Beskrivelse af, hvordan tryk, web og mobilindhold smelter sammen og opfordring til, at mediefolk laerer at lave indhold til flere platforme. Krydret med skaermdumps fra Adobe-programmer.
Den 25/6-13 var Datagraf Communications vært ved et gå-hjem-møde om digitale magasiner. Dette slideshow udgør en kommenteret version af præsentationen fra dagen.
Bliv klogere på både de nyeste tal og tendenser, få overblik over selve begrebet digitale magasiner og bliv inspireret af 10 danske og internationale cases, der er toneangivende for fremtidens digitale magasiner og magasinjournalistik i det hele taget.
Har du spørgsmål til præsentationen, er du altid velkommen til at kontakte Kristoffer Okkels på kristoffer.okkels@datagraf.dk.
Kommunal digitalisering - Hvor starter det digitale Udkantsdanmark? Globeteam A/S
Debatindlæg om kommunal digitalisering. Hvordan undgår vi, at kommunerne bliver delt op i A-kommuner og U-kommuner, hvor digitaliseringen i Udkantskommunerne bliver en omkostningstung og ineffektiv byrde i stedet for en mulighed?
Beskrivelse af, hvordan tryk, web og mobilindhold smelter sammen og opfordring til, at mediefolk laerer at lave indhold til flere platforme. Krydret med skaermdumps fra Adobe-programmer.
Den 25/6-13 var Datagraf Communications vært ved et gå-hjem-møde om digitale magasiner. Dette slideshow udgør en kommenteret version af præsentationen fra dagen.
Bliv klogere på både de nyeste tal og tendenser, få overblik over selve begrebet digitale magasiner og bliv inspireret af 10 danske og internationale cases, der er toneangivende for fremtidens digitale magasiner og magasinjournalistik i det hele taget.
Har du spørgsmål til præsentationen, er du altid velkommen til at kontakte Kristoffer Okkels på kristoffer.okkels@datagraf.dk.
Kommunal digitalisering - Hvor starter det digitale Udkantsdanmark? Globeteam A/S
Debatindlæg om kommunal digitalisering. Hvordan undgår vi, at kommunerne bliver delt op i A-kommuner og U-kommuner, hvor digitaliseringen i Udkantskommunerne bliver en omkostningstung og ineffektiv byrde i stedet for en mulighed?
Hans Henrik Børgesen (Advisory Director i KMD DIMA) og Anders Ritter Bonnerup (Bussiness Operation Director i KMD DIMA) var forbi Gartner, for at få latest and greatest indsigt i KMD DIMA’s felt, fra Gartners Data & Analytics Analyst Jorgen Heizenberg.
GIS Indeni - Den korte vej til den menneskelige applikationSik Cambon Jensen
At komme fra A til B er ingen sag nu om dage, når blot man selv sørger for den fysiske transport af krop og legeme. Services af den ene eller anden art står i kø for at levere dig den korteste, den hurtigste og/eller den kønneste rute imellem start og slut på din færden igennem den virkelige
verden. Er dette ikke nok, så er de fleste i dag udstyret med en autopilot, i form af en GPS, som hele tiden sørger for at holde dig på rette vej.
At komme fra A til B via gangbare kanaler, og hvor den lige linje ikke nødvendigvis er en option, er et spørgsmål om (rute)planlægning og procesunderstøttende ruteanvisning på gadeniveau. En GPS, som der her typisk er tale om, er det procesunderstøttende vidunder som hele tiden ved hvor du er og guider dig punktvist ad en optimeret rute frem mod målet.
Men hvad nu hvis A og B ikke er geografiske steder i et kort, men i stedet to forskellige punkter i et sagsbehandlerforløb - ultimativt start og slut på forløbet. Planlægningen består her i en række vejledninger i hvorledes man plejer at gøre. Dette enten, fordi det er lovmæssigt bestemt (man
må jo heller ikke køre udenfor vejene), eller fordi det beror på en årelang tradition indenfor en given forvaltning. Ligesom der er hurtige, korte og kønne veje at følge i eksemplet ovenfor, er der også i sagsbehandlingen varianter som tangerer disse.
