m #4 af 45 121L/ 2D hun er da lidt nasty er hun ikke Hovsa! Reality- stjerne i afslørende brystsmutter Sjove/mærk værdige nyheder Kenneth Jakobsen 16L/ 0S 18m #26 af 184 138L/ 1D Der er mange måder, at få karantæne hos a kassen. Men den der, må næsten være det hele værd. Ups: Gik amok på stripklub med firma-kreditkort Sjove/mærk værdige nyheder Kenneth Jakobsen 4L/ 2S 1t 13m #17 af 60 66L/ 16D Så lidt seriøst man tager ægteskabsløfter i dag, så kunne man lige så godt gifte sig i IKEA.... TV: Nu vil IKEA arrangere dit bryllup Nyheder om underholdni ng og kendte Gennemsnit Likes/ svar på kommen tar Tid fra opslag til kom- mentar Kom- men- tar # / af total Likes/ delinger af opslag Antal opslag efter nyhedska- tegorier
52 34L/1S 21m #9 / 84 314L / 47D 5 x Sjove/mær kv-ærdige nyheder 3 x Nyheder om Danmark 2 x Nyheder om sundhed og uddannels e 1 x Nyheder om underhold ning og kendte
53 Ekspertinterview Der inddrages interview med to centrale aktører på området; redaktionschefen ved Ekstra Bladet og en ekspert i Facebook-formidling. Linette K. Jespersen Linette K. Jespersen har siden april 2013 været fungerende redaktionschef hos Ekstra Bladet. Jeg interviewede hende i 2014 i forbindelse med rapporten om nyhedsformidling på Ekstra Bladets Facebook-side. Under tematiseringsfasen kom jeg frem til tre temaer, jeg fandt relevante. Disse var: 1. Undersøgelser om nyheder på Facebook 2. Kommentarspor på Ekstra Bladets Facebook-side 3. Effektmåling og formidling på EB.dk Disse tre områder er, hvad interviewet primært afdækker, omend der også er afstikkere til andre områder, grundet den semistrukturerede tilgang. Mikael Lemberg Mikael Lemberg er en af de førende danske eksperter inden for Facebook-markedsføring. Han har en fortid hos Facebooks europæiske hovedsæde i Dublin, en lederstilling hos social media-virksomheden Komfo og sidder nu som Global Product Specialist hos internationale SiteCore Social, der i august 2012 købte en majoritetsandel af Komfo. Hans rolle er at være det aktive bindeled mellem produktudvikling og salgsafdelinger i Danmark, Australien, USA og England. Under tematiseringen, kom jeg frem til, at der skulle inddrages spørgsmål om mine antagelser fra den første rapport. Ydermere blev der også spurgt ind til Reuters nylige tilføjelse af ”weird news” samt nogle tekniske spørgsmål om, hvordan Facebook fungerer.
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!
Rapport - De virale nyheder, godaften!

Recommended

Visuel Kommunikation På Myspace
Visuel Kommunikation På MyspaceVisuel Kommunikation På Myspace
Visuel Kommunikation På MyspaceMariPou
 
NårHåbOmFremtidenBliverTil_af_Nicole_Dumanski
NårHåbOmFremtidenBliverTil_af_Nicole_DumanskiNårHåbOmFremtidenBliverTil_af_Nicole_Dumanski
NårHåbOmFremtidenBliverTil_af_Nicole_DumanskiNicole Dumanski
 
Udviklingsbistand på Twitter
Udviklingsbistand på TwitterUdviklingsbistand på Twitter
Udviklingsbistand på TwitterMartijn Johansen
 
Omdannelse og uddannelse - Gitte Miller Balslev afhandling 2012
Omdannelse og uddannelse - Gitte Miller Balslev afhandling 2012Omdannelse og uddannelse - Gitte Miller Balslev afhandling 2012
Omdannelse og uddannelse - Gitte Miller Balslev afhandling 2012Tyge Mortensen
 
Endelig speciale
Endelig specialeEndelig speciale
Endelig specialeShpresa Basha
 
Kandidatafhandling
KandidatafhandlingKandidatafhandling
KandidatafhandlingJesper Seehausen
 
Facebook__Reactions_Bachelorprojekt_2016
Facebook__Reactions_Bachelorprojekt_2016Facebook__Reactions_Bachelorprojekt_2016
Facebook__Reactions_Bachelorprojekt_2016Simon Sunde
 
Læring i mentorskab - en undersøgelse af mentorers læring i praksis
Læring i mentorskab - en undersøgelse af mentorers læring i praksisLæring i mentorskab - en undersøgelse af mentorers læring i praksis
Læring i mentorskab - en undersøgelse af mentorers læring i praksisMaria Jakobsen
 

Recommended

Visuel Kommunikation På Myspace
Visuel Kommunikation På MyspaceVisuel Kommunikation På Myspace
Visuel Kommunikation På MyspaceMariPou
 
NårHåbOmFremtidenBliverTil_af_Nicole_Dumanski
NårHåbOmFremtidenBliverTil_af_Nicole_DumanskiNårHåbOmFremtidenBliverTil_af_Nicole_Dumanski
NårHåbOmFremtidenBliverTil_af_Nicole_DumanskiNicole Dumanski
 
Udviklingsbistand på Twitter
Udviklingsbistand på TwitterUdviklingsbistand på Twitter
Udviklingsbistand på TwitterMartijn Johansen
 
Omdannelse og uddannelse - Gitte Miller Balslev afhandling 2012
Omdannelse og uddannelse - Gitte Miller Balslev afhandling 2012Omdannelse og uddannelse - Gitte Miller Balslev afhandling 2012
Omdannelse og uddannelse - Gitte Miller Balslev afhandling 2012Tyge Mortensen
 
Endelig speciale
Endelig specialeEndelig speciale
Endelig specialeShpresa Basha
 
Kandidatafhandling
KandidatafhandlingKandidatafhandling
KandidatafhandlingJesper Seehausen
 
Facebook__Reactions_Bachelorprojekt_2016
Facebook__Reactions_Bachelorprojekt_2016Facebook__Reactions_Bachelorprojekt_2016
Facebook__Reactions_Bachelorprojekt_2016Simon Sunde
 
Læring i mentorskab - en undersøgelse af mentorers læring i praksis
Læring i mentorskab - en undersøgelse af mentorers læring i praksisLæring i mentorskab - en undersøgelse af mentorers læring i praksis
Læring i mentorskab - en undersøgelse af mentorers læring i praksisMaria Jakobsen
 
2024 State of Marketing Report – by Hubspot
2024 State of Marketing Report – by Hubspot2024 State of Marketing Report – by Hubspot
2024 State of Marketing Report – by HubspotMarius Sescu
 
Everything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPTEverything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPTExpeed Software
 
Product Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage EngineeringsProduct Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage EngineeringsPixeldarts
 
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental HealthHow Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental HealthThinkNow
 
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdfAI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdfmarketingartwork
 
Skeleton Culture Code
Skeleton Culture CodeSkeleton Culture Code
Skeleton Culture CodeSkeleton Technologies
 
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024Neil Kimberley
 
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)contently
 
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024Albert Qian
 
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie InsightsSocial Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie InsightsKurio // The Social Media Age(ncy)
 
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024Search Engine Journal
 
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summarySpeakerHub
 
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd Clark Boyd
 
Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next Tessa Mero
 
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search IntentGoogle's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search IntentLily Ray
 
How to have difficult conversations
How to have difficult conversations How to have difficult conversations
How to have difficult conversations Rajiv Jayarajah, MAppComm, ACC
 
Introduction to Data Science
Introduction to Data ScienceIntroduction to Data Science
Introduction to Data ScienceChristy Abraham Joy
 
Time Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best PracticesTime Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best PracticesVit Horky
 
The six step guide to practical project management
The six step guide to practical project managementThe six step guide to practical project management
The six step guide to practical project managementMindGenius
 
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...RachelPearson36
 

More Related Content

Featured

2024 State of Marketing Report – by Hubspot
2024 State of Marketing Report – by Hubspot2024 State of Marketing Report – by Hubspot
2024 State of Marketing Report – by HubspotMarius Sescu
 
Everything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPTEverything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPTExpeed Software
 
Product Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage EngineeringsProduct Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage EngineeringsPixeldarts
 
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental HealthHow Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental HealthThinkNow
 
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdfAI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdfmarketingartwork
 
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024Neil Kimberley
 
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)contently
 
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024Albert Qian
 
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie InsightsSocial Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie InsightsKurio // The Social Media Age(ncy)
 
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024Search Engine Journal
 
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summarySpeakerHub
 
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd Clark Boyd
 
Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next Tessa Mero
 
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search IntentGoogle's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search IntentLily Ray
 
Time Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best PracticesTime Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best PracticesVit Horky
 
The six step guide to practical project management
The six step guide to practical project managementThe six step guide to practical project management
The six step guide to practical project managementMindGenius
 
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...RachelPearson36
 

Featured (20)

2024 State of Marketing Report – by Hubspot
2024 State of Marketing Report – by Hubspot2024 State of Marketing Report – by Hubspot
2024 State of Marketing Report – by Hubspot
 
Everything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPTEverything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPT
 
Product Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage EngineeringsProduct Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
 
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental HealthHow Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
 
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdfAI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
 
Skeleton Culture Code
Skeleton Culture CodeSkeleton Culture Code
Skeleton Culture Code
 
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
 
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
 
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
 
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie InsightsSocial Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
 
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
 
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
 
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
 
Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next
 
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search IntentGoogle's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
 
How to have difficult conversations
How to have difficult conversations How to have difficult conversations
How to have difficult conversations
 
Introduction to Data Science
Introduction to Data ScienceIntroduction to Data Science
Introduction to Data Science
 
Time Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best PracticesTime Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best Practices
 
The six step guide to practical project management
The six step guide to practical project managementThe six step guide to practical project management
The six step guide to practical project management
 
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
 

Rapport - De virale nyheder, godaften!

