Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Info til patienten 29.jan.13
1. ... til dig med
rygsmerter
Tom Bendix, professor, dr. med.
Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme
Glostrup Hospital (29.01.13)
2. Forord
Denne gennemmgang er især inspireret af den norske rygforsker, Aage
Indahl, der har påvist betydelig effekt mht. at klare sig bedre trods
rygsmerter, hvis bestemte principper efterleves: Forståelse for at ryggen er
stærk og kan tåle meget giver tryghed, - som igen kan give mere naturlige
og mindre smertefulde bevægelser i dagligdagen.
Disse principper beskrives i denne gennemgang af rygsmerter. Den
oprindelige udgave er udarbejdet i samarbejde med kiropraktor Pia Havn
Sørensen i forbindelse med et projekt i RygForskningsCentret i Ringe. I denne
opdatering har Pernille Frederiksen, der også studerer disse emner i Glostrup,
og forskellige andre behandlere bidraget.
11.Jan 2013
3. EN SMERTE ER IKKE BARE EN SMERTE
Hvor meget en smerte generer én, afhænger meget af
om man forbinder noget farligt med den, eller om man
har tillid til, at ryggen sagtens kan klare sig trods
smerten.
Et eksempel – ganske vist med brystsmerter:
En 58-årig læge vågnede en nat med heftige smerter i
venstre side af brystet. Han troede selvfølgelig, at nu er
blodproppen i hjertet kommet. Det skete i 1960’erne før
uskiftning af hjertets kransårer, og ballonudvidelser var
muligt. Han tænkte, at hans liv nok snart var forbi.
Han gik den tunge gang ud mod køkkenet for at få sig
en sjus.
4. (EN SMERTE ER IKKE BARE EN SMERTE - fortsat)
Men pludseligt så han i spejlet, at han var blå og gul på
brystet – og kom i tanker om, at han dagen før havde
stået længe med en stor boremaskine mod brystet !
Han blev meget glad !!
Selv om smerten var fuldstændig den samme !
Det er lidt det samme, du med denne gennemgang +
samtale herinde skulle kunne opleve. Ryggen er stærk
og kan tåle meget, og behøver ikke ødelægge dit liv,
selv om den gør ondt. Hvis du – ligesom ham med de
fredelige brystsmerter – får forståelse for, at smerterne
ikke betyder, at der er fare på færde.
Men det kræver at du sætter dig ind i hvordan ryggen
fungerer. Så gå videre ….
5. Først en gennemgang af ryggens anatomi, og de mest
almindelige sygdomsmekanismer.
Skriv gerne spørgsmål ned undervejs. De kan blive
besvaret ved næste besøg i ambulatoriet.
Det du vil se her, er en almen gennemgang af emner,
der er af betydning for din ryg. Men visse detaljer
gælder ikke lige dig.
Overskrifterne vil være ...
6. 1. Anatomi
2. Forekomst af lænderygsmerter
og de mange myter
3. Sygdomsmekanismer
- (U)sikkerhed bag diagnosen
- Discus’ betydning for RYG-smerte
- Den ”onde” cirkel
- Samspil ryg ↔ hjerne
4. Discusprolaps
9. ryggens
Lægges et snit gennem en hvirvel opbygning
[tryk ] ser den ovenfra sådan ud:
tværtap
Hvirvelbue
torntap
hvirvelkana
l
hvirvellegeme
10. ryggens
En ledtap danner led med nabohvirvlens opbygning
ledtap og danner det såkaldte ’facetled’
facetled
ledtap
11. Ryggens opbygning
Discus består af en blød geléagtige kerne, der er pakket
stramt ind i en ydre ring. Denne består af flere lag med fibre
på kryds og tværs – ligesom et radialdæk. Herved bliver hele
discus et spændstigt "kugleleje" - lidt fladtrykt, ganske vist.
ydre ring
blød kerne
12. ryggens opbygning
Disc'erne betinger, at du kan bevæge ryggen og har desuden
en stødabsorberende effekt.
Facetleddene sidder bagtil og styrer bevægelsen, - hindrer at
ryggen kan bevæges helt ukontrolleret.
13. ryggens opbygning
Nervesystemet
I hvirvelkanalen løber rygmarven.
Den er en slags forlængelse af
hjernen og strækker sig ned til
øverst i lænden. Fra den udgår et
bundt af nerverødder, som stræk-
ker sig videre ned i kanalen, og
fortsætter ned i benene.
