Lone Forsberg, Senior manager i DPO funktionen, Københavns Kommune: Om hvordan DPO (data protection officer) funktionen i Københavns Kommune arbejder med at gøre Københavns Kommune compliant og klar til forordningens ikrafttræden.
Hvad er de vigtigste begreber i GDPR at kende til for en CIO? Og hvordan håndterer Microsoft, at aftaler, sikkerhedskontroller, processer mm. lever op til GDPRs skærpede krav for data-ansvar og databehandling? Sessionen giver overblik over spørgsmål og svar, som Microsoft har behandlet under de sidste mange års arbejde med at hjælpe vores kunder til en cloudbaseret digital transformation.
Jørgen Hallengren, Cloud Compliance Strategist, Microsoft
Det Danske Filminstituts proces fra de første analyser til det endelige resultatPeytz & Co
Mød Mads Bo Petersen, som har bygget Danmarks sejeste læringsportal, filmcentralen.dk!
Hør om en grundig proces med brugeranalyser og strategiudvikling - og se det endelige, imponerende resultat.
- Sådan arbejdede de med brugernes behov
- Sådan byggede de strategien
- Sådan udviklede de den endelige løsning
Jydske Tidende og Kolding Folkeblad. Stadsarkivar Lene Wul, Kolding Stadsarkiv
Stadsarkivet har gennem årene modtaget flere store pressefotografsamlinger fra Jydske Tidende og Kolding Folkeblad/JydskeVestkysten fra perioden 1953 til 2014. Digitaliseringen og registreringen af dem har været gennemført løbende og sporadisk ud fra forskellige hensyn – både ophavsretsmæssige og ressourcemæssige. Forskellige forhold har imidlertid gjort det vanskeligt at lægge en overordnet og samlet digitaliserings- og formidlingsstrategi på trods af samlingernes aktualitet og efterspørgsel på dem.
Fyens Stiftstidende. Stadsarkivar Johnny Wøllekær Odense Stadsarkiv
I 1998 modtog Odense Stadsarkiv 900.000 negativer fra Fyens Stiftstidende fra perioden 1953-1970. Registreringen er udelukkende foretaget af frivillige og ansatte under arbejdsmarkedspolitiske ordninger. Siden er negativsamlingen for årene 1970-1994 også afleveret og en del af samlingerne gjort tilgængelig på www.fynskebilleder.dk, en hjemmeside udviklet i samarbejde mellem avisen og arkivet.
Lone Forsberg, Senior manager i DPO funktionen, Københavns Kommune: Om hvordan DPO (data protection officer) funktionen i Københavns Kommune arbejder med at gøre Københavns Kommune compliant og klar til forordningens ikrafttræden.
Hvad er de vigtigste begreber i GDPR at kende til for en CIO? Og hvordan håndterer Microsoft, at aftaler, sikkerhedskontroller, processer mm. lever op til GDPRs skærpede krav for data-ansvar og databehandling? Sessionen giver overblik over spørgsmål og svar, som Microsoft har behandlet under de sidste mange års arbejde med at hjælpe vores kunder til en cloudbaseret digital transformation.
Jørgen Hallengren, Cloud Compliance Strategist, Microsoft
Det Danske Filminstituts proces fra de første analyser til det endelige resultatPeytz & Co
Mød Mads Bo Petersen, som har bygget Danmarks sejeste læringsportal, filmcentralen.dk!
Hør om en grundig proces med brugeranalyser og strategiudvikling - og se det endelige, imponerende resultat.
- Sådan arbejdede de med brugernes behov
- Sådan byggede de strategien
- Sådan udviklede de den endelige løsning
Jydske Tidende og Kolding Folkeblad. Stadsarkivar Lene Wul, Kolding Stadsarkiv
Stadsarkivet har gennem årene modtaget flere store pressefotografsamlinger fra Jydske Tidende og Kolding Folkeblad/JydskeVestkysten fra perioden 1953 til 2014. Digitaliseringen og registreringen af dem har været gennemført løbende og sporadisk ud fra forskellige hensyn – både ophavsretsmæssige og ressourcemæssige. Forskellige forhold har imidlertid gjort det vanskeligt at lægge en overordnet og samlet digitaliserings- og formidlingsstrategi på trods af samlingernes aktualitet og efterspørgsel på dem.
