1. Diasserie om det moderne
gennembrud
En introduktion til perioden 1870-
1890 (1917)

2. Det moderne gennembrud
1870 – 90 (1917)
Georg Brandes holder
• Sæt problemer under foredrag og gør op med
romantikken
debat
• Sæt spørgsmålstegn ved
de gamle værdier
• Virkelighedsnær og
samtidsorienteret kunst
• Kritik af religion, konge,
kirke
• Mennesket skal danne
selvstændige meninger

3. Samfundsmæssige ændringer bag
Det moderne gennembrud
• Dampmaskinen = elektricitet,
jernbane, telefon, sporvogne m.v.
• Industrialiseringen begynder at
slå igennem – Masseproduktion
• Transport af varer/mennesker
meget nemmere
• Befolkningsvandring fra land til by
• København bliver storby
• Verden blev mindre
• Folkevandring til Amerika (1868-
1914 udvandrer i alt 290.000
danskere)

4. Urbanisering
• København bryder igennem voldene –
spekulationsbyggeri fra 1850
• Kbh. 10 - 17 pct. af landets befolkning
• Kloakering i 1894
• Aviser
• Underholdningsindustri – teatre, varieteer
mv.
• Legal prostitution 1874-1906

5. Ude på landet
• Grundtvigs tanker
• Andelsbevægelsen – ensartede
produkter, gode maskiner og mejerister,
afsætning bl.a. til England – direkte
demokrati – en gård, en stemme
• Bondehøjskoler (1844) – Livsoplysning
+ praktiske fag fx landbrugsfag

6. Politisk
• Ca. 1870 – venstre, konservative og
socialdemokratiet
• Bønderne organiserer sig i venstre
• Arbejderne i Socialdemokraterne
• Borgerskabet bange for de revolutionære
• 1870 – de første fagforeninger

7. Baggrunden for Brandes kritiske
opgør med romantikken
• Darwinismen – Mennesket stammer fra aberne
• Positivismen – Objektive iagttagelser som baggrund
for litteraturen
• Religionskritik – Gud er død
• Marxismen – Klassesamfundet undertrykker

8. Darwinismen
• Mennesket er et stykke natur og
underlagt arv og miljø
• Mennesket er ligesom dyrene
styret af drifter
• J. P. Jacobsen beskriver den unge
pige som var hun et stykke natur:
De menneskelæber, som åndede
denne Luft, vare svulmende og
friske, den Barn, den højnede, var
ung og spæd. Foden var spæd, Illustration til Arternes oprindelse
Midjen smal, Væksten slank…. 1859 af Charles Darwin

9. Positivismen
• Pasteur – fandt bakterier, hygiejne vejen
frem, mange mysterier opklares
• Mange også forfatter læste
naturvidenskab
• Litteraturen skal ligesom naturviden-
skaben bygge på objektive iagttagelser
og kendsgerninger
• Beskrivelser skal være nøjagtige og
udtømmende
• Holger Drachmann i romanen En
overkomplet 1876 at leve op til kravene:
Hun lå lænet tilbage i gyngestolen med
øjnene på en inderlig doven måde halvt
lukkede og de lange øjenvipper næsten Arbejdsmetoder fra laboratoriet
berørende den buttede kind. Næsen var overføres til litteraturen
fint tegnet, men dog måske noget vel
blød i sine linjer, munden svulmende,
hagen kraftig, håret …

10. Religionskritik
• Det guddommelige verdensbillede
krakelerer
• Gud er udtryk for menneskets
egne drømme og forhåbninger
• Vi digter en Gud, fordi vi selv er
svage
• J. P. Jacobsen lader sin
hovedperson Jens Lyhne 1880
udtale følgende: Fatter De da ikke,
at den Dag, Menneskeheden fri
kan juble: der er ingen Gud, den
Dag skabes der som med et
Trylleslag ny Himmel og Jord.
Først da bliver Himlen det fri, Brendekilde En landevej 1893 Der er
uendelige Rum, i stedet for et ingen trøst at hente i kirken, der ligger
truende Spejdeøje på den anden side af vejen.