  • 1. 0
  • 2. 1 Indholdsfortegnelse Abstract ............................................................................................................................................................. 3 Indledning.......................................................................................................................................................... 4 Problemfelt.................................................................................................................................................... 4 Tidligere rapport om nyhedsformidling på Ekstra Bladets Facebook-side.................................................... 7 Problemformulering.................................................................................................................................... 12 Metodologi ...................................................................................................................................................... 13 Mixed methods............................................................................................................................................ 13 At lave en mixed method ........................................................................................................................ 15 Feltarbejde på sociale medier ..................................................................................................................... 17 Rammerne for det undersøgte................................................................................................................ 18 Metode............................................................................................................................................................ 20 Semistruktureret interview ......................................................................................................................... 20 Udarbejdning af interview....................................................................................................................... 21 Grounded theory......................................................................................................................................... 22 Brug af GT................................................................................................................................................ 23 Kvantitativ indholdsanalyse......................................................................................................................... 26 Teori................................................................................................................................................................. 28 Symbolsk interaktionisme ........................................................................................................................... 28 Agenda-setting theory (agendasætning)..................................................................................................... 29 Påvirkningen af ”billederne i vores hoveder”.......................................................................................... 30 Analysemodel .................................................................................................................................................. 32 Datamateriale.................................................................................................................................................. 35 Nyhedskategorier ........................................................................................................................................ 35 Den nye kategori: Sjove/mærkværdige nyheder .................................................................................... 36 Læsevejledning - datasæt............................................................................................................................ 37 Datadrevet kommentarkategorisering.................................................................................................... 39 Data ............................................................................................................................................................. 42 Berlingske ................................................................................................................................................ 42 Politiken................................................................................................................................................... 46 BT............................................................................................................................................................. 49 Ekstra Bladet............................................................................................................................................ 51 Ekspertinterview.......................................................................................................................................... 53 Linette K. Jespersen................................................................................................................................. 53
  • 3. 2 Mikael Lemberg....................................................................................................................................... 53 Analyse ............................................................................................................................................................ 54 Fjeren og de mange høns – hyperbrugernes forforståelser og fortolkninger............................................. 54 Spørg, og du skal få svar.............................................................................................................................. 60 ’Weird’ indhold likes - og debatter deles .................................................................................................... 65 Konklusion ....................................................................................................................................................... 75 Diskussion og perspektivering......................................................................................................................... 77 Hyperbrugernes positionering i den offentlige debat................................................................................. 77 De digitale nyheds- og socialsfærer – forandring fryder og bryder ............................................................ 78 Spredning og udredning .............................................................................................................................. 80 Interkorrelationer og indholdsanalyse som skæringspunkter .................................................................... 81 Litteraturliste................................................................................................................................................... 83 Bøger ........................................................................................................................................................... 83 Rapporter og artikler................................................................................................................................... 83 Web ............................................................................................................................................................. 84 Interview...................................................................................................................................................... 86 Bilag ................................................................................................................................................................. 87 Interview – Mikael Lemberg........................................................................................................................ 87 Interviewguide – Mikael Lemberg........................................................................................................... 87 Interview – Linette K. Jespersen.................................................................................................................. 88 Interviewguide – Linette K. Jespersen..................................................................................................... 88 Data fra Facebook........................................................................................................................................ 90
  • 4. 3 Abstract The substructure of this project is an earlier report of mine about the interaction amongst users on a Danish newspaper’s Facebook page. In the report I find that the basis of site activity rests on the dual roles that users on Facebook engage in, acting as both producers and users of content. This leads to a change in the way news can be perceived, spread and mediated, especially since a core of very active users, called hyper users, often are agents of major influence in the comment sections. An influential position is based on a top two placement in the comment section, which is primarily a result of the number of likes and answers on a particular comment. Drawing from these hyper users’ digital footprints, I investigate in this report whether hyper users take on agenda setting roles on the Facebook pages of several Danish newspapers. Tendencies, such as how hyper users comment and how general comment sections evolve, are investigated. 2½ days of posts from four major newspaper's Facebook pages are gathered and analyzed to find out how often hyper users reach top positions in the comment sections and how users in general act in those specific cases. Subsequently, it is discussed if the presence of Danish newspapers on Facebook has reshaped mediated debates and the distribution of news and whether it has lead to a change in the way opinions are shaped in the broad public. It is concluded that hyper users possess a strong agenda setting role on Danish newspapers’ Facebook pages, based on their understanding and personal take on news, which, to a great extent, influence the conceptual framework of news stories of a large number of users.
  • 5. 4 Indledning I dette kapitel introduceres feltet, inden for hvilket den nye undersøgelse tager afsæt. I det første afsnit, problemfeltet, opridses de kontekstuelle forståelsesrammer og relevante faktuelle data. Efterfølgende beskrives en tidligere rapport, skrevet af undertegnede, som er grundlaget for, at denne undersøgelse foretages. Slutteligt introduceres problemformuleringen og tilhørende arbejdsspørgsmål. Problemfelt Over en årrække er gennemsnitsdanskerens interaktion med digitale apparater steget støt. I lang tid har Danmark været blandt de lande i verden, hvor den største andel af befolkningen er forbundet til internettet. Ifølge en ny undersøgelse har 90 % af danskerne en internetforbindelse i deres hjem, 66 % har en smartphone og 41 % er i besiddelse af en tablet (Nielsen & Schrøder, 2014: 15). Udover at have udbredt adgang til internettet, er Danmark med 3,5 millioner daglige brugere også en af de nationer, hvor den største andel af borgerne er aktive på Facebook (Christensen, 2014: 22). 31 % af de mange brugere benytter ugentligt eller oftere Facebook til at tilgå nyheder – en større andel end de fleste andre undersøgte lande i en nylig udgivet Reuters-rapport om digital nyhedsformidling. I rapporten offentliggøres det også, at 23 % af danskerne ugentligt deler en nyhedshistorie via e-mail eller et socialt medie (Newman & Levy, 2015: 29). Når så stor en andel af danskerne modtager nyheder på sociale medier og interagerer med andre borgere om dem, har det konsekvenser for, hvordan formidlingen af nyheder forløber. En af følgerne er, at avisers web-forsider gennem længere tid har fået færre og færre klik, mens direkte links til artikler i dag tilgås langt oftere (Interview, Lemberg, 2015: 2m30s). Dette skyldes, at mange online-brugere i dag får nyheder via links, som bliver præsenteret i eksempelvis Facebook-opslag. De førnævnte tal taler sit eget sprog om, hvor populært det er blevet at diskutere nyheder på sociale medier. I en anden undersøgelse fremgår det, at trafik til nyheder fra sociale medier steg med 57 % fra 2012 til 2014 (Pentina, Covault & Tarafdar, 2014). Hvad disse tal ikke oplyser noget om er, hvordan internetbrugere som regel agerer på tværs af forskellige webdomæner. Svaret på det kan findes i en anden undersøgelse. Der påpeges det, at brugere besøger eksterne domæners websider i langt kortere tid end sider, der hører under det domæne, de i forvejen er på (Matsa & Mitchell, 2014). Så hvis en bruger