1. Google med begge benene på jorden Geomidt 26/02/2009 Sik Cambon Jensen
2. Disclaimer Arbejder for KMD … … men taler for mig selv Hvad jeg siger og gør kan bruges imod mig og ikke imod KMD! Hvad I ser her er mine visioner og ikke KMDs visioner! Så er det sagt …
3. Indledning Google map er kommet oppe fra, udefra, overalt fra. Google har skabt et globalt holdepunkt, som vi alle kan anvende og have glæde af, fordi brugen af Google map er let, og hele tiden bliver lettere - alle kan med megen lille viden om GIS og kortdata, anvende denne nye måde at kommunikere på, og det bliver derfor mere og mere en forventning, at de offentlige institutioner, herunder også kommunerne, også kan og vil kommunikere vha. kort som Google Map .
4. Indledning Der er ingen GIS systemer herhjemme, som på nogen måder kan komme i nærheden af hvad Google kan, når man ser på performance og brugeroplevelse. Selv på datasiden er Google Map godt med og kan anvendes ’out of the box’ til mange opgaver, og er dette ikke nok kan man forholdsvist let tilføje egne data så længe vi ikke snakker om store mængder af data. Dette er dog kun situationen lige nu og man kan kun forvente at dette forbedres over tid. Så, hvad afholder kommunerne herhjemme fra at anvende Google map?
5. Indledning Der er mange årsager, men den største og mest markante er konservatisme . GIS og kort er i kommunerne rodfæstet i de tekniske afdelinger, hvor data og viden om data, har været forbundet med en professionalisme, som igen er udsprunget af akademiske fagdicipliner, som ikke har haft hovedevægten på præsentation og kommunikation. Kartografi jovel, men med fokus på fagspecifikke tekniske data. Er det i virkeligheden de forkerte folk i kommunerne, som har ansvaret for kort og brugen af kort? Bemærk at jeg ikke nævnte noget om data i denne sammenhæng. Der ingen tvivl om at data skal have en høj kvalitet, og derfor skal fremstilles og vedligeholdes af fagfolk – når man snakker fagdata. Der er dog store mængder af brugerskabt data , som i lige så høj grad kan/skal skabes af brugerne – dig og mig.
8. GIS i en brydningstid Om Google opfandt web 2.0 er måske så meget sagt, men de har spillet en ikke uvæsentlig rolle i den retning udviklingen har taget. På alle niveauer har web 2.0 tanken grebet ind i den måde data fødes, opbevares og præsenteres. Det har betydet at alle faggrupper har været eller vil blive involveret i at trans-formere web 1.0 om til web 2.0. Det lyder som en stor opgave og det er det også, men det har den fordel at man kan starte på alle niveauer uafhængigt af de andre. Typisk vil man starte oppe fra hvor man tidligere startede nedefra. Man vil begynde med at opbygge sine egne web løsninger ud fra andres web 2.0 komponenter og først over tid selv være producent af egne web 2.0 komponenter.
9. GIS i en brydningstid Hvor hurtigt og ikke mindst hvordan kan placeringen af 10 børnehaver med tilhørende tekst lægges på nettet med kort og hele molevitten? Meget hurtigt! Med udgangspunkt i børnehavernes adresse kan man lynhurtigt vha. f.eks Google Spread sheet geokode disse og vha. Google map få disse vist med tilhørende beskrivelse. Siden med Google map kortet kan man vha. en knap få returneret som hjemmesidekode, som man som web redaktør nemt tilføjer til kommunens hjemmeside.
18. GIS i en brydningstid Det der er værd at bemærke her er hvor smertefrit det var at få lavet kortet og få det publiseret, men endnu mere bemærkelses- værdigt var det at der på intet tidspunkt i forløbet var der behov for at involvere GIS afdelingen . Institutionsafdelingen kunne selv udfra egne data skabe kortet og få det publiseret. Behovet og viljen kom oppe fra, men første skridt kunne tages uden at få hjælp nedefra. På et eller andet tidspunkt dukker der måske et rigtigt GIS problem op i form af et kort hvor man kan få vist hvilke institutioner som ligger indenfor en given radius fra en given adresse (forældrenes adresse). Svaret på en sådan løsning er lidt mere kompliceret, men så alligevel ikke … Det vil næste afsnit diskutere.