Fyens Stiftstidende. Stadsarkivar Johnny Wøllekær Odense Stadsarkiv
I 1998 modtog Odense Stadsarkiv 900.000 negativer fra Fyens Stiftstidende fra perioden 1953-1970. Registreringen er udelukkende foretaget af frivillige og ansatte under arbejdsmarkedspolitiske ordninger. Siden er negativsamlingen for årene 1970-1994 også afleveret og en del af samlingerne gjort tilgængelig på www.fynskebilleder.dk, en hjemmeside udviklet i samarbejde mellem avisen og arkivet.
Nordjyske Medier/Aalborg Stiftstidende. Arkivar Anders Lykke Widt, Aalborg Stadsarkiv
Stadsarkivet har modtaget pressefotos fra en periode, der dækker 1970-2020. Afleveringen indeholder således både analoge og digitale billeder. Den nyere del af samlingen dækker hele Nordjylland. Arkivet vil dele erfaringer med at udvælge fra den omfangsrige digitale samling og fra de første steps med at inkludere frivillige i registreringen,
DSM direktivet og implementeringen af det i dansk ophavsret
Merete Sanderhoff, Seniorrådgiver inden for digital museumspraksis, Statens Museum for Kunst
Folketinget vedtog i juni 2023 endelig at gennemføre den del af EU’s DSM-direktiv, (Digital Single Market)., der endnu ikke var blevet er en del af dansk lovgivning. Direktivet har overordnet til formål at modernisere og sikre den rigtige balance i ophavsretten, så den blandt andet følger den teknologiske udvikling. Hvad betyder det for kulturarvsinstitutionerne ? Har direktivet bragt forbedringer for håndteringen af den digitale kulturarv – ikke mindst for brugerne ?
Århus Stiftstidende. Arkivar Janne Marie Barslev. Aarhus Stadsarkiv Aarhus Stadsarkiv har siden 2012 arbejdet med at registrere og digitalisere pressefotografier fra Århus Stiftstidendes arkiv. Samlingen dækker perioden 1930-2000 og er inddelt i forskellige emne- og personkategorier. Indtil videre er det blevet til ca. 30.000 digitale billeder og over 100.000 registreringer. Et arbejde, der ikke kunne lade sig gøre uden frivillige.
Randers Amtsavis. Stadsarkivar Tina Knudsen Jensen og arkivar Mathilde Storvang, Randers Stadsarkiv
I forbindelse med at Randers’ eneste tilbageværende daglige avis flyttede i 2017 fik stadsarkivet tilbud om at overtage avisens samling af papirfotos og negativer fra o. 1950 til 2000. De dækker geografisk Randers, Djursland og oplandet. Arkivets gruppe af frivillige arbejder med at identificere og registrere den store mængde af billeder.
Christine Bøge Lejre, projektleder ved DFI
ErindringsBio
På sitet Danmark på film arbejder vi løbende med nye målgrupper og med nye formidlingstiltag for at gøre kulturarven tilgængelig for alle. I Pilotprojektet ErindringsBio arbejder vi med at bruge film som afsæt for erindringer og samtaler for mennesker med demens og deres pårørende og plejepersonale. Hvordan udvikler man et tilbud til denne målgruppe, og hvordan spiller netop hverdagsbilleder ind som det helt rigtige afsæt for at tale om det levede liv.
Katrine Madsbjerg, filmarkivar & historiker ved DFI
Hvordan har fortiden set ud på film? Hvordan har virkeligheden set ud?
Danmark på Film og Filminstituttet viser danskernes historie gennem levende billeder, men hvem har egentlig filmet sin egen hverdag? Kan alle se sig selv repræsenteret på film og hvordan samler man ind til formidlingssite af den karakter? De levende billeder kan spænde over tid og rum, som få andre historiske genstande, men hvordan må man egentlig vise dem? I oplægget vil der være eksempler fra det royale Danmark, det officielle Danmark og alle os andre, der ikke kan se os selv eller dem der ligner os på levende billeder nogle andre steder til en snak om hvordan hverdagen har set ud på film gennem de sidste 120 år.