  • 6. 5 eksempelvis besøger en avis’ webdomæne (selve hjemmesiden), tilgået gennem et socialt medie, vil brugeren i gennemsnit kun bruge en tredjedel af tiden på den side i forhold til, hvis han/hun i forvejen var på avisens webdomæne. Dermed skabes et fundament for, at brugere på sociale medier har mulighed for at være meningsdannere, inden mange af de andre brugere overhovedet tilgår artiklerne. Den store fremgang i antallet af klik fra sociale medier til avisers hjemmesider kan i et vist omfang skyldes børsnoteringen af Facebook i maj 2012. Som følge heraf er kommunikationsmulighederne løbende blevet effektiviserede, specielt for større aktører (Pedersen, 2015). Nye værktøjer er blevet gjort tilgængelige, så afsendere af opslag kan analysere og segmentere deres brugere mere effektivt end før. Dermed kan eksempelvis aviser målrette deres nyheder på baggrund af brugerne. Derved bliver brugerne, under deres stigende besøgstid, eksponeret mere og mere for etablerede firmaers segmentbaserede opslag og reklamer. Effekten af denne udvikling er næppe negligérbar, når internetbrugere i gennemsnit bruger 20 % tiden foran en PC og 30 % med en smarphone på at tilgå sociale medier (Pentina, Covault & Tarafdar, 2014). Samtidig viser udviklingen over en årrække, at danskernes daglige tid foran TV er faldende, mens tiden på internettet er støt stigende (Christensen, 2014: 6-20). Alle tegn peger i retning af, at flere og flere bevæger sig fra monologiske mod dialogiske medier. De dialogiske medier tilbyder mange og andre kvaliteter end de etablerede medier – specielt den klassiske papiravis, der løbende kommer under større og større pres. Den umiddelbare nemhed ved at kunne tilgå nyheder hvor som helst, når som helst og endda indgå i dialog med andre brugere om nyhederne, er en besnærende tanke. Som Mark Zuckerberg, stifter og administrerende direktør for Facebook, sagde i en tale i november 2014: “Our goal is to build the perfect personalized newspaper for every person in the world” (Kim, 2014). Det lyder jo godt: En avis, der er tilpasset lige netop til dig! Med nyheder præsenteret i et nemt overskueligt newsfeed. Det centrale spørgsmål i den sammenhæng er, hvordan det bestemmes, hvad de ”perfekte” nyheder er. Hvem afgør, hvilke vinklinger af nyheder, der er mest ”rigtige”? Med Facebook har borgerne fået en ny mulighed for at indtage roller som agendasættende aktører inden for nyhedsformidling. Enhver kan i dag deltage i dialoger på nyhedsforaer med tusindvis af andre danskere og være med til at bidrage til spredning af
  • 7. 6 bestemte artikler og samtidig sætte sit personlige aftryk ved at kommentere. De mest populære kommentarer kan ofte være toneangivende for offentlighedens forståelse af en nyhed, da mange internetbrugere blot kaster et kort blik på opslagets manchet og topkommentarerne. Med dette in mente, er det højest sandsynligt, at meget aktive brugere, såkaldte hyperbrugere, kan få en stor indvirkning på den folkelige diskurs gennem aktiv kommentering på populære nyhedshistorier. Med udgangspunkt i en tidligere rapport udarbejdet af undertegnede, undersøges det i nærværende afhandling, hvorvidt hyperbrugere indtager en agendasættende rolle gennem deres aktiviteter på danske avisers Facebook-sider.
  • 8. 7 Tidligere rapport om nyhedsformidling på Ekstra Bladets Facebook-side På et tidligere semester udarbejdede jeg en rapport om brugernes rolle i formidling og vinkling af nyheder på Ekstra Bladets Facebook-side. Analysen tog udgangspunkt i en empiri, som bestod af 15 opslag og brugernes efterfølgende kommentarer, svar og likes. Der tegnede sig hurtigt en række mønstre i brugernes adfærd og ved nærmere analyse stod det klart, at det var reelle tendenser. Disse tendenser mundede ud i en række hypoteser, som i denne rapport søges afdækket yderligere. I dette afsnit afdækkes, hvad jeg fandt frem til og hvilke usikkerheder, der vil blive undersøgt yderligere i denne rapport. I projektet undersøgte jeg, hvilken interaktion der gennem 15 opslag fandt sted blandt brugerne på Ekstra Bladets Facebook-side. Med udgangspunkt i et antal opslag på Ekstra Bladets Facebook-side samt interview med nyhedsredaktør Linette K. Jespersen, skabtes der en forståelse for, hvordan kommunikationen på Facebook-siden udviklede sig. Det teoretiske grundlag bestod af symbolsk interaktionisme og Bitzers retoriske begreb. Facebook-empirien blev betragtet som en meningsdannende proces ved at drage brug af Kozinets’ netnografiske metode (Kozinets, 2010) samt mixed methods, som udlagt af Gulbrandsen og Just (Gulbrandsen & Just, 2013). På baggrund af analysen blev det konkluderet, at brugerne reagerer forskelligt afhængig af, hvilken type artikler Ekstra Bladets opslag henviste til. Der var en relativ overvægt af artikelrelaterede kommentarer, men også en ganske stor andel kritik af enten artiklen, Ekstra Bladet eller andre brugere og/eller deres holdninger. Grundlaget for, at siden forblev og forbliver aktiv, bestod og består i, at brugerne påtager sig en såkaldt produser-rolle. Et begreb, som består af sammentrækningen af producer og user. Det betyder, at de både bruger og producerer indhold på siden. Indholdet tager form af likes, delinger og kommentarer, hvilket skabte og skaber meget datatrafik og et stadig voksende antal brugere på siden. Det indikerer, at Facebook er begyndt at indtage en rolle som et væsentligt medie inden for nyhedsformidling i Danmark. Det er et nemt tilgængeligt, borgerinddragende forum til forhandling af den dominerende politiske diskurs, hvilket i samme ombæring resulterer i en forandring af nyhedsformidlingen.
  • 9. 8 Kort fortalt kunne jeg konkludere, at almene borgere, der var meget aktive på et nyhedsforum, havde potentiale til at nå et stort antal personer med deres kommentarer. Et af grundlagene for at konkludere, at kommentarerne var betydningsfulde, var en Pew Research-rapport, hvori det fremgik, at brugere foretrækker at blive på en webside, frem for at klikke sig ”væk” fra den (Matsa & Mitchell, 2014). Ud fra Pew Research-resultaterne, konkluderede jeg, at kommentarspor under opslag blev tildelt stor opmærksomhed og meget tid af brugerne på Ekstra Bladets Facebook-side. Feltet, der undersøges i denne rapport, indsnævres naturligt på baggrund af konklusionen og diskussionen i den foregående rapport. Der fremgår det blandt andet, at der ”[…]ud fra empirien i denne [tidligere] rapport, tegner […] sig et billede af, at principsager som Birgittes tatovering og skambidningen af et barn får brugerne til tasterne. (Mertz, 2014: 31)” Som nævnt, omhandler de mest populære opslag principsager, hvilket viste sig at være typen af nyheder, der typisk får flest kommentarer og svar på kommentarer. Der tegnede sig et billede af at sager, som brugerne nemt kunne relatere til i egen tilværelse, skabte grundlag for meget polemik. Et andet eksempel er et opslag, der handlede om, at østeuropæere kom til Danmark for at tilbyde ulovlig arbejdskraft, hvilket kostede skatteyderne ekstra penge. På baggrund af sådanne eksempler har jeg foretaget nogle til- og fravalg af artikelopslag. For overblikkets skyld, bringes her den gamle liste over de inddragede artikler i den tidligere rapport og en kort opsummering af tendenser. Hold in mente, at kategoriseringerne i den første rapport adskiller sig fra dem, der præsenteres senere hen i den nærværende. Den gamle liste: 1. Birgitte efter Facebook-stormvejr: Det var det værd (Rapportage/Interview) - 150 likes, 67 kommentarer, 11 delinger 2. Engell om ny bog: Annette Vilhelmsen er ynkelig og pinlig (Rapportage) - 259 likes, 107 kommentarer, 19 delinger 3. Fed fidus: Sådan slipper østarbejdere for skat (Rapportage) - 102 likes, 246 kommentarer, 68 delinger 4. Skuffende træning for Kevin Magnussen (Rapportage) - 76 likes, 33 kommentarer, 3 delinger 5. Masser af sol og varme i weekenden (Rapportage) - 274 likes, 43 kommentarer, 38 delinger
  • 10. 9 6. Bendtner tog pis på sig selv i Natholdet (Rapportage/videointerview/interview) - 448 likes, 135 kommentarer, 4 delinger 7. Whistleblower: Sådan snyder skat dig for penge (Rapportage) - 338 likes, 64 kommentarer, 61 delinger 8. Tatovering af McDonalds-regning går verden rundt (Rapportage) - 378 likes, 145 kommentarer, 78 delinger 9. [Billede af dagens forside] 127 likes, 95 kommentarer, 18 delinger 10. Delte billede af sin tatovering: Birgitte hånet på Facebook (Rapportage/Interview) - 809 likes, 410 kommentarer, 112 delinger 11. Tidligere DR-redaktører: Porno er ikke public service (Rapportage) - 41 likes, 53 kommentarer, 1 deling 12. Top 5: De ondeste jokes (Video) - 87 likes, 14 kommentarer, 16 delinger 13. Hund skambed lille barn - får lov at leve (Rapportage) - 540 likes, 1.004 kommentarer, 63 delinger 14. Begejstret Le Mans-konges dom: Tror på Kevin-sejr søndag (Rapportage/Interview) - 318 likes, 42 kommentarer, 3 delinger 15. Live-TV: Følg Gustav i 24 timer (Rapportage/Interview) - 37 likes, 132 kommentarer, 1 delinger (Mertz, 2014: 12-13) Det fremgår, at opslagene har genereret både forskellige antal og typer af respons. Hvor nogle har et stort antal kommentarer, bærer andre præg af at blive liket mange gange, mens enkelte historier er blevet delt utallige gange i modsætning til andre, som næsten ingen delinger har. De forskelligartede tematikker i artiklerne skaber forskelligartet respons. Tendensen peger på, at principsager generelt får brugerne til at respondere med meget retorik. Kausaliteten bag dette er ikke beviselig, men i min tidligere rapport var mit ræsonnement bag antagelsen, at brugerne følte, at principielle problemer kunne løses ved at diskutere dem. I hvert fald var det noget, som påvirkede brugerne i en grad som fik dem til at reagere med retorisk respons.
  • 11. 10 Af flere årsager skaber det meget eksponering af kommentarerne. For det første fordi der er bred folkelig interesse for emnet. For det andet, betyder meget trafik på et givent opslag, at Facebooks såkaldte EdgeRank-algoritmer placerer opslaget i et stort antal brugeres newsfeed. Dermed bliver et større antal brugere potentielt eksponeret for nyhedsopslag og de dertilhørende kommentarer. Som nævnt, vil jeg i denne rapport søge at underbygge mine tidligere fremsatte antagelser. Et af de vigtigste aspekter illustreres ved et uddrag af diskussionen: ”Eksempelvis kom Lars Løkke under valgkampen op til EU-afstemningen 2014 i kraftig modvind, da han inddrog tre omkomne i et opslag som opfordrede folk til at stemme på en bestemt kandidat. Kommentarerne blev omdrejningspunkt i en artikel som BT skrev om sagen (Larsen, 2014). Dette illustrerer, hvordan brugerdrevet indhold har fået en større plads i journalistikken end tidligere, hvor det som regel var ekspertinterview som blev brugt til at underbygge den politiske diskurs i samfundet. Som konsekvens af, at det er blevet nemmere at indhente holdninger fra borgerne, er der tegn på, at den kulturelle diskurs inden for nyhedsformidling er skiftende. Den almene borgers holdning er blevet tydeligere end tidligere og det kan meget vel betyde det, at lovgivere og ledere ikke så nemt kan ”overse” den folkelige holdning.” (Mertz, 2014: 30) At den folkelige diskurs er blevet mere tydelig, illustreres ved den gennemslagskraft, brugernes røst har haft. Det ses, at enkeltpersoners indbyrdes samtaler danner grundlag for en forhandling af en toppolitikers fremståen i offentligt øjemed. Få brugeres dialog vægtede i eksemplet tungt nok til, at etablerede dagsblade citerede dem. Grundlaget for, at dialoger blandt brugere bliver stærke meningsbærende nyhedsvinklinger, er hovedkonklusionen i den tidligere rapport. Netop den del af rapporten var hvad der vækkede min interesse og gav mig lyst til at arbejde videre med området. Slutteligt i
  • 12. 11 konklusionen beskrives også énprocentsreglen, der angiver, at en lille andel af brugere på webbaserede fora, kaldet hyperbrugere, står for en stor del af indholdet: ”Disse tendenser tegner et billede af en stadig ung kultur som er under stadig udvikling. Der er flere mulige forklaringer på, hvorfor dialogen på Facebook har en tendens til at udvikle sig anderledes end i den fysiske verden. Muligvis skyldes det, at mediet er så relativt nyt og der derfor stadig mangler accepterede konventioner eller også at det er menneskelig natur at ytre sig anderledes, når det sker bag et “digitalt slør” af anonymitet. Uanset hvad, så har populariseringen af eksempelvis Ekstra Bladet på Facebook ændret på nogle samfundsmæssige forhold, da der er samlet en stor andel af befolkningen på ét og samme sted. Det muliggør en daglig folkelig forhandling om værdier og udveksling af meninger, såvel som indikatorer på den folkelige diskurs i kraft af likes, kommentarer og delinger. En vigtig faktor i denne udtryksform er Ekstra Bladets, og mange andre store nyhedskoncernes topsortering af kommentarsporene. Da de første kommentarer som regel er dem, der modtager flest likes, kommentarer og delinger, skaber det en gunstig taleposition for de hyppigst besøgende brugere. En aktiv tilstedeværelse bliver en symbolsk form for magt som stiller den mest aktive del af brugerne i en position som offentlige meningsdannere. Det understøttes yderligere af enprocentsreglen og undersøgelserne fra PewResearch, som peger på, at brugerne på Facebook har en tendens til at favorisere dialogen i kommentarsporene over de eksterne kilder. Disse tilbøjeligheder bevirker, at bestemte typer af opslag får bestemte typer af opmærksomhed. Hvor værdi- og principsager generelt får brugere til at respondere med meget retorik og mange likes, får samfundssager, som kan påvirke brugerne direkte, som regel flere delinger. Disse strømninger, sammenholdt med udbredelsen af Facebook, har skabt en kulturel ændring af nyhedsformidlingens rolle og form i Danmark, hvilket resulterer i en højere grad af borgerinddragelse i det generelle nyhedsbillede.” (Mertz, 2014: 31-32)
  • 13. 12 Problemformulering Ud fra ovenstående betragtninger er følgende problemformulering fremkommet: I hvilken grad topsorteres hyperbrugeres kommentarer på danske avisers Facebook-sider og er der derigennem tegn på, at de ofte indtager agendasættende roller i de opslag, som de kommenterer på? Med udgangspunkt i denne problemformulering, vil jeg ydermere søge at besvare disse arbejdsspørgsmål:  Er der tendenser i kommentarsporene og hvis ja, hvad er de da udtryk for?  Har populariseringen af nyhedsportalers tilstedeværelse på sociale netværk skabt ændringer på nogle magtforhold i den offentlige, medierede debat?