19. GIS mos En del af web 2.0 tanken består i at kunne dele og udveksle ikke bare data men også funktionalitet. Vha MashUps har man gjort browser klienten til samlings-punktet for applikationen og ikke som tidligere via en eller flere servere. Tidligere var det kun serveren som kunne skaffe data og manipulere data – en given webgis løsning var i konstant kontakt med denne ene server for at kunne udføre den mindste lille handling initieret af en bruger. Dette billede er blevet ændret drastisk i web 2.0 verdenen. Det er stadig serveren / serverne som henter og behandler data, men de hoster ikke nødvendigvis den kaldende applikation. Idet det er browser-klienten som er bossen er det den som bestemmer fra hvilken server og med hvilke data en given handling skal eksekveres. Serverne tilbyder ikke længere webgis, men i stedet tilbyder de webgis funktionalitet .
27. Gør det levende Lad os først kikke på kortdata. Data findes i en lang række formater alt afhængig af hvilket GIS system der anvendes til at føde og behandle data. Google har også på dette område leveret et format som er blevet globalt accepteret som formatet til udveksling af data på nettet. Formatet hedder KML og blev sidste år godkendt som en international standard under OGC. Det specielle ved KML er at det er tekstbaseret og umiddelbart læsbart (også af mennesker ;-). Søgemaskiner som Google og andre søger hovedsagligt på tekstbaseret data og KML er derfor søgebart via Google . Gør man data tilgængeligt på webben i KML format vil den kunne blive opdaget af interesserede og anvendt i enten Google Map eller en lang række af andre viewer applikationer.
28. Gør det levende Kikker vi på endnu simplere data såsom de tidligere nævnte geokodede børnehaver vil små datasæt som disse komme til at betyde rigtig meget hvis de ikke allerede gør det. Rigtig mange har anvendt muligheden for selv at skabe små og simple datasæt over stort set hvad som helst. Lavet i KML og derfor søgbart og del-bart. Dette er hele ur-essensen af hele det demokratiske Internet – styrken ved Internettet. Vender vi nu blikket mod kommunerne er spørgsmålet om de er klar til at være med i denne bytte bytte købmand model. Er kommunerne klar til at slippe (dele af) deres data fri til fri afbenyttelse? Børnehaverne fra før er et godt eksempel på data som kommunen kan fremstille og levere til eget brug men også til andres brug. I en mash up verden vil man blive overrasket over hvad og hvor data med et vil kunne bruges til alles glæde og fordel.
29. Gør det levende Lægger man den rå KML data tilgængelig på kommunens hjemmeside bliver den som nævnt søgbar og forbavsende let brugbar. F.eks kan man i Google Maps skrive url’en til KML’en direkte i søgefeltet og vupti har man har data vist i Google Map.
33. Gør det levende En rss reader som de kaldes er en applikation (det være en stand alone applikartion eller en web baseret) som abbonnere på førnævnte feeds. Hver gang en feed ændres vil readeren opdage det og vise det som en entry i readeres ’inbox’ – ligheden med et mail programer er oplagt. I stedet for mail indeholder inbox’en feed entries.
38. Gør det levende Inden vi slutter dette afsnit af vil jeg lige tale lidt mere om Open Source tanken. Open Street Map er som tidligere nævnt en organisation baseret på frivilliges arbejde med at indsamle GIS data (vejnet) for hele verden og det er utroligt hvad de har kunnet udrette – mængden af data er enorm. På applikationssiden er der også opstået flere Open Source baserede webgis applikationer blandt andet OpenLayers (som både KRAK og KMS herhjemme har taget til sig). En anden er GeoCommons som også kan an- vende Open Street Map data som endvidere giver alle og enhver mulighed for at uploade egne data til visning sammen med OSM data. Det rigtig smarte her er at man med GeoCom- mons både kan søge og anvende data samt online kartografisk redigere dine kort.