Bente Jensen, arkivar ved Aalborg Stadsarkiv
Hverdagsfotos og ”rapid response”: Indsamling af fotos under coronapandemien
Coronapandemien har betydet, at en del arkiver og museer spontant startede indsamling af fotos og dokumentation af den unikke situation. Med udgangspunkt i erfaringerne fra Aalborg Stadsarkiv, hvor fokus har været på hverdagsfotos, diskuteres, hvordan kulturarvsinstitutionerne er rustede til at indsamle og kommunikere ved pludseligt opståede situationer, tragiske som lykkelige i en digital tidsalder? Har arkiver og museer den fornødne indsamlings infrastruktur og samarbejdsplatforme? Hvordan motiverer vi til samarbejde med omverdenen, sammen med dem, vi ønsker skal bidrage til indsamlingen?
Elisabeth Boogh, donationskoordinator ved Kungliga Biblioteket i Stockholm
Family living – The True Story: att samla vardagens bilder från Facebook
Family Living – the true story är en grupp på Facebook där fler än 95.000 personer delar bilder av sina vardagsstökiga hem. Varför gör de det? Vilken vardag berättar bilderna om? Gruppens administratör jämför innehållet med ett fotoalbum. Men är det verkligen det? Kan en bilderna från en grupp på Facebook jämföras med familjens traditionella fotoalbum?
Mette Sandbye, professor ved Københavns Universitet
Hverdagens familiebillede i et historisk og nutidigt perspektiv
Hvorfor er hverdagsfotografiet interessant, historisk og aktuelt? Hvad kan det fortælle? Hvordan udfordrer det forskningen og historieskrivningen? Og hvad implicerer den digitale udvikling af for de selvsamme spørgsmål?
Zahra Mousavi, front-end udvikler & Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker, Det Kgl. Bibliotek:
Det Kgl. Bibliotek har i forskellige projekter anvendt automatiserede processer i arbejdet med billeder i samlingen.Vi fortæller om erfaringerne med automatisk generering af metadata og med forskellige visualiseringsværktøjer og også om de mål, vi gerne vil nå i fremtiden, hvad billedbehandling og maskinlæring angår.
Arran Rees, Doctoral Researcher, University of Leeds
Lacking in context: cataloguing experiments with AI and photography. What are the potential benefits of using AI, specifically image recognition technology to catalogue cultural photographic collections? Can archives and museums trust this technology to record our cultural heritage? This paper unpacks the findings of an image recognition experiment using 50 photographs collected through the Nordic Collecting Social Photo project, arguing that the tools lack the ability to understand context, but could provide useful access widening metadata making the collections more accessible to online researchers.
Anton Stonor, CTO, Strømlin: Anton Stoner vil fortælle om værdien af machine learning i arbejdet med SMKs nye onlinesamling, fx ved farveanalyse, automatisk sproganalyse af titler og automatiske relationer mellem værker ved billedanalyse. Desuden om at etablere en åben, agil platform, der gør det enkelt at udvikle hurtigt og forbedre samlingen næste gang en smart algoritme dukker op.
Kim Steenstrup Pedersen, lektor, Image Section, Department of Computer Science, København Universitet
Overblik over kunstig intelligens og digital billedanalyse. For øjeblikket sker der en rivende udvikling indenfor kunstig intelligens og især inden for analyse af digitale billeder og film. Vi ser jævnlige historier i pressen om nye fantastiske gennembrud indenfor kunstig intelligens (en del af disse historier udspringer fra store virksomheder som Google, Facebook og Amazon). Det er nærliggende at spørge – kan jeg anvende kunstig intelligens på min billedsamling? I dette foredrag vil jeg give et overblik over hvad kunstig intelligens og digital billedanalyse er og hvad det kan anvendes til. Jeg vil også give et indblik i styrker og svagheder ved eksisterende metoder og specielt hvad man skal være opmærksom på hvis man ønsker at anvende kunstig intelligens på sine billedsamlinger.
Jeppe Christensen, arkivar / KBH.’s Stadsarkiv – Hvordan starter man et frivilligdrevet digitaliseringsværksted? Og hvad sker der nu hvor Storm20 er lukket?