(illusteret på næste billede)
14. Lænde- ryggens nerver
hvirvel
nr:
1
(ryggen set bagfra)
2
Fjernes den bageste
del af hvirvelbuen,
3 [tryk ] ses
placeringen af
4 nerverødderne i
hvirvelkanalen.
5 Nerverne fortsætter
ned i benene.
15. ryggens nerver
Er en nerve beskadiget f.eks. ved
discus-prolaps, føler man smerte
ned i benet - såkaldte "iskias-
smerter.”
(Der er et separat afsnit om
discusprolaps sidst i dette show)
16. Ryggens nerver
En langt hyppigere grund til iskias-
smerter er dog, at ryggen gør ondt, -
uden at nerveroden er involveret -
men hvor hjernen tolker smerten
forkert, og "tror" den kommer fra
benet.
Noget tilsvarende kendes ved
hjertesmerter: Hjernen tror, at
smerten også kommer fra venstre
arm. Uden at arm eller nerve fejler
noget som helst.
17. Ryggens muskler
Ryggens muskler
Et omfattende system af små
og store muskler har afgørende
betydning for at styre ryggen
gennem dagens bevægelser.
19. Ryggens muskler
Dette sindrige system består af korte og lange muskler
langs hvirvelsøjlen.
De arbejder sammen, dels for at bevæge ryggen, og
dels for at stabilisere den. Dette for at vi kan holde os
oprejst. Men også for at vi skal have en stabil søjle,
som armenes og benenes muskler kan bruge som
basis for deres bevægelser.
Opbygningen illustreres her skematisk, idet hvirvel-
søjlen ses bagfra ….
20. torntap ryggens
muskler
tværtap
facetled
Disse skråt
forløbende
muskler kan
udspændes
med øvelsen
hoftekam på næste bil-
lede:
korsben
21. Sæt den ene albue på det modsatte knæ. Skub albuen ud
over låret. Sæt dig oprettet igen og slap ryggen af ved at
ryste kroppen lidt. Samme til den modsatte side. Slap igen
ryggen af. Brug 5 sek. på hver fase. Gentag det hele x 5.
Det tager i alt godt 1½ min.
22. • Det er ofte kramper i disse små, skrå muskler der
giver akutte rygsmerter, og spændinger i det hele
taget, der holder længerevarende smerter ved lige.
• Det er sådanne heftige muskelkramper, der får
ryggen til at låse sig. Det kaldes undertiden
”facetlåsning.”
I de tilfælde hvor manipulation – oftest ved en
kiropraktor – hjælper momentant skyldes det at
bevægelsen, der ledsages af en ’knæk-lyd,’ blokerer
for krampen i musklerne dér.
23. ryggens muskler
Rygmusklerne skifter normalt mellem at spænde og at slappe
af. Det er dét, de er bygget til. Og det klarer de fint.
De styres både af viljen, og af
mange følere rundt omkring -
f.eks. på disc'erns overflade
[tryk ].
Muskler skal trænes og krop-
pens naturlige bevægemønstre
skal så vidt muligt opretholdes.
Forsøg at undgå hæmmede og
stive bevægelser.
24. 1. Anatomi
2. Forekomst af
lænderygsmerter
og de mange myter
3. Sygdomsmekanismer
- (U)sikkerhed bag diagnosen
- Discus’ betydning for RYG-smerte
- Den ”onde” cirkel
- Samspil ryg ↔ hjerne
4. Discusprolaps
25. rygsmerters forløb
Rygsmerter har givetvis været til stede i samme grad
langt tilbage i tiden, som de er i dag. Vi tror dét fordi der
hos folkeslag, der i vor tid lever som de gjorde i middel-
alderen, har samme udbredelse af rygsmerter som i de
vestlige lande. Det gælder kamelhyrder i Oman, -
aboriginals i Australien, - og massai’er i Kenya.
26. 140 rygsmerters
120
forløb
100
80
60
40
20
0
Det der har ændret sig markant er, at vi i dag sygemelder
os langt mere end tidligere – som kurven fra Storbritannien
viser.
Den vigtigste årsag synes at være, at vi i 70’erne troede,
at det var fysiske belastninger, der forårsagede de
beskrevne sprækker i disc’ens ydre lag. Derfor advarede
vi som behandlere folk med rygsmerter mod fysiske
belastninger. ”Pas på!” var anbefalingen til dem med
rygsmerter.
