1. Tag dog en kinamands chance....
Dansk mode og beklædning går en grum fremtid i møde, hvis ikke branchen sadler om og finder sammen
om en fælles platform.... Og byder Kina op til dans, mener mode‐ og forretningseksperten Henrik
Spandet‐Møller.
Be lunch ‐ or get lunch with the Chinese!
I Kina spiser de ikke kun hunde.
De driftige kinesere tager også en større og større
bid af det marked for tøj, mode og beklædning,
hvor den danske mode‐ og tekstilbranche ynder
at se sig selv som en stærk aktør.
‐ Faktum er imidlertid, at dansk mode fylder så
lidt på den store verdensscene, at hovedparten af
branchens virksomheder er ikke har en kinamands
chance for at overleve på et marked, hvor
konkurrencen bliver mere og mere hård og
ubarmhjertig.
‐ Hvis ikke den danske tekstilbranche sadler om
og begynder at genopfinde sig selv, så vil en stor
del af vores mindre virksomheder ende som
frokost på de fremstormende kineseres
middagsborde!
Det dystre fremtids‐scenarie tegnes af den
danske ekspert i forretnings‐udvikling indenfor
mode og livsstilsområdet, Henrik Spandet‐Møller.
Dydsindig debatbog
Han har netop lagt navn og eget forlag til bogen
"Danish Fashion Going Global".
En seriøs og tankevækkende debatbog, der
tager livtag med den danske modebranches
selvopfattelse og forretningsforståelse. Fulgt op
med konkrete løsninger og nye strategier, der kan
klæde branchen på til fremtidens udfordringer.
Som optakt til bededagsferien lagde Henrik
Spandet‐Møller vejen forbi Dansk Mode & Textils
hovedsæde i Herning til et gå‐hjem‐møde for
branchens fagfolk. Og han lagde ikke fingrene i
mellem.
Dette foto af et typisk Birger Christensen‐fremstød på den
store scene i New York pryder forsiden af debatbogen Danish
Fashion Going Global.
‐ Selv om eksporten atter er gået frem efter et par
sæsoner med vigende afsætning på det
udenlandske marked, er der ingen grund til at
juble med hænderne i vejret, indledte Henrik
Spandet‐Møller.
Godt nok eksporterede den danske tøjbranche i
runde tal for 30 milliarder kroner i 2010. Men
faktum er, at 90 procent af denne omsætning
hives hjem af de fem, seks eller måske syv store
producenter, som har størrelsen og kapaciteten
til at begå sig på den store scene med 70‐80
internationale tøjbrands.
De sidste ti procent fordeler sig på de øvrige
1.100 tøj‐ og modebrands, som produceres af
danske virksomheder, som i gennemsnit
beskæftiger syv medarbejdere med en typisk
årsomsætning på 10‐15 millioner.

2. Det sidste er bestemt ikke noget at prale af på et
marked, hvor der er meget større og
voldsommere kræfter på spil.
‐ Disse virksomheder og deres branche‐
organisationer må simpelthen lægge den
indbyrdes konkurrence og rivaliseren bag sig og
hurtigst muligt finde sammen om en fælles
platform, hvor branchen som helhed kan udvikle
og konsolidere sig med en ny og stærk profil
overfor det store udland!
‐ Stop småligheden og den indbyrdes rivalisering og brug i
stedet kræfterne på at skabe en fælles platform, som kan
give dansk mode en ny profil på den store scene, lyder Henrik
Spandet‐Møllers opfordring til den danske mode‐ og
tekstilbranche.
Ifølge Henriks Spandet‐Møller, består branchens
helt store udfordring i at blive enige om en
overordnet strategi, hvor virksomhedernes
særlige evne til skabe innovation og originalt
design skal spædes op med bedre lederskab,
bedre uddannelse i forretningsforståelse af de
kommende designere og modeskabere, og ‐ ikke
mindst ‐ et stærkere samarbejde på tværs af
virksomheder , landsdele og organisationer.
Meget mere kapital, Tak
‐ Og ikke at forglemme meget mere kapital at
arbejde med, end vi er vant til. Små og
mellemstore virksomheder med en årlig
omsætning på 15‐20 millioner har intet at gøre på
et marked, hvor de store internationale aktører
spiller med musklerne og sætter sig på hele
værdikæden.
‐ For at begå sig i det selskab kan den danske
modebranche ikke blive ved med at leve i
slipstrømmen på de grænseoverskridende tiltag
fra folk som Margit Brandt og Birger Christensen,
der vækker genklang ude i den store verden!
‐ Branchen selv skal også være proaktiv og finde
sammen om en fælles og fremadrettet vision
baseret på det vi er gode til ‐ og som vi måske
fortsat er verdens bedste til, foreslår Henrik
Spandet‐Møller.
Det drejer sig om produkt‐ og konceptudvikling
indenfor design, mode og unikke udtryksformer.
Pengene og kapitalen befinder sig på nogle helt
andre hænder, som branchen ‐ efter hans
mening ‐ skal hilse pænt på i stedet for at slå
hånden af på forhånd.
Kina skal man ikke grin' a...
Det gælder først og fremmest kineserne.
Den kinesiske økonomi buldrer derud af ‐ som
ligeværdig aktør med både den amerikanske og
den europæiske økonomi.
‐ Hvorfor ikke tænke helt skævt og anskue den
kinesiske fremgang som en mulighed for at tænke
i nye baner og byde kineserne på frokost i stedet
for selv at havne som en halvlunken ret på
kinesernes frokostbord...?, spørger Henrik
Spandet‐Møller med et drilagtigt blik i øjnene.
Kineserne har og er ved at sætte sig solidt på
pengene.
‐ Til gengæld har vi noget, kineserne ikke har.
Nemlig evnen til at være kreative, innovative og
opfindsomme. Vi er foran, når det drejer sig om
at udvikle nye designs, nye mode og nye
koncepter, mens kineserne 'bare' producerer i
stor stil. En oplagt alliance, der give den danske
modebranche ny vitalitet, hævder Henrik
Spandet‐Møller.
Hans tanker og overvejelser er nedfældet
yderligere i 'Danish Fashion Going Global", som
har været på gaden i små to uger.
Kan bestilles og købes via hjemmesiden
www.danish‐fashion‐going‐global.dk.