Forenings- og familiearkiver går tabt. Viden om bevaring og digitalisering er ikke- eksisterende, eller i bedste fald begrænset blandt private og frivillige. For at imødekomme denne udfordring startede Historie & Kunst et digitaliseringsværksted i Storm20. Hvordan går de frivilliges teknikfascination og kammeratlige fællesskab i spænd med at hjælpe folk, der kommer ind fra gaden og gerne vil bevare deres familie- og foreningsarkiver. Kort sagt hvordan lykkedes det at opbygge og drive et værksted med frivillige superbrugere for begrænsede midler.
Christopher Hansen / Arbejdermuseet – Gennemgang af arkivets filmsamling – hvad gjorde vi, og hvilke problemstillinger mødte os?
Arbejdermuseet & ABA har igennem årene opbygget en større filmsamling bestående af mange forskellige formater med meget forskelligt indhold. En stor del af filmene er tilgået arkivet sammen med øvrige arkivafleveringer, og aldrig blevet registreret eller behandlet tilbundsgående. I oplægget vil Christopher Hansen fortælle om, hvordan udredningen af filmsamling er forgået, hvilke erfaringer der undervejs er blevet gjort ift. nedbrydningen og bevaringen af de forskellige filmformater, og hvilke problemstillinger der melder sig i forhold til digitalisering.”
Rasmus Willaing Lock, arkivar / Odense Bys Museer – Oprettelse af et digitaliseringsværksted – hvad skal vi prioritere at digitalisere?
I 2010 afsatte Odense Kommune midler til at støtte arbejdet med digitalisering af kommunens 15 lokalarkivers samlinger. Det fremgik af budgetforligsteksten, at arbejdet skulle foregå i et ”digitaliseringsværksted”, hvor arkivernes frivillige medarbejdere selv kunne stå for en del af arbejdet. Dette værksted blev efterfølgende placeret hos Odense Stadsarkiv. Rasmus fortæller om de overvejelser og prioriteringer, der blev gjort – hvad skal digitaliseres af bevaringshensyn og hvad skal digitaliseres af formidlingshensyn. Og hvad der sker, når man samtidig levere ydelser til andre ABM-institutioner.
Rasmus Falk, arkivar / Aalborg Stadsarkiv – Anvendelse af digitaliseret filmmateriale som kilder.
Bevaring er godt men temmelig formålsløst, hvis materialet ikke bringes i anvendelse. Oplægget tager udgangspunkt i vores vanskeligheder med at fremfinde enkelte sekvenser i digitaliseret filmmateriale, hvordan vi har anvendt (og fremadrettet vil anvende) allerede eksisterende metadata til at skabe indgange og søgemuligheder i materialet. Afsættet er to videosamlinger: Byrådsmøder fra Aalborg Kommune (1997 -) og den lokale tv kanal, TV-Aalborgs, daglige nyhedsudsendelser fra 1980erne.
Mikael Braae, filmarkivar / DFI – Optimér filmens efterliv.
Om de nødvendige etiske valg i restaurering og bevaring.
Film er en kompliceret kunstart, når det kommer til bevaring. Der kræves mange individuelle vurderinger og valg – både når man skal fylde i kølebokse, og når man skal til at digitalisere filmmaterialerne. På DFI har vi klare indsamlingsparametre, der dog ofte udfordres, når vi dykker ned i materialerne. Hvad kan og bør vi gøre ved det tilgængelige materiale? Og næsten mere væsentligt – hvad må vi ikke?
Jesper Stub Johnsen, bevaringschef / Nationalmuseet – Et tur ned af Memory Lane med et tilbageblik på DFI’s filmarkiv i Bagsværd, de bevaringsmæssige udfordringer der og hvad vi gjorde ved det!
”Der har vi jo den dyre dreng fra DFI!” lød ordene, da jeg sammen med DFI’s daværende direktør Henning Camre blev budt velkommen en tidlig morgen, da vi var kaldt til møde i Kulturministeriet for at redegøre for, hvorfor det var nødvendigt, vigtigt og rationelt at bygge et nyt filmarkiv. Med et lille afsluttende blik på kvaliteten af DFI’s filmarkiv (data fra 2012) og de senere konsekvenser for Nationalmuseets holdning til bevaring af egen filmsamling.