27. rygsmerters forløb
Dette viste sig ved omfattende forskning i de flg. årtier at
have være en fejltagelse: Sprækkerne opstår i beskeden
eller mere heftig udstrækning, og graden af dette skyldes
arv/gener. Fysiske belastninger bidrager stort set ikke -
og tilsyneladende kun ved helt ekstrem idræt så som
elite-vægtløftning og lign, men ikke ved alm.
arbejdsmæssige belastninger.
Arbejdsmæssige belastninger kan give flere rygsmerter,
men gør ikke skade på ryggens strukturer.
----------------
Gennem livet er der nogenlunde lige mange der har
rygsmerter i forskellige aldersgrupper fra 20-års alderen til
seniet. Men for den enkelte er der ofte følgende forløb:
28. rygsmerters forløb
Ca 20% kommer gennem livet uden rygsmerter (1). Mange
har mindre perioder i ny og næ (2). I den anden ende af
skalaen har nogle heftige smerter fra ungdommen og hele
livet.(4) Men det er faktisk sjældent.
Ryg-smerter
1. 2. 3. 4.
Alder
29. rygsmerters forløb
Men mange med lidt længerevarende smerter har de
mere heftige perioder samlet i nogle år af livet - 2, 5
eller 10 år ?? (den blå kurve nedenfor) I store træk ses
evt. dette "klokkeformede forløb” (3)
Ryg-smerter
3.
Alder
3.
Alder
30. rygsmerters forløb
Denne periode
varierer mellem For nogle udspiller det
forskellige .. andre lidt senere - og
sig omkring 40-års
personer: ialderen ..
dette tilfælde knapt så
heftigt..
Rygsmerter
30 40 50 60
år
32. Dette kan delvist forklares: rygsmerters
forløb
Først kommer der én sprække, som
starter smerterne.
Så kommer der flere sprækker, og
generne forværres.
Ryg-smerter
Alder
33. rygsmerters forløb
Naturen har nok prøvet om den kan reparere disse sprækker,
- men det er stort set ikke lykkedes.
I stedet har den valgt samme princip, som vi kender fra
bycyklerne: De har ikke tynde slanger med luft i, og som kan
punktere. I
stedet halv-
massive
gummislanger
af passende
konsistens.
De ændres
Ikke fordi der
trænger en
tegnestift ind
i dem.
34. Dette princip er modificeret på den rygsmerters
måde, at discus’ ellers væskeholdige forløb
kærne bliver arvævs-agtig, og ikke
længere trænger ud gennem spræk-
kerne i discus ydre ”radialdæk.”
Ryg-smerter
Alder
35. 1. Anatomi
2. Forekomst af lænderygsmerter
og de mange myter
3.
Sygdomsmekanismer
- (U)sikkerhed bag diagnosen
- Discus’ betydning for RYG-smerte
- Den ”onde” cirkel
- Samspil ryg ↔ hjerne
4. Discusprolaps
36. sygdomsmekanismer
Dybest set kender vi ikke den primære årsag hos
mere de fleste rygsmerter.
Selv et panel af verdens bedste rygforskere ville højst
kunne finde den primære årsag hos 20 – 30 % af folk
med rygsmerter.
Men vi kan godt "fange”, om der er farlige
tilstande til stede !
37. sygdomsmekanismer
Blandt de kendte primære årsager til rygsmerter er:
Ryg-smerte der direkte
eller indirekte kommer fra
discus
?? discus-prolaps (mest
bensmerter - ”kun” 4%
får betydende prolaps,
og ”kun” 1-(2) gange i
livet)
Disse tilstande vil blive gennemgået her.
38. 1. Anatomi
2. Forekomst af lænderygsmerter
og de mange myter
3.
Sygdomsmekanismer
- (U)sikkerhed bag diagnosen
- Discus’ betydning for RYG-
- smerte
Den ”onde” cirkel
- Samspil ryg ↔ hjerne
4. Discusprolaps
39. sygdomsmekanismer
Fra teenage-alderen begynder
mange at få sprækker i disc'ens
ydre ring, og blandt 30-årige har
halvdelen sprækker.
Så længe sprækkerne kun
sidder i den inderste 2/3 af
ringen, mærker man intet, fordi
der kun er nerver i ringens
yderste 1/3...