  • 14. 13 Metodologi I dette kapitel beskrives, hvilke metoder, der er inddraget i udarbejdelsen af undersøgelsen og hvordan de hver især og i samspil bidrager til en forståelse af feltet. Mixed methods Online kommunikation kan være vanskelig at måle på, da den er i konstant forandring. At internettet er forbundet via hyperlinks betyder, at en ændring ét sted, kan forandre informationer på et utal af andre områder. Særligt inden for de sociale medier er det vanskeligt at måle effekt, da det er en kommunikationsform, som er mere brugerstyret end eksempelvis statiske websider. Netop derfor lader sider som Facebook sig ikke ubesværet beherske gennem traditionelle metodiske tilgange (Gulbrandsen & Just, 2013: 6). Det ”digitale univers”, der skabes på Facebook, består af hypertekster, der næsten udelukkende er genereret af mennesker, udtrykt primært ved kommentarer og afgivelse af likes. Da kommentarer er kvalitative størrelser og likes er kvantitative, skal der findes en form for korrelation mellem dem. Mixed methods-begrebet, som udlagt af Jennifer C. Greene, bidrager med en ”værktøjskasse” af betragtninger og begreber, som kan hjælpe med at vende blikket mod relevante data-konstellationer (Greene, 2007). Disse datakonstellationer skal dog først kodes. Til det formål inddrages grounded theory i metode-kapitlet. Mixed methods-tilgangen dækker over inddragelsen af mindst to typer data i et undersøgelsesdesign. Det betyder, at kvalitative og kvantitative datasæt i samspil danner en forståelsesramme om et givent felt. Designet af en mixed methods-undersøgelse er en direkte konsekvens af formålet med overhovedet at blande metodikker. Dette skyldes, at forskellige formål og forskningstradtioner fordrer forskellige metoder, prioriteringer, interaktioner og rækkefølger (Greene, 2007: 112). Sagt på anden vis, så besidder ethvert felt, der undersøges, nogle unikke forhold og derfor er det essentielt, at et mixed methods-design tilpasses den enkelte undersøgelse (Greene, 2007: 112). Dermed opstår der ofte unikke metodiske konstellationer. Ligesom styrkerne ved inddragelse af komplementære datatyper kan være fordelagtig, er der også faldgruber i mixed methods. Antagelser inden for de forskellige inddragede metoder kan skabe kompatibilitetsproblemer. Potentielle tværmetodiske integritetsproblemer kan skade
  • 15. 14 kvaliteten og dermed også validiteten af genereret data, hvorfor der skal træffes velovervejede, empirisk funderede valg (Brewer & Hunter, 1989 i Greene, 2007: 117). Dette gælder ikke kun den metodiske tilgang, men også den valgte teori. Det berøres af Greene, at Janice Morse (Morse, 2003 i Greene, 2007: 117) i forlængelse af overvejelserne om metodisk integritet, mener, at en undersøgelse kun bør have én videnskabsteoretisk analysetilgang. Hun beskriver det som den generelle retning af projektet valgt ud fra samme parametre som metoder, nemlig formålet med undersøgelsen. Ved induktive undersøgelser vil kvalitative data typisk være primære og ved deduktive vil kantitative data som regel være centrale (Greene, 2007: 117-118). En undersøgelse, understreger Morse, kan dog ikke være både induktiv og deduktiv i sit design. Dette er vigtigt at holde sig for øje, da mange teoretikere kun fokuserer på metode og ikke teori, når de beskriver mixed methods (Greene, 2007: 118). I forlængelse af Morses konstateringer om undersøgelsesdesign skal det nævnes, at der i denne rapport arbejdes ud fra en kritisk realistisk ontologi. Inden for kritisk realisme arbejdes der ud fra antagelsen, at det ikke er muligt at finde endegyldige sandheder i det undersøgte (Nielsen & Buch-Hansen, 2005: 39). Den kan siges at være en fusion af positivismens naturvidenskabelige tilgang til erkendelse og den subjektive verdensforståelse, der arbejdes med inden for konstruktivismen. Som kritisk realist, arbejdes der på baggrund af antagelsen af, at ingen viden er perfekt, men at flere forskellige forståelsesrammer kan bidrage til indsigt i et givent område. Det er derfor forskerens ansvar at tilegne sig viden om de sociale strukturer og forsøge at kortlægge dem (Nielsen & Buch-Hansen, 2005: 50). Alle metodiske tilgange resulterer altså i diskursive konstruktioner baseret på personlige fortolkninger, uanset om det drejer sig om kvantitative eller kvalitative data, præcis som det er tilfældet med mixed methods i denne rapport.
  • 16. 15 At lave en mixed method Når en mixed methods-undersøgelse opbygges, bør forskeren tage udgangspunkt i formålet og stille sig selv spørgsmål om, hvorfor det er nødvendigt overhovedet at blande metodiske tilgange. Det skal kunne retfærdiggøres, hvorfor en given, eksisterende enkeltmetodisk tilgang ikke er dækkende for det felt, der undersøges. Det betyder, som tidligere nævnt, at et givent mixed methods-design ofte er unikt, da det drager nytte af et antal forskellige metoder, som typisk er designet til at stå alene. At fusionere flere forskellige metoder i forbindelse med en undersøgelse og analyse kan dog skabe udfordringer, både metoder og teorier imellem. Som et redskab til at lette processen, beskriver Greene syv dimensioner, som hun mener, bør inddrages i udarbejdelsen af et mixed methods-design: 1. Paradigmer Dimensionen paradigmer refererer til, i hvor høj en grad forskellige metoder implementeres inden for bestemte paradigmer. Karakteristikken skal anskues holistisk, da den omhandler alle metoder inden for en given undersøgelse; den angiver både, hvorfor metoderne er inddraget, hvordan de fungerer og hvordan de implementeres. Paradigmer-karakteristikken er dikotomisk i kraft af, at en metodisk tilgang enten benyttes eller ikke benyttes. 2. Fænomener Med denne dimension beskrives, hvordan henholdsvis kvalitative og kvantitative metoder benyttes til at vurdere de forskellige aspekter af det, der undersøges. 3. Metoder Denne karakteristik omhandler graden af forskelligheder eller ligheder af de valgte metoder inden for en given undersøgelse. Disse aspekter kan belyses ved at beskrive individuelle metoders forudindtagetheder, styrker, begrænsninger og bias. 4. Status Status henviser til rollerne, som de henholdsvis kvalitative og kvantitative metoder har i en undersøgelse og deres individuelle vigtighed. Igen er formålet med undersøgelsen centralt i forståelsen af, hvad de forskellige metoder skal bidrage med.
  • 17. 16 5. Implementering (uafhængighed) Angiver graden af sammentænkning og uafhængighed af de inddragede metoder under designet af undersøgelsen. Dette angives inden for et kontinuum og kan ikke angives specifikt; blot beskrives. 6. Implementering (timing) Inden for implementering (timing) rettes blikket mod rækkefølgen af implementering af metoder. Typisk implementeres metoder enten sekventielt eller simultant. 7. Undersøgelse Angiver, hvor mange forskellige empiriske dataindsamlinger, der foretages. (Greene, 2007: 118-119) Ifølge Greene, adskiller Mixed Methods-undersøgelser sig primært fra hinanden inden for status og implementering (uafhængighed) (Greene, 2007: 109). Det er derfor nærliggende at tildele netop disse dimensioner ekstra opmærksomhed under designprocessen. En undersøgelse, i hvilken metoderne forbliver uafhængige fra hinanden, er meget anderledes end en, hvor metoderne forbliver i et interaktivt samspil gennem hele forløbet. Der findes flere forskellige typer og undertyper af mixed method-tilgange. De meste gængse typer af mixed methods-design kalder Greene for ’integrated mixed methods designs’ (Greene, 2007: 124-125). De kendetegnes ved, at de inddragede metoder forsætligt interagerer med hinanden gennem hele projektforløbet. Disse integrerede designs inddeles også i fire kategorier, hvor der i denne rapport gøres brug af den, der hedder ’blending’ (Greene, 2007: 125-126). På dansk kan det oversættes til ’blanding’. Præmisserne for denne type analysedesign beror på, at to eller flere forskellige metoder inddrages med henblik på at analysere det samme fænomen. Det er også essentielt, at metoderne har en komplementaritet og bliver vægtet ligeligt. Ydermere skal implementering (timing) tages med i overvejelserne, da det er vigtigt, at metoder inddrages simultant, således at forhold ikke ændrer sig på tværs af de inddragede metoder.
  • 18. 17 Feltarbejde på sociale medier Feltarbejde har altid været en af grundstenene i etnografiske undersøgelser. Dog lader flere aspekter af digitale undersøgelser sig ikke beherske af den klassiske tilgang til etnografi. Når det står klart, hvilke tekniske aspekter der skal tages højde for inden for digital kommunikation generelt, er det relevant at relatere det til en diskussion af størrelser og definitioner inden for sociale medier. I den forbindelse inddrages Annette N. Markhams metadiskussion af feltarbejde på sociale medier (Markham, 2013). Hun har over en længere årrække beskæftiget sig med metode- og etikforskning i relation til undersøgelser på sociale medier. Markham indleder med at stille læseren det retoriske spørgsmål: ”How does one conduct ”participant observation” […] (Markham, 2013: 434)?” Hendes diskussion af, hvordan man bør og kan foretage etnografiske undersøgelser på sociale medier, er på visse planer parallelt med Greenes tænkning i forbindelse med mixed methods. Markham påpeger eksempelvis, at ”[…] a practice of reflexive methodological analysis allows for more resonant and adaptive fieldwork suitable for studying 21st century networked communication practices and cultural formations (Markham, 2013: 434).” Med det forstås, at feltet endnu er så ungt, at der endnu ikke findes etablerede, enkeltstående metodiske greb inden for social media-forskning. Netop derfor mener Markham, at det i flere tilfælde kan være fordelagtigt at benytte sig af traditionelle metoder i nye konstellationer (Markham, 2013: 436). Hun påpeger også, at undersøgelse af sociale medier kræver, at forskeren har en forforståelse af feltet, han eller hun undersøger. Det er nødvendigt at indgå i dialog med andre brugere i den kontekst, man undersøger, for således at skabe forståelse for det politiske og kulturelle miljø (Markham, 2013: 436). I forlængelse af denne grundforståelse, eller mangel på samme, mener Markham, at mange forskere stiller de forkerte spørgsmål, når de foretager undersøgelser på digitale medier. Hendes oplevelse er, at mange forskere indledningsvist stiller spørgsmål i en søgen efter svar på, hvordan man kan observere på eksempelvis blogs, Twitter eller Facebook. I stedet for at stille specifikke spørgsmål tidligt i forløbet, mener hun, at det er mere relevant indledningsvist at spørge sig selv, hvorfor man bør observere og hvad man ønsker at få ud af det. En sådan tilgang skaber et mere frugtbart grundlag for at gøre sig antropologiske overvejelser om, hvordan man kan og bør gå til værks inden for feltarbejdet (Markham, 2013: 437).
  • 19. 18 Rammerne for det undersøgte Området, der undersøges, er i klassisk feltarbejde defineret af spatiale rammer inden for hvilke et givent antal aktører beskues. Forskeren er, i den sammenhæng, endnu en aktør som søger at forstå interaktioner og så vidt muligt undgå at påvirke diskursen mens der observeres. I digitalt øjemed er rollen for forskeren ganske anderledes. Den proksimale adgang, som Markham kalder det, beror på forskerens evne til at tilpasse sig kulturen på en sådan vis, at man som ”indtrænger” virker mindst muligt truende over for den gældende diskurs (Markham, 2013: 438). Undersøgelsesdesignet brugt i denne rapport skaber en mindre udfordring i forbindelse med den proksimale adgang og påvirkning af diskurs, da der ikke sker en dialogisk interaktion mellem forsker og informanter. Adgangen til data sker på baggrund af en arkivering og sortering af frit tilgængelige data. Dette aspekt af dataindsamling beskrives af Markham: ”In social media, observation often takes the form of archiving. In digital contexts, there’s a temptation to collect and archive everything, just in case. This fire hose of data might indeed hold much value. But in the past twenty years this capacity has proven to be as much a weakness as a strength: This sort of mass archiving of everything doesn’t and can’t substitute for observation in an ethnographic sense because observation for most ethnographers is interwoven with its sister term: participation.” (Markham, 2013: 439) Markham mener, at forskerens rolle i etnografiske undersøgelser ikke kan overvurderes. Det er essentielt, at man som etnograf har eller får en forforståelse for feltet, man undersøger. Der er mange uudtalte og uskrevne adfærdstendenser, da sociale netværk dannes af mange individer som mødes af mere eller mindre diffunderede årsager, som det senere underbygges i afsnittet om symbolsk interaktionisme. Disse tendenser bliver først synlige, når forskeren er bekendt med de adfærdsmønstre og sproglige kodninger, der gør sig gældende i det givne forum (Markham, 2013: 439-441).
  • 20. 19 Denne tilgang leder naturligt til Markhams afsluttende og centrale pointe. Hun argumenterer for, at man under feltarbejde bør vende sig mod de grundlæggende præmisser inden for feltet, der undersøges, frem for at lade sig styre af klassiske metodiske procedurer (Markham, 2013: 442). Der er sjældent kendte og konsoliderede strukturer, da sociale medier styres og formes af et utal af aktører frem for ganske få. Kort fortalt bør man som forsker lade dominerende diskurser blandt de relevante aktører tale til én. Først når man har en forforståelse af feltet, der undersøges, kan man tekstualisere den metodiske tilgang og således tage højde for både teoretiske overvejelser og empiriske iagttagelser. Det er vigtigt, at man som forsker lader sin metode påvirke af ontologi og empiri, frem for udelukkende at bero på klassiske metodiske tilgange. Denne metodefilosofi har spillet central rolle under udformningen af undersøgelsesmodel og analysedesign i denne rapport. På baggrund af Markhams erfaringer, har jeg som forsker draget nytte af hendes erkendelser i forbindelse med indhentning og behandling af data. Hendes beskrivelser har bidraget med en essentiel forståelsesramme af digital etnografi som noget, der ikke blot handler om arkivering, men også om en personlig indsigt i kulturen for at kunne sætte sig i brugernes sted. Det har i forbindelse med undersøgelsen i denne rapport givet en forståelse for, hvorfor det er vigtigt at definere de analytiske præmisser ud fra empirien.