More Related Content
More from LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Nordjyske Medier/Aalborg Stiftstidende. Arkivar Anders Lykke Widt, Aalborg Stadsarkiv
Stadsarkivet har modtaget pressefotos fra en periode, der dækker 1970-2020. Afleveringen indeholder således både analoge og digitale billeder. Den nyere del af samlingen dækker hele Nordjylland. Arkivet vil dele erfaringer med at udvælge fra den omfangsrige digitale samling og fra de første steps med at inkludere frivillige i registreringen,
DSM direktivet og implementeringen af det i dansk ophavsret
Merete Sanderhoff, Seniorrådgiver inden for digital museumspraksis, Statens Museum for Kunst
Folketinget vedtog i juni 2023 endelig at gennemføre den del af EU’s DSM-direktiv, (Digital Single Market)., der endnu ikke var blevet er en del af dansk lovgivning. Direktivet har overordnet til formål at modernisere og sikre den rigtige balance i ophavsretten, så den blandt andet følger den teknologiske udvikling. Hvad betyder det for kulturarvsinstitutionerne ? Har direktivet bragt forbedringer for håndteringen af den digitale kulturarv – ikke mindst for brugerne ?
Århus Stiftstidende. Arkivar Janne Marie Barslev. Aarhus Stadsarkiv Aarhus Stadsarkiv har siden 2012 arbejdet med at registrere og digitalisere pressefotografier fra Århus Stiftstidendes arkiv. Samlingen dækker perioden 1930-2000 og er inddelt i forskellige emne- og personkategorier. Indtil videre er det blevet til ca. 30.000 digitale billeder og over 100.000 registreringer. Et arbejde, der ikke kunne lade sig gøre uden frivillige.
Randers Amtsavis. Stadsarkivar Tina Knudsen Jensen og arkivar Mathilde Storvang, Randers Stadsarkiv
I forbindelse med at Randers’ eneste tilbageværende daglige avis flyttede i 2017 fik stadsarkivet tilbud om at overtage avisens samling af papirfotos og negativer fra o. 1950 til 2000. De dækker geografisk Randers, Djursland og oplandet. Arkivets gruppe af frivillige arbejder med at identificere og registrere den store mængde af billeder.
Christine Bøge Lejre, projektleder ved DFI
ErindringsBio
På sitet Danmark på film arbejder vi løbende med nye målgrupper og med nye formidlingstiltag for at gøre kulturarven tilgængelig for alle. I Pilotprojektet ErindringsBio arbejder vi med at bruge film som afsæt for erindringer og samtaler for mennesker med demens og deres pårørende og plejepersonale. Hvordan udvikler man et tilbud til denne målgruppe, og hvordan spiller netop hverdagsbilleder ind som det helt rigtige afsæt for at tale om det levede liv.
Katrine Madsbjerg, filmarkivar & historiker ved DFI
Hvordan har fortiden set ud på film? Hvordan har virkeligheden set ud?
Danmark på Film og Filminstituttet viser danskernes historie gennem levende billeder, men hvem har egentlig filmet sin egen hverdag? Kan alle se sig selv repræsenteret på film og hvordan samler man ind til formidlingssite af den karakter? De levende billeder kan spænde over tid og rum, som få andre historiske genstande, men hvordan må man egentlig vise dem? I oplægget vil der være eksempler fra det royale Danmark, det officielle Danmark og alle os andre, der ikke kan se os selv eller dem der ligner os på levende billeder nogle andre steder til en snak om hvordan hverdagen har set ud på film gennem de sidste 120 år.
Bente Jensen, arkivar ved Aalborg Stadsarkiv
Hverdagsfotos og ”rapid response”: Indsamling af fotos under coronapandemien
Coronapandemien har betydet, at en del arkiver og museer spontant startede indsamling af fotos og dokumentation af den unikke situation. Med udgangspunkt i erfaringerne fra Aalborg Stadsarkiv, hvor fokus har været på hverdagsfotos, diskuteres, hvordan kulturarvsinstitutionerne er rustede til at indsamle og kommunikere ved pludseligt opståede situationer, tragiske som lykkelige i en digital tidsalder? Har arkiver og museer den fornødne indsamlings infrastruktur og samarbejdsplatforme? Hvordan motiverer vi til samarbejde med omverdenen, sammen med dem, vi ønsker skal bidrage til indsamlingen?