40. sygdomsmekanismer
.. men når sprækken ud til de
yderste lag, [tryk. ]
kan der komme smerter, - som
(overvejende) sidder i ryggen.
41. sygdomsmekanismer
De kan (som nævnt) godt føles
nede i benet, uden at der er en
nerve i klemme. Ved discus-
prolaps (se senere) er der en
nerve i klemme, og her
dominerer bensmerterne.
eventuelt også
ben-smerter
46. sygdomsmekanismer
… hvorfor discus falder lidt
sammen - bliver fladere. Dét
kan man se på et røntgen-
billede, selv om man ikke kan se
selve discus ....
røntgen v.
denne discus
48. sygdomsmekanismer
Imidlertid når ingen af spræk-
kerne på denne tegning ud i den
yderste 1/3 af ringen, hvor
nerverne er. Derfor giver dette
ikke smerter.
49. sygdomsmekanismer
Man kan altså godt have et
røntgen-billede, der ikke er
"særligt kønt", og alligevel ikke
have ondt i ryggen.
Røntgenbilledet er således af
sparsom værdi, til at forklare, om
smerter kommer fra discus.
50. sygdomsmekanismer
Men hvis en eller flere af
sprækkerne når ud til
overfladen, kan det give
smerter - (overvejende) i
ryggen.
51. … dette for lige at forstå en MR-skanning: Personen ses fra siden, og
kigger mod venstre. Snittet t.v. er lagt langs den optrukne linie.
Knoglemæssigt ses fra højre:
1) torntappen
2) ingen knogle, men hvirvelkanalen
3) discus – eller hvirvellegeme -
afhængigt af, på hvilken højde, man er
52. sygdomsmekanismer
De to disc'er t.h. kan ikke skelnes fra hin-
anden på en MR-skanning. Begge er mørke.
Kun den øverste kan gøre ondt.
53. sygdomsmekanismer
MR-skanning af ryggen et klart billede aftil mangesom man
Det vil sige, vi kan tage kan dog bruges discus - andre ting!!
kan det af en telefon.
Men vi kan ikke se om den "ringer"!
54. sygdomsmekanismer
En speciel – men ikke helt sjælden - måde discus kan
give smerter på er, at kerne-materiale kan trænge op eller
ned i tilstødende hvirvellegeme, og skabe irritation dér.
Det kaldes ’Modic
forandringer’
og ses på denne
MR-skanning.
55. sygdomsmekanismer
Der findes i dag ikke behandlinger, der specielt kan reparere
de nævnte discusforandringer – herunder Modic.
Hvis en enkelt discus – og evt. tilstødende knogle (Modic)
- er medtaget, og alle de øvrige er pæne, kan stivgørende
operation evt. komme på tale.
56. 1. Anatomi
2. Forekomst af lænderygsmerter
og de mange myter
3.
Sygdomsmekanismer
- (U)sikkerhed bag diagnosen
- Discus' betydning for RYG-smerte
- Den ”onde” cirkel
- Samspil ryg ↔ hjerne
4. Discusprolaps
57. en onde cirkel
Men uanset om smerten starter
i discus, i facetled eller andre
steder, spiller den følgende
mekanisme en rolle:
Smerten sætter en ond cirkel i
gang: Man spænder pga. smerte
smerten. Denne spænding
øger igen smerten. Osv. ....
spænding
58. en onde cirkel
Først spænder én muskel, måske for at beskytte ryggen
mod en bestemt smertefuld bevægelse
Først spænder én muskel,
måske for at beskytte ryggen
mod en bestemt smertefuld
bevægelse.
Men spænder en muskel
på én side af hvirvelsøjlen,
må der også strammes op
på den anden side. Ellers
”kæntrer” man.
59. en onde cirkel
Da dette måske drejer sig om muskler bag på ryggen, må
musklerne foran også spændes op, da man ellers ville
kæntre bagud….
60. en onde cirkel
Alt i alt kan muskelspændinger blive ret omfattende.
Denne onde cirkel forstærkes således, når flere
muskler deltager i spændingerne.