11. Marxismen
• Klassekampen (arbejderklassen
mod borgerskabet) er drivkraften i
samfundsudviklingen
• Det borgerlige samfund vil blive
væltet og arbejderne komme til
magten
• Holger Drachmann beskrev i et
digt Engelske socialister 1872
hvordan revolutionen vil brede sig:
De rive ham med sig, og han tager
Ordet Derinde bag Skjænken
oppe på Bordet: Mod Kirke og Stat
og Guldtyrraniet

12. Baggrunden for Brandes kritiske
opgør med romantikken
• Darwinismen – Mennesket stammer fra aberne
• Positivismen – Objektive iagttagelser som baggrund
for litteraturen
• Religionskritik – Gud er død
• Marxismen – Klassesamfundet undertrykker

13. Sæt problemer under debat
• Billedet her sætter mange
kvindeproblematikker til debat
• Mange piger (ofte tjenestepige)
blev gravide uden for ægteskab.
• Mange, også gifte, kvinder blev
forladt og havde få rettigheder
• Der var stor fattigdom
• Amalie Skram beskriver
problematikken i Karens Jul. En
politibetjent opdager juleaften en
pige siddende i et skur: Det var et
barnehoved, som diede hendes
magre Bryst…Hun rystede af
Kulde fra øverst til nederst..
Frants Henningsen: Forladt. Dog ej af
Venner i Nøden. 1888

14. Sæt spørgsmålstegn ved de gamle
værdier
• Det borgerlige ægteskab, der var
baseret på dobbeltmoral, stod for
skud i mange bøger
• Den åbenlyse beskrivelse af
prostitution i mange bøger var en
torn i øjet på det pæne borgerskab
• Flere af disse bøger blev
censureret og forfatterne trukket
igennem langvarige retssager
• Hans Jægers bog Albertine 1885
beskriver en ung og uskyldig piges
vej ned i prostitution Christian Krogh Albertine i politilægens
venteværelse 1886

15. Virkelighedsnær og
samtidsorienteret litteratur
• Nye sider af virkeligheden – nu
også det slidsomme arbejdsliv –
bliver afbildet i kunst og litteratur
• Henrik Pontoppidan beskriver i
mange bøger fattigfolks
slidsomme liv :
Hun havde forhen været en
skikkelig og stræbsom kone, der
efter sin mands død havde
ernæret sig selv og mange børn
ved redeligt arbejde i roe og
kartoffelmarkerne og overhovedet
overalt, hvor man havde brug for
en bred ryg og et par rappe næver
( citat fra Nådsensbrød 1887 af P.S. Krøyer Italienske
Pontoppidan) hattemagere 1880

16. Sædelighedsdebatten og
Amalie Skram
• Amalie Skrams bøgers
satte gang i
sædelighedsdebatten:
Du sværmer da vel
aldrig for den frie
Kærlighed – Nej, mæn
gjør jeg ej, - men jeg
sværmer heller ikke for
den tvungne med de
tvungne J.F.Willumsen Ægteskab 1886
Kjærlighedspligter
( Citat fra Constance
Ring 1885)

17. Impressionismen og Herman
Bang
• Fremstillet skuespil
• Mange replikker og afbrudte
dialoger, dækket direkte
tale ( hvem siger hvad?)
• Han viser frem for at
fortælle
• Afsnittene er scener
• Løs/flimrende komposition
• En medias res
• Ingen udtømmende
beskrivelser men glimt
Anders Zorn, dansk impressionist
• Korte, sideordnede
sætninger

18. Konsekvens
• Individet får lov til at vælge mere frit
• kan frit vælge ægtefælle, erhverv,
politisk tilhørsforhold, religion etc.
• ikke længere nogle faste svar og
holdepunkter
• i princippet fri til at skabe sig selv,
vælge i praksis var langt vanskelige