Elisabeth Boogh, donationskoordinator ved Kungliga Biblioteket i Stockholm
Family living – The True Story: att samla vardagens bilder från Facebook
Family Living – the true story är en grupp på Facebook där fler än 95.000 personer delar bilder av sina vardagsstökiga hem. Varför gör de det? Vilken vardag berättar bilderna om? Gruppens administratör jämför innehållet med ett fotoalbum. Men är det verkligen det? Kan en bilderna från en grupp på Facebook jämföras med familjens traditionella fotoalbum?
Mette Sandbye, professor ved Københavns Universitet
Hverdagens familiebillede i et historisk og nutidigt perspektiv
Hvorfor er hverdagsfotografiet interessant, historisk og aktuelt? Hvad kan det fortælle? Hvordan udfordrer det forskningen og historieskrivningen? Og hvad implicerer den digitale udvikling af for de selvsamme spørgsmål?
Zahra Mousavi, front-end udvikler & Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker, Det Kgl. Bibliotek:
Det Kgl. Bibliotek har i forskellige projekter anvendt automatiserede processer i arbejdet med billeder i samlingen.Vi fortæller om erfaringerne med automatisk generering af metadata og med forskellige visualiseringsværktøjer og også om de mål, vi gerne vil nå i fremtiden, hvad billedbehandling og maskinlæring angår.
Arran Rees, Doctoral Researcher, University of Leeds
Lacking in context: cataloguing experiments with AI and photography. What are the potential benefits of using AI, specifically image recognition technology to catalogue cultural photographic collections? Can archives and museums trust this technology to record our cultural heritage? This paper unpacks the findings of an image recognition experiment using 50 photographs collected through the Nordic Collecting Social Photo project, arguing that the tools lack the ability to understand context, but could provide useful access widening metadata making the collections more accessible to online researchers.
Anton Stonor, CTO, Strømlin: Anton Stoner vil fortælle om værdien af machine learning i arbejdet med SMKs nye onlinesamling, fx ved farveanalyse, automatisk sproganalyse af titler og automatiske relationer mellem værker ved billedanalyse. Desuden om at etablere en åben, agil platform, der gør det enkelt at udvikle hurtigt og forbedre samlingen næste gang en smart algoritme dukker op.
Kim Steenstrup Pedersen, lektor, Image Section, Department of Computer Science, København Universitet
Overblik over kunstig intelligens og digital billedanalyse. For øjeblikket sker der en rivende udvikling indenfor kunstig intelligens og især inden for analyse af digitale billeder og film. Vi ser jævnlige historier i pressen om nye fantastiske gennembrud indenfor kunstig intelligens (en del af disse historier udspringer fra store virksomheder som Google, Facebook og Amazon). Det er nærliggende at spørge – kan jeg anvende kunstig intelligens på min billedsamling? I dette foredrag vil jeg give et overblik over hvad kunstig intelligens og digital billedanalyse er og hvad det kan anvendes til. Jeg vil også give et indblik i styrker og svagheder ved eksisterende metoder og specielt hvad man skal være opmærksom på hvis man ønsker at anvende kunstig intelligens på sine billedsamlinger.
Jeppe Christensen, arkivar / KBH.’s Stadsarkiv – Hvordan starter man et frivilligdrevet digitaliseringsværksted? Og hvad sker der nu hvor Storm20 er lukket?
Forenings- og familiearkiver går tabt. Viden om bevaring og digitalisering er ikke- eksisterende, eller i bedste fald begrænset blandt private og frivillige. For at imødekomme denne udfordring startede Historie & Kunst et digitaliseringsværksted i Storm20. Hvordan går de frivilliges teknikfascination og kammeratlige fællesskab i spænd med at hjælpe folk, der kommer ind fra gaden og gerne vil bevare deres familie- og foreningsarkiver. Kort sagt hvordan lykkedes det at opbygge og drive et værksted med frivillige superbrugere for begrænsede midler.
Christopher Hansen / Arbejdermuseet – Gennemgang af arkivets filmsamling – hvad gjorde vi, og hvilke problemstillinger mødte os?
Arbejdermuseet & ABA har igennem årene opbygget en større filmsamling bestående af mange forskellige formater med meget forskelligt indhold. En stor del af filmene er tilgået arkivet sammen med øvrige arkivafleveringer, og aldrig blevet registreret eller behandlet tilbundsgående. I oplægget vil Christopher Hansen fortælle om, hvordan udredningen af filmsamling er forgået, hvilke erfaringer der undervejs er blevet gjort ift. nedbrydningen og bevaringen af de forskellige filmformater, og hvilke problemstillinger der melder sig i forhold til digitalisering.”