Disse mekanismer kan desværre sagtens fortsætte
længe efter at den oprindelige smertemekanisme er
faldet til ro…
61. en onde
cirkel
Stop lige op her et
øjeblik! (tryk )
Rigtigt mange epi-
soder med rygsmerte
skyldes altså slet ikke
den discus, mange går
og er bange for. Men
i stedet spændinger, smerte
som man kan gøre
noget ved! …..
spænding
62. en onde cirkel
Denne onde cirkel er mere kompliceret end som så:
Spændingerne bevirker, at de led, der måske var
faldet til ro, bliver nu presset så meget mere sammen,
at de begynder at gøre ondt igen. Bevægelserne
bliver mere akavede.
Måske kommer der også myoser i de spændte
muskler.
63. 1. Anatomi
2. Forekomst af lænderygsmerter
og de mange myter
3.
Sygdomsmekanismer
- (U)sikkerhed bag diagnosen
- Discus’ betydning for RYG-smerte
- Den ”onde” cirkel
- Samspil ryg ↔ hjerne
4. Discusprolaps
64. smerte-opfattelsen
Smerten føles i hjernen. Fuldstændig som at musik fra radio-
huset høres i vores radioer.
Det er muligt at skue op og ned for smertesignalet - lige som
radioen. (Desværre kan man dog ikke lukke for smerten)
65. smerte-opfattelsen
smerte-signal smerte-opfattelse
discus
andet (??) Skrue ned:
• Tillid til ryggen
• Forstå at den ikke går i stykker
ved fysiske belastninger
Skrue op:
muskel- • Unødig fokusering / utryghed
spændinger
• Stadig tro på at en ny beh. hjælper
66. Det med ’Tillid til
ryggen’:
Dét er umuligt at få,
hvis man – mere
eller mindre – har
dette billede af
hvad der foregår i
ryggen.
Det billede vi har i
hovedet påvirker
den måde vi bruger
ryggen på.
67. smerte-opfattelsen
Det lyder måske så nemt, at man skal fokusere mindre.
Selvfølgeligt er det ikke let, men det har vist sig at være den
bedste vej til at leve et aktivt liv trods smerterne.
Ligesom: Du hører en mærkelig lyd i bilen. Vi vil alle gribes af
panik: ”Nu går den nok snart i stå – jeg kommer for sent
frem.” Man fokuserer på lyden, der skærer i ørerne på os.
Kører du ind på en tank og får at vide, at det ”bare” er en
kilerem, og at du sagtens kan køre videre i 1-2 uger, så
hører du ikke lyden nær så meget, men skruer måske blot
op for musikken.
Dette fordi du har fået tillid til, at bilen nok skal kunne klare
dine næste ture.
68. smerte-opfattelsen
Mange misforståelser – og megen unødig fokusering – er
opstået fordi man ikke har gjort sig dette klart:
Når man betragter rygsmerten og skal håndtere den, skal
man huske at forholde sig til alle tre nævnte komponenter:
Rygsmerten er som
en 3-benet skammel.
Man kan ikke nøjes
med at betragte én Rygsmer te
af delene.
e
kanism
muskelspænding
fattelse
erteme
erteop
lokal sm
sm
69. smerte-opfattelsen
Vil man til stadighed have, at smertesignalet fra ryggen
skal fjernes, så fokuserer man meget på smerten.
Smerten kan som regel ikke fjernes ved behandling -
omend den måske kan lindres i en del tilfælde. Har man
prøvet en behandling 4-5 gange, finder man meget
sjældent de vises sten ved at fortsætte. De fleste
såkaldte ”effekter” af behandling var sket alligevel ved
naturens hjælp.
Men det koster at stræbe meget efter en effektiv
behandling i form af øget fokusering.
70. smerte-opfattelsen
Det der ofte har snydt os er: Rygsmerter bølger op og ned,
styret af naturen. Man går til en behandler når smerten er
værst (= ”bølgen er højest”) ... [tryk ]. Mange oplever
derfor, at en behandling har hjulpet. Det har den også i en
del tilfælde, men forbedringen skyldes ofte, at naturen
mindsker smerterne.
I dette tilfælde, hvor den blå er naturens forløb og den røde
[tryk ] er forløbet efter en behandling, har der været en
lille, men ikke imponerende effekt af behandlingen.
Ryg-
smerte
naturens effekt
behandlingens effekt
71. smerte-opfattelsen
Behandlings-typer
skal ikke gennemgås her - vil ofte være forskellige fra
person til person.
Udspændinger er oftest godt til at lindre de mange smerter,
hvor muskelspændinger/-kramper indgår.