  • 21. 20 Metode Indledningsvist beskrives, hvordan et semistruktureret interview planlægges, eksekveres og rapporteres. Efterfølgende fremstilles grounded theory, som bruges til at beskrive, hvordan en forsker kan udarbejde ny teori ud fra rene data. Slutteligt inddrages kvantitativ indholdsanalyse, som er rammedannende for, hvordan store mænger kvalitative data kan ordnes kvantitativt med henblik på at skabe et analytisk overblik. Semistruktureret interview Et semistruktureret interview er grundlæggende en dialog mellem to eller flere personer, hvor intervieweren har et prædefineret mål med samtalen. Spørgsmålene er ikke detaljeret nedskrevet, men stilles derimod ud fra en række stikord, som kaldes en interviewguide (Brinkmann & Kvale, 2009: 45). Stikordsformen tillader, at intervieweren har frihed til at spørge ind til nye emner, der muligvis opstår under samtalen. I forbindelse med kvalitative forskningsinterviews er det vigtigt at holde in mente, at den indhentede viden beror på informantens egenforståelse af feltet. Derfor skal empirien organiseres på en sådan vis, at læseren af analysen får en tydelig fornemmelse af, hvad baggrunden for informantens udtalelser er (Brinkmann & Kvale, 2009: 44). Dette kan eksempelvis gøres ved at optage og efterfølgende tematisere interviewet. Således er der både en simpel, overskuelig ordning af data, samt en auditiv kilde, der kan refereres til. Sådanne organiseringer bidrager til at højne validiteten af data. Inden en interviewguide udformes, bør forskeren gøres sig tanker om, hvad man vil undersøge (Brinkmann & Kvale, 2009: 121-123). Under interviews med informanterne, havde jeg på forhånd fastsat nogle rammer for samtalerne. Disse rammer blev under samtalerne fulgt det meste af tiden, dog med enkelte undtagelser. Når samtalerne tog uventede drejninger, bidrog informanterne som regel med relevante informationer, som jeg ikke i forvejen kendte til. Ergo, havde den semistrukturerede interviewform den tilsigtede effekt.
  • 22. 21 Udarbejdning af interview For at udføre et vellykket interview, skal der tages handling både inden, under og efter selve samtalen med informanten eller informanterne. Kvale & Brinkmans bidrager i denne sammenhæng med en kronoligisk, punktopdelt reference-model over de essentielle trin i processen: 1. Tematisering: Det første trin i processen er at erkende, hvad formålet med at foretage et interview er 2. Design: Planlægningsfasen, hvor hele processen tages med i overvejelserne 3. Interview: Udførelse af interview(s) med informanten eller informanterne 4. Transskription: Omskrivning fra auditiv optagelse til skreven tekst 5. Analyse: Ud fra data og formål, bestemmes en passende analysemetode 6. Verifikation: Ud fra kontekstuel viden bestemmes validitet og generalisérbarhed af interview(s) 7. Rapportering: Resultaterne af interview(s) nedskrives i rapporten (Brinkmann & Kvale, 2009: 122-123) I de indledende faser er det for forskeren gavnligt at afdække, hvorfor og hvad man undersøger samt hvordan man vil gøre det. Det fremmer ens selvforståelse af projektet og er en vigtigt erkendelsesfase, hvor man finder ud af grundlagene for overhovedet at udføre undersøgelsen (Brinkman & Kvale, 2009: 125). Under udførelsen af interview og gennem den efterfølgende transskription, kan forskeren enten teste tidligere fremsatte hypoteser eller udforske data med en eksplorativ vinkling. Med andre ord, kan der enten arbejdes ud fra en testende eller udforskende tilgang. Dog kan begge dele også være tilfældet, specielt med semistrukturerede interview. Ved den type interview beror udgangspunktet for samtalen på en forudgående viden om emnet, men efterlader plads til, at forskeren kan gå eksplorativt til værks (Brinkmann & Kvale, 2009: 126). I de afsluttende faser sorteres det indhentede data, for at gøre det mere overskueligt som forskningskilde. Det er muligt videnskabsteoretisk set at arbejde induktivt, deduktivt eller abduktivt for at generere en veritabel viden om emnet. I denne rapport arbejdes der indledningsvist “[...]induktivt [for] at udvikle en empirisk grounded theory gennem iagttagelser og interview” (Brinkmann & Kvale, 2009: 127). Grunden til dette er, at feltet endnu er ganske ungt og der findes blot få lignende undersøgelser. Ved at tage udgangspunkt
  • 23. 22 i de tilgængelige data, skabes der grobund for en rammesætning inden for hvilken, der kan udarbejdes tendenser, der kan nedskrives som teorier. Efter en grounded theory er blevet udarbejdet, kan der efterfølgende arbejdes abduktivt i den overordnede analyse af empirien. Grounded theory Grounded theory, fremover kaldet GT, en emergent metode inden for kvalitativ forskning. Emergente metoder kendetegnes ved, at der arbejdes ud fra en induktiv tilgang til forskningsområdet. Med det menes, at der af forskeren først kastes et blik på den empiriske verden for at opbygge en induktiv forståelse af den. Dette sker løbende, efterhånden som forskeren tilegner sig viden om området. Emergente metoder udmærker sig ved at være velegnede til at undersøge ukendte, midlertidige eller dynamiske fænomener (Charmaz, 2006: 155). GT er en systematisk analysestrategi, som kombinerer en kategorisk tilgang til forskning med en fleksibel analysetilgang. Metoden beror på, at forskeren minimerer sine forudfattede idéer om problemfeltet, benytter sig af simultant indhentede datasæt til at danne komparative rammer, forholder sig åbent overfor nye forståelsesrammer og besidder en bevidsthed om, at den dannede teori er fænomenspecifik (Charmaz, 2006: 155). Det er essentielt, at en forsker er opmærksom på, at teori konstrueret med GT som metodisk grundlag, besidder en snæver generalisérbarhed i forhold til andre fænomener. Mens GT indledningsvist er induktiv, ændres fokus senere mod en abduktiv tilgang. Efterhånden som empiri indhentes, tilegnes en større indsigt i det undersøgte og tendenser synliggøres. For at skabe en kausal forståelsesramme, bruges den abduktive tilgang til at undersøge, hvad der ligger til grund for eventuelle overraskelser og anormaliteter. Denne type ræsonnement fører ofte til helt nye fortolkninger, da forskeren må forestille sig alle mulige teoretiske forklaringsgrundlag for tendenser i datasættene. Ved at opstille empiribaserede hypoteser, skabes der et antal forklaringsmuligheder, der efterprøves, indtil forskeren når frem til den mest plausible fortolkning (Charmaz, 2006: 157).
  • 24. 23 Inden for GT er det altså ikke blot empirien, der er emergent; det er også selve teorien, der dannes som følge deraf. I kapitlet ’datamateriale’ tydeliggøres det, hvordan GT bruges til at kategorisere et antal forskellige tendenser inden for kommentarsporene. For at skabe en GT er det nødvendigt, at forskeren får et indgående kendskab til den kultur, der undersøges. Dette skyldes, at der ved brug af GT sjældent findes konsoliderede teoretiske nodalpunkter forud for undersøgelsen, hvorfor disse må etableres af forskeren selv. Der skal opbygges tolkningsrammer og forståelser af, hvordan dynamikker og koder kan tolkes, for således at kunne kritisere egne udkast til teorier gennem forløbet. Det danner grundlag for nye forståelsesrammer, der er tilpasset netop det område, der undersøges. Dette kan bidrage med at klarlægge processer, problemer eller fænomener, der ellers ikke ville have fremstået klart (Charmaz, 2006: 162). Brug af GT Nogle af de grundlæggende præmisser for at gøre brug af GT er, at forskeren gennem forløbet gør brug af en interaktiv analysestrategi. Processen skal ses som et konstruktivistisk udgangspunkt, inden for hvilket forskeren må søge at anskue problemfeltet gennem en række teoretiske erkendelser og samtidig bevare fokus på det eller de epistemologiske grundlag, der ligger til grund for empirien. Disse fokus er afgørende, da bearbejdelsen af data og udviklingen af analyseform er rammedannende for konceptualiseringen af forskerens egen GT (Charmaz, 2006: 163). Charmaz understreger, at de komparative og interaktive aspekter af GT gennem hele processen er, hvad der adskiller tilgangen fra andre metoder. Samspillet, der fungerer ved at lade empirien skabe teorien og ikke omvendt, nødvendiggør altså en atypisk analysetilgang. Hun angiver fire metodiske strategier, der bør inddrages i udtænkningen af en GT. Det drejer sig om kodning af data, notering af data, teoretisk fundering og teoretisk mætning.
  • 25. 24 Kodning Kodning er starten af GT-processen. Denne delproces består af mindst to faser: Den indledende kodning og den fokuserede kodning. Den indledende del består af en nærlæsning af data. Målet er, at forskeren skal opnå tilstrækkelig indsigt i feltet til at kunne danne sig et analytisk overblik. Med det menes, at mønstre i de kvalitative data vil emergere i forskerens øjemed og dermed bane vej for et antal kodninger af data. Dette bidrager til en række forståelsesrammer som datasættene kan indlejres i. De fleste kvalitative forskere koder med emner og temaer fremfor handlinger og statistisk sandsynlighed (Charmaz, 2006: 163). Kodning af data kan gøres linje for linje eller mere overordnet. Det første anbefales som en heuristisk tilgang til kvantitative data og det sidste anbefaler Charmaz benyttes i forbindelse med etnografisk data. Kvantitativ kodning bruges til at danne statistiske belæg og kvalitativ kodning benyttes til at identificere emner, der fungerer som beskrivelser af forekommende narrativer inden for feltet (Charmaz, 2006: 164). Notering af data Strategien bag noteskrivning beskrives af Charmaz, som en indfangning af idéer under processen og under udviklingen. At have en plan med noteskrivning og dermed dataordning, fungerer som et struktureret stadie mellem dataindsamling og de første udkast til GT- kapitler. En løbende nedskrivning og raffinering af noter under forløbet fungerer som en rød tråd gennem projektudviklingen. Dette fungerer som en ramme for opdagelsen og udviklingen af koncepter og idéer (Charmaz, 2006: 166). Sampling Sampling er endnu en af mange anglicismer inden for dansk metodeterminologi. Det kan løst oversættes til udvælgelsen af data i en empirisk undersøgelse. Hvad der gør en teori ”grounded” er, at den er bygget på et antal forskellige samples. Sampling skal i denne sammenhæng forstås som både udvælgelse samt kodning af data, til genereringen af en GT. Der vælges der et uddrag af data som forskerens mener er repræsentativt for feltet. Spørgsmålet, forskeren skal stille sig selv under processen er, hvad der ligger til grund for valgene af ”databidder”. Da samples består af et antal eksempler på, hvordan nogle forhold er inden for det undersøgte felt, må de ikke blot være vilkårlige. Eksemplerne, eller
  • 26. 25 samplerne, bruges til at understøtte selve teorien under udviklingen, hvilket igen underbygges af kodning og notering af data (Charmez, 2006: 166-167). Teoretisk mætning Teoretisk mætning (engelsk: theoretical saturation) er et udtryk for, at forskeren har tilstrækkelig empiri til at underbygge og udforme en GT. Når indsamling af yderligere data ikke længere kræver, at der ændres på parametre i teorien, er den teoretisk mættet, da underbygningen dermed er fyldestgørende (Charmaz, 2006: 167).
  • 27. 26 Kvantitativ indholdsanalyse Kvantitativ indholdsanalyse er en metode, som oprindeligt blev udviklet til analyser af skriftligt indhold i eksempelvis aviser, radioudsendelser og reklamer. Den er senere udviklet til at omfatte behandling af indhold fra websider og sociale medier (Eskjær & Helles, 2015: 9). Det er en metode, der har en kvantitativ tilgang til kommunikationsindhold med henblik på at skabe et repræsentativt overblik over store datamængder (Eskjær & Helles, 2015: 11-12). En vigtig præmis for at bruge metoden er, at man som forsker gør brug af systematisk udvalgte stikprøver, der igen er repræsentative for tendenser i empirien. Som beskrevet i ’mixed methods’- og ’grounded theory’-afsnittene, lægger Eskjær & Helles også vægt på, at man inden for kvantitativ indholdsanalyse standardiserer kodning af data for at få et ensartet indsamlings- og analysegrundlag for al data (Eskjær & Helles, 2015: 12). To grundlæggende begreber er manifest og latent indhold, som på visse punker læner sig op ad objekter og attributter inden for agenda-setting theory (også kaldet agendasætning, red.). De må dog ikke forveksles. Med et manifest beskrives kvaliteter, der kan opgøres og beskrives entydigt. Det kan være spalteplads i en avis, minutter tildelt et radioindslag og lignende målbare parametre. Latent indhold er derimod den iboende vinkling, der naturligt er en del af kommunikation. Oftest som følge af en værdiladning fra afsenders side. Latent indhold er, hvad der på lægmandssprog ofte kaldes for ”dét, der står mellem linjerne” (Eskjær & Helles, 2015: 13). Manifest og latent indhold kan også beskrives med begreberne denotation og konnotation, som i forvejen er velkendte inden for tekstanalyse. Denotation er udtryk for en betydning, der hersker bred enighed om, mens konnotation er merbetydninger, som bliver tilskrevet inden for en given kontekst (Eskjær & Helles, 2015: 13-14). Der vil i analysen primært være fokus på denotative aspekter af kommentartekster, da undersøgelsen tager udgangspunkt i, hvad der ligger til grund for at visse kommentarer får flere likes og svar end andre. Netop dette aspekt, mener Eskjær & Helles, er hvad kvantitativ indholdsanalyse egner sig bedst til; at drage paralleller til konteksten bag budskaber og kommunikationsprocesser (Eskjær & Helles, 2015: 17). Den store fordel ligger i, at man ved kodning af tekster kan gøre store datasæt lettere overskuelige og dermed skabe grundlag for realistisk set at kunne overskue tendenserne, der fremstår klarere (Eskjær & Helles, 2015: 83).