Rasmus Willaing Lock, arkivar / Odense Bys Museer – Oprettelse af et digitaliseringsværksted – hvad skal vi prioritere at digitalisere?
I 2010 afsatte Odense Kommune midler til at støtte arbejdet med digitalisering af kommunens 15 lokalarkivers samlinger. Det fremgik af budgetforligsteksten, at arbejdet skulle foregå i et ”digitaliseringsværksted”, hvor arkivernes frivillige medarbejdere selv kunne stå for en del af arbejdet. Dette værksted blev efterfølgende placeret hos Odense Stadsarkiv. Rasmus fortæller om de overvejelser og prioriteringer, der blev gjort – hvad skal digitaliseres af bevaringshensyn og hvad skal digitaliseres af formidlingshensyn. Og hvad der sker, når man samtidig levere ydelser til andre ABM-institutioner.
Rasmus Falk, arkivar / Aalborg Stadsarkiv – Anvendelse af digitaliseret filmmateriale som kilder.
Bevaring er godt men temmelig formålsløst, hvis materialet ikke bringes i anvendelse. Oplægget tager udgangspunkt i vores vanskeligheder med at fremfinde enkelte sekvenser i digitaliseret filmmateriale, hvordan vi har anvendt (og fremadrettet vil anvende) allerede eksisterende metadata til at skabe indgange og søgemuligheder i materialet. Afsættet er to videosamlinger: Byrådsmøder fra Aalborg Kommune (1997 -) og den lokale tv kanal, TV-Aalborgs, daglige nyhedsudsendelser fra 1980erne.
Mikael Braae, filmarkivar / DFI – Optimér filmens efterliv.
Om de nødvendige etiske valg i restaurering og bevaring.
Film er en kompliceret kunstart, når det kommer til bevaring. Der kræves mange individuelle vurderinger og valg – både når man skal fylde i kølebokse, og når man skal til at digitalisere filmmaterialerne. På DFI har vi klare indsamlingsparametre, der dog ofte udfordres, når vi dykker ned i materialerne. Hvad kan og bør vi gøre ved det tilgængelige materiale? Og næsten mere væsentligt – hvad må vi ikke?
Jesper Stub Johnsen, bevaringschef / Nationalmuseet – Et tur ned af Memory Lane med et tilbageblik på DFI’s filmarkiv i Bagsværd, de bevaringsmæssige udfordringer der og hvad vi gjorde ved det!
”Der har vi jo den dyre dreng fra DFI!” lød ordene, da jeg sammen med DFI’s daværende direktør Henning Camre blev budt velkommen en tidlig morgen, da vi var kaldt til møde i Kulturministeriet for at redegøre for, hvorfor det var nødvendigt, vigtigt og rationelt at bygge et nyt filmarkiv. Med et lille afsluttende blik på kvaliteten af DFI’s filmarkiv (data fra 2012) og de senere konsekvenser for Nationalmuseets holdning til bevaring af egen filmsamling.
More from LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film (20)
2. Implementering af persondataforordningen på Det Kgl. Bibliotek
Ole Holm
Bibliotekar, IT projektleder, systemansvarlig og personaleleder
Prince2 projektleder, DPO uddannet (Kammeradvokaten/Implement)
DPO (Det Kgl. Bibliotek)
IT sikringskoordinator (Det Kgl. Bibliotek København)
Specialkonsulent (Københavns Universitetsbibliotek)
januar 2018
3. Rammerne:
Det Kgl. Bibliotek som nationalbibliotek
Det Kgl. Bibliotek som universitetsbibliotek
Det Kgl. Bibliotek som Nationalt Lånecenter og Overcentral
Opgaverne:
Trykt og digital kulturarv - adgang, formidling, forskning
Informationsforsyning – adgang til trykte og elektroniske informationsressourcer
Brugerne:
Borgere (danske og udenlandske)
Studerende og –ansatte (danske og udenlandske)
Medarbejdere
januar 2018
Implementering af persondataforordningen på Det Kgl. Bibliotek
4. Organisering
Q4 2016 - Implementeringsansvar placeret hos administrationschefen (vicedirektør)
Q4 2016 - DPO udpeget – afsæt i informationssikkerhed / ISO27001
Q2 2017 - Persondatagruppe etableret – klar opgave og klart mandat
januar 2018
DIREKTØR
DIREKTION
. . .VICEDIREKTØR VICEDIREKTØR VICEDIREKTØR
PERSONDATAGRUPPEN
DPO
IT sikkerhed / ISO27001
IT infrastruktur
Jurister OMRÅDE OMRÅDE OMRÅDEOMRÅDE
IT SIKKERHED
Implementering af persondataforordningen på Det Kgl. Bibliotek
5. Persondataforordningen - essensen
Persondataforordningen bygger på en risikobaseret tilgang til persondatabehandling.