Ellers er det påvist, at der i en del tilfælde – men langt
fra alle - er effekt af manipulation (som især kiroprakto-rer
er kendte for), træning, og akupunktur. Men det bør
individuelt vurderes af en ryg-kyndig person, om det
netop for dig er rimeligt at prøve. I almindelighed er
effekten af disse behandlinger ikke imponerende.
Operationer har i bestemte situationer en god effekt, og
bør ligeledes vurderes, men ser man på hvor mange,
der har rygsmerter, er det kun et få-tal, der bør opereres.
72. smerte-opfattelsen
Det skal understreges, at det er muligt du bliver sat i en
behandling, mens du er på Glostrup Hospital. Vær ikke
skuffet hvis en sådan behandling ikke tilbydes dig. Hvis
ikke vi føler det vil hjælpe dig, er det bedre at lade være.
Det som du lærer om at håndtere smerten - bl.a. ved denne
gennemgang - kan bestemt godt betragtes som en
behandling. Og uanset hvilken behandling du ellers
tilbydes, er denne gennemgang nyttig for at smerten skal
genere dig mindst muligt.
73. smerte-opfattelsen
TILLID
Ryggen er stærk. Det er (stort set) ikke belastninger,
der gør, at der kommer sprækker i disc’ernes ydre lag.
Gener (arv) spiller en langt større rolle.
Selv om fysiske belastninger kan ledsages af øgede
smerter, skader belastninger ikke på længere sigt. Det
er langt hyppigst muskelspændinger, der er skyld i
akutte rygsmerter.
Du kan derfor trygt bruge din ryg – også ved tunge
belastninger.
74. smerte-opfattelsen
TILLID (2)
Jo mere du lader ryggen passe sig selv, des mindre gør
den ondt.
Hvis en flyvemaskine flyver igennem en storm, mærker
man det næsten ikke. En autopilot – programmeret
gennem 50 år - finjusterer løbende flyets bevægelser.
Hvis piloten slog autopiloten fra, blev flyvningen svært
hoppende.
Ryggens bevægelser er tilsvarende ”programmeret”
gennem millioner af år. Hvis bevidstheden (forsigtighed
– og hvis du tænker for meget over hvad du gør) ta’r
over, bliver belastninger let akavede og anspændte.
75. RYG-FAKTA
• I langt, langt de fleste tilfælde skyldes rygsmerten IKKE
en alvorlig sygdom.
• ´Alvorlig´ betyder her, at man beskadiger sin ryg på
længere sigt, hvis man overbelaster den. Når det er
tilfældet, skal man passe på i hverdagen. Men det er
heldigvis sjældent.
• Nogle sætter ordet ´alvorligt´ i forbindelse med
cancer. Détte er meget sjældent hos folk med
rygsmerter. HVIS vi havde den mindste mistanke hos
dig, ville vi have sagt det.
76. ryg-fakta (fortsat)
• Langtidsudsigten er god i mange tilfælde.
• Nogle gange kan gener og smerter vare i lang tid. Men
det betyder ikke, at det er alvorligt. Der vil oftest være
relativt fredelige perioder. Det vil normalt fortage sig før
eller siden – selvom det er frustrerende, at der ikke er
nogen, der kan forudsige hvornår!
• De fleste mennesker kan komme i gang igen ret hurtigt
- også selvom de stadigvæk har ondt.
77. ryg-fakta (fortsat)
• Omkring halvdelen af dem der får rygproblemer, vil få
det igen – inden for nogle år. Men det betyder
stadigvæk ikke, at det er farligt.
• Det du gør i det tidlige stadie er meget vigtigt. Hvile i
mere end 1 - 2 dage vil normalt ikke hjælpe og kan
faktisk forlænge smerten og det nedsatte funktionsniveau.
• Din ryg er designet til bevægelse: den har brug for
bevægelse – meget bevægelse.
• Jo hurtigere du kommer i gang med dine normale
daglige aktiviteter, jo hurtigere vil du føle dig bedre.
78. ryg-fakta (fortsat)
• Dem der tackler rygsmerten bedst – og får færreste
gener - er dem der forbliver aktive og fortsætter med
et aktivt liv på trods af smerten.
• Er du utryg ved situationen, vil du fokusere mere på
smerten, og derved bevæge dig mere forsigtigt og
anspændt. Détte gør ondt – ligesom at knytte næven,
når man har et let forstuvet håndled.