  • 28. 27 Inden for kvantitativ indholdsanalyse arbejdes der også med kodning og sampling (Eskjær & Helles, 2015: 50-82). Disse aspekter er dog allerede blevet afdækket i afsnittet om GT og adskiller sig ikke fra hinanden, hvorfor det er unødvendigt at inddrage det her. Når større datamængder skal analyseres, er det ikke usædvanligt, at data ordnes i tabeller, præcis som det er tilfældet i denne rapport. Dette gøres for nemmere at finde sammenhænge mellem forskellige variable og dermed optegne grundlag for observerede tendenser. Overblikket, det skaber, giver grobund for nemmere at udføre statistiske krydsreferencer som eksempelvis krydstabulering. Med krydstabulering undersøges, om der er en sammenhæng mellem udviklingen af to variable - korrelationen mellem mindst to forskellige datakilder. I en sammenhæng som denne rapport, er det relevant eksempelvis at undersøge, om der er en korrelation mellem kommentarkategori (beskrives i kapitlet ’Datamateriale’) og antal svar eller likes. Dette kan give en idé om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de forskellige variable i relation til den inddragede empiri (Eskjær & Helles, 2015: 101-108).
  • 29. 28 Teori I dette kapitel introduceres teorierne, der er grundlaget for analysen. Symbolsk interaktionisme inddrages som en forståelsesramme om retorikken i kommentarsporene, mens agendasætning fungerer som en framework-teori om, hvordan nyheder formidles og vinkles. Symbolsk interaktionisme Når der arbejdes med symbolsk interaktionisme, er fokus på, hvad menneskers intentioner er, i højere grad end hvad deres handlinger har af følgevirkninger. I kommunikativ kontekst arbejdes der ud fra betydningen af symbolske tegn. Er der overensstemmelse i betydningen af en kommunikativ meddelelse mellem to individer, er der resonans. Er der uoverensstemmelse, skabes en dissonans. Mennesker søger, som udgangspunkt, at finde enighed om betydningen af symboler, for således at opnå fælles forståelse. Denne stræben medfører, at der dannes et antal konventioner, som består af et antal symboler om hvilke, der er udbredt enighed om betydningen. Konventioner skaber igen såkaldte sociale verdener (Battani, Hall & Neitz, 2003: 191). Inden for disse verdener sker der en løbende forhandling af personlige værdier og betydning af eksempelvis sprogkoder. Da alle interpersonelle forhold er unikke, er der sjældent fuldstændig enighed om disse parametre, men der søges at skabe enighed, da det skaber forudsigelighed og stabilitet. Konsensus om betydning bevirker, at tegn og koder næsten omgående afkodes af de involverede og der skabes dermed et grundlag for effektivt kommunikation. Når man foretager en analyse, hvor symbolsk interaktionisme indgår, arbejdes der ud fra antagelsen, at mennesker kommunikerer med andre ved at tolke på handlinger og koder, fremfor blot at reagere på enkeltstående handlinger. Der må inddrages kontekstuel viden om interpersonelle relationer og verdenen omkring individer i en kommunikationssituation, før der kan siges at være et grundlag for at kunne tolke på betydningen. I modsætning til behavioristiske analyser, arbejdes der inden for symbolsk interaktionisme mere pragmatisk. Hvad der siges og gøres, kan betydningsmæssigt ikke ses isoleret, da det er indlejret i sociale verdener, som består af et antal unikke konventioner. Sagt med andre ord, kan en sproghandling i én kontekst ikke nødvendigvis tilskrives den samme betydning i en anden.
  • 30. 29 Betydninger er til forhandling og denne forhandling sker i et samarbejde mellem deltagerne i sociale verdener. Med en symbolsk interaktionistisk tilgang ville man i en given situation anskue grundlaget for udviklingen af en kommunikativ handling i højere grad end selve handlingen. Forforståelser (konventioner) er udgangspunktet i samtaler, som igen er et produkt af den sociale verden, de er indlejret i. For at kunne arbejde effektivt med symbolsk interaktionisme, er det derfor væsentligt at besidde en stor indsigt i konventionerne, der ligger til grund for interaktionen blandt medlemmerne af den sociale verden, der undersøges (Blumer, 1986: 82). Agenda-setting theory (agendasætning) Nyhedsmediers påvirkning af hvilke emner der optager folk, er et felt, som gennem det sidste halve århundrede er blevet gransket af mange forskere, inden for hvilket Maxwell McCombs er en af de toneangivende. Han har længe været en af de ledende forskere bag begrebet agenda- setting theory, der fremover betegnes som agendasætning. Det er en teori om, hvordan nogle typer af nyheder fremhæves mere end andre og dermed bidrager til at sætte en bestemt agenda. Begrebet blev først introduceret af Walter Lippman i hans bog ’Public Opinion’ fra 1922, som startede med den klassiske sætning ”The World Outside and the Pictures in Our Heads (McCombs, 2002: 2)”. Den gang, såvel som i dag, er nyhedsmedierne primærkilder til mange menneskers verdensforståelse. En stor del af vores viden om verden er baseret på, hvad nyhedsformidlere vælger at fortælle og hvordan de fortæller det (McCombs, 2002: 2). Det er disse to aspekter af formidling, som er rammedannende for agendasætning. Nyhedsaviser er agendasættende, når de vælger historier til forsiden, i tv-nyhedsudsendelser vælger tilrettelæggere, hvilken rækkefølge nyhederne skal læses op i og sådan fortsætter listen af muligheder for at påvirke den folkelige diskurs med bevidste eller ubevidste valg (McCombs, 2002: 1). Tillæggelsen af bestemte nyhedshistoriers vigtighed kaldes for cues. Det er bestemte mønstre i nyhedsfladen, hvilket over tid resulterer i, at bestemte historier tillægges en prominens, både i afsendere og modtageres øjemed. Der ikke er en direkte dansk oversættelse af begrebet, hvorfor cue vil blive brugt gennem hele rapporten.
  • 31. 30 Der er blevet foretaget mange undersøgelser af, hvor stor centrale nyhedsformidleres påvirkning af den folkelige diskurs er. Resultaterne er entydige. Med udgangspunkt i over 300 undersøgelser på tværs af landegrænser, står det klart, at der er en direkte kausalvirkning mellem dækningsgraden af en nyhed og den opfattede vigtighed af den (McCombs, 2002: 3). I undersøgelser, hvor folk er blevet spurgt, hvad deres samfunds mest presserende problem er, var det næsten altid et af de områder, der var blevet dækket mest i de tilgængelige medier. Netop derfor har de klassiske nyhedskriterier haft en stor indvirkning på, hvad der betragtes som presserende problemer i samfundet. Påvirkningen af ”billederne i vores hoveder” Agendasætning er ikke begrænset til blot at omhandle, hvilke historier og områder offentligheden retter fokus mod. Medier påvirker også forståelsesrammen. Måden, hvorpå en nyhed kommunikeres, har en naturlig indvirkning på, hvordan modtager af formidlingen skaber forståelse af feltet (McCombs, 2002: 5). For fuldstændig at forstå denne dynamik, må man først træde ét skridt tilbage. McCombs beskriver de ting, der udgør agendaer, som såkaldte objekter (McCombs, 2002: 5). Objekter skal forstås som de områder, der optager offentligheden som følge af megen mediedækning. Det relative fåtal af nyheder, der fremhæves, kunne ligeså vel være et utal af andre nyheder, der produceres sideløbende. Dog er fokus som regel på få områder, hvilke er dem, der af McCombs beskrives som objekter. Disse objekter besidder hver især et antal attributter; et udtryk for særlige karakteristika, som et givent objekt besidder (McCombs, 2002: 5-6). Nyhedsformidlere har som oftest adgang til viden om flere forskellige attributter, når de skal beskrive et objekt. Der sker derfor en selektion ud fra formidlerens subjektive relevanskriterier. Nogle attributter tildeles megen opmærksomhed, visse tildeles mindre, mens andre slet ikke inddrages. Dette hedder attribute agenda-setting, fremover kaldet attribut-agendasætning, og er endnu et centralt aspekt af nyhedsmediernes rolle, hvilket dog figurerer mere subtilt i formidling end objekter gør. McCombs beskriver meget malende, at mens objekter påvirker, hvad vi tænker over, påvirker attributter, hvordan og hvad vi tænker om det (McCombs, 2002: 6).
  • 32. 31 En agenda kan til en vis grad sættes ved hjælp af tilstrækkelig megen eksponering af et bestemt budskab (McCombs, 2002: 14). Dette første niveau af agendasættende effekter, illustrerer nemt denne effekt, som det også blev nævnt i første del af dette afsnit. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at en dybere forståelse af den dominerende agenda først opnås med et indgående kendskab til udtalte og uudtalte attributter i nyhedsformidlingen. McCombs argumenterer for, at mens evnen til at påvirke hvad der optager offentlighedens opmærksomhed er vigtig, er dygtigheden til at influere på attributterne (i.e. agendaen) det, som udgør kernen af politisk magt (McCombs, 2002: 8). At kunne påvirke måden, hvorpå et problem italesættes, er en grundsten i påvirkningen af den offentlige diskurs. Attribut agendasættendefaktorer, sammenflettet med offentlighedens kognitive billeder af problemstillinger, repræsenterer selve konvergensen mellem attribut-agendasætning og udformningen samt dannelsen af den offentlige opinion (McCombs, 2002: 17). Med McCombs’ beskrivelse af agendasætning, forsynes man med en bred vifte af begreber, som kan bruges til at analysere empirien. Objekter bruges til at påpege, hvad der tales om i kommentarsporene, mens attributter bidrager med indsigt i, hvordan der tales om det, på samme vis som det mere kendte framing-begreb. Med denne instrumentalisering af agenda- begrebet muliggøres både mikro- og makroperspektivering af kommunikationssituationerne på de forskellige avisers Facebook-sider.
  • 33. 32 Analysemodel I dette kapitel beskrives grundlaget for analysen. Inden den starter, introduceres også data og kodningen af data. Dette er for at skabe en fortløbende forståelsesproces, som bidrager med et overblik forud for præsentationen af data. Der er tre bestanddele i denne analysemodel: Antagelserne fra den forudgående rapport, de teoretiske komponenter og data fra den nye undersøgelse. De nye datasæt er væsentlig større i omfang end i den første undersøgelse og er samtidig indsamlet med mere raffinerede metoder og højere detaljeringsgrad. Data fra forskelligartede fora giver et grundlag for krydsreferering og efterprøvning af generalisérbarhed. Alle disse faktorer er væsentlige justeringer i undersøgelsesdesignet, da målet har været at opnå en højere grad af validitet inden for nogle rammer, der tilnærmelsesvis minder om dem, den sidste undersøgelse blev foretaget under. For at skabe grobund for ordning af data, inddrages et antal forskellige metodiske grundlag. Greenes udlægning af mixed methods underbygger den grundlæggende anskuelse af undersøgelsesdesignet. Hun argumenterer for, at mixed methods kun bør bruges, hvis man undersøger et felt og datasæt, som ikke kan beherskes gennem enkeltmetodiske tilgange (Greene 2007: 112). Netop dette har været tilfældet inden for området, som undersøges i denne rapport. En GT (grounded theory) er udarbejdet inden for og med henblik på netop denne undersøgelse. Den bruges som model til at kategorisere meningsbærende kvalitetsparametre ud fra de indhentede kvantitative og kvalitative data. Modellen er udarbejdet på baggrund af de data, der er fremkommet via et undersøgelsesdesign, hvor mixed methods og Markhams feltarbejde er brugt som udgangspunkter. Den kvantitative indholdsanalyse bruges til at udvælge og rammesætte de data, der analyseres. Den standardiserede, overordnede GT-kodning af data har på forhånd bistået med
  • 34. 33 at organisere dele af datasættene, hvilket betyder, at den kvantitative indholdsanalyse bruges til at skabe fokus på mere subtile tendenser. For at danne et validt undersøgelsesgrundlag er det centralt at eksplicitere, hvilket fokus undersøgelsen har (Greene, 2007: 112). Dette vil være omdrejningspunktet i resten af dette kapitel. En af de centrale pointer i den tidligere rapports konklusion var, at bestemte typer af opslag får bestemte typer af opmærksomhed (Mertz, 2014: 32). Netop derfor vil et af de vigtigste analytiske fokus være på tematikker inden for hvilke, brugerne er meget aktive. Aktivitet vil blive målt på baggrund af likes, delinger og kommentarer/svar. Dette er selve grundlaget for eksponeringsgrad af opslag og kommentarer på Facebook. Hvad der konstituerer en ”god” kommentar, vil blive belyst gennem både en kvantitativ og kvalitativ optik. Agendasætning bruges til at afdække mere overordnede tendenser inden for kommentarsporene og fungerer derfor som den makroperspektiverende teori. Som tidligere nævnt, inddrages også en komparativ dimension i denne rapport. Istedet for blot at hente data fra de fire Facebook-sider én enkelt gang, blev der over to omgange indhentet data med 2½ døgns mellemrum. Der vil blive undersøgt, om brugeres topkommentarer forbliver relevante, bliver redigeret eller endog slettet. Alle parametre er relevante, idet opslags popularitet over tid udvikler sig forskelligartet, baseret på udvikling af klik og eksponeringer (Bennett, 2015). Den komparative dimension bidrager med en forståelse af, hvordan og hvor hurtigt kommentarspor på Facebook-siderne udvikler sig. Der vil løbende blive inddraget eksemplariske kommentarer for at illustrere, hvordan hyperbrugere kommunikerer. En kategorisering af kommentarer, ved brug af GT, vil i den forbindelse bruges som en heuristik over tendenser, der viser sig i data.
  • 35. 34 De mange kommentarer vil i analysen bidrage med mikroperspektiver, som løbende fører mod en makroperspektivering af hyperbrugernes roller på danske avisers Facebook-sider.