Compliance (overholdelse) med mange fællestræk med sikkerhedsstandarden ISO27001.
Persondatabehandling skal ske lovligt og med fokus på nødvendighed:
- behandlingen skal være berettiget, begrundet og begrænset mest muligt.
Dokumentationskravet er omdrejningspunkt for al persondatabehandling.
- herunder styr på interne roller og ansvar samt aftaler for ekstern databehandling
Persondatasikkerhed skal indbygges i tekniske løsninger, processer og arbejdsgange.
Registreredes rettigheder skal respekteres og overholdes.
Databeskyttelsesrådgiver for offentlige virksomheder samt visse private virksomheder.
januar 2018
Implementering af persondataforordningen på Det Kgl. Bibliotek
6. januar 2018
Kortlægning af (overordnede) behandlingsaktiviteter
- digitale såvel som analoge aktiviteter
Kortlægning af berørte informationsaktiver
- ISO27001-kobling, roller, ansvar, sikkerhed
Fortegnelse over behandlingsaktiviteter
- aktiviteter, formål, hjemmel, kategorier (data, registrerede)
- overførsler, slettefrister, sikkerhedsforanstaltninger
Revision af hjemmelgrundlag
- behandling på basis af lovgivning eller samtykke
Handlingsplaner
- dokumentation, sikkerhedsforanstaltninger
- leverandørforhold og -aftaler, registreredes rettigheder
Organisation
- politikker, retningslinjer, reglementer
Beredskab
- henvendelser fra tilsyn og registrerede
- håndtering af sikkerhedsbrist og anmeldelse
‘Driftsorganisation’
- løbende compliance, risikovurdering, kontrol, awareness
Implementering af persondataforordningen på Det Kgl. Bibliotek
7. januar 2018
Implementering af persondataforordningen på Det Kgl. Bibliotek
Kortlægning
Behandlingsaktiviteter
Indberetning
Informationsaktiver (ISO27001)
Handlingsplaner
Konkrete opgaver og deadlines
Fortegnelse / dokumentation
Løbende opdatering
8. Erfaringer
Implementering
Håndtér som et projekt med roller, ansvar, faser, produkter, frister osv.
Sørg for klar ledelsesforankring, tydelige opgaver og klart mandat for projektgruppen
Kortlægning og GAP
Kortlæg behandlingsaktiviteterne tidligst muligt - husk de analoge aktiviteter
Adressér mangler og udeståender og aktiver organisationen tidligst muligt
Engagement
Pisk eller gulerod? vægt på den gode fortælling – awareness, motivation, medejerskab
Compliance som konkurrenceparameter og værdiskabelse
DPO
Udpeg DPO når det er muligt - ikke som en forudsætning for implementering
januar 2018
Implementering af persondataforordningen på Det Kgl. Bibliotek
9. Udfordringer
Omfang og overblik
Persondatabehandling sker løbende, i stort set alle sammenhænge og på alle niveauer af organisationen
Komplekse organisationer = komplekse tekniske og faglige miljøer = kompleks implementering og compliance
- Hvordan opnås og bevares det nødvendige overblik, klare roller og ansvar?
Manøvrerum og fleksibilitet
Behandling af personoplysninger skal være berettiget, begrundet og begrænset mest muligt
Forudsætter øget formalisering og dokumentation af services, processer og arbejdsgange
– også hvor man har været vant til friere rammer.
- Hvordan påvirkes arbejdskulturer, brugeroplevelser og samarbejdsrelationer?
januar 2018
Implementering af persondataforordningen på Det Kgl. Bibliotek