79. Det er vores håb, at konsultationen og denne
gennem-gang har gjort dig mere tillidsfuld til hvad
ryggen kan, og bedst kan lide. Og specielt, at dine
smerter vil genere dig mindst muligt. Så du kan
leve et bedre liv trods smerterne. Indtil de
forsvinder – eller reduceres væsentligt – ved
naturens hjælp.
80. Det bedste at gøre
mod ondt i sin ryg
er at turde tør’e
at føle sig tryg.
Tom Bendix
81. Resten af gennemgangen kan du
droppe, med mindre du har – eller
mistænkes for – discusprolaps.
1. Anatomi
2. Forekomst af lænderygsmerter
og de mange myter
3. Sygdomsmekanismer
- (U)sikkerhed bag diagnosen
- Discus’ betydning for RYG-smerte
- Den ”onde” cirkel
- Samspil ryg ↔ hjerne
4. Discusprolaps
82. DISCUSPROLAP
S
Discusprolaps'
betyder en bule på
disc'ens overflade.
Her følger en stor
prolaps på en MR-
skanning.
Først lige en oriente-
ring i MR-billedet, der
er orienteret som på
dette billedet her …
83. personen ligger på ryggen – er skåret igennem
på tværs
hvirvel-
legeme
muskler
prolaps
hvirvel-
torntap bue
85. Det der giver symptomerne er i almindelighed
ikke, at der er en bule. Det har hver 4. i 40-års-
alderen. Kun meget få af disse har prolaps-
symptomer. Det afgørende er, om der siver
kærne-væv ud gennem huller i det yderste
ringlag.
Derfor kan selv en MR scanning bestemt ikke
altid afklare situationen. De to prolapser på
næste billede kan ikke skelnes fra hinanden på
en MR-skanning.
86. Bulen forneden t.v. beskadiger
nerven. Det gør dén t.h. ikke.
Men hvis nerven først er beskadiget,
vil ethvert tryk på den gøre ondt.
.. Som at trykke på en finger: Dét
gør ikke ondt. Men har man et sår
på fingeren, så gør det ondt.
( )
88. Typisk prolaps-forløb: Et par uger med rygsmerte afløses gradvist af, at
bensmerter (= iskias) dominerer. Et par heftige uger klinger noget af,
men i et par måneder sker der ikke ret meget. Derefter bedres de fleste
tilfælde.
smerte
1-3 mdr.
89. Mens det står på er der ikke ret meget, der påvirker
forløbet.
Sengeleje nogle dage kan dæmpe smerterne mens de i
starten er værst, men det afkorter ikke forløbet. At
sygemelde dig påvirker det heller ikke.
Det samme kan siges om forskelligt smertestillende
(fysio)terapi senere i forløbet: Det kan lindre, men
afkorter næppe forløbet.
Det diskuteres meget, om man behøver at være tilbage-
holdende med fysiske belastninger, mens prolaps-
smerterne er til stede: Større belastninger giver sig
selv: det vil gøre for ondt. Lettere-moderate
belastninger synes ikke at påvirke forløbet . Det er
således ikke risikabelt, men kan selvflg. være umuligt,
hvis smerter bliver for stor.
90. Operation skal oftest vælges, hvis ...
• du ikke kan komme af med vandet, - eller ikke kan
holde på det. Eller hvis du ikke kan kontrollere luft
fra tarmen (hvis du prutter uden kontrol).
• kraften i benet over fodled eller knæ bliver mindre på
timer → 1-2 dage.
Disse tilstande er sjældne, men skulle de opstå skal du
samme dag konsultere en læge.
• Operation kan vælges
o hvis smerten er specielt uudholdelig. Eller
o hvis der ikke indtræder den bedring efter et par
måneder, som er skitseret på forrige figur.
91. En prolaps heler på
samme måde som andre
sår:
Først dannes der
en tynd hinde af
arvæv...
Tom: over hvor lang tid er det at effekten ses udlignet?? Den behandling der evt. virker på dig, kan i bedste fald smertelindre lidt i begyndelsen dage/ uger, men ser vi på effekten af behandlingen over få måneder, så er den der ikke..
Tom: over hvor lang tid er det at effekten ses udlignet?? Den behandling der evt. virker på dig, kan i bedste fald smertelindre lidt i begyndelsen dage/ uger, men ser vi på effekten af behandlingen over få måneder, så er den der ikke..