  • 36. 35 Datamateriale I dette tredelte kapitel beskrives først en kategorisering af nyhedstyper, derefter hvordan den indhentede data er ordnet og efterfølgende præsenteres data. Nyhedskategorier De mange nyhedshistorier, der inddrages i rapporten, består af en bred vifte af tematikker. For overskuelighedens skyld rammesættes de forskellige nyhedstyper. Dette danner grundlag for statistisk og kategorisk overblik, hvilket muliggør både kvantificering og kvalificering af tendenser. Til dette formål inddrages Reuters kodning af nyhedskategorier (Newman & Levy, 2015). Den stammer fra 2014-udgaven af deres årlige rapport om digital nyhedsformidling. Den består af 13 kategorier, som betegner de forskellige typer af nyheder, som de mener enhver nyhed kan falde ind under. Modellen er grundlag for en tværnational undersøgelse, som blev foretaget på tværs af 10 lande. Følgende model illustrerer alle de 13 nyhedskategorier som Reuters brugte i deres undersøgelse: Dansk Engelsk Nyheder om Danmark News about the country Internationale nyheder International news Lokale nyheder om min by Local news about my town or city Nyheder om min region News about my region Forretningsmæssige og finansielle nyheder Business and financial news Nyheder om økonomien News about the economy Nyheder om underholdning og kendte Entertainment and celebrity news Sjove/Mærkværdige nyheder Fun/weird news Nyheder om sundhed og uddannelse Health and education news Nyheder om kunst og kultur News about art and culture Sportsnyheder Sports news Nyheder om dansk politik News about the country’s politics Nyheder om videnskab og teknologi Science and technology news (Newman & Levy, 2015)
  • 37. 36 Den nye kategori: Sjove/mærkværdige nyheder En væsentlig udvikling i den nyeste version af Reuters nyhedsrapport er en ny kategori, på dansk navngivet ’sjove/mærkværdige nyheder’ (Newman & Levy, 2015: 16-17). Denne type nyheder er kendetegnet ved at have en sjov eller skæv vinkel. Ofte, men ikke altid, består de af ren underholdning. Indimellem blandes de med mere seriøse nyhedshistorier. Genren har vist sig at være den nyhedstype, der oftest ”går viralt”. Indtil nu, har ’nyheder om underholdning og kendte’ været den kategori, der har genereret flest klik, og dermed besiddet mest viralt potentiale. Dog har ’sjove/mærkværdige nyheder’ taget over som den mest populære nyhedskategori, ifølge Newman & Levy (Newman & Levy, 2015: 17).
  • 38. 37 Læsevejledning - datasæt Al data er opstillet i tabeller, der måler otte kolonner og et antal spalter. De otte kolonner er ordnet efter vurderet relevans og datatype. De kvantitative data er koncentreret i de første fem kolonner og de kvalitative primært de sidste tre. De forskellige kolonner skal forstås således: Brugere (x opslag) Likes/ svar på komm- entar Tid fra opslag til kom- mentar Kom- men- tar # / af total Likes/ deling- er af opslag Kommentartekst Artikeloverskrift Nyhedskategori  Brugere (x opslag): Navnet på brugeren, der kommenterer (total antal inddragede opslag fra den givne avis’ Facebook-side).  Likes / svar på kommentar: Antal likes på brugers kommentar / antal svar på brugers kommentar.  Tid fra opslag til kommentar: Antal timer og minutter fra at nyhed er blevet slået op på Facebook, til brugeren har afgivet kommentaren.  Kommentar # / af total: Hvilket nummer kommentaren er/total antal kommentarer i kommentarfeltet under det givne opslag.  Likes / delinger af avis’ opslag: Antal likes på avisens opslag / antal delinger af avisens opslag.  Kommentartekst: Teksten, som kommentaren består af.  Artikeloverskrift: Navn på opslaget, som kommentaren hører under.  Nyhedskategori: Hvilken af de 13 kategorier, som nyheden hører under. Visse nyheder kan tilnærmelsesvist kategoriseres i mere end blot én kategori. Dette har jeg dog fravalgt, da jeg mener, at det skaber en forståelsesforvridning, hvilket ydermere understøttes af indholdsanalysen. (Eskjær & Helles, 2005)
  • 39. 38 Det anbefales, at gennemlæse alle kolonnerne ’Kommentartekst’ og ’Navn på opslag’, som giver indsigt i, hvordan brugerne formidler deres synspunkter. Det vil også bidrage til overblikket og forståelsen at bemærke, hvilken ’Nyhedskategori’ de enkelte opslag falder under. I datasættene er der enkelte kommentarer, som er tilknyttet billedalbum. Under nogle af de kvantitative kolonner vil disse opslag fremstå anderledes end de andre opslag. Der er visse kvantitative målinger, der ikke kan foretages på dem, da billedalbummer af Facebook arrangeres anderledes end opslag, der består af links. Dette skyldes, at et givent fotoalbum, i modsætning til almindelige opslag, løbende kan få tilført nye elementer – nemlig billeder. Hver gang der tilføjes nyt indhold, vil albummet figurere som opslag på en Facebook-side. Kommentarer, som er tilknyttet albummet, kommer til at stå under opslaget, mens kommentarer på selve opslaget på væggen ikke bliver tilknyttet albummet. Da det ikke er muligt at se, hvornår et album er oprettet, men kun hvornår det senest er redigeret, er der flere parametre, som ikke er mulige at måle på. I kommentarsporene på alle avisers Facebook-sider er det muligt at lægge billeder op. I den inddragede empiri er det dog kun tilfældet to gange - begge af den samme bruger på BT’s side. Det skal bemærkes, at de præsenterede data blot er et lille udsnit af den fuldstændige dataekstrakt, der fylder omkring 1.500 sider. Den store totale datamængde er et resultat af, at samme type data er blevet indhentet på to forskellige måder over to forskellige tidsperioder. Dette er gjort både for overskuelighedens skyld og for at skabe en komparativ dimension. Al data er tilgængeligt som ZIP-fil (bemærk: udpakket fylder data 550 megabyte, som er fordelt over 18.000 filer).
  • 40. 39 For at en bruger falder i kategorien som hyperbruger, skal han eller hun mindst to gange i empirien have postet kommentarer, der opnår top to-placeringer. Det er disse brugeres kommentarer, der er centrale for forståelsen af, hvordan hyperbrugere agerer. Deres kommentarer præsenteres i ’Data’-kapitlet senere. De kvantitative data i tabellerne er indhentet senere end det, der er tilgængeligt i ZIP-filen. Dette skyldes, at jeg i mellemtiden har foretaget stikprøver for at få indsigt i udviklingen af både kvantitative og kvalitative aspekter af kommentarsporene. Seneste dataekstrakt, som er den, der er inddraget, foretog jeg den 3. maj 2015, altså 12 dage efter den sidste af de arkiverede dataekstrakter. Dette skyldes, at kommentarspor typisk udvikler sig over en periode på en til tre dage ud fra de datasæt, jeg har inddraget. Med meget få undtagelser viste det sig, at der ingen udvikling skete efter 10 dage. Da spredning af opslag på Facebook beror på de såkaldte EdgeRank-algoritmer, er det relevant at inddrage de endelige tal, da disse i høj grad ligger til grund for, hvor mange brugere, der nås. Da alle topkommentarer den 3/5-2015 stadig var de samme som den dag, dataekstrakten blev gemt, tegner dette et tydeligt billede af, at positioner konsolideres inden for ganske få dage. Datadrevet kommentarkategorisering Dette underafsnit kunne have været en del af afsnittet ’Undersøgelsesdesign og analysemodel’. Dog vurderer jeg, at en sådan rækkefølge kunne have skabt mere forvirring end afklaring, da datasættene besidder mange atypiske interkorrelationer. Derfor beskrives her kort, hvordan GT er udformet i forbindelse med og i forlængelse af undersøgelsesdesignet. I denne rapport præsenteres en stor mængde kvalitative og kvantitative data. For at gøre læsningsoplevelsen af det kommende afsnit, ’Data’, overskueligt for læser, er der i bunden af hver datatabel også inddraget gennemsnitstal på de kvantitative data. Isoleret set, skaber disse gennemsnitsopgørelser dog ikke nødvendigvis repræsentative billeder af de tendenser, der ligger til grund for tallene. Afgivelser i statistik og brugeradfærd kan være udslagsgivende og have konsekvenser, som ikke nødvendigvis kan spores i makrorepræsentationer af datasættene.
  • 41. 40 Der er flere forskellige faktorer, som tyder på at være en del af grundlaget for, at visse brugeres kommentarer ofte når topplaceringer i kommentarsporene. Det er disse mønstre, der kondenseres til generelle anskuelser, som kategoriseres for at danne grundlag for en håndgribelig beskrivelse af mønstrene. Ud fra GT og kvantitativ indholdsanalyse, kan der optegnes nogle tydligere mønstre og argumenteres for, at disse mønstre er udtryk for nogle generelle diskurser blandt brugerne. Det er vigtigt at holde in mente, at disse mønstre kun er udtryk for korrelation, ikke nødvendigvis kausalitet. Kategorierne er udtryk for en subjektiv identificering af faktorer, der fører til en høj grad af interaktion blandt brugere – ikke en endegyldig sandhed, hvorfor det kaldes en teori. Mine subjektive anskuelser har ført til følgende kategoriseringer af kommentarer, der opnår en høj grad af viralitet:  ’På pletten’: Brugere, der kort efter et opslag kommenterer på det, får ofte høje placeringer i kommentarporet, grundet likes. Eksempelvis bidrog Aleksander Jensen efter 14 minutter med en kommentar på Politikens opslag om det tyrkiske folkemord i Armenien. I det endelige kommentarspor med 105 kommentarer, fik han en solid topplacering med fire gange så mange likes som den næstmest populære kommentar, som blev postet 12 timer senere.  ’Hvad mener I?’: Stilles der et spørgsmål, er der en tendens til at kommentaren opnår en høj placering, grundet likes og svar. Et eksempel på dette, er Marianne Jensens spørgsmål, omend tenderende retorisk, om, hvorfor ungdommen ikke gør oprør mod konkurrencestaten. I et kommentarspor med 192 kommentarer, hvor hendes var nummer 74 i rækken, opnåede hun en topplacering med en opsang og spørgsmål til ungdommen.  ’Men!’: Kommentarer som repræsenterer en kontroversiel mening og/eller udformes på retorisk radikal vis, kan opnå høje placeringer i kommentarsporet, grundet enten likes eller svar. Sally Lauritzens kommentar om en person på dagpenge i 20 år fik eksempelvis tæt på 200 likes: ”Hvordan kan man være på kontanthjælp i 20 år? Hold kæft det er jo sygt!”’  Efter min erfaring’: En brugers personlige historie vedrørende et emne kan føre til en topplacering, grundet enten likes eller svar. Igen er Aleksander Jensen et godt eksempel. I forbindelse med en nyhed om Konservativt Folkepartis plakater, hvorpå
  • 42. 41 ’Nazi’ blev sat i forbindelse med muslimske ekstremister, fortalte han om, hvordan hans muslimske naboer intet har med det at gøre. De forskellige kategorier vil i analysen blive eksemplificeret på tværs af forskelligartede typer af data. Der er nogle parametre, der umiddelbart virker til at bidrage til populariseringen af kommentarer. Disse observationer kan fungere som en grov vejledning, der kan skærpe læserens fokus under læsningen af data. Grundlagene for disse observationer bliver undersøgt gennem analysen. Nogle kommentarer knyttes til nyheder ganske kort tid efter de er blevet slået op på Facebook-siderne. Denne tendens er oplagt at undersøge, da hovedtesen fra den foregående rapport handler om netop dette aspekt. Andre kommentarer bærer præg af en særegen eller radikal retorik. Til analyse af sådanne kommentarer er det oplagt at anskue de manifeste og latente logikker bag. Nogle opslag får ganske få kommentarer og/eller delinger. I disse kommentarspor er det nemmere og dermed potentielt attraktivt at kommentere, hvis formålet er at skabe opmærksomhed om éns navn. Der er også en betydelig forskel på længden af kommentarer. Specielt bliver tendenserne tydelige, når man sammenligner Politiken og Berlingske med Ekstra Bladet og BT, hvor kommentarteksterne i gennemsnit er væsentligt kortere. Dette uddybes i analysen. Igen skal det understreges, at de fire kategorier er baseret på egne datasæt, hvorfor de ikke nødvendigvis er generalisérbare på tværs af andre Facebook-fora. De er vejledende begreber, som i analysen vil blive brugt til at referere til tendenser i datamaterialet, der bearbejdes i denne rapport. Ud fra den kvantitative indholdsanlyse, jeg har foretaget, er det min overbevisning, at kategorierne dækker alle de inddragede data.
  • 43. 42 Data Berlingske Brugere (18 opslag) Likes/ svar på kom- mentar Tid fra opslag til kom- mentar Kom- men- tar # / af total Likes/ delinger af opslag Kommentartekst Artikeloverskrift Nyhedska- tegori Tue Elung Kristensen 15L/1S 17m #2 af 17 141L/ 11D Forskel mellem at tro man er det, og så rent faktisk være det. Pludselig var jeg oppe blandt dem i toppen Nyheder om kunst og kultur Tue Elung Kristensen 1L/2S 18m #1 af 13 54L/ 2D Taler vi om en "ekspert" der ved noget om emnet, eller blot en "ekspert"? Men hvis, så skal det personlige ansvar også klart defineres - sender du det selv til en tilfældig person bør man være afklaret med en vis risiko. Eller bevise man har sagt personen ikke skal vise det til andre. Forældet: Hævnporno-lov er fra før smartphones indtog Nyheder om dansk politik Tue Elung Kristensen 3L/0S 48m #1 af 2 4L/0D Tåber er der nok af. Så vilde er politikerne med »selfies« Sjove/mær kværdige nyheder Tue Elung Kristensen 3L/0S 1m #1 af 5 10L/ 0D Kommer ikke til at ende godt. Den kinesiske mur af sand Internation ale nyheder Edel Christel Borkfelt Kristensen 63L/4S 48m #22 af 307 746L/ 39D Ja, tak og det er vi mange der vil og det er ikke kun jyder og ældre. Jyder og ældre vil have grænsebomme Nyheder om dansk politik Edel Christel Borkfelt Kristensen 0L/0S 9t 22m #7 15 17L/ 1D Ja, men så er lønne også meget større i Kbh. Stor prisforskel på at eje og leje i de større byer Nyheder om økonomie n Edel Christel Borkfelt Kristensen 1L/5S 6t 38m #9 15 11L/ 0D Han er så fuld af løgn, synd for russerne, at de har så svært ved, at gennemskue ham. Putin indtager skærmen i timelangt TV- show Internation ale nyheder Frank Nielsen 30L/ 11S 13m #2 29 336L/ 27D Så kan det være ungdommen kan blive klogere på, hvad EU er for noget - og få hevet Danmark ud af det! Jeg vil jo bare ud og køre studentervogn Nyheder om sundhed og uddannels e Frank Nielsen 0L/0S 21t 37m #3 af 4 19L/ 1D Det er lige så skide koldt, som det altid har været. End ikke i April kan der lukkes for varmen. Indtil nu har 2015 slået alle varmerekorder. Nyheder om videnskab og teknologi Frank Nielsen 19L/0S 16m #9 af 15 17L/ 1D Lyder helt vildt kompliceret at bruge dem. Det må tage København får ikke bycykler Lokale nyheder
