The document summarizes the history of a strike by female textile workers in Copenhagen in 1886 who demanded higher wages and an end to fines. They organized their own women's trade union after the existing trade unions did not support them. It discusses the debate around whether women should organize separately or with men. It also examines the struggle of female hospital matrons to gain recognition as a professional trade in the early 20th century as hospitals professionalized.
This document provides an overview of research on work-life history in Nordic countries over the last few decades. It discusses several conferences held on the topic in Sweden and Norway in the 1980s and 1990s. The research aimed to take an interdisciplinary approach, involving fields like history, sociology, and economics to shed light on how industrialization influenced social relations and the structures of work-life. It also summarizes some key articles in a yearbook on work-life, which discuss using source material like memoirs to understand work processes and examining work-life as part of workers' complete life situations.
2. Copyright by SFAH
ISBN 87-87739-12-7
1. udgave 1980
Werkls Offset (06) 191139
Årbogener udgivet med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd og
Ministeriet for Kulturelle Anliggender.
Manuskripter og bøger til anmeldelse bedes sendt til:
Selskabet til forskning i arbejderbevægelsenshistorie,
Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv,
Rejsbygade l, 1759 Kbh. V.
Forsidetegning: Per Marquard Otzen
3. Indhold
Forord ................................................................... ..
5
Artikler I
Stig Günther Rasmussen: Arbejderklassen i lokalsamfundet.
Et studie af arbejderbevægelsens »underskov« i Ålborg
mellem 1890 og 1930, tilsat nogle principielle overvejelser . . . . . . . ..
7
Bjarne Nilsson, Birgitte Roed Pedersen og Tøger Kyvsgaarda
Arbejderbevægelsen i Randers 1929-1939 ......................... .. 51
Lars.Stigelz Lager- og Pakhusarbejdernes Fagforening
i Arhus 1956-1979. En socialdemokratisk fagforenings lønpolitik ..
128
F orsknings- og litteraturoversigter
Eksempler på lokalhistorisk forskning i Danmark ................... ..
187
Lars Ekstrand: Lokal facklig verksamhet och studiet av
den svenska fackföreningsrörelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..
226
Ken Worpole: Forskningen i arbejderklassens historie
i England og Wales i dag ............................... ...... ..
235
Willibald Gutsche: DDR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 244
Ulrich Klein: BRD . . . .
................................................ .. 251
Gerd Callesen: Tidsskriftoversigt 1979/80 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..
256
Rettelser til Årbog 1979. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..
264
FW .. .
n.,- .
4.
5. FORORD
Fra at have været overvejende nationalt/københavnsk orienteret er forsk-
ningen i arbejderklassens/bevægelsenshistorie begyndt at beskæftige sig
med lokale studier. I SFAH vil vi gerne bidrage til udviklingen af dette
*nye* felt, hvorfor vi har valgt Lokalhistorie som tema for Årbog 10 og
seminar 1980. Årbogenvil ikke have karakter af status over et afsluttet for-
løb, da området ikke er færdig opdyrket, men tværtimod stadig i sin vor-
den. Dette har naturligvis sat sit præg på årbogen.
Artiklerne behandler de metodiske og teoretiske aspekter af en lokal-
historisk tilgang, samt giver konkrete eksempler på lokalhistoriske studier.
Da mange undersøgelser foregår i samarbejde med den lokale fagbevæ-
gelse eller andre organisationer berøres ligeledes lokalhistoriens politiske
implikationer.
Inden for den lokalhistoriske forskning i arbejderklassens/beVægelsens
historie kan foretages en opdeling i en organisatorisk, en politisk-økono-
misk og en socialhistorisk tilgang. De to førstnævnte tilgange er repræsen-
teret i årbogen, mens det desværre viste sig umuligt at finde et eksempel på
den sidste. Konsekvensen har været, at historien om de menige arbejdere i
og uden for bevægelsen, om det daglige liv i det hele taget, er fraværende.
Årsagenhertil er, at de større artikler i årbogen altid bygger på færdige un-
dersøgelser. Vi er vidende om flere igangværende projekter, der tager klas-
sens hverdagsliv op til behandling, men de er endnu ikke afsluttet.
Interessen for klassens historie i modsætning til organisationernes er da
også af nyere dato og er derfor ikke slået igennem inden for lokalhistorien i
form af konkrete undersøgelser. I forlængelse heraf er ligeledes arbejder-
kvinderne fraværende inden for denne del af lokalhistorien, hvilket uden
tvivl skyldes den hidtidige opmærksomhed omkring bevægelsen og den
offentlige sfære i det hele taget. Kommende undersøgelser vil forhåbentlig
råde bod herpå.
Årbogen indledes med en artikel af Stig Günther Rasmussen: Arbejder-
klassen i lokalsamfundet. Heri præsenteres nogle metodiske og teoretiske
problemer i forbindelse med skrivningen af arbejderbevægelsenslokal-
historie på grundlag af en undersøgelse af arbejderbevægelseni Alborg.
Arbejderklassens svar på krisen i 1930”erne behandles af Bjarne Nilsson,
Birgitte Roéd Pedersen og Tøger Kyvsgaard: Arbejderbevægelseni
Randers 1929-39. Artiklen behandler Socialdemokratiets, fagbevægel-
sens og venstreoppositionens kamp mod massearbejdsløsheden i 30'ernes
5
6. Randers. Diskussionen om
bekæmpelse af arbejdsløshed gennem social-
forsorg eller strukturelle ændringer er
stadig aktuel, ligesom uenigheden
mellem den faglige og politiske del af den reformistiske arbejderbevæ-
gelse. Artiklen giver yderligere et indtryk af det store kildemateriale, en
lokal undersøgelse kan bygge på.
Lars Stige/s artikel, Lager- og Pakhusarbejdernes Fagforening i Århus
,1956-1979, analyserer organisationens interne struktur og politik._
Hovedvægten lægges på overenskomstsituationen, og forfatteren konklu-
derer, at det var muligt lokalt at gennembryde indkomstpolitikken.
Traditionen tro indeholder årbogens anden del forsknings- og litteratur-
oversigter samt
tidsskriftoversigten. Udover Danmark dækker oversigten
Sverige, England samt Øst- og Vesttyskland.
Redaktionen