  • 44. 43 en halv time at fumle med kreditkort og computer. Hurtigere at gå. Det offentlige kan og skal ikke forsøge at drive virksomhed. Det går slet ikke. igen om min by Nana Daugaard 8L/0S - - 549L/ 22D Hvor det fedt med hende, der støvsuger! [Billedalbum] Dronningens 75-års fødselsdag. Nyheder om underhold ning og kendte Nana Daugaard 8L/0S - - 549L/ 22D Hvor det fedt med hende, der støvsuger! [Billedalbum, dobbelopslag] Dronningens 75-års fødselsdag. Nyheder om underhold ning og kendte Jens Arhøj 6L/0S 1t 54m #6 af 16 18L/ 0D Vestager har da tabt småkagerne. At Apple laver en musiktjeneste er ikke konkurrenceforvridende, det er sådan konkurrence fungerer. Det er kun konkurrenceforvridende hvis de direkte forhindrer andre tjenester i at lave aftaler med pladeselskaber. Nu kræver Vestager også svar fra Apple Forretning smæssige og finansielle nyheder Jens Arhøj 35L/ 27S 5m #1 af 48 30L/ 1D Selvfølgelig har de et ansvar, de sendte billederne til en anden person. Ansvaret er ikke enten/eller, det er både/og. Debat om hævnporno: »De gør det for at ydmyge dig «” Nyheder om sundhed og uddannels e Børge Hastrup 9L/15S - - 549L/ 22D Vi kan i den grad være stolte af H.M. Dronning Margrethe. Hun er et utroligt pragtfuldt, vidunderligt og klogt menneske og et samlingspunkt for vores danske værdier. Kongehuset er en pryd for Danmark, og det er højt respekteret i hele verden og en uvurderlig gevinst for vores eksport. [Billedalbum] Dronningens 75-års fødselsdag. Nyheder om underhold ning og kendte Børge Hastrup 9L/15S - - 549L/ 22D Vi kan i den grad være stolte af H.M. Dronning Margrethe. Hun er et utroligt pragtfuldt, vidunderligt og klogt menneske og et samlingspunkt for vores danske værdier. Kongehuset er en pryd for Danmark, og [Billedalbum, dobbelopslag] Dronningens 75-års fødselsdag. Nyheder om underhold ning og kendte
  • 45. 44 det er højt respekteret i hele verden og en uvurderlig gevinst for vores eksport. Kenneth Leo Kristensen 2L/4S 26m #11 af 56 173L/ 37D Aldrig i livet og skulle snage i andres liv man skal jo kende hele deres historie hvis man skal vide hvorfor de handler som de gør. Der er altid en grund til en handling. Var det noget med et nyt job? PET søger hipstere Sjove/Mær kværdige nyheder Kenneth Leo Kristensen 1L/0S 1t 12m #3 af 8 22L/ 1D Det er den der skubber hinde til EU Hvornår rammer Thorning den perfekte bølge? Nyheder om dansk politik Gennemsnit af data Likes/ svar på kommen tar Tid fra opslag til kom- mentar Kom- men- tar # / af total Likes/ delinger af opslag Antal opslag efter nyhedska- tegorier 12L/4S 3t 17m #6 af 39 204L / 11D 4 x Nyheder om underhold ning og kendte 2 x Nyheder om sundhed og uddannels e 2 x Sjove/mær kv-ærdige nyheder 2 x Nyheder om Danmark 2 x Nyheder om dansk politik 1 x Forretning smæssige og finansielle nyheder 1 x Internation ale nyheder
  • 46. 45 1 x Lokale nyheder om min by 1 x Nyheder om videnskab og teknologi 1 x Nyheder om økonomie n 1 x Nyheder om kunst og kultur
  • 47. 46 Politiken Brugere (12 opslag) Likes/ svar på kom- mentar Tid fra opslag til kom- mentar Kom- men- tar # af total Likes/ delinger af opslag Kommentartekst Artikeloverskrift Nyhedska- tegori Marianne Jensen 81L/ 8S 24m #74 af 192 2.329L/ 398D Kom igang.. hvad ventet de på..? Jeg er 52 år og har været klar de sidste 15 år., præcis som jeg altid har kæmpet for rettigheder og velfærd, igennem demonstrationer, strejker og min demokratiske stemme. Vi unge må gøre oprør og redde hinanden Nyheder om sundhed og uddannelse Marianne Jensen 1L/ 0S 7t 16m #4 af 5 218L/ 4D Jamen så må vi hellere øge arbejdsudbudet (arbejdskraften) yderligere igennem politiske reformer, tillige med pensionsalderen... Vi kan jo ikke have alle de "dovne" mennesker rendende rundt og lave ingenting.., hvis vi lige ser bort fra politikerne.. Flere får kræft, men færre dør Nyheder om sundhed og uddannelse Lindy Madsen 32L/ 26S 1t 11m #2 af 33 48L/ 0D Det er skræmmende, at nogle arbejdere støtter dem der vil smadre deres liv... men sådan er det uskønne mediepolitiske billede jo lige nu. *suk* Da redaktøren åd sin gamle hat Sjove/Mærk værdige nyheder Lindy Madsen 8L/ 4S 27m #5 af 26 366L/ 47D Jeg vil da gladeligt dele billeder med dronningen, når hun gider komme og besøge mig og min familie, og kigge på mine billeder også... indtil da - hold fan-atismen langt væk fra mig. :) 75 år, 75 billeder: Her er dit liv, dronning! Nyheder om underholdni ng og kendte Aleksander Jensen 153L/ 21S 12m #11 af 89 419L/ 25D Ja mine " muslimske " naboer var så nazi, da de plejer at tage mig på ferie som barn og min " muslimske " tandlæge var så nazi da hun gav mig god rabat i sidste uge. imens det konservative parti gik nazi march under anden verdens krig kæmpede de fleste bosniske muslimer imod den tyske besættelse så meget for " nazi" Listen har fået Nazi-Tourettes: Nazi, nazi, nazi, nazi, nazi Sjove/Mærk værdige nyheder Aleksander Jensen 109L/ 69S 14m #6 af 105 272L/ 41D Hvornår få Vietnam en undskylding fra de hvide efter folkedrabet der ? hvad med Afrika og de hvides forbrydelser der ? hvad med invasionen af Irak ? alle disse ting har den samme gerningsmand den hvide kristne mand om har hærget menneskeheden. Sidst gik det ud over jøderne som Folkemordet som Tyrkiet ikke mener fandt sted Internation ale nyheder
  • 48. 47 den hvide mand hader fordi de er mere succesfulde end ham. Claus S Jacobsen 3L/ 0S 6m #2 af 3 -L/ -D (fremgår ikke) Stress er også udliciteret. Prøv at spørge freelancere, konsulenter, små selvstændige bureauer og kaospiloter - men de har jo ingen rettigheder. Arbejdsmiljøtilsynets grønne smiley er 0 værd. [Forside] Nyheder om sundhed og uddannelse Claus S Jacobsen 26L/ 0S 4m 2# af 24 53L/ 2D Straffen skal være så hård, at dommen *øjeblikkeligt* tørrer grinet af den tiltalte. Overfaldet julenat: »Jeg er blevet et menneske, jeg ikke har lyst til at være« Nyheder om Danmark Peter Von Madsen -L/ -S (komme ntar sllettet) -m -# af 115L/ 20D Ja, man undres, hvorfor vi knokler røven ud af bukserne, for at få råd til at leve Nej, artiklen er ikke fra 1. April. Fra 1,50 til 39 kroner: Prisen på to-go-kaffe mangedobles fra grums til papkrus Forretnings mæssige og finansielle nyheder Peter Von Madsen 37L/ 1S 24m #5 af 36 950L/ 91D I en verden der bliver mindre og mindre menneskelig har vi brug for humanister, historikere, filosofer og sociologer(IKKE Henrik Dahl)! http://www.information.dk/52 4388 Verden står i brand - humaniora kan give os forståelse Nyheder om sundhed og uddannelse David Olander Engelby 41L/ 40S 16m #5 af 53 89L/ 11D På hendes Facebookprofil skrev hun, at hun hadede dem og at hun ønskede "de ville rejse hjem". Interessant, for uanset den grove vold, er det altså danskere, der er tiltalte, omend med anden etnisk baggrund. Ville hun mon have sagt at de skulle rejse hjem, hvis det havde været jyske voldsmænd? Tæsket med kædelås julenat: Nu skal de tiltalte afhøres i retten Nyheder om Danmark David Olander Engelby 9L/ 0S 1t 5m #7 af 29 452L/ 88D Det er den tåbelige protestantiske arbejdsetik. Vores syn på tid gør os travle Nyheder om sundhed og uddannelse Gennemsnit af data Likes/ svar på komme- ntar Tid fra opslag til kom- mentar Kom- ment -ar # / af total Likes/ delinger af opslag Antal opslag efter nyhedska- tegorier 45L/15S 1t 4m #12 / 53 782L / 66D 5 x Nyheder om sundhed og uddannels e 2 x Sjove/mær kv-ærdige nyheder 2 x
  • 50. 49 BT Brugere (10 opslag) Likes/ svar på kommen- tar Tid fra opslag til kom- mentar Kom- men- tar # af total Likes/ delinger af opslag Kommentartekst Artikeloverskrift Nyhedska- tegori Marianne Petersen 15L/ 25S 9m #5 af 108 489L/ 63D Føj hvor ser det ulækkert ud..... Arne fra Havnsø betalte 840.000 kr. for to ristede og en kakao Sjove/mærk værdige nyheder Marianne Petersen 6L/ 0S 2t 1m #6 af 19 219L/ 14D Ja dejligt at se, at alderen ikke skal stoppe glæden ved at være smart og farverig..... Se billederne: Her er bedstemoren, der danner bro mellem generationer Sjove/mærk værdige nyheder Søren Thomsen 23L/ 0S 58m #12 af 58 539L/ 76D Min første smartphone :) Fra bærbar håndholdt telefon til smartphone: Kan du huske alle disse mobiltelefoner? Sjove/mærk værdige nyheder Søren Thomsen 150L/ 38S 3m #2 af 165 940L/ 22D Ja, de breder sig. DF vil tiggeri til livs Nyheder om dansk politik Sally Lauritzen 183L/ 27S 2m #1 af 206 154L/ 58D Hvordan kan man være på kontanthjælp i 20 år? Hold kæft det er jo sygt! Terroristens far på kontanthjælp i 20 år: Kommunen kaldte familien ressourcestærk og skred ikke ind Nyheder om dansk politik Sally Lauritzen 38L/ 1S 33m #3 af 48 1.888L/ 43D Så fik man da lige tårer i øjnene her fra morgenstunden! Hvor er det skønt hun vandt, og endnu skønnere de opgraderer sengen! Stort tillykke med sengen Kræftsyg pige vandt en seng: Hendes historie kom bag på alle Sjove/mærk værdige nyheder Lykke Omel 26L/ 0S 20m #12 af 114 1.058L/ 124D Nu behøver man jo overhovedet ikke ligne hinanden for at være tvillinger Du tror, at det er løgn: Disse mennesker er IKKE tvillinger Sjove/mærk værdige nyheder Lykke Omel 50L/ 5S 24m #7 af 37 548L/ 41D Det var da noget underligt at håbe på.....er sikker på at hans familie trods det vil være rart at få vished dog ikke ønsker ham død !! Lig fundet af lystfikser: ‘Vi håber, det er Jonas Nyheder om Danmark
  • 51. 50 Aase Høegh 8L/ 0S 18m #8 af 20 414L/ 3D Skønt billede af vores flotte Kronprinspar ... Gæsterne fortæller: Sådan gik den royale fest på slottet Sjove/mærk værdige nyheder Aase Høegh 16L/ 1S 3m #3 af 165 940L/ 22D Helt klart ... DF vil tiggeri til livs Nyheder om dansk politik Gennemsnit af data Likes/svar på kommen- tar Tid fra opslag til kom- mentar Kom- ment ar # / af total Likes/ delinger af opslag Antal opslag efter nyhedska- tegorier 51/10 29m #6 / 94 719L / 47D 6 x Sjove/mær kv-ærdige nyheder 4 x Nyheder om Danmark
  • 52. 51 Ekstra Bladet Brugere (11 opslag) Likes/ svar på kommen tar Tid fra opslag til kom- mentar Kom- men- tar # af total Likes/ delinger af opslag Kommentartekst Artikeloverskrift Nyhedska- tegori Yasmin Louise Lorenzen 97L/ 0 14m #4 af 98 562L/ 54D Kæmpe respekt til Wassim Og kæmpe sorg til den lille pige R.I.P. Wassim forsøgte at genoplive fire- årig pige: - Det var forfærdeligt Nyheder om Danmark Yasmin Louise Lorenzen 42L/ 2S 2m #1 af 86 229L/ 36D Hahaha omg nu må i stoppe EB seriøst skift lige navn til sexDK tror det passer meget bedre ind til alle jeres artikler om sex pik og patter Derfor er pigesex trendy Sjove/mærk værdige nyheder Yasmin Louise Lorenzen 12L/ 0S 25m #10 af 45 121L/ 2D Har i ikke andet at skrive om en røv og patter Hovsa! Reality- stjerne i afslørende brystsmutter Sjove/mærk værdige nyheder Thomas Ibsen 13L/ 1S 54m #23 af 126 227L/ 105D Hvis man taber sig af at købe løbesko. Napper jeg 10 par [smilende smiley] TV: Sådan taber du dig mest af at løbe Nyheder om sundhed og uddannelse Thomas Ibsen 3L/ 3S 4m #1 af 16 31L/ 2D Vi går alle en hård tid i møde. Nu går Thue en hård tid i møde Nyheder om sundhed og uddannelse Lykke Omel 7L/ 0S 21m #14 af 101 316L/ 51D Så trist...hvil i fred !! - mine tanker går til familie og venner Forsvundne Jonas fundet: Liget blev bjærget fra åløb Nyheder om Danmark Lykke Omel 113L/ 3S 2m #1 af 128 1.502L/ 53D Sikke en sensation....eller måske bare en ganske almindelig velopdragen ung dame ??? TV: Ung kvinde sætter racist på plads i toget Sjove/mærk værdige nyheder Anders Engsted 22L/ 4S 5m #2 af 32 138L/ 1D Tror da jeg tager til nordsjælland og ruller nogle snotbobler. Øregårds elevrådsformand: Ja, tegnebogs- dyster findes, men.. Nyheder om Danmark Anders Engsted 6L/ 0S 9m #4 af 45 121L/ 2D hun er da lidt nasty er hun ikke Hovsa! Reality- stjerne i afslørende brystsmutter Sjove/mærk værdige nyheder Kenneth Jakobsen 16L/ 0S 18m #26 af 184 138L/ 1D Der er mange måder, at få karantæne hos a kassen. Men den der, må næsten være det hele værd. Ups: Gik amok på stripklub med firma-kreditkort Sjove/mærk værdige nyheder Kenneth Jakobsen 4L/ 2S 1t 13m #17 af 60 66L/ 16D Så lidt seriøst man tager ægteskabsløfter i dag, så kunne man lige så godt gifte sig i IKEA.... TV: Nu vil IKEA arrangere dit bryllup Nyheder om underholdni ng og kendte Gennemsnit Likes/ svar på kommen tar Tid fra opslag til kom- mentar Kom- men- tar # / af total Likes/ delinger af opslag Antal opslag efter nyhedska- tegorier
  • 53. 52 34L/1S 21m #9 / 84 314L / 47D 5 x Sjove/mær kv-ærdige nyheder 3 x Nyheder om Danmark 2 x Nyheder om sundhed og uddannels e 1 x Nyheder om underhold ning og kendte
  • 54. 53 Ekspertinterview Der inddrages interview med to centrale aktører på området; redaktionschefen ved Ekstra Bladet og en ekspert i Facebook-formidling. Linette K. Jespersen Linette K. Jespersen har siden april 2013 været fungerende redaktionschef hos Ekstra Bladet. Jeg interviewede hende i 2014 i forbindelse med rapporten om nyhedsformidling på Ekstra Bladets Facebook-side. Under tematiseringsfasen kom jeg frem til tre temaer, jeg fandt relevante. Disse var: 1. Undersøgelser om nyheder på Facebook 2. Kommentarspor på Ekstra Bladets Facebook-side 3. Effektmåling og formidling på EB.dk Disse tre områder er, hvad interviewet primært afdækker, omend der også er afstikkere til andre områder, grundet den semistrukturerede tilgang. Mikael Lemberg Mikael Lemberg er en af de førende danske eksperter inden for Facebook-markedsføring. Han har en fortid hos Facebooks europæiske hovedsæde i Dublin, en lederstilling hos social media-virksomheden Komfo og sidder nu som Global Product Specialist hos internationale SiteCore Social, der i august 2012 købte en majoritetsandel af Komfo. Hans rolle er at være det aktive bindeled mellem produktudvikling og salgsafdelinger i Danmark, Australien, USA og England. Under tematiseringen, kom jeg frem til, at der skulle inddrages spørgsmål om mine antagelser fra den første rapport. Ydermere blev der også spurgt ind til Reuters nylige tilføjelse af ”weird news” samt nogle tekniske spørgsmål om, hvordan Facebook